På Delegeretmødet i april 2013 blev det besluttet at indgå i drøftelser med Kommunikation & Sprog om en mulig fusion.



Relaterede dokumenter
Beretning DJ:Fotografernes beretning til generalforsamlingen den 7. marts 2015 v. Peter Thornvig på vegne af bestyrelsen

Det giver en stor forpligtelse for en kommende bestyrelse at inkludere de interesser, der knytter sig til at være under uddannelse som fotograf.

DJ:Fotograferne Beretning valgperioden ved Peter Thornvig

DJ Fotograferne Beretning 2010

DJ:FOTOGRAFERNE. Beretning valgperioden ved Peter Thornvig

Det har næppe været hensigten med konkurrencelovgivningen, at den skal bruges som arbejdsmarkedspolitisk værktøj.

VELKOMMEN TIL BIBLIOTEKARFORBUNDET

HK HANDELs målprogram

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

DJs ophavsretsstrategi

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Handlingsprogram

Freelanceundersøgelse 2010

Hvor hører jeg til? Dansk Journalistforbund medier & kommunikation. Medarbejderforeninger, specialgrupper, kredse og specialforeninger i DJ

VEDTÆGTER FOR PRESSEFOTOGRAFFORBUNDET

Dansk Journalistforbund. Hvor hører jeg til? Medarbejderforeninger, specialgrupper, kredse og specialforeninger i DJ

Referat DJ Kommunikations generalforsamling 2017

Mission Vision Strategi

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde. Onsdag d. 4. september 2013 kl Fiskergade 41,4, Århus C

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

Forslag til arbejdsprogram 2016

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

HK HANDELS MÅLPROGRAM

Gør en forskel for fællesskabet

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde d. 27. september 2012 kl hos Helene Bagger, Overdrevet 24, 8382 Hinnerup

VALG AF DELEGEREDE. Delegeretmøde 13

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

FreelanceGruppen Bilag 6 Generalforsamling 2018

Startlønnen er faldet

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde 21. maj 2013 Klokken Imperial Hotel Vester Farimagsgade København V

En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Mandag d. 25. juni kl Store HB Gl. Strand 43 (blev flyttet til andet lokale)

Galleri-MD. Billedkunst. Firmaudstillinger - Kunst & Bolig. Billedkunstner Mette Danielsen.

Gl. Strand Lok. 50, København januar marts 25. april 16. maj 16. nov. LØSNING. Gl. Strand Lok. 50, København

Bettina Carlsen April 2011

LØSNING. Gl. Strand Lok. 50, København jan feb. 12. marts 9. april 28. maj 19- nov. HEB/MMO CI på 3.

Bliv medlem af DANA DANA. for dig og. Det bedste valg for selvstændige DANA.DK

Så mange freelancere som muligt skal omfattes af kollektive aftaler og indgåede aftaler skal forsvares.

VÆRKTØJ FORHANDLING KONFLIKTLØSNING SERVICE EFTERSYN. Gl. Strand Lok. 50, København januar marts 5. maj 2 september 19. jan.

Visionen for LO Hovedstaden

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Idékatalog. Dette katalog er udelukkende til inspiration og nye gode ideer er mere end velkomne.

Sammen igennem krisen nye veje

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde Torsdag d. 7. november 2013 kl Hotel Faber, Eckersbergsgade 17, 8000 Aarhus C, tlf

Dansk Journalistforbund

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde 29. november 2014 kl på Gl. Strand 46, lokale St. Strand Frokost kl

Hvor hører jeg til? Hvor hører jeg til? Medarbejderforeninger, specialgrupper, kredse og specialforeninger i DJ

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Ergoterapeutforeningen

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

Konflikthandtering Randers

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Det går ufatteligt godt!

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Referat bestyrelsesmøde tirsdag d.24 april. Kl

Girls Day in Science. Evalueringsrapport

FORHANDLINGSPROTOKOL VEDRØRENDE FORNYELSE AF OVERENSKOMST PR. 1. APRIL 2018 INDEN FOR DANSK JOURNALISTFORBUNDS FORHANDLINGSOMRÅDE

Virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU) for PAU 2015

1. Hjælp til kontrakt og ansættelse

Bilag 6 Arbejdsprogram 2019

ÅRSBERETNING ved Generalforsamlingen 2010

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

Juli DJ Nøgletal. Hovedbestyrelsen Beskæftigelsesstatistik Dato 10. oktober 2018 Sagsbeh./HB-ansv. LG Dagsordens pkt. 4.6.

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere?

Webstrategi

Det er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013.

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2018

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som medlem af Teknik- og Servicesektoren

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag?

Nordjylland. Bageren hos Kvickly Hjørring satser på voksenelever side 5. Afventer skitse til forbunds-fusion side 3

ELEV I STATEN

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Undersøgelsen er udsendt først i oktober og afsluttet med udgangen af oktober.

Den gennemsnitlige bruttoledighed for hele det danske arbejdsmarked var i januar måned ,7% ifølge Danmarks Statistik.

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

Socialpædagogers efterog videreuddannelse

KaJ, Medie- og Journaliststuderendes vedtægter. Vedtaget af KaJ's generalforsamling d. 27. september 2014.

IKA. Kurser efteråret 2009

Den gennemsnitlige bruttoledighed for hele det danske arbejdsmarked var i december måned ,7% ifølge Danmarks Statistik.

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Referat af møde: mellem bestyrelsen i Kerteminde Helse-og Sportsforening og medlemmerne i Kerteminde Helse-og Sportsforening.

Hvornår har du sidst følt, at du fortjente en stor lønforhøjelse eller en ekstra uges ferie?

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Fusionsredegørelse. Redegørelse for hovedbestyrelsens opklarende arbejde med henblik på en eventuel fusion af DJ og KS. April 2015

GUIDE TIL LØNFORHANDLING. DET KUN FAIR med mere end peanuts

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

GigtSkolen, beretning for beretning på generalforsamlingen den 27. marts Folkeoplysningsloven

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Transkript:

DJ:Fotograferne Beretning 2013 14 til generalforsamlingen 8. marts v. Peter Thornvig på vegne af bestyrelsen Dem eller os? Det bliver stadig mere tydeligt, at den professionelle fagfotografs tekniske færdigheder, ikke gør det alene, når vi skal skille os ud fra "dem". Og med "dem" menes de, hvis forhold til fotografi blot bygger på ejerskabet til et kamera og et overfladisk kendskab til Photoshop. Pressefoto forstået som øjeblikket er på godt og ondt blevet en folkeopgave. De er der først, 24/7/365 og når hele verden rundt med mobilen Packshots er for størstedelen udfaset til gør-det-selv-folket. Det samme gælder eksempelvis firmaportrætter. Featureopgaver og enkelt billede opgaver til magasiner og presse har for en del holdt flyttedag og udføres nu af bl.a. journalister. Generelt er det blevet sådan, at det skal være nemt og billigt og at kravene til kvalitet kommer i anden række. Det kan vi nok ikke flytte på, men vi kan flytte os selv! På trods af et presset marked for fotografi, er ledigheden blandt medlemmer, der er tilmeldt a- kassen AJKS, faldet fra 7,3 til ca. 5,9 % omregnet som fuldtids ledige fra dec. 2012 til dec. 2013. Noget skyldes den ny arbejdsmarkedsreform, der sender ledige på kontanthjælp, men det forklarer ikke alt! Det er ikke undersøgt, men der er indikationer, der peger på, at det er stærke faglige kompetencer, der spiller ind. Det er ikke kun omkring klassisk fotografisk optagelser men i særlig grad det faktum at stadig flere vælger at bruge tid på at opnå nye kompetencer. Billedmæssigt som indenfor video eller som kompetenceudvikling omkring processerne før opgaverne. Sidst kan nævnes, at der hos mange freelancere er forståelse for bedre forretningsmæssige kompetencer. Som vi hører det, forventer kunderne i både fastansat- og freelanceforhold, at man ud over et højt fotofagligt niveau også er aktiv medspiller ved ide- og konceptudvikling. Det har vi medvirket til at sætte retning på. Dels i DJ hvor en række kurser hjælper til at professionalisere forretningsdriften, DJ Bizz. Fra DJ:Fotograferne er der en række fagsessions på vej, der henvender sig til den professionelle fotograf. Derudover støtter Ophavsretsfonden også deltagelse i de mange kurser fagsessions, der udbydes og som kan ses i Kalenderne på vores webside djfotograferne.dk og journalistforbundet.dk. Så svaret på om det er dem eller os, er et både og. Den fortsatte berettigelse som professionel fotograf er, at vi stædigt lægger større afstand til dem ved altid at være på vej i vores faglige udvikling både på det visuelle indholdet og med alt det andet, der i dag er en del af det at være professionel fotograf. Fusion tjaaaa På Delegeretmødet i april 2013 blev det besluttet at indgå i drøftelser med Kommunikation & Sprog om en mulig fusion. Den proces er i gang og har skabt en del bølgegang, der handler om to centrale punkter. Demokrati og en sikring af en faglig organisation, der fortsat er tæt på medlemmerne i form af 1

et fladt demokrati, identitet med organisationen og en nem og enkel tilgang til kvalitetsydelser. - Det der i dag gør, at vi uden at være journalister, ikke har de store problemer med at være forankret i et Journalistforbund Spørgsmålet er om det er muligt at fastholde det, hvis fællesskabet går fra ca 16.000 til op mod 24.000 medlemmer? I skrivende stund er oplægget fra DJ at kontingentstrukturen som vi kender den fastholdes og identiteten udbygges gennem grupper og kredse. Et store spørgsmålet er derfor om KS og DJ kan nå til enighed om en demokratiske struktur. Kulturen er på dette punkt meget forskellig. KS er hvad mange vil betegne som en top styret organisation, hvor vi i DJ med en flad struktur engagerer og har medlemsinteresse, der viser sig som 6-700 aktive engageret i den demokratiske struktur. Engagement er et positivt udtryk for DJs fantastiske kludetæppe af nærhed og vedkommende fagforening som opstået med specialgrupper og foreninger, gennem kredse og medarbejderforeninger i samspil med Gammel Strand. Fællesskabets kludetæppe af identitet og demokratiske struktur på godt og ondt sammen med DJs medlemsrettede service og tilbud, har skabt succeshistorien om Dj. Den kan aflæses i at DJ stik imod teorier, om at kontingentstørrelsen er altafgørende, stadig får flere (relevante) medlemmer, mens andre faglige organisationer får færre. Med en fusion vil DJ blive udfordret på den relative homogenitet. Ikke i forhold til forskelligheden i at være klassiske journalister eller kommunikatører, som har fået en del opmærksomhed. Men fordi en fusion vil betyde et forbund, der rumme en meget stor gruppe medlemmer der er langt fra DJs nuværende organisationsområde. Vi skal ikke være bange for at se frem og lave om, hvis noget kan blive bedre! Men lige nu er det svært at se, hvordan fundamentale forandringer i den demokratiske kultur vil skabe et bedre forbund for medlemmerne. Fusionstanken er født af udvikling i og omkring DJs organisationsområde, hvor de traditionelle strukturer på arbejdsmarked er i opbrud med flere freelancere, skiftende job-roller og arbejdsopgaver der udfordre de rene snit i opfattelsen af de faglige identiteter. Det kalde derfor på skarp opmærksomhed, hvis DJ forsat skal være organisation for de mange forskellige fagligheder, der leverer indhold til medier i bred forstand. Kogt ned til en suppeterning: Hvor kan/vil DJ give køb på grundlæggende værdier og hvor store forandringer vil KS acceptere i deres organisationskultur? Svaret kan være at vi starte der, hvor vi sammen med KS kan gøre en forskel omkring aftaler og arbejdsmarkedsforhold. Det kræver ikke et ægteskab. Stadig flere medlemmer under uddannelse En fremgang til ca 830 medlemmer pr 31.12.2014 fordeler sig med 303 kvinder og 525 mænd, hvilket dog er et fald i antallet af kvinder. 732 er O-medlemmer. I -medlemmer fordeler sig med 59, der er i medarbejderforeninger og 35 der er O-medlem i andre specialgrupper. Det er rigtig glædeligt, at vi ser at den største medlemstilgang blandt elever. En fremgang fra 144 til 172 elever fra Medieskolerne i Viborg, KTS og Fotografisk Kommunikation i København. 2

Vi glæder os over også at være ramme for fagets elever og studerende! DJ:Fotograferne er som alt andet ikke en konstant størrelse og gruppen skal udvikles i forhold til de forventninger også denne medlemsgruppe har til deres fags organisation. Det kan vi bedst, hvis elever og studerende af og til giver den faglige del af deres arbejdsliv lidt plads i kalenderen! Gratis og for billigt arbejde gi det lige en tanke. Mixet af freelance, ansættelse og forskellige former for samarbejde, udfordrer mulighederne for at sikre ordentlige arbejdsvilkår og betaling. Det udfordrer også værdien af den faglige organisation. Seneste tal viser at medlemmerne i DJ fordeler sig med 21 % som rene lønmodtagere, 32 % rene selvstændige, 47 % Kombinatører (både lønmodtager og selvstændig) DJ har i perioden sat fokus på de problemer, der opstår, når arbejde i forskellige forklædninger udbydes som gratis eller som arbejde til (for) billige priser. Det er ikke det nemmeste spørgsmål at tage hul på. Når man er på vej ind på arbejdsmarkedet eller når man som studerende skal i praktik uden løn, er virkeligheden ikke altid en ideel ramme med fair og rimelige vilkår. Presset kan være stort, og det kan være svært at sige nej tak, selv når vilkårene er helt urimelige Men det vil være en både tåbelig og umulig opgave, hvis DJ skulle tage politikasketten på med kontrol og straf! Der hvor vi alle kan være med til at flytte noget er lige at gi det en tanke, når ulønnet praktik reelt er helt almindelig arbejde, eller når man mødes med for lave priser på opgaver. Isoleret set varmer det kort. På den lange bane bliver det kun sværere for os alle at få en fornuftig hverdag ud af det fag, vi brænder for. I april vil en forretnings og prisberegner være et af tilbuddene, der som værktøj kan hjælp med at få balance i forhold forretningsrundlag, til kolleger i faste job og aftaler. Ophavsret, en politisk evergreen Et solidt dansk og nordisk samarbejde har i den endelige version af EU-direktivet om ophavsretsforvaltning, sikret flagskibet aftalelicens og luget nogle af de værste tidsler ud af den endelige EU-tekst. Dermed er et af de mest vanvittige tiltag - kravet om at oprette værksdatabaser for alle billeder udgået, og nogle af de overadministrative krav er blevet ændret, så de er blevet til at leve med. Ikke mindst gennem indsatser fra Copydan Billedkunst og DJ kan vi takke for denne udgang på noget, der kunne være landet i det glade vanvid for fotografer og fotografi. Det har også været en både inspirerende og god oplevelse, at se at kredsen uden for vores egen verden, har stået vagt om den danske ophavsretsmodel. At en bred kreds af brugere/kunder som eksempelvis DR og Det Kongelige Bibliotek har støtter den danske ophavsretsmodel, understreger, at vi har fundet den rigtige balance mellem de mange forskellige interesser, i den måde vi aftaler brug af vores ophavsret. Aftalelicensen vil derfor fortsat sikre, at der på alle landets undervisningsinstitutioner er betalt, så lærere og elever lovligt kan anvende de billeder de har brug for i undervisning. Men direktivet har ikke lettet de problemer, der ligger i den manglende kreditering af vores 3

billeder og identificering i forhold til den enkelte ophavsmand. Pengene skal i de rette lommer, og det bliver en af de helt store udfordringer finde dem, når vi ikke ved hvis bukser lommerne de sidder i. Et er dog sikkert, at kravet om at blive krediteret, uanset hvilken form for fotografi, man repræsenterer, vil kunne måles i en personlig kontant værdi for den enkelte fotograf. Og netop som vi glædede os over resultatet, kom der et skybrud af nye spørgsmål fra EU. Sådan er det jo med evergreens. Denne gang om harmonisering af ophavsret. Vi har lært det og tager det i strakt arm, fordi vi har en god sag! Fotografiets pris og arrangementer Det blev besluttet i 2012 og bekræftet i 2013 at stable en fotopris på benene. Men bestyrelsen har ikke kunnet løfte opgaven med at etablere og lande en årligt vekslende udstilling og pris, da det har rakt langt ud over tidsresurserne i bestyrelsen. Det skal gøres ordentligt og halve og kvarte løsninger vil være spild. Nu går vi efter at skabe en ramme for prisen i efteråret 2014 med eksterne hjælp. Også andre ting som vi egentlig godt ville sætte i søen af faginteresse, blev ikke løftet længere end til idéen. Det har vi taget konsekvensen af. Da opgaverne vil ligge i regi af ophavsretsfonden, har vi til de praktiske opgaver, der tit dræber initiativer, lagt dette ud til en studenterhjælp, der sammen med den i bestyrelsen der står for en opgave, styrer denne i mål. Der arbejdes på følgende arrangementer fra bestyrelsens idekatalog: Hard core Photoshop, Top pro retouche og andre værktøjskurser, DSLR video i tre step: kurser i tilrettelægning, synopsis og storyboard og optagelse og redigering. Portræt med sjæl, samt studierejser til fotokulturel og faglig inspiration. MasterClass har nu været afviklet fire gange sammen med fotografen Peter Turnley, der har afholdt workshops i street photography. Alle workshops er sket i samarbejde med PF, med Michael Harder som ansvarlig for tilrettelæggelse og afvikling. Knap 40 fotografer har deltaget og alle er de vendt tilbage fra MasterClass med inspiration og batterierne godt opladet! Men tiden er til fornyelse og vi arbejder videre på en ny MasterClass med nye kræfter. Overenskomst: Elevlønningerne er det vigtigste Fotograf-overenskomsten mellem DJ og Dansk Industri, DI, genforhandles samtidig med en række øvrige overenskomster på det private arbejdsmarked. Overenskomsten dækker efterhånden kun en lille håndfuld virksomheder indenfor den fotografiske branche, der i de seneste år har været hårdt ramt af strukturudvikling og den økonomiske krise. Det ændrer ikke ved, at Fotografoverenskomsten på ét væsentligt punkt er en vigtig overenskomst for DJ og DJ s medlemmer, nemlig når det drejer sig om lønsatserne for fotograf-eleverne. Fotografoverenskomsten er den toneangivende overenskomst, når der årligt indgås et halvt hundrede uddannelsesaftaler mellem fotografelever og fotografmestre, herunder også de mange mestre, som ikke er medlemmer af DI. I overenskomsten med DI har man aftalt at forhøje lærlinge- og elev-satserne med 1,9 procent i hvert af de tre år, som overenskomsten gælder. 4

Overenskomsten med Regionerne, RLTN blev i 2013 aftalt indenfor rammerne af KTOforliget og gav nogle mindre lønstigninger. 0,5 % (1. april 2013), forventeligt 0,21 % (1. oktober 2013), 0,50 % (1. januar 2014) og forventeligt 0,71 % (1. oktober 2014). Resultatet gav også plads til en mindre stigning i arbejdsgivernes pensionsbidrag, som blev på 0,6% til 14,6%. Det er lidt højere end det journalister/kommunikatører fik. Dermed indsnævrede vi gabet mellem overenskomstens to medarbejdergrupper. En kommende udfordring bliver at håndtere Region Midtjyllands ønske om en central billedbase, som alle regionens ansatte kan trække på. Det kalder på en videreudnyttelsesaftale. Det bliver interessant at se, hvordan man vil håndtere både de etiske og ophavsretslige forhold. Kommer der én vil der sikkert komme flere, så dette bliver en opgave der skal håndteres med både rimelighed og fornuft. Summen af vores overenskomster: De gængse lønninger er helt uden sammenhæng med et langt uddannelsesforløb og de værdi man efter uddannelse vil kunne leverer. Uddannelserne Fagfotografuddannelsen på Københavns Tekniske Skole har fået nye lærerkræfter og skolen ny rektor. Gennem DJ-fotografernes deltagelse i det lokale uddannelsesudvalg er der grund til at tro at de nye kæfter på skolen, vil være et løft, der dels vil afspejle sig positivt i uddannelsens forløb, indhold, i udbud af fagrelevant kursusaktivitet og ikke mindst i dialogen med skolen. Medieskolen i Viborg er stadig et solidt anker for Fagfotografuddannelsen og har fortsat et stabilt optag af elever. Men vi savner begge skolerne som aktiv medspiller, der hvor grunduddannelsen stopper og arbejdslivet begynder. Det gælder for både KTS og Viborg, at de har været totalt fraværende omkring faglig opdatering. De burde være omdrejningspunkt for medlemmerne, der har passeret Photoshop 1-2-3 og deltaget på de ugelange internatkurser. Vi har budt ind med ideer til korte intensive forløb med tilhørende økonomi, der kan passe ind i en travl hverdag som fotograf. Det vil være rart, når skolerne selv tager initiativer, der har udgangspunkt i behovene i den professionelle fotografs verden. Den kommende erhvervsskolereform lægger op til drastiske forandringer, der kan ende med at vi skal tænke uddannelsen på en ny måde. Regeringens udspil er netop nu igennem den politiske proces op til vedtagelse. For Fotografisk Kommunikation, blev 2013 året, hvor der opstod en frygtelig ballade mellem eleverne der og eleverne på Fotojournalist Uddannelsen - ifølge vores fagblad Journalisten. Et par eksterne journalister, havde få drejet så meget på objektiviteten i en spørgeskema-undersøgelse, at redaktøren for fagbladet efterfølgende har givet en uforbeholden undskyldning. Der var ingen krig! Men vi fik sat fokus på hvilken retning uddannelsen Fotografisk Kommunikation har. Og vi håber, at den dialog vi sammen med PF havde med DJMX, også har banet vejen for, at de fotografiske uddannelser midt i konkurrencen om elever, også kan se fornuften i at samarbejde på et lille fagområde som fotografi. De første studerende på uddannelsen har med udgangen af februar gennemført praktikforløbet, og de skal i gang med uddannelsens sidste del. Det har været spændende at følge en helt ny uddannelse fra de første tanker og ideer - til vi, om ikke så længe, ser de første færdiguddannede. Pøj pøj med det sidste stykke vej! 5

Samarbejde i DJ Udviklingen af den god og konstruktiv kultur på alle niveauer, fortsætter. Uanset om fusionen bliver en realitet, så har debatten om fusionen sat fokus på værdien af det faglige kludetæppe af grupper og kredse, der samarbejder på kryds og tværs og dermed underbygger et dynamisk forbund der udvikler sig i takt med arbejdsmarkedet og behovene hos medlemmerne. Helt konkret er etablering af en forening for journalister i DJ vokset ud af fusionsdebatten. Vi kan kun hilse det initiativ velkommen, fordi en række specifikt journalistiske spørgsmål nu har en adresse, der hvor de er tættest på de medlemmer det vedrører. På konferencen Tal til Øjet 2013 om visuel kommunikation deltog ca. 200, medlemmer fra næsten alle DJ grupper. MasterClass, har vi afviklet i samarbejde med PF, og omkring ophavsret og freelanceforhold er det et stærkt fællesskab det, der flytter og forandrer. Ca. 122 medlemmer af DJ:Fotograferne er også medlem af PF. Det afspejler også et godt samarbejde, hvor vi mellem de to grupper har inkluderet frem for at ekskludere omkring arrangementer og andre faglige tiltag af fælles interesse. Der var derfor en del frustration blandt medlemmer af DJ:Fotograferne, der end ikke kunne få adgang til ledige pladser på PFs flotte initiativ med Boost kurser, der ellers blev lanceret med invitation til DJ fotografer udenfor PF. Det har vi taget til efterretning med nogen forundring men uden surhed og med et velkommen til alle PFere, der kunne have interesse i hvad DJ:Fotograferne arrangerer. Stadig flere medlemmer arbejder uden fastansættelse. Ud over elever og studerende er 209 ansat på en arbejdsplads og ca. 410 i arbejde i en eller anden form af freelance. Vi har derfor mange fælles interesser med Freelancegruppen og siger tak for et godt samarbejde! Fra DJ får vi som enkeltmedlemmer og som specialgruppe uvurderlig hjælp, fra både faglige konsulenter og det øvrige DJ apparat. Også til det praktiske, så vi kan udfylde vores rolle i DJ ved at tilbyde faglig identitet for fotografer. Samarbejde uden for DJ DJ:Fotograferne er medlem af Dansk Kunstnerråd (Pia Funder og Peter Thornvig), deltager i samarbejdet PYRAMID ved Nordiske Fotografer (Anders Jægenø, Thomas Carlslund og Peter Thornvig), er repræsenteret i bestyrelsen i Danmarks Fotomuseum (Jette Kraus Hedemand) og i Copydan Billedkunst, hvor Peter Thornvig også er formand. Det skal altid være til overvejelse om den energi, der bliver brugt på sådanne samarbejder, er indsatsen værd. Det nordiske samarbejde har lidt af en del personudskiftninger i de øvrige nordiske fotograforganisationer og vores repræsentanter, der har haft fokus på at sikre resultater i samarbejdet Det er en modningsproces, men lykkes det ikke inden for en kort horisont, er vi der, hvor vi skal overveje det fortsatte samarbejde. Kommunikation At interessen er mest på fag, kan vi se på interessen for vores artikelserie om Udenlandsfotografer, der har trukket rigtig mange læsere via et af vores nyhedsbreve med 28% klik. Dette står i modsætning til interessen for fusionen, der er minimal med 1,8% klik Gennem perioden er der udsendt 9 nyhedsbreve, der er åbent af mellem 55 og 60% af modtagerne. 6

På hjemmesiden djfotograferne.dk, kan vi se, at der ud af mere end 24.000 besøg er 1320, der har besøgt siderne på djfotograferne.dk over 200 gange på et år. Vi kan også konstatere, at der er en god synergieffekt mellem vores Facebookside og DJs forskellige andre websteder. En trafik der flyder i begge retninger mellem forbund og andre grupper. Ophavsretsfonden Vi har opdateret vore ansøgningsprocedure. Som noget nyt er der nu en side med afrapportering. Det er ikke fordi vi elsker blanketter og formularer, men vi vil gerne imødegå EU direktivets, krav om gennemsigtighed og have forholdet mellem modtagere og SKAT på plads. Desuden er der mulighed for, at vi bedre kan dele viden via den nye afrapporteringsform. Fremadrettet bliver der færre midler når EU direktivet er på plads, men der og vil stadig blive plads til at søge disse midler, der kan gør en forskel i de fagrelaterede muligheder. Ansøgningsudvalget bestående af Pia, Jette, Tonny har haft travl og har bl.a. behandlet og indstillet nedenstående poster til godkendelse i bestyrelsen. ARRANGEMENTER FotoSalon 2013 Fotoforum, 7 arrangementer Den Fotografiske Salon, 7 arrangementer Tal til Øjet Master Day & Reunion. 69 deltager Cirka 50 deltagere pr gang Cirka 50 deltagere pr gang 200 deltagere 30 fra DJ:F 42 deltager UDANNELSE Efteruddannelses kurser MasterClass Istanbul 32 bevillinger 9 deltager STUDIEREJSER OG PROJEKTER Individuelle studierejser og projekter Paris Photo 2013 Venedig Biennale Perpignan Glasgov Film og Foto Amsterdam Foto-Festival Bogprojekt Udstillings projekt Andre rettighedhedshavere ( DFF, PF og DJ:F) 10 bevillinger 37 bevillinger 4 bevillinger 3 bevillinger 1 bevilling 1 bevilling 7 bevillinger 18 bevillinger 11 bevillinger FOTOGRAF ELEVER og STUDERENDE Skolestudietur New York Skoletur Polen Svendeprøve-udstilling 38 bevillinger 19 bevillinger 34 bevillinger TILSKUD & STØTTE TIL: Dansk Kunstnerråd Danmark Fotomuseum Herning Div fagrelevante artikler 7

DJs ophavsretsarbejde Image2Use Repræsentation ved DJ:Fotograferne Peter Thornvig, formand Tonny Foghmar, næstformand Jette Kraus Hedemand, kasserer. Forretningsudvalg: Tonny Foghmar, Peter Thornvig Henrik Andersen og Pia Funder Udvalg vrd uddannelse: Repræsentanter i de lokale Uddannelsesudvalg for Fotograferne på Medieskolerne, Viborg: Michael Harder Københavns Tekniske skole: Peter Thornvig Repræsentant i Medieskolernes bestyrelse: Tonny Foghmar. Skuemeste: (???)Michael Harder, Mia Bendixen, Maria Nielsen og Henrik Andersen. I billedmediernes faglige udvalg repræsenteres DJ af Faglig konsulent Roshan Beier. Lærepladsbesigtigelser: Henrik og Pia og som suppleanter Jacob og Asger Andre udvalg: Hjemmesiden - djfotograferne.dk: Peter Thornvig (ansvarlig) og Svend Erik Sokkelund (kulturstof) Nordisk Pyramide (ophavsret m.m.): Anders Jægenø, Peter Thornvig og Thomas Carlslund Copydan Billedkunst: Peter Thornvig Danmarks Fotomuseum, Herning: Jette Kraus Hedemand Repræsentant i Kunstnerrådet: Peter Thornvig, suppleant: Pia Funder DJ:Fotografernes Ophavsretsfonds ansøgningsudvalg: Pia Funder (administrator), Jette Kraus Hedemand og Tonny Foghmar. Image2use: Peter Thornvig DJ udvalg: Hovedbestyrelsen: Peter Thornvig DJ Ophavsretsfonden: Peter Thornvig Beskæftigelses- og Uddannelsespolitisk Udvalg: Michael Harder Faglig politisk Udvalg: Tonny Foghmar og Peter Thornvig Ophavsrets task force: Peter Thornvig DJ ferie: Peter Thornvig, næstformand Freeelanceudvalget, Peter Thornvig, formand DJ:Fotograferne betaler følgende faste beløb: Årligt formand, 6.000 kr. (Peter Thornvig) Årligt kasserer, 6.000 kr. (Jette Kraus Hedemand) Årligt for administrator af OPH 6.000 kr. (Pia Funder) Webmaster 3.000 kr. pr. måned, (Peter Thornvig) 8