Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til at tage imod de mange jødiske flygtninge. Især organisationen Liga for Fred pressede dog på for, at myndighederne skulle give tilladelse til at tage imod nogle af de jødiske flygtninge. I 1939 gav de danske myndigheder efter for presset og gav tilladelse til indrejse for ca. 320 jødiske børn i alderen 13-16 år. Formålet var, at de jødiske børn skulle oplæres i praktisk landbrug, så de blev rustet til at tage videre til et nyt liv i Palæstina. Da de jødiske børn, primært fra større byer, kom til Danmark blev de fordelt ud i landet som landbrugselever hos landmænd og i andre plejefamilier. Ifølge myndighedernes meget strenge krav måtte børnene, udover kost og logi, kun modtage 5 kr. om ugen, som bl.a. skulle dække indkøb af sæbe, tandpasta mv. I mange tilfælde tog børnenes arbejde karakter af udnyttelse. I Palæstina var planen at de skulle være pionerer i opdyrkningen af landet og deltage i opbygningen af et nyt jødisk samfund. Sådan kom det dog ikke helt til at gå. For mange af børnene satte den tyske besættelse af Danmark en stopper for de palæstinensiske planer. I alt strandede 184 jødiske børn. Det store flertal undslap til Sverige i oktober 1943. To døde under flugten, mens 43 børn blev deporteret til koncentrationslejre af den tyske besættelsesmagt. Alle overlevede dog mirakuløst opholdet i lejrene og vendte tilbage til Danmark med de hvide busser i slutfasen af krigen i april 1945. Side 1/9
Om kilderne I følgende materiale findes 3 kilder. Den første kilde er et avisudklip fra Aarhus Amtstidende. I denne fortælles, at 25 jødiske børn modtages i Danmark. I kilden får man indtryk af, at de jødiske børn modtages af humanitære årsager som en midlertidig foranstaltning, inden de kan rejse videre til Palæstina. De to efterfølgende kilder er personlige beretninger fra 2 jødiske børn, der, som voksne og på 40 års afstand, fortæller om deres ophold i det besatte Danmark frem til deres flugt i oktober 1943. I de personlige beretninger (kilde 2 og 3) fortælles om forhold i Danmark, der modsat indtrykket i kilde 1, beskrives som meget hårde. Det vil derfor være oplagt at lave en sammenligning mellem de 3 kilders beskrivelser. Forholdene på landet beskrives særligt i kilde 2, mens kilde 3 giver indblik i de psykologiske vanskeligheder, som flugten og opholdet i Danmark medførte. Kilderne kan således anvendes i forlængelse af hinanden og eleverne kan anvende kildekritikken og analysen til at kvalificere deres historiske bevidsthed samt træne deres kildekritiske sans. Kilderne kan desuden stå alene og anvendes uafhængigt af hinanden. Dog kan det ikke anbefales at anvende kilde 1 som selvstændig kilde da denne kan give et unuanceret billede af de jødiske børns ophold i Danmark. I beretningerne er efternavne og stednavne streget over af hensyn til de involverede. Det er almindeligt, når man offentliggør nyere, privat materiale som dette. Rigsarkivet har hentet tilladelse til at benytte beretningerne, men vil naturligvis gerne respektere deres privatliv. Diskutér eventuelt med klassen, hvorfor kilderne er censureret på denne måde? Arbejdet med kilderne og arbejdsspørgsmål til eleverne Side 2/9
Kilde 1: Avisudklip fra Aarhus Amtstidende i 1939. I kilden får læseren indtrykket af, at modtagelsen af de jødiske børn er af humanitær art. Arbejdsspørgsmål: 1. Hvad er det for en type kilde? Første eller andenhåndskilde? Hvad er kildens formål? 2. Hvor mange jødiske børn kommer ifølge avisudklippet til Danmark? 3. Hvem har udvalgt de jødiske børn? 4. Hvor skal de hen efter deres ophold i Danmark? 5. Hvad betyder det, når der står, at deres ophold i Danmark kun er af midlertidig Art? Hvorfor tror I, at avisen skriver det? 6. Hvilket indtryk får I af, hvad børnene skal i Danmark? 7. De skriver, at det ikke har været vanskeligt at faa Hjemmene til at aabne Dørene for Børnene. Hvad menes med det? Hvorfor tror I, at journalisten skriver sådan? Kilde 2: Dette er et interview med Kurt, der som 14-årig jødisk dreng kom til Danmark for at blive oplært i landbrug. Interviewet er lavet 40 år efter, at begivenhederne har fundet sted (ikke samtidig kilde). I kilden fortæller han sin personlige beretning om et arbejde i Danmark, der i mange tilfælde ligner udnyttelse. Kilden er i fuld længde på 8 sider, men er opdelt i 11 punkter og kan nemt forkortes ved at udelade punkter. I punkt 1 til 5 berettes om flugten fra Wien og de jødiske børns og Kurts midlertidige ophold i Danmark, inden de fordeles ud på de respektive gårde. Fra punkt 5 til 9 berettes om Kurts ophold på gårdene mens der fra punkt 9-11 berettes om jødeforfølgelsen i Side 3/9
Danmark, hvor Kurt advares og senere, hvordan han får hjælp til at flygte til Sverige. Arbejdsspørgsmålene varierer i taksonomi, fra læs og forståspørgsmål til vurderings- og diskussionsspørgsmål. Differentiering kan laves ved at lade nogle elever arbejde med læs og forstå-spørgsmål, mens andre kan forholde sig til vurderingsspørgsmålene, hvori taksonomien og abstraktionen er højere. Efterfølgende kan eleverne fremlægge deres analyser for hinanden og sammenlagt få en bedre forståelse af kilden og dens indhold. Læs og forstå-spørgsmål: Fra punkt 1 til 5: Flugten til Danmark 1. Hvad er det for en type kilde? 2. Hvor kommer Kurt fra? 3. Hvornår flygter Kurt til Danmark? 4. Hvordan kommer de jødiske børn fra Berlin til København? 5. Hvor bliver de indkvarteret i Berlin? 6. Hvor bliver de indkvarteret i Danmark? 7. Hvor er hans første læreplads? Fra punkt 5 til 9: Kurts første møde med landbruget 1. Hvor kommer Kurt første gang hen for at arbejde? 2. Hvordan oplever Kurt sit første møde med landbruget? 3. Hvordan oplever Kurt den 9. april? (da Danmark besættes af Tyskland) Hvem fortæller ham om, at Danmark er blevet besat af Tyskland? 4. Hvor kommer Kurt hen efter sin første arbejdsplads? Fra punkt 9 til 11: Flugten fra Danmark til Sverige 1. Hvor arbejder Kurt, da han advares og rådes til at forlade Danmark? Side 4/9
2. Hvem advares han af? 3. Hvor gemmer han sig? 4. Han bliver hentet af nogle folk, han ikke kender. Hvem kan det være? 5. Hvor kommer han hen? 6. Hvordan foregår flugten fra hospitalet til Sverige? Vurderingsspørgsmål Fra punkt 1til 5: Flugten til Danmark 1. Hvad fortæller kilden, at formålet med opholdet i Danmark er? (Hvis I har læst kilde 1, så prøv at sammenligne de to forklaringer) 2. Hvem organiserede flugten?(prøv at sammenligne med kilde 1) 3. Hvordan oplevede Kurt Berlin i forhold til Wien? Find eksempler i kilden, hvor han sammenligner Berlin med Wien. Hvad fortæller det om jødernes forhold i Tyskland på dette tidspunkt? 4. Hvordan oplevede Kurt København i forhold til Tyskland? Hvad mener han med, at forretningerne bugnede med varer han ikke havde set i flere år? 5. Læs kilden og prøv at give et bud på Kurts oplevelse af at rejse fra sit hjemland og sin familie til et nyt og fremmed sted alene som 14-årig. Fra punkt 5 til 9: Kurts første møde med landbruget 1. Hvorfor tror I, at han aldrig har været i en stald på et landbrug? 2. Hvilket indtryk får I af hans arbejdsdag? Find beskrivelser i kilden og husk at bedømme troværdigheden. 3. Kurt forklarer Der var ikke den store forståelse hos plejeforældrene for min situation. Hvad mener han med situation? Og hvilken følelse kan det have givet Kurt? Side 5/9
4. Brug Kurts beretning og giv en beskrivelse af, hvordan det har været for den 14-årige Kurt at være jødisk arbejdsdreng i Danmark? Fra punkt 9 til 11: Flugten fra Danmark til Sverige 1. Han skriver Jeg vidste ikke, om andre på hospitalsafdelingen var indviet i min sygdom. Hvad kan han mene med sygdom? 2. Hvad fortæller det om Kurts ophold i Danmark, at han ikke var vant til, at nogle viste ham særlig interesse? Kildespørgsmål: 1. Er det en 1. håndskilde eller 2. håndskilde? 2. Hvordan vil I vurdere kildens troværdighed? 3. Hvilken betydning får det for kildens troværdighed, at interviewet er lavet 40 år efter at begivenhederne er fundet sted? Kilde 3: Dette er et skriftligt interview med Ursula, der i 1939 kom til Danmark fra Prag gennem organisationen Kvinders Liga for Fred og Frihed. Organisationen arrangerede plejefamilier, hvor de jødiske børn bl.a. blev oplært i landbrug og husholdning. Interviewet med Ursula er lavet 40 år efter (ikke samtidig kilde). I kilden fortæller hun sin personlige beretning om et arbejde i Danmark, der i mange tilfælde var hårdt og havde karakter af udnyttelse. Ursula beskriver også de psykologiske problemer opholdet i Danmark fik for hende. Kilden foreligger i sin fulde længde på 2 sider. Arbejdsspørgsmålene er af samme karakter som i kilde to. Side 6/9
Afsnit 1: Flugten fra Tyskland (Fra start til linje 24 på side 1) Læs og forstå- spørgsmål 1. Hvor flygter Ursula fra? 2. Hvem organiserer flugten? 3. Hvor ligger den gård hun skal ud på? Vurderingsspørgsmål 1. Hvorfor tror I, at hun har en masse huller i mine erindringer? 2. Hvorfor tror I, at det er et lystpunkt at komme i skole to gange om ugen? 3. Hun får tildelt en vandrelærer, som skal undervise dem to gange om ugen. Hvordan har hun det med at gå i skole 2 gange om ugen? (Er kilde 2 læst så vurder, om vi får indtryk af, at Kurt også har haft en vandrelærer). Afsnit 2: Mødet med den danske plejefamilie. (Fra opholdet på gården, linje 24 på side 1 til linje 20 på side 2.) Læs og forstå- spørgsmål 1. Hvad bliver hun kaldt i landsbyen? 2. Hvad får hun fritiden til at gå med? 3. Hvordan beskriver hun sin første plejefamilie? 4. Hvorfor bliver hun smidt ud af sin første plejefamilie? 5. Hvilke overvejelser gør hun sig nu over, at hun blev smidt ud? 6. Har hun stadig kontakt med sine plejefamilier? Vurderingsspørgsmål 1. Læs kilden grundigt og giv en vurdering af, hvorfor det var så voldsom en oplevelse for Ursula? 2. Ursula nævner, at de skulle være plejebørn, men at de også fik lov til at lære, hvad det ville sige at være karl eller pige i Side 7/9
huset. Hvad mener hun med det? Prøv at diskutere forskellen mellem plejebørn og en pige i huset. 3. Hun skriver: Der var jo ikke en ligefrem nogen udtalt psykologisk forståelse for vores situation. Hvad mener hun med det? 4. Hvilken svær situation sad plejefamilierne i ifølge Ursula? 5. Hvordan tror I, at Ursula har oplevet det at rejse fra sit hjemland og sin familie til et nyt og fremmed sted alene som 14-årig? 6. Hun skriver, at den ene plejefamilie er blevet en del af den familie hun pga. omstændighederne ikke længere har. Hvad mener hun med det? Hvorfor har hun ikke længere sin egen familie? Brug kildens indhold til at vurdere, hvilken indflydelse det har haft på hende. Afsnit 3: Flugten fra Danmark til Sverige (Fra linje 25 på side 2 til slut) Læs og forstå-spørgsmål 1. Ursula er i en tredje familie, da hun bliver ringet op og får at vide hun skal komme væk: Hvorfor skal de flygte? 2. Prøv at forklare forløbet derefter. Hvor tager de hen? Hvad sker der? 3. Hvor mange er de hos Niels? 4. Hvordan beskriver hun Niels? 5. Hvem er Jørgen? Og, hvilken rolle spiller han i flugten? 6. Hvordan kommer de til Sverige? Side 8/9
Vurderingsspørgsmål 1. Brug kilden og vurder, hvordan Ursula har oplevet flugten fra Danmark til Sverige. 2. Hun siger, hun ikke kan huske meget fra flugten. Hvorfor tror I ikke at hun kan huske det? Kildespørgsmål: 1. Er det en 1. håndskilde eller 2. håndskilde? 2. Hvilken betydning får det for kilde 2 og 3, at interviewet er lavet 40 år efter at begivenhederne er fundet sted? 3. Hvilke overvejelser gør Ursula sig over, at hun nu tænker tilbage? 4. Hvad mener hun med at det er svært at bedømme et afsnit af sit liv med den viden man har i dag? 5. Hvordan vil I vurdere kildens troværdighed? Side 9/9