Strategisk samarbejdsaftale om boligsocial indsats Områdets navn: Løvvangen, afdeling 12, Sundby-Hvorup Boligselskab Aftalens parter: Sundby-Hvorup Boligselskab og Aalborg Kommune Samarbejdsaftalen gælder fra: 1.1.2017 Underskrifter: Sundby Hvorup Boligselskab Dato Jens Erik Grøn, Direktør, Sundby-Hvorup Boligselskab Aalborg Kommune Dato Kim G. Pedersen, By og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune Den strategiske aftale Det er et krav, at der udarbejdes en strategisk aftale for at opnå Landsbyggefondens støtte til boligsocial indsats. Aftalen forpligter kommune og boligorganisationer i forhold til organisering og styring af den pågældende bevilling. Ændringer i den strategiske aftale skal godkendes af Landsbyggefonden. Konkrete aftaler om specifikke aktiviteter mellem den boligsociale indsats og de lokale kommunale institutioner, foreninger eller andre aktører skal fastlægges i særskilte delaftaler for hvert indsatsområde, der hører under den strategiske aftale. Bestyrelsen for den boligsociale indsats skal i den forbindelse sikre, at delaftalerne for de valgte indsatsområder løbende ajourføres, og de ajourførte aftaler skal til enhver tid kunne rekvireres af Landsbyggefonden. Følgende dokumenter skal vedlægges denne strategiske aftale: 1
- Et organisationsdiagram (ad samarbejdsaftalens pkt. 2) - En delaftale for hvert af de valgte indsatsområder (ad samarbejdsaftalens pkt. 5) - En beredskabsplan jf. regulativets 6 - En milepælsplan for den samlede projektperiode - Et budget udarbejdet i skabelonen fra http://driftsstoette.lbf.dk - Et aktivitetsskema udarbejdet i skabelonen fra http://driftsstoette.lbf.dk - Et bilag med centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt 1. Formål med den boligsociale indsats Den boligsociale indsats i Løvvangen, afdeling 12, skal være en forsat katalysator for den positive udvikling og forandring, som er blevet påbegyndt ved den omfattende renovering af boligområdet og de tidligere boligsociale helhedsplaner. Den overordnede vision med helhedsplanen er, at afdelingen skal være et trygt og socialt velafbalanceret boligområde med aktive medborgere, som benytter sig af de givne muligheder og livschancer. Indsatsen skal medvirke til at opnå en mere balanceret beboersammensætning, så sammensætningen tilnærmer sig resten af kommunens befolkning. En øget andel af ressourcestærke beboere kan medvirke til, at beboere kan se andre rollemodeller end i dag, ligesom de kan bidrage med ressourcer til områdets frivillige aktiviteter mv. For at skabe et trygt og socialt velafbalanceret boligområde med aktive medborgere, vil der i helhedsplanen være fokus på: At øge den grundlæggende tryghed og trivsel og sikre sammenhængskraften i området, både beboerne i mellem og i forhold til det om omkringliggende samfund. Dette skal ske ved bl.a. at styrke den sociale 1 og kulturelle kapital i afdelingen ved at iværksætte fælleskabsfremmende og udviklende aktiviteter, der er med til at skabe et trygt, sundt, aktivt og socialt liv med plads til og respekt for alle afdelingens beboere og beboergrupper. De fælleskabsfremmende og udviklende aktiviteter danner også grundlaget for, at beboerne kan deltage aktivt i øvrige indsatser og aktiviteter i helhedsplanen og i forhold til at blive aktive medborgere. At bryde den negative sociale kapital og understøtte det gode børne og unge liv ved at styrke forældreevnen, sikre forældreinvolvering og fremme positive rollemodeller gennem et fokus på forebyggelse og forældreansvar. Helhedsplanen skal danne rammen for initiativer, der på længere sigt 1 Social kapital anses som et positivt element og en produktiv kraft, der kan bygge bro over sociale og etniske forskelle i et samfund og skabe tillid og sammenhold på tværs af forskelligheder, herunder også understøtte aktivt medborgerskab. Begrænset social kapital skal denne sammenhæng forstås som nedsat grad af fælles normer, tillid, tryghed og netværk i området. (Inspireret af R. Putnam. Se evt. http://socialkapital.dk/teori/) 2
skal understøtte beboernes og ikke mindst forældres forudsætninger med henblik på forældrerollen og derved styrke den enkelte familie, børns deltagelse i skolegang og fritidsaktiviteter samt deltagelse på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet. At øge uddannelsesgraden og beskæftigelsesfrekvensen hos de unge og unge voksne gennem iværksatte initiativer, der bidrager til at skabe en positiv kultur i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det gennem et øget kendskab til og udvikling af kompetencer, som skal understøtte børn og unges motivation, deltagelse og fastholdelse i uddannelse eller job, og som kan bidrage til at bryde den sociale arv og sikre positive rollemodeller i området. 3
2. Organisering Parterne bag den strategiske samarbejdsaftale skal etablere en projektorganisation med en ansvarlig bestyrelse for gennemførelsen af den boligsociale indsats, således at en éntydig og kompetent ledelse kan sikre koordinering af den lokale indsats og prioritere på tværs af alle niveauer og organisationer, - herunder boligorganisationer, boligafdelinger og kommune jf. regulativets 6, stk. 6.2. Under bestyrelsen kan der etableres en eller flere (tematiske/lokale) styre-/følgegrupper. I store boligsociale indsatser kan det være en overvejelse værd at nedsætte én styregruppe for hvert indsatsområde i den boligsociale indsats, medens det i mindre og små indsatser ofte er tilstrækkeligt med én styregruppe, der dækker det hele. Beskrivelsen af organiseringen skal suppleres med et organisationsdiagram. Endvidere skal det beskrives, hvordan sekretariatsbetjening af bestyrelsen vil foregå. Bærende elementer i organiseringen af denne boligsociale helhedsplan er hhv. bestyrelsen, sekretariatet for den boligsociale helhedsplan, styregruppen og forskellige aktivitetsgrupper. 4
Bestyrelsen Bestyrelsens formål er, at have fokus på udvikling, koordinering, synergi imellem, og forankring af, de mange indsatser- både fysiske og sociale - i boligområdet. Dette fokus gælder både i forhold til indsatser, der er tilknyttet helhedsplanen og for de øvrige indsatser i området altså at styrke en positiv og helhedsorienteret udvikling i Løvvangen. Det er bestyrelsens opgave at sikre en entydig, kompetent ledelse af helhedsplanen samt at sikre fremdrift gennem målsætning og målopfyldelse. Bestyrelsen har til opgave at tilpasse helhedsplanen på strategisk niveau, hvis udviklingen i området tilsiger det. Der ud over er det bestyrelsens ansvar, at sikre overholdelse af og opfølgning på helhedsplanens økonomi, herunder prioritering af denne. For alle bestyrelsesmedlemmer gælder, at: Medlemmerne har mandat til at træffe beslutninger på vegne af den organisation, de repræsenterer. Medlemmerne må påregne væsentlig forberedelsestid til møderne. Det indebærer, at medlemmerne er grundigt orienteret i det udsendte materiale og har vendt det med relevante interessenter i medlemmernes respektive organisationer Særligt for kommunens repræsentanter i bestyrelsen gælder, at: Aalborg Kommune udpeger de kommunale medlemmer af bestyrelsen. De er som udgangspunkt på strategisk lederniveau og er en del af den Tværsektorielle Boligsociale ledergruppe. Særligt for boligorganisationens repræsentanter i bestyrelsen gælder, at medlemmerne er direktøren samt yderligere en repræsentant på det øverste administrative ledelses-/chefniveau. Bestyrelsen afholder minimum tre møder af to timers varighed årligt og bestyrelsens organisering evalueres efter det første år i samarbejde med Landsbyggefonden. Samarbejdsflader i øvrigt En række aktører har indflydelse på udviklingen i udsatte boligområder f.eks. politiet, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, civilsamfund m.fl. Disse aktører indgår ikke i bestyrelsen, men vil blive inddraget ad hoc efter behov. Sekretariatsbetjening Sekretariatsbetjening af bestyrelsen ligger i projektledelsen. Sekretariatsfunktionen har ikke stemmeret i bestyrelsen. Kommunen understøtter/bidrager til betjeningen ved at levere relevante data til bestyrelsen På baggrund af data om udviklingen i de berørte boligområder, stillet til rådighed af Landsbyggefonden og de lokale parter, sikrer sekretariatsbetjeningen det fornødne vidensgrundlag i bestyrelsens arbejde samt er ansvarlig for at sikre afrapportering mellem bestyrelse og styregruppe. Herudover vil betjeningen omfatte udsendelse af dagsordner, referater, sagsfremstillinger, beslutningsoplæg mv. Sekretariatet fremsender relevant information til bestyrelsens møder til mødedeltagerne, som er ansvarlige for at videreformidle til relevante i egen organisation Styregruppe For at sikre både en lokal forankring af helhedsplanen i forhold til boligafdelingen og et fokus på implementeringen af indsatserne, nedsættes der en lokal styregruppe for helhedsplanen bestående af 5
nøglepersoner med lokalkendskab herunder kommunale aktører og beboerdemokrater. Styregruppen skal sikre, at bestyrelsens beslutninger i forhold til helhedsplanens målsætninger udmøntes i praksis. Styregruppen sikrer helhedsplanens konkrete udmøntning og implementering, vidensdeling samt det fornødne vidensgrundlag i bestyrelsens arbejde herunder målopfyldelse på delaftale-/aktivitetsniveau. Den lokale styregruppe for helhedsplanen i Løvvangen har til opgave at inddrage lokalområdet, Aalborg Kommune, boligorganisationen og eventuelle andre relevante parter i et positivt og aktivt samarbejde omkring gennemførelsen af helhedsplanen. Styregruppens medlemmer bidrager med deres individuelle ekspertise. Herudover skal styregruppens medlemmer fungere som indgang til deres respektive organisationer. Den lokale styregruppe betjenes af helhedsplanens projektleder, som også har ansvaret for at sikre bestyrelsen relevante informationer for at den kan løfte sit ansvar. Styregruppen mødes minimum 4 gange om året. Aktivitetsgrupper Aktivitetsgrupperne er sammensat af de udførende (samarbejds)parter i aktiviteten på praksisniveau. Antal af aktivitetsgrupper og deres sammensætning i forhold til hvert indsatsområde fremgår af delaftalerne og de her beskrevne aktiviteter. Som udgangspunkt er der en aktivitetsgruppe pr. aktivitet med undtagelse af aktiviteterne under indsatsområdet Uddannelse og Beskæftigelse, hvor der opereres med en fælles aktivitetsgruppe. Ved igangsættelse af nye aktiviteter kan projektledelsen, i samråd med styregruppen, forestå dannelse og sammensætning af nye aktivitetsgrupper. Aktivitetsgrupperne mødes minimum 2 gange om året. De enkelte aktivitetsgrupper sikrer den konkrete planlægning og udførelse af aktiviteten, der er beskrevet i helhedsplanens delaftaler og fungerer som sparringspartnere for helhedsplanens medarbejdere på de enkelte aktiviteter. Helhedsplanens repræsentant har ansvaret for indkaldelse til møder, opsamling på dagsorden og referat. 3. Beskrivelse af områdets overordnede problemkompleks, beboere og tryghedssituation Sundby Hvorup Boligselskabs afdeling 12 er Aalborg Kommunes største almene boligafdeling. Boligafdelingen blev bygget i perioden 1968 1974 med i alt 20 etageblokke med 2-4 værelses lejligheder. I 60 erne blev en stor del af Aalborg centrum saneret, og mange familier fik forbedret deres boligforhold bl.a. ved at flytte til afdeling 12 i Løvvangen. Afdeling 12 kunne tilbyde store lyse og velindrettede lejligheder til bl.a. mange familier med børn. I mange år har boligafdelingen på trods af en stigning i den sociale belastning været et velfungerende såvel fysisk som socialt boligmiljø. Fraflytningsprocenten har i mange år været relativ lav. I midten af 00 erne tog boligselskabet initiativ til en fysisk helhedsplan for afdelingen. Boligblokkene var blevet utidssvarende med grå og kedelige nedslidte betonfacader og med en klimaskærm 6
og tekniske installationer, der trængte til fornyelse. Da beboersammensætningen også havde ændret sig i negativ retning, blev der samtidig, i samarbejde med Aalborg Kommune, taget initiativ til en boligsocial helhedsplan, der på det sociale og kulturelle område skulle være med til at løfte området. I perioden 2012-2015 har afdeling 12 gennemgået en omfattende renovering og fremstår i dag som en helt ny bydel med tidssvarende lejligheder samt spændende og udfordrende udearealer. I forbindelse med renoveringen er Kvarterets Gård bygget, med plads til værkstedsfaciliteter for ejendomsfunktionærerne og Kvarterets Hus, et mødested og aktivitetshus for afdelingens beboere med en beboercafe. Kvarterets Hus fungerer nu som et vigtigt omdrejningspunkt for det sociale liv og for de mange boligsociale aktiviteter, som helhedsplanen har ført med sig. På trods af renoveringen er beboersammensætningen stort set uforandret siden 2008 Der er pr. 1. januar 2016 815 boliger med i alt 1817 beboere. Beboersammensætningen er ifølge tal fra Danmarks Statistik 2016 karakteriseret ved: Mange børn og unge, i alt 474 = 26 % af beboerne (18 % i kommunen) Mange børnefamilier i alt 267 = 33 % af husstandene (24 % i kommunen) heraf mange enlige forsørgere = 14 % af husstandene (6 % i Aalborg Kommune) Mange beboere af anden etnisk herkomst end dansk i alt 848 = 47 % af beboerne (Aalborg Kommune 10 %) - Der er ca. 35 nationaliteter repræsenteret i boligafdelingen. 60 % af børn/unge i alderen 0-17 år er af anden herkomst (10% på kommuneplan). Socialt er afdelingen præget af: Lavt indkomstniveau - 66 % af de skattepligtige personer har en indkomst under 200.000 kr. (48 % i kommunen). Husstandsindkomsten er 70 % af kommuneniveauet. Lavt uddannelsesniveau 38 % af de 15-64 årige har kun grundskole (15 % i kommunen) Lavt beskæftigelsesniveau 40 % af de 18-64 årige er i beskæftigelse (69 % i kommunen). Beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere er kun 33 % (48 % i kommunen) Et stort antal kriminalretslige afgørelser 26, 9 pr. 1000 beboere (10,9 i kommunen) (Ovenstående er udtræk fra KÅS-tabellerne pr 1. januar 2016) Ovenstående forhold har medvirket til, at afdeling 12 den 1. december 2015 kom på Udlændinge-, integrations- og boligministeriets Liste over særligt udsatte boligområder, idet Løvvangen ifølge data har et generelt lavt uddannelses- og indkomstniveau og problemer med kriminalitet (http://uibm.dk/filer/bolig/ghettolisten/ghettolisten-dec-2015-docx.pdf/view). I det følgende er Sundby Hvorup Boligselskabs afdeling 12 s boligsociale udfordringer og problemkompleks mere konkret beskrevet under de fire indsatsområder: Tryghed og trivsel, Forebyggelse og forældreansvar, Uddannelse og beskæftigelse, Kriminalpræventiv indsats. Der er under hvert af de fire indsatsområder identificeret én kerneudfordring, som helhedsplanen målrettet skal adressere og fokusere sine aktiviteter på at løse. Kerneudfordringerne er tæt indvævet og forbundet 7
med hinanden og danner også grundlaget for formålet med den boligsociale indsats i denne aftale De fire kerneudfordringer er præsenteret nedenfor under det aktuelle indsatsområde og bliver dokumenteret og underbygget via relevante kvantitative data og kvalitative udsagn fra fagpersoner med kendskab til området, områdets beboere og områdets udfordringer. Tryghed og Trivsel Kerneudfordringen, som der skal arbejdes med under dette indsatsområde er den høje grad af oplevet utryghed blandt beboerne samt udsatte beboere, der er udfordret på deres trivsel. Helt grundlæggende er afdeling 12, jf. nærpolitiets udsagn, en relativ tryg boligafdeling, men afdelingen har nogle udfordringer, som der skal arbejdes med under dette indsatsområde. Beboernes grundlæggende tryghed ligger under niveau med Aalborg by (Løvvangen 83,9 og Aalborg by 89,0). Løvvangen er derimod det SUB-område, hvor tilliden til politiet med 86,4, i forhold til andre udsatte boligområder på landsplan, er højst. (Kilde: Politiets Tryghedsindeks, 2015). Politiets Tryghedsindeks viser også, at Løvvangen er det SUB område 2 i Danmark, hvor beboerne, på trods af et relativt højt antal af beboere med sigtelser og kriminalretslige afgørelser, oplever færrest problemer i deres nabolag i 2015. Alligevel er borgerne i Løvvangen mere utrygge ved problemerne i deres nabolag end borgerne i Aalborg, hvor indeksscore for oplevet tryghed i Aalborg er 66,3 hvorimod den er 60,9 for Løvvangen) 3. Som mulige årsager for dette lidt paradoksale forhold nævner politiet, at der er er mange fordomme og myter om området, som har en negativ effekt på beboernes oplevede tryghed. Også ghetto retorikken i forbindelse med ministeriets liste over udsatte boligområder spiller en rolle og har en stigmatiserende effekt. Vurderingen, bl.a. på baggrund af flere års boligsocial indsats i området, er at det også er en eksistentiel tryghed, der er udfordringen i afdelingen, og at mange beboere og familier oplever store og komplekse sociale udfordringer. Mange har på grund af lav indkomst, arbejdsløshed, psykisk sårbarhed, familiemæssige problemstillinger, et lavt uddannelsesniveau, manglende kendskab til samfundet og systemerne svært ved økonomisk og socialt at få tilværelsen til at hænge sammen. Det gælder både danske beboere og beboere med anden etnisk oprindelse end dansk. Ofte mangler beboerne en viden om, hvor man kan henvende sig. Oplevelsen er desuden også, at mange beboere af forskellige grunde har mistet tilliden til det offentlige system og tilliden til deres evne til at kunne mestre eget liv. Mange beboere mangler desuden ofte de fornødne it-færdigheder for at kunne kommunikere elektronisk med det offentlige. Der er ofte brug for hjælp til enkeltstående problemstillinger, som ikke i sig selv udløser en kommunal mentorindsats, men som skaber utryghed, fylder meget hos den enkelte og tager uforholdsmæssig meget overskud til at mestre andre af livets udfordringer. De står dermed i vejen for et ønske om en positiv udvikling kan omsættes til praksis. De fagprofessionelle i skoler og institutioner giver udtryk for, at de ofte bliver brugt til at få hjælp til forskellige problemstillinger, som ligger udenfor deres kerneopgaver. 2 Jf. politiets kategorisering: socialt udsat boligområde 3 Der skelnes mellem den grundlæggende tryghed, som giver et billede af, hvor trygge borgerne er i deres nabolag og den oplevede tryghed, som giver et billede af borgernes oplevelse af tryghed ift., forskellige former for kriminalitet. (Kilde: Politiets Tryghedsindeks 2015, s. 4) 8
Risikoen for rent økonomisk ikke at kunne dække familiens grundlæggende behov og i yderste konsekvens at miste sin bolig forstærker den eksistentielle utryghed. Oplevelsen er, at de stramninger, der de seneste år har været på offentlige forsørgelsesydelser, har forøget et behov for hjælp til overblik over privatøkonomi samt redskaber til, hvordan man selv kan påvirke udgifter, f.eks. til forbrug. Ikke mindst set i lyset af, at den omfattende renovering af området har medført en huslejestigning og for nogle familiers vedkommende større udgifter til vand, fordi man nu betaler for eget forbrug, og ikke længere opgangsvis. Fremadrettet er der fra kommunal side bebudet forhøjede udgifter til varme. Ligeledes rammes mange familier af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen, idet mange vil miste en stor del af deres boligstøtte. Dette vil have store konsekvenser for familierne, som risikerer ikke at kunne betale deres husleje. 4 Der er fra boligselskabets og helhedsplanens side brugt mange ressourcer til at fastholde et lavt niveau af udsættelser pga. huslejerestancer, hvor antallet af rykker 2 i 2015 var på 68, hvoraf 10 sager blev sendt til fogedret, og endte i kun 3 udsættelser. En målrettet indsats for at reducere beboernes udgift til vand har resulteret i, at vandforbruget i afdelingen er faldet med 30%, og adskillige beboeres efterregninger er reduceret. En tredje opgave, som har forbedret beboernes privatøkonomi er tilbud om råd og vejledning ift. beboernes privatbudget, herunder ansøgning om økonomisk hjælp, som af forskellige grunde ikke var iværksat, men som de lovmæssigt er berettiget til. En tidligere iværksat, målrettet indsats for at undgå udsættelser af afdelingens socialt udsatte familier grundet økonomi har bevirket, at niveauet for udsættelser, på trods af at der her er tale om det område i kommunen med flest fattige i én afdeling, har været tæt på niveau med Aalborg Kommune. For at bevare sammenhængskraften i familierne og området vil der således fortsat være behov for initiativer, som understøtter beboernes privatøkonomi. En anden udfordring i afdelingen ligger i det faktum, at en stor del af beboerne i afdeling kommer fra mange forskellige kulturer. Det er oplevelsen at nogle af de danske og etniske beboere har megen kontakt og samvær inden for egen kultur. Men samspil mellem kulturerne herunder samspillet mellem de etniske grupper og beboere af dansk herkomst er meget begrænset. Også ensomhed opleves som en udfordring, idet der er en gruppe beboere, som er isolerede, ensomme eller på anden måde socialt udsat. Børnefamilier og de mange enlige forsørgere er ofte udfordrede i forhold til deres tryghed og trivsel. En del af dem fremstår som særligt udfordrede, idet de har lav indkomst, psykisk og social sårbarhed og ikke mindst, fordi de står alene med forældrerollen. Også dette gælder både danske familier og familier med anden etnisk baggrund end dansk. En stor del af familierne med børn er af anden etnisk herkomst. Disse familier er særligt udfordrede i forhold til at kunne støtte og hjælpe deres børn, så de trives og klarer sig i en for dem fremmed kultur med de krav, samfundet stiller til uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse. Mange af børnene i disse familier er i fare for at leve i et parallelsamfund splittet mellem kulturer, og det kan være svært at finde en naturlig tilgang til dansk kultur og danske normer. Børnene i området går desuden på flere forskellige skoler, og i nogle familier går børnene på op til 4 forskellige skoler. Det bevirker at børnene (og de voksne) ikke har noget naturligt netværk med hinanden på tværs i området, hvilket går ud over fællesskabsfølelsen, oplevelsen af sammenhold og sammenhængskraften i afdelingens gode børne/-ungeliv. I indsatsområdet Tryghed og trivsel er et af målene således at øge scoren for den grundlæggende 4 Kilde: Arbejderbevægelsen Erhvervsråd, 2016. http://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_kontanthjaelpsloftet-faelder-de-enligeforaeldres-oekonomi.pdf) 9
tryghed og for den oplevede tryghed. Dels ved en målrettet tryghedsskabende indsats i samarbejde med politiet, dels ved at matche de udfordringer, der er i den aktuelle beboersammensætning i boligafdelingen, der bl.a. betyder begrænset sammenhængskraft og social og kulturel kapital. Derudover skal der arbejdes med at styrke udsatte beboeres trivsel. Kriminalpræventiv indsats Kerneudfordringen, som der skal arbejdes med under dette indsatsområde er at sårbare unge (under 18 år) risikerer at blive kriminelle i et område med en høj grad af kriminalitet Afdeling 12 har en relativ høj grad af kriminalitet. Særligt begået af unge under 30 år jf. optællinger fra nærpolitiet. Antallet af dømte i området har blandt andet været medvirkende til, at Løvvangen er kommet på Udlændinge-, integrations- og boligministeriets Liste over særligt udsatte boligområder. Tal fra Danmarks Statistik viser, at sigtelser for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, på personer på 15 år og derover, i 2016 lå på 69 pr. 1000 personer i Løvvangen mod 23 pr. 1000 personer i hele Aalborg Kommune. Personer på 15 år og derover fordelt på kriminalretslige afgørelser og sigtelser 2011-2015. Antal pr. 1000 personer. Løvvangen Aalborg Kommune 2011 2012 2013 2014 2015 2011 2012 2013 2014 2015 Sigtelser 50 47 150 111 69 30 26 29 27 23 Sigtede 25 24 30 33 30 11 11 12 12 11 Afgørelser 22 26 33 42 27 12 11 12 12 11 Ydermere viser tal genereret af Landsbyggefonden, at andelen af de 10-17 årige i Løvvangen, som fra 2011 til 2015 er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, ligger på 3,1 % i gennemsnit, hvorimod gennemsnittet på kommuneplan er 0,9 %. Andel af de 10-17 årige som er sigtet mindst én gang ift. kriminalretslige sigtelser. Angivet i pct. 2011 2012 2013 2014 2015 Gennemsnit Løvvangen 2,7 3,9 1,9 5,2 1,6 3,1 Aalborg Kommune 1,0 1,1 1,0 0,8 0,8 0,9 Almene boligsektor 2,6 2,3 2,4 2,1 2,0 2,3 Hele Landet 1,1 1,0 1,0 0,9 0,9 1,0 Fagpersoner fra SSP udtaler, at det primært er drenge inden for deres målgruppe (10-17 år), både med etnisk minoritetsbaggrund og med dansk baggrund, der opleves som særligt udsatte i forhold til at blive indblandet i kriminalitet. Tegnene kan være, at de er i dårlig trivsel, de er ustabile i skolen, dropper ud og får generelt lavere karakterer end deres kammerater og pigerne og er ofte børn af enlige forældre. SSP peger på, at fokus skal være på forebyggende indsatser for denne målgruppe med fokus på, at få de unge i uddannelse. Fagpersoner fra SSP, som bevæger sig i området, erfarer ligeledes, at de kriminelle unge ofte har storebrødre, der har været negative rollemodeller for dem, og at de selv er negative rollemodeller for deres mindre søskende/brødre. Det vurderes, at der bør være et særligt fokus på de forældre, som ofte har det 10
psykisk svært, mangler viden om dansk kultur og samfund samt værktøjer til opdragelse. De unge kriminelle og kriminalitetstruedes liv, beskrives af fagpersoner ved SSP, som værende fattig på dannelse og kultur. Ligeledes mangler de perspektiver, der åbner deres verden med udsyn til positive livskoncepter, som kan være mulige valg for dem. Dette betyder også, at der er en skærpet opmærksomhed på radikalisering i området, i afdeling 12 samt i de miljøer, de unge i øvrigt færdes i samt i forhold til crossovers, dvs. unge med erfaringer fra den kriminelle verden, som har et ben i hver lejr, og som er særligt udsatte for at blive radikaliserede. Allerede på grundskolerne oplever SSP konsulenterne, og andet personale, drenge, som ikke føler sig som en del af fællesskabet. En skoleleder i området supplerer med problematikker ift. drenge med en uhensigtsmæssig adfærd, sprog og grupperinger. Drengene er grænseoverskridende både i sprog og handlinger, både i forhold til elever og voksne. Det virker som om, de finder en identitet i at være tokulturelle og være dem mod os. Deres tilgang til at lære noget og deltage i undervisningen er meget svingende og bærer præg af ligegyldighed. Der er allerede et tæt samarbejde mellem de relevante aktører i området; politi, kommune, fritidstilbud, Sundby-Hvorup Boligselskab, Kvarterets Hus mv., omkring de kriminelle og kriminalitetstruede unge. Oplevelsen hos fagpersonerne er, at de allerede handler hurtigt og bruger mange ressourcer i forhold til at forebygge kriminalitet samt holde kriminalitet og følgevirkningerne heraf nede i området. De ønsker derfor at opretholde og udvikle det allerede konstruktive og forebyggende samarbejde, suppleret af de øvrige indsatser, som anses for at have en kriminalitetsforebyggende effekt. Uddannelse og beskæftigelse Kerneudfordringen, som der skal arbejdes med under dette indsatsområde er et lavt uddannelsesniveau og ringe beskæftigelsesgrad blandt de 15-29 årige. Området Løvvangen, afdeling 12 er generelt præget af et lavt uddannelsesniveau og en ringe beskæftigelsesgrad. Ifølge KÅS-tallene fra 2014 er det 39 % af alle 15-64 årige i området, der kun har en grunduddannelse som højeste gennemførte uddannelse, hvorimod dette i Aalborg kommune som helhed ligger på 15%. Specifikt for de 18-29 årige er der også en lavere uddannelsesgrad, idet flere i området kun har grundskole (folkeskole) som det højeste færdiggjorte forløb, sammenlignet med andre unge i målgruppen i Aalborg Kommune som helhed. Selvom der er sket et fald i det procentvise antal i perioden, er der dog stadig en forskel mellem ungegruppen i Løvvangen og Aalborg Kommune, i 2014 på henholdsvis 7,3 % og 3,3 %. Andelen af de 20-24 årige, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, og som ikke er i gang med en uddannelse, er i gennemsnit i perioden 2011 2015 på 34,3 %, hvor tilsvarende procentdel for Aalborg kommune ligger på 10,7 %.5 For de 30-34 årige i afdeling 12 ligger tallet på 46,9 % mod 11,7 % i hele kommunen. Den lave uddannelsesgrad resulterer i en lav beskæftigelsesgrad i området. 40% af alle over 15 år er i beskæftigelse, hvorimod det for resten af Aalborg Kommune er 56 %. For indvandrere og efterkommere er dette tal 35% og for resten af Aalborg Kommune 46%. 5 Boligsociale data, Landsbyggefonden, 2015 11
Ovenstående kan have den konsekvens, at forældrene ofte har svært ved at agere positive rollemodeller for deres børn, fordi de mangler kendskab til uddannelsessystemet og erhvervserfaring. Socialt udsatte familier, hvor forældrene f.eks. ikke er uddannelsesvante, kan have særlige udfordringer ift. børnenes/de unges uddannelse. Skole- og uddannelsesreform har gjort de unges skolegang og uddannelsesvalg mere komplekst og sværere at forholde sig til som forældre, med en stor risiko for at socialt udsatte familier bliver endnu mere udsatte, fordi forældrene måske ikke har ressourcer til at blive opdateret og give de unge den fornødne støtte. De ved desuden ofte ikke, hvordan de kan få de professionelle i spil, og de kan derfor have svært ved at adressere deres bekymringer vedr. de unges trivsel og uddannelse. De unges karakterer, fravær, uddannelsesparathed og hvordan de klarer sig i overgangen fra skole til videre uddannelse kan betragtes som en indikator for familiernes udfordringer. Jf. tal fra Skoleforvaltningen, træk 20.4.16, rummer afdelingen i alt 279 skolesøgende børn, som går på forskellige skoler. Omtrent 75 % af børnene går på Løvvangskolen (115 børn) eller på Gl. Lindholm (97). En forestående lukning af Løvvangskolen med udgangen af skoleåret 2016/-17 betyder, at flest børn fra Løvvangskolen forventes fremadrettet at gå på Gl. Lindholm Skole eller Nr. Uttrup Skole. De statistiske tal fra Løvvangskolen underbygger de udfordringer, som forældrene står overfor, og som skal håndteres på skolerne. Vedr. fravær Fraværet i % på Gl. Lindholm Skole ligger mellem Aalborg Kommune plan (5,0%) og landsgennemsnittet (5,3%), hvorimod fraværet på Løvvangskolen er for nedadgående, men med 6,8% ligger det stadig over Aalborg Kommune niveau. Fraværet på Nr. Uttrup Skole ligger på 5,6 %. Vedr. karakterer Karakterniveauet er på begge skoler lavere end på kommuneplan. Gl. Lindholm ligger lidt under, hvor størst afvigelse fra kommuneplan ses på Løvvangskolen. Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9. klasse elever ligger jf. boligsociale data fra LBF, 4.4.2016, på 5.0 (år 2011 2015), hvor gennemsnittet for Aalborg Kommune ligger på 6,8 og på 5,4 for den almene boligsektor. Andel af børn, som får mindst 2 i dansk og matematik og karaktergennemsnittet på Gl. Lindholm ligger stort set på kommuneplan (93,4 %), hvorimod der på Løvvangskolen er en gruppe drenge (28,6%) som ikke får 2, og derfor ikke kan komme ind på erhvervsuddannelse. Vedr. de unges uddannelsesparathed I forhold til børnenes uddannelsesparathed er der følgende problemstillinger, som kan have en negativ betydning for de unges mulighed for uddannelse. Jf. tal fra Skoleforvaltningen er der en del af områdets unge vurderet ikke uddannelsesparate i 8. klasse. På en af områdets skoler (Løvvangskolen), hvor størstedelen af skolens elever er bosat i afdeling 12, gælder, at 7 ud af 16 elever eller 43,75 % bliver vurderet ikke uddannelsesparat før en målrettet indsats i januar 2016. For Aalborg som helhed i de almene klasser gælder det 15,2 %. Tallene tegner et billede af et område, hvor der er store problemer med at få de unge klædt på til ungdomsuddannelse. Også i denne indsats spiller de unges forældre en vigtig rolle, da de er barnets vigtigste rollemodel og er forpligtet til at sikre, at deres barn efterlever undervisningspligten i grundskolen 12
og til barnet er fyldt 18 år. Ligeledes er der en gruppe af unge, som i 8. klasse bliver vurderet uddannelsesparate, men som af fagpersoner, som arbejder med de unge i området, vurderer dem som sårbare og med risiko for ikke at blive fastholdt i uddannelse. Unge, der vurderes uddannelsesparate, tilbydes som udgangspunkt ikke en særlig indsats fra UU. Kendetegnene for denne ungegruppe er i det videre uddannelsesforløb: Mange uddannelsesskift efter 9. og 10. klasse Mangler kendskab til forskellige erhverv og praktiske erfaringer, f.eks. fra fritidsjob Er bogligt svage, på trods af at de opnår adgangsgivende karakterer Er mødeustabile Er børn, hvor forældrene mangler viden, erfaring og netværk ift. uddannelse og arbejdsmarkedet Er børn af ikke etnisk danske forældre, hvor børnene lever i parallelsamfund med de dilemmaer og konflikter, som det medfører Er stille børn (drenge og piger), som mangler netværk og fællesskaber. Vedr. overgang til uddannelse Også tal for overgangen fra skole til ungdomsuddannelse viser udfordringer, idet andelen af elever fra Løvvangskolen, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse er, (gennemsnit for drenge og piger) er 83,0%, hvor niveau på kommuneplan er 86,7 %. Oplevelsen er desuden at en del unge fra afdelingen ikke er stabile i deres uddannelsesforløb med forskellige skift undervejs. Der kan dog ikke fremskaffes specifikke tal for dette. UU indsatsen bør ikke stå alene, idet de unges forældre spiller en vigtig rolle i denne sammenhæng. Dels er de forpligtet til at sikre, at deres barn efterlever undervisningspligten i grundskolen og til barnet er fyldt 18 år. Dels skal de være positive rollemodeller og sparringspartnere for deres børn. Oplevelsen er at mange forældre fra afdelingen har brug for at blive klædt på med viden og værktøjer til, hvordan kan bedst muligt understøtte de unges uddannelse. Grunden er som nævnt ovenfor, at mange ikke selv er uddannelsesvant og de mangler erhvervserfaring. De mangler ligeledes ofte de fornødne danskkundskaber eller it-færdigheder til at kunne indhente viden, som ligger på elektroniske platforme fra skolerne og UU. Forebyggelse og forældreansvar Kerneudfordringen, som der skal arbejdes med i dette indsatsområde er en ringe forældreevne, manglende forældreinvolvering og mangel på positive rollemodeller. Afdeling 12 er et meget børnerigt område med i alt 425 børn og unge, svarende til 26 % af det samlede beboerantal i området. I Aalborg kommune udgør børnene kun 18 %. Løvvangen er hjem for 242 børnefamilier svarende til 33%. Heraf er 109 enlige forsørgere, svarende til 45% af det samlede antal børnefamilier. Tilsvarende er antallet af enlige forsørgere med børn i resten af Aalborg Kommune 19 %. 286 13
af områdets børn/unge svarende til 62 % er af anden etnisk herkomst. De tilsvarende tal er for Aalborg kommune som helhed er 9 %. Udtræk fra Aalborg kommunes Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens børn- og ungesystem, 10. marts 2016 viser en udfordring omkring børns trivsel i området, da en stor del af børnene modtager særlig støtte efter serviceloven: 43 % (182 børn/unge) af børnene i området modtager støtte gennem serviceloven, hvor det i Aalborg kommune som helhed kun udgør 12 %. Af de børn og unge som modtager støtte efter serviceloven er 60 % fra familier af anden etnisk herkomst. Når Kommunen skal vurdere, hvorvidt et barn eller en ung har brug for særlig støtte, iværksættes der en 50 undersøgelse, hvorfor der fra 2017 vil blive målt på antallet af nye 50 sager i Løvvangen med mål om at mindske antallet i løbet af projektperioden og dermed øge trivslen hos områdets børn. Også den kommunale tandpleje ser udfordringer hos børn og deres forældre og at forældrene er udfordret på deres forældreevne. Der er derfor et behov for en særlig indsats for forældrene for at de kan tage hånd om deres børns sundhed. Tandplejens risikovurdering af børn fra 0-6 år viser således, at 9,1% af børnene i 2016 er placeret i rød kategori, 38% i gul kategori og 52,9 i grøn kategori. Lederen af den kommunale tandpleje i lokalområdet oplyser, at andelen af børn der er risikovurderet i rød og gul kategori er markant højere end på andre af byens klinikker (med undtagelse af klinikken på Tornhøjskolen, som også ligger i et socialt udsat boligområde). På kommuneplan opgøres risikovurderingen 2 gange om året, dog kun med et udsnit på 100 børn pr. klinik. I maj 2016 viste denne opgørelse, at 6,1 % af børnene blev placeret i rød kategori, 39,2 % i gul kategori og 54,7 % i grøn kategori. Vedrørende børns tilknytning til daginstitutioner ser vi et billede af en høj pasningsgrad i Løvvangen. BL tallene for pasningsgraden i 2015 viser, at forældrenes anvendelse af dagtilbud for de 1-5 årige er høj. Målet er at bevare den høje pasningsgrad. Andelen af 1-5 årige børn der er i pasningsordning 2015 Afdeling 12 90,7% Aalborg Kommune 91,9 Erfaringen fra den igangværende (og tidligere) helhedsplan med tætte daglige relationer til familier bekræfter at forældrene ellers ofte mangler mentalt overskud, viden og redskaber til at blive en aktiv medspiller i børnenes liv. Ikke mindst som rollemodel og ansvarsfuld opdrager, der kan være med til at støtte deres børn i deltagelse i skoletilbud og uddannelse samt sikre, at de får en aktiv fritid, bliver kulturelt stimuleret og på sigt bliver aktive medborgere. Det spiller også en rolle, at mange forældre har psykiatriske diagnoser, kombineret med at mange forældre mangler de nødvendige sproglige forudsætninger for at kunne kommunikere hensigtsmæssigt med de professionelle og andre aktører i børnenes liv. De mangler viden om, hvor der er hjælp at hente, og hvad forventningerne til dem er. Overordnet set mangler de ofte, som ovenfor nævnt, redskaber til mestring af eget liv og i forhold til at kunne give børnene den fornødnes støtte, så børnene/de unge kan blive aktive samfundsborgere i Danmark. En forudsætning for at forældreevnen kan forbedres ligger i en styrkelse af forældrenes sociale kapital, med en styrkelse af den grundlæggende tryghed, øget tillid til egen forældreevne, tilliden til at bede om hjælp og opbygning af fælles normer, f.eks. ift. børns skolegang. 4. Fælles tværgående målinger 14
Landsbyggefonden indhenter årligt en status på en række centralt genererede målinger. Målingerne er tilgængelig for bestyrelsen for den enkelte boligsociale indsats på https://boligsocialedata.lbf.dk. Der er tale om registerbaserede målinger, der er fælles på tværs af alle boligsociale indsatser på landsplan, der modtager støtte fra 2015 til 2018-midlerne. Målingerne giver en karakteristik af udfordringerne i boligområdet - herunder de målgrupper i boligområdet, som indsatsen skal skabe forandringer for. Det samlede billede af målingerne er et udtryk for en temperaturmåling for området. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Landsbyggefonden, at bestyrelsen for den boligsociale indsats løbende følger, hvordan disse målepunkter udvikler sig. Et bilag med de centralt genererede målinger ved indsatsens starttidspunkt skal vedlægges nærværende aftale. 5. Indsatsområder Den konkrete handleplan med aktiviteter for hvert indsatsområde fastlægges i særskilte delaftaler én delaftale pr. indsatsområde. Indholdet i delaftalerne skal således lede hen imod de opsatte formål og lokalt fastsatte mål i nærværende strategiske samarbejdsaftale samt fastlægge den indbyrdes ansvars- og rollefordeling mellem de parter, der er involveret i indsatsen. I dette afsnit skal det fremgå, hvilke af de fire mulige indsatsområder der indgår i den boligsociale indsats. Under hvert indsatsområde skal det overordnede formål med indsatsområdet beskrives. Herudover skal det angives, hvilke lokalt opstillede målinger (succeskriterier) parterne i fællesskab fastsætter for den boligsociale indsats samt datakilden for disse. Målene skal sættes for den fireårige periode, hvor den boligsociale indsats forløber. Vær opmærksom på, at de lokalt opstillede målinger kan være af såvel kvantitativ som kvalitativ art, samt at de kan gå igen under flere indsatsområder. Bestyrelsen har ansvar for at følge op på de lokalt opstillede målinger (succeskriterier) inden for de valgte indsatsområder for at sikre resultatopnåelse. Som en del af den årlige revision i forbindelse med regnskabsaflæggelse skal boligorganisationen over for revisionen dokumentere, at der løbende følges op på de opstillede (lokale) mål (jf. vejledningen side 7, ad.1). 5.1 Tryghed og trivsel 15
Formål: En indsats vedrørende Tryghed og Trivsel er en forudsætning for arbejdet med aktiviteterne i de øvrige indsatsområder, Forebyggelse og Forældreansvar, Uddannelse og Beskæftigelse, idet den enkeltes oplevelse af tryghed og trivsel er en forudsætning for personlig og social udvikling. Samtlige af de sociale og faglige netværk, som også etableres under de øvrige indsatsområder, bidrager til at højne trygheden og trivslen, på område- og beboerniveau. De er med til at højne den sociale kapital, idet de på hver sin måde er med til at understøtte den enkeltes og familiernes tryghed, tillid til systemerne, til egne evner, ligesom de kan udfordre og bevidstgøre egne normer og være med til at definere fælles normer, f.eks. i forhold til et styrket naboskab og mulighederne for et liv som aktive samfundsborgere. Formålet med indsatsområdet tryghed og trivsel er: At opnå en forbedring af den grundlæggende tryghed i afdelingen At opnå en forbedring af den oplevede tryghed i afdelingen At styrke socialt udsatte beboeres trivsel At højne den eksistentielle tryghed, bl.a. ved at forebygge udsættelser og medvirke til at den enkelte beboer får redskaber og handlekompetence til at udnytte de givne muligheder for at forbedre egen økonomi og livssituation Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: At forskellen mellem den grundlæggende tryghed i Løvvangen og Aalborg by reduceres, så den nærmer sig frem mod år 2020 niveauet for Aalborg by. Baseline 2015: Løvvangen 83,9% - Aalborg by 89 % jf. Politiets Tryghedsindeks dec. 2015 (der måles på andelen af trygge beboere.) At forskellen mellem den oplevede tryghed i Løvvangen og Aalborg by reduceres, så den nærmer sig frem mod år 2020 niveauet for Aalborg By. Baseline 2015: Løvvangen 60,9 Aalborg by: 66,3 jf. Politiets Tryghedsindeks dec. 2015 (måling af indeks for oplevet tryghed) At niveauet for antal effektive fogedsager 6 i afdeling 12 frem mod år 2020 ikke overstiger niveau for almene boliger i Aalborg Kommune Politiets årlige Tryghedsindeks Politiets årlige Tryghedsindeks Ansvar for måling: boligselskabets administration helhedsplan samler op 6 udsættelser 16
Baseline 2015: 3 effektive fogedsager i afdeling 12, svarende til 0,17 %- v/1817 beboere. Niveau almene boliger i Aalborg Kommune: 0,13 % effektive fogedsager 5.2 Kriminalpræventiv indsats Formål: Formålet med indsatsområdet Kriminalpræventiv indsats er: At forebygge, at 10 17 årige børn og unge på sigt bliver kriminelle. At styrke samarbejdet omkring kriminalitetstruede unge Dette ved at have et fokus på de unges fritidsliv, som skal understøtte de unges sociale, faglige og personlige kompetencer og øge deres muligheder for uddannelse og beskæftigelse samt ved at understøtte en styrket koordinering af det lokale SSP samarbejde om kriminalitetstruede børn/unge i afdelingen 12. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Antallet af sager 7 med børn fra boligområdet, til behandling i den kriminalpræventive indsats i SSP regi falder (Niveau 1 og 2). Datakilde: Center for Tværfaglig Forebyggelse, som SSP sekretariat er en del af. 8 Når baseline for 2016 er kendt, vil det blive vurderet, hvor stort et fald af sager til behandling i det kriminalpræventive indsats, det er realistisk at arbejde med. Andelen af de 10-17 årige, som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, har på 4 år nærmet sig niveau for Aalborg Kommune. Boligsociale Data, indikatorer punkt 6. 7 Aalborg Kommune er der en niveauopdelt indsats over børn og unge med kriminalitetsadfærd. Der arbejdes med fire niveauer: Niveau 1: Bekymrende adfærd (fx eleven færdes i og omkring miljøer med alkohol eller som begår simpel førstegangskriminalitet). Niveau 2: Alvorligt bekymrende adfærd og/eller påbegyndt kriminalitet (fx gentagen butiksog brugstyveri, hærværk, besiddelse af hash, overtrædelse af våbenloven). Niveau 3: Gentagen alvorlig kriminalitet. Niveau 4: Personfarlig kriminalitet. SSP-samarbejdet på den enkelte skole er ansvarlig for, at der sker handling i forhold til de elever, der er omfattet af niveau 1 og 2. Handling på niveau 1 og 2 kan fx være bekymringsbrev eller hjemmebesøg. Niveau 3 og 4 behandles af Familiegrupperne og er således ikke en del af denne indsats. Se evt. mere om samarbejdet på http://ssptrivsel.aalborg.dk/media/2384320/arbejdsgrundlag-for-trivselsforum-ogssp-samarbejdet.pdf 8 Der forefindes ingen baseline for 2015. Første tilgængelige baseline er for 2016, og er tilgængelig den 1.1.2017. 17
Baseline 2015: gennemsnit 2011-1015 for afdeling 12 er 3,1 % - gennemsnit 2011-2015 for Aalborg Kommune er 0,9 % 9. Ved udgangen af 2018 er der etableret en samarbejdsmodel for et velfungerende samarbejde mellem boligselskab, politi, kommunale indsatser og helhedsplanen omkring afdelingens kriminalitetstruede unge, og denne er forankret ved helhedsplanens udløb. Datakilde: Interview af samarbejdspartnerne i modellen slut 2018 og slut 2020 med henblik på om indsatsen er forankret til at kunne fungere efter helhedsplanens ophør. Ansvar for måling: Center for Tværfaglig Forebyggelse, som SSP sekretariat er en del af. 5.3 Uddannelse og beskæftigelse Formål: Indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse er på sigt at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet og højne uddannelsesniveauet. Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med kommunens beskæftigelsesindsats, uddannelsesinstitutionerne, det lokale erhvervsliv og frivillige organisationer. Indsatsen vil desuden understøttes af målsætningerne i indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar, idet der arbejdes med forældrenes ansvar for børnenes opdragelse og uddannelse. Formålet med indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse er: At unge påbegynder, og særligt at flere fastholdes og gennemfører en ungdomsuddannelse og derved på sigt øger deres chance for tilknytning til arbejdsmarked At unge styrkes i deres skolegang & overgang til ungdomsuddannelse, og at flere unge dermed bliver uddannelsesparate. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: Andelen af unge fra afd. 12, som vurderes ikke uddannelsesparate i 8. klasse nærmer sig niveau Aalborg Kommune (ved helhedsplanens afslutning 10 ). Ansvar for målingen: Skoleforvaltningen Baseline pr. 1.1.2016 9 Kilde: Centralt genererede tal fra LBF. 10 Efter en lukning af Løvvangskolen vil eleverne blive fordelt på andre skoler, Gl. Lindholm Skole og Nr. Uttrup Skole, hvilket må forventes at påvirke disse skolers målinger af elevernes uddannelsesparathed i negativ retning med et markant dårligere gennemsnit efter skolesammenlægningen. 18
Gl. Lindholm: 13 ud af 47 elever (27,6 %) Nr. Uttrup: 8 elever ud af 44 elever (18,2 %). Løvvangskolen: 7 ud af 16 elever (43,8 %) Baseline på kommuneplan: 15,2 %. Gennemsnit for at andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse (fra Gl Lindholm og Nr. Uttrup skole) svarer til min. niveauet for Aalborg Kommune (ved helhedsplanens afslutning 11 ) Ansvar for målingen: Skoleforvaltningen Kilde: Skolernes årlige kvalitetsrapport (måles 2 år tilbage) Baseline 2015 tal fra 2013 Gl. Lindholm Skole: 100 % Nr. Uttrup: 89,0 % Aalborg Kommune: 86,7% (Niveau Løvvangskolen 2013: 83%) Andelen af de 20-24 årige, som har grundskole som højest fuldførte uddannelser, som ikke er i gang med en uddannelse falder til niveau for den almene boligsektor i perioden 2017-2020. Baseline: gennemsnit 2011-2015 for afdeling 12 er 34,3 % - gennemsnit 2011-2015 for den almene boligsektor er 24,1 %. LBF-portalen 5.4 Forebyggelse og forældreansvar Formål: Formålet med indsatsområdet Forebyggelse og forældreansvar er: At forbedre opvækstvilkår for børn og unge i Løvvangen med henblik på at øge deres muligheder både uddannelsesmæssigt, socialt og kulturelt At styrke forældreevnen, forældrenes tillid til egen forældreevne og understøtte den positive udvikling At forældrene ved at indgå i tidligt forebyggende samarbejde med professionelle fra sundhedsområdet, dagtilbud, skole og frivillige foreninger om deres børn, styrker deres evne til aktivt at deltage og støtte op 11 Efter en lukning af Løvvangskolen vil eleverne blive fordelt på andre skoler, Gl. Lindholm Skole og Nr. Uttrup Skole, hvilket må forventes at påvirke skolernes måling på antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, i negativ retning. 19
om deres børns udvikling, skolegang, sundhed/trivsel og oplever sig selv som kompetente i forældrerollen.. Lokalt opstillede målinger (succeskriterier): Datakilde: Der sker et årligt fald på 50 undersøgelser i boligområdet. Når baseline for 50 sager for 2016 (for Aalborg Kommune og boligområdet) er kendt, sættes det konkrete succeskriterium. 12 Ansvar for måling: Aalborg Kommune At bibeholde det høje niveau for andelen af 1-5 årige børn fra afdeling 12, der er i pasningsordning. Datakilde: Centralt generede mål, Bl-tabeller Baseline 2015: 90,7% Aalborg Kommune: 91,9 Andelen af børn fra afdeling 12, som får risikovurdering rød i den kommunale tandpleje er ved helhedsplanens afslutning på niveau med Aalborg Kommune. Ansvar for måling: den kommunale tandpleje i lokalområdet Baseline 2016: Afdeling 12: 9,1 % Aalborg Kommune: 6,1 % Børnenes fravær på skolerne, på Gl. Lindholm og Nr. Uttrup Skole (grundskolen) overstiger ikke gennemsnit for Aalborg Kommune ved helhedsplanens afslutning. 13 Ansvar for måling: Aalborg Kommune, Skoleforvaltningen Kilde: årlig kvalitetsrapport. Baseline på fravær 2015: Gl. Lindholm Skole 5,1 % Nr. Uttrup Skole 5,6 % Løvvangskolen: 6,8 % Kommunegennemsnit 2015: 5,0 % De professionelle kommunale aktører (den kommunale sundhedspleje, tandplejen og dagtilbud/skolerne) har i 2020 oplevet et forbedret forældresamarbejde og forældredeltagelse i barnets trivsel (kvalitativ vurdering) Der udarbejdes en model for registrering/kvalitativ vurdering sammen med de centrale aktører. 12 Der forefindes ingen baseline for 2015. Første tilgængelige baseline er for 2016, tilgængelig den 1.1.2017. 13 Efter en lukning af Løvvangskolen vil eleverne blive fordelt på andre skoler, Gl. Lindholm Skole og Nr. Uttrup Skole, hvilket må forventes at påvirke disse skolers målinger af elevernes fravær i negativ retning. 20