Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter
Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde med myndigheder Siden 1983 Samarbejde med amter og styrelser (og museer) Eks. på projekter: Landsby- og hovedgårdsregistrering for Fyns Amt Kulturhistorien i planlægningen Digitalt Atlas over kulturmiljøer i Danmark PGM: historiker og middelalderarkæolog 2 03-06-2015 Kartografisk Dokumentationscenter
Registrering/Analyse af kulturlandskabet Forvaltning/bevaring Formidling/bevaring 3 03-06-2015 Kartografisk Dokumentationscenter
Kulturarv - Kulturmiljø Kulturarv hele landskabet er menneskepræget Kulturmiljø - Definition: Et afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. (fra Kulturhistorien i Planlægningen) Implementering heraf i forhold til det overordnede mål Inddrage historien Klar opdeling i typologier Vægt på funktioner (i landskabet) Afgrænsning Størrelse (min.) Konsekvens: overlappende kulturmiljøer 4 03-06-2015 Kartografisk Dokumentationscenter
Kulturmiljøtyper før 1800 Agrare miljøer Landsbyer Hovedgårde Enestegårde Fællesarealer Urbane miljøer Købstæder (ikke registreret for indhold) Kystmiljøer Fiskerlejer Møllemiljøer Kirkemiljøer (typisk en kirke med præstegård, skole mm.) Militæranlæg Fremhævet: nyt i forhold til De kulturhistoriske interesser (den brune) http://www2.sns.dk/udgivelser/2 004/kulturinteresser/default.htm 5 03-06-2015 Kartografisk Dokumentationscenter
Kulturmiljøtyper efter 1800 Agrare miljøer efter 1800 Husmandskoloni Koloniseret land Samling af gårde/huse Større gård Dambrug Gartnerier Urbane miljøer Forstad Købstad* Parcelhuskvarter Villabebyggelse Rurale by/stationsby Mindre rural by ( mejeriby ) Industri-/råstofmiljøer Fabrik Produktionsanlæg fra andelstiden Råstofindvinding Infrastruktur (vej, jernbane, bro, rensnings- og forsyningsanlæg) Institutionelle/sociale miljøer (skoler, hospitaler, fængsler) Kystmiljøer Færgested Ladeplads Skipperby Havn Militære miljøer Fritidsmiljøer 6 03-06-2015 Kartografisk Dokumentationscenter
7 03-06-2015 Kartografisk Dokumentationscenter
Kulturmiljø-typer Hvert kulturmiljø består som regel af en række elementer Helheden er vigtig Hver type har sine karakteristiske træk der som regel afspejler kronologiske lag, men kan også indeholde udvikling over tid. Inden for hver type variationer Størrelse Beliggenhed 8 03-06-2015 Kartografisk Dokumentationscenter
Strukturhistorisk tilgang Struktur: en helhed, som består af en række elementer [Elementer Punkter i landskabet Kildenær registrering Topografisk litteratur (specielt Trap: Danmark) Topografiske kort] Kulturmiljøer Højere grad af tolkning og sammenfatning Afgrænsning (= polygoner) Tilkoblet en strukturel bevaringsvurdering (undtaget kulturmiljøer opstået efter 1960-70) 9 03-06-2015 Kartografisk Dokumentationscenter
Prioriteringskriterier Historisk kildeværdi Sjældenhed repræsentativitet Autenticitet Fortsat funktion / bevaringstilstand Fortælleværdi / oplevelsesværdi Identitetsværdi / symbolværdi (ifg. Kulturhistorien i Planlægningen, 1997 (den brune)) Bevaringsgrad Overlejring gør det nederste lag problematisk/nemt at forholde sig til. 10 03-06-2015 Kartografisk Dokumentationscenter
Prioritering Skala national, region, kommune, lokal Type inden for typerne prioriteres Bevaringssituation Karakteristika (ved typen) i dag i forhold til en tidligere situation Skrivebordsarbejde + feltarbejde Fortælleværdi noget indhold at fortælle om Identitetsværdi afh. af den lokale befolkning Prioritering mellem forsk. overlejrende kulturmiljøer Prioritering i forh. t. andre interesser (natur, udvikling mv.) 11 03-06-2015 Kartografisk Dokumentationscenter
Bevaringsklassifikation Helheden vurderes (ved skrivebordet ) Vægt på: Bygninger Arealanvendelse Infrastruktur Interne skel 4 klassifikationer: Strukturen velbevaret Strukturen delvis bevaret Strukturen opløst/forsvundet Kulturmiljøet overlejret 12 03-06-2015 Kartografisk Dokumentationscenter
Redskaber Oprindelig: Regionplan Nu: Kommuneplan lokalplan? lokalplan? Kulturmiljøbeskyttelse er ikke fredning eller museumsdrift I stedet målrettet, skånsom benyttelse: En realistisk mulighed inddrager ejere/brugere Forudsætter et kendskab til kulturlandskabet og historien Forudsætter vilje til at integrere kulturarven i fremtiden
Kulturarven i fremtidens landskab En stor udfordring rammebetingelserne er ændret, siden kulturarven er skabt Landbrug og landbrugsejendomme: Bibeholdelse af landbrugserhverv åbent landskab Ekspansionsmuligheder for landbruget? Ekstensivt drevne græsningsarealer sammenfald med naturinteresser Bosætningspotentiale for ikke-landbrugere?
Bygninger Problematikker i forb.m. Enkeltbygninger kulturmiljøer fredning Helheden af bygninger i kulturmiljøet Bevaring af karakteristiske træk Størrelse, konstruktion, funktion (synlige træk) Erstatning med ny bygning (hvis den lever op til ovennævnte krav) Vindmøller (hvis en flerhed: i sig selv et kulturmiljø) Sårbart hvis det er inden for andet kulturmiljø Natur Andre og konfliktende interesser afvejning 15 03-06-2015 Kartografisk Dokumentationscenter
St. Vildmose som kulturmiljø 16 Koloniseret land Generelt: intensivering af tidl. ekstensivt område Evt. bebyggelse på arealet 1921 Statens Jordlovsudvalg opkøber 2800 ha af stamhuset Birkelse Intensivering mhp. græsning Græsningsfenner etableres grøfter graves veje anlægges 1934-35: centralgård anlægges samt 20 staldgårde Opdræt af tuberkuløse kalve 1953: staldgårdene bliver til statshusmandsbrug 1959: 57 statshusmandsbrug m. i alt 1855 ha (32 ha. i gsn.) Centralgården bliver del af Statens Forsøgsvirksomhed, senere økologisk landbrugsskole, efterskole. 03-06-2015 Kartografisk Dokumentationscenter
St. Vildmose som kulturmiljø - 2 Koloniseret land Afgrænsning: Efter de enkelte (hoved)fenner Bedre analytisk tilgang kan rumme forsk. udvikling Kan senere lægges sammen Karakteristiske træk: Grøfter Veje Bygninger (ikke så meget de enkelte anlæg, som strukturen) 17 03-06-2015 Kartografisk Dokumentationscenter
St. Vildmose som kulturmiljø - 3 Råstofgravning Generelt: Udvinding af råstoffer i jorden Kan omfatte oplagringspladser, maskiner, bygninger Store Vildmose Tørvegravningen begynder for alvor under 2. verdenskrig Bevaringsinteresser?? fabriksanlæg 18 03-06-2015 Kartografisk Dokumentationscenter
Kulturarven i fremtidens landskab Vanskelig at komme uden om! Hvordan integrere den? 4000 f.kr. 2015 Kulturarv Kulturarvsbeskyttelse 20 3. juni 2015 Per Grau Møller