Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte konkrete mål for at bekæmpe global fattigdom. Fire af de otte 2015 Mål er nået: Fattigdommen er halveret (mål 1), lige så mange piger som drenge starter nu i skole (mål 3), udbredelsen af aids, malaria og tuberkulose er bremset og færre dør (mål 6), levevilkårene i verdens slumkvarterer er forbedret, og over to milliarder har fået adgang til rent drikkevand siden 1990 (mål 7). Der har også været markant fremgang på de øvrige mål. De otte mål og delmål 1. Halvere sult og fattigdom a. Halvere andelen af verdens befolkning som lever for under syv kroner (1.25 USD) om dagen inden 2015. b. Opnå fuld produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle, inklusiv kvinder og unge mennesker. c. Halvere andelen af verdens befolkning, der lever i hungersnød inden 2015. 2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. 3. Øge ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders rettigheder a. Opnå fuldkommen ligestilling på grundskoleuddannelserne inden 2015 og på alle uddannelsesniveauer inden 2015. Fremme kvinders ligestilling i erhvervslivet og i nationale forsamlinger. 4. Mindske børnedødeligheden a. Mindske dødeligheden blandt børn under fem år med to tredjedele inden 2015. 5. Mindske mødredødeligheden a. Mindske dødeligheden blandt mødre med tre fjerdedele inden 2015. 1
b. Opnå adgang til reproduktiv sundhed for alle kvinder. 6. Bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme a. Bremse og reducere udbredelsen af HIV/AIDS inden 2015. b. Bremse og reducere udbredelsen af malaria og andre svære sygdomme inden 2015. 7. Sikre et bæredygtigt miljø a. Integrere principper om bæredygtig udvikling i landepolitikker og programmer inden 2015, så vi kan vende den nuværende udvikling, som viser et tab af naturressourcer. b. Bremse tab af biodiversitet og opnå en markant reduktion inden 2015. c. Inden 2015 at halvere andelen af mennesker, der lever uden adgang til rent drikkevand, og som mangler ordentlige sanitære forhold. d. Opnå markant fremgang i levevilkårene for mindst 100 millioner mennesker, der lever i slumområder inden 2020. 8. Skabe øget globalt samarbejde a. Øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse. b. Imødekomme særlige behov i udviklingslande, lande uden adgang til havet samt småstatsøer under udvikling. c. Videreudvikle et åbent, regelbundet, forudsigeligt og ikke-diskriminerende handels- og finanssystem. d. Yde gældslettelse til udviklingslande én gang for alle. e. Fremskaffe billig adgang til essentiel medicin i udviklingslande i samarbejde med medicinalfirmaer. f. Øge adgangen til de fordele som nye teknologier, især information og kommunikation, fører med sig i samarbejde med den private sektor. Sådan går det med målene 1. Målet om at halvere andelen af mennesker i ekstrem fattigdom er nået. Vi er gået fra 1,9 milliarder ekstremt fattige i 1990 til 836 millioner i 2015. Det er sket, selvom verdens befolkning samtidig er vokset. Antallet af undervægtige børn er faldet fra 160 millioner i 1990 til 90 millioner i 2015. 2
Mange fattige i Kina og andre asiatiske lande har oplevet en stor stigning i velstand, og flere afrikanske lande har også oplevet markante fremskridt. Værst står det til for landene syd for Sahara, men også her har der været fremgang. 2. Målet om alle børn i skole er næsten opfyldt. Ni ud af ti børn går nu i skole. Da udgangspunktet var 8/10, er målet formelt set 55% opfyldt. Investeringer i uddannelse af lærere, gratis måltider for børnene og gratis skolegang har vist sig at være effektive veje til at få børn i skole. Flere piger starter i skole, når de har adgang til egne toiletter. I Tanzania går dobbelt så mange børn i skole som i 1999. Også børn fra Ghana, Kenya, Mozambique, Etiopien og Nepal har fået glæde af gratis uddannelse. Laos, Rwanda og Vietnam indtager top tre. De har formået at reducere antallet af børn, der ikke går i skole med hele 85 %. Men der er også udfordringer at tage fat på: De sidste 10 % skal med; der skal være kvalitetsundervisning, og det skal sikres, at børnene gennemfører skolegangen. 3. Målet om lige mange piger og drenge i verdens grundskoler er nået. I 1990 gik kun 86 piger pr. 100 drenge i grundskole i udviklingslandene. I 2015 er der 98 piger pr. 100 drenge i grundskolen og på gymnasieniveau. Ligheden er også slået igennem på de videregående uddannelser. Her er der nu i gennemsnit 101 kvinder per 100 mænd. Rwanda har den højeste repræsentation af kvinder i parlamentet i forhold til resten af verdens lande, både rige lande og udviklingslande. Det går fremad med ligestillingen for kvinder i mange lande. Der er dog stadig store udfordringer med hensyn til kvinders rettigheder på verdensplan. For eksempel er de ofte henvist til mere usikre og dårligere jobs end mænd, og de får typisk en lavere løn. 4. Målet om at reducere børnedødeligheden med to tredjedele er nået med 80 %. Børnedødeligheden er faldet fra 12,7 millioner døsafald per år til 6 millioner årligt. Det betyder, at der nu dør godt 18.000 færre børn om dagen i gennemsnit, end der gjorde i 1990. Antallet af børn, der dør, før de fylder fem år, falder hurtigere end nogensinde før over de sidste to årtier. Siden 1990 er tallet halveret, fra 90 døde pr. 1.000 levendefødte til 43 pr. 1.000 i 2015. Omfattende vaccinationsprogrammer har betydet, at 15,6 millioner børn har undgået at dø af mæslinger mellem 2000 og 2013. Ca. 16.000 børn dør dog stadig dagligt, og de dør typisk af sygdomme som malaria og diarré, der normalt kan forebygges eller behandles. 3
5. Målet om at nedbringe mødredødeligheden med tre fjerdedele er nået med 60 % Andelen af kvinder, der dør i barselssengen, er næsten halveret (45 %) fra 380 døde pr. 100.000 i 1990 til 210 pr. 100.000 i 2013. 70 % af alle kvinder i udviklingslandene fik i 2014 hjælp af en jordemoder under fødslen. I 1990 var det 57 %. Det er især kvinderne i Nordafrika og Sydøstasien, som i hyppigere grad har en jordemoder med ved fødslen. Mange lande mangler et velfungerende sundhedssystem. Det gælder særligt for landene i Afrika syd for Sahara. WHO anbefaler, at gravide skal have mindst fire møder med sundhedspersonaler i løbet af en graviditet. I udviklingslandene er andelen af kvinder, som får de fire samtaler, steget fra 35 % i 1990 til 52 % i 2014. 6. Målet om at bremse op for de værste smitsomme sygdomme er nået. I 2014 modtog 13,6 millioner HIV-smittede mennesker medicin mod sygdommen. Det er en kæmpe stigning siden 2003, hvor kun 800.000 mennesker var under behandling. Globalt er antallet af nye HIV-smittede faldet med 40 procent mellem 2000 og 2013, og dødsfald pga. AIDS toppede i 2005 med 2,4 millioner døde. I 2013 var dødstallet faldet til 1,5 millioner. Malaria udgør stadig et stort problem, men øget brug af myggenet har fået malaria-dødsfald til at falde med 58 % fra 2000 til 2015. Det har reddet omkring 6,2 millioner menneskeliv, primært små børn. Tuberkulose er faldet med 45 procent siden 1990. 7. Målet om at halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand er nået. Det skyldes især, at de enkelte lande har investeret massivt i forbedret vand og sanitet. Over 2,6 milliarder mennesker har fået adgang til rent drikkevand siden 1990. Men mål 7 dækker også over indsatsområder som biodiversitet, afskovning, slum og udledning af CO2. Der er blevet flere beskyttede naturområder. I 1990 var ca. 8,7 procent af jordens landområder udlagt til fredning, i 2014 er det 15,2 procent. Men naturen er stadig under hårdt pres, og mange arter af dyr og planter er truede. Den globale udledning af CO2 er steget med 50 procent siden 1990. Men 2014 var det første år nogensinde, hvor udledningerne ikke blev forøget, selvom der var økonomisk vækst. 8. Målet om globalt samarbejde har ingen indikatorer, man kan måle på. Derfor skal målet og delmål mere opfattes som en politisk hensigtserklæring. I de seneste ti år har udviklingslandene opnået større adgang til rige landes markeder. 4
Adgangen til kommunikationsteknologi stiger med ekstraordinær hastighed. I 2015 lever 95 af menneskeheden i områder med mobilsignal, og 84% af befolkningen i udviklingslandene har nu en mobiltelefon med internetadgang. Udviklingslandene har i høj grad taget mobilteknologi til sig, og bruger den til handel og services. Omkring årtusindskiftet var der et folkeligt pres på de vestlige regeringer for at eftergive udviklingslandene deres gæld. Det medførte, at gældsbyrden nu er nedbragt til en fjerdedel på kun ti år. Udviklingsbistand nåede i 2013 det højeste niveau nogensinde. Kun fem lande har nået FN s målsætning om at give 0,7 % af BNP i bistand. Danmark gav 83 % af BNP i 2014. Læs mere http://verdensbedstenyheder.dk/om-verdens-bedste-nyheder/2015-maalene/ Mere information - Thomas Ravn-Pedersen, sekretariatsleder e-mail: trp@dca.dk mobil: 29 41 46 03 - Sophie Rytter, projektleder e-mail: sjry@dca.dk mobil: 22 27 54 57 5