9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1
Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af de ydelser, kommunen som udgangspunkt tilbyder sine borgere. Den er en ramme for, hvad der vil være gældende i langt de fleste situationer, selvom de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed med afsæt i den enkelte borgers forudsætninger og behov. En kvalitetsstandard er således en metode til forventningsafstemning med kommunens borgere ligesom standarden understøtter, at borgerne får lige muligheder for at modtage hjælp at ens situationer behandles ens. I Randers Kommune vægtes dialogen med borgeren højt. Dermed vil den proces der leder op til at der træffes en afgørelse, være med inddragelse af borgeren. De forebyggende indsatser prioriteres generelt højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer borgeren står overfor ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, sådan at udfordringerne håndteres. Kvalitetsstandarderne gælder for hver deres lovgivningsmæssige område. Imidlertid er det vigtigt, at der i forvaltningen samarbejdes med borgeren med baggrund i den samlede livssituation. Derfor kan borgerne også opleve, at myndighedssagsbehandleren vil foreslå inddragelse af andre kommunale samarbejdspartnere, for netop at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling på tværs af Randers Kommunes forvaltninger og enheder. Der er forskel på sagsbehandlingstiden på de enkelte områder. Nogle af fristerne er lovbestemt, andre er blevet besluttet af byrådet i Randers Kommune. Sagsbehandlingstiderne kan findes på kommunens hjemmeside, hvis der søges på ordet sagsbehandlingsfrister. Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet beskæftigelse: Område Målgruppe Beskyttet beskæftigelse til borgere under folkepensionsalderen. Målgruppen er voksne borgere under folkepensionsalderen, med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, og som modtager førtidspension, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Lovgrundlag Serviceloven 103: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Stk.2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. Formål at give borgere med nedsat funktionsevne de samme muligheder 2
for at bruge deres evner og få et indhold i tilværelsen, som borgere uden betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. at fremme borgerens faglige og sociale kompetencer, så b orgeren i videst muligt omfang opnår tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. at lære borgeren nye funktioner, som kan kvalificere til beskæftigelse under mindre beskyttende former, f.eks. i et job med løntilskud. at fremme borgerens livskvalitet og selvværd ved at deltage i et arbejdsmæssigt fællesskab Indhold Et tilbud om beskyttet beskæftigelse skal tilgodese den enkeltes ønske om at få indhold, struktur og et aktivt arbejdsliv, samt mulighed for at udvikle, lære og vedligeholde færdigheder og arbejdsidentitet, herunder mulighederne for at erhverve sig et job. Et tilbud om beskyttet beskæftigelse indeholder: Deltagelse i produktion eller andet arbejde Oplæring og støtte til udvikling af egne sociale kompetencer og arbejdsrelaterede færdigheder. Niveauer Takst 1 Borgeren i denne type tilbud har behov for at være i et arbejdspladslignende miljø, hvor arbejdet sætter rammen for hverdagen, og dermed udgør en strukturerende, stabiliserende og udviklende faktor. Borgeren er i stand til at arbejde selvstændigt i længere perioder. Der tilbydes arbejde inden for værkstedsfag, servicefag, eller i ekstern beskyttet beskæftigelse på en virksomhed. Der stilles ikke særlige krav til produktionsapparatet. I ekstern beskyttet beskæftigelse vil borgeren kunne indgå i fastlagte opgaver med nogen støtte, f.eks. mentorordning. Takst 2 Borgeren i denne type tilbud har behov for at være i et arbejdspladslignende miljø, hvor arbejdet i en kombination med supplerende støttende og udviklende aktiviteter sætter rammen for hverdagen, og dermed udgør en strukturerende, stabiliserende og udviklende faktor. Borgeren er i stand til at arbejde selvstændigt i kortere perioder, og har behov for stimulation og støtte i forbindelse med beskæftigelse og aktiviteter. Der tilbydes arbejde inden for værkstedsfag, servicefag, eller i ekstern beskyttet beskæftigelse på en virksomhed kombineret med støttende og udviklende aktiviteter. Der stilles ikke særlige krav til selve produktionsapparatet, men produktionen skal kunne gå hånd i hånd med supplerende aktiviteter. Borgeren kan tilbydes praktik i en virksomhed som led i udviklingen af sin restarbejdsevne. 3
Borgeren støttes udover i nødvendig instruktion i forhold til omgang med kolleger og lignende, og der sættes ressourcer af til supplerende aktiviteter. Takst 3 Borgeren i denne type tilbud er kendetegnet ved udtalt psykisk sårbarhed og svingende tilstand. Borgerne har dermed behov for at være i et særligt struktureret arbejdsmiljø. Der er tale om borgere, som pga. deres sociale og psykiske vanskeligheder har brug for en særligt tilrettelagt indsats og støtte med henblik på at udvikle arbejdsidentiteten. Udvikling i arbejdsidentiteten er omdrejningspunktet for indsatsen. Borgeren kan til en vis grad arbejde selvstændigt, men har behov for støtte i forhold til at fungere i en arbejdssammenhæng. Der er tale om støtte til at møde, vedvarende arbejdsinstruktion, systematisk støtte til indlæring af social adfærd, fastholden/genoptagelse af arbejde i.f.m. vanskelige perioder, træning af færdigheder til mestring af psykiske vanskeligheder i jobbet og lignende. Der tilbydes arbejde inden for værkstedsfag, servicefag, som modsvarer opgaverne i en almindelig virksomhed. Dog tages der individuelle hensyn og gives særlig vejledning og instruktion. Borgeren har i et vist omfang mulighed for med støtte og tæt opfølgning at være i praktik i en virksomhed som led i udviklingen af restarbejdsevnen. Takst 4 Borgeren i denne type tilbud har behov for en helt særlig indsats og nogle skræddersyede rammer for at kunne fungere i en beskæftigelsesmæssig sammenhæng. Der vil være behov for ekstra ressourcer for at støtte og stabilisere borgeren og sikre at pgl. fungerer i en arbejdssammenhæng. Der tilbydes rammer og indsatser, der er skræddersyet til den enkelte, således at indretning, arbejdsgange, arbejdsopgaver, og støtte/ vejledning er tilpasset den enkelte, hvad enten borgeren er i intern eller ekstern beskyttet beskæftigelse. Befordringsudgifter Personer i beskyttet beskæftigelse skal selv afholde udgiften til og fra arbejde for de første 10 km. Nødvendige befordringsudgifter herudover afholdes af kommunen svarende til billigste mulighed. Udgiften til befordring må ikke overstige 30 pct. af pågældendes nettoindtægt ved den beskyttede beskæftigelse, jf. 2 stk. 2 i bek. nr. 483 af 19/5-11. Aflønning Personer i beskyttet beskæftigelse aflønnes som udgangspunkt for den indsats, der leveres. Såfremt løn efter indsats ikke er egnet på grund af stærkt nedsat funktionsevne, anvendes i stedet en individuel timeløn efter en arbejdsvurdering. 4
Såfremt den stærkt nedsatte funktionsevne medfører en meget begrænset arbejdsindsats, kan aflønning fastsættes som arbejdsdusør med mindst 5 % af områdets mindste overenskomstmæssige løn. Visitation Når en borger søger om støtte i Socialafdelingen, skal der ske en afklaring af støttebehovet. Den samlede udredning foretages af en myndighedssagsbehandler fra Socialafdelingen. Når grundlaget for vurderingen er på plads, vil det blive besluttet, om vedkommende kan visiteres til beskyttet beskæftigelse. Det skal pointeres, at borgere i beskyttet beskæftigelse næsten udelukkende er førtidspensionister og derfor selv kan vælge om de vil have et job, og i hvilket omfang. Såfremt udredningen fører til bevilling af tilbud om beskyttet beskæftigelse, skal borgeren have en afgørelse. Af afgørelsen skal det fremgå, i hvilket omfang borgeren er bevilliget støtte. Igangsætning, opfølgning og afslutning Afgørelse om at tilbyde støtte sendes sammen med handleplan til det relevante tilbud, som tager kontakt til borgeren, når det relevante tilbud står parat. I forbindelse med opstarten kan der være behov for en fælles samtale mellem borgeren, myndighedssagsbehandleren, borgerens evt. bostøtte, samt kontaktperson på arbejdsstedet. Myndighedssagsbehandleren følger op på sagerne som fastsat i 141 handleplanen. Der følges op minimum en gang årligt. De første tre måneder består af en praktikperiode, hvorefter der afholdes et praktikmøde og taksten fastlægges. Opfølgning kan desuden ske ved, at arbejdsstedet konstaterer ændringer i borgerens udvikling. I disse situationer har arbejdsstedet pligt til at kontakte Socialafdelingen med henblik på en opfølgning. Dette kan fx være når borgeren har længere tids fravær eller sygdom over tre uger. I alle opfølgningstilfælde skal arbejdsstedet på myndighedssagsbehandlerens anmodning bidrage med en statusbeskrivelse. Status skal foreligge senest 14 dage efter myndighedssagsbehandlerens anmodning. Opfølgninger kan føre til ændring af omfang, til bortfald af beskyttet beskæftigelse eller visitering til andre muligheder, som bedre tilgodeser borgerens behov for støtte fx SEL 104. Hvis det i forbindelse med opfølgning vurderes, at det overordnede formål er opnået, afsluttes foranstaltningen. Der sendes en afgørelse til borgeren, 5
som indeholder de konkrete grunde til afgørelse om ophør samt klagevejledning. Borgeren skal inddrages i opfølgningen, som skal foregå ud fra dennes individuelle forudsætninger. Kvalitetsmål I forbindelse med opfølgning måler myndighedssagsbehandleren, ved hjælp af handleplanen og status fra arbejdsstedet, på effekten af indsatsen og derigennem om indsatsen har haft den forventede betydning for borgerens udvikling. 6