2011 Afgangsprojekt Tanja van der Beek 09-02-2011
Titelblad 1 Titelblad Titel: Campus Varde Periode: Fra d. 18. 11. 2010 til d. 01. 02. 2011 Forfatter: Vejleder: Tanja van der Beek Sven Krabbenhøft Side antal: 19 Appendiks: 56 Synopsis Rapporten omhandler et nybyggeri, betonelementbyggeri, ved Varde gymnasium, og er under opførsel af firmaet NCC Construction. Bygningen er et skolebyggeri, hvori man vil samle Vardes uddannelsesinstitutioner, fra 10. klasse og op til VUC. I rapporten vil der blive regnet på: Dækelementer Bjælker Søjler Sandwichelementer Stabilitet Robusthed Stribefundament modul A Søjlefundament modul D/5 Der beregnes i denne rapport på den nordligste del af bygningen, beliggende imellem modullinjerne A-D samt 1-10, som værende en selvstændig bygning. Side 2 af 19
Forord 2 Forord Rapporten er udarbejdet på baggrund af tegninger fra arkitektfirmaet Grønne og Jessen i varde. Projektet henvender sig primært til censor og vejledere, men er skrevet således at personer med samme faglige baggrund og interesse, kan få glæde af rapporten. Kildehenvisninger er angivet med fodnoter, markeret i teksten med arabertal. Bagerst i rapporten findes en litteraturliste, med oversigt over anvendt materiale. Appendiks er placeret i en separat rapport. Til rapporten hører følgende appendiks: 1 Appendiks - Lastopgørelse 2 Appendiks - Dimensionering af bærende elementer 3 Appendiks - Fundamenter Til rapporten hører en tegningsmappe, indeholdende: 10.106C Niveau 0 del 1 10.108B Niveau 1 10.109B Niveau 2 10.110B Niveau 3 10.201A Facade mod syd 10.202A Facade mod øst og vest 10.203 Facade mod nord 10.301C Tværsnit A-A 10.302B tværsnit B-B Vedlagt er også en CD, indeholdende: Rapporten Appendiks Beregninger Tegninger i DWG format Side 3 af 19
<Indholdsfortegnelse 3 Indholdsfortegnelse 1 Titelblad... 2 2 Forord... 3 3 Indholdsfortegnelse... 4 4 Indledning... 5 5 Lastopgørelse... 6 5.1 Egenlast... 6 5.2 Nyttelast... 7 5.3 Naturlaster... 7 5.3.1 Snelast... 7 5.3.2 Vindlast... 8 5.4 Vandretmasselast... 11 5.5 Lastkombinationsfaktorer... 11 5.6 Lastnedføring... 11 6 Dimensionering af bærende elementer... 12 6.1 Etageadskillelser... 12 6.2 Bjælker... 12 6.3 Søjler... 13 6.4 Sandwichelement... 14 6.5 Stabilitet... 16 6.6 Robusthed... 16 7 Fundering... 17 8 Konklusion... 18 9 Litteraturliste... 19 Side 4 af 19
Indledning 4 Indledning I det efterfølgende tages der udgangspunkt i bygningen fra min praktikperiode. Der regnes på den nordligste af bygningerne, som en selvstændig bygning. Dvs. alt indenfor modullinjerne A-D, og 1-10 regnes for værende den nordlige bygning. Bygningen bibeholder en hvid betonelement facade mod nord, og en murstensfacade mod syd, øst og vest. Der indsættes 2 glaspartier i sydfacaden, for at lukke bygningen. Glasfacaderne tænkes udført i det omfang der på tegningerne er angivet som ovenlys område, dog med undtagelse af toiletkernen, der tænkes at have en muret facade. Kælderniveauet ligger under terræn, og indeholder teknikrum til sprinkler, EL, VVS og ventilationsaggregater. Der er desuden plads til cykelparkering i kælderniveauet. Det tænkes at der laves i rampe, vest for bygningen, hvormed man kommer ned i bygningens kælder. Der ses dog bort fra en indvendig trappe for at komme op på stue salen. Der findes kun en elevator i kælderen som indvendig adgangsvej til stue salen. I rapporten vil følgende blive dimensioneret: Dækelementer Bjælker Søjler Sandwichelementer Stabilitet Robusthed Stribefundamenter Søjlefundamenter Side 5 af 19
Lastopgørelse 5 Lastopgørelse I det efterfølgende bestemmes de forskellige laster der virker på bygningen, i følgende rækkefølge Egenlast Nyttelast Naturlaster Vandret masselast Nedføring af laster Lastkombinationer 5.1 Egenlast For at kunne danne et overblik over egenlasterne for bygningen, skitseres de i Tabel 1, og gøres op i fri (F) og bunden (B) last. Tykkelsen på elementerne er de tykkelser der senere bliver dimensioneret. Gavlelement Densitet [kn/m 3 ] Tykkelse [m] Højde [m] Specifikation Linjelast [kn/m] Mursten 1 16,7 0,108 3,60 16,7*0,108*3,6 6,49 Isolering 2 0,79 0,20 3,45 0,79*0,20*3,45 0,55 Bagmur 3 24,5 0,20 3,45 24,5*0,20*3,45 16,91 I alt 23,95 Facade element Densitet [kn/m 3 ] Tykkelse [m] Højde [m] specifikation Linjelast [kn/m] Forplade 24,5 0,07 3,60-1,60 24,5*0,07*2,00 3,43 Isolering 0,79 0,26 3,60-1,60 0,79*0,26*2,00 0,41 Bagplade 24,5 0,15 3,30-1,60 24,5*0,15*1,70 6,25 Vinduer 4 26,5 0,025 1,60 26,5*0,025*1,60 1,06 I alt 11,15 Stabiliserende skillevægge Densitet [kn/m 3 ] Tykkelse [m] Højde[m] Specifikation Linjelast [kn/m] Beton 24,5 0,18 3,30 24,5*0,18*3,30 14,55 I alt 14,55 Betonkerne til elevator Densitet [kn/m 3 ] Tykkelse [m] Højde [m] Specifikation Linjelast [kn/m] Beton 24,5 0,20 3,30 24,5*0,20*3,30 16,17 I alt 16,17 Kælderydervæg under terræn Densitet [kn/m 3 ] Tykkelse [m] Højde [m] Specifikation Linjelast [kn/m] Beton 24,5 0,40 3,70 24,5*0,40*3,70 36,26 I alt 36,26 1 Teknisk ståbi 20. udgave s. 67, ISBN 978-87-571-2685-3 2 http://guiden.rockwool.dk/konstruktioner/vaeg/tunge-skillevaegge?page=2037 3 Teknisk ståbi 20. udgave s. 67, ISBN 978-87-571-2685-3 4 Teknisk ståbi 20. udgave s. 67, ISBN 978-87-571-2685-3 Side 6 af 19
Lastopgørelse Lette skillevægge Densitet Tykkelse Specifikation Linjelast Lasttype [kn/m 3 ] [m] [kn/m] Gipsplader, 4 lag 5 9,44 4*0,013 m 9,44*0,052*3,30 1,62 F Isolering 0,49 0,09 0,49*0,09*3,30 0,15 F Stålskellet - - - 0,009 F I alt 1,77 Tagkonstruktionen Densitet Tykkelse Specifikation Fladelast Lasttype [kn/m 3 ] [m] [kn/m 2 ] Tagpap 10,31 0,008 10,31*0,008 0,082 B Isolering 0,49 0,30 0,49*0,30 0,147 B Huldækelement 6-0,32-4,10 B Installationer - - - 0,05 F Nedhængt loftskinner, - - - 0,045 F DEKO Loftplader, DEKO - - - 0,098 F I alt 4,522 Etageadskillelse Densitet Tykkelse Specifikation FladeLast Lasttype [kn/m 3 ] [m] [kn/m 2 ] Linoleum 11,8 0,005 11,8*0,005 0,059 B Slidlag 11,8 0,06 11,8*0,06 0,708 B Huldækelement - 0,320-4,10 B Installationer - - - 0,05 F Nedhængt loftskinner, - - - 0,045 F DEKO Loftplader, DEKO - - - 0,098 F I alt 5,06 Tabel 1, oversigt over egenlasterne 5.2 Nyttelast Nyttelasten i bygningen afhænger af hvad de forskellige lokaler benyttes til. Campus varde er et skolebyggeri, med undervisningslokaler, og tilhørende adgangsveje. Nyttelasterne der er gældende er som følgende 7 : Nyttelast i undervisningsrum, modul A-B/1-10, kategori C1: q k = 2,5 kn/m 2 Nyttelast i tilhørende adgangsveje: q k = 5,0 kn/m 2 Nyttelast på taget (kun adgang for inspektion): q k = 0,0 kn/m 2 5.3 Naturlaster 5.3.1 Snelast Snelasten udregnes for vedvarende dimensioneringstilfælde. Der skal desuden tages hensyn til tagets murkrone. Forudsætningerne, samt beregning af snelasten kan ses i appendiks 1, afsnit 1.1 5 http://www.deko.dk/details/dk_profilvaegge.asp, PV1490 6 Betonelement, bæreevnetabel EQ320 7 Nationalt anneks til DS/EN 1991-1-1:2007, tabel 6.2 Side 7 af 19
Lastopgørelse 5.3.2 Vindlast I det efterfølgende vil vindlasten på bygningen blive undersøgt i forhold til DS/EN1991-1-4:2007. Bygningens dimensioner er angivet i Tabel 2. Beregningerne er vist i appendiks 1, afsnit 1.2. Bredde Længde Højde over terræn 21,076 m 74,176 m 11,28 m Tabel 2, bygningens dimensioner Peakhastighedstrykket for bygningen, i bygningens fulde højde beregnes til: De forskellige vindsituationer skitseres: Figur 1, tilfælde 1, indvendigt tryk på 0,2 Figur 2, tilfælde 2, indvendig sug på -0,3. Kilde. Eget materiale Side 8 af 19
Lastopgørelse Figur 3, tilfælde 3, indvendig tryk på 0,2. Kilde: Eget materiale Figur 4. tilfælde 4, indvendig sug på 0,3. Kilde: Eget materiale I Tabel 3 ses de forskellige vindtryk for de enkelte zoner. Zoner A B C D E Tilfælde 1-0,928-0,663-0,464 0,332-0,332 Tilfælde 2-0,597-0,332-0,133 0,663 0,000 Tilfælde 3-0,928-0,663-0,464 0,398-0,464 Tilfælde 4-0,597-0,332-0,133 0,730-0,133 Tabel 3, oversigt over vindtrykket på vægge, for de forskellige zoner [kn/m 2 ] Figur 5, tilfælde 1, indvendig tryk på 0,2. Kilde: Eget materiale Side 9 af 19
Lastopgørelse Figur 6, tilfælde 2, indvendig sug på -0,3. Kilde: Eget materiale Figur 7, tilfælde 3, indvendig tryk på 0,2. Kilde: Eget materiale Figur 8, tilfælde 4, indvendig dug på -0,3. Kilde: Eget materiale I Tabel 4 ses vindtrykket, for hver zone, der virker i kn/m 2 for vind på tage. Zoner F G H I Tilfælde 1-1,194-0,862-0,597-0,265 Tilfælde 2-0,862-0,531-0,265 0,332 Tilfælde 3-1,194-0,862-0,597 - Tilfælde 4-0,862-0,531-0,265 - Tabel 4, oversigt over vindtrykket på tage, for de forskellige zoner [kn/m 2 ] Side 10 af 19
Lastopgørelse 5.4 Vandretmasselast Vandret masselast, er den lastvirkningen fra de lodrette laster der opstår pga. excentricitet. Der er forskellige vandrette laster, for: Tagskiven Dækskiver Kældergulvet Værdierne for de enkelte punkter, er beregnet i appendiks 1, afsnit 1.3. Resultaterne er vist i Tabel 5. Vandret masselast [kn] Tagskiven 133,09 Dækskiven mellem st. og 1. sal og mellem 1. sal og 2. sal 223,77 Dækskiven mellem kælderen og st. 146,48 Kældergulvet 84,32 Tabel 5, værdier for vandretmasselast på bygningen 5.5 Lastkombinationsfaktorer For at finde frem til den dimensionsgivende lastkombination, opstilles 4 forskellige lastkombinationsligninger: 1. Nyttelast dominerende 2. Snelast dominerende 3. Vindlast dominerende 4. Egenlast dominerende De lodrette laster der virker på bygningen, opstår fra tagdæk, etageadskillelsen, facadeelementerne, lette skillevægge, nyttelaster samt sne- og vindlast, og beregnes i appendiks 1, afsnit 1.4. Resultaterne kan ses Tabel 6 Dominerende nyttelaster Dominerende snelast Dominerende vindlast Dominerende egenlast 584,84 kn/m 561,20 kn/m 566,44 kn/m 425,36 kn/m Tabel 6, resultater af lastkombinationer 5.6 Lastnedføring Dækelementerne i bygningen stækker sig fra modul A-B og fra B-D. Lasterne føres ud til facaderne, og ned til fundamenterne. Fra modul B bliver lasterne ført ned i kælderydervæggen, og ned i stribefundamentet under kælderydervæggen. Ved glaspartierne og det åbne område, lægger dækelementerne af på søjler og bjælker. Lasterne søjlerne belastes med, føres ned i kælderen, hvor de vha. søjler aflastes nede i et søjlefundament. Side 11 af 19
Dimensionering af bærende elementer 6 Dimensionering af bærende elementer 6.1 Etageadskillelser Der vælges huldækelement QE320 fra betonelement A/S. De har en tykkelse på 320 mm, og er 1200 mm bredde, inkl. fuger. Dimensionering er beregnet i appendiks 2, afsnit 2.1 Figur 9, tegning af huldækelement QE320. kilde: betonelement.dk 6.2 Bjælker Bjælkerne er navngivet efter niveau og modulnumre. Fx 2/C/4-5, hvilket betegner en bjælke på niveau 2, modullinje C, der spænder fra modul 4 til 5. Beregning af bjælkerne er vist i appendiks 2, afsnit 2.2. Resultaterne er vist i Tabel 7 Bjælke 1/C/4-5 Længde af bjælken: 8,4 m spændvidden af huldæk: 3,65 m KBE h=720mm beregnet konklusion M Rd 1242 knm 252,45 knm OK M rev 921 knm 212,01 knm OK M bal 420 knm 123,29 knm OK Bjælke 1/C-D/5-6 Længde af bjælken: 8,4 m Længde af bjælken: 10,297 m KBE h=720mm beregnet konklusion M Rd 1242 knm 998,17 knm OK M rev 921 knm 814,53 knm OK M bal 420 knm 185,26 knm OK Bjælke 1/D/7-8 Længde af bjælken: 10,14 m spændvidden af huldæk: 11,085 m KBE h=720mm beregnet konklusion M Rd 1242 knm 967,97 knm OK M rev 921 knm 789,88 knm OK M bal 420 knm 295,00 knm OK Side 12 af 19
Dimensionering af bærende elementer Bjælke 2/C/4-5 Længde af bjælken: 8,4 m spændvidden af huldæk: 3,65 m KBE h=720mm beregnet konklusion M Rd 1242 knm 252,45 knm OK M rev 921 knm 212,01 knm OK M bal 420 knm 123,29 knm OK Bjælke 2/C-D/5-6 Længde af bjælken: 10,297 m spændvidden af huldæk: 11,085 m KBE h=720mm beregnet konklusion M Rd 1242 knm 998,17 knm OK M rev 921 knm 814,53 knm OK M bal 420 knm 185,26 knm OK Bjælke 2/D/7-8 Længde af bjælken: 10,14 m spændvidden af huldæk: 11,085 m KBE h=720mm beregnet konklusion M Rd 1242 knm 967,97 knm OK M rev 921 knm 789,88 knm OK M bal 420 knm 295,00 knm OK Bjælke 3/D/4-5 Længde af bjælken: 8,2 m spændvidden af huldæk: 11,085 m KBE h=720mm beregnet konklusion M Rd 1242 knm 385,84 knm OK M rev 921 knm 385,84 knm OK M bal 420 knm 250,67 knm OK Bjælke 3/D/5-6 Længde af bjælken: 8,4 m spændvidden af huldæk: 3,65 m KBE h=720mm beregnet konklusion M Rd 1242 knm 404,89 knm OK M rev 921 knm 404,89 knm OK M bal 420 knm 263,04 knm OK Bjælke 3/D/7-8 Længde af bjælken: 10,14 m spændvidden af huldæk: 11,085 m KBE h=720mm beregnet konklusion M Rd 1242 knm 590,00 knm OK M rev 921 knm 590,00 knm OK M bal 420 knm 383,31 knm OK Tabel 7, oversigt over beregnede værdier, og valg af bjælker 6.3 Søjler I det efterfølgende afsnit dimensioneres de søjler der bruges i projektet. Søjlerne vil ligeledes blive opkaldt efter niveau/modulcenter/modulcenter. Beregningen kan ses i appendiks 2, afsnit 2.3, mens resultaterne for beregningerne kan ses i Tabel 8 Søjle MRd [knm] MEd [knm] x [mm] Søjle diameter [mm] 1/C/4 56,53 11,79 49,45 239,22 mm Ø 300 1/C/5 95,00 55,53 149,06 239,22 mm Ø 300 1/D/5 72,24 57,17 75,62 142,59 mm Ø 300 1/D/6 91,46 40,55 127,15 293,22 mm Ø300 Tabel 8, resultaterne for de beregnede søjler Side 13 af 19
Dimensionering af bærende elementer Søjlerne 1/C/4, 1/C/5 og 1/D/6bruges ligeledes på niveau 2. Der vælges søjler Ø300 til alle søjler, for at få ens søjler i hele bygningen. Søjle 1/D/5 er en gennemgående søjle, op til bjælken under tagfladen. 6.4 Sandwichelement Sandwichelementerne er beregnet vha. stringermetoden. Elementet er delt midt over for at forenkle beregningerne, jf. Figur 10 og Figur 11. Beregningerne er beskrevet i appendiks 2, afsnit 2.4. Opdelingen antages værende på den sikre side, eftersom element 2 ellers ville armeres som element 1, samtidig med at element 2 er med til at optage nogle af lasterne der virker på element 1. Figur 10, oversigt over stringere i element 1. Dobbelte linjer betyder at der er tryk i stingere. Side 14 af 19
Dimensionering af bærende elementer Figur 11, oversigt over stringere element 2. Dobbelte linjer betyder at der er tryk i stingere. Trækarmering i element 1 vælges til 2 stk. Ø8 armeringsstænger. Der anvendes generelt 2 armeringsnet, Y6 pr. 200 mm, for at optage forskydningsspændingerne. Trykspændingerne optages i trykarmeringen bestående af 2 stk. Ø20 armeringsstænger. Der ilægges armering, eftersom trykstyrken i betonen ellers bliver større end 20 % af betonens plastiske betontrykstyrke. Der bruges 2 stk. Ø25 armeringsstænger i felt E, der regnes som en bjælke. Trækarmeringen i element 2 vælges til 1 stk. Ø8, der anvendes 2 stk. armeringsnet Y6 pr. 200 mm. Der skal beregningsmæssig kun bruges 1 armeringsnet, men af hensyn til indstøbningsdele anvendes der 2. Trykspændingerne optages 2 stk. Ø 16 armeringsstænger. Der bruges 2 stk. Ø12 armeringsstænger i felt E på element 1. Side 15 af 19
Dimensionering af bærende elementer 6.5 Stabilitet De vægge der er regnet som stabiliserende er optegnet i Figur 12. Beregningerne kan ses i appendiks 2, afsnit 2.5. Figur 12, stabiliserende vægge Forskydningscentrum findes beliggende i (41,51 m; 11,49 m). Der bruges understopning med styrken 25MPa, for at undgå væltning eller knusning af understopningsmørtlen. Der anvendes trækarmering i væg 2x, 4x og 5x, på hhv. 100 kn og 125 kn. Væggene er undersøgt for glidning, hvilket opstår i væg 2x og 4x. Her indstøbes der et RHS-rør, I- eller H-profil, i det nederste element, hvilket fastgøres til dækelementerne vha. påsvejste flanger i form af fladjern. I toppen af elementerne indstøbes et I- eller H-profil, hvilket føres op i bunden af det ovenstående element, hvorved det sikres mod glidning. 6.6 Robusthed Robusthed undersøges, for at finde frem til den armering der skal anvendes i udstøbning af dækelementerne. Resultaterne fremgår af Tabel 9, og beregningerne er vist i appendiks 2 afsnit 2-6 Hvad Størrelse af armering Forankringslængde Interne trækforbindelser 1 stk. Ø8 armeringsstang 320 mm 1 stk. Ø8 bøjlearmering til fastgørelse til facaderne. Periferi trækforbindelser 1 stk. Ø10 i gavlene 2 stk. Ø14 i facaderne 560 mm (stødlængde er 840 mm) 2 stk. Ø10 til tværarmering Vandrette trækforbindelser 1 stk. Ø8 Tabel 9, armering i dækskiven Side 16 af 19
Fundering 7 Fundering I det efterfølgende afsnit vil resultaterne for hhv. stribefundament, samt et søjlefundament blive vist. Beregningerne kan ses i appendiks 3 afsnit 3.1 for stribefundamentet, og appendiks 3 afsnit 3.2 for søjlefundamentet. Figur 13, principtegning af stribefundament Fundamentet er dimensioneret til at have en bredde på 500 mm, og 650 mm i højden. Derpå er der placeret et skaft på 150 mm i bredden, og 350 mm i højden. Skaftet skal bære bagpladen af det ovenstående sandwichelement. Fundamentet tænkes gjort 135 mm bredere for at kunne mure 2 lecablokke herpå. De øverste 10 cm af leca-blokke tænkes pudset til sokkel. Søjlefundamentet er dimensioneret til at være kvadratisk, 2,1m bred, og 0,50m høj. Derudover laves der et kvadratisk skaft på fundamentet på 0,42 x 0,4 mm, for at bære den søjle der understøtter søjle 1/D/5. Der bruges armeringsnet, Y10 pr 300 mm til selve fundamentet. Til skaftet vælges 3 stk. Y14 bøjler. Side 17 af 19
Konklusion 8 Konklusion I det forudgående projekt er det fundet frem til dimensioner til de forskellige bygningsdele. Huldækelementerne der blev dimensioneret frem til er QE320 fra betonelement A/S. I det oprindelige projekt er der brugt JE265 huldækelementer, men disse har jeg ikke kunne få til at holde. Dette skyldes sandsynligvis for meget last på elementet, men jeg kan ikke se hvordan denne skal reduceres. Bjælkerne er valgt til KBE 720 fra boligbeton. Der kunne være brugt en KBE 670, men her er hyldehøjden mindre end tykkelsen på de valgte huldækelementer. Dette vil give problemer ved udlægning af slidlag. Søjlerne er alle valgt til at have en diameter på 300 mm, hvor der oprindeligt er brugt søjler med diameteren 450 mm. Hvis jeg havde regnet på de oprindelige søjler, havde der ikke været nogen 2. orden moment, og beregningerne var blevet simplere. Sandwichelementerne har dimensionerne 70 mm forplade, 260 mm isolering og 150 mm bagplade. Forpladen bærer sig selv, og er derfor ikke beregnet i projektet. Bagpladen armeres med 2stk Y6 armeringsnet, og der bliver ligeledes brugt 2 stk. Y8 armeringsstænger til trækarmering i element 1, og 1 stk. Y8 til element 2. Til tryk armering anvendes 2stk. Y20 armeringsstænger i element 1, og 2stk. Y12 stænger til element 2. Hvis man ville undgå at bruge træk armering, skulle bagpladen gøres tykkere, for at lasten kunne optages i betonen. Ved stabilitetsundersøgelsen er der fundet frem til at der skal armeres med trækarmering i væg 2x, 4x samt 5x. Samtidig med skal der indstøbes glidningsbeslag i væg 2x og 4x. Det er et vurderings spørgsmål, om man i stedet for skulle vælge flere eller andre stabiliserende vægge, for at undgå trækarmering og glidningssikring. Dette kan dog hurtig blive dyrere end at andvende trækarmering og glidningssikring. Ved robusthedsundersøgelsen er der fundet frem til armeringen i dækskiven. Der skal anvendes 1 stk. Y8 til interne trækforbindelser, 1 stk. Y10 til periferiarmering i gavlen, og 2stk. Y14 i facaderne. Her skal der bruge 2 stk. Y10 til tværarmering. De vandrette trækforbindelser udføres i 1stk. Y8. Det dimensionerede stribefundament er 500 mm bred, 650 mm høj, og har et skaft på 150 mm bred og 350 mm høj. Skaftet skal bære lasten fra bagpladen af sandwichelementet. Fundamentet udføres 135 mm bredere end beregnet, for at kunne mure leca-bklokke til sokkel. Fundamentet armeres af 2 stk. Y14 armeringsstænger i hhv. over- og undersiden, samt med Y12 bøjler pr. 600 mm. Søjlefundamentet er dimensioneret til at være kvadratisk, 2,1 m bred, og 0,5 m høj. Herpå støbes et skaft på 0,42m bred, og 0,4 m høj. Der bruges Y10 armeringsnet til armerings af det store fundament, og 3 stk. Y14 armeringsbøjler til armering af skaftet. Side 18 af 19
Litteraturliste 9 Litteraturliste [1] DS/EN 1990 inkl. tilhørende nationalt anneks [2] DS/EN 1991-1-1:2007 inkl. tilhørende nationalt anneks [3] DS/EN 1991-1-3:2007 inkl. tilhørende nationalt anneks [4] DS/EN 1991-1-4:2007 inkl. tilhørende nationalt anneks [5] DS/EN 1992-1-1:2007 inkl. tilhørende nationalt anneks [6] Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 af Bjarne Chr. Jensen, ISBN:978-87-571-2671-6 [7] Teknisk Ståbi, 20. udgave, ISBN: 978-87-571-2685-3 [8] Rockwool.dk [9] DEKO.dk Side 19 af 19