INFORMATIONSOPERATIONER

Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2006/2007 Kaptajn H.S. Sørensen April 2007 INFORMATIONSOPERATIONER Wars are not won or lost on the fields of Battle, but in the Hearts and Minds of Political Leaders and even more important, Public Opinion. Capt Sir Basil Liddell Hart Thoughts on War - 1944

Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2006/2007 Kaptajn H.S. Sørensen 10. april 2007 Opgavens titel: Informationsoperationer i samtænkning. Specialets titel: Med udgangspunkt i en redegørelse og analyse for sammenhænge mellem informationsoperationer og NGO policy, gennemføres en analyse af samtænkningsinitiativet for derigennem at undersøge mulige fremtidige samarbejdsformer mellem militære og civile organisationer. Opgave Speciale 2

INDHOLDSFORTEGNELSE Forside, titelblad, indholdsfortegnelse, forkortelsesliste og resume. KAPITEL 1 - INDLEDNING...8 1. Baggrund....8 1.1. Problemstilling...8 1.2. Problemformulering...10 1.3. Undersøgelse og metode...10 1.4. Formål og relevans....11 1.5. Rammer og begreber....11 1.5.1. Definitioner...11 1.5.2. Afgrænsning...12 1.6. Teori...12 1.7. Struktur...13 1.8. Formalia....13 1.9. Noteapparat....13 1.10. Forkortelser....13 1.11. Kilder...13 1.12. Omfang....14 KAPITEL 2 - INFO OPS OG NGO...15 2. INFO OPS og NGO...15 2.1. INFO OPS sammenhæng og relationer....15 2.2. Definition og formål med INFO OPS....16 2.2.1. Definition af INFO OPS....16 2.2.2. Formålet med INFO OPS...17 2.3. Principper for INFO OPS...19 2.4. INFO OPS aktiviteter...20 2.4.1. INFO OPS kapabiliteter, værktøjer og tekniker....20 2.4.2. Psykologiske operationer (PSYOPS)....21 2.4.3. Tilstedeværelse, adfærd og profilering (PPP)....22 2.4.4. Operationssikkerhed....22 2.4.5. Informationssikkerhed....22 2.4.6. Vildledning...22 2.4.7. Elektronisk krigsførelse....22 2.4.8. Fysisk ødelæggelse....23 2.4.9. Computer Network Operations (CNO)....23 2.5. INFO OPS afledte krav og forudsætninger...23 2.5.1. Krav INFO OPS formål og principper....23 2.5.2. Krav psykologiske operationer (PSYOPS)....24 2.5.3. Krav tilstedeværelse, adfærd og profilering...24 2.5.4. Krav operationssikkerhed...24 2.5.5. Krav informationssikkerhed...24 2.5.6. Krav vildledning...24 2.5.7. Krav elektronisk krigsførelse....24 3

2.5.8. Krav fysisk ødelæggelse....25 2.5.9. Krav Computer Network Operations....25 2.6. Sammenfatning INFO OPS krav og forudsætninger....25 2.7. NGO...26 2.8. Definition og formål med NGO....26 2.8.1. Code of Conduct....27 2.8.2. Rapport fra den midlertidige arbejdsgruppe....27 2.8.3. Kombattanter og non-kombattanter...28 2.8.4. Humanitær ledelse og uafhængighed....28 2.8.5. Selvstændighed versus sikkerhed...29 2.8.6. Koordinationens betydning for det humanitære behov...29 2.8.7. Principper for civile og militære relationer....29 2.9. NGO afledte krav og forudsætninger....30 2.9.1. Code of Conduct....30 2.9.2. Krav arbejdsgruppen...30 2.9.3. Krav kombattanter og non-kombattanter...30 2.9.4. Krav humanitær ledelse og uafhængighed...30 2.9.5. Krav Selvstændighed versus sikkerhed....31 2.9.6. Krav koordination....31 2.9.7. Krav principper for civile og militære relationer....31 2.10. Sammenfatning af NGO krav og forudsætninger....31 2.11. Analyse af krav og forudsætninger...32 2.11.1. Overordnede forudsætninger....32 2.12. Sammenligning kategori modstander...33 2.12.1. Sammenligning M-1....33 2.12.2. Sammenligning M-2....34 2.12.3. Sammenligning M-3....34 2.12.4. Sammenligning M-4....35 2.12.5. Sammenligning M-5....37 2.12.6. Sammenligning M-6....38 2.13. Delkonklusion kategori modstander....38 2.14. Sammenligning kategori egne styrker....39 2.14.1. Sammenligning E-1...39 2.14.2. Sammenligning E-2...40 2.14.3. Sammenligning E-3...40 2.14.4. Sammenligning E-4...41 2.15. Delkonklusion kategori egne styrker....41 2.16. Sammenligning kategori øvrige aktører....42 2.16.1. Sammenligning Ø-1....42 2.16.2. Sammenligning Ø-2....42 2.17. Delkonklusion kategori øvrige aktører...43 2.18. Den pragmatiske tilgang...43 2.19. Sammenfatning....44 KAPITEL 3 - SAMTÆNKNINGSINITIATIVET...45 3. Samtænkningsinitiativet....45 3.1. Baggrunden for samtænkningsinitiativet....45 4

3.2. Krav til samtænkning...48 3.3. Sammenfatning af samtænkningsinitiativet...48 3.4. Analyse af samarbejdsformer...49 3.4.1. Doktrinære krav...50 3.5. Delkonklusion...52 3.6. Uddannelsesmæssig forudsætning...52 3.7. Illustrering af samarbejdet...53 3.8. Delkonklusion...54 KAPITEL 4 - KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING...55 4. Indledning....55 4.1. Konklusion...55 4.2. Perspektivering....57 Tillæg A: Bibliografi. BILAG 1: Skitse udvisende specialets model og struktur. BILAG 2: INFO OPS framework. 5

FORKORTELSESLISTE C C4ISR Command, Control, Communications, Computers, Intelligence, Surveillance and Reconnaissance CCA Counter Command Activity CIMIC Civil Military Co-operation (Co-ordination) CNO Computer Network Operations D DCME Diplomati, Civil, Militær, økonomi E EBO Effektbaserede Operationer EEFI Essential Elements of Friendly Information EW Electronic Warfare F FKO Forsvarskommandoen FMN Forsvarsministeriet FN Forenede Nationer I IA Influence Activity INFO OPS Information Operations INFOSEC Informationssikkerhed IPA Information Protection Activity ISAF International Security Assistance Force IASC Inter-Agency Standing Committee IO Intergovernmentale Organisationer J M MNIOE Multinational Information Operations Experiment MOE Measures of Effectiveness N NATO North Atlantic Treaty Organisation NGO Non Governmental Organisation O OPSEC Operations Security P PPP Presence, Posture and Profile PRT Provincial Reconstruction Teams PSYOPS Psykologiske operationer R ROE Rules Of Engagement S SCHR Steering Committee for Humanitarian Response SRF Stabilisation and Reconstruction Force U UM Udenrigsministeriet W WHAM Winning Hearts and Minds 6

RESUMÉ Specialet strækker sig over fire kapitler, hvor det overordnede formål er, at undersøge hvorvidt NGOer vil kunne deltage i INFO OPS aktiviteter, og hvorvidt samtænkningsinitiativet giver muligheder herfor. Første kapitel er en grundlæggende diskussion omkring emnet, herunder problemstilling og overvejelser omkring undersøgelse og metode. Grundlæggende problemstilling er behovet for at skabe bedre forudsætninger for en stabil udvikling under en postkonfliktfase, hvor det antydes at NGOer i samarbejde med en militær aktør vil kunne samarbejde omkring INFO OPS. Formålet skulle være at skabe bedre forudsætninger for løsning af opgaver inden for individuelle kompetenceområder. Analysen bygges over to faser, hvor kapitel 2 udleder krav og forudsætninger for henholdsvis INFO OPS delen og NGO delen. Efterfølgende gennemføres en komparativ analyse, der skal påvise mulige sammenfald. Der er i nogen grad sammenfald mellem de udledte krav, men de er særligt kontekst afhængige, hvilket vanskeliggør et konkret svar. Primære områder er aktiviteter med interessesammenfald, hvor det humanitære bud er det fremherskende. Grundlæggende problemstilling er NGO krav om uafhængighed og neutralitet. Ydermere viser sikkerhedssituationen for NGOerne at være en hæmmende faktor for samarbejdet. Den militære aktørs mandat ses som en overordnet forudsætning for samarbejdet. Mulighederne for samarbejde i rammen af samtænkningsinitiativet er overordnet præget af holdninger. Idé-kataloget rummer muligheder, hvor det findes relevant at etablere samarbejde omkring INFO OPS, men tiden synes endnu ikke moden til noget sådant. Det hænger bl.a. sammen med behovet for en væsentlig detaljeret operationalisering, hvilket ikke findes muligt på nuværende tidspunkt. Grundlæggende ses det dog muligt på sigt. Endvidere stiller det videre krav om fælles træning og uddannelse for at bl.a. at skabe fælles forståelse omkring kulturelle aspekter, samt de mere fagligt orienterede områder. Konklusionen er, at humanitær hjælp og INFO OPS operationer kan gå hånd i hånd. INFO OPS vil i nogle tilfælde kunne være medvirkende til at nogle af de begrænsende krav for samarbejde rent faktisk kan afhjælpes. Dog er det afgørende, hvilket mandat den militære aktør opererer under, udover særligt hvilke INFO OPS aktiviteter der er tale om. Samtænkningsinitiativet giver mulighederne, og rammer hvorom samarbejdet skal foregå Perspektiveringen peger på, at der skal ofres flere ressourcer på at skabe den forudsætningsskabende fælles forståelse. INFO OPS ses som en non-lethal kapabilitet der betragtes som udansk at nedprioritere. Ydermere peger, der på at INFO OPS i korrekt anvendelse synes, efter forfatterens synspunkt, at være en naturlig integreret del af samtænkning, der kan støtte den fælles indsats med henblik på at opnå den fælles målsætning. 7

KAPITEL 1 - INDLEDNING 1. Baggrund. Verden har de seneste årtier gennemgået voldsomme forandringer på den sikkerhedspolitiske arena. Udviklingen har bevæget sig fra at være magtbalanceorienteret verdensorden til at være præget af unipolaritet med USA som den eneste supermagt. I takt med denne forandring har konflikterne ændret karakter og blevet voldsomt komplekse. Måske skal det bl.a. ses i sammenhæng med, at den vestlige verden nu er direkte involveret i konflikter med flere styrkebidrag spredt globalt. Det er ikke længere en stat mod en anden stat men helt andre konflikter, der præger det konfliktmæssige billede. Hensynet til humanitære indsatser er i højt fokus, og med den globale højteknologiske medieverden kan informationsaktiviteter afgøre de militære operationers succes eller fiasko. Dette øger naturligt presset på de involverede aktører og beslutningstagere på alle niveauer. Nutidens konflikter og krige er mere yderligtgående med komplekse scenarier af bl.a. religiøs, kulturel eller ideologisk oprindelse. Flere og flere udsagn omkring rene militære aktioners ineffektivitet med hensyn til at løse konfliktens kerne alene presser yderligere på for andre løsninger soldater kan ikke vinde freden. Dette kan betyde, at den politiske strategiske koalitions indsats i konfliktområder anvender alle sine magtmidler koordineret mod en fælles målsætning understøttet af informationsaktiviteter 1. Alle til rådighed værende midler fra alle involverede stater skal samordnes og indsættes koordineret i en informationsstrategi. Informationsstrategien skal medvirke til denne samordning og koordinere de fire magtinstrumenter efter DCME modellen for at opnå den ønskede effekt 2.Trenden viser mere og mere, at civile og militære aktører skal indgå i et større og mere koordineret samarbejde i felten end tidligere, som også DCME modellen viser. Udfordringerne er store, og holdninger er væsensforskellige fra hinanden. De kulturelle kløfter er markante, hvilket giver underbygger den store udfordring. Med Aftale om forsvarets ordning 2005 2009 (Forsvarsforliget) slås det fast, at danske civile og militære indsatser i et konfliktområde i højere grad må koordineres og målrettes. Formålet er, at et konfliktområde hurtigst muligt stabiliseres og normaliseres således bl.a. militære styrker kan trækkes tilbage. Vejen frem er samarbejde på tværs af kompetenceområder hvilket i sig selv er en udfordring. 1.1. Problemstilling. Opgavens overordnede emne er jf. specialekataloget for VUT II/L 2006/2007 følgende: Informationsoperationer Med baggrund i en stigende fokus og vigtighed af INFO OPS og samtænkningsinitiativet ønskes opgavens overordnede emne behandlet med fokus på hvorledes det er muligt at sammentænke NGOer i rammen af INFO OPS. 1 Kaptajn Steen Kjærgaard, (2006). 2 DCME modellen anvendes på Forsvarsakadamiet. Kilde: Seniorsergent Thomas Elkjer Nissen, (2006). 8

Umiddelbart synes INFO OPS og NGOer at lægge fjernt fra hinanden i faglig forstand. Der kunne stilles spørgsmålet hvorvidt NGOer kan bidrage med noget væsentligt til INFO OPS men også omvendt? Der kan tages udgangspunkt i følgende definition: Info Ops are coordinated and synchronised actions to create desired effects on the will, understanding and capability of adversaries, potential adversaries and other NAC approved parties in support of the Alliance overall objectives by affecting their information, information-based processes and systems while exploiting and protecting one s own 3. Vestens overlegne militære styrke presser den egentlige modstandskamp over i postkonfliktfasen 4. Hvem er den største potentielle fjende i sådan en fase? Svaret kan pege på et lands befolkning det tavse flertal. Det kan sammenholdes med frasen: soldater kan ikke vinde freden. En påstand kunne derpå rejses: Den største fjende er ikke den væbnede fjende i en postkonflikt, men den potentielle fjende i landets befolkning. Hvis ikke man vinder deres tillid og forståelse for en intervention, besværliggøres kravet om en hurtig stabilisering. Derfor bliver også samtænkning og INFO OPS, i relation til civile aktører relevant i denne sammenhæng. Det kan yderligere konkretiseres. Hvis det militære instrument skal yde civil beskyttelse må et effektivt resultat heraf fordre at NGOer deltager i elementer af INFO OPS. Man kunne tale for, at NGOerne besidder en værdifuld viden og position til bl.a. at levere informationer i kraft af deres nærhed blandt befolkningen i et kriseområde. Såfremt NGOerne ikke vil levere dette, eller indgå i dette samarbejde, kan opnåelse af end-state (figur 1) være besværliggjort, måske endda i nogle tilfælde næppe sandsynligt. Hvordan opnås målet ved fælles hjælp uden at gå på kompromis med policies, holdninger og principper, og i hvilken ramme kunne et sådant samarbejde formes? Figur 1 viser skematisk hvorledes sammenhængen er mellem militær indsats og humanitært arbejde udført primært af civile organisationer. Af figuren kan udledes, at den største indsats mellem civile og militære aktører ligger i den førnævnte postkonfliktfase. Figur 1: Typer af indsats hvornår 5. 3 MC 422/2, NATO POLICY ON INFORMATION OPERATIONS, p 1. 4 Veicherts, Nicolas T. (2006), p 16. 5 Veicherts, Nicolas T. (2005), p 2. 9

Specialets formål er således at analyse denne ovenstående problemstilling. 1.2. Problemformulering. Med udgangspunkt i en redegørelse og analyse for sammenhænge mellem informationsoperationer og NGO policy, gennemføres en analyse af samtænkningsinitiativet for derigennem at undersøge mulige fremtidige samarbejdsformer mellem militære og civile organisationer. Ud af ovenstående beskrivelse af problemfelt og problemformulering kan udledes en række underspørgsmål: Kan man blande humanitær hjælp og INFO OPS operationer? Er der nogen missionstyper, der ikke fordre et samarbejde? Udvider samtænkningsinitiativet mulighederne? Er der visse dele af INFO OPS, hvor et samarbejde ikke er muligt? Vil INFO OPS kunne afhjælpe nogle af de problemstillinger, der er i forhold til civilt/militært samarbejde? 1.3. Undersøgelse og metode. Da det ønskes at se på mulig samarbejdsformer for fremtidige operationer i et konfliktområde, findes det relevant at gennemføre analysen på det operative niveau. Det strategiske niveau vil ikke kunne konkretisere samarbejdsformer i et konfliktområde i en tilstrækkeligt håndgribelig grad. Analysen må således tage udgangspunkt i policies og doktriner for det operative niveau irt. INFO OPS. Formålet her skal være, at udlede krav og forudsætninger der skal anvendes i en senere komparativ analyse. Samme gør sig gældende for NGOer. For at tilsikre samme analyseniveau må NGO policies og principper præciseres med henblik på at finde det operative niveau for NGOer. Krav og forudsætninger skal ligeledes trækkes frem til den komparative analyse. Det ses at være lidt vanskeligere, idet der findes mange forskellige NGOer med ofte vidt forskellige formål og intentioner. Derfor må der findes nogle overordnede policies, der kan dække det grundlæggende inden for NGOerne. Hermed skal der findes nogle universelle værdier og krav, der stilles til humanitært arbejde. Samtidig findes det også relevant at trække identificerede holdninger frem, der er kendetegnende for NGOerne. Den komparative analyse skal se hvilke krav og forudsætninger, der er sammenlignelige, og hvilke der er forskellige. Samtænkningsinitiativet ses at udgøre rammen i forhold til en dansk tilgang til emnet. Således anses det for relevant at redegøre og analysere hvilken ramme initiativet specifikt giver i forhold til INFO OPS og NGOer. Rammen ses at skulle anvendes senere i forhold de to blokke fra den foregående komparative analyse. De identificerede krav og forudsætninger, der ikke er sammenlignelige kan anvendes i en senere perspektivering. Det kan betragtes som mulige udfordringer. Strukturen og analysemodellen fremgår i skematiseret form af bilag 1. 10

1.4. Formål og relevans. Specialets formål skal ses som en forlængelse af samtænkningsinitiativet indledende ramme for overordnede samtænkning og samarbejde mellem civile aktører og Forsvaret. Således ses det, som en videre analyse af det udgangspunkt samtænkningsinitiativet giver i et afgrænset emneområde inden for INFO OPS. Det vurderes dog også, at kunne anvendes som et universelt svar på hvorvidt NGOer kan deltage i INFO OPS, idet opgaven kan anskues to delt. Indledningsvis hvorvidt NGOer og INFO OPS har mulige relationer, og efterfølgende om samtænkningsinitiativet giver yderligere forudsætninger for samarbejde. Samtænkningsinitiativet og INFO OPS er begge emner, der ofte debatteres i relationer til konflikter og konfliktløsning. Samtænkningsinitiativet, fordi det er et relativt nyt begreb i dansk sammenhæng, og INFO OPS, fordi det for så vidt også er nyt, men også et meget kompleks værktøj og i nogle tilfælde misforstået. Specialets relevans skal således ses som et nyt bidrag til debatten og undersøgelsen af grænseområdet for såvel samtænkning og INFO OPS. Således ses civile såvel som militære sagsbehandlere med et relateret arbejdsområde, civile eller militære personer med interesse inden for området at specialet har sin relevans og begrundelse. 1.5. Rammer og begreber. 1.5.1. Definitioner. Civil-militær koordination. Den essentielle dialog og interaktion mellem civile og militære aktører i humanitære nødsituationer, der er nødvendig for at beskytte og fremme humanitære principper, undgå konkurrence, minimere inkonsekvens og når det er passende, forfølge fælles mål. Grundlæggende strategi rækker fra sameksistens til samarbejde. Koordination er et fælles ansvar faciliteret af forbindelse og fælles træning 6. Det humanitære bud. At forhindre og lindre lidelse; at beskytte liv og sundhed og forbedre menneskelige vilkår; at sikre respekt for menneskeheden. Det indebærer en ret til at modtage humanitær assistance og retten til at yde den som et fundamentalt humanitært princip. Det humanitære bud indebærer en overordnet beskyttende tilgang 7. Postkonflikt. Postkonfliktfasen, der efterfølger konfliktfasen med en mere konventionel krigsførelse, har til formål at skabe de videre forudsætninger for en ønsket bæredygtig udvikling. Denne fase kan yderligere opdeles til to, hvor den første del er militært domineret med henblik på at udvikle sikkerheden. Næste fase er en mere civil domineret fase, hvis formål er skabelsen af de forudsætningsskabende institutioner og økonomi der er grundlaget for en bæredygtig og stabil udvikling 8. 6 Civil-Military Relationship in Complex Emergencies, United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA), IASC REFERENCE PAPER, 2004-06-28, P 5. 7 Oversat fra internetside. http://coe-dmha.org/unicef/hpt_session2intro.htm, indhentet 2007-04-06. 8 Veicherts, Nicolas T, (2005). 11

1.5.2. Afgrænsning. Grundet emnets kvantitative omfang og samme kvantitative begrænsende ramme for opgaven findes det relevant at klarlægge en række afgrænsninger. Til dels for at tilgodese fastlagte rammer, men også at fokusere opgaven. Problemformulering peger på, at det er det operative niveau specialet skal koncentreres om uagtet at samtænkningsinitiativet og INFO OPS også berører niveauer, der kan være centralt omkring et samarbejde mellem militære og civile aktører. Dog hvor det er nødvendigt at beskrive grænseflader, kan der forekomme områder med relationer til det strategiske niveau. Det tages ikke stilling til moralske og etiske aspekter i forhold til anvendelsen INFO OPS set ud fra et dansk synspunkt. Dette ses som et særskilt emne, der ikke ændrer ved den endelige konklusion på dette speciale. Det erkendes dog, at visse forudsætninger hos NGOer kan have moralske og etiske aspekter. Det vurderes dog at være for omfattende og ikke nødvendigvis bidrage yderligere til den givne problemstilling at behandle dette. Der analyseres ikke for CIMIC og Public Information både af hensyn til opgavens omfang og det faktum, at CIMIC og Public Information er relaterede aktiviteter i forhold til INFO OPS. Det vurderes tilstrækkeligt at aflede krav og forudsætninger på baggrund af rene INFO OPS aktiviteter. Det erkendes dog, at CIMIC og Public Information har relationer også til NGOer men ikke nødvendigvis tiltænkt i rammen af INFO OPS, selvom det reelt kunne defineres som sådan. 1.6. Teori. Det teoretiske grundlag dannes med baggrund i følgende dokumenter: MC 422/2, NATO INFO OPS policy, OCT 2005. MC 411/1, NATO Military Policy on Civil-Military Co-operation, JAN 2002. AJP-3(A) Allied Doctrine for Joint Operations. AJP-3.10., INFO OPS, 4 th Study Draft, 2006. AJP- 3.10.1, PSYOPS, Revised Study Draft 2, 2006. FKODIR 190-1, 2005. Aftale om forsvarets ordning 2005-2009 af 10. juni 2004. Joint Publication 3-13, Information Operations, US Department of Defense, 2006. JDN 4/05 The Comprehensive Approach, The Joint Doctrine & Concepts Centre, 2006. Samtænkning af civil og militær indsats i internationale operationer, ved Udenrigs- og Forsvarsministeriet, 2003. Rapport fra den midlertidige arbejdsgruppe vedrørende samarbejde mellem nødhjælpsorganisationerne og forsvaret, Udenrigsministeriet 2004. United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA), 2004), Civil-Military Relationship in Complex Emergencies, ASC Reference Paper 2004-06-28. Guidelines on the use of Military and Civil Defence Assets To Support United Nations Humanitarian Activities In Complex Emergencies, 2003. En række øvrige forelæsninger, artikler og skrifter. 12

For så vidt angår INFO OPS doktriner, bygger opgaven primært på NATO dokumenter, idet det vurderes dækkende i relation til at afdække de for INFO OPS stillede krav og forudsætninger. 1.7. Struktur. Her opstilles opgavestrukturen og overordnede kapitelindhold for specialet. Kapitel 1 skal indlede opgaven, indføring i tankegang og forståelse for opgaveløsningen. Det skal naturligt og motiverende føre læseren videre i specialet. Kapitel 2 har til formål at redegøre for INFO OPS og NGOer og, udover at indføre i forståelsen for begreberne, at udlede forudsætninger og krav for samme. Derefter skal kravene analyseres fra foregående redegørelse og opstilles i forhold til hinanden for derigennem at påvise sammenhænge og divergenser. Kapitel 3 skal gennemføre en redegørelse for samtænkningsinitiativet. Formålet er, udover indføring i forståelsen af samtænkningsinitiativet, at konkretisere hvilke rammer der gives for et videre samarbejde. Derudover skal der på baggrund af de sammenlignelige krav mellem INFO OPS og NGOer gennemføres en analyse og en identificering af mulige samarbejdsformer på baggrund af redegørelsen for samtænkningsinitiativet. Kapitel 4 indeholder specialets konklusion. Konklusionen besvarer specialets problemformulering. Endvidere indeholder kapitlet en perspektivering. Hvilke udviklingsmuligheder kan der være med baggrund i samarbejdet mellem militære aktører og NGOer i rammen af INFO OPS. 1.8. Formalia. Generelt er udformningen baseret på Forsvarskommandobestemmelse 305-1 (februar 1999), Dokumenters udformning. Derudover er formalia jf. FSMO vejledningssamling, idet der dog ikke udarbejdes stikordsregister. Afleveringsdatoen for specialet er d. 10. april 2007. 1.9. Noteapparat. Der er anvendt fortløbende nummerering af notehenvisninger (fodnoter). Fodnoterne indikeres med et hævet tal, der henviser til noteforklaring nederst på den aktuelle side. Noteforklaringerne indeholder kildehenvisninger eller supplerende oplysninger. 1.10. Forkortelser. Der er i opgaven anvendt en del forkortelser. Disse forkortelser vurderes alment kendt men til støtte for læsningen af opgaven, er der udarbejdet en forkortelsesliste umiddelbart efter indholdsfortegnelsen. I enkelte tilfælde vil forkortelser være nævnt direkte i opgaven, hvor det vurderes at være særligt hensigtsmæssigt at anvende. 1.11. Kilder. Der er ikke gennemført kildekritik. 13

1.12. Omfang. Opgavens omfang er 18220 ord fordelt på 50 sider. 14

KAPITEL 2 - INFO OPS OG NGO 2. INFO OPS og NGO. Formålet med dette kapitel er at udlede de krav og forudsætninger, INFO OPS stiller til aktiviteter hvorom et samarbejde skal formes. Disse krav og forudsætninger analyseres i forhold til samme udledt af NGO policies og holdninger, for derigennem at identificere et sammenfald. 2.1. INFO OPS sammenhæng og relationer. Overordnet er INFO OPS er ikke en ny aktivitet eller operationstype i den militære værktøjskasse. Det er nu accepteret, at traditionelle militære magtmidler ikke alene kan vinde freden, hvorfor behovet for koordinerende aktiviteter med flere midler er nødvendig 9. Destruktive midler skal afpasses i forholdet til non-kinetic aktiviteter 10. Den skal koordineres i rammen af en Comprehensive Approach, hvor den enkelte stat skal bruge alle sine midler i koordinerede aktiviteter 11. INFO OPS er således kun en del af en større strategisk sammenhæng. Information er et magtfuldt indflydelsesinstrument, der rummer såvel militære- og civile-, nationale- og multinationale-, til regerings- og ikke-regeringsaktiviteter. Informationsaktiviteter skal udføres i tilknytning med andre aktiviteter, herunder også traditionelle militære aktiviteter. De militære indsatser skal koordineres tæt med andre ikke-militære aktiviteter med henblik på at skabe en sammenhængende og kraftig effekt. INFO OPS kan således trækkes ind under en effektbaseret tilgang til løsning af konflikter. Nedenstående er citat fra lektion gennemført på Forsvarsakadamiet 12. Der eksisterer i nutidens konfliktløsninger to overordnede og delvis modstridende krav i forhold til informationsindsatsen. For det første koalitionens evne til at udføre relevante og rettidige informationsaktiviteter i forhold til tempoet i udviklingen i operationsområdet. For det andet at tilsikre informationssammenhæng imellem den brogede flok af aktører, der er involveret i operationsområdet. 9 AJP-3.10, (2006), p 1-1. 10 Non-Kinetic Activities. As effects-based thinking is applied, there is likely to be an increased focus on nonkinetic activity. Recent operations have shown that Info Ops, which has a large non-kinetic element, is proving very effective and increases the Commander s choice of means by which effect can be achieved at all stages of a crisis. However, it is not only the movement towards an effects-based approach that has brought about this new emphasis on non-kinetic activity. It is more the realisation that we now live in an informationdominated environment as described in paragraph 101. There is an increased reliance on, and desire for, information. In addition, the impact of real-time media coverage of crises and the ever-increasing use of technologies such as the Internet have resulted in a world where information plays an increasingly important role. AJP-3.10, (2006), p 1-2. 11 Defineres som realisering af den nationale strategis målsætninger gennem et samspil af diplomatiske, militære og økonomiske instrumenter kombineret med en uafhængig pakke af humanitære aktiviteter støtte af en costumiseret informationskampagne. Kilde: The Joint Doctrine & Concepts Centre (2006), p 1-2. 12 Captain Steen Kjærgaard Andersen, (2007). 15

INFO OPS koordinerer og synkroniserer de militære bidrag til den samlede informationsaktivitet, som den komplette koalition (Comprehensive Approach, Whole of Coalition) udfører. Hver funktionalitet vil have sine egne ansvarsområder og metoder. Det er derfor nødvendigt, at alle har et fælles strategisk informationsudgangspunkt at relatere sin indsats i forhold til, med henblik for at opnå et ensartet sammenhængende og bestemt udtryk imellem såvel civile magtinstrumenter og militære bidragsydere. Der tales om udviklingen af et Unity of Message. 2.2. Definition og formål med INFO OPS. For at udlede krav og forudsætninger er det nødvendigt at afklare den doktrinære definition på INFO OPS og hvilket overordnede formål INFO OPS tjener i relation til en militær tilgang til en konflikt. Nedenstående stående afsnit redegør for hvorledes INFO OPS formål indfries. 2.2.1. Definition af INFO OPS. Jf. NATOs doktrin defineres INFO OPS som følger: INFO OPS are coordinated and synchronised actions to create desired effects on the will, understanding and capability of adversaries, potential adversaries and other NAC approved parties in support of the Alliance overall objectives by affecting their information, information-based processes and systems while exploiting and protecting one s own 13. Kernen er, at det en koordination og en synkronisering af aktiviteter rettet mod en modstander. INFO OPS kan gennemføres fra det politiske strategiske niveau ned til det taktiske niveau. Informations operationer, der gennemføres på det strategiske niveau, benævnes som informations strategi, på det operative og taktiske niveau anvendes ordet INFO OPS, om hvilket dette speciale fokuseres mod. Nøgleordet på det operative niveau er koordinerede handlinger. 14 Uanset niveau giver INFO OPS, i relation til definitionen værktøjer, teknikker og kapaciteter (Policy og doktrin), mulighed for at: integrerer effekterne af INFO OPS i planlægningsprocessen og koordinere og synkronisere indsættelsen af kapaciteter/elementer samt relaterede områder for at opnå informationsoverlegenhed eller andre effekter 15. Nedenstående figur udviser niveauernes separation. 13 MC-422/2, OCT 2005, p 2. 14 Kaptajn Steen Kjærgaard Andersen,(2007), Noter slide 22. 15 Kaptajn Steen Kjærgaard Andersen,(2007). 16

Strategiske niveau Information Campaign Information Strategy Operative niveau Informations operationer Taktiske niveau Informations Operationers udførelse Figur 2: Illustration af INFO OPS niveau sammenhænge 16. Grundlæggende tjener INFO OPS det formål at påvirke en modstanders vilje, forståelse eller evne, der tilgodeser en overordnet målsætning. Omkring modstanderen omfatter dette også en potentiel modstander, hvilket må tolkes som værende en part i en konflikt der er, eller kan blive modstander såfremt visse forudsætninger indfries 17. Dette kan således også betragtes som en forebyggende aktivitet der er medvirkende til at forme en given kampplads. 2.2.2. Formålet med INFO OPS. Fokus for INFO OPS er en beslutningstagers effekt som en funktion af vilje, forståelse og evne 18. Formålet er gennem INFO OPS aktiviteter at påvirke modstanderens vilje og derigennem få modstanderen til at agere i den ønskede og planlagte retning. Dette kan illustreres ved nedenstående figur. Un- derstan- Decision- Maker(s) Wil Capability... to act... of the situation to act... to act Figur 3: Illustration af sammenhængen mellem beslutning og handling 19. 2.2.2.1. Vilje. INFO OPS aktiviteter retter sig mod alle beslutningstagere på alle niveauer, der kan have indflydelse på en given situation 20. 16 Kaptajn Steen Kjærgaard Andersen,(2007). 17 AJP-3.10, (2006), p 1-2. 18 AJP-3.10, (2006), p 1-3. 19 Kaptajn Steen Kjærgaard Andersen,(2007). 17

Kan inddeles i to kategorier som nedenstående: Modstanderen: INFO OPS er rettet mod en modstanders vilje for at underminere hans sammenhæng. IN- FO OPS aktiviteter kan bruges til at så tvivl om en leders legitimitet og dennes reelle hensigter. Det kan også være den moralske base, eller ved at isolere lederen i forhold til dennes tilhører fra politiske, militære eller befolkningsmæssige kredse. Herved påvirkes ønsket og muligheden for at fortsætte sine aktiviteter. Andre godkendte aktører: INFO OPS kan også rettes mod egner styrker og øvrige allierede aktører. Dette kan have til formål at styrke egen sammenhæng og styrke, men samtidig også at påvirke andre aktører. Det sidstnævnte er for derigennem at lade disse aktører påvirke en given modstander til at handle i henhold til den ønskede målsætning. En sådan tilgang kan gennemføres ved at støtte moralsk, fysisk eller øvrige aktiviteter for at demonstrere den gode vilje i forholdet til en modstander. Aktiviteterne er modsatrettede hvilket vil sige at der træffes modforholdsregler i retning af en modstanders forsøg på at gennem lignende aktiviteter. Dvs. der også findes beskyttelsesaktiviteter. Dette skal i sidste ende øge en koalitions sammenhold og udvide bevægelsesfriheden. 2.2.2.2. Forståelse. INFO OPS aktiviteter kan også rettes mod at påvirke den tilgængelig information, der er til rådighed for en modstander for herigennem at påvirke dennes forståelse af en given situa- tion 21. Modsta nderen: INFO OPS søger at afkræfte, fornedre, forhindre, manipulere den information, der er tilbeslutningstager med det formål at påvirke dennes forståelse og dermed gængelig for en perception. Manipulation af information vil have en direkte effekt på de handlinger en be- slutningstager gennemfører, hvilket muliggør koalitionens informationsoverlegenhed og beslutningsoverlegenhed 22. Andre godkendte aktører: INFO OPS retter aktiviteter, der skal beskytte egne valide informationer tilgængelig for kobeslutningstagere. Formålet er at sikre den rette og fælles for- alitionen og venligtsindede ståelse af en given situation blandt allierede. Derudover kan INFO OPS søge at sprede faktuel information blandt andre godkendte aktører for at opnå deres støtte og samtidig underminere en modstanders forsøg på det samme. 2.2.2.3. Evne. Indenfor rammen af ROE og juridiske aspekter vil INFO OPS aktiviteter søge at påvirke kapabiliteter så som C4ISR, hvilket giver en koalition evnen til at udøve effektiv kommando, erobre og opretholde initiativet 23. 20 AJP-3.10, (2006), p 1-4. 21 AJP-3.10, (2006), p 1-4. 22 Informations- og beslutningsoverlegenhed må efter forfatterens forståelse betyde koalitionens overlegne adgang til rette information i rette tid og format, der giver mulighed for at handle efter korrekte informationer. 23 AJP-3.10, (2006), p1-5. 18

Modstanderen: INFO OPS søger at påvirke ovenstående kapabiliteter ved at afkræfte, fornedre, forhindre, vildlede, ødelægge eller forhindre anvendelsen af disse. Dette medvirker til at, en modat for forståelse af en given situation standers evne til forringes. Andre godkendte aktører: INFO OPS søger samtidig at beskytte egne kapabiliteter, herunder C4ISR, der muliggør gennemførelsen af effektiv kommandoføring, erobre og opretholde initiativet. Derudover søges andre godkendte aktørers kapabiliteter beskyttet ved at tilvejebringe materiel, vej- ledning eller indirekte ved ramme målkomplekser, der af en modstander kunne anvendes mod en godkendte aktør. 2.3. Principper for INFO OPS. Planlægningen og gennemførelsen af INFO OPS bygger på syv grundlæggende principper 24. 1. Commanders direktiv og personlige involvering. Handler grundlæggende om, at alle chef/ledere skal involvere sig i INFO OPS aktiviteter på tværs af niveauer. Det afgørende er, at ledelsen skal kunne give fornødne vejledning og direktiver for at undgå risikoen for, at INFO OPS aktiviteter mister fokus og slagkraft i forhold til den overordnede strategi. 2. Koordination og sekvensering. Princippet peger på vigtigheden af, at INFO OPS koordineres og synkroniseres på alle niveauer, på kryds og tværs af kommandokæden. Dette gælder ikke kun på det operative niveau, men også det strategiske og i forhold til øvrige civile aktiviteter. 3. Præcis efterretning og information. Et afgørende kriterium for succesfuld INFO OPS er en effektiv indhentning af korrekte efterretninger. Dette omfatter relevant information om modstanderen på rette tid og rette sted. Disse informationer skal anvendes til at planlægning, gennemførelse og kontrol for effektiviteten af INFO OPS. Omfatter oplysninger om kultur, religion, sprog m.m., IT, beslutningssystemers infrastruktur, proces og netværks sårbarheder. 4. Central planlægning og decentral gennemførelse. Grundet kravet om tæt koordination og decentral gennemførelse gælder dette princip alle niveauer. Men central gennemførelse kan være en nødvendighed for særlige typer af målkomplekser/aktiviteter. 5. Targeting. INFO OPS kan hjælpe i planlægningen ved at peger på aktiviteter, der kan understøtte en ønsket effekt. INFO OPS staben kan analysere hvilke midler, der kan have indflydelse på bestemte målkomplekser og anbefale passende midler. 6. Tidlig involvering og præcis forberedelse. INFO OPS planlægningen skal starte tidligt, idet resultaterne ofte først viser sig efter lang tids påvirkning. 24 AJP-3.10, (2006), p1-5 - 1-6. 19

7. Monitering og evaluering. For at opnå succesfulde INFO OPS må der kontinuerligt gen- nemføres monitering og evaluering af kort- og langsigtede effekter. MOE skal være inde- i INFO OPS planen og være en integreret del af aktiviteter for efterretningsindhent- holdt ning. Særlig opmærksomhed skal rettes mod en modstanders ændring af viljen, herunder ændring i attitude overfor civil befolkningen, der kan anvendes som MOE. 2.4. INFO OPS aktiviteter 25. INFO OPS består af kerneaktiviteter kategoriseret i tre områder. Afgørende er det, at INFO OPS kan drage nytte af de fleste militære aktiviteter hvilket fordrer at INFO OPS er tæt integreret i de militære aktiviteter, der er en del af en kampagneplan. Dette vil tilsikre at den overordnede målsætning opfyldes. Med det overordnede formål at angribe viljen, evnen og forståelse er der tre centrale INFO OPS kerneaktiviteter. Det tre kerneaktiviteter består af følgende: 1. Influence Activity (IA). 2. Counter Command Activity (CCA). 3. Information Protection Activity (IPA). IA aktiviteter anvendes primært med det formål at påvirke viljen til at handle, hvor CCA primært anvendes som en række aktiviteter til at reducere evnen til at handle. IPA anven- hvor formålet er at reducere en modstanders evne til at forstå en given situation, samt des, indsamle tilstrækkelig information til at kunne handle. Der er ikke en klar adskillelses mel- lem de tre elementer, og derfor kan aktiviteter indbyrdes have effekter elementerne imellem. Effekten opnås ved at kombinere og synkronisere aktiviteterne. Man kan tolke elementerne som en måde at fokusere aktiviteterne på Formålet med informations operationer er at påvirke beslutningstagning, samt beskytte egen beslutningstagning. Influence activities Counter command activities Information Information Protection Protection Activities Activities Figur 4. Illustration af sammenhængen mellem INFO OPS formål og aktiviteter 2.4.1. INFO OPS kapabiliteter, værktøjer og tekniker 27. 26. 25 AJP-3.10, (2006), p1-7 - 1-8. 26 Kaptajn Steen Kjærgaard Andersen,(2007). 27 AJP-3.10, (2006), p1-8 1-11. 20

INFO OPS er ikke en kapabilitet i sig selv, men en koordinerende ramme for aktiviteter der understøtter INFO OPS formål. Modellen i bilag 2 viser den overordnede sammenhæng. INFO OPS benytter alle aktiviteter koordineret med henblik på at udøve indflydelse, påvirke forståelse eller som en selvbeskyttelseseffekt. Omfanget er kun begrænset af fantasi, hvilket måske i nogen grad kan begrunde et sådant speciale. Der er mange aktiviteter, der kan understøtte et INFO OPS formål, men her nævnes nogle helt essentielle kategorier af aktiviteter. 2.4.2. Psykologiske operationer (PSYOPS). Det primære formål er, at påvirke og styre perceptioner, holdninger og adfærden hos be- stemte individer eller grupper i forhold til strategiske temaer og INFO OPS målsætning. NATO oversætter begrebet til perceptionsstyring. PSYOPS opretholder direkte kontrol af indhold, udbredelse, og hvem der er modtagere/målgruppe 28. Formålet er dermed at svække modstanderen, fastholde den loyale støtte og vinde støtte fra den upartiske side. PSYOPS kan baseres på kortsigtede og langsigtede målsætninger, og alle opgaver skal være baseret på sandheder og facts. Usandheder er ikke passende for PSYOPS budskaber 29. NATO anvender kun hvis PSYOPS 30. Relevante niveauer af PSYOPS for dette speciale er 31 : B attlefield Psychological Activities (BPA). Defineres som: Planned psychological activities conducted as an integral part of combat operations and designed to bring psychological pressure to bear on enemy forces and civilians under enemy control in the battle area, to assist in the achievement of operational and tactical objectives. Dette fordrer en fuld koordination med alle aspekter i en operation. Bliver rettet mod mili- tære styrker og civile med det formål at svække modstanderens styrke. Eksempelvis at mindske moralen hos lederskabet, styrkerne eller befolkningens støtte til modstanderens operationer. P eace Support Psychological Activities (PSPA). Defineres som: Planned psychological activities conducted as an integral part of peace support opera- tions, designed to create a supportive atmosphere and a willingness to cooperate among the parties in conflict and civilian population in the area of operations, to protect the force and assist in the achievement of mission objectives. Kræver tæt koordination med alle dele af operationen, herunder særligt Public Information (PI) og Civil-Military Cooperation (CIMIC). Rettes mod parter i konflikten og den civile be- 28 AJP-3.10, (2006), p 1-9. 29 AJP-3.10, (2005), p 1-4. 30 AJP-3.10, (2005), Annex D: Hvid PSYOPS er hvor afsender er kendt. Grå PSYOPS kendes afsender ikke, Sort PSYOPS er en opdigtet afsender. 31 AJP-3.10, (2005), p 1-3. 21

folkning med henblik på at opnå en vilje til samarbejde blandt disse grupper. Den civile befolkning skal forstås som alle elementer af repræsenterede civile hvilket også indeholder flygtninge. Således videreføres denne forståelse videre i specialet. 2.4.3. Tilstedeværelse, adfærd og profilering (PPP). Tilstedeværelsen af en slagkraftig styrke kan have overordentlig indflydelse på perceptio- styrker kan indeholde et nen hos en modstander. Den blotte tilstedeværelse af militære budskab til beslutningstagere, individer eller grupper, der kan understøtte det overordnede formål med INFO OPS. Styrkernes adfærd kan demonstrere beslutsomhed og hensigt. Alene beslutning om visualisering i form af beklædning, beskyttelse m.m. kan afføde væsentlige forskellige perceptioner hos både modstandere og den lokale befolkning. Den of- fentlige profil af enhedschefer på alle niveauer kan ligeledes have indflydelse på perceptioner, hvorfor dette må analyseres indgående i en planlægningsfase. 2.4.4. Operationssikkerhed. Dette anvendes for at identificere og beskytte information, der er afgørende for et succesfyldt udkomme af en kampagne. Benævnes EEFI 32 hvilket betyder essentiel information for allierede styrker. Målet er at forhindre EEFI tilkommer en given modstanders beslutningstager. 2.4.5. Informationssikkerhed. Målet med INFOSEC er at beskytte integritet, klassificerede, og tilgængeligheden af infor- administrative og proceduremæssige foranstaltnin- mationer. Gennem en række tekniske, ger skal det sikre at egne beslutningstageres informationer beskyttes overfor en modstanders INFO OPS. Udover de beskrevne rummer INFOSEC også fysisk sikkerhed af bl.a. personel, dokumenter m.m. 2.4.6. Vildledning. Omfatter forholdsregler specifikt til vildledning af en modstander ved manipulation, for- En vanskelig disciplin der kræver betragtelig indsats og en høj vrængning og forfalskning. grad af sikkerhed. Endvidere kræver det en høj grad af indsigt og forståelse af en modstanders måde at tænke på. Vildledning er ikke en speciel disciplin indenfor INFO OPS, men INFO OPS aktiviteter kan bidrage til vildledning på alle niveauer ved at påvirke per- ception. 2.4.7. Elektronisk krigsførelse. EW finder bred anvendelse i militære operationer. Effekten kan være permanent eller me- non-lethal karakter mindske anvendelsen af direkte re temporært. Kan som følge af dens vold og dermed hindre tilskadekomst og Collateral Damage 33. EW kan støtte INFO OPS således kritisk information, der er nødvendigt beslutningsgrundlag for en modstander fjernes. 32 Jf. AJP-3.10 er EEFI essential information om allierede styrker. 33 AAP-6 (2006): Collateral damage: Inadvertent casualties and destruction in civilian areas caused by military operations. 22

2.4.8. Fysisk ødelæggelse. Der er to dele i fysisk ødelæggelse i relation til INFO OPS. For det første kan ødelæggelse af kommando og kontrol systemer kan spille en stor rolle i bestræbelsen efter at mindske en modstanders forståelse af en given situation og hans mulighed for at udspille sin vilje. For det andet vil fysisk ødelæggelse have en signalgiven virkning. Den psykologiske effekt angående ødelæggelse kan på virke evne til at udøve eksempelvis kommando. Endvidere kan fysisk ødelæggelse også have den modsatte effekt som følge af Collateral Damage, hvorfor en planlægningsfase og targeting proces skal tage højde for dette. 2.4.9. Computer Network Operations (CNO). Potentialet for anvendelsen af CNO stiger i takt med en modstanders afhængighed af egne IT-systemer. CNO omfatter angreb mod sårbarheder, udnyttelse af svagheder til at indhente information og forsvar af egne IT-systemer. 2.5. INFO OPS afledte krav og forudsætninger. Følgende afsnit udleder krav og forudsætninger for INFO OPS for efterfølgende at danne relation til en samordning med NGOer. 2.5.1. Krav INFO OPS formål og principper. Overordnede var formålet at påvirke modstanderens vilje, forståelse og evne for derigen- ønskede adfærd. Ydermere var nogle nem at få denne til at handle på baggrund af den principper gældende samt en række aktiviteter, hvor der herefter kan afledes en mængde krav. Afledte krav nedenfor knytter sig til de enkelte afsnit, der redegør for INFO OPS. Så- ledes er disse et udtryk for nogle discipliner indenfor INFO OPS der skal samarbejdes omkring. INFO OPS krav og forudsætninger 34 : Vilje 1: Påvirke modstanderens vilje og underminere dennes sammenhæng. 2: Beskytte allieredes kapabiliteter i relation til informationer. 3: Støtte til allierede styrker og øvrige allierede aktører. - Moralsk, fysisk og øvrige aktiviteter (demonstration af den gode vilje). 4: Fjerne modstanderens evne til at støtte egne styrker. Forståelse 5: Påvirke modstanderens forståelse af en given situation. - Påvirke den tilgængelig information - afkræfte, fornedre, forhindre, manipulere den information der er tilgængelig. 6: Beskytte egne valide informationer tilgængelig for koalitionen og venligtsindede beslut- 7: Opnå støtte blandt venligtsindede aktører ved at sprede faktuel information. ningstagere. 8: Underminere en modstanders forsøg på at opnå støtte blandt andre aktører. Evne 9: Påvirke INFO OPS kapabiliteter. 34 Kravene nummereres fortløbende. 23

- Afkræfte, fornedre, forhindre, vildlede, ødelægge eller forhindre anvendelsen af disse. 10: Beskytte egne INFO OPS kapabiliteter. 11: Beskytte andre godkendte aktørers informationskapabiliteter. Monitering 12: Monitering og evaluering af effekter - MOE. - Kort- og langsigtede effekter. 2.5.7. Krav elektronisk krigsførelse. Omkring beskrivelsen af elektronisk krigsførelse kan udledes følgende krav og forudsæt- ninger: 2.5.2. Krav psykologiske operationer (PSYOPS). Omkring beskrivelsen af PSYOPS kan udledes følgende krav og forudsætninger: 13: Perceptionsstyring - Påvirke og styre perceptioner, holdninger og adfærd. 2.5.3. Krav tilstedeværelse, adfærd og profilering. Omkring beskrivelsen af tilstedeværelse, adfærd og profilering kan udledes følgende krav og forudsætninger: 14: Demonstration af styrke (show of force). 15: Demonstration af beslutsomhed. 16: Spredning af budskab ved profilering af nøglepersonel (chefer). 2.5.4. Krav operationssikkerhed. Omkring beskrivelsen af operationssikkerhed kan udledes følgende krav og forudsætnin- ger: 17: Identificere EEFI. 18: Beskytte EEFI. 2.5.5. Krav informationssikkerhed. Omkring beskrivelsen af Informationssikkerhed kan udledes følgende krav og forudsæt- ninger: 19: beskytte klassificerede, integritet og tilgængeligheden af informationer mod fjendtlig INFO OPS. 20: Fysisk sikkerhed af personel og dokumenter. 2.5.6. Krav vildledning. Omkring beskrivelsen af vildledning kan udledes følgende krav og forudsætninger: 21: Vildledning ved manipulation, forvrængning og forfalskning. - Påvirkning af perception. 24

INFO OPS krav og forudsætninger: 22: Fjerne modstanderens beslutningsgrundlag og mulighed for indflydelse. 23: Aktiviteter for at opnå indflydelse. 2.5.8. Krav fysisk ødelæggelse. Omkring beskrivelsen af fysisk ødelæggelse kan udledes følgende krav og forudsætninger: 24: Gennemførelse af fysisk ødelæggelse. 25: Planlægning af fysisk ødelæggelse under hensyntagen til Collateral Damage. - Information om effektgivende mål - Information om negativ effekt ved Collateral Damage. 2.5.9. Krav Computer Network Operations. Omkring beskrivelsen af CNO kan udledes følgende krav og forudsætninger: INFO OPS krav og forudsætninger: 26: Angribe svagheder i en modstanders IT-systemer. - Indhente informationer - Fjerne beslutningsgrundlag. 27: Forsvare allierede IT-systemer. 2.6. Sammenfatning INFO OPS krav og forudsætninger. I alt er der identificeret 27 krav og forudsætninger. Ved en gennemgang viser disse i nogen grad sammenfaldende, og kan understøtte samme formål, hvilket også er beskrevet under kategoriseringen af kerneaktiviteterne 35. For den videre analyse og opstilling i for- dette vurderes at kunne afspejle sig videre i analysen specifikt hvor dette måtte være et hold til NGO krav og forudsætninger ses det hensigtsmæssigt, at finde overordnede og sammenskrevet krav og forudsætninger. Det vurderes ikke at kunne bibringe et klart billede af kravene til NGOerne, at vurdere på INFO OPS aktiviteterne særskilt. Dog kan det ikke afvises, at nogle enkeltstående aktiviteter ikke vil kunne accepteres af NGOerne, men særligt tilfælde. Denne sammenskrivning kan gøres ud fra et kriterium om sammenlignelighed af effekter og aktiviteter. Endvidere vurderes det hensigtsmæssigt, at lave en inddeling af sammenskrevne krav alt efter hvilken målgruppe aktiviteterne rettes mod. Det giver for det første et bedre overblik i analysen, og samtidigt et billede af hvorvidt et samarbejde er afhængigt af aktiviteternes målgruppe. Således kan de opdeles efter modstanderen, egne styrker og øvrige aktører. Det giver således følgende overordnede krav og forudsætninger: Modstanderen M-1: Påvirkning af modstanderens vilje, mulighed for indflydelse og underminering af sam- ved påvirkning af forståelse af en given situation, ved fjernelse af beslutnings- menhæng grundlag, ved påvirkning af INFO OPS kapabiliteter og perceptionsstyring. 35 Se pkt. 2.4. 25