3: Mobilt indhold indholdsfortegnelse (juli 2012)

3: Mobilt indhold indholdsfortegnelse (juli 2012) a. Hvordan skal vi overhovedet snakke om mobilt indhold b. Hvad er indhold c. Fra mobilportaler til apps d. Den historiske kontekst e. Modeller for forståelse af mobilt indhold a. Application context b. Genre og tekster f. Udpluk af mobilt indhold a. Pre mobilt indhold b. Mobileportaler og sites c. Apps 1

Kap. 3 Mobilt indhold Indledning I et aktuelt perspektiv vil de fleste sætte lighedstegn mellem apps og mobilt indhold. For år tilbage var det overskueligt at opgøre de forskellige typer indhold på mobiltelefonen, det var begrænset hvad telefonerne havde af indhold ud over grundfunktioner i forbindelse med primært tale og datafunktioner (sms) samt enkelte andre funktioner knyttet til ur, hukommelse (storage), lydoptager og senere kamera. Senere med mobilt interne, en række dedikerede mobilportaler og mobil browsere bliver adgang til indhold fra mobiltelefonen væsentlig større og sværere at danne sig et præcist overblik over. Men mere end 1 mio apps (medio 2012) tilgængelige og nem adgang til det hele internettet er det i smartphone og apps æraen nærmest umuligt at danne sig et totalt overblik over mobilt indhold og services. Så hvis vi overhovedet skal kunne tale om mobilt indhold er det nødvendigt at opstille en række metodikker og tilgange for operationalisere et overblik og en indsigt. Den tidligere skitserede kategorisering af mobiltelefonens grundfunktioner og brug i Kap 1, mobiltelefonen som medie, giver en overordnet opdeling af mobilt indhold og services i relation til: 1. internpersonel kommunikation 2. distributionsmedie 3. produktionsmedie 4. interaktionsmedie I dette kapitel er fokus på indhold der knytter sig til mobiltelefonen som en distributionsplatform. Men hvad er indhold i et konvergeret mediebillede? Hvordan italesættes indhold, når indhold ikke længere teknologiske som mediemæssigt kan knyttes til en enkelt teknologi og et medie, men konvergere med flere medie og platforme. Indsigt i den konkrete brugssituation, receptionen, bliver derfor et vigtigt udgangspunkt for at karakterisere indhold i relation til medier. Mobilt indhold og services kan ikke analyseres og kategoriseres uden om den historiske kontekst hvori det er skabt og forbruges. Alene mobiltelefonen voldsomme udviklingshastighed rent teknologisk nødvendiggør et historisk blik på, hvad har været muligt, hvornår. For en mere operationel og konkret analyse af mobilt indhold og services kan opstilles en række modeller og kategoriseringsredskaber, som hjælp til at præcisere forskellige typer af indhold rettet mod forskellige brugsscenarier og indholdsgenre. Kategorier og modeller som overordnet relaterer sig de 3 hovedstrategier for udvikling af mobilt indhold og services, skitseret i kap 8: Det hele, det tilpassede og det unikke. Med respekt for den historiske kontekst vil et udpluk af mobilt indhold, med nedslag i de 3 perioder bogen her opererer med, Pre- mobilt indhold, mobilportaler og mobilsites og apps/smartphones anskueliggøre medieindhold i en mobil kontekst. 2

På tværs af tidsperioderne kan en opdeling i såkaldte mobile genre fører til indblik i og inspiration for udvikling af nyt indhold: Udvalgte genre vil desuden blive genstand for yderligere behandling i Kap 4. Hvordan skal vi overhovedet snakke om mobilt indhold? Den moderne mobiltelefon, smartphone, er stort set formidler af al tænkeligt digitalt indhold og funktioner der knytter sig til information og kommunikation via apps og adgang til internettet. Og i den forstand giver det ikke mening at forsøge at skabe et totalt overblik over og indfange al indhold og services der knytter sig til mobiltelefonen. Selv med en afgrænsning af afgangen til det hele internettet og alene et fokus på tilgængelige apps er mængden af indhold og services overvældende og uoverskuelige. I skrivende stund (medio 2012) er der over 1 mio apps tilgængelig på tværs af de fire store distributører: Apple, Android, Blackberry og Windows. Udviklingen i antal apps har været eksplosiv siden Apples introduktion apps og smartphones gennemslaget fra 2007 af. http://mobilewalla.com/desktop/appintel_appcount.htm?filterdeviceplatform=4 (juni 2012) Alligevel giver det mening at forsøge at etablere nogle indgange til og rammer for at forstå indhold og services i lyset af mobiltelefonens unikke karakteristika. Netop fordi den moderne mobiltelefon rummer det hele, internettet og det unikke mobile indhold er det nødvendigt at kunne differentiere mellem de forskellig typer af indhold og services og navigere i mængden af apps og tjenester, hvis mobilen som medie skal kunne begribes og nyt indhold udvikles. Et indblik i indhold og services, der gennem tiderne har været med til at konstituere mobiletelefonen som mere og andet end en telefon, styrker evnen til at forme nyt indhold og forstå hvad den mobile merværdi er for en størrelse. 3

Hvad er indhold? I et konvergeret medie univers er det svært længere at tale om indhold der alene knytter sig til et enkeltstående medie, forstået både som teknologisk platform, apparat, netværk og distribution med tilknyttet brugeradfærd. Det gælder naturligvis også for analyse af indhold på mobiltelefonen. Adskiller indhold sig fra funktioner? Både ja og nej. På mange andre medieplatforme vil vi ikke være i tvivl om, hvad der defineres som indhold. Indholdet i en avis er en række artikler, primær genre journalistik men også en række mere service, informationsbetonede elementer, som vejrudsigter, tv og radio programoversigter, rubrikannoncer og annoncer i øvrigt. Formet af tekst, foto og grafik. Men avisens øvrige funktioner som indpakningspapir, isoleringsmateriale, beskytte glas og andet skarpt/skrøbeligt, grundsubstans i papmache, slå edderkopper og fluer ihjel mv. vil ikke være betragte som indhold, men som en række ekstra funktioner ved avisen og primært dens fysiskhed. Det giver sig selv. TV er også rimelig simpelt at gå til, i hvert fald i sin oprindelige og enkle form. En række programmer (video + broadcast) + evt reklamer og visningsaggregat for film/video fra dvd og båndafspiller. Senere mere kompleks med tekst- tv, Apple TV, EPG er og TV apps med en række supplerende funktioner og informationer. Mobiltelefonens indhold er en mere kompleks størrelse, naturligt fordi det som det syvende (superior) massemedie inkluderer alle de øvrige massemediers potentiale og indhold. Og fordi det netop i mobiltelefonens tilfælde er svært at skille funktion fra indhold. That s just the point omkring mobil merværdi. Med digitaliseringen og internettets gennemslag kan indhold ikke længere defineres alene ud fra det medie/apparat det afvikles i. TV er mere og andet end TV- programmer, og TV- programmer er ikke længere bundet til TV. Søren Schultz Hansen giver i en artikel tilbage fra 2006 Nye mål og begreber i kommunikationsforskningen fra mediedetermisme til situtaionsdeterminisme (fra bogen: Fra massekommuikation til samtale ) nogle medieteoretiske bud på, hvorfor det ikke længere giver mening at begribe indhold og kommunikation ud fra den teknologi det baserer sig på eller det medie det knytter sig til Indhold, et medieværk, er ikke længere bundet til et enkelt medie og den teknologi der definerer produktion som distribution er den samme digitale teknologi på tværs af platforme eller en konvergeret teknolgi. Det, der er karakteristisk for internettet og digitale medier i det hele taget, er altså, at der ikke er nogen teknologisk forskel på dem. Alle de forskellige medierede udtryksformer er bygget identisk op af præcis samme byggesten (SSH p 103) Medie og teknologier bliver i den forstand opløste som selvstændige begreber for en forståelse af given kommunikation og et konkrete medieindhold. Og på samme vis bliver det digitale værk mere og mere uafhængig af mediet, altså ikke længere en nær sammenhæng mellem mediet det opleves i dets værk. Indhold er ikke længere en fast udtryksform det er blevet tværmedialt, og som sådan er det pludselig mediet, som bliver tilpasset indholdet. (SSH p 104) 4

Ifølge Søren Schultz Hansen bliver genstandsfelter i højere grad brugssituationen, konteksten for brug og reception af medieindhold. fra mediedeterminisme til situationsdeterminisme Værket er principielt det samme, men de er en banal analyse at påpege, at det er helt forskellige kommunikationer, der er på spil i disse forskellige situationer, og at den vigtigste forskel ikke er skærmstørrelsen og lydens kvalitet. (SSH p 104) Søren Schultz Hansens vægtning af brugssituation og kontekst som de vigtigste parameter for at analysere og forstå en given digital kommunikation og medieindhold passer fint ind de grundlæggende karakteristika der konstituerer mobiltelefonen som medie og den mobile merværdi. I søgen efter det unikke ved mobiltelefonen bliver kontekst for brug og telefonen som bærer af den interpersonelle kommunikation centrale genstandsfelter for analyse og indsigt. Og i den forstand giver det, på trods af SSH s opløsning af medie og teknologi som bærende begreber for identifikation af indhold og kommunikation, stadig mening at kigge specifikt på mobiltelefonen som platform for kommunikation og distribution af indhold og services. Mobiltelefonen som distributionsplatform Umiddelbart vil det være naturligt at tage udgangspunkt i mobiltelefonen som en distributionsplatform for en metodisk afgrænsning af mobilt indhold som genstandsfelt. I kap 1, Mobilen som medie, blev præsenteret en opdelen mobiltelefonen som et medie i 4 hovedkategorier ud fra scenerier for brug og formål/hensigt for brugen I. for interpersonel tovejs kommunikation (synkron som asynkron) II. for distribution medieplatform for alskens digitalt indhold og services III. for produktion, et produktionsværktøj, både for amatøren som den professionelle IV. for interaktion, mediet hvorigennem vi interagerer med og forbinder andre medier, offline som online, maskine til maskine mv. Men det unikke mobile indhold, med høj grad af mobil merværdi griber også ind i de andre kategorier. At vi kan dele det, bruge det i relation til interpersonel kommunikation. At vi selv kan supplere og forædle produktet/indholdet - altså som produktionsmedie. Og endelig vil mobilen som interaktionsmedie, mellem offline og online universer, også i det gode mobile løsning være en del af løsningen. Det er reelt først inden for de seneste 10 år at vi i Danmark ser et samspil mellem mobilt indhold i en distributionsøjemed og mobiletelefonens øvrige grundfunktioner. (jvf også Kap 1, Mobilen som medie) Ikke kun er det et sammenfald i den gode mobile løsning mellem de forskellige kategorier, men også at der i mobiltelefonens kontekst ikke klart kan skelnes mellem indhold og funktioner og vil mange brugere betragte konkrete værktøjer og funktioner som indhold påligne med apps med selvstændigt medieindhold i traditionel forstand. Men i dette kapitel vil udgangspunktet som sagt være mobiltelefonen som en distributionsplatform for nærmere analyse og indsigt i mobilt indhold og forståelse for de forhold der konstituere indhold på mobiltelefonen. 5

Fra pre- mobilt indhold over mobilportaler til apps basic voice og sms mobilportaler, mobilt internet smartphone/apps Først med udbredelsen af mobilt internet og mere avancerede mobiltelefoner og indbyggede mobil browsere folder mobiltelefonen sig ud som en distributionsplafform for medie indhold. Indholdet var primært tilgængelige igennem såkaldte mobilportaler, hvor flere typer indhold og tjenester var samlet i en kanal, portal som kendt fra www universet i starten af det 21. århundrede. I første omgang typisk hosted af de store teleoperatører og mediehuse som en slags walled gardens lukkede haver på det mobile internet. WAP var den første mere tekniske betegnelse for det der senere blev til det mobile internet, drevet gennem det mobile netværk. (Se mere i Kap 6, Telefon og teknologi) Disse lukkede haver bestod af operatørernes eget indhold samt associeret indhold fra de største indholdsudbydere, DR, TV2 og de store dagblade. Alle de større medieinstitutioner, typisk tv og aviser, samt teleoperatørerne samlede deres mobile tilbud og indhold i disse mobilportaler. De første såkaldte WAP tjenester og adgang via WAP til mobilportaler fik ikke den store gennemslag, førend telefoner, skærme og netværk blev kapable til at håndtere større datamængder og indhold, og ikke fordrede komplicerede opsætninger og installationer på mobiltelefonen. 6

På udenlandske markeder, primært Japanske sker der langt tidligere end i Europa og DK en egentlig diffusion af mobilt ind og mobiltelefonen træder tidligere i karakter som en almen og bred distributionsplatform. (Se mere om den Japanske I- mode ) Med gennemslaget af smartphones og apps, startende i 2007/8 med Apples introduktion af Iphonen, står disse mobilportaler ikke længere særlig markant i det mobile landskab, og spiller ikke længere en hovedrolle for brugernes adgang til mobilt indhold. Med mere en 1mio apps tilgængelige medio 2012 på de store distributørers app stores er det her kampen om den mobile bruger står. Der er nærmest tale om et paradigmeskift fra tiden med telefoner med små skærme, lav netværkshastighed og alt programindhold på terminal låst og preinstalleret over indhold og tjenester kun tilgængelig på et begrænset mobilt internet til i dag med et eskalerende udbud af apps indhold der frit kan downloades eller tilgås. Mobil adgang til de store medieudbyders indhold sker dog stadig parallelt med apps i form af en slags mobilportaler, der tilbyder det hele i en mobil version. Perioden før mobil intetnet og mobilportaler kan bedste karakteriseres som en slag pre- mobil indholdsfase med enkelte indholdselementer og services pre- installeret på telefonen. Typisk tjenester knyttet til en form for sms og senere mms baseret transaktion. Eller en kompliceret installations- og downloadproces til fra udbyder til telefon. 7

Den historiske kontekst Den historiske kontekst er en uundgåelig følgesvend for forståelse af udviklingen i mobilt indhold. Ovenstående differentiering af indhold i relation til mobiltelefonens forskellige udviklingsfaser taler sit tydelige sprog herom. Med denne erkendelse af historisk giver det sjældent mening at spå om fremtidens konkrete indhold og tjenester på telefonen. På den anden side set i analytisk og udviklingsperspektiv er det netop søgen efter det unikke DNA en, ved mobiltelefonen, det går på tværs af den konkrete historiske kontekst og teknologiske udvikling, der er i centrum for at kunne kigge fremad og lære af historien og forstå de konkrete fremtrædelsesformer af mobilt indhold og services. Ligegyldigt hvilke teknologiske, forretningsmæssige og telekommunikationsmæssige rammer, vil den mobile merværdi altid kunne eftersøges og være tilstede i større eller mindre omfang mere eller mindre uafhængig af disse histpriske rammebetingelser. Set i et historisk lys vil mobiltelefonen være at betragte som teknologisk modnet i den forstand, er det ikke umiddelbart er her, at barriererne for at forfølge den mobile merværdi ligger. Barriererne ligger sandsynligvis mere i brugernes mere konservative adoption af nye teknologier og brugsmuligheder eller mere positivt formuleret: forbrugernes krav til nytteværdi og oplevelse specifikt ift mobiltelefonen. Udviklingen af mobilt indhold med mobil merværdi handler således mere om forståelse af kommunikationskontekst, design, brugeradfærd og den gode ide end om teknologi og applikationsteknik. Altså alle sammen gode dyder for udvikling af medie og kommunikationsprodukter. Ovenstående brede penselstrøg kan sættes ind i en mere konkret og systematisk historisk kontekst, med afsæt i en hvad er teknologisk mulig kronologi. Nedenstående er taget fra Tomi T Ahonen, som gør det på sin måde gennem med en række C nedslag i mobiltelefonens evolution: 1. Communication ( voice & sms) 1979 2. Consume (media) 1998 3. Charging (money) 1999 4. Commercials (Advertising) 2000 5. Create (cameraphone) 2001 6. Community (social networking) 2003 7. Cool (fashion) 2005 8. (remote) Control 2007 Til Ahonens liste kan tilføjes et par stykker til fra 2007 og frem 9. Touch screens ( design for the finger as well) 10. Processor (power) 11. Wifi og 3G netværk 12. Apps Tomi T Ahonen daterer den første egentlige adgang til f mobilsamtale via et cellulær netværk til 1973 ved NTT, Japanske operatør dem med i- Mode. Andre kilder angiver den første samtale mellem 2 mobiletelefoner ( cellularphone ) til New York april 1973, hvor Dr Martin Cooper fra Motorola ringer til konkurrenterne hos AT&T. I 1993 var Nokia de første til at lancere telefoner den kunne sende sms 8

beskeder. Og så går det ellers i rask tempo ud over stepperne til en bred mainstream udbredelse af apps til smartphones. Uden at skulle gå statistisk i detaljer vil 2010 som det seneste være gennembrudsåret for smartphones og download af applikationer til samme. (vi siger 2010 er the year of smartphones p (se mere om sms og mobiltelefonens historie og Martin Cooper - Uddybes med konkrete eksempler (fra Ahonen mv ) inden for de forskellige trin, eller reference til historisk gennemgang) Udviklingen fra 1979 til i dag giver en god forståelsesramme for hvad der reelt har være muligt - hvad der set ud fra en teknologisk synsvinkel kunne lade sig gøre, og hvorefter der over en kortere eller længere periode finder en adoption af de givne muligheder sted finder en bred anvendelse sted. Positionen for analyse og indsigt kan således i en historisk kontekst være ved innovationens og teknologiens forkant eller ved en senere adoption og bredt gennemslag af løsning/mulighed (hvis det overhovedet materialisere sig i en udbredelse /brug). Mobiltelefonens historie rummer både eksempler på den rene teknologidrevne innovation, hvor efterspørgsel og gennemslag først realiseres langt senere, og på en mere efterspørgsels/behovs drevet udvikling, med hurtig gennemslag og adoption. Dog sjældent det sidste. WAP og MMS er gode eksempler på rene teknologidrevne koncepter, der i deres oprindelige koncept faktisk slet ikke materialisere sig i et forbrug og efterspørgsel. Der er flere grunde til at vi gennem tiderne ikke nødvendigvis har set en naturlig efterspørgsel følge nye innovation og nyt indhold. En af disse har været og er de ofte dyre og uigennemskuelige omkostninger ved brug, som har stillet urimelig store krav til umiddelbar nytteværdi og oplevelse ved introduktion på markedet. I store træk har udviklingen af indhold og services primært været teknologidrevet (af mobilproducenterne), hvor udskiftning og penetration af nye modeller er blevet kraftigt subsidieret af teleselskaberne med lave priser på hardware (telefoner) mod dyre drift omkostninger (trafik/data forbrug). (mere om dette i kap 5 Det mobile marked markedet og aktører) Et væsentligt paradigme for udviklingen af mobilt indhold gennem perioderne har været. at man for guds skyld absolut ville undgå at lave de samme fejltrin som på desktop/internettet, nemlig at vænne forbrugerne til gratis indhold. Det kan diskuteres om det er korrekt at se gratis indhold på nettet som et strategisk fejltrin fra indholdsudbyderne. Eller om det ikke snarere har været en nødvendig motor for hele 9

digitaliseringsprocessen mere generelt). Denne betragtning har sammen med de ugennemsigtige og dyre brugsomkostninger sandsynligvis været en central faktor for den langsomme udvikling og modning af marked for mobilt indhold på mobiletelefonerne på trods af de tekniske potentiale for indhold og services. ( se mere i Kap 7 om brugeradfærd) Modeller for forståelse af mobilt indhold og services For at afgrænse genstandsfeltet, det mobile indhold, er her fokus på indhold der relaterer sig til mobiltelefonen som distributionsplatform. Men det gode mobile indhold, med høj grad af mobil merværdi griber som sagt ind i de andre kategorier. At vi kan dele det, bruge det i relation til interpersonel kommunikation. At vi selv kan supplere og forædle produktet/indholdet - altså som produktionsmedie. Og endelig vil mobilen som interaktionsmedie, mellem offline og online universer, også i det gode mobile løsning være en del af løsningen. For at operationalisere de mere overordnede betragtninger i det foregående og sætte det i relation til brugsscenarier, kan Brian Flings begrebsapparat omkring application context være en hjælp. Hvordan bruges indhold, hvad er funktion og formål? Denne model sigter mest på at kategorisere de enkelte typer af services og tjenester og er ikke en genreangivelse for mere traditionelt medieindhold....it s time to look at the application context, or the appropriate type of application to present to the user in order for the user to process and understand the information presented and complete her goals....the application context deals with user experience (Brian Fling p 81) Brian Fling underopdeler application context i følgende underkategorier Utility context (hjælpe- og nytteværktøjer/programmer) Locale context (lokation, geo kontekst) Informative applications (information) Productivity application context (produktivitet, værktøjer, produktion) Immersive full- screen apps (( gennemtrængende, fordybelse) Utility context referer til apps og programmer som anvendes i en hjælpe og nytte funktion, værktøjer der selvstændigt kan løse en række konkrete opgaver i daglig dagen og i relation til forskellige arbejdsfunktioner, gøremål. En lommeregner app/program er et klassisk eksempel inden for denne kategori. Funktionsmål er at give brugerne en umiddelbart nødvendig øjebliksinformation. Typisk er flere af den typer tjenester og programmer der først blev introduceret på mobiltelefonen i den såkaldte pre- mobilt indhold fase. (se nedenfor) Locale context er apps og programmer der relaterer sig til lokation og geografisk kontekst. Kort tjenester er primære enheder i denne sammenhæng, men mange andre tjenester har koblet en lokation på sig og knytter en geokontekst til service og informationer. Med GPS tilgængelig på de fleste telefoner sker dette nærmest på automatik, mens det før GPS gennembrud blev brudt telefonens placering ift det mobile netværk eller i en kombination med GPS. Locatin based services er en bred betegnelse for services der knytter en position til given information, eller bruger den geografiske placering som et filter for visning af 10

indhold fx de nærmeste stationer, caféer mv. Diverse sportstrackere er klassiske eksempler i denne kategori samt mange andre tjenester der placerer mobiltelefonen brugeren i en kontekst, eller hjælper til at orientere sig i en given kontekst. (Augmented Reality apps er nataurligvis også lokationsbaseret men er placeret i immersive full- screen kontekst). Indenfor sociale mediers regi er der udviklet mange tjenester med fokus på såkaldt geo awareness, hvor det at kunne markere sig positition og relatere til en given lokation er primære funktion eller en add- on. (FourSquare, Facebook places, Google Lattitude mfl.) Informative applications siger nærmest sig selv, programmer og apps hvis primære formål er at tilvejebringe brugeren en given information i bredeste forstand. Nyhedssite og tjenester, søgemaskiner, opslagsværk, informationer fra organisationer og myndigheder. I den bredeste betydning vil det også kunne dække over marketing og mobile reklamer. Apps og programmer i denne kategori vil ofte have en klar afsender identitet, da afsender af information typisk vil være et væsentlig parameter for valg af specifik tjeneste (DR eller TV2, BT eller Ekstrabladet, AOK eller ibyen, Carlsberg eller Heiniken. Kategorien informative applications kan betragtes meget bred og dækkende nærmest alt indhold der kan tilgås fra mobiltelefonen (= al digital indhold). I denne sammenhæng skal den ses som en måde at adskille rent funktionsbestemte apps og programmer fra mere informative og indholdsbaserede services. De fleste af apps og programmer inden for denne kategori vil være født af en allerede eksisterende og parallel web/desktopbaseret tjeneste, indholdssite. Den gode mobile løsning vil være målrettet den mobile merværdi og de kriterier i øvrigt der præsenteres i bogen som karakteriserende den gode mobile løsning. Hvor det giver mening, vil mange af de apps og programmer inden for den informative kategori have tilknyttet et lokationsbaseret filter for visning, kun vise relevant information ift given geografi. Productivity application context er ramme for apps og programmer der mere målrettet tilbyder værktøjer for egentlig produktion og konkret opgaveløsning med mål om at effektivisere en given opgaveløsning og løse et aktuelt problem. Disse apps og programmer er mere udfoldet og komplekse end dem i kategorien utility hjælpeværktøjer. Her er der tale om selvstændige værktøjer der kan håndtere en given arbejdsopgave ( task ). Apps og programmer i denne kategori vil være struktureret og designet målrettet i hensyn til hvordan en given opgave løses, er struktureret. Håndtering af mail er nok en af de første og mest udbredte programmer inden for kategorien. Netbanks applikationer og købs- eller prissammenligningsapps er ændre inden for denne kategori. Immersive full- screen apps ( gennemtrængende, fordybelse) er en kategori der dækker over applikationer og programmer der gennem typisk fuldskærms oplevelser giver indhold for fordybelse og mere koncentreret brug. Det kan være inden for underholdning eller information. Mange spil vil placere sig i denne kategori, men også fx google earth, og fx lokationsbaserede tjenester med Augmented reality elementer eller korttjenester i almindelighed. Fling sætter denne kategorisering ind i en matrix, der sætter flere karakteristika på opdelingen (Fling p. 88) app. kontekst brugsoplevelse opgave type opgave længde kombineret med utility i et øjeblik /umiddelbar genskabe info meget kort immersive location lokation baseret kontekstuel info hurtig immersive informativ indholds baseret info søgning hurtig location productivity opgave baseret indhold organisering lang utility immersive fuld skærm/ fordybelse underholdning lang utility, location 11

Her nogle eksempler der illustrerer de forskellige kategorier app. kontekst eksempel eksempel eksempel eksempel utility regnemaskine vejrprogrammer verdensur børstal location sportstrackere (løb, cykle) diverse korttjenester benzinpriser aok.dk informativ nyhedstjenester shezam guides how to productivity email kalender netbank amazone immersive games google earth augmented reality apps Interaktive fortællinger Genre og medie- tekster Med udgangspunkt i mobiltelefonen som distributionsplatform vil indhold og services naturligvis også kunne kategoriseres ift en traditionel opdeling i en række forskellige genrer og formater, som vi kender på tværs af forskellige medieplatforme, som udgangspunkt for en indholdsanalyse. Udvalgte af disse indholdsgenre vil senere blive udfoldet. (se også kap 4). journalistisk indhold marketing, kommercielle produkter mobil kampagner, mobil reklamer træning og uddannelse underholdning i bred forstand inklusive games (gamification) information (services/tjenester) sociale medier rich media (multimedie) (distribution af tv, video og musik) For analyser i en mere semantisk optik kan indhold differentieres i forhold til det konkret medieudtryk, medie- tekst : tekst grafik foto lyd video (animation, flash, gaming) I et nærstudie af mobilt indhold og services og en semantisk metodik vil det give mening mere præcist at kigge på de forskellige typer tekster og medieudtryk. På små skærme og i en multimodal reception (se mere kap 8) er det afgørende at se på, hvordan de forskellige udtryk spiller sammen og skaber den bedste brugeroplevelse. Og samtidig vil der ved brug af for eksempel video også være tale om et tab af kontekst på den lille skærm, hvor supplerende medietekster, ofte vil forsvinde til fordel for en full- screen visning. Mobile strategier I et strategisk blik og mere overordnet optik kan indhold og services opdeles i 3 hovedstrømninger: A) det hele (Google like) B) det tilpassede (mobil portaler, light versioner) C) det unikke (Apps) 12

Det hele forstået som det, at hele pakken af digitalt indhold stilles til rådighed på en mobil platform, at det hele kan tilgås i en tilpasset udgave via mobilbrowser eller via en søgemaskiner Det tilpassede betyder at udvalgte dele af afsenders indhold og kommunikation tilpasses en mobil adgang og format. De mange mobilportaler som blomstrede op før smartphone æraen eller light udgave af eksisterende store webtjenester og sociale brands er eksempler herpå Det unikke referer til enkeltstående målrettede mobile løsninger rettet mod typiske klart afgrænsede behov og mål, som i mange apps. Se mere om mobil strategi og disse kategorier i kap 8. Teknologi og udviklingsmiljø En mere tekniske vinkel, og i relation til valg af forskellig udviklingsmiljø, giver ligeledes en ramme for at kategoriserer forskellige typer af mobilt indhold og tjenester. Valg af mobil teknologi, teknisk platform, udviklingsmiljø mv skaber en differentiering og spiller en rolle for distribution og brugerinterkation, som ifølge Brian Flings Mobile application medium types kan opdeles således: sms mobile websites (wap mobil internet) mobile web widgets mobile web applications native applications Brian Fling (p 71) Dele af denne differentiering bliver rimelig teknisk orienteret og gør ikke altid for slutbruger den store forskel, men har mere betydning for valg af udviklingsmiljø, design udviklingsprocesser. (se mere i Kap 6. Telefon og teknologi) Der er mange tilgange til at danne sig et overblik over mobilt indhold og services. Og som sagt kan det føles lige så meningsløst, som at skulle skabe sig et overblik over alt indhold på www. Alene et blik på indholdskategorierne i Apples Appstore viser mængden og uoverskueligheden. Udpluk af mobilt indhold over tid For at udfolde en forståelse af mobilt indhold og services over tid vil det være spå sin plads at kigge på nogle udvalgte indholdskategorier der har præget de seneste 10 år inden for det mobile univers. Set i lyset af de foregående modeller og tilgange til forståelse og kategorisering af mobilet indhold vil nedenstående nedslag sandsynligvis gå noget på tværs af disse modeller og kategorier. Nedslagene vil være eksemplificeret i relation til den faseopdeling af mobiltelefonens udvikling som er prædominant for at forstå mobiltelefonen i en historisk kontekst. 13

basic voice og sms mobilportaler, web/wap smartphone/ apps pre- mobilt indhold mobilportaler og mobilesites apps 1. Pre- mobilt indhold fra før det mobile internet blev udbredt, primært programmer, og tjenester knyttet til mobiltelefonens grundfunktioner og ofte sms baseret. 2. Mobilportaler og sites fra udbredelsen af det mobile internet frem til App senes gennemslag 3. Apps, fra initiering gennem Apples Appstore/Itunes til et udbredt marked for apps gældende for alle primære aktører på markedet på tværs af mobilmarkedet. Det gode mobile indhold og services fra den pre- mobile periode vil fortsat være tilstede, typisk pakket ind i en mere intelligent ramme, udnyttende det aktuelt teknologisk mulighedsrum (se eksempler på mobil merværdi) kap 2). Ligeledes sameksisterer mobilportaler og sites med apps universet, og vil ikke altid umiddelbart kunne differentieres fra hinanden. 1. Pre- mobilt indhold Indhold og services i den første fase af mobiltelefonens udvikling var kendetegnet ved en stærk indskrænket brugergrænseflade med ganske få muligheder og et ofte simpelt, enkelt indhold. Teknologi og netværkshastighed sætte sine naturlige begrænsninger for hvilket indhold og tjenester der reelt kunne afvikles og tilgås fra mobiltelefonen. Og for det meste var programmer og indhold ud over telefonens basis funktioner preinstalleret på telefonen. Det var en kompliceret proces at hente nyt indhold og programmer ned på mobiltelefonen. Og på grund af den store diversitet i mobiltelefonen, skærmstørrelser og operativsystemer mv skulle der der udvikles en lang række versioner til passet de unikke mobil modeller. Og for brugerne var download af programmer og indhold behæftet med stor usikkerhed, om det var den rigtige version der blev downloadet og om den overhovedet kunne afvikles på respektive mobiltelefon. Download skete i typisk via computer i starten, senere via en sms transaktion og link eller over the air (OTA) det mobilenet. Ringetoner og wallpapers Ud over tjenester direkte knyttet til telefonens basisfunktioner som ur og nummerviser, kontaktdatabase, besked historik, kalender mv. var det første større type indhold der slog igennem ringetoner. Ringetoner som kunne downloades for en personalisering af mobiltelefonen og som det første medieindhold der blev present på mobiltelefonen. Ringetoner slog massivt igennem som det første selvstændige indhold distribueret til og med mobiltelefonen. Senere fulgte køb og downloads af wallpapers og screensavers, dels til en personalisering af telefonen, men også som udtryk for det første skridt ud i distribution af billeder og 14

grafik til og med mobiltelefonen. Ringetoner og wallpapers var endvidere de første initiativer i retning af at formidle en afsender ID og reklamering fra indholdsudbydere, teleselskaber og mobilproducenterne. TV selskaber og større brands udbyd wallpapers og ringetoner knyttet til specifikke programmer og produkter. For brugerne også en måde at personalisere, iscenesætte sig selv, som del af program/brand fællesskab. Fx P1 s rådhusklokke jingle ved middagsradioavisen, var faktisk en populær ringetone hos DR brugerne. Ellers var det i høj grad små bider fra populærmusikken der prægede ringetonemarkedet. Efterhånden som musik på anden vis bliver tilgængelig mobiltelefonen og man på den baggrund selv kan kreere ringetoner, forsvinder markedet for ringetoner som en indholdskategori. Ligeledes med wallpapers der med kameratelefonernes gennemslag også bliver mere eller mindre overflødige ift at man selv kan kreere egne baggrunde og wallpapers. Det meste indhold og tjenester tilgængelig i perioden falder typisk inden for kategorien af simple utility context, knyttende sig til telefonens basale funktioner. I forhold til fastnettelefonen oplever brugerne naturligvis, at mobiltelefonen tilbyder en række nye tjenester af denne karakter som en integreret del af mobiltelefonen. I slutningen af perioden og før de egentlige gennemslag af mobilinternet var der enkeltstående eksperimenter ud i såkaldte mash ups hvor adgang til forskellige datatjenester fx inden for transport blev gjort tilgængelige i en mobilløsning. Fx I- togs tjenesten som beskrevet under i Kap 2 mobil merværdi. I denne overgangsfase med fra 2G og 2,5G netværk til et begyndende gennembrud for 3G netværk forsøger primært teleselskaberne at introducere såkaldte WAP tjenester, som interaktiv adgang til dynamiske data og et pre- mobil internet, som erstatning for den alene sms baserede interaktion mellem bruger og udbyder af indhold og tjenester. Forventningen var at skabe en ny mere dynamisk og indholdsbærende platform, der kunne udfolde det potentiale som gennembruddet af sms baserede datatjenester åbenbarede. WAP slå aldrig rigtigt igennem af mange forskellige årsager og forblev mere en hypet teknologi for tjenester end udtryk for gennembrud for distribution af indhold og tjenester til og via mobiltelefonen. (se mere under Kap 6 Telefon og Teknologi) Interaktive sms tjenester (push/pull) I takt med udbredelsen af sms som populær kommunikationmedie opstod de første forsøg med sms baserede tjenester og sms som returkanal for dialog mellem fx TV programmer og seerne. DR var i Danmark pionerer på området og etablerede den første egentlige sms tjeneste koblet til et tv program og et webcommunity: Boogie TV og Boogie community. Brugerne kunne sende kommentarer ind, deltage i konkurrencer og battle via sms. Udvalgte kommentarer blev eksponeret på et bånd nederst på skærmen. Det første realiserede bud på på interaktivt tv i Danmark med sms som returkanal for seerne. Boogie blev forløberen for en lang række sms tjenester koblet til broadcast, tv/radio programmer, supplerende en webbaseret/mail interaktion, som stadig 10-15 år senere er en udbredt dialogkanal mellem broadcaster og seer/lytter. (se mere i kap om TV og mobiltelefonen) SMS var også den primære transaktions- og distributionskanal for distribution af det indhold og de tjenester der overhovedet var tilgængelige i denne pre- mobile indholdsfase. Som forløber for de senere mobile sites og portaler blev udbydt sms baserede tjenester, primært nyhedstjenester og informationstjenester, med såkaldte push SMS, hvor der på baggrund af en form for subskription, blev 15

udsendt alerts, breaking news eller resultater (nyheder, sport, trafik og vejrmeldinger mv) Disse tjenester var tekstbaseret og skulle holde sig inden for de maximale 160 karakterer i en sms, eller senere med link for adgang til rich media indhold. MMS muliggjorde ligeledes senere også distribution af større billede og lyd inden for MMS data begrænsning. Games Ud over ovennævnte indhold og tjenester var det hovedsageligt små enkle spil der blev distribueret til på den mobile platform i denne første fase af mobiltelefonens udvikling. Udviklingsmæssigt var det en barriere at der skulle udvikles mange versioner af samme spil for at ramme de mange forskellige mobiltelefoner, skræm størrelser og software understøttet (forskellige programplatforme, JAVA, flash mfl). Snake var et af de første simple mobile såkaldte snack games der slog igennem. DR oversatte deres websatire spil Mujaffa til en mobil version. (evet flere eksempler fra perideon) 2. Mobilportaler og sites Mobilportalerne var for år tilbage den primære tilgang til distribueret mobilt indhold. Med større skærme, begyndende udbredelse af højhastighedsnetværk (og overgange fra 2G og 2,5 G netværk med diverse mellem løsninger GPRS, Edge mfl) til 3G blev det muligt at arbejde mere målrettet med indhold distribueret til mobiltelefonen. Et dedikeret mobil internet tegner sig som et brugbart alternativ til den mislykkede introduktion af wap, som platform. Selvom mobil sites og portaler her 8-10 år senere opmærksomhedsmæssigt lever i skyggen af apps er der stadigt et stort forbrug af mobilt indhold gennem disse mobile internet kanaler. Siden de første officielle målinger på danske mobilportaler er der sket en ekspansiv vækst af bruger på disse mobile sites og portaler. De første målinger foretaget af FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier) er fra august 2008, men mobile portaler og sites etablerede sig år tidligere omkring 2003/2004. (eller tidligere tjek op med DR) 16

(kilde: FDIM, http://www.fdim.dk/statistik/mobil/mobillisten) 4 år senere maj2012 ser top 10 listen således ud: (kilde: FDIM, http://www.fdim.dk/statistik/mobil/mobillisten) (lav graf med udvalgte tal fra perioden) Ekstrabladets mobil portal som aktuelt er den mest besøgte portal har oplevet en ekspotentiel vækst i perioden med mere en 10 mio besøg pr måned juni 2012. Alene det sidste år er det sket en 5 dobling af besøgene og bruger fra 2 mio besøgende til 10 mio. Herefter følger de øvrige store omnibusaviser. Før lå TV2 og DR samt TDC højt på listen, men har tabt terræn ift en række andre sites som Den Blå Avis, KRAK og Rejseplanen. Det er svært umiddelbart at sammenligne disse tal med forbruget inden for applikationer, da der ikke er tal i samme omfang på brug af apps, kun antal downloads, der jo ikke siger noget om daglig brug af disse. De her angivne besøgs- og brugertal skal også tages med et gram salt, da de er behæftet med stor usikker og ikke nødvendigvis sammenlignelige indbyrdes da ikke alle tag er deres mobilsites på samme måde og lige effektivt 17

For mange brugere vil det måske også være svært at registrere en forskel mellem mobilportalerne og apps fra samme afsender. Typisk vil android og iphone apps være delmængder af de eksisterende mobilportaler, opdelt i enkeltstående indholdselementer og funktionaliteter. TV2 har stadig en portal, men udgiver også en række enkeltstående apps under brandet TV2. Aktuelt 17 selvstændige apps. Ekstrabladet kan ses på 3 måder på mobiltelefonen. Websitet (desktopversionen), mobilportalen/ sitet (mobil.eb.dk) og endelig deres app version. Sådan så de 3 versioner ud tirsdag den 29. marts 2011 kl 16:30. Website versionerne adskiller sig naturligvis fra de andre to versioner der er tilpasset mobiltelefonen i design og indhold. Umiddelbart er app versionen ikke væsentlig forskellig fra mobilportal/site versionen. 18

Lidt mere Iphone- desing- lækker- agtig er app sen. Og mobilportalen/sitet har mere indhold og ligner mere en light version af websitet. Overvejelserne om indhold og design på de første mobilportaler var i høj grad styret af en række teknologiske issues. Dels var der begrænset hastighed for date trafik på det mobile netværk. Det vil sige at indhold rent datamæssigt skulle fylde så lidt som muligt for ikke at give dårlige brugeroplevelser med langsom performance og ikke langsomme responstider. Dels var skærm, opløsning som størrelse begrænset og gav klare begrænsninger for volume på site som design. Navigation var besværlig med tastetur og keypad. Så alt i alt var der en række eksterne givne forhold som styrede mulighederne for kreativ udvikling og design af tidlige mobile sites og portaler. De første portaler og sites var primært tekst orienteret og målrettet indhold og sider af så lav datastørrelse (bytes) for at sikre en bare nogenlunde brugeroplevelse og responstider. Også set i lyset af de høje forbrugspriser på datatrafik via mobil netværk. Indhold fra moder website var stærkt prioriteret og udvalgt i forhold til at ramme potentielle brugere (unge og firstmovers, nyhedsfreaks mv) søgende den mobile merværdi i udbuddet. Indholdet på de første og i dag stadig mest udbredte mobilportaler er primært centreret omkring nyheder, journalistiks stof af forskellig karakter. Sport, gossip og underholdningsstof i øvrigt. For Broadcaster som DR og TV2 var der udvalgt indhold i relation til radio og TV brands, som DR Ung, Vild med Dans, Xfaktor mfl. Desuden TV oversigter og evt adgang til at downloade eller streame udvalgt radio/tv indhold. Indhold på mobilportaler Prioriteringer af indhold og services på mobil portaler og sites i perioden var ikke kun dikteret af de teknologiske begrænsninger for at skabe gode og relevante brugeroplevelser, men generelt også domineret af en opfattelse af mobiletelefonen som et sekundært medie der kun blev brugt, når andre primære platforme for nyheder og underholdning, som TV, web, og print ikke var tilgængelige, undervejs eller på ferie. Et brugeradfærdsmønster som vi år senere ser forandret til at mobiltelefonen for mange er en om ikke primære adgang, så dog ligeværdig til information, underholdning og nyheder. Samtidig var indhold udbudt også dikteret af en grundlæggende præmis i forlængelse heraf, at det skulle være kort (enkelt) beregnet for meget korte brugssessioner undervejs. Igen en præmis som har forandret sig til et mere komplekst forbrugsmønster hvor også indhold af længere brugsvarighed, længere artikler, videobider mv. efterspørges. Mobiltelefonen som Ipod inkluderer også forbruget af podcast, der i perioden er vokset som platform for timeshiftet radiolytning (og TV), typisk med noget længere forbrugssessesioner. (læs mere om brugeradfærd i Kap 7) Billedet her er fra DR s mobil portal efteråret 2004. (tjek lige op på om det er helt præcist) Nyheder, P3 (brand), SKUM ( DR Ung brand + spil) og sport. Danmarks Radio tilbød i 2004 også muligheden for at se video på 19

mobiltelefonen. Men som det fremgår af nedenstående klip fra DR s mobil portal var det noget som krævede en speciel opsætning og kun på udvalgte nyere telefoner. Og med en minutpris som ikke ligefrem lokkede kunder i butik. Video på DR mobil I forbindelse med OL 2004 i Athen har DR mobil lanceret en ny service der gør det muligt at se videoklip på nyere mobiltelefoner. Servicen kræver adgang til DR mobil, og et GPRS-abonnement. Hvis din telefon ikke allerede er sat op til DR mobil kan du blive hjulpet igang her >> Links Realplayer til Nokia 7650 og 3650 Hent den her >> Visning af videoklip på din mobiltelefon Telefoner: Du kan kun se videoklip på din mobiltelefon, hvis du har en nyere model som Nokia 6600, Nokia 6230, Nokia 7650, Siemens SX1. Medieafspiller: For at se videoklip, skal din mobiltelefon være udstyret med en RealOne- eller 3GP-medieafspiller. Priseksempler TDC: Ca. 7 kr. pr. minut via GPRS. Orange: Ca. 9 kroner pr. minut via GPRS Sonofon: Ca. 9 kroner pr. minut via GPRS Priser: Når du ser video på din telefon, opkræver dit mobilselskab en takst for datatrafikken. Prisen afhænger af dit abonnement. Kontakt dit mobilselskab for mere information. DR tjener ikke penge på denne tjeneste. (Kilde: http://web.archive.org/web/20040819064232/http://www.dr.dk/mobil/) Hvad angår nyheder og forestillingen om et behov for konstant opdatering og breakning news på mobiltelefonen som drivkraft for brug af de mobileportaler var realiteternes verden umiddelbart en skuffelse, og det tog tid før mobilportalerne for alvor nåede en kritisk brugermasse. På indholdssiden var der flere udfordringer for at skabe et attraktivt mobilt produkt. Måske ikke nyheder nok til breaking news. Og ikke personaliseret materiale, det vil sige ikke nok struktureret data fra afsender til kunne ramme den enkelte bruger med et personligt relevant (hvis man vil lave fx nyheder der er geografisk sorteret ift modtagers placering, fordrer det jo at man har geo metadata på alle nyhedsartikler). Og de unge mobilbrugere blev heller ikke den forventede storforbruger af mobilt indhold, som datidens betragtninger om de unge som frontløbere og firstmovers på området forstillede sig. (se mere i kap 7 om brugereadfærd) Walled gardens Ud over mediehuse og broadcaster var de store teleselskaber også på banen med mobilportaler. Mest markant i billedet står nok teleselskabet 3, som kom på det danske marked i 2003 i forbindelse med introduktionen af 3G mobil netværk, og 3 var vel egentlig dem der løb 3G i gang i Danmark. 3 kom på markedet med de første 3G telefoner i Danmark og etablerede parallelt en portal for distribution af indhold 20

det udnyttede de nye muligheder i et mobilt højhastighedsnetværk for mere og højere datatrafik mellem udbyder og mobiltelefonen. (jvf Kap 5 det mobile marked). 3 var på indholdssiden især stræk på musik med deres 3Player og forsøget på at initierer en mobil musiktjeneste. Goosip og underholdningsstof var endvidere mere markant tilstede hos 3 end fx TDC. 3 var de første i Danmarks der introducerede tjeneste Skype i deres portal og muligheden for telefoni via Skype og datanet. (finde konkrete eksempler på indholdsdele fra 3 og TDCs gamle portaler) TDC s portal hed TDC Fly og var i højere grad præget af indhold og tjenester lig de danske mediehuses portaler. Typisk for periodens, i sær teleselskabernes, mobil portaler var, at de nærmest var at betragte som en slags walled garden, lukkede haver med adgang for egne abonnenter til udvalgt indhold inden for haven, men begrænset adgang til konkurrenternes indhold og andet uden for domænet på det mobile internet. (se også kap 5, det mobile marked) Det hele De seneste års udvikling af telefoner og netværk, responsive design mv giver naturligvis større udfoldelsesmuligheder for kreering af portaler og sites rettet mod mobiltelefonen. I udgangspunktet vil det være muligt at prioritere et design og informationsarkitektur i som automatisk tilpasser en visning af indhold på de forskellige platforme, web, tablets og mobiltelefonen ( responsive webdesign ). I den forstand er behovet for prioriteringer af indhold der udbydes på den mobile platform ikke længere nødvendig ud fra en platformsbetragtning, men alene de redaktionelle valg der under alle omstændigheder foretages. 21

Mobile sites Det er naturligvis ikke alene broadcaster, aviser og mediehuse der er synlige på det mobile internet. Løbende i perioden etablere de fleste større virksomheder, organisationer og brands sig ligeledes med mobile sites. (Hvor vidt der er tale om portal eller sites vil i denne sammenhæng være bestemt af om det på ligne med web er tale om en større samlet indgang, portal, til flere typer forskelligt indhold og sektioner, eller mere enkeltstående sites med en eller flere undersider/sektioner). Uden nødvendigvis at have en mobilstrategi fastlagt har de fleste større virksomheder og organisationer følt sig mere eller mindre tvunget til at være tilstede i det mobile univers i løbet af perioden fra 2005 (?) og frem. For mange bare et mobil visitkort, uden det store indhold, for andre en mere bevidst satsning på at etablere en mobil relevant løsning. Eksempler på større danske mobilsites fra periode ((sas airport?) Som nævnt tidligere vil de fleste mobilbrugere ikke nødvendigvis skelne mellem nutidens mobile sites og så apps. Ud over de forskelle, vi kommer ind på i kap 6 Telefon og teknologi, der er mellem forskellige udviklingsmiljøer og applikations- og programtyper, samt det at være en enkeltstående app vers et mobilsite, så vil det i et brugsperspektiv og en indholdsbetragtning ikke altid give mening med en sondring mellem app og mobile sites. I denne sammenhæng vil vi differentiere således, at mobilsites vil være at betragte som en samling af indhold og tjenester inden for et brand, eller område, som vi kender fra et website, mens apps vil være at betragte som mere enkeltstående programmer, der løser en specifik opgave eller fokuseret på et indholdsområde. Mobile browsere I takt med udviklingen at bedre mobilnetværk bliver mobile browsere så småt også en port til indhold på mobiltelefonen. De fleste mobilproducenter inkludere gennem perioden en indbygget browser i telefonen, som gjorde det muligt at se mobile sites og tilgå det almindelige webbaserede internet. Dette med mere eller mindre elegante porteringer a websites til visning i de små skærme. Opera Mine, en norsk udviklet browser blev den første og mest seriøse udviklede tredjeparts browser målrettet mobiltelefonen og dens lille skærm, begrænset processorkraft og netværkskapacitet. Med Opera Mini (og i princippet også mobilproducenternes indbyggede browsere) blev det i princippet muligt at tilgå alt indhold på nettet fra mobiltelefonen. Fra uoverskuelige websites presset ned på små skærme med lange responstider, udvikler de mobile browsere sig til at kunne versioner websites bedre og bedre tilpasset mobiltelefonens rammer. I dag vil de fleste websites tilpasse sig en mobil visning uafhængig af valgt mobil browser der tilgår siden, eller automatisk redirecte til en mobilversion af siden. 22