Referat af møde i Aarhus Kommunes Grundvandsforum tirsdag, 9.30 12.00. Side 1 af 5 Deltagere: Anders Kaa, Malling Vandværk, Private Vandværker i Aarhus Kommune Jørn-Ole Andreasen, Aarhus Vand, Dansk Vand- & Spildevandsforening (DANVA) Bo Vægter, Aarhus Vand, Den offentlige ejede vandforsyning, Aarhus Vand Helge Kjær Sørensen, Dansk Landbrug MidtØstjylland (DLMØ) Landboforeninger og Landbrugsrådgivning i Aarhus Kommune Frede Busk Sørensen, Jord og Råstoffer, Region Midt Mogens Bjørn Nielsen, afdelingschef, Natur og Miljø, Aarhus Kommune. Eike Stubsgaard, Natur og Miljø, Aarhus Kommune Niels Cajus Pedersen, Natur og Miljø, Aarhus Kommune Fraværende: Embedslæge Anne Hempel Jørgensen, Embedslægeinstitutionen i Region Midtjylland Morten Laursen, Østjysk Familielandbrug Familielandbruget i Aarhus Kommune Skovrider Henrik Buhl, Skovdyrkerforening Østjylland Skovdyrkerforeningen i Aarhus Kommune Line Højgaard Henriksen, Naturstyrelsen TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1, Postboks 4049 8260 Viby J Telefon: 89 40 27 55 Direkte telefon: 89 40 64 36 E-mail: vandmiljo@mtm.aarhus.dk Direkte e-mail: ncp@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 13/028404-70 Sagsbehandler: Niels Cajus Pedersen Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Evt. korte meddelelser fra grundvandsforums medlemmer 3. Forslag til indsatsplan StautrupÅbo 4. Status for opfølgning på Beder indsatsplan 5. Tidsplan for indsatsplanlægning i Aarhus indtil 2017 6. Evt. 7. Næste møde Ad 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt Ad 2. Evt. korte meddelelser fra grundvandsforums medlemmer MBN orienterede om strukturændringer i Aarhus Kommunes Teknik og Miljø. Antallet af forvaltninger mindskes, hvilket dog ikke har betydning for arbejdet med indsatsplanlægning og grundvandsbeskyttelse i øvrigt.
Ad 3. Forslag til indsatsplan StautrupÅbo Udkast til planen blev sendt til deltagerne før mødet. Der er mulighed for at komme med skriftlige kommentarer frem til 29. april. Side 2 af 5 NCP gennemgik hovedpunkterne i planen og der var nedenstående kommentarer til plan og oplæg på mødet. JOA oplyste, at ny jordvarmebekendtgørelse er i høring, hvor der lægges op til slækning af afstandskravet på 300 meter til indvindingsboringer. AaK undersøger dette og om bekendtgørelsens mulighed for at skærpe afstandskrav fastholdes. Retningslinjen i indsatsplanen er, at afstandskravet til jordvarmeboringer skærpes, så afstanden svarer til vandværkernes indvindingsoplande. BOV gjorde opmærksom på, at det vil være gavnligt for processen med at indgå aftaler, hvis det fremgår af indsatsplanerne, hvilke politikker kommunen i øvrigt har for at beskytte grundvandet. Det aftaltes, at AAks indsatsplaner udvides med et kort afsnit, der beskriver kommunens øvrige indsatser om grundvandsbeskyttelse, fx i forbindelse med byudvikling, Vandvision 2100 og i 300 m zonen omkring boringer. Metoden til beregning af usikkerhed på nitratudvaskningen er ændret. Det er stadig programmet CT-Zoom der anvendes, men fra at være en manuel beregning i Beder Indsatsplan, indeholder programmet nu en automatiseret måde at inddrage usikkerhederne på. Resultatet er nogenlunde det samme, det vil sige en usikkerhed på ca. 5 mg nitrat/l. Nitratudvaskningsniveauerne for 2010 og 2011 blev præsenteret, og konklusionen er, at der ikke iværksættes en supplerende indsats pt. Det afventer næste års udvaskningstal, koordinering med omkringliggende indsatsområder og især hvad pesticidaftaler vil medføre af ændringer på driftsformen og dermed nitratudvaskningsniveauerne. HKS oplyste om, at landbruget er tilhænger af anvendelsen af CT-zoom til beregning af nitratudvaskningen. Desuden mente HKS,at korte overvågningsboringer ville være gode for at kunne vise, hvor stor nedsivning der er fra konkrete marker. JOA mente, at det ikke nødvendigvis bør være vandværkerne, der laver overvågningen. Det kunne ligeså godt være landbruget selv eller myndighederne. I forbindelse med Beder Indsatsplan tog AaK stilling til overvågning med korte boringer. Det er punktmålinger, som sjældent kan bruges til at konkludere generelt om belastningsniveauet for hverken nitrat eller pesticider. Angående nitrat bruger AaK CT-zoom til at vurdere udviklingen i belastningsni-
veauet. I de sårbare områder skal der være totalt stop for anvendelse af pesticider, så der er vandprøver fra korte boringer ikke relevant. I forbindelse med tilladelser til indvinding til vandværkerne kan der i øvrigt indsættes vilkår om overvågning, herunder både kvaliteten og mængden af grundvandet. Side 3 af 5 Indsatsplanens kort med fund af pesticider blev gennemgået og FBS nævnte Miljøstyrelsens rapport om skelnen mellem flade- og punktkilder til pesticidforurening. Rapporten findes i 2 udgaver og pixi-udgaven vedlægges referatet. BOV ønskede, at orienteringen af berørte lodsejere i hele kommunen bør ske så hurtigt som muligt, så betingelserne for køb og salg af ejendomme og jord kendes tidligt. AaK er enig og vil lægge vægt herpå fremover. Indsatsplanbekendtgørelsens bestemmelse om, at berørte parter skal orienteres senest 1 år efter kortlægningens afslutning, understøtter dette. HKS ønsker Indsatsplan StautrupÅbo præsenteret for DLMØs kontaktudvalg for Aarhus Kommune. HKS aftaler tidspunkt med NCP. Ad 4. Status for opfølgning på Beder indsatsplan BOV orienterede om status for indgåelse af aftaler i Beder området. Oversigten er vedlagt som bilag til referatet. BOV redegjorde for VPU s ønske om at meddele påbud hurtigere end de 2 år, der er skrevet i indsatsplanen. Det er vigtigt, at man kan stole på de erstatningsbeløb VPU tilbyder, og en afgørelse fra en taksationskommission vil skabe større sikkerhed for erstatningsniveauet. Det er ikke nok, at VPU henviser til afgørelser fra Aalborg Kommune. MBN svarede, at det vil kræve en ny byrådsgodkendelse at afvige fra planen på dette punkt, og en sådan byrådsgodkendelse vil være op mod et halvt år at få igennem. Efter sommerferien påbegynder Natur og Miljø arbejdet med at forberede eventuelle påbud, således at AaK er forberedt på opgaven i april 2015, to år efter planens vedtagelse. AaK overvejer formuleringerne i StautrupÅbo indsatsplanen og mulighederne for, at påbud i medfør af denne plan kan meddeles hurtigere, evt. at indsatsområdet opdeles i mindre områder, som færdigforhandles et ad gangen. BOV spurgte desuden om muligheden for, at kommunen i BNBO kan gå direkte til at meddele påbud, uden at vandværkerne skal forsøge at lave frivillige aftaler. Egedal Kommune har fx gennemført sager på denne måde, og NCP undersøger, om forløbet i BNBO kan være på samme måde i Aarhus Kommune.
AK fortalte om bykampagnen for rent vand i Beder, Mårslet og Malling. I forbindelse med bykampagnen er der lavet en hjemmeside og en facebookside, som kan bruges i andre områder i kommunen. Der er desuden lavet oplysningsmateriale, som er blevet husstandsomdelt i området. Side 4 af 5 LM spurgte, om Skanderborg Kommune kunne kopiere hjemmesiden. AK undersøger dette. Bykampagnernes effekt undersøges blandt andet med spørgeskemaundersøgelser og opgørelse af forbrug af pesticider/ solgte mængder hos havecentre. HKS oplyste, at Landbruget er i tvivl om beregningsforudsætningerne for erstatningerne, som VPU tilbyder, er korrekte. VPUs forudsætninger er baseret på afgørelser fra taksationsendelser fra Aalborg Kommune. Det aftaltes, at Aarhus Kommune og VPU afholder et møde med Ejvind Jørgensen (fra LMO) om påbud, afgørelser og takster. HKS deltager også. AaK indkalder til mødet. HKS ønskede at vide, hvordan VPU på møder med lodsejerene orienterer om de forskellige virkemidler, der er til indretning af driften i medfør af indsatsplanen. I forbindelse med møder med lodsejere orienterer BOV om de forskellige virkemidler, der er, herunder økologisk drift, anden omlægning af driften, jordfordeling, skovrejsning mm. Mulighederne for jordfordeling blev diskuteret med udgangspunkt i en konkret sag og det aftaltes, at AaK indkalder til et møde om jordfordeling med LMO og VPU. MBN oplyste, at kommunen ikke umiddelbart kan lave magelæg med enkeltlodsejere på grund af nye regler. Derfor er kommunens udspil til lodsejeren, at vandværkerne samler op på ønsker om jordfordeling i området og at der først derefter foretages fælles udbud. MBN oplyste, at der er mulighed for dispensation til jordfordeling med en enkelt lodsejer hos statsforvaltningen, men at det kræver helt særlig argumentation, fx at der for gennemførelse af større projekter er brug for magelæg med en enkelt lodsejer. MBN oplyste, at skovrejsning bruges aktivt til grundvandsgrundvandsbeskyttelse, idet AaK opkøber og opdyrker skov. Der er dog ikke midler til at indgå frivillige aftaler med alle, og for øjeblikket er der ikke statslige midler til skovrejsning
HKS foreslog, at der til næste møde i Aarhus Kommunes Dialogforum (for pesticider) blev inviteret en landmand med fra Beder området. EIS kontakter HKS for at aftale nærmere i forbindelse med næste møde i Dialogforum. Side 5 af 5 Ad 5. Tidsplan for indsatsplanlægning i Aarhus indtil 2017 Tidsplanen blev ikke gennemgået på mødet. Tidsplan for færdiggørelse af indsatsplanerne i Aarhus Kommune er vedlagt referatet i powerpoint præsentationen Ad 6. Evt. Ad 7. Næste møde Næste møde afholdes efter 12 ugers høringsperioden og inden vedtagelse af endelig indsatsplan for StautrupÅbo. Mødet afholdes kun, hvis et eller flere af medlemmer af grundvandsforum har behov for det.