Tema. Sundhedsfaglig konsulent Hanne Søby Christensen: Det vigtigeste er at skabe sammenhængskraft og gøre de svære ord forståelige

Tema Samarbejde og sammenhæng Sofbladet møder medarbejdere, som samarbejder på tværs Sundhedsfaglig konsulent Hanne Søby Christensen: Det vigtigeste er at skabe sammenhængskraft og gøre de svære ord forståelige Personaleblad for ansatte i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Nr. 2 maj 2012sofbladet

Tema SamarbejDe og SammeNhæNg Sofbladet møder medarbejdere, som samarbejder på tværs Sundhedsfaglig konsulent Hanne Søby Christensen: Det vigtigeste er at skabe sammenhængskraft og gøre de svære ord forståelige Personaleblad for ansatte i Socialforvaltningen i Københavns Kommune Nr. 2 maj 2012sofbladet maj tema Samarbejde og sammenhæng Sofbladet er Københavns Kommunes blad til alle ansatte i Socialforvaltningen. Sofbladet har en temaside på KKnet, hvor du finder et arkiv, bilag til artikler og oversigt over medlemmer i redaktionskomitéen. Du er altid velkommen til at komme med gode ideer til bladet, både til enkelte artikler og til temaer. Kontakt Pernille Søndergaard tlf.: 3366 2483 sofbladet@sof.kk.dk Adresse: Socialforvaltningen Rådhuset 1599 København V Ansvarshavende redaktør: Anette Laigaard Redaktion: Birgitte Barkholt Kommunikationschef tlf. 3366 2464 Pernille Søndergaard, sekretariatet Anne Marie Søland, HR Astrid Buch-Hansen, Center for ældrepædagogik og sundhed Bitten Christensen, Handicapcenter København Hanne Olesen, MR Voksne Birgit Milling, HR Mie Nicolaisen, Bocenter Hedelund Layout og produktion: Identitet & Design AS Tryk: Zeuner Grafisk as Svanemærkegodkendt Licens nummer 541 606 Forsidefoto: Foto: Anne Pallisgaard Rasmussen Sofbladet udgives af Københavns Kommune Socialforvaltningen. Samarbejde skaber sammenhæng. Og sammenhæng er en efterspurgt størrelse - også i SOF, hvor lederne i en analyse sidste år vurderer, at det på nogle områder kniber med af få det til at hænge sammen. Organisatorisk set. At SOF ikke står alene om det problem, viser en ny undersøgelse fra Væksthus for ledelse af, hvad der giver sammenhæng mellem ledelseslag i store organisationer som kommuner og regioner. Den kan man læse mere om inde i bladet. Her kan du bl.a. også møde kolleger, der samarbejder på tværs af enheder og sektorer, som mange andre gør det overalt i SOF. Myreflittigt, hver eneste dag. Den fælles motivation er let at få øje på: De får simpelthen mere ud af hinanden ved at samarbejde. Fælles for dem er også, at de ikke samarbejder bare for at samarbejde. De gør det blandt andet for at bygge bro. For står man på hver sin side af skellet uden kontakt, så er det, at borgerens oplevelse af sammenhængskraft risikerer at gå op i limningen. Og borgeren er jo netop det, som samarbejdets sigtekorn i sidste ende er rettet mod. God læselyst! Pernille Søndergaard Mx83@sof.kk.dk Indhold Kort nyt I den nye pjece Mod bedre resultater for borgerne kan man læse om, hvordan SOF arbejder med effektstyring. s. 04 Vis mig et arbejdsredskab Hvad laver en psykolog med et filmkamera? s. 06

Sygeplejefagligt netværk Fra ord til handling. s. 20 Beskæftigelseskonsulenten og støttekontaktpersonen Vi hjælper borgeren med at tage ansvar. s. 10 SoSu-assistenten i hjemmeplejen Nu stikker jeg lige hovedet indenfor, når jeg cykler forbi. s. 12 Vox pop Fælles om fagligheden. s. 18 Hjemmeplejevisitatoren og sagsbehandleren Styr på paragrafferne også dem, der ikke er mine. s. 13 Organisatorisk sammenhængskraft Kig op og se ud. s. 16 Nyt introkursus Fælles fra start. s. 15 Pædagogen og fuldmægtigen Et spørgsmål om ord. s. 14 Respekt for medicinen Elmehuset har som det første bo-og dagtilbud på handicapområdet kvalitetssikret medicinhåndteringen. Gang i refleksionen Knapt 5000 medarbejdere i SOF har deltaget i SOFakademiets tilbud. På job i SOF Tag en tur med den pædagogiske miljøbus fra Dagcentret Sundbyvang. Sofbladet møder Vores nye direktør, som har en fortid i SOF. Læs, hvorfor han er kommet tilbage. s. 07 s. 08 s. 22 s.24 3

opslagstavlen opslagstavlen opslagstavlen ops SOF deltager i stor europæisk socialkonference i København Københavns Kommune med SOF i spidsen er vært for åbningsreceptionen for European Social Networks årlige konference, som afholdes i København den 25.-27. juni. European Social Networks mission er at hjælpe EU-medlemslandene med at udvikle og levere sociale ydelser af høj kvalitet, som støtter de mest udsatte borgere i samfundet. Den årlige konference tiltrækker over 400 deltagere - politikere, administratorer og fagfolk som mødes for at udveksle viden og erfaring inden for det sociale område. Socialforvaltningen deltager i årets konference med film og oplæg omkring Forebyggelsesplaner i socialpsykiatrien og Hjemmetræning i Den sociale hjemmepleje. Læs mere om konferencen på nettet: www.esn-conference.org/programme2-copenhagen Mod bedre resultater for borgerne 1 om effektstyring i Socialforvaltningen Læs pjecen på KKnet eller bestil den i Kontoret for Resultater, zd51@sof.kk.dk Mod bedre resultater for borgerne I Socialforvaltningen vil vi vide mere om, hvad der virker, og være bedre til at udvikle og vælge de indsatser der har god effekt. I den nye pjece Mod bedre resultater for borgerne om effektstyring i Socialforvaltningen kan man læse om, hvordan vi gør. Pjecen beskriver effektstyringens vigtigste værktøjer og principper og kommenterer nogle af de indlysende udfordringer, der ligger i at fokusere på dokumentation og effekt. Du kan også læse om, hvordan en række fremtrædende personer fra socialområdet opfatter det nye styringsprincip. Pjecen henvender sig til alle, der vil vide mere om Socialforvaltningens arbejde med effektstyring blandt andet interesseorganisationer, politikere, andre kommuner og kommunens egne ansatte. To SOF ere bag ny håndbog om arbejdet som Kontaktperson Kontaktperson er titlen på en ny bog, skrevet af psykolog Lisette Walter fra Center Nørrebro og psykolog Solveig Roepstorff fra Center for Supervision. Kontaktperson er en praksisnær håndbog, der giver et indblik i syv vigtige aspekter af kontaktpersonarbejdet. Bogen henvender sig til nuværende og kommende kontaktpersoner i socialpsykiatrien samt til deres ledere, undervisere og supervisorer, men kan med fordel læses af alle med interesse for relationsarbejde, for sindslidelser og for faglig kvalificering af det særlige arbejdsvilkår, det er at være dér for mennesker, der har brug for støtte. Bogen er udgivet på Hans Reitzels Forlag og koster 275 kr. Skriv til Ærlig talt Har du et synspunkt eller en holdning angående det sociale arbejde i SOF, som du gerne vil lufte og debattere, så tøv ikke, men kast dig over tastaturet og skriv et indlæg til Sofbladet. 4 Send det til Sofbladet@sof.kk.dk. Deadline er den 9.Juli.

lagstavlen opslagstavlen opslagstavlen opslag Seksualitet på dagsordenen Socialstyrelsen står bag en ny håndbog om arbejdet med seksualitet hos mennesker med funktionsnedsættelse. Den nye håndbog erstatter Vejledning om seksualitet uanset handicap fra 2001 og skal være med til at klæde pædagoger og andet fagpersonale på til at hjælpe mennesker med funktionsnedsættelser i relation til seksualitet. Hvad vil det sige at have en professionel tilgang til andres menneskers seksualitet? Hvad skal man vide, hvad skal man kunne og hvordan yder man i praksis en professionel hjælp, når det handler om seksualitet? Det er nogle af de spørgsmål, den nye håndbog giver svar på i form af fx refleksionsøvelser, illustrative cases og forslag til metoder, man som medarbejder kan bruge. I bogen finder man også forslag til, hvordan kommuner kan udarbejde seksualpolitikker. Håndbogen kan downloades i en printvenlig udgave på Servicestyrelsens hjemmeside. Seksualitet på dagsordenen En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse Få gratis råd fra en sundhedsrådgiver til en ny livsstil Møder du igennem dit arbejde københavnere, der har lyst til at bytte chokoladen ud med et æble, lænestolen ud med løbesko eller blive fri af cigaretterne? Eller vil du selv gerne det? Så er chancen der nu for at lægge livsstilen om. Kommunens fem forebyggelsescentre har nemlig slået dørene op for et nyt tilbud, hvor alle københavnere over 18 år kan få en times personlig vejledning af en sundhedsrådgiver uden at tage pungen op af lommen. Bor du i København, kan du selv gøre brug af tilbuddet, og derudover kan du henvise alle, der har lyst til at ændre livsstil til forebyggelsescentrene. Man behøver ikke lægehenvisning, men kan ringe eller komme ind fra gaden og aftale en tid. Læs mere om tilbuddet på Københavns Kommunes hjemmeside: www.kk.dk/sitecore/content/subsites/forebyggelsescentrene/subsitefrontpage/samtaleomsundhed.aspx 5

et arbejdsredskab Vis mig et arbejdsredskab Vis En seriøs leg med kameraet Hvad laver en psykolog med et filmkamera? Sofbladet har været forbi U-turn for at høre mere om, hvordan Kristian Kofod arbejder med at indfange unges selvfortællinger på film. Tekst & foto: Pernille Søndergaard Kameraet er med til at hjælpe de unge med at fastholde positive forandringer. Åbningsbilledet er næsten meditativt - det blå vandspejl i en svømmehal. Tonerne fra en tyrkisk guitar lyder, mens en ung kvinde i småblomstret bikini og kommer gående langs bassinkanten. Snart står hun oppe på tre-meter vippen og synger med blanke øjne. Bag de levende billeder af næsten drømmende karakter gemmer sig en ung piges historie om at være fastlåst i et destruktivt parforhold og samtidig håbe på friheden - og få den indfriet. Den unge pige går i behandling i U-turn, og Kristian Kofod har været med til at indfange billederne i hendes fortælling med sit kamera. I aftengrupperne med de unge bruger Kristian filmmediet i behandlingen som et supplement til samtalerne, der ofte kredser om de unges problemer i et kaotisk liv med hash og stoffer. Det skal der selvfølgelig også være plads til. Men de unges fortællinger om sig selv er tit bundet op på noget negativt, og man kan godt sidde fast i en sådan negativ selvopfattelse. Fx Jeg er nødt til at ryge hash for at holde livet ud eller Jeg er deprimeret. Derfor prøver vi at finde frem til de alternative personlige fortællinger, som tit står i skyggen af de dominerende historier. Ved at få selvfortællinger, der rummer forandringer og værdier, til at fylde mere i bevidstheden, tror vi på, at man kan skabe flere handlemuligheder for den enkelte, fortæller Kristian. Kæler for billedsproget Ifølge Kristian Kofod synes de unge, det er super spændende at arbejde med filmmediet - og selve processen frem mod filmen er vigtig. Ideen til den unges selvfortælling vokser frem via et interview, som eksempelvis kan tage afsæt i en god dag i den unges liv. Derfra handler det om sammen med den unge at finde ud af, hvordan ideen kan omsættes til film. Det er en fed måde at arbejde på. Det er en meget legende proces, men samtidig dybt seriøst. Pointen med at arbejde med selvfortællinger via æstetisk dokumentation er, at billeder, lyde og musik er med til at stimulere sanserne, så man kan skabe en stærkere fortælling, end man kan med ord alene. Derfor kæles der også meget for billedsproget i de enkelte film. Filminstruktøren Lotte Svendsen, som er ven med en medarbejder i U-turn, har sammen med de unge været med til at udvikle et koncept for, hvordan man filmisk kan udtrykke sig på et mere symbolsk plan. Og det er med til at løfte kvaliteten i de unges filmfortællinger. Filmen giver de unge et produkt i hånden, som de kan være stolte af. Noget, de altid kan vende tilbage til, og som giver et boost af glæde og håb. Filmen fastholder en positiv historie om dem selv, som kan gøre dem stærkere. De kan tage filmen med hjem og vise den til andre. Det betyder rigtigt meget at få feed-back på sit liv og sine historier fra folk, der betyder noget for én. FAKTA Om U-turn U-turn er et rådgivnings- og behandlingstilbud til unge under 25 år, der ryger hash eller tager stoffer. Læs mere på www.uturn.dk 6

mig Tekst & foto: Jesper Nissen Respekt for medicinen FAKTA Om Elmehuset Elmehuset er et bo- og dagtilbud for normaltbegavede børn og unge i alderen 0 23 år med en diagnose inden for autismespektret. Elmehuset har som det første bo- og dagtilbud på handicapområdet kvalitetssikret medicinhåndteringen. Peter har Aspergers syndrom og får ligesom de fleste andre beboere på Elmehuset medicin. Han skal have tre mg om dagen af medicinen. De er fordelt på to grønhvide kapsler, og det har fungeret godt i lang tid. Men pludselig en dag virker han sløv og har ingen appetit. En gennemgang af hans medicin viser, at en pædagog har forvekslet mg med antal piller. Så i stedet for to af de grønhvide kapsler har Peter de seneste dage fået tre. Peters eksempel er konstrueret, men det viser ifølge Elmehusets leder Sine Mørkøv Poulsen en af de typiske medicinfejl, der kan opstå, hvis en institution ikke har styr på medicinhåndteringen. Sine Mørkøv Poulsen kan selvfølgelig ikke udelukke, at den slags kan ske på Elmehuset. Men med intensivt fokus på området, detaljerede instrukser og gennemprøvede procedurer har institutionen som den første på handicapområdet kvalitetssikret sin medicinhåndtering og dermed minimeret risikoen. I januar blev kvalitetssikringen belønnet med en pletfri tilsynsrapport fra embedslægen. Sine Mørkøv Poulsen peger særligt på tre forhold, der har hjulpet dem i arbejdet: Deres meget pertentlige medicinansvarlige, deres detaljerede medicininstruks og ikke mindst hendes egen og den øvrige ledelses fokus på og respekt for medicinen. Intuitiv medicininstruks Respekten for medicinhåndtering har Sine Mørkøv Poulsen fået på den hårde måde. Jeg har blandt andet arbejdet et sted, hvor al medicinen lå i et virvar i et pengeskab med små sedler, som forældrene havde skrevet, og jeg har prøvet at sende et lille barn på skadestuen, fordi det var blevet forgiftet af forkert medicin. Det har jeg ikke lyst til at prøve igen, så da jeg startede som leder her i Elmehuset, sagde jeg til mig selv og til alle medarbejderne, at det her SKAL vi bare have styr på. Medicinhåndteringen - og særligt instruksen - var derfor noget af det første, Sine Mørkøv Poulsen kastede sig over som ny leder af Elmehuset. Hun fik hjælp til arbejdet af forvaltningens farmakonom, som vejleder bo- og dagtilbud inden for handicapområdet med at kvalitetssikre medicinhåndteringen. En medicininstruks skal være intuitiv. Hvis man undrer sig eller er det mindste i tvivl, skal den laves om. For eksempel opdagede vi, at folk skrev datoen i det forkerte felt i medicinskemaet. I stedet for at punke folk til at gøre det rigtigt, lavede vi instruksen og skemaet om, så de passede til det, der var mest oplagt for medarbejderne. Instruksen kan dog ikke gøre det alene. Ifølge Sine Mørkøv Poulsen er det helt afgørende, at man har en skrap medicinansvarlig, der med hård hånd sikrer, at instruksen bliver overholdt, og at alle medarbejdere forstår og respekterer instruksen. Noget af det, der gør medicinhåndtering svært for en institution som Elmehuset, er ifølge Sine Mørkøv Poulsen, at personalet først og fremmest består af pædagoger. Forståelsen for, hvor vigtigt korrekt medicinhåndtering er, ligger bare ikke ligeså naturligt for os pædagoger, som den gør for sundhedsplejersker og andre sundhedspersoner. Derfor skal vi nok gøre en ekstra indsats for at gøre instrukserne og procedurerne intuitive og forståelige for alle. Sine Mørkøv Poulsen med Elmehusets medicininstruks, som bl.a. fortæller, hvad man skal gøre, hvis en beboer har spyttet sine piller ud på gulvet, eller hvis der ikke er medicin nok til at fylde beboerens doseringsæske. 7

Tekst&foto: Pernille Søndergaard Gang i refleksionen Bostedet jens Warminsgvej Ikke en time har været spildt Projektlederen 8 Ulla Jepsen, Anette Harrig og Susanne Jørgensen er enige om, at SOFakademiet har været med til at sætte mange tanker i gang og givet fagligheden et ordentligt boost. De gode erfaringer lever videre Susanne Jørgensen fra HR Udvikling summer SOFakademiets mange tilbud op: SOFakademiet har som noget unikt givet rigtig mange medarbejdere og arbejdspladser mulighed for at reflektere over og sætte ord på deres sociale praksis. Det er super sundt for en organisation at få skabt rum til medarbejdere, der tør udfordre den daglige praksis og måske opdage, at der er flere måder at gøre tingene på, end man opdager i en travl hverdag. I sidste ende handler det om, at borgeren får en bedre service fra en medarbejder, der tager aktivt del i at udvikle sin egen praksis. Projektperioden for SOFakademiet er nu udløbet, og bevillingen er brugt for denne gang. Men de mange gode erfaringer med at udvikle, tilrettelægge og køre det store kompetenceprojekt formidles videre i et nyt projekt, som skal have en klar vision for faglig udvikling i SOF. Projektet er stadigvæk i støbeskeen.

Knapt 5000 medarbejdere i SOF har de seneste tre år deltaget i SOFakademiets tilbud, enten sammen med kollegaer på arbejdspladsen eller individuelt på diplommoduler, AMU-kurser eller anden almen anerkendt uddannelse. Nu er bevillingen til det treårige projekt med målrettet undervisning, vikardækning og lønløft brugt op. Læs her, hvad to arbejdspladser i SOF har fået ud af SOFakademiet. I Center for Variable Boformer på bostedet Jens Warmingsvej har 22 pædagoger og ledelsen været af sted på et 30-timers undervisningsforløb med SOFakademiet. Et forløb, der var skræddersyet til bostedets behov for at få konkret viden om neuropædagogik og neuropsykologi og indblik i det nyeste inden for demens-området. Det var meget positivt, at jeg som leder fik mulighed for at sammensætte kurset præcist i forhold til, hvad vi havde brug for. Der har været en fantastisk rød tråd igennem det hele. Ikke én time har været spildt, fortæller bostedsleder Anette Harrig. Ifølge hende er pædagogerne kommet tilbage fra kurset med en mere nuanceret forståelse for de handicap og vanskeligheder, som beboerne på Jens Warmingsvej er omfattet af. Nogle af bostedets beboere fortæller fx indimellem pædagogerne noget, som ikke har hold i virkeligheden. Og det er ikke, fordi de bevidst forsøger at lyve. Vi er blevet mere skarpe på, at det i virkeligheden kan handle om dårlig hukommelse. Beboerne prøver at fylde de tomme huller ud med historier. Denne konfabulering er en måde for dem at mestre deres vanskeligheder på, fortæller Anette Harrig. Det er bare ét eksempel på ny viden, som er med til at ændre den pædagogiske tilgang og pædagogernes måde at kommunikere om og med beboerne. I stedet for at se på den konfabulerende beboer som én, der fortæller historier, har personalet nu fået et fælles sprog til mere præcist at udtrykke og forstå, hvad der er på færde. Personalet brænder for deres arbejde, og forløbet har været med til at give dem et fagligt boost, fordi de via SOFakademiet har fået lige netop det, de har gået og sukket efter. Det samme kunne vi ikke have købt os til på et mere standardiseret kursus. Og den gode oplevelse giver blod på tanden til det videre udviklingsarbejde, som er med til at styrke sammenhængskraften på både bostedet og i vores center. Døgninstitutionen Sønderbro Ja tak til hele pakken Sønderbro er den arbejdsplads i SOF, som er gået til SOFakademiet med den største appetit. Vi har simpelthen takket ja til det hele pakken. Det har været super godt. Der har været stor tilfredshed hele vejen rundt med det faglige indhold. Og så er det lønmæssige løft, som er fulgt med de kompetencegivende diplomuddannelser, også faldet i rigtig god jord, fortæller Ulla Jepsen som er uddannelses- og udviklingsmedarbejder på Sønderbro. Mange af den sikrede institutions pædagoger, socialrådgivere og lærere har været af sted på diplomuddannelse. Alle afdelingslederne har deltaget på diplomuddannelse i ledelse og en del medhjælpere og medarbejdere fra køkkenet har prøvet kræfter med AMU-kurser. Desuden har Sønderbro benyttet sig af tilbuddet om at få et fælles fagligt vitamintilskud på et særlig tilrettelagt forløb for hele arbejdspladsen. Ulla Jepsen fortæller, at SOFakademiets tilbud faldt godt i tråd med det paradigmeskift, som har været undervejs på Sønderbro i de senere år. Det handler om, at vi har arbejdet bevidst med at ændre vores tilgang og vores værdier, så vi i højere grad ser mennesket bag de unges kriminelle handlinger og prøver at få en mere nuanceret forståelse af de unges adfærd og de problematikker, de har med sig i bagagen. Og den proces har SOFakademiet været med til at understøtte. Brudt en barriere Det glæder også Ulla Jepsen, at SOFakademiet har været med til at give nogle af de ufaglærte medarbejdere på Sønderbro blod på tanden til at fortsætte med at kvalificere sig. For øjeblikket er seks af vores medhjælpere i gang med merituddannelsen til pædagog, som også har været formidlet via SOFakademiet. AMU-kurserne har brudt en barriere for de medarbejdere, der har været usikre på, om de turde gå i gang med en pædagoguddannelse. Og det er jo herligt, når de kommer tilbage fra en eksamen og fortæller deres kolleger, at de har scoret et 10-tal. 9

Sofbladet møder medarbejdere, som samarbejder på tværs Tekst & foto: Pernille Søndergaard Vi hjælper borgeren med at tage ansvar 10

Tema Samarbejde og sammenhæng Sofbladet møder medarbejdere, som samarbejder på tværs SOF og BIF har siden 2009 samarbejdet om de socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere, som har en sag i begge forvaltninger. Målet er at minimere antallet af borgere, der får stoppet deres kontanthjælp, fordi de misser at møde op til de obligatoriske samtaler. Støttekontaktperson Pia Aagaard og beskæftigelseskonsulent Tina Hegaard er en del af alliancen mellem de to forvaltninger. Som sagsbehandler i jobcentret på Musvågevej er Tina Hegaard vant til, at borgeren ikke altid møder op til de obligatoriske jobsamtaler. For hun har at gøre med de socialt mest marginaliserede københavnere, som udover ledighed slås med misbrug, psykiske problemer og hjemløshed. Så når hun har kigget langt efter en borger til jobsamtalen, giver hun besked til sine samarbejdspartnere i SOF. Og det er her støttekontaktperson Pia Aagaard fra Voksenenheden på Svanevej kommer ind i billedet. En ekstra line Hun og Tina Hegaard samarbejder om en yngre kvindelig fællesborger med et massivt alkoholmisbrug, som har været meget svær at få i tale. Både for beskæftigelseskonsulenten og for støttekontaktpersonen. Da borgeren ikke møder op til den obligatoriske jobsamtale, får Pia Aagaard besked om, at det brænder på for borgeren. Hun risikerer i sidste ende at få inddraget sin kontanthjælp. Når en borger ikke møder op til jobsamtalen, handler det mange gange om, at han eller hun ikke magter det af frygt for at blive stillet over for krav og har brug for støtte og opbakning fra en én som Pia. Og ved at vi i BIF adviserer borgerens støttekontaktperson eller en anden medarbejder fx i Rådgivningscenter København, som har borgerens sag i SOF, får borgeren en ekstra line, fortæller Tina. Da Pia får beskeden fra kollegaen i BIF, har hun allerede gjort en ihærdig indsats for at få den unge kvinde i tale. Nu sætter hun ekstra turbo på for at fange hende ind. Hun banker på borgerens dør, leder efter hende i nærområdet, sender en masse sms er og skriver også postkort. Alle med det samme budskab: Du står lige på vippen til at miste din kontanthjælp! Og da hun næsten har givet op, sker der noget. Borgeren sender en sms til Pia fra en vens mobil, og Pia finder på den måde frem til den bænk, hvor hun sidder og drikker. Kontanthjælp er ikke en almisse Jeg har en aftale med Tina om, at vi kan komme uanmeldt op på jobcentret. Og det ender med, at jeg kører af sted med en halvberuset borger til jobcentret, hvor vi venter et stykke tid, før vi kommer ind til samtalen, fortæller Pia, som betegner indsatsen som en succes; borgeren fik ikke frataget sin kontanthjælp, og dermed er der sat en midlertidig stopper for et scenarie, hvor ubetalte huslejeregninger hober sig op, og hjemløshed lurer lige om hjørnet. Selvom beskæftigelsesperspektivet ikke umiddelbart er til at få øje på i de jobsamtaler, som fællesborgerne bliver indkaldt til, mener både Pia og Tina, at samtalerne tjener et formål. Derfor dur det ifølge dem ikke bare at frede borgerne og automatisk lade kontanthjælpen rulle ind på Nem-kontoen. Det giver mening, at systemet har en krog i dem. Der er et sikkerhedsnet i, at de ikke får lov at leve i ubemærkethed. Jeg kan ikke selv stille op med tilbud til borgerne om misbrugsbehandling, men så er det jo rigtig fedt, at jeg kan opfordre borgerne til, at de kan tage fat i deres støttekontaktperson, hvis jeg under en samtale mærker, at der er ved at være en åbning fx til at gå i behandling, siger Tina. Fællesborgerne har rettigheder og pligter som alle andre, og som Pia ser det, hjælper hun borgerne med at tage det ansvar på sig, som det er at møde op til de pligtige jobsamtaler: Kontakthjælpen er ikke en almisse. Man skal yde en vis indsats for at få den, fx åbne sin post og møde op og det, synes jeg, er godt, for det er ærgerligt, hvis vi ikke får skabt et netværk omkring borgeren. For hvem ved, hvad hun rummer af ressourcer? Måske ved hun det ikke engang selv. Efter mødet på jobcentret tager borgeren nu telefonen, når Pia ringer, og Pia ved, hvor det er, hun hænger ud og drikker. Og det er et fremskridt. En dør til at udvikle den spæde kontakt står på klem. Jo tættere vi samarbejder uden at kvæle borgeren, jo bedre kan vi hjælpe dem til at taget et større ansvar for deres eget liv, fastslår Pia. FAKTA Fællesstrategien for Fælles borgere skal være med til at bygge bro mellem BIF og SOF og understøtte samarbejdet om fælles borgere. Fællesstrategien lægger desuden op til, at der skal ske en koordinering, når der er kontakt med en fælles borgere. BIF-SOF Specialenheden er sat i verden for at føre strategien ud i verden. Det kan man læse meget mere om på BIF-SOF Portalen på KKnet. 11

Sofbladet møder medarbejdere, som samarbejder på tværs Før kunne det være svært at blive klog på, hvilken hjælp der er at hente i en behandlingsenhed til trods for at vi arbejder med de samme borgere, men nu er jeg meget bedre klædt på, fortæller Oline Achton (th), som er på besøg hos kollegaen Jeanne Poulsen i Behandlingsenhed Nord. Nu stikker jeg lige hovedet indenfor, når jeg cykler forbi Tekst & foto: Pernille Søndergaard Behandlingsenheden på Ørnevej og hjemmeplejecentret på Lærkevej ligger ikke længere end et langt fuglefløjt fra hinanden. Alligevel er det først for nylig, at Oline Achton fra hjemmeplejecenter Nørrebro og Jeanne Poulsen fra Behandlingsenhed Nord har fået sat ansigt på hinanden. De er begge socialog sundhedsassistenter og arbejder med nogle af de samme borgere. For godt et år siden var Jeanne Poulsen på tillidsmandskursus, hvor hun mødte en af Olines kolleger: Vi faldt i snak, og på et tidspunkt ytrede hun et ønske om at komme forbi behandlingsenheden for at få et større indblik i, hvad vi egentlig havde at byde ind med. Og der var ikke langt fra tanke til handling. Det blev nemlig startskuddet til et lille praktikforløb for ikke kun Olines Achtons kollega, men for hele det sundhedsfaglige personale i hjemmeplejecentret. En for én har de siden været forbi Ørnevej, hvor de et par timer har hilst på personalet i behandlingsenheden og fået et indtryk af de opgaver, de løser. Oline Achton er rigtig glad for initiativet: Borgerne snakker jo indimellem om, at de skal op i behandlingsenheden, eller at der er kommet restriktioner på medicinudleveringen, og nogle gange får de det stillet op, som om hele verden er imod dem. Så er det rart at vide, hvordan tingene hænger sammen og kende bevægegrundene for, at en borger fx skal troppe op hver dag i behandlingsenheden for at få sin medicin. Det betyder alt i alt, at jeg bedre kan støtte op om borgeren, siger Oline, som har 11 år på bagen i hjemmeplejen. Jeanne Poulsen, som selv har en fortid som hjemmehjælper, før hun for seks år siden kom til Rådgivningscenter København, forventer, at det øgede kendskab på tværs kan føre til mere sparring om især de fællesborgere, som oveni misbruget er svært psykisk syge. Nu hvor vi har fået navn og ansigt på hinanden, tror jeg, det bliver lettere at trække på hinandens viden og kendskab, når vi står med en kompleks problemstilling omkring en borger. Desuden er der flere og flere borgere, som får bragt deres medicin hjem hver dag, og det kræver også et øget samarbejde med vores kolleger i hjemmeplejen om at administrere medicinen i hjemmet. For Oline er der ingen tvivl: Når man kender hinanden, indbyder det mere til, at man lige stikker hovedet indenfor, når man alligevel cykler forbi. Det minder hende om den tid, hvor hjemmehjælpere sad under samme tag som støttekontaktpersoner og sagsbehandlere i voksenteam og havde adresse tæt på værestederne i lokalområdet. Vi har helt sikkert fået styrket sygeplejefagligheden, siden hjemmeplejen blev samlet, men vi har måttet give køb på noget sammenhængskraft omkring borgeren. For det gavner da helt sikkert samarbejdet omkring borgeren, når man har let adgang til de kolleger, som også er involveret samme sag, understreger Oline Achton. 12

Tekst & foto: Pernille Søndergaard Styr på paragrafferne også dem der ikke er mine Tema Samarbejde og sammenhæng Sofbladet møder medarbejdere, som samarbejder på tværs For hjemmeplejevisitator Camilla Reuter Juliussen og sagsbehandler Sine Lyng Petersen er Serviceloven rygraden i deres arbejde, og den er kun blevet mere solid, efter de har fået indblik i hinandens paragraffer og arbejde. Er der én ting, visitator Camilla Reuter Juliussen har til fælles med sagsbehandler Sine Lyng Petersen, så er det Serviceloven. Indtil for et par år siden koncentrerede hun sig mest om de paragraffer, der handler om hjemmeplejevisitationen, men i dag er hun også godt inde i mange af de områder i lovgivningen, som er hverdag for Sine Lyng Petersen i voksenenheden på Handicapcenter København. For hjemmeplejevisitatoren betyder det, at hun meget bedre kan rådgive borgerne, når hun er på besøg for at vurdere deres behov for hjemmehjælp. Hun ved nemlig, hvad borgeren realistisk kan forvente. Og opdager hun i løbet af besøget, at borgeren har nogle behov, som hjemmehjælp ikke kan dække, kan hun foreslå borgeren, at hun kontakter en sagsbehandler i handicapcentret. Det kan fx handle om tilskud til hjælpemidler, hjemmevejlederordning, ledsagerordning eller botilbud. Jeg kan tydelig mærke, at der er kommet en meget hurtigere dialog om hastesager, når jeg retter henvendelse til handicapcentret på vegne af en borger, siger Camilla Reuter Juliussen, og Sine Lyng Petersen tilføjer: Der er kommet en meget hurtigere dialog om hastesager. Vi er blevet bedre til at stole på hinanden. Nu er holdningen den, at når det er vores samarbejdspartnere i hjemmepleje visitationen, der på vegne af borgeren beder os vurdere et behov, så venter vi ikke på at få en ansøgning, underskrevet af borgeren. På den måde er vores samarbejde med til at speede behandlingen af sager op og dermed forkorte ventetiden for borgeren, siger Sine Lyng Petersen, som omvendt også kontakter visitationen i Bernstorffsgade, når hun støder på en borger med behov for hjemmehjælp. Desuden er den såkaldte funktionsevnevurdering, som Camilla laver på sine besøg hos borgeren, et rigtig godt redskab for Sine i hendes arbejde, fx når hun skal sagsbehandle ansøgninger om borgerstyret assistance. Sine og Camilla har mest telefonisk kontakt, men mødes af og til ansigt til ansigt på tværfaglige møder, når en københavnsk borger skal udskrives efter et forløb på Kurshuset, Center for neurorehablilitering, i Dianalund. Det begynder med lederne Jeg kan se, at udviklingen går imod, at vi bruger hinanden mere og mere på tværs af handicapcentret og visitationen. Det er blevet almindeligt, at vi lige minder hinanden om at tjekke hos visitationen, om der ligger en funktionsevnevurdering på borgeren, fortæller Sine Lyng Petersen. Hvorfor samarbejde på tværs af visitationen og handicapcentret ikke altid har været det oplagte valg, kan Sine og Camilla ikke svare på. Men de vil godt komme med et gæt på, hvorfor samarbejdet de senere år er begyndt at brede sig som ringe i vandet: Jeg tror, det handler om, at vores ledere har en god dialog og indimellem mødes og drøfter problemstillinger, som går på tværs, siger Camilla, og Sine supplerer: Det forplanter sig nedad til medarbejderniveau. Når man kan se, at lederne samarbejder, så er det også nemmere for os at få det til at fungere. FAKTA Socialforvaltningens Hjemmeplejevisitation visiterer borgere i mellem 18-65 år til hjemmehjælpsydelser. Det handler primært om borgere handicap, en psykiatrisk lidelse og/eller et misbrugsproblem. 13

Et spørgsmål Tekst & foto: Pernille Søndergaard om ord Pædagog Charlotte Andersen og fuldmægtig Robin Vickery er med i en arbejdsgruppe, som er i gang med at fædigudvikle SOF s nye kvalitetsmodel. Den er sammensat af centerchefer, ledere, udviklingskonsulenter og medarbejdere. I en række workshops lægger de sig i selen for at sætte præcise ord på de kvalitetskrav, som modellen opererer med inden for ni kriterier. Umiddelbart lyder det som et mesterskab i ordkløveri, når man lægger øre til diskussionerne i arbejdsgruppen. Men en nøjeregnende og nidkær omgang med ordene er netop det, der skal til, forklarer Robin Vickery fra akkrediteringssekretariatet og Charlotte Andersen, som til daglig er pædagog på det socialpsykiatriske bosted Lygten. Generelt har vi fx brugt lang tid på at diskutere, hvilke ord vi bruger, når der i kvalitetsmodellen stilles krav om en eller anden form for opfølgning, fortæller Robin Vickery. Inden for kriteriet Viden og kompetence er arbejdsgruppen fx nået frem til følgende sætning: Centerets eller tilbuddets kompetenceplan revideres årligt. Og det er ikke tilfældigt, at valget netop er faldet på ordet revideres og ikke på fx evalueres, drøftes eller diskuteres. Hvilket af ordene, vi vælger, er helt afgørende for, hvilken form for opfølgning der lægges op til i kvalitetsmodellen. Derfor er vi nødt til at være meget skarpe på, hvad vi mener med et ord som revidere og i det hele taget forsøge nøje at definere de ord, vi bruger i modellen, forklarer Robin Vickery, og Charlotte Andersen supplerer: Det er vigtigt, at vi lander på formuleringer, der er så gode, at de giver mening for alle, fra medarbejdere og ledere på bostederne til politikerne. Jeg kommer fra praksis og ved, hvordan vi griber tingene an på gulvet, og det er de briller, jeg har på, når vi diskuterer i arbejdsgruppen. Mine erfaringer fra hverdagen er med til at afklare, hvordan vi bedst får beskrevet kvalitetskravene, forklarer Charlotte Andersen. Robin Vickery har den bærbare med til dagens workshop, og er den, der indfanger de verbale guldkorn, mens diskussionerne bølger frem og tilbage. Min opgave er at holde overblikket og efterfølgende at få skrevet det hele sammen. Den store udfordring er at gøre modellen gennemskuelig og objektiv og samtidig sørge for, at den ikke bliver bureaukratisk og jura-agtig, siger Robin Vickery. Både Robin og Charlotte synes, det giver rigtig god mening at sætte sig omkring bordet med kolleger fra forskellige niveauer og målgruppeområder i SOF. Og selvom Robin og Charlotte til daglig bevæger sig i vidt forskellige virkeligheder, er det ikke svært at bygge bro over afstanden mellem Bernstorffsgade og bostedet i Nordvest: Jeg tænker slet ikke over, at Robin sidder derinde, for det er samarbejdet om modellen, der er i fokus. Det er spændende at være med og få lov at diskutere tingene i dybden, samtidig med at man ved, der kommer et konkret resultat ud af det i den anden ende. Og der bliver lyttet hele vejen rundt, siger Charlotte Andersen. FAKTA Gør vi de rigtige ting rigtigt? Den nye kvalitetsmodel skal bruges på alle kommunens døgntilbud for handicappede, psykisk syge, misbrugere og hjemløse fra udgangen af 2012. Modellen fungerer med sine kvalitetskrav som en tjekliste når tilbuddene skal gå egen praksis efter i sømmene. Modellen, som er vokset frem i tæt dialog med tilbuddene, kobles til en akkrediteringsproces. Den erstatter de nuværende tilsynsbesøg. I stedet får SOF et auditorkorps med både interne og eksterne auditorer. 14

Tekst & foto: Pernille Søndergaard Fælles fra start Tema Samarbejde og sammenhæng Sofbladet møder medarbejdere, som samarbejder på tværs Et nyt introkursus for nyansatte medarbejdere i de centrale kontorer, de fire myndighedscentre, centerfællesskabernes baser og hjemmeplejen giver en forsmag på samarbejdets svære kunst i en stor og kompleks organisation som SOF. En af vores fornemste opgaver er at få hevet viden ud af jer, som sidder tættere på praksis for at kanalisere den videre til politikerne og direktionen. Ane Løfstrøm Eriksen er i gang med at fortælle om sit arbejde som fuldmægtig i Mål- og Rammekontoret for Børn på introkursets første modul, hvor deltagerne både møder socialborgmesteren, den administrerende direktør og får mulighed for at interviewe medarbejdere fra forskellige hjørner af forvaltningen. Alle vil jo rigtig gerne løfte opgaven, men man føler virkelig, der er langt mellem de centrale kontorer og praksis. Der kommer mange procedurer ovenfra og de er gode nok men tit mangler der noget forklaring - eller hvad siger du?, spørger en af de nyansatte, som sammen med nye kolleger interviewer Ane Løfstrøm Eriksen. Københavns Kommune er kæmpe, og Socialforvaltningen er stor, så du har ret. Det er svært for os at nå helt ud og altid få skabt kontakten og den nødvendige sammenhæng, medgiver Ane Løfstrøm Eriksen. Og mere sammenhæng det er netop dét, som det fælles introkursus for nyansatte er sat i verden for at skabe. Tidligere holdt de enkelte enheder hvert deres introkursus, og det var først, da kredsen af HR-medarbejdere spurgte sig selv, om det dog ikke gav meget mere mening at lægge alle bolde i samme kurv, at det fælles kursus så dagens lys. Det har jo helt klart den fordel, at nye medarbejdere får mulighed for at mødes på tværs. Ideen er selvfølgelig at styrke sammenhængskraften ved, at de allerede fra starten får sat nogle ansigter på kolleger, de måske fremover skal samarbejde med i de forskellige enheder, fortæller HR- og udviklingskonsulent Katrine Nielsen fra Handicapcenter København, som står for dagens modul. Hvem tager ansvaret? I løbet af dagen arbejder deltagerne med en case, som handler om familie Petersen, der med en bagage, spækket med problemer, appellerer til en udstrakt hånd fra alle fire myndighedscentre. Og hvordan får man så alle gode kræfter sat i spil for at give den problemtyngede familie den bedste hjælp? Det er ikke helt så lige til. For hvem er det egentlig, der tager ansvaret for at koordinere indsatsen? Hvem er det, der gør hvad? spørger Niels Ulrik Jakobsen fra BIF-SOF specialenheden, som er trådt til for at føre deltagerne gennem casen. Vi har jo ikke en overnational kontaktperson, der tager familien Petersen i hånden hele vejen gennem systemet. Og der er nok ingen tvivl om, at borgerne oplever mødet med SOF noget mere uoverskueligt end det fine organisationsdiagram, I har set på i dag. Tit er det nemlig den måde, vi er organiseret på, der kan være den største udfordring for at skabe sammenhæng for borgeren, siger Niels Ulrik Jakobsen, inden han beder de nyansatte SOFkolleger komme med deres bud på, hvordan man kan bygge bro over de organisatoriske skel, så familien Petersen får den hjælp, den har så hårdt brug for. Efter introkurset gik risikomanager Dorthe Olsen hjem med nye kontakter og en bredere viden om SOF. 15

Af Birgitte Barkholt Foto: Colourbox Kig op og se ud Hvad har udsyn og generøsitet med sammenhængskraft at gøre? En hel masse, når det handler om at binde organisationen sammen på kryds og tværs. I september sidste år blev der lavet en analyse af sammenhængskraften i SOF. Baggrunden var lidt dyster. På en lederkonference blev det udtrykt, at sammenhængskraften var svær at få øje på, og direktionen kvitterede ved at bestille en analyse for at få et billede af, hvor skoen trykker. Det er klart, at vi i direktionen interesserer os for, hvor godt vi i SOF hænger organisatorisk sammen. Hvis vi skal kunne give borgerne en god indsats, skal medarbejderne stå på en forvaltning, som de har en oplevelse af hænger ordentligt sammen, siger Anette Laigaard, administrerende direktør i SOF. Nye roller kan give usikkerhed Og måske er det ikke så underligt, at der i SOF er usikkerhed at spore. I analysen er det fx tilbudslederne og afdelingslederne (niveau 4 og 5 Red), som føler sig mest dekoblet, og det forstår jeg sådan set godt. Vi har fået centre på udførersiden, og det har betydet nogle helt nye roller for lederne af vores tilbud. De skal ikke længere løse så mange administrative opgaver, men i højere grad bistå deres medarbejdere med plejen, omsorgen, medicinhåndteringen og alle de andre mere faglige opgaver, og i det skifte ligger måske et tab af informationer. Jeg forstår i hvert fald godt, hvis man tolker det, som om man er kommet længere væk fra de centrale kontorer i Bernstorffsgade, siger Anette Laigaard. Når det er sagt, er hun også klar til at gribe i egen barm. Beslutninger går nogle gange stærkt, og jeg medgiver, at jeg ikke altid har været god nok til at inddrage hele vejen rundt. Det er der gode grunde til, men idealet er et andet, og vi skal stræbe efter åben og reel medindflydelse på beslutninger og processer, slår direktøren fast. En anden pointe i analysen er, at det kniber med at samarbejde horisontalt. På tværs af enheder og områder. Den udfordring står vi ikke alene med i Socialforvaltningen. Det er én, der går igen i mange andre forvaltninger landet over. Det er baggrunden for, at Væksthus for Ledelse har sat gang i et projekt, som skal føre til viden om, hvad der giver sammenhæng mellem ledelseslagene i store organisationer. Hvilke praksisser lykkes? Hvor og hvorfor er det vigtigt? Det har Væksthuset forsøgt at få svar på i interview med ledere og medarbejdere i to regioner og 22 kommuner Generøse ledere spiller en nøglerolle Alle de medvirkende i undersøgelsen siger, at dét at være en del af en helhed er vigtigt. Og at lederne spiller en nøglerolle, siger Stine Hinge, souschef i KL og projektleder på undersøgelsen. Ud af undersøgelsen er vokset et billede af de generøse ledere. En generøs leder er én, som leverer mere, end der bliver forventet af ham eller hende og vedkommendes enhed. Det er én, der rækker hånden frem og tilbyder at hjælpe naboenheden, hvis den er ramt af sygdom eller i en periode har for travlt til at løfte deres opgaver. Stine Hinge fortæller om en plejehjemsleder, som tilbød at sende en medarbejder til naboplejehjemmet en dag, hvor det havde usædvanligt mange syge. Hvis man gerne vil have mere sammenhængskraft, skal man I følge Stine Hinge og Væksthusets undersøgelse belønne ledere og medarbejdere, som formår at se udover deres egen biks. Tillid til lederne og til deres evne til at lytte, spørge og tage ind har også vist sig at være afgørende for fornemmelsen af sammenhængskraft. Stine Hinge fortæller om en kommunaldirektør, som i en mail skrev ud til alle sine institutionsledere om 16

Tema Samarbejde og sammenhæng Sofbladet møder medarbejdere, som samarbejder på tværs et nyt MUS-koncept. En af institutionslederne skriver tilbage til kommunaldirektøren; hun skal nok implementere det nye MUS-koncept, men hun kan ærlig talt ikke forstå, hvorfor tonen i mailen er så brysk og kommanderende. Kommunaldirektøren genlæser sin egen mail og kan nu egentlig godt se, at den kan opfattes uvenlig. Han kvitterer med et tak og skriver en ny mail til institutionslederne. Ifølge Stine Hinge er det et eksempel på en kultur, som er med til at skabe en oplevelse af sammenhængskraft. Der er saft og kraft i institutionslederen til at sige Hør, hov!, og kommunaldirektøren kan omsætte kritik til en ny mail, som er en tillidsskabende handling. Måske bagsiden af specialisering Tilbage i SOF reflekterer centerchef Troels Bjerregaard over forvaltningens sammenhængskraft. I hverdagen hænger det jo fint nok sammen. Når jeg ringer rundt til de forskellige kontorer og enheder i forvaltningen, møder jeg stor venlighed og imødekommenhed. Det er ikke dér, skoen trykker. Måske er det mere den måde, vi har valgt at dele opgaverne på. Her er der indimellem en usikkerhed, som gør, at vi ikke får skåret godt nok igennem, og hvor resultatet for borgerne og for medarbejderne kan forekomme mudret. Troels Bjerregaard ser i øvrigt den række af værktøjer, som lige nu er ved at blive implementeret i forvaltningen som en del af løsningen. Forandringskompas, VUM-model, CSC social hvis ikke det, at vi nu får fælles værktøjer peger i mod større sammenhængskraft, ja, så ved jeg snart ikke, siger Troels Bjerregaard. Niels Ulrik Jacobsen fra BIF SOFs specialenhed peger på et andet aspekt. Han oplever, at der er en generel mangel på viden om, hvordan forvaltningen hænger sammen, og det forstår han godt. Lige nu er trenden en øget specialisering. Det giver en effektiv organisation, men måske er bivirkningen, at den bredde helhedsforståelse får nogle svære kår. Det kræver i hvert fald, at vi er mange, som bliver gode til at kigge op og ud over det område, vi lige nu er specialister indenfor. Ledere, som formår at se ud over deres egen biks, giver sammenhængskraft, viser ny undersøgelse. 17

Fælles om fagligheden En tovholder for hele menageriet 18 De er på samme hold. De arbejder mod de samme mål. Og de har en strategi, der giver fælles retning. For første gang nogensinde var over 300 kolleger fra hele børne- og ungeområdet i SOF i slutningen af marts samlet til en fælles faglig dag for sammen at tune ind på den fælles retning i arbejdet for socialt udsatte børn, unge og familier. Sofbladet har spurgt fire deltagere, hvad de tog med sig fra dagen, og hvad der skal til for at skabe endnu mere sammenhæng på tværs. Tekst & foto: Pernille Søndergaard Koordinator Bodil Randklev, Familierådgivningen Amager Hvad tog du med fra Fælles Faglig Dag? Jeg synes, det var en fantastisk dag, som var med til at opdatere og inspirere mig. Jeg er stolt af, at SOF står som arrangør af sådan en begivenhed. Ressourcerne ligger nemlig i lysten til at arbejde tværsektorielt og i at udforske de mange måder at samarbejde på. Det, jeg især blev optaget af, var, at der kommer en fast sagsbehandler til udsatte unge. Det er virkelig en fremgang, at der er én person, som følger den enkelte unge i den svære overgang til voksenlivet. Hvordan kan man være med til at skabe endnu mere sammenhæng på tværs? Det kan man ved at være opmærksom på fællesborgerne på tværs af enhederne i SOF og på tværs af forvaltningerne. Der burde være en kontaktperson på tværs, som guider den enkelte borger. En tovholder for hele menageriet, som man altid kunne ringe til. Jeg er godt klar over, at vi i SOF har organiseret os i centrale myndighedscentre for bl.a. at få styr på budgetterne. Men når de en gang er godt indarbejdet og kører på skinner, burde man skæve lidt til, hvordan det var organiseret, dengang vi sad i bistandskontorerne, hvor kompetencerne lå i gruppen, og hvor borgeren havde én sagsbehandler til det meste. Det ville gavne sammenhængskraften, især for de mest skrøbelige borgere. Ud af osteklokken Skoleafdelingsleder Mille Frohn, Arildsgaard Hvad tog du med fra Fælles Faglig Dag? I hverdagen går vi rundt i vores egen osteklokke. Derfor var det meget inspirerende at mødes med folk fra andre faggrupper, som sidder med fingrene i samme kagedåse. Vi har alle forskellige briller på det samme område, og det viser jo noget om, hvorfor tingene indimellem tager så lang tid. De mange forskellige bud på casearbejdet gjorde det meget tydeligt, hvor sårbart det er at arbejde med mennesker, der har brug for hjælp. Der er mange meninger, der skal vendes, og hvem siger, at jeg har ret i mine antagelser? Hvordan kan man være med til at skabe endnu mere sammenhæng på tværs? Jeg tror meget på, at netværk er vejen frem. I skolelederkredsen har vi dannet et netværk for at finde ud af, hvor vi kan udveksle og bruge hinandens kompetencer og inspirere hinanden på tværs. Vi skal ud af de her osteklokker og satse på en organisation, der som en amøbe kan strække sig efter de behov, der er. Der skal i det hele taget skabes mere plads til netværk, og det bør komme som en opfordring oppefra. En netværksorienteret organisation giver nemlig mere sammenhæng.

Flere netværksmøder Socialrådgiver Abdirashid Artan, Børnefamilieenheden Nørrebro Hvad tog du med fra Fælles Faglig Dag? Det var interessant at arbejde med casen og høre de mange forskellige synspunkter. Men det viste mig også, at mange ved for lidt om selve sagsbehandlingen, og det var mit indtryk, at dagen var med til at formidle en større viden om, hvad der rent faktisk sker, når der kommer en underretning på et barn. Det var interessant at drøfte dilemmaet mellem på den ene side ønsket om en hurtig anbringelse og på den anden side de mange ting, man skal tage højde for i et sagsbehandlingsforløb. Det har jeg tænkt meget på efterfølgende. Vi mangler nok lidt mere indblik i hinandens arbejde - og det kan indimellem spænde ben og give misforståelser. Hvordan kan man være med til at skabe endnu mere sammenhæng på tværs? Det kunne man gøre ved at sætte sig ved det samme bord i den tidlige fase i en børnesag. Hvis man så tidligt som muligt inddrog parterne fra både Socialcenter København og aktører fra andre forvaltninger i et netværksmøde, tror jeg, man kunne opnå meget i stedet for at vente til det hele brænder på. Jeg ved godt, at det er et spørgsmål om ressourcer, men en større brug af netværksmøder ville både give bedre sammenhæng for borgeren og måske også være med til, at man tidligere kunne finde frem til en løsning i borgerens sag. Mere af det, der fungerer Områdechef Anders Andersen, Børnefamiliecenter København Hvad tog du med fra Fælles Faglig Dag? Mangfoldigheden var i sig selv en oplevelse. Der var en god og arbejdsom stemning en bikube af folk, som prøvede at blive kloge på hinanden. Der var gode takter i Svens Bjerres oplæg. Jeg bed særligt mærke i, at han betonede, at Forandringskompasset ikke kun er et måleværktøj. Det er også et dialogredskab. Så synes jeg, det er fantastisk, at man er nået dertil i samarbejdet, at man inviterer en bruger indenfor for at fortælle hvordan hun opfatter os. Det var en værdifuld understregning af, at vi skal have blikket rettet mod det, vi er der for. Det fælles udgangspunkt: barnet/den unge. Hvordan kan man være med til at skabe endnu mere sammenhæng på tværs? Ved at holde fast i og fortsætte den udvikling, som er sat i gang. Jeg tror også, det vil hjælpe, hvis man fra centralt hold nøje overvejer ikke at sætte mere i gang end nødvendigt. Når man oplever et problem, som skal afhjælpes med en indsats ét sted, så skal den ikke nødvendigvis rulles ud til alle. Der skal findes en balance, så vi får mere af det, der fungerer godt. og mindre af det, der tapper for energi. For hvis folk oplever meningsløse initiativer, så taler de sig væk fra hinanden. 19

De centrale kontorer gemmer på store ord, der har betydning for de fleste medarbejdere i SOF. Akkreditering, kvalitetsmodel, tilsyn, sundhedspolitik. Det kender sundhedsfaglig koordinator Hanne Søby Christensen fra kontoret for Drift og Udvikling på handicapområdet alt til. En af Hannes vigtigste opgaver er nemlig at bygge bro mellem forvaltningen og det sygefaglige arbejde, der hver dag udspiller sig på bosteder for Københavns handicappede borgere. I dag leder hun et netværksmøde, hvor det vigtigste er at skabe sammenhængskraft og gøre de svære ord forståelige. Hanne Søby Kristensen har inviteret Malene Frost fra Kontoret for Resultater til dagens netværksmøde. Fra ord til handling Tekst & foto: Anne Pallisgaard Rasmussen 20