På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

Transkript

1 På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

2 Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor og hvorfra: om vores rolle (og om mig) At arbejde på tværs af sektorer At arbejde på tværs af fag- og forvaltningsgrænser Hvordan viden kommer i spil og i klemme

3 Hvad er meningen? At fortælle om erfaringer med at skabe sammenhæng for borgere i komplekse forløb At sikre god kommunikation (hvilket kræver god organisering) At drage paralleller mellem udfordringerne for samarbejde mellem sektorer og fagområder At vise noget om, hvordan man (måske) kan omsætte viden til udvikling af praksis i

4 Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap og ældre Det er vores mål at være det naturlige sted at henvende sig for at få aktuel viden, sparring eller processtøtte på socialområdet. Servicestyrelsen har en naturlig rolle i forhold til velfærdsteknologi.

5 Samarbejde på tværs - hvad kan vi lære fra demensområdet Viden fra projekter på demensområdet, men generelle pointer fordi: Mangel på sammenhæng har (endnu) større konsekvenser for mennesker med demens Mennesker med demens og deres pårørende bevæger sig hyppigt mellem sektorer og fagområder

6 Forslag til enkel løsning af store problemer? Kompetenceudviklings forløb i alle fem regioner Forskellige modeller for at skabe svar på problemet Hvordan sikrer bedre pleje og omsorg til mennesker med demens En række bud på, hvordan man kan løse problemerne

7 Eksempel på én måde at sikre sammenhæng De pårørende som er med under hospitalsindlæggelsen, oplever typisk samarbejdet som velfungerende. En pårørende til en dement fortalte eksempelvist om, at der var god kommunikation både fra plejecenteret side og på hospitalet og at de nødvendige oplysninger var med, både dertil og hjem igen:

8 Følge med I forbindelse med sygehusophold tilkendegiver pårørende, at det bedste for den demente ofte er, når de selv som pårørende kan være med i forbindelse med indlæggelse, under opholdet og ved udslusningen. Hun har to gange været på sygehus undervejs i forløbet, hvor vi selv har

9 Udsagn om hvornår og hvordan samarbejde kan opstå Nu fandt vi ud af hvad sygehusene gerne vil have og vi har så også fået skrevet ned, hvad det er vi gerne vil have og det er lavet i kraft af at samarbejdet med sygehusene jo var startet også inden vi var på kursus, så det brugte vi jo som udgangspunkt. Og så har vi jo fået det lavet, fordi vi var på kursus og vi kunne jo også høre rundt omkring, at det var et problem

10 Barrierer Det er et reelt problem at finde en samarbejdsform, der er optimal for den demente. Der kan være store variationer, hvis de forskellige kommuner har forskellige politikker på området, Fortolkninger og procedurer kan være forskellige på de forskellige centre og i hjemmeplejen. På hospitalerne er kravene for, hvilke

11 Når man er indenfor på et hospital Internt på hospitalerne kan det også være vigtigt at overveje, hvilke oplysninger det er vigtigt at man indhenter i modtagelsen og hvad der kan vente til patienten er kommet op på afdelingen. I modtagelsen oplever man, at det skaber uro i situationen, hvis der skal indhentes for mange oplysninger. Ja, for det der sker, med de demente er

12 Eksempel på at samarbejde elektronisk Forløbsplaner på PDA-er. Sambo er en elektronisk samarbejdsaftale, der sikrer at når en bruger bliver indlagt påbegyndes planlægningen af udskrivning. Såfremt borgeren bliver på sygehuset mere end 24 timer fremsendes en kopi af helbredsresume til sygehuset (der revideres halvårligt). Efter sygehusophold får vi en forløbsplan

13 fortsat Vi kan bede om udvidet koordinering, så vi har mulighed for f.eks. at bestille hjælpemidler, for at sikre gode overlap, at hjemmet/plejehjemmet kan være forberedt. Der findes et akut depot, hvor der kan tages mindre effekter/hjælpemidler med, men vi har ingen mandskabsmæssig buffer ved akutte overgangsopgaver Det fælles elektroniske system virker stort

14 Beskrivelse af udskrivningsforløb Når den demente er færdigbehandlet og skal udskrives igen er det vigtigt at kommunikationen fungerer godt fortsat Nogle gange er der pårørende som henter den demente, men ofte sendes den demente hjem til eget hjem eller plejecenteret med taxa eller Falck Hospitalet informerer plejecentret eller hjemmeplejen om, hvornår den demente forventes at komme tilbage, så man er klar

15 Beskrivelse fra sygehus Vi havde et eksempel for nylig, hvor der enten ikke var blevet kommunikeret korrekt til hjemmeplejen eller de havde glemt det, vi har vist ikke helt fundet ud af hvor fejlen var, så der var en, der havde siddet et par timer alene efter de var kommet hjem. En anden gang var det Falck der ringede tilbage fordi de ikke kunne finde hjemmeadressen og der var det dem der havde overset, at vedkommende ikke

16 Kommunale barrierer Kendskab til hinandens kvalifikationer Fælles forståelse af opgave Klare roller Fleksibilitet Eksempel: analyse af demensområdet

17 Fokus på demenskoordinatorerne, men Når man kigger efter steder at styrke indsatsen (og dermed svage led), så opdager man også hvor der er andre problemer Fx hvor ønsker og forventninger til hinanden ikke stemmer overens Hvor ledelsen af eksempelvis ældreområdet er delt på en række områder, og dermed også gør det endnu mere udfordrende at skabe sammenhæng

18 Strukturer der understøtter samspil Afklaring af egen indsats styrker muligheden for at kunne samarbejde (både internt i kommune og eksternt) Rimeligt velfungerende fælles IT, der kobler systemerne Høj faglighed, men stor åbenhed

19 Viden i praksis Ikke uden en klar ide (hvorfor skal man anvende det) Skal kunne forklares både opad og udad Kurser og oplæg kun ét værktøj blandt flere ikke altid det bedste Eksempel: kompetenceudvikling med ledelsen om bord

20 Tre faktorer Medarbejdere Organisation Ledelsen

21 Medarbejderne Ikke nok at sende et par på kursus Væsentligt at man følger op Afgørende at give medarbejdere tid

22 Organisationen Procedurer, aftaler eller lignende på plads Nogen at gå til, både med problemer og succes Information og læring skal opsamles

23 Ledelsen Skal sætte målet- hvilken forandring ønskes der? Skal rydde krat af vejen, hvis de spærrer Skal understøtte med rekruttering, ressourcer Fasthold fokus, det øger effekten! Ting tager tid, også ny viden

24 Evidens, dokumentation, viden og praksis Hvad så med at skabe den viden og information man skal bruge? Hvordan nu det, når tiden er knap? Og hvorfor egentlig, det tager jo så langt tid? JO, men.

25 DAISY om at bruge et forskningsprojekt Hvad er det, der gør det relevant? Erfaringer om, hvordan det kan ske i praksis Men husk, det tager tid!!!

26 Tak for ordet! Kontakt mig på Telefon: / Download pjecer om kommunikation og kompetenceudvikling på tværs af sektorer: