OPGAVEWORKSHOP FOR SUPPLERINGSSTUDERENDE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART WORKSHOP OPGAVE
OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder kurser og workshops i akademisk fremstilling Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Formidling - vi skriver og samler trykte og netbaserede ressourcer om akademisk fremstilling. Læs mere på vores hjemmeside: edu.au.dk/skrivecenter 2
DAGENS PROGRAM Tider (ca.) Centrale emner 10:00-11:00 Krav i studieordningerne Opgavegenrernes krav Akademiske fremstillingsformer 11:15-11:45 Kvalitetskriterier Opgaveformuleringer og fremstillingsformer 3 12:15-14:00 Sammenhængen mellem struktur og fremstillingsformer Normer for akademisk sprog Skriveproces
FØR VI STARTER: OPRETTELSE AF STUDIEGRUPPER Det er en god ide at indgå i en studiegruppe til støtte for din start på kandidatuddannelsen Find andre der skal til at læse samme fag og/eller som skal skrive inden for et beslægtet emne Lav aftaler om møder hen over semestret, så de allerede nu står i jeres kalender Mød hinanden i gruppen fx en time før hver undervisningsgang og gennemgå sammen de tekster I skal arbejde med, og de spørgsmål de rejser Hav altid materiale til møder om opgaveskrivning, og hav altid en dagsorden og en mødeleder på de enkelte møder Henvend jer evt. til Skrivecenteret for at få en aftale hvis der er en skriveproblematik I gerne vil drøfte med en af os 4
AKTIVITET: DINE VIGTIGSTE TVIVLSSPØRGSMÅL D.D Hvad er du mest i tvivl om forud for i dag mht. opgaveskrivning? 5
POINTE #1 Kend opgavegenrens krav og kvalitetskriterier. 6
KRAV I STUDIEORDNINGERNE FOR SUPPLERINGSUDDANNELSERNE På suppleringsuddannelserne stilles bundne opgaver: De studerende* skal efter gennemført modul på et fagligt og metodisk grundlag kunne demonstrere overblik over og indsigt i faglige problemstillingers grundlag og konsekvenser I nogle studieordninger står endvidere at den studerende skal kunne analysere, diskutere og vurdere * Check din studieordning hvad står der? 7
OPGAVEKRAVENE > Overblik og indsigt: Angår den skrivendes evner indenfor vidensreferat. Det er her, man signalerer overblik over feltets begreber, discipliner, metoder, teorier og emner. Man viser, man kan få overblik over en konkret tekst og udlægge dens argumentation. > Analyse, diskussion og vurdering: Angår den skrivendes evner indenfor vidensbrug. Analysen adskiller et emne i sine delelementer, betragter deres indbyrdes forhold til hinanden og belyser dem via teorier. Diskussionen holder modsatrettede eller komplekse udsagn op imod hinanden med henblik på at vurdere argumenternes og sammenstillingens styrker og svagheder.
EN BUNDEN OPGAVE ER KENDETEGNET VED AT VÆRE EN Dokumentation... af nogle faglige kundskaber og fagligheder... på at bestemt fagligt område... med det formål at vise... din lærer... at du har tilegnet dig de kundskaber og færdigheder som studieordningen fordrer,... og at du kan præsentere dem i en faglig acceptabel fremstillingsform. (Signe Skov: Bundne opgaver Samfundslitteratur 2008 s. 8) 9
AKTIVITET : KVALITETSKRITERIER I får nu udleveret eksempler fra suppleringsopgaver der er afleveret og bedømt på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Læs uddraget, og diskuter med sidemanden i hvilket omfang opgaven opfylder kravene om diskussion, analyse og vurdering Se oversigten over kvalitetskriterier for gode opgaver igennem: Hvordan matcher punkterne jeres overvejelser? (Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 96;, Skov, (2008) s. 15 ) 10
FAGSPECIFIKKE KVALITETSKRITERIER Vi har nu præsenteret og diskuteret generelle kvalitetskriterier for suppleringsopgaver. Der kan være specifikke kriterier på dit fag. Derfor: Kend din studieordning. (På skrivecenter.dpu.dk finder du et link til en oversigt over alle studieordninger på DPU.) Læs tidligere beståede suppleringsopgaver fra dit fag. På skrivecenter.dpu.dk finder du links til opgavebanken på DPU-Obelisk, og på Akademisk Skrivecenter finder du eksempler på suppleringsopgaver. Spørg din underviser/vejleder om hans/hendes kriterier for gode opgaver gerne konkretiseret med nogle eksempler. 11
POINTE #2 Opgaveformuleringer og fremstillingsformer 12
FREMSTILLINGSFORMER DEN AKADEMISKE TEKSTS BYGGESTEN Færdighed Fremstillingsformer Forklaring Bruge og producere viden Bearbejde (systematisk) Forstå (reflektere) Reproducere teoretisere, argumentere, fortolke, diskutere, evaluere, perspektivere, vejlede klassificere, kategorisere, sammenligne, analysere 13 definere, forklare, karakterisere, overføre, eksemplificere, identificere citere, parafrasere, referere, beskrive, redegøre Komplekse fremstillingsformer der forudsætter mindre komplekse fremstillingsformer. Kræver indsigt, færdigheder og selvstændighed. Enkle fremstillingsformer der ikke forudsætter beherskelse af andre fremstillingsformer. Kræver begrænset færdighed og kan udføres ret mekanisk. (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 177 læs også s. 59-62 om Blooms taksonomi)
AKTIVITET : KVALITETSKRITERIER Se på de følgende tre opgaveformuleringer og tag stilling til opgavens fokuspunkter og fremstillingsformer. 14
OPGAVEFORMULERINGER Hvordan vægter fælles mål i faget billedkunst det frit skabende arbejde på indskolingsniveau, og hvordan kan det ses i et udvalgt undervisningsforløb? (Didaktik, Materiel Kultur) Hvordan forholder lærere i vores videnssamfund sig til at udveksle arbejdsrelateret viden og erfaringer med hinanden, og hvad fremmer hhv. hæmmer en sådan vidensdeling blandt lærere? (Pæd.Antro) Hvordan begrunder Bourdieu i sin tekst "Viden om viden og refleksivitet" (2005) den sociologiske refleksivitet, og hvordan kan denne bidrage til at højne sociologiens videnskabelige standard?(pæd. Soc.) 15
SAMMENHÆNGEN MELLEM STRUKTUR OG FREMSTILLINGSFORMER Opgavens struktur Indledning, opgavespørgsmål, fremgangsmåde Teori og metode Undersøgelsen Fremstillingsformer Beskrive, redegøre Redegøre, begrunde, argumentere Analysere Resultater 16 Fortolke, sammenligne, kategorisere Diskussion Konklusion, opgavesvar Diskutere, argumentere, vurdere Sammenfatte, perspektivere (Skov 2008 s. 44; Stray Jørgensen og Rienecker 2009 s. 63)
UNDERSØGELSENS FEM GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL BUNDEN OPGAVE 1. Opgavens spørgsmål: Hvad spørger opgaveformuleringen om? 5. Opgavens fremgangsmåde: Hvordan skal du spørge? 4. Opgavens redskaber: teori, faglige metoder, begreber: Hvad skal du spørge med? 2. Opgavens formål: Hvorfor bliver du spurgt? 3. Opgavens empiri, stof, data, fænomen: Hvad skal du spørge til? Skov, Signe: Bundne Opgaver Samfundslitteratur, 2008 s. 9
POINTE #3 Respekter normer for godt akademisk sprog. 18
AKTIVITET: NORMER FOR AKADEMISK SPROG I får nu udleveret en række eksempler der illustrerer typiske sproglige faldgruber i akademiske tekster. Læs de to eksempler på hvert ark, diskutér hvilket af dem der er sprogligt bedst, og vælg det ene. Vend derefter papiret, og se den rigtige løsning samt begrundelsen for at netop dét eksempel sprogligt set er mest hensigtsmæssigt. Til sidst samler vi op på øvelsen sammen. 19
TEST DIT AKADEMISKE SPROG Skrivekonsulent Signe Skov på Københavns Universitet har lavet to netbaserede sprogtest: Sprogtest I og II. Med dem kan du blive klogere på hvad det vil sige at skrive akademisk, og teste dine akademiske skrivefærdigheder. Du finder et link på skrivecenter.dpu.dk. 20
NORMER FOR AKADEMISK SPROG I Klafkis dannelseskoncept udgør eksemplet det moment, der i konfrontationen med individdet skal skabe en helhedsforståelse ( Indsigt i sammenhæng ) ud fra det partikulære. Eksemplet skal få individet til at overskride sig selv til det større ( det almene ) og derfra opnå nye indsigter og perspektiver. Klafki argumenterer altså for selvoverskridelse som mødet mellem det almene og det partikulære formidlet af et eller enkelte eksempler. Dette viser tydeligt den hermeneutiske metodes gensidighed mellem helhed og del. 21
HYPPIGE LÆRERKOMMENTARER TIL STUDERENDES OPGAVESPROG Du skriver for personligt/privat Du skriver for abstrakt (med nominaliseringer og passiv) Du skriver for talesprogsagtigt/hverdagssprogligt Du skriver for tæt på dine kilders sprog (afsmitning) Du skriver for journalistisk Du skriver for usammenhængende Du skriver for indforstået Du har alt for mange sprogfejl (Rienecker og Stray Jørgensen 1999 s. 258) 22
POINTE #4 Skriveprocessen 23
AKTIVITET: ERFARINGER MED SKRIVEPROCESSER Lav en liste over dine erfaringer med gode og mindre gode skriveprocesser: Hvad har du gjort før der gjorde at du fik en god skriveproces? Hvad har du gjort der betød at du fik en mindre god proces? Noter individuelt i 5 min. Herefter opsamling i fællesskab.
AT SKRIVE FOR AT TÆNKE OG FOR AT FORMIDLE Tænkeskrivning: Du skriver for selv at forstå og opdage Du skriver til dig selv og betroede andre Sproget er personligt og uformelt Det du skriver har form af kladder og noter Formidlingsskrivning: Du skriver for at fremstille analyse, viden, argumentation o.l. Du skriver til en læser (bedømmer) Sproget er formelt Det du skriver, er en færdig fagtekst (Bearbejdet efter: Stray Jørgensen og Rienecker 2012 s. 73)
SKRIVEAKTIVITETERNE Heltberg, Eva; Kock, Christian (1997) Skrivehåndbogen København, Gyldendal Undervisning
GODE RÅD OM SKRIVEPROCESSER Gå i gang med at skrive med det samme også før du har læst al litteraturen. Arbejd med tekst i rækkefølgen 1. Indhold 2. Struktur 3. Formulering, formalia og layout. Skriv indimellem, men (næsten) hver dag på indhold først mens du læser konklusion(er) først hvis du kan: vidensbrugende (fx analyserende, diskuterende og argumenterende) tekstdele først og vær indstillet på en del omskrivning, revision og redigering. Men husk: Systematiser og hierarkiser dine filer undervejs! (Bearbejdet efter: Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 55)
AKTIVITET: SKRIVEIDÉ En måde at begynde opgaven på, er ved at formulere sin umiddelbare skriveidé mundtligt. Præsentér på skift jeres skriveidé for hinanden to og to ud fra spørgsmålene: Hvad vil du undersøge? Hvordan vil du gøre det? Hvad vil du vise, du kan?
AKTIVITET: HOLD FAST I DIN SKRIVEIDÉ Man mister let fokus i akademiske opgaver, når man har bevæget sig ind i et omfattende felt med mange forgreninger. Hold derfor fast i din indledende interesse og dit fokus ved at vende tilbage til den oprindelige skriveidé. Skriv, på baggrund af din mundtlige præsentation, din skriveidé ned til senere brug.
LÆS MERE OM POINTE #1, 2, 3 OG 4 Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. God og grundig grundbog hvor du kan få svar på det meste om opgaveskrivning, både processen og produktet. Kap. 1 og 2 om genre og kvalitetskriterier kan downloades gratis på dgo.forlagetsl.dk. Skov, Signe (2008): Bundne opgaver hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Fint lille hæfte om opgaveskrivning der især er relevant for dig der skal skrive en mindre, lærerstillet opgave, fx på suppleringsuddannelsen. Stray Jørgensen, Peter (2003): Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Også et fint lille hæfte med 10 instruktive og konkrete råd til hvordan du skriver et klart sprog i dine opgaver. Med Sprogtest I og II kan du blive klogere på hvad det vil sige at skrive akademisk, og teste dine akademiske skrivefærdigheder. Du finder et link på skrivecenter.dpu.dk. Heltberg, Eva; Kock, Christian (1997) Skrivehåndbogen. København, Gyldendal Undervisning 30