kr fa magasinet et værdifuldt valg Nr 3. 2010 Hvem sladrer du om på jobbet? SIDE 8 Fruelund: Holdspil eller fnidder SIDE 12 Få styr på ferien SIDE 16 og 22 Hun ville være mor - det kostede hende jobbet SIDE 4
Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden 30 8960 Randers SØ Tlf.: 8911 2233 Fax: 7227 7200 www.krifa.dk Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn alb@krifa.dk tlf.: 7227 7007 kr indhold fa Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: 177.500 Udkommer seks gange om året. Krifa Magasinet 3/2010 er udgivet 15. juni. Næste nummer udkommer 31. august. Forside: Camilla Johansen Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN 1901-5291 Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Kristelig Fagbevægelse Landsformand Søren Fibiger Olesen Mobiltlf.: 2544 4008 Psst! Har du hørt? På min arbejdsplads Kristelig Fagbevægelses hovedkontor er vi over 150 ansatte, og tæller jeg alle dem med i de lokale afdelinger, har jeg 600-700 kolleger. Så jeg hører tit et eller andet om mine kolleger: En har købt lejlighed, en er blevet skilt, og en skifter til en anden afdeling. Er det sladder? Måske. Men som psykolog Einar Baldursson siger i en artikel her i bladet, er sladder med til at skabe sammenhold på arbejdspladsen. Det er en fordel, hvis jeg for eksempel har hørt, at kollegaens barn er sygt, så jeg ikke overlæsser ham med nye opgaver lige i dén uge. Ofte opfatter vi dog sladder negativt. Det var præcis, hvad Susanne Dam oplevede, da mobning og bagtalelse sendte hende til tælling, sådan som hun fortæller i en anden artikel. Vi har alle et ansvar, både ledelse og almindelige medarbejdere, for at skabe et godt arbejdsmiljø med gode relationer til hinanden. Hvor sladderen ikke bliver ondskabsfuld, men handler om omsorg for kollegerne. Og måske en lille smule nysgerrighed info@krifa.dk www.krifa.dk Kristelig Fagbevægelses afdelinger BALLERUP Energivej 15, 1. 2750 Ballerup 7227 7238 BORNHOLM Store Torvegade 14, 1., 3700 Rønne 5695 6715 BRØNDBY Industrivej 9, 2. 2605 Brøndby 7227 7353 ESBJERG Storegade 33, 6701 Esbjerg 7513 0822 FYN Nørregade 71-75,3, 5100 Odense C 6611 0236 HERNING Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning 9722 5700 HILLERØD Møllestræde 9, 3400 Hillerød 4826 7700 HOLBÆK Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk 5944 4590 KOLDING Merkurvej 21, 6000 Kolding 7550 3355 NÆSTVED Mosevej 12, 4700 Næstved 5577 0505 RANDERS Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ 8643 6611 ROSKILDE Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde 4632 0700 SØNDERJYLLAND Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro 7462 2560 THISTED Asylgade 32, 1., 7700 Thisted 9792 1922 AALBORG Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg 9811 7000 ÅRHUS Sintrupvej 71, 8220 Brabrand 8610 0711 Brug krifa.dk Vidste du, at næsten alle svar findes på krifa.dk - døgnet rundt. Venlig hilsen Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør 04 08 10 JEG VAR JO BARE GRAVID Camilla blev fyret LÆR AT SLADRE - og bliv en bedre kollega OND SLADDER - kostede jobbet 17 20 29 SKRIV ET SUPER CV og kom foran i jobkøen RING BARE - vi svarer! GODE RÅD - fra a-kassen Åbningstider Mandag 10-16 Tirsdag-fredag 10-14 Telefonerne er åbne kl. 8-22 Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl. 8-16 Afdeling for selvstændige Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ 7227 7800 Øvrige kundetilbud Krifa Jura www.krifajura.dk 7227 7227 Krifa Forsikring www.krifaforsikring.dk 8227 8228
HURTIG KONTAKT Chat med din a-kasse og fagforening Hurtige spørgsmål og svar frem og tilbage via chatten på krifa.dk. Det er den nye og nemme måde at snakke med Kristelig Fagbevægelse på Tekst: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Kristelig Fagbevægelses hjemmeside krifa.dk har fået en ny funktion: Nu kan man chatte med en kundekonsulent mellem 8 og 16 på alle hverdage. Krifa Magasinet satte sig for at afprøve systemet, og ja, det virker. Jeg åbnede chatten, tastede mit cprnummer og straks var der en, der svarede: Lene Bak(Krifa.dk): - Hej, velkommen til vores chat. Hvad kan jeg hjælpe med? Anette: Jeg er journalist på Krifa Magasinet og skriver noget om jeres chat til næste nummer. Må jeg fyre nogle spørgsmål af? Lene: Jep - det er en aftale! Anette: Hvor længe skal man vente for at komme igennem her på chatten? Lene: Som regel er der ikke ventetid, men det kan der dog godt være, hvis vi har travlt. Anette: Hvor mange sidder I da ved tasterne? Lene: Som regel er vi én, men der er et par stykker, der er klar som backup, hvis det vælter ind. Anette: Hvor mange bruger chatten? Lene: I sidste uge var der 300, og det stiger hele tiden. Anette: Kan du svare på alt, folk spørger om? Lene: Ikke det hele. Men så får jeg en kollega til at ringe tilbage. Eller vi sender en mail. Anette: Hvad spørger folk så om? Lene: Dagpenge, feriedagpenge osv. Mange vil gerne melde sig ind. Men det er meget bredt, kun fantasien sætter grænser! Anette: Hvis jeg nu spørger, om du kan se, om jeg har feriedagpenge til gode, kan du så se det? Lene: Ja, lige et øjeblik Du har ikke optjent feriedagpenge hos os. Anette: Det ville også ha overrasket mig. Lene: Det var da et forsøg værd... Anette: Hvordan er det at kommunikere med folk på den her måde? Lene: Det er en fantastisk dejlig måde. Mange kunder synes, det er fedt. Anette: Tak for chatten. Nemt og hurtigt 35-årige Susanne Finseth fra Horsens, der lige nu er på barsel, er ledig, når orloven slutter. I den forbindelse havde hun nogle spørgsmål til Kristelig A-kasse og valgte at bruge chatten. - Jeg synes, det er en nem og hurtig kontakt. Lidt mere uforpligtende, siger hun. - Jeg fik svar på nogle af mine spørgsmål på chatten. Men det var lidt for indviklet til at klare på stedet, så jeg fik en mail lidt senere med det hele. Sådan gør du: Gå ind på krifa.dk/chat eller klik på chat-ikonet nederst på forsiden af krifa.dk. Her udfylder du en kort formular med navn, telefonnummer og evt. cpr-nummer, så starter chatten. JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 3
FYRET Jeg var jo bare gravid Om fredagen fortalte Camilla, at hun var gravid. Mandag morgen blev hun fyret. 4 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
FYRET " " Jeg havde følelsen af, at jeg var vellidt, selvom min graviditet nok ville give min arbejdsgiver noget besvær Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Foto: Highlight Camilla Johansen var som beklædningsdesigner godt i gang med arbejdet på en ny kollektion, da hun til sin overraskelse fandt ud af, at hun var gravid. - Jeg var glad for det. Min mand og jeg syntes, at et barn var en fantastisk kostbar gave, vi ikke ville vælge fra. Men hvordan ville min arbejdsgiver reagere? Jeg var jo næsten lige begyndt i jobbet, beretter Camilla, der blandt andet har arbejdet for Hummel og for et firma i Indien, inden hun fik jobbet hos et tøjfirma i Jylland. Her skulle hun designe tøj og lave forskellige kollektioner. - Jeg følte mig godt modtaget og blev sat ind i de forskellige arbejdsgange, der var med kollektionerne. Det var et dejligt sted med søde kolleger. Chefens reaktion På arbejdet var Camillas prøvetid imidlertid ved at udløbe. Derfor skulle det være nu, hun fortalte til sin arbejdsplads, at hun var gravid. - Jeg havde følelsen af, at jeg var vellidt, selvom min graviditet nok ville give min arbejdsgiver noget besvær. Så en fredag eftermiddag fortalte jeg min HR chef, som var bror til direktøren og ejeren af virksomheden, at jeg er gravid. Camilla fik en god snak med HR chefen, selvom hun fornemmede, at der mellem linjerne blev sagt, at det ikke var den bedste besked, hun kunne give til virksomheden. - Men det finder vi ud af, sagde han, ønskede mig tillykke og bekræftede, at han ville give beskeden videre til direktøren, som denne fredag var bortrejst. - Jeg var lettet. Da jeg kom hjem, sendte jeg HR chefen en mail, hvor jeg bekræftede mødet, hvor jeg havde fortalt, at jeg var gravid. Jeg bad ham samtidig igen om at give beskeden videre til direktøren snarest muligt. Fyret mandag morgen Mandag morgen møder Camilla på arbejde. Men inden hun når hen på sin plads, bliver hun bedt om at komme med ind på chefens kontor. - Jeg får at vide, at man vil afskedige mig, da jeg ikke er dygtig nok. Det kommer virkelig bag på mig. For det har de aldrig nævnt. Jeg spørger, om det har noget med min graviditet at gøre. Det har det ikke. - Jeg blev derefter bedt om at pakke mine ting og eskorteret ud af virksomheden uden mulighed for at tale med mine kolleger. Jeg var chokeret og følte, at jeg nærmest var blevet bortvist. Fat i fagforeningen Camilla tog hjem og ringede med det samme til fagforeningen. - Det første, jeg skulle, var at kontakte min arbejdsgiver for at finde ud af, om jeg skulle møde på arbejde i min opsigelsesperiode. Da jeg ikke kunne komme igennem til direktøren, skrev jeg i stedet en venlig og imødekommende e-mail til både HR chefen og direktøren. Jeg fik herefter en harsk e-mail tilbage fra direktøren. Han afviste, at min opsigelse havde noget med min graviditet at gøre, og at jeg udmærket var klar over, at det var fordi jeg ikke var dygtig nok. Jeg skulle ikke møde på arbejde igen, og man havde overholdt alle regler. Tonen var meget skarp, selvom jeg havde skrevet venligt og imødekommende. Han skrev ordret, at han mente, at jeg udelukkende sendte ham en e-mail for at tiltuske mig uberettiget løn. Der er noget helt galt, tænkte jeg og bad fagforeningen hjælpe mig videre. - Det var grimt, den måde jeg var kommet af sted på. For vidste mine kolleger, hvorfor jeg var stoppet. Hvad tænkte de om mig? Jeg var jo bare gravid. (fortsættes næste side) JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 5
FYRET Glæde? Både og Sagen påvirkede selvfølgelig også Camillas glæde over at skulle have et barn. - Jeg mistede mit arbejde, men jeg var samtidig glad for at være gravid. Men det ville være svært at gå ud at finde nyt job i den periode, der fulgte efter min fyring. Hvis jeg sagde, at jeg var gravid, fik jeg ikke noget arbejde. Sagde jeg det ikke, kunne jeg havne i samme situation igen. Usandhederne Camillas opsigelse blev til en sag, der kom i byretten. Og her blev hun klar over, hvor forskelligt en situation kan opleves. - Den opsigelse, jeg fik om manda- gen, var dateret til om fredagen. Min arbejdsgiver påstod, at det var planen, at jeg skulle have haft den om fredagen, og det var et tilfælde, at jeg først fik den mandag. På et tidspunkt mente min arbejdsgiver, at vi aldrig havde holdt et møde den fredag. Den forklaring blev senere lavet om til, at det var en samtale, vi havde haft over en øl ved den almindelige fredagsbar. Da jeg kunne bevise, at vi havde holdt mødet på chefens kontor, lavede de forklaringen om til, at HR chefen slet ikke var den rigtige at give besked til i direktørens fravær, selvom denne ved et fællesmøde havde fortalt medarbejderne, at det var ham, man skulle gå til med personaleforhold. Det blev bl.a. modbevist i retten, da det kunne påvises, at han flere steder stod opført som adm. direktør i firmaet med HR som et af sine ansvarsområder. - De påstod også, at HR chefen ikke havde givet besked til direktøren, som derfor ikke vidste, at jeg var gravid, da opsigelsen blev givet. Men det kom frem, at HR chefen havde haft telefonisk kontakt med direktøren om vores møde om søndagen, altså inden jeg fik opsigelsen. Det på trods af, at direktøren under sit vidneudsagn påstod, at han ingen kontakt havde haft med HR chefen før opsigelsen mandag. Loven overtrådt Kristelig Fagforening mente, at Camillas arbejdsgiver havde overtrådt ligebehandlingsloven ved at fyre hende og krævede ni måneders løn i godtgørelse. Byretten kom frem til, at Camilla skulle have fire måneders løn. Blandt andet fordi hun i forvejen havde modtaget to måneders løn i opsigelsesperioden. - Jeg har rettens ord for, at jeg ikke har gjort noget forkert. Men jeg anker dommen til landsretten, da jeg mener, jeg er berettiget til mindst seks måneder. De har helt klart fyret mig, fordi jeg var gravid. Jeg har fået stor hjælp fra fagforeningen. Uden dem havde jeg ikke kunnet løfte sagen. For det er en meget lang proces, siger Camilla, der nu venter på landsrettens afgørelse, nu næsten to år efter, at sagen begyndte. En ny prioritering Sagen har ikke fået Camilla til at tvivle på sine evner som beklædningsdesigner. - Jeg har min faglighed i behold, selvom jeg tvivler lidt på branchen. Den er hård, og der er mange om bud- det. Ofte er der lange arbejdsdage og dårlige løn- og arbejdsforhold. - Levi, der snart er to år, var virkelig den bedste gave. Når jeg kigger på ham, ved jeg, at jeg gjorde det rigtige ved ikke at vælge ham fra, udeluk- kende fordi jeg havde startet et nyt arbejde på et uheldigt tidspunkt. Så derfor fik Levi også en lillebror meget hurtigt efter, beretter Camilla stolt. Hun er lige nu på barsel fra et 8-16 job. Og på den arbejdsplads blev hendes graviditet modtaget på en helt ander- ledes positiv og forstående måde fra både ledelse og kolleger. - Min mand og jeg har valgt, at vi prioriterer min tid mere hos vores børn, selvom det kan betyde, at jeg ikke får brugt min uddannelse. Men vi har jo ikke fået børn for at få en au-pair pige til at passe dem. Det siger loven En arbejdsgiver må ikke fyre en medarbejder, fordi medarbejderen er blevet gravid eller ønsker at udnytte sin ret til barselsorlov/fædreorlov. En medarbejder må altså ikke siges op med den reelle begrundelse, at hun er gravid. Det er ikke umuligt for en arbejdsgiver at opsige en gravid/barslende medarbejder. Men det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at det ikke skyldes graviditeten/barselsorloven, hvilket i praksis har vist sig meget svært. 6 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
SYNSPUNKT Det skal derfor være min store læring i disse VM-tider: At vi ikke kun viser følelser, når der er fodbold i tv, men i hverdagen over for familien og dem, vi omgås i dagligdagen. Fodbold kan fortælle os, at det er vigtigt at vise følelser Tekst: landsfomand for Kristelig Fagbevægelse Søren Fibiger Olesen Foto: Lars Stig Madsen VM i fodbold er over os, men interessen for det er forskellig. Tænk at 11 mænd i farvede trøjer gider at spurte rundt efter en bold og så i sådan en varme, mener nogle. Andre tænker: Det er fascinerende at opleve boldkunst på et højt niveau. Personligt ser jeg gerne et par gode kampe og ikke mindst, når Danmarks landshold er involveret. Jeg er ikke fanatisk og river ikke håret af mig selv (hvis jeg kunne), hvis jeg går glip af en kamp. Fascination og følelser Når jeg rives med af en god landskamp, så er det fascinationen af Bendners tekniske og fysiske kvaliteter, Thomas Sørensens mange gode redninger, holdets fight og Olsens taktiske overblik. Men det er mere end det. Når det virkelig risler koldt ned ad ryggen, eller jeg farer op af stolen ved scoringen til 1-0, så er fodbold mere end bare fysik eller teknik. Det er følelser! Begejstring og fællesskab Fodbold gør mig begejstret! Fodbold er fællesskab, nationalfølelse og sammenhold! Fodbold skaber glæde og desværre også til tider gråd. Fodbold kan få mennesker til at svæve i sejrsrus og få voksne mænd til at græde, når favoritholdet har tabt. Hele følelsesregistret kan komme i brug i ekstrem grad. Følelser gør indtryk Lad os forlade fodbolden. Følelser er en fantastisk opfindelse. Tænk hvis ikke man kunne føle kærligheden, glæden, begejstringen. Det ville være tomt og koldt. Følelser er en stor del af det at være levende. Følelser sætter spor og gør indtryk på de mennesker, vi møder. Vis følelser i hverdagen Det skal derfor være min store læring i disse VM-tider: At vi giver udtryk for følelser, viser følelser, ikke kun når der er fodbold i tv, men i hverdagen over for familien og dem, vi omgås i dagligdagen. Følelser gør en forskel Også på arbejdspladsen skal der vises følelser. Der er kæmpe forskel både hos chefen, kollegaen og hos en selv, alt efter om vi har arbejdsglæde, engagement og begejstring ind over vores arbejde. At vise følelser er ret menneskeligt også for os han-mennesker. God kamp! kr synspu n kt fa
SLADDER "Sladder er som regel udtryk for nysgerrighed, omsorg og behov for at forstå andre personer" Alle skal lære at sladre Hvad er sladder? Hvem sladrer? Hvad sladres der om? Og hvorfor sladrer man? Af Krista Blaabjerg, krb@krifa.dk - Mænd mener ikke, at de sladrer. De mener, at de blot udveksler informationer og lægger planer. Men det passer ikke. Alle sladrer, og vi gør det i alle vores relationer. Det siger Einar Baldursson, som er leder af center for arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet. Han fortæller, at sladder er til for at skabe sammenhold på arbejdspladsen, og at den udgør 40 procent af al tale. Sladderens natur - Sladder er et toptunet system til at viderebringe komplekse informationer om dem, der ikke er til stede. Sådan beskriver Einar Baldursson sladder. Og det er langt fra fordommen om, at de, som sladrer, er nogle, som ikke har bedre at tage sig til. - Ondskabsfuld sladder fylder i virkeligheden meget lidt. I sladderen fortæller vi historier om personer og personlige relationer. Vi skal derfor væk fra den mandlige illusion om sladder som noget negativt. Sladderen er med til at menneskeliggøre andre og giver os indsigt i andre menneskers måder at tænke og handle på. Og der skal en vis social forståelse til for at kunne finde ud af at sladre. - Som psykolog ved jeg, at det centrale i terapi i virkeligheden er sladder! Vi taler jo om en masse mennesker, som ikke er til stede, men vi gør det, for at den, som er i terapi, skal komme videre i livet. Sladder er vigtigt for at få styr på, hvem man er som person og som gruppe. Sladder er blevet vigtigere - Måden, vi arbejder på, har ændret sig. I dag har vi meget brug for relationer til leder og kollegaer for at udføre vores arbejde. Det er ikke altid nok at lave et bestemt stykke arbejde hurtigst muligt. Nogle mennesker fungerer godt med mange relationer, mens andre oplever, at det er meget svært. Og det bliver vi nødt til at forholde os til, hvis vi ikke skal miste de kollegaer, som ikke er så gode til at sladre. En dårlig sladrer kan have helt andre 8 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
SLADDER unikke kompetencer. Men alle kan og skal lære at sladre! Selvom Einar Baldursson ser positivt på sladder, så påpeger han, at det er vigtigt at invitere de mindre sladrende ind i sladderen. - Hvis man står uden for sladrefællesskaberne på arbejdspladsen, så danner man let myter om, hvad der sladres om. Man tror, at det handler om én selv, og at det er meget negativt, hvad der bliver sagt. Men sådan behøver det slet ikke være, for sladder er som regel udtryk for nysgerrighed, omsorg og behov for at forstå andre personer. Og vi gider slet ikke sladre om dem, som vi er ligeglade med! Sladderekspertens gode råd: 1. Øv dig i at sladre. Hvis du ikke selv kan finde på noget, så læs SE & HØR og fortæl andre om det, du har læst. Så er du i gang! 2. Vær fremadrettet i din sladder. Det vil sige, at det, du sladrer om, skal være med til at gøre det lettere for dig og andre at forandre ting til det bedre. 3. Hjælp dem, som er dårlige til at sladre, til at komme med i samtalen ved at spørge dem om deres job, sociale relationer og hverdagsting. Fx kan du begynde med at spørge til havearbejde! 4. Drøft med dine kollegaer, hvad der er god sladder. Er der nogle principper for sladder, som er god og kærlig? 5. Glæd dig over, hvis du er genstand for sladder, og at du hører sladder. Det betyder, at du er accepteret og en del af fællesskabet. "Lederen har ansvar for, at medarbejderne får opbygget stærke relationer til hinanden." Lederen skal stoppe den onde sladder Af Krista Blaabjerg, krb@krifa.dk Hafdis Thorsteinsdottir er direktør hos Center for Ledelse og mener, at der er to forskellige typer sladder: Den uskyldige og den mere alvorlige. God og dårlig sladder - Den uskyldige sladder er dagligdags snak, hvor man udveksler historier ofte i en humoristisk form og uden, at den omtalte person bliver hængt ud. Det er den måde, mennesker kategoriserer hinanden på. Den alvorlige sladder er, når man diskuterer en bestemt person i negative vendinger i stedet for, at man taler direkte med vedkommende. Pludselig løber der rygter rundt på arbejdspladsen om en person, som ikke har haft mulighed for at forholde sig til sladderen. - Alle kan komme til at sige noget dårligt om en kollega i øjeblikkets irritation, siger Hafdis Thorsteinsdottir. - Det er ikke så slemt endda, det er først alvorligt, når en dårlig omtale bliver til et sladdertema, som går igen og igen. Men det sker faktisk hurtigt! Der skal ikke mere til end et par gentagelser af sladder om den samme person over for kollegaerne. Og det kan man ikke være bekendt. Her skylder man sin kollega at gå direkte til vedkommende. - Der findes dog også en mellemting: Man kan have en fortrolig kollega, hvor man vender forskellige arbejdsmæssige emner. Den fortrolige snak mellem to kollegaer kan være et frirum, hvor man får luft for frustrationer og kommer videre. Det kan nogle gange handle om andre og er på sin vis sladder. Det springende punkt er imidlertid, at dialogen tager sigte på at få talt en sag igennem frem for at sætte en historie i omløb. Grænsen kan være hårfin. Men vi ved ofte med os selv, når vi befinder os på den forkerte side af den. Retningslinjer for sladder - Det er svært at lave firkantede regler for sladder, men på en arbejdsplads skal der være et godt miljø, hvor man kan lave sjov med hinanden. Lederen har ansvar for, at medarbejderne får opbygget stærke relationer til hinanden. Når man kender hinanden godt, så kan man lettere gå direkte til hinanden med det, hvis der er noget, man ikke forstår, eller som man er utilfreds med. - Når lederen hører sladder, så skal hun ikke bidrage til den, men gå til den person, som sladderen kommer fra. Lederen skal bede den, der sladrer, fremover at gå direkte til den person, der sladres om, eller til hende. Af og til skal lederen involveres ved fx at indkalde til et møde, hvor den, der sladrer, og den, der sladres om, får snakket ud. JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 9
SLADDER Jeg blev Sladder, mobning og intriger sendte Susanne væk fra jobbet Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Hvis jeg møder hende en mørk aften, så slår jeg hende ned! Sådan lød det i kaffestuen. Susanne krympede sig over at høre de andre sige sådan om en kollega. Det var selvfølgelig tomme trusler, men alligevel! Hun tog sig sammen og sagde noget om, at hun godt kunne li hende, som de andre sad og sladrede om. Men hun fik en kommentar direkte tilbage i synet om, at det var hendes problem, for de brød sig i hvert fald ikke om hende! Susanne Dam er glad for at have sin hund og sit lille landhus, mens hun bearbejder oplevelserne fra sin arbejdsplads Bagtalelser Susanne Dam, der bor i nærheden af Ribe, startede på fabrikken sidste efterår i pakkeriet på natholdet. Hun havde arbejdet samme sted for en del år siden, men nu var atmosfæren blevet dårligere, kunne hun mærke. - Vi arbejder i fire grupper, og den ene gruppe er nogle, som har været der meget længe, forklarer Susanne. Sladder på bloggen På krifa.dk satte vi sladder på dagsordenen på bloggen på forsiden. Her er nogle klip fra de kommentarer, der kom: Er lige nu sygemeldt fra en virksomhed, hvor negativ sladder ALTID har været et problem. Det bliver kun værre - og ingen vil hjælpe mig med at få det stoppet. Der er super meget sladder, hvor der er kvindelige medarbejdere. Jeg er ude for en situation, hvor det er en magtkamp, hvor dem, jeg arbejder med, sladrer og laver små hvide løgne for at køre de andre op imod hinanden. Der er meget sladder og brok i min kantine. Og den værste er faktisk min chef. Det er, som om hun skal have en, hun ikke kan lide, og som hun mener ikke gør sit arbejde godt nok. Jeg har været hendes syndebuk. Hver dag var der noget, jeg gjorde forkert. Hun tjekkede mit arbejde, og kastede tingene hen til mig, som hun mente, jeg havde glemt i køleskabet Hun vil nok sige, hun ikke bagtaler mig, og påstå, jeg ikke er til at holde ud. Men da hun også gør de samme ting mod en af fyrene på jobbet, og hun til mig sviner ham til hver dag - tja, så er jeg da ikke så dum at tro, at hun ikke gør det mod mig! Når man er syg, bliver der ikke spurgt til, om man har det godt. Og når andre er syge, så tvivler hun på, om de nu er syge. Jeg ville ønske, jeg kunne lukke af og ikke tage det personligt. Men desværre suger jeg andres følelser til mig, både gode og dårlige. Og der er mange dårlige. 10 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
SLADDER fuldstændig isoleret Hun behøver bare sige de, så er det klart, at det er dén gruppe, hun taler om. - Når der er pause, sidder de og bagtaler de andre, men når de kommer fra pause, snakker og pjatter de med dem, de lige har sladret om. Det er alt muligt, de kritiserer: Hvordan folk arbejder, og hvad de siger. Det synes jeg er forkert. Selv lederen bagtaler de. - En dag var der travlt, og så råbte de op om, at vi andre skulle arbejde på samme måde som dem. Der var en af dem, som kom over og blandede sig i, hvad vi lavede. Da jeg brokkede mig over det til hende, jeg sidder over for, gik hun lige over til dem og fortalte det videre. Nu er hun så deres kæledægge Susanne ser ud af vinduet i det lille landhus: - Det er også, fordi der kun er kvindfolk i pakkeriet. De skulle tage og ansætte nogle mænd, så ville stemningen blive anderledes. Ingen turde gøre noget Flere gange prøvede e Susanne at få nogle af sine nærmeste kolleger med til at klage til ledelsen, en, men der var ikke nogen, der turde. Alle var bange for den lille klike. På et tidspunkt blev der flyttet lidt rundt på grupperne for at bryde mønstret, men da en af dem blev flyttet, gik hun direkte til lederen, og så kom hun tilbage til sin gruppe. Op til jul havde Susanne en konflikt med en af dem, der havde råbt hende lige ind i hovedet over en eller anden fejl. Efter ferien bestemte hun sig for at tage skyklapper på og bare passe sit arbejde, men det var ikke nemt. - De åndede mig i nakken. Jeg blev fuldstændig isoleret, husker hun. En uge ind i januar gav hun op og sygemeldte sig. Hun har tidligere lidt af depressioner og var klar over, at hun måtte skåne sig selv. - Det kan godt mærkes på økonomien, at jeg kun får sygedagpenge. Jeg overvejede at starte igen, men min kæreste sagde, at det skulle jeg ikke, for jeg blev altid så sur og gal, når jeg havde været på arbejde. Så nu sætter jeg mit helbred øverst. Frisk luft Susanne brugte Kristelig Fagforening en del, da hun blev sygemeldt. Hun ville gerne have gjort noget ved pro- blemerne på arbejdspladsen, og der blev aftalt et trepartsmøde mellem hende, arbejdsgiveren og fagforeningen. Sammen med en af juristerne fra fagforeningen havde hun formuleret nogle krav, der skulle opfyldes for, at hun kunne vende tilbage. Men inden mødet blev til noget, fik hun et tilbud om arbejdsprøvning fra kommunen, og så orkede hun ikke alt det andet. - Så nu arbejder jeg i tre måneder på et lager med autodele, mest på lageret, men jeg skal også køre ud til kunderne. Jeg har fundet ud af, at jeg bedst kan arbejde sammen med mænd, for dem kan man pjatte med! Det her er et meget bedre job. Der er kundekontakt, og så er det dejligt at komme lidt ud og få frisk luft, fortæller hun med selvsikkerhed i stemmen og håber, at arbejdsprøvningen ender i et fast job. Bloggen udløste også en mail, hvor én skrev til redaktionen: Jeg blev ramt af en fødselsdepression. depression. Jeg gik desværre med den et år, før jeg fik bedt om hjælp. Jeg startede e på de, og der gik det helt galt for mig, så arbej- jeg blev sygemeldt. Og så startede tede deren ellers: Folk mente ikke, jeg fejlede slad- noget. Jeg ville helt sikkert blive fyret, når jeg kom tilbage. Jeg var ikke mel nok til at få et barn, og jeg var gam- bare blevet sygemeldt, fordi jeg ville fyres. Og det hjælper bestemt ikke en, der har det møgdårligt i forvejen, at skulle høre på alt det lort JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 11
SLADDER - I en holdsport får man det bedste frem i hinanden ved at presse hinanden lidt hele tiden - kræve lidt mere, siger Katrine Fruelund, der til dagligt spiller i Randers HK. Katrine Fruelund: Bland dig Nogle gange har man brug for, at de andre råber helt vildt af én. Tekst: Ove Klausen,ove@krifa.dk Foto: Hans Carstens - Når vi synes, en spiller har dovnet den lidt eller gjort et eller andet åndssvagt, snakker vi da om vedkommende og siger også ting, der ikke er så pæne. Men det duer ikke at gå og blive ved at trække det frem. - Hvis jeg har problemer med en spiller, har jeg lært at gå hen til vedkommende i stedet for at blive ved med at gå med det. For det bliver man tosset i hovedet af, siger Katrine Fruelund. Blander sig Katrine Fruelund oplever, at hun og hendes medspillere kun blander sig i det, hinanden laver, hvis det betyder noget for spillet, eller er pinligt for holdet. - Hvis du bliver spillet til og ikke griber en chance, får du at vide, at det skal du, for det er vigtigt for holdet. Når vi er ude sammen, blander vi os også, hvis der er nogle, der ikke opfører sig ordentligt. Men hvad man ellers gør - passer sin skole for eksempel - kan vi andre være ligeglade med. Ansvar for egen omsorg Man har selv et ansvar, hvis man vil, at andre skal blande sig med omsorg. - Vi kan selvfølgelig se, når en af os ikke har det godt. Så er der nogle, der er der for dem, mens andre ikke er det. Men man skal også selv melde ud, hvis man vil, at andre skal blande sig. At være et team behøver ikke at være ensbetydende med, at alle har et tæt fællesskab med hinanden. - Det er selvfølgelig uheldigt, når der er nogle, der ikke kan sammen. For vi er jo et hold. Men jeg har lært, at selv om vi er et hold, behøver vi ikke kunne sidde og drikke kaffe med hinanden alle sammen. Men vi skal kunne acceptere hinanden. Okay at råbe af hinanden Det er i orden at råbe af hinanden, ja, det kan være positivt. - Når det virkelig gælder ude på banen, er det sekunder, der er afgørende. Der skal man kunne sige noget til hinanden, og man skal kunne tage imod fra de andre. Men vi gør meget ud af at sige til hinanden, at det ikke er, fordi vi ikke kan lide hinanden. 12 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
SLADDER ikke udenom Det kan endda være positivt at blive råbt af: - Jeg har været ude for, at nogle er kommet ind på banen og har sagt du bliver nødt til at råbe helt vildt af mig. Da jeg spillede i Viborg, havde jeg det sådan med Lotte Kiærskou og Rikke Skov, at vi virkelig råbte af hinanden og kunne gøre det, uden der var noget bagefter. Skal altid yde noget Kontante krav må man finde sig i. - Du kan ikke blive ved at bære over med en andens svaghed og bare sige kom igen. Når man spiller på et højt niveau, er det nogle gange hårdt. Kan man ikke tage det, er der ikke noget at gøre ved det. Så må man snakke om det efter kampen. Selv når man har en off day, må man yde noget til holdet. - Det er okay, at du har en off day, men ikke at du bare sætter dig hen og lader de andre klare skansen. Du må byde ind med det, du kan. Også selvom du sidder ude på bænken. Så må du komme med noget gejst derudefra. Endelig hører det med til et godt team, at man kender og accepterer rollefordelingen. - Det er vigtigt med en klar rollefordeling, så man ved, hvor hinanden er. Ikke sådan, at man ikke kan rykke rundt, men når man har en bestemt rolle, kan det ikke hjælpe noget at læne sig tilbage. Så skal man være aktiv i den rolle. Vær krævende og givende Krav, konstruktiv kritik og tilbud om hjælp er vejen frem til at få det bedste ud af hinanden. - Man får det bedste frem i hinanden ved at presse hinanden lidt hele tiden - kræve lidt mere. Det her med, at det går nok og der er nok andre, der tager et ansvar, hjælper ikke. Alle skal byde ind. - Man kan også give konstruktiv kritik: Hvis du gør sådan, eller hvis du gør det for mig, ville det være perfekt. Og man kan hjælpe andre ved at spørge, hvad man kan gøre for dem. Det gode miks Et godt hold er et miks af erfarne og uerfarne. - De erfarne ved, hvad man skal i pressede situationer. Men de unge har mere gåpåmod og ingen grænser for, hvad man kan. Det kan man lære af som en erfaren spiller, der måske kører lidt i det samme. Mindre snak, mere handling En nedtur kan let føre til for meget snak uden udvej. - Nogle gange kan man snakke et problem kæmpe stort eller blive ved at træde rundt i den samme mølle uden at komme videre. Jeg tror, det ofte er bedre at få tankerne væk fra problemet ved at lave noget helt andet - noget, som slet ikke har med håndbold at gøre. Katrine Fruelund Har vundet DM i håndbold fire gange, OL-guld to gange og EM én gang Nærmer sig 200 landskampe Har tidligere spillet i Viborg HK og HC Leipzig Spiller i Randers HK, som Kristelig Fagbevægelse er sponsor for Kontingentet stiger på grund af højere ledighed Flere ledige giver ekstra arbejde i Kristelig A-kasse. Selvom der i 2010 var budgetteret med en stigning i ledigheden, så er der hen over vinteren kommet flere ledige end forventet. Derfor er det nødvendigt, at kontingentet til a-kassen stiger med 10 kr. om måneden fra 1. juli. Sikrer god service - Som kunde hos os skal man kunne få god og hurtig service. Man skal kunne regne med, at dagpengene står på kontoen til tiden, og at man får effektiv hjælp til hurtigt at komme i arbejde igen. Derfor må vi desværre sætte kontingentet op. Men da kontingentet kan trækkes fra i skat, er den reelle stigning mindre end 10 kr. om måneden, understreger Søren Fibiger Olesen, der er landsformand for Kristelig Fagbevægelse. Stadig billig - Selvom kontingentet stiger, har vores kunder stadig en god forsikring til en af markedets laveste priser. Blandt andet, fordi flere af vores konkurrenter også har sat prisen op på grund af ledigheden. Men det er også, fordi hele kontingentet til Kristelig Fagbevægelse fremover kan trækkes fra i skat, mens en ny lovændring begrænser fradragsmuligheden for de dyre fagforeninger, siger Søren Fibiger Olesen. Kvartalsbetaling Hvis man i dag betaler sit kontingent hver måned, kan man i øvrigt spare 15 kr. om måneden ved at skifte til kvartalsbetaling. Det gør man på krifa. dk/kvartal. - Selvom kontingentet stiger, har vores kunder stadig en god forsikring til en af markedets laveste priser, siger Søren Fibiger Olesen JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 13
MIN ARBEJDSPLADS Sidste år var beredskabet standby ved 13 akutte udkald, hvor brandmændene i løbet af ét minut skulle være klar til at køre ud af garagen. Mere end bare brandmand Det er sjældent, der er brug for katastrofeberedskabet i Billund Lufthavn. Så dagen bliver fyldt med mange andre opgaver for den faste stab af brandmænd. Det uventede er dog det sjoveste, fortæller Michael Klemmensen Tekst: Vivian A. Voldgaard Foto: Jesper Voldgaard Der er fredeligt i Billund Lufthavn. Men det er blot et spørgsmål om minutter, før det næste fly sætter hjulene på jorden. - KLM lander inden for det næste halve minut, siger Michael Klemmensen og kigger rutineret på sit ur. Og han har ret. Øjeblikke senere bryder en brølende flymotor stilheden. Som fast del af brandmandsstyrken i lufthavnen kan han start- og landingstiderne i hovedet. For det er, når flyene lander og letter, at spændingen er på sit højeste. - Et kvarter før et fly lander og et kvarter efter, at det er lettet, skal vi være klar til at rykke ud. Men selv om vi skal være her, håber vi jo aldrig, at der for alvor bliver brug for os, siger han. Når han er en del af det daglige akutberedskab, opholder han sig i den særlige vagtstue, som lufthavnen har indrettet til brandmændene. Beredskabet er på fem mand og en redningsleder. Brandmændene må kun færdes inden for et afgrænset område, så de er klar til at rykke ud, hvis der bliver brug for dem. - Hvis alarmen går, skal den første brandbil være ude af garagen i løbet af ét minut. Derfor er det selvfølgelig begrænset, hvad vi kan lave, når vi har den vagt. Vi har fjernsyn og computer til rådighed, og det er faktisk også akut- 14 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
MIN ARBEJDSPLADS "Det er hårdt for kroppen at arbejde i lufthavnen, men der bliver passet godt på personalet" beredskabet, der skal sørge for at vaske vores tøj. Så vi har også en vaskemaskine i rummet inde bagved, fortæller han grinende. Håber på det bedste Michael Klemmensen, der er medlem i Kristelig Fagbevægelse, har været brandmand i Billund Lufthavn de seneste syv år. Tidligere var han Falckredder i Århus, hvor udrykninger med både ambulance og brandbil var dagligdag. Og selv om livet i en lufthavn kan virke stille sammenlignet med et udrykningsliv på landevejen, er det ikke tilfældet, fastslår han: - Det er enormt spændende at arbejde her, og man kan mærke adrenalinen, når der sker noget uventet. Man har selvfølgelig altid et ønske om, at ens kompetencer bliver brugt, men her er det lidt anderledes. Hvis der sker noget, kan vi kun håbe på, at det bliver med en tom flyver, for omfanget af en katastrofe vil jo oftest være forfærdelig, hvis det for alvor går galt. I alt er der omkring 45 brandmænd ansat i Billund Lufthavn. Når vagtplanen ikke står på akutberedskab, er der masser af andre opgaver, som også hører med til jobbet. Dels er der afprøvning af al brandmateriellet. Det skal gøres hver eneste dag, og flyselskaberne kræver dokumentation for, at det hele virker, som det skal. Dels er det lufthavnens brandstyrke, der også er ansvarlig for at yde førstehjælp i lufthavnen. Sidste år var der bud efter den form for udrykning 88 gange. Derudover er det redningslederen, der hver dag skal tjekke, at hegnet omkring hele lufthavnen er intakt, og skyde de fugle, der måtte have forvildet sig ind på lufthavnens område. - Det kan være farligt, hvis en stor fugl bliver suget ind i en flymotor, så derfor er det et krav, at redningslederen har jagttegn, fortæller Michael Klemmensen. Kroppen bliver slidt Brandmændene i Billund Lufthavn er en fast del af det team, som håndterer de årligt 2,5 mio. passagerers bagage. Og det kan være en hård omgang for kroppen: - I gennemsnit løfter vi 500-600 kilo bagage i timen, men det fordeler sig jo sjældent jævnt over døgnet, så i sommersæsonen, hvor her er tæt trafik, kan vi komme op på at have fat i 10-12 tons bagage i løbet af en vagt. Når Michael Klemmensen møder ind på en vagt, er den oftest på 10 eller 12 timer. Det betyder, at han er godt træt, når han har fri. Til gengæld arbejder han tit kun tre dage i træk, hvorefter han har fri lige så mange dage. - Jeg kan godt lide at arbejde om aftenen og om natten, og det er også okay med de lange vagter. Jeg nyder at have fri på hverdage, når de fleste andre mennesker er på arbejde, så de skiftende vagter passer mig rigtigt godt, siger han. Det er hårdt for kroppen at arbejde i lufthavnen, erkender Michael Klemmensen. Men der bliver passet godt på personalet. Fitness-lokalet med alt i moderne motionsudstyr er til fri afbenyttelse, og der er tilknyttet både fysioterapeut og massør, som de ansatte kan booke tid hos. Den læge, som lufthavnen tilkalder, når passagerer får akut brug for hjælp, tjekker også jævnligt helbredstilstanden hos den faste stab. - Personligt fejler jeg ikke noget, men der er flere kolleger, der døjer med forskellige fysiske problemer. Jeg er vant til at bruge min krop, så indtil videre holder jeg ved. Der er så mange fordele og spændende ting ved det her job, at jeg ikke uden videre vil skifte det ud med noget andet, fastslår han. At slæbe kufferter er en fast del af brandmændenes job i Billund Lufthavn. Om sommeren kan en brandmand flytte 10-12 tons bagage i løbet af en vagt. JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 15
GODE RÅD TIL FERIEN Sådan klarer du at holde ferie med familien! Bliver ferien et tiltrængt frirum, hvor familien kommer tættere på hinanden? Eller bliver den ét stort kaos, hvor det hele er ved at falde fra hinanden? Tekst: Par- og psykoterapeut Steen Kruse Det er næsten ikke til at huske, at vi for bare tre måneder siden havde den koldeste og mest snefyldte vinter i mands minde. Nu står den på sol og sommer. Grill og rødvin. Lange lune aftner på terrassen. I de fleste familier har der været familieråd om, hvordan ferien skal holdes, og hvor den skal gå hen. I dag lever mange af os i et højt tempo. Når vi har et fortravlet hverdagsliv, ser vi selvfølgelig hen til ferien med meget høje forventninger. Forventninger, der udmønter sig i, at vi lægger planer og glæder os. De fleste kender nok den skuffelse, der samtidig ligger og lurer i kølvandet på de høje forventninger. Når tingene ikke bliver, som vi havde håbet, når sommeren ikke blev solrig og varm, når stemningen på ferieturen ikke blev så god, når konflikterne i parforholdet viser sig også at tage med på ferie, så kan vi komme til at føle, at ferietiden slet ikke blev til det, vi satte os op efter. Når forventningerne er højest, er risikoen for, at de ikke bliver indfriet, også stor. Netop i ferietiden oplever mange, at ferien ikke jager den dårlige stemning væk, sådan som man havde håbet. Den viser sig også dér! Gode råd inden ferien Afstem forventningerne. Tal konkret om, hvad I hver især ønsker med ferien. Nogle vil opleve en masse, andre vil gerne bare slappe af med bøger og hjemmehygge. Aftal eventuelt, hvad I gør sammen, og hvad I gør hver for sig. Måske har I så forskellige ønsker og behov, at det er en god idé også at lave noget hver for sig. Tag stilling til, hvor meget du vil holde dig fra arbejdet. For nogle er det svært at gå på ferie. Svært at lade arbejdet ligge og bare holde fri. Hvis det er tvingende nødvendigt at holde dig orienteret, så aftal på forhånd med din partner, under hvilke omstændigheder du lige sidder lidt på kontoret. Overvej grundigt, hvor mange ting I samtidig lige skal ordne såsom at male hus, bygge carport osv. Nogle gange bliver ferien til en slags arbejdslejr, og man får ikke holdt ordentligt fri. Forstå, at det er sundt og godt for dit helbred, at du engang imellem kommer helt ned i aktivitetsniveau. At du anerkender behovet for at hvile og slappe af. Overvej, hvad både du selv og hele familien har brug for netop i år. Er der ét af børnene, der har brug for noget særligt en ekstra oplevelse, der kan bringe ny samhørighed? Eller har parforholdet brug for at blive prioriteret, så mor og far får et par dage helt for sig selv? Gør noget sammen alle sammen. Noget, I ikke plejer. Noget, der udfordrer. Til hverdag har de forskellige medlemmer i familien ofte hver deres gøremål og interesser. Derfor er det netop godt i ferien at vælge at lave noget sammen. Rigtig god sommerferie. 16 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
HJÆLP TIL ANSØGNINGEN Hal et super CV i land! Hvor meget skal der egentlig til for at lave et CV, der får dig tættere på jobsamtalen? Tekst: Uddannelseskonsulent Henri Hummelmose Brorson, hhb@krifa.dk Egentlig er det ret enkelt at lave et CV. Du skal på en overskuelig måde vise, hvem du er, hvad du har lavet og lært, og hvad du har fået ud af det. Der er nogle få grundregler, du skal gå ud fra: Jobnet-cv nej tak Send aldrig CV et fra Jobnet.dk ud til arbejdsgivere. I langt de fleste tilfælde bliver du siet fra, da et CV lige som ansøgningen, skal være et personligt produkt målrettet den konkrete stilling. Det er CV et på Jobnet.dk ikke. Skriv målrettet Du skal rette dit CV til, så det passer til det konkrete stillingsopslag. Det behøver ikke at være meget, hvis du har søgt en lignende stilling før. Men du skal tilpasse ordlyden og vægtlægningen, så det matcher det, som virksomheden efterspørger. Resumé Lav et resumé i starten af dit CV. CV er er ofte ret lange, og arbejdsgiveren har typisk mange af slagsen, som han/ hun skal igennem. Hjælp derfor din kommende arbejdsgiver ved i indledningen at fremhæve dine tre bedste kort på hånden i forhold til at komme til samtale. Opgaver Skriv, hvad du lavede i de forskellige job. En overskrift siger ikke meget. Derfor er det ikke nok at skrive, at du f.eks. var sælger i tre år. Du skal nævne, hvad dine hovedopgaver og mest bemærkelsesværdige resultater var. Også gerne noget om, hvorfor det kvalificerer dig til den stilling, som du søger. Har du haft mange stillinger gennem årene, så skal du ikke skrive lige meget om alle. Vælg dem ud, der giver mest mening i forhold til det job, du søger. Orden Stil CV et pænt og overskueligt op. Det gør meget, når man læser CV et, at det er stillet godt op på siden, så man hurtigt kan overskue det. Vær ikke bange for at fremhæve noget, du gerne vil bliver set. Bløde ting Husk at nævne de bløde sider. Hvis du er træner i fodboldklubben eller lignende, er det vigtigt at nævne. Det er med til at definere dig som person, og ofte er det de små ting, der i sidste ende afgør, hvem der får jobbet. F.eks. hørte jeg for nylig om en arbejdsgiver, der vaklede mellem to ansøgere. De var lige kvalificerede. Han valgte den ene, fordi hun var frivillig besøgsven. Hvis du bruger disse grundlæggende regler, så får du et godt CV, der kan hjælpe med at få dig til samtale. Jamen, bliver det så ikke et meget langt CV? Jo, det bliver vel omkring 2-4 A4-sider, men det gør ikke noget. Det er standardlængden. Efter et godt resumé i starten af ansøgningen, sluger den kommende arbejdsgiver sultent resten! Held og lykke ved tastaturet. JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 17
I JOB IGEN Se lysere på din Det kan være svært at se lyst på jobsøgningen, når alle hele tiden kommer med gode råd og al snak drejer sig om det ene: at finde job Tekst og foto: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk -Åh, nej, bare de nu ikke begynder at spørge, om jeg har fået et job. De ved jo, jeg søger og søger alt det, jeg kan. Nej, jeg tror, jeg bliver hjemme i aften. Jeg orker ikke at snakke om det. Indledningen på artiklen er opfundet til lejligheden. Men citatet er ikke grebet ud af luften. For jo længere tid du er uden job, jo mere risikerer du at blive isoleret fra dit netværk og dine omgivelser. Bodil Damkjær fra firmaet Jobmaker A/S i København er cand. phil. og har siden 1997 arbejdet professionelt med karriererådgivning og jobsøgning. Hun oplever ledige, der fortæller, hvor svært de har det med hele tiden at skulle svare på, om de har fået job. Det var jo venligt ment - Min erfaring siger, at jo længere tid du er ledig, jo større er risikoen for at du isolerer dig, lægger Bodil Damkjær ud og fortsætter: - Vi er ofte meget resultatorienterede i vores måde at tale med hinanden på. Og når vi mødes, spørger vi ind til den anden. Og søger den anden job, spørger vi høfligt og interesseret til, hvordan det går med det. I bund og grund ønsker vi det bedste for de mennesker, vi kender og omgås. Men ubevidst spørger vi her samtidig til den andens manglende evne til at finde job. Forskel på mænd og kvinder Mænd og kvinder reagerer forskelligt på at stå uden job. - På vej hjem fra en opsigelse kan en mand ringe til tre forretningsforbindelser. Men de glemmer at trække vejret. De kan have svært ved at styre deres følelser og kanaliserer deres vrede over opsigelsen ud mod andre. Den måde at reagere på kan ødelægge mange netværk og relationer. Kvinder derimod kan måske gå i 14 dage, inden de fortæller deres netværk om opsigelsen. - Gennem min rådgivning vil jeg give de ledige mulighed for at se dem selv i et mere positivt lys. På den måde får de overskud til at tage beslutninger, der er rigtige for dem selv, siger Bodil Damkjær. 18 KRIFA MAGASINET JUNI 2010 Få dig et projekt Men hvad skal der så til for, at man som ledig kommer videre og ikke isolerer sig, fordi man står uden job? Bodil Damkjær siger: - At være arbejdsløs er en grim situation at være i. Derfor er et af mine råd, at du skal finde dig et projekt, der giver dig glæde i livet. Noget der lykkes for dig, noget du for eksempel altid har drømt om: Spille skak, ro i kajak eller at skrive. Og ikke mindst: Som du kan tale med dit
I JOB IGEN jobsøgning netværk om. Det vil ikke forhindre dig i at søge job. Men det vil give en balance og et samtaleemne i dit netværk, så det hele ikke kommer til at dreje sig om din jobsøgning. Din egen chef Bodil Damkjær påpeger, at man som ledig ikke har en chef, der følger en, og som man kan tale trivsel med. - Mange har det bedst med at have en chef at tale med om, hvad de skal gøre, og hvornår de skal gøre det. Som arbejdsløs har man a-kassen og dem, man kalder anden aktør, der skal hjælpe en i job. De er også vældig gode, hvis de se deres rolle som nogle, der får den ledige til at vokse og sender dem ud ad døren med energi. De skal motivere og udvikle og skabe trygge rammer for den ledige at handle inden for. Bodil Damkjærs erfaring er, at mange ledige inden tre uger efter deres opsigelse får tilbudt et job. - Men de fleste siger nej til det. For de er ikke klar til det. Senere finder de ud af, at de burde have sagt ja. Mange kvinder finder ofte job gennem deres netværk, hvor veninderne sender stillingsopslag. Et råd er også at søge ind i et netværk med andre arbejdsløse og i erhvervsnetværk, hvor man er ligestillede og kan hjælpe hinanden videre. Her møder du nogle, der er i samme situation. Jeg ser det som noget positivt, at regeringen siger, at ledige skal sende to til fire ansøgninger om ugen. Der er dermed sat et tal på for, hvad der er rimeligt, og som ender med at give resultat. Til de pårørende Mange pårørende til ledige føler sig ifølge Bodil Damkjær magtesløse, fordi de ikke kan gøre noget for det menneske, der står uden job. - Du skal ikke tvinge den ledige til at tale om job hver dag, men signalere, at du er her. Folk vil gerne hjælpes, når de spørger om det, men de vil ikke påtvinges andres hjælp. - Jeg oplever også ledige, hvor deres venner siger, at de nok ingen job har på grund af deres alder, eller at deres ansøgning var for lang eller for kort, eller cv et var forkert bygget op. De mange råd er ifølge Bodil Damkjær medvirkende til, at den ledige mister tilliden til, at det, de gør, er rigtigt. - De mister deres dømmekraft. Den, der har været ledig i for eksempel seks måneder og ingen samtaler har været til, er til salg for meget inkompetent rådgivning. De spørger rundt og får mange svar på, hvad de skal gøre. Men det bliver noget makværk. - I min rådgivning kommer folk ikke så meget for at få gode råd, men for at få et klap på skulderen og blive bygget op psykisk. På den måde får de overskud til at tage beslutninger, der er rigtige for dem selv.,, Vi har sat Janteloven ud af kraft du skal tro du er noget!,, Ledige pladser til skoleåret 2010/11 Se vores nye hjemmeside på: www.grejsdalens.dk grejsdalens efterskole... har fokus på at se de unges muligheder og potentiale har unge lærere, der skaber et positivt og opmuntrende læringsmiljø formidler meningsfyldt kristendom prioriterer faglighed og IT højt i undervisningen har venner og oplevelser for livet...er din efterskole i østjylland Værdikupon Vedlægger du denne annonce sammen med din tilmelding, giver vi 5% rabat på forældrebetalingen grejsdalens efterskole, Grejsdalsvej 176, 7100 Vejle 75822377 ge@grejsdalens.dk www.grejsdalens.dk