000 ORDELE ED T YKLE CYKELREGNSKAB 2015/16 AARHUS I TAL _ 3 ALTERNATIV TIL BIL NR. 2 _ 6 TILFREDSHED MED AARHUS CYKELBY _ 10-13
FORORD KRISTIAN WÜRTZ RÅDMAND FOR TEKNIK OG MILJØ 19 gange rundt om jorden så meget cykler aarhusianerne hver eneste dag. Det er en stigning på 250.000 km om dagen siden, hvor vi sidst lavede et cykelregnskab for Aarhus Kommune. Det er imponerende og skal som minimum belønnes med et kæmpe skulderklap til alle de cyklende aarhusianere. Siden byrådet i 2007 vedtog den nuværende cykelhandlingsplan, har målet været at få fl ere aarhusianere ud af bilen og op på cyklen. Vi er ikke i mål, men antallet af cyklister i det aarhusianske bybillede har aldrig været større. Alene fra til i dag er cykeltrafi kken steget med 15 procent i Aarhus, mens den på landsplan er steget med 5 procent. Cykelregnskabet 2015/16 viser entydigt, at fl ere aarhusianerne hver dag trodser byens karakteristiske bakker og uanset vejret springer i sadlen på vej til skole eller arbejde. Det er en udvikling, der glæder mig enormt. Regnskabet fortæller eksempelvis, at aarhusianerne cykler, når det er nemt og bekvemt, og at det faktisk giver den enkelte et bedre velbefi ndende. Det er en god viden at have, når kommunen skal lave en cykelhandlingsplan. Med Cykelregnskabet 2015/16 har vi et unikt værktøj, som kan blive afgørende i arbejdet med at fastholde byens fl otte udvikling og gøre en rigtig god cykelby endnu bedre i fremtiden. Kristian Würtz Rådmand for Teknik og Miljø KOLOFON Udarbejdet i samarbejde med Weinreich Mobility Grafi sk opsætning: Aros Kommunikation Fotos: Aarhus Cykelby Aarhus Kommune 2 aarhuscykelby.dk
i CYKELREGNSKAB 2015/16 Cykelregnskab 2015/16 er Aarhus Kommunes tredje cykelregnskab og indeholder en række centrale nøgletal for cykeltrafikken. Tallene stammer fra DTU s Transportvaneundersøgelse 2015, Aarhus Kommunes egne tællinger, Danmarks statistik, Politiet samt en borgerundersøgelse gennemført i samarbejde med YouGov, hvor der i alt er gennemført 1.007 CAWI-interview med danskere i aldersgruppen 18-69 år, som er bosiddende i Aarhus Kommune, i april-maj. AARHUS I TAL 19 gange rundt om jorden hver dag 343 mio. kr. sparet 35.000 ton sparet CO2 Cykeltrafikken stiger og stiger i Aarhus. I cyklede hver borger mellem 10 og 84 år i gennemsnit 1,7 km om dagen i 2015 steg dette til 2,6 km i gennemsnit pr. dag1. Det svarer til en stigning på 35% og betyder, at aarhusianerne i 2015 cyklede 752.573 km eller 19 gange rundt om jorden HVER DAG! Det er en stigning på 250.000 km hver dag siden, hvor Aarhus Kommune sidst lavede cykelregnskab. I løbet af 2015 cyklede aarhusianerne knap 275 mio. km. Beregninger viser, at hver gang man cykler 1.200 km., reducerer man i gennemsnit antallet af sygedage med én dag. Det betyder, at cykling har sparet aarhusianerne for knap 230.000 sygedage i 2015. Anslået koster en sygedag samfundet 1.500 kr., og det betyder, at de cyklende aarhusianere har sparet samfundet for 345 mio. kr. i 20152. Udover at være godt for den enkeltes sundhed og samfundsøkonomien, er transport på cykel også godt for klimaet. Havde de cyklende aarhusianere taget bilen i stedet for cyklen, havde det betydet en øget CO2-udledning på 34.375 ton i 20153. 1. DTU TU-data 2015 2. Region Hovedstaden: Regionalt cykelregnskab 2014 3. Beregnet på baggrund af, at en bil udleder 125 g/personkm. Region Hovedstaden: Regionalt cykelregnskab 2014 cykelregnskab 2015/16 3
FAKTA OM AARHUSIANSKE CYKLISTER CYKELTRAFIKKEN STIGER Cykeltrafikken i Aarhus er samlet set steget med 29% i perioden siden 2000 en del mere end på landsplan. Siden, hvor vi sidst lavede cykelregnskab er cykeltrafikken steget med 15%, mens den på landsplan til sammenligning er steget med 5%. Vejrliget har stor indflydelse på cykeltrafikken. Et eksempel på dette var den usædvanlige kolde vinter i 2010 - med 5 hårde vintermåneder og en meget regnfuld september som satte et tydeligt præg på cykeltrafikken i 2010. index 130 125 120 115 110 105 100 95 90 85 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2010 2012 2013 2014 2015 AARHUS LANDSPLAN år % CYKLENS ANDEL AF TURE I AARHUS Gang Cykel Kollektiv Bil Kilde: DTU TU-data 2015 ALLE TURE KORTE TURE ( < 5 KM) TURE TIL ARBEJDE TURE TIL UDDANNELSE Stigning fra 17% i Stigning fra 22% i Stigning fra 24% i Stigning fra 45% i 4 aarhuscykelby.dk
HVEM ER DE AARHUSIANSKE CYKLISTER? Mænd 51 % Kvinder 49 % 18-29 år 41 % 30-39 år 17 % 40-49 år 14 % 50-59 år 14 % 60-69 år 14 % I arbejde 51 % Studerende, elever, lærlinge 30 % Ledige, pensionister, sygemeldte og på orlov 19 % Kilde: Borgerundersøgelse gennemført af YouGov HVOR TIT BRUGER AARHUSIANERNE CYKEL, BUS, TOG OG BIL? Dagligt Et par gange om ugen Et par gange om måneden Sjældent Aldrig Cykel Kollektiv Bil 29 % 12 % 40 % 19 % 18 % 23 % 14 % 29 % 21 % 24 % 35 % 14 % 15 % 6 % 3 % 37% af de aarhusianere, der cykler sjældent eller aldrig har ikke en cykel. Kilde: Borgerundersøgelse gennemført af YouGov 1 2 3 4 ANTAL CYKLISTER PÅ HVERDAGE Kilde: Borgerundersøgelse gennemført af YouGov. HJELM 51% af cyklisterne siger, at de brugte hjelm på deres sidste cykeltur. LYS 90% af cyklisterne siger, at de havde lys på cyklen på sidste tur. Ringgadebroen: 4.100 Vestre Ringgade ved Viborgvej: 4.900 Risskovstien ved Skovvejen: 2.900 Brabrandstien: 2.000 Silkeborgvej ved Ringgaden: 3.100 Randersvej ved Ringvejen: 3.600 Strandvejen ved Marselis Boulevard: 2.000 Frederiks Allé: 8.000 Langelandsgade ved Ringgaden: 5.000 Carl Blochs Gade: 3.200 Mejlgade: 10.000 Paludan Müllers Vej ved Langelandsgade: 3.800 Frederiksgade: 4.000 Kilde: Aarhus Kommunes tællinger 2015. Tallene er angivet i hverdagsdøgntrafi k. cykelregnskab 2015/16 5
ALTERNATIV TIL BIL NR. 2 Som i så mange andre familier er der jo en plan, der skal gå op i forhold til transport, fortæller Marie Friborg, der sammen med sin mand for et par år siden ledte efter alternative muligheder til bil nummer to. Af miljømæssige årsager var de begge fast besluttede på, at en bil mere ikke kunne komme på tale. Derfor faldt valget på en ladcykel, der med plads til fire børn udmærker sig som et godt alternativ til bilen. Marie cykler typisk med et eller to børn i vognen. Hun henter dem i skole og børnehaven, når hun cykler hjem fra arbejde, og i vognen er der også god plads til indkøbsposerne. De valgte at købe ladcyklen med el-motor for at gøre turene lidt lettere. Jeg kan jo overhovedet ikke komme op ad Ringvejen med lad uden at få lidt hjælp fra en el-motor. Jeg tror faktisk ikke, det kan lade sig gøre, griner Marie. Det regner selvfølgelig en gang imellem, men sådan er det jo at bo i Danmark. For os er det intet problem. Marie Friborg, Konsulent ved Business Technology, Rambøll Børnene elsker det Cykelturen er samtidig en god form for kvalitetstid, fordi hun kan snakke med børnene, mens hun cykler. Det er en god måde at gøre det på, fordi det er så hyggeligt, fortæller Marie. Når det regner udenfor, bliver der bare skruet endnu mere op for hyggen på cykelturen. Det regner selvfølgelig en gang imellem, men sådan er det jo at bo i Danmark. For os er det intet problem, fortæller Marie. Når det regner kan kalechen sættes på, og børnene kan sidde i tørvejr under den. Så sidder børnene derinde og hygger sig og leger Det lille hus på prærien, griner Marie. Det er aldrig træls at være den, der har cyklen Det er både Marie og hendes mand, der bruger cyklen, og hun indrømmer hurtigt, at hun nok får lidt mere hjælp fra motoren end hendes mand. Hun har ikke noget imod, når det er hendes tur til at have cyklen, fordi turen til børne haven og de 10 km på arbejde er fantastiske med hjælpen fra el-motoren. Man får den der dejlige cykeloplevelse, også selvom det går op ad bakke, fortæller Marie. 6 aarhuscykelby.dk
DERFOR CYKLER AARHUSIANERNE JEG FÅR MOTION OG FRISK LUFT CYKLEN ER HURTIGERE OG NEMMERE JEG SPARER PENGE DET ER GODT FOR MILJØETS/KLIMAETS SKYLD JEG HAR IKKE ANDRE MULIGHEDER 11 % JEG ER ET GODT FORBILLEDE FOR ANDRE, FX BØRN 7 % ANDET 3 % VED IKKE 0 % 32 % 55 % 66 % 85 % DERFOR VÆLGER CYKLISTERNE CYKLEN FRA DER ER FOR LANGT AT CYKLE VEJRET ER FOR DÅRLIGT FOR MEGET BAGAGE DET ER HURTIGERE 27 % DOVENSKAB/GIDER IKKE 25 % TERRÆNET ER MEGET BAKKET, BLIVER SVEDIG 21 % DET ER NEMMERE 20 % SKAL HAVE FLERE MED I BILEN 20 % UTRYGHED VED AT CYKLE 7 % USIKKERHED I TRAFIKKEN 5 % ANDET 6 % VED IKKE 1 % 43 % 54 % 63 % DET GENERER CYKLISTERNE I TRAFIKKEN DÅRLIG VEDLIGEHOLDELSE AF CYKELSTIER OG VEJE FARLIGE KRYDS MANGLENDE CYKELSTIER BILISTER LASTBILER 23 % ANDRE CYKLISTER 22 % BUSSER 16 % STOP OG TRÆNGSEL 14 % FORURENING 11 % FODGÆNGERE 11 % KNALLERTER 10 % ANDET 3 % VED IKKE 1 % JEG FØLER MIG IKKE GENERET AF NOGET 12 % 33 % 30 % 28 % 41 % Kilde: Borgerundersøgelse gennemført af YouGov. Sammenlagt giver procenterne over 100, da respondenterne kunne angive flere svar. cykelregnskab 2015/16 7
Anne Gram Junge Kvalitetskonsulent hos IKAS NÅR BILEN EFTERLADES I GARAGEN Jamen, hvorfor tager du ikke bare bilen? er et spørgsmål, der ofte kommer fra Anne Gram Junges mand, når det står ned i stænger udenfor, eller når bagagen er blevet for tung. Tilbage får Annes mand kun et kort svar: lad være med at spørge. Selv om Anne har rig mulighed for at benytte sig af den ene af de to biler, der står i garagen, har hun siden foråret cyklet fra Risskov til Skejby og retur hver dag. Den motion de i alt 10 km giver, er grunden til, at cyklen er blevet det primære transportmiddel i stedet for bilen. Vi cykler til arbejde -kampagnen Anne kom for alvor op på cyklen i forbindelse Cyklistforbundets Vi cykler til arbejde -kampagne i maj. Vi gik rigtig meget op i det internt i virksomheden, også i månederne op til kampagnestart, fortæller Anne, der sammen med en tredjedel af sine kollegaer deltog i kampagnen. I forbindelse med kampagnen lavede Anne et mål, der lød på, at hun skulle cykle 600 km inden barselsstart i september. Efter mange ture på cyklen rundede hun 617 km i september og kunne derfor gå på barsel med god samvittighed. Det er god motivation, når man sætter et mål for sig selv, hvis man som mig er bare lidt konkurrenceminded, fortæller Anne. Når regnbukserne ikke længere passer Det er jo ikke fedt, når det regner, men jeg har cyklet alligevel for at nå mine delmål det lyder måske lidt nørdet, griner Anne, der har holdt fast i de daglige cykelture for at holde sig i gang på trods af maven, der vokser og vokser. Hun forklarer, at den store mave hurtigt kan blive en undskyldning for at tage bilen. Jeg har været nødt til at have et mål for ikke at ende med at tage bilen. Vi har faktisk overvejet at sælge den, for så er muligheden der slet ikke, fortæller Anne. For Anne har cykelturene til og fra arbejde dog ikke været en større udfordring, end hun kunne klare, da det hurtigt blev hverdag at komme op på cyklen. Den største udfordring har faktisk været, at mine regnbukser ikke længere passer, griner Anne. 8 aarhuscykelby.dk
BØRNS TRANSPORT TIL SKOLE I april 2015 gennemførte Aarhus Kommune i samarbejde med Kræftens bekæmpelse en stor undersøgelse af børns transport til skole for at kortlægge, i hvor høj grad aarhusianske børn transporterer sig selv aktivt eller bliver kørt i bil af forældrene. Aktiv transport dækker over elever, som enten cykler, går/løber eller benytter løbehjul/ skateboard/rulleskøjter. 46 kommunale skoler og 3 privat skoler deltog i undersøgelsen. HOVEDRESULTATER 65 % af alle elever transporterer sig aktivt til skole. Der er dog store variationer mellem de kommunale skoler og privatskolerne, hvor det kun er 33 % af eleverne, der transporterer sig aktivt til skole. På de kommunale skoler topper 7. klasserne listen med 76 %, der transporterer sig aktivt til skole. På 14 ud af de 49 deltagende skoler er der over 30 % af eleverne, som bliver kørt til skole. Heriblandt de 3 deltagende privatskoler. Op til 4. klasse kører over 90 % af eleverne med cykelhjelm. Fra 7. klasse falder det til under 60 % i I 2015 fi k Aarhus Kommune for første gang tre ud af tre cykelhjelme i den nationale Kommunernes Skoletrafi ktest, som Rådet for Sikker Trafi k og Tryg- Fonden gennemfører hvert år. Den nationale trafi ksikkerhedstest måler kommunernes evne til at inddrage politi og forældre, når børn og unge klædes på til at færdes sikkert i trafi kken. Skolernes færdselsundervisning bliver vurderet, om der bliver afholdt cyklistprøver på skolerne, og om der er regler for, at alle børn skal køre med cykelhjelm, når klasserne skal på tur. Derudover handler det også om at undgå trafi kkaos ved skolerne, så skolevejene bliver mere sikre. Et stort forskningsprojekt kaldet Masseundersøgelsen ledet af professor Niels Egelund har vist, at det betyder mere for skolebørns koncentrationsevne, om de transporterer sig aktivt til skole end, hvorvidt de har spist morgenmad eller ej.
TILFREDSHED MED AARHUS CYKELBY Det er vigtigt for Aarhus Cykelby at få cyklisternes vurdering af forholdene i kommunen og anvende disse input i forbindelse med prioritering af indsatser fremover. I april gennemførte Aarhus Cykelby en undersøgelse i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.007 CAWI-interview med danskere i aldersgruppen 18-69 år, som er bosiddende i Aarhus Kommune, i april-maj. De borgere, der regelmæssigt kører på cykel i kommunen, blev bedt om at vurdere i hvor høj grad de er tilfredse med forskellige forhold for cyklisterne i Aarhus Kommune. Hver gang 5% af cyklisterne har svaret meget tilfreds eller tilfreds illustreres dette med et halvt cykelhjul. Max tilfredshed udløser altså 10 cykelhjul. Tallene er sammenlignet med tal fra lignende borgerundersøgelse i og. 10 aarhuscykelby.dk
TILFREDSHED MED AARHUS SOM CYKELBY 70 % af cyklisterne er overordnet tilfredse med Aarhus som cykelby. Det er på niveau med, hvor det var 68 % TILFREDSHED MED OMFANGET AF STINETTET 63 % af cyklisterne er tilfredse med omfanget af stinettet. Det er en stigning siden, hvor 50 % var tilfredse. TILFREDSHED MED VEDLIGEHOLDELSE AF CYKELSTIER OG -BANER 38 % af cyklisterne er tilfredse med vedligeholdelsen af cykelstier og -baner. Det er en lille stigning siden, hvor 32 % var tilfredse. TILFREDSHED MED VEDLIGEHOLDELSE AF VEJE UDEN STIER 33 % af cyklisterne er tilfredse med vedligeholdelsen af veje uden stier. Det er en pæn stigning siden, hvor kun 22 % var tilfredse. Det bringer niveauet tilbage til -niveau. TILFREDSHED MED FREMKOMMELIGHEDEN SOM CYKLIST 56 % af cyklisterne er tilfredse med fremkommeligheden. Det er et stort fald siden, hvor 70 % var tilfredse. cykelregnskab 2015/16 11
CYKELBY S U H R A A D E M TILFREDSHED FØLELSE AF SIKKERHED I TRAFIKKEN 62 % af cyklisterne føler sig sikre i trafikken som cyklist. Det er en lille stigning siden, hvor 58 % var tilfredse. FØLELSE AF TRYGHED I TRAFIKKEN 72 % af cyklisterne føler sig trygge, når de cykler i byen. Det er det samme som i. TILFREDSHED MED ANTALLET OG PLACERINGEN AF CYKELPARKERINGSPLADSER 35 % af cyklisterne er tilfredse med antallet og placeringen af cykelparkeringspladser i Aarhus. Det er en pæn stigning siden, hvor kun 23 % var tilfredse. Men niveauet er stadig lavt. TILFREDSHED MED STANDARDEN AF CYKELPARKERINGSPLADSER 37 % af cyklisterne er tilfredse med standarden af cykelparkeringspladserne i Aarhus. Det er en pæn stigning siden, hvor kun 27 % var tilfredse. Men niveauet er stadig lavt. 12 aarhuscykelby.dk
TILFREDSHED MED MULIGHEDERNE FOR AT KOMBINERE CYKEL OG BIL 12 % af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og bil i Aarhus. Det er på niveau med, hvor det var 13 %. TILFREDSHED MED MULIGHEDERNE FOR AT KOMBINERE CYKEL OG BUS 17 % af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og bus. Det er på niveau med, hvor det var 15 % TILFREDSHED MED MULIGHEDERNE FOR AT KOMBINERE CYKEL OG TOG 30 % af cyklisterne er tilfredse med mulighederne for at kombinere cykel og tog. Det er en lille stigning siden, hvor det var 25 % TILFREDSHED MED SKILTNING OG RUTEVEJVISNING 45 % af cyklisterne er tilfredse med skiltning og rutevejvisning for cyklister. Det er et fald siden, hvor det var 56 % TILFREDSHED MED AARHUS CYKELBYS INFORMATION OG DIALOG MED BYENS CYKLISTER 17 % af cyklisterne er tilfredse med Aarhus Cykelbys information og dialog med byens cyklister. Det er et lille fald siden, hvor det var 21 %. Og niveauet er stadig lavt. cykelregnskab 2015/16 13
SIKKER PÅ CYKLEN UDVIKLING ANTAL DRÆBTE OG TILSKADEKOMNE CYKLISTER 2000-2015 Aarhus cykelby har stor fokus på at skabe gode og sikre rammer for cyklisterne i Aarhus Kommune. Kommunen holder således øje med politiets opgørelser over, hvor mange cyklister, der kommer til skade. Efter mange år med en faldende tendens er der fra 2014 til 2015 sket en stigning i antallet af indberetninger om tilskadekomne cyklister. Stigningen i antallet af indberetninger skal dog naturligvis ses i forhold til, at cykeltrafikken er steget. antal 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2010 2012 2013 2014 2015 ALVORLIGT TILSKADEKOMNE LETTERE TILSKADEKOMNE år DRÆBTE Kilde: Politiet 14 aarhuscykelby.dk
MIG OG MIN CYKELTUR Aarhus Cykelbys slogan er 8000 fordele ved at cykle, og når man taler med cyklisterne i Skejby, fornemmer man hurtigt, at det er meget individuelt, hvorfor den tohjulede foretrækkes frem for den firehjulede. Bjarne Bjelke chefkonsulent ved COK Jeg har en bekendelse: Jeg er en mand i min bedste alder, og jeg har en el-cykel, griner Bjarne Bjelke. For Bjarne var der flere alternativer til transport, da han for et års tid siden startede med at arbejde i Skejby. Bussen blev hurtigt udelukket og det samme blev bilen på grund af trafikken i myldretiden. Bjarne kørte hurtigt sur i det bakkede område mellem Højbjerg og Skejby på sin almindelige citybike, så ved hjælp af udelukkelsesmetoden vandt el-cyklen, og Bjarne glider i dag hurtigt og smertefrit forbi myldretidstrafikken. Lasse Mønster Project Manager ved Agro Food Park Development Lasse Mønsters morgen starter ud med en tur på el-cyklen, hvor cykeltraileren er pakket med børnene, der skal afleveres i børnehaven. Når børnene er afleveret bliver el-cyklen og cykeltraileren skiftet ud med mountainbiken, der står og venter hjemme i garagen. På de næste 12 km giver Lasse den fuld gas op og ned ad bakkerne mellem Højbjerg og Agro Food Park. Selvom Agro Food Park kun ligger 6 km fra midtbyen, føles det som at være på landet, og her er bare fantastisk, fortæller Lasse. Mia Johannesen Costumer Care konsulent ved ATEA Mia Johannesen sætter sig på cyklen, ligesom andre sætter sig i bilen. Letvægtscyklen kommer frem om sommeren, mens mountainbiken bliver trukket ud af garagen om vinteren. Om morgenen trækker Mia i cykeloutfittet og klæder om i omklædningsrummet på arbejdspladsen, hvor hun også har et skab til sine ting og sit udstyr. For Mia er turen på cyklen en god måde at få tømt hovedet for tanker både om morgenen og om eftermiddagen. Jeg har cyklet siden 1984, og jeg kan ikke lade være, fortæller Mia. Ane Søby Eskildsen, Brand and Communications Manager hos Chromaviso For Ane Søby Eskildsen er det især lyset, der er den store motivationsfaktor for at komme op på cyklen hver morgen. Hun arbejder til dagligt med lys på Chromaviso, og hun er derfor mere opmærksom på, hvor vigtigt det er at få en god portion lys om morgenen. Foruden lyset har hun fået en lille hjælper til at holde gang i motivationen nemlig en cykelcomputer. Det er rart at vide, at jeg altid opnår de 30 minutters motion, man skal, om dagen. Det var et problem, da jeg kørte i bil frem og tilbage, fortæller hun. cykelregnskab 2015/16 15
FIND OS ONLINE Læs meget mere på aarhuscykelby.dk Kontakt: Pablo Celis, projektleder for Aarhus Cykelby pace@aarhus.dk 30304479 www.aarhuscykelby.dk