Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger. Miljøprojekt nr. 1634, 2015

Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger Miljøprojekt nr. 1634, 2015

Titel: Redaktion: Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger Lasse Lind, Rönström Ove Knudsen, Rönström Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K www.mst.dk Foto: Lasse Lind, Rönström År: 2015 ISBN nr. 978-87-93283-53-4 Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

Indhold Forord... 5 Sammenfatning... 7 1. Baggrund... 8 2. Afdækning af tekniske muligheder... 11 2.1 Indledning... 11 2.2 Generelt... 11 2.3 Bionedbrydelige polymere... 12 2.4 Bionedbrydelige filt- eller fiberdug... 13 2.5 Bionedbrydelige sammenføjningsmaterialer... 14 2.6 Bionedbrydelige indfarvningsstoffer (MB)... 14 2.7 Release-teknologier og indlejring af gødningsstoffer... 15 2.8 Konklusion... 17 3. Udvikling... 18 3.1 Indledning... 18 3.2 Materialer... 18 3.3 Nedbrydningsmekanismer... 19 3.4 Release-teknologier og gødningsstoffer... 22 3.5 Konklusion... 22 4. Materialer... 23 4.1 Indledning... 23 4.2 Aktiviteter... 23 4.3 Valg af materialer til laboratorieforsøg.... 23 4.4 Gennemførelse af laboratorieforsøg, forcerede ældningsforsøg samt mikrobiologisk nedbrydningsforsøg... 23 4.5 Placering i vand:... 24 4.6 Placering i luft... 26 4.7 Placering i Weather Ometer (temperatur, vand & UV-lys):...27 4.8 Weather Ometer Testen...27 4.9 Weather Ometer Prøvningsresultater... 28 4.9.1 A (20 µm):... 28 4.9.2 B (20 µm):... 28 4.9.3 C (20 µm):... 29 4.9.4 C (40 µm):... 30 4.9.5 D (40 µm):... 31 4.9.6 Kombination af A (20 µm) og C (20 µm):... 32 4.9.7 Weather Ometer overordnede resultater... 33 4.10 Placering i Bio-Reaktor... 34 4.10.1 Testen... 34 4.10.2 Resultater...35 4.10.3 Sammenfatning...35 4.11 Konklusion...35 5. Test... 37 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 3

5.1 Indledning...37 5.2 Aktiviteter...37 5.3 Undersøgelse af varmeisolerende egenskaber af afdækningsfolier...37 5.3.1 Generelt...37 5.3.2 Indgående materialer og forsøgsbetingelser... 38 5.3.3 Måleresultater... 38 5.3.4 Konklusion... 39 5.4 Fremstilling af prøvefolie... 39 5.5 Gennemførelse af semifelt forsøg 1... 42 5.5.1 Prøveresultater... 45 5.5.2 Overordnede resultater og konklusion... 51 5.6 Gennemførelse af semifelt forsøg 2... 52 5.6.1 Validering og konklusion...55 5.7 Markforsøg... 56 5.7.1 Udlægningen... 56 5.7.2 Foreløbig validering... 59 5.7.3 Konklusion... 62 5.8 Temperatur målinger... 63 5.8.1 Konklusion... 63 5.9 Konklusion... 64 6. Perspektivering... 66 Referencer... 67 Bilag... 69 4 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

Forord Miljøstyrelsen bevilligede i slutningen af 2012 tilskud til Udvikling af multifunktionelt bionedbrydeligt plantebeskyttelsessystem under Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, som administreres af Miljøstyrelsen og bevilget med hjemmel i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1049 af 7. november 2012 om tilskud til miljøeffektiv teknologi. Projektet startede 1. januar 2013 og blev afsluttet 1. december 2014. Der var af Miljøstyrelsen nedsat en følgegruppe, som bestod af: Lise Samsøe-Petersen, Miljøstyrelsen, Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg Rune Ventzel Hansen, Danske Juletræer indtil ultimo 2013. Claus Jerram Christensen, Danske Juletræer fra primo 2014. Formand for følgegruppen var Lise Samsøe-Petersen. Projektleder var Lasse Lind, Rönström, som varetog sekretariatsfunktionen. Følgegruppens formål var: At vejlede og rådgive således, at projektet kunne gennemføres i overensstemmelse med forudsætningerne for tilsagnet. At vurdere projektets forløb og resultater. At koordinere projektet med øvrige relevante projekter. At rådgive således, at formidlingen af projektets resultater skete så hensigtsmæssigt som muligt. Den organisatoriske opbygning af projektet var følgende: Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 5

Udviklingen af projektet var opdelt i forskellige trin eller faser med indbyggede milepæle. Overordnet var opdelingen følgende: Afdækning Udvikling Materialer Test Modning 6 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

Sammenfatning Projektets formål var at udvikle en folie til specielt træbevoksninger og gøre det produktionsklart. Denne folie skulle dække 3 delmål nemlig hæmme ukrudtsvæksten, nedbringe anvendelsen af pesticider samt afgive gødning i et afpasset tempo. Afgivelsen af gødning blev undervejs i processen udeladt, fordi der i indlejring i folien, var risiko for udvikling af farlige dampe under opvarmning (produktion). Der var også på grund af modtagne og modstridende informationer fra forskellige sider, hvorledes der bør gødes ved juletræsdyrkning, sat tvivl om berettigelsen af punktet omkring analyse af indlejringen og afgivelsen af gødningsstoffer. Derfor blev punktet indtil videre sat i bero. Derudover skulle folien være sammensat således, at den var forgængelig, hvorved miljøet blev skånet og ressourcerne til bortskafning blev fjernet. Der er gennemført laboratorieforsøg til undersøgelse af forskellige foliers egenskaber og semi- og markforsøg til afprøvning af testfolier. Herunder blev der gennemført indledende forsøg til belysning af foliens eventuelle betydning for frostskader på træerne, men disse var ikke konklusive på grund af vejrforholdene. Samlet set er der opnået viden om og erfaring med de forskellige materialer samt deres styrker og svagheder i marken. En folie med et procentvis højt indhold af PBAT egner sig rigtigt godt til udlægning og til et fugtigt miljø, og en folie med en et højt indhold af PLA er meget UV stabil men ikke egnet til udlægning på grund af ringe elasticitet. Det ønskede produkt kunne ikke blive færdigudviklet i projektperioden. Der er således behov for en fortsættelse af udviklingen. Denne udvikling skal baseres på at kombinere det bedste fra flere materialer i en ny type folie der indeholder flere lag (en CO-ekstruderet/ lamineret folie). Idet der er behov for dels en homogen folie, der kan udlægges maskinelt, dels for fugtstabilitet og UV bestandighed. Der gives forslag til materialevalg til de to folielag og perforeringsmetode samt til udlægningsmaskinel. Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 7

1. Baggrund Idégrundlaget for tankerne og planerne for denne polymerdug var de iøjnefaldende og uønskede fremvækster (ukrudt) blandt vækster først og fremmest juletræer. Problemet med ukrudt fremgik af nedstående iagttagelse på en helt tilfældig mark, som blev nyplantet med Nordmannsgran i efteråret 2009. Før 2 måneder senere Spørgsmålet var om dette problem kunne løses ved hjælp af midler, som ikke var til skade og gene for naturen, og som samtidig kunne tilgodese dyrkernes behov. Heraf opstod idéen med at udvikle en dug, som kunne lægges under træbeplantningen til beskyttelse af disse mod ukrudt. I forbindelse med udviklingen af løsningen til afdækning af dette behov opstod tillige idéen om det var muligt at indlejre gødning i dugen, således at arbejdsgangen hos producenterne kunne gøres mere enkel. Alt hvad der fandtes og var gjort af erfaringer, var fabrikeret i ikke forgængelige materialer, hvilket også dokumenterede behovet. Konklusionen på disse overvejelser var udvikling af et produkt en polymerdug med følgende målsætning: Bionedbrydelig, Hæmme uønskede vækster, Forgængelighed afstemt med behovet, Indlejring og afgivelse af gødning i det ønskede tempo, Fremstilles udelukkende af materialer der var komposterbare og ikke giftige. For producenterne vil produktet betyde en optimering af arbejdsprocesserne ved en forenkling af arbejdet igennem vækstperioden ved at folienikke fjernes. Effekten for erhvervet var selvfølgelig omkostningsbesparelser til den løbende vedligeholdelse til både arbejdsressourcerne samt til anvendelsen af pesticider. 8 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

Heroverfor står naturligvis omkostningen til anskaffelsen af produktet. Målet vil være, at produktets salgspris vil skulle svare til omkostningen til anvendelsen af pesticider, således at den løbende arbejdsindsats på vedligeholdelsen kunne udgøre besparelsen. Gennem en periode på godt 10 år havde der på juletræer og læhegn været anvendt Arbortec folie (www.arbortec.com). Planterne voksede både bedre og fik flere knopper og folien virkede rigtig godt for hindring af ukrudt. Desværre har folien ikke været bionedbrydelig, hvilket er meget uheldigt, da man efterfølgende har skullet fjerne den efter skovning af træerne. Virkningen var bedst på sandjord. Det skyldtes, at folien også holder på vandet i jorden, og det var den begrænsende faktor for vækst om sommeren på den breddegrad, hvor Danmark er placeret. I forhold til særligt besværlige kulturer som fx padderokker og lignende der ikke lader sig bekæmpe med herbicider vil ukrudtsfolie være uovertruffen. Man slår bare det der vokser i mellem banerne og kulturen vil være ren. Man kunne slå hele sommeren, i blæsevejr, endda i regnvejr, hvilket ikke lader sig gøre med sprøjtning. Der kunne komme græstæppe og det kunne give frostproblemer. Græsset kunne nulstilles med en behandling med et bladmiddel som fx et Glyphosat produkt. Derefter kunne urterne komme dvs. det bredbladede ukrudt tilbage og man kunne fortsætte slåningen. Mineralsk folie ville blive liggende, hvilket selvfølgelig vil være uheldigt. Biologisk produceret og miljømæssigt acceptabelt folie med en programmeret levetid på 2-4 år vil have et enormt markedspotentiale i fremtiden. Denne situation vil komme hurtigt nærmere eftersom mængde af anvendelige og lovlige herbicider på markedet var faldende, samtidig med at behovet for miljømæssige hensyn vil være stærkt stigende. Hvis der ikke opnås en stor udspredelse og afsætning indenfor industrien kunne produktet alternativt målrettes særlige segmenter såsom økologisk drift. Der var allerede mange afdæknings produkter på markedet fx afdækningsplader. Leverandørerne havde ført en høj-pris politik, der havde bevirket, at metoden aldrig var nået ud på store arealer, hvor kemien stadig fører. Der kunne opnås kvantumsrabatter ved storindkøb, men dog af begrænset omfang. Endelig havde de færreste noget at fastgøre afdækningen med alternativt var der tale om en omkostningstung løsning. Folie havde større arealmæssigt potentiale end plader. Det faktum, at en person kunne lægge 100-200 plader ud pr time, medbringe materialer rundt på arealet og med en fysisk arbejdsbelastning ville gøre det omkostningstungt. Pladerne hører hjemme på de mindre arealer og med en afsætning i mindre kvanta med afgørende betydning for enhedsprisen. Der kunne dog være en mulighed for at sprøjtestøbe en planteplade i et bionedbrydeligt granulat på baggrund af erfaringerne med den bionedbrydelige folie, for på den måde at tilfredsstille såvel det private marked som det semi professionelle marked. Større grossister med formidling og salg til udplantning af træer og buske, gødning og spagnum kunne være interessant, da trenden indenfor udplantning til havebrug vil gå imod en minimering af anvendelsen af pesticider. Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 9

Med udgangspunkt i folie, så kunne en 3-rækket folie-udlægger køre 3 km/time. Det svarede til at anlægge 9.000 plantesteder i timen. Maskinen skønnedes at koste ca. kr. 150.000 Som 1-rækkers skønne anskaffelsessummen af være ca. kr. 50.000. Ifølge foreløbige markedstilkendegivelser er grænsen for slutbrugernes anskaffelsesomkostning for et bionedbrydeligt folieprodukt i forhold til de traditionelle metoder ca. kr. 7.000 pr. hektar svarende til ca. kr. 1 pr. træ. Dette skal naturligvis i givet fald verificeres. 10 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

2. Afdækning af tekniske muligheder 2.1 Indledning Under kortlægningen af materialerne og teknologi muligheder var der taget udgangspunkt i den foreløbige opfattelse nemlig, at projektets slutprodukt ville bestå af en enkelt eller en flerlags rullevareløsning. Ændres denne opfattelse senere i projektet ville de mulige indgående materialer formentlig alligevel være indeholdt i kortlægningen af egnede materialer. Følgende delelementer var omfattet af kortlægningen af mulige materialer til plantebeskyttelsessystemet: Bionedbrydelige polymere (folie) Bionedbrydelig filt- eller fiberdug Bionedbrydelige sammenføjningsmaterialer Bionedbrydelige indfarvningsstoffer (MB) Mulige release-teknologier i samspil med ovennævnte materialer Mulig indlejring af gødningsstoffer (evt. andre stoffer) 2.2 Generelt Udgangspunktet for udvikling af plantebeskyttelsessystemet var, at alle indgående materialer var miljøvenlige og bionedbrydelige. Målet var som udgangspunkt, at der anvendtes materialer til plantebeskyttelsessystemet, som i løbet af en årrække nedbrydes og komposteres og uden problemer kunne overlades til at indgå i den almindelige organiske omsætning på dyrkningsarealerne. De foreslåede materialer kunne godt være helt eller delvist baseret på ikke-fornybare ressourcer som fx jordolie, men signalværdien i at anvende naturligt forekommende plantebaserede materialer og/eller fx bioplast var selvfølgelig at foretrække. Generelt anvendtes betegnelsen bioplast til at beskrive to forskellige koncepter: Funktionen, dvs. bionedbrydeligheden og/eller komposterbarheden af plastmaterialet Materialeudgangspunktet, dvs. plast baseret på fornybare ressourcer/biomasse Det var vigtigt at gøre sig klart, at bioplast ikke altid var bionedbrydelig, og bionedbrydelig plast ikke altid var baseret på biomasse. Begge koncepter havde sin berettigelse, men det var vigtigt at forholde sig til disse forskelle, specielt set i lyset af de forskellige markedsmæssige og miljømæssige forhold. Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 11

I praksis indeholder mange af de kommercielt tilgængelige bionedbrydelige polymerer delelementer der var baseret på fossilt olie.. Definitionen af bionedbrydelighed er, at et produkt eller et materiale nedbrydes af naturligt forekommende mikroorganismer indenfor en relativ kort tidsperiode. Produktet eller materialet skulle nedbrydes til kuldioxid, metan, vand, uorganiske forbindelser og/eller biomasse. Bionedbrydeligheden defineres og testes i forhold til det miljø, som et materiale skal nedbrydes i. Nedbrydningshastigheden og effektiviteten er afhængig af ilt, fugt, temperatur, enzymer, mikroorganismer og andre faktorer. Bionedbrydeligheden kan udmærket forgå i flere trin, hvor første trin kunne være af en anden karakter af nedbrydning end af mikroorganismer. Eksempler herpå var Hydrolyse (vand der helt eller delvist opløser produktet, materialet eller dele heraf) eller UV-nedbrydelighed (UV-lys der helt eller delvist nedbryder produktet eller materialet). Bionedbrydelighed og komposterbarhed af produkter og materialer reguleres via internationale standarder som EN13432 og ASTM D6400. At et produkt eller et materiale er komposterbart betyder, at produktet eller materialet kunne nedbrydes ved biologiske processer under aerobe (iltrige) forhold til enkeltstoffer, som for eksempel kuldioxid, vand og uorganiske stoffer uden synlige eller ikke-synlige kontamineringer og indholdsstoffer med negativ effekt på nedbrydningen. Et af hovedpunkterne i den europæiske standard EN13432 er, at hvis 90 % af materialet er omdannet inden for en periode på 6 måneder i et veldefineret miljø er materialet komposterbart. Plantebeskyttelsessystemet udviklet i dette projekt operere med en levetid på 3-4 år, hvilket gør at EN13432 vil kunne bringes i anvendelse, hvis materialet testes med en mindre godstykkelse. 2.3 Bionedbrydelige polymere Listen over bionedbrydelige polymertyper er efterhånden lang, men som udgangspunkt var mange af de beskrevne polymertyper blandinger af forholdsvis få rå-polymerer. Disse blandinger er udtryk for en meget varieret anvendelse, hvor der til specifikke produkter stilles særlige materialekrav. Nedenstående figur viser en oversigt over de vigtigste bionedbrydelige polymerer. 12 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

Figur 3.1:Biodegradable polymers - Green Energy and Technology, (Springer -Verlag London 2012) Polymererne listet under Agro-polymerer anvendes oftest i blandinger (blends). Af de viste bionedbrydelige polymerer ansås følgende polymerer som værende interessante til anvendelse i plantebeskyttelsessystemet: Cellulosepolymerer Stivelsespolymerer (TPS) Polyhydroxyalkanoater (PHA), (PHB), (PHBV) Polymælkesyre (Poly(Lactic Acid)) (PLA) Fossiltbaserede polyestertyper fx Polycaprolactone (PCL) Af disse typer vurderedes PLA den mest interessante type på grund af muligheden for kunne programmere bionedbrydeligheden bl.a. ved at kombinere PLA-materialet med andre typer af bionedbrydelige polymere som fx stivelsespolymere. PLA-materialet var også det mest udbredte bioplastmateriale, hvilket også gør at materialet var tilgængeligt fra en del leverandører og i mange varianter. PLA anvendtes allerede i nogen grad til planteafdækning bl.a. i forbindelse med produktion af salater i Norge PLA var som udgangspunkt bionedbrydelig, men havde samtidig også en høj grad af bestandig over for angreb fra mikroorganismer i jord. Polymeren skulle først hydrolyseres (påvirkes af vand) for at reducere molekylernes længde, før bionedbrydning kunne påbegyndes. Nedbrydningen af PLA var afhængig af faktorer som krystallisationsgrad, molekylevægt samt udformningen af produktet. Mens højkrystallinske PLA krævede mellem måneder og år for at blive nedbrudt, ville amorft PLA nedbrydes fuldstændigt i løbet af få uger. Generelt kunne nedbrydningen af PLA sammenlignes med nedbrydningen af træ. PLA var derfor typisk ret lagerstabilt under tørre forhold. Ligeledes kunne PLA ud fra sin grundsammensætning samt ved tilsætning af additiver programmeres til en bestemt tilsigtet nedbrydningshastighed, når det var udsat for udendørs klimaforhold. 2.4 Bionedbrydelige filt- eller fiberdug Filt-/fiberduge fandtes i mange former og fremstilles af mange forskellige fibermaterialer både naturlig forekommende fibre og syntetiske fibre typisk polymerbaserede. Syntetiske fibre kunne være baseret på bionedbrydelig polymere, men var fortrinsvis baseret på klassiske ikkebionedbrydelige fibre. Fiberduge baseret på syntetiske fibre anvendtes i stor stil til geotekstiler, men kunne i en del tilfælde udmærket være fremstillet af naturligt forekommende fibre. Fiberdugen ville formentlig ret hurtigt efter udlægningen binde sig til den underliggende jordoverflade og over tid blive en integreret del af denne. Herved kunne undgås at vinden dels flytter på afdækning og senere evt. ville blæse stumper af afdækningen rundt på arealerne. Filt- eller fiberdugen i planteafdækningssystemet skulle typisk bibringe beskyttelsessystemet følgende egenskaber: Styrke- og stivhedsgivende egenskaber Indlejring af gødningsstoffer (porøsitet) Forankring af afdækningen til den underliggende jordflade Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 13

Af naturlige fibertyper kunne nævnes. Cellulosefibre Viskose (kemisk behandlet cellulose ændre bionedbrydeligheden) Plantefibre (hamp, jute, sisal m.fl.) Bomuldsfibre Animalske fibre (hår fra dyr) Bionedbrydelige polymerfibre fx PLA Heraf var cellulosefibre og plantefibre de mest interessante på grund af tilgængelighed og pris samt den helt grønne profil. Cellulosefibre fandtes dels i krystallinsk form, dels i amorf form. Celluloseindholdet i fibrene havde stor betydning for fibrenes holdbarhed og mekaniske egenskaber, især styrken, hvor et højt celluloseindhold medførte stor styrke. Celluloseindholdet var også afgørende for nedbrydeligheden. Til en polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger ville den forholdsvis lange levetid være en kombination af flere fiber være en oplagt mulighed - fx fibre med kort levetid og høj porøsitet til afgivelse af gødningsstoffer og fibre med lang levetid til styrke/stivhed samt forankring til jordoverfladen. Nedbrydning af naturfibre var afhængig meget af fibrenes art og oprindelse, samtidig med at en eventuel forbehandling af fibrene både kunne accelerere og forsinke ned-brydningshastigheden. 2.5 Bionedbrydelige sammenføjningsmaterialer Sammenføjningen af lagene i plantebeskyttelsessystemet kunne ske på flere måder. Den klassiske fremgangsmåde var at anvende en klæber/lim mellem lagene, men der kunne også anvendes andre metoder fx: Perforering (flytning af materiale fra et lag over i det andet) Syning (nåling) med bionedbrydelig tråd fx PLA (perforere hele laget samtidigt) Indlejret klæbeadditiv i polymerfolie (samme teknologi som wrap-folie ) Laminering, hvor den ene komponent gøres klæbende og hæfter på den anden komponent Mange af de polymerer der var udviklet og produceres til anvendelse i bionedbrydelige produkter og materialer kunne typisk også anvendes som basispolymer i bionedbrydelige klæbesystemer. Der ville derfor være en del gengangere fra oversigten med mulige bionedbrydelige polymere. Følgende sammenføjningsmaterialer kunne anses som værende interessante til anvendelse i plantebeskyttelsessystemet: Polyvinylalcohol (PVOH) PLA baserede hotmelt/resin PHA baserede hotmelt/resin Andre hotmelt/vokssystemer baseret på blandinger af biopolymerer/paraffin/voks 2.6 Bionedbrydelige indfarvningsstoffer (MB) Der var fra brugerside givet udtryk for nødvendigheden af en indfarvning af plantebeskyttelsessystemets øverste polymerlag. 14 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

Indfarvning af polymerer skete typisk ved tilsætning af en farvemasterbatch i ekstruderingsprocessen. Den anvendte farvemasterbatch skulle på lige fod med de øvrige indgående materialer være bionedbrydelig og ikke indeholde skadelige stoffer som fx tungmetaller. Af leverandører af indfarvningsstoffer kunne nævnes: POLYBATCH Color: Black, White, Beige and Green (A. Schulmann, (B)) (certificeret som komposterbar - Vincotte). RENOL colors (Clariant, (CH)) (certificeret som komposterbar - Vincotte). Herudover fandtes der en lang række leverandører bl.a."because We Care" som var et australsk firma med kinesisk produktion, og som hævder at have bionedbrydelige farvestoffer. Der var dog svært at gennemskue, hvorvidt disse farvestoffer evt. indeholdte andre skadelige stoffer. 2.7 Release-teknologier og indlejring af gødningsstoffer Mulige release-teknologier (Controlled release) samt mulig indlejring af gødningsstoffer (evt. andre stoffer) og integration i plantebeskyttelsessystemet Controlled release eller på dansk kontrolleret frigivelse var en teknologi der omhandlede afgivelse af kemiske forbindelser til det omgivende miljø som reaktion på ydre stimuli (påvirkninger) og/eller tid. Denne teknologi kendtes især fra medicinalindustrien, hvor der ofte var behov for at medicin afgives til kroppen i specifikke omgivelse og over en specifik tidsperiode fx målrettet behandling af sygdomme i områder af mavetarmkanalen. Andre områder der betjente sig af forskellige former for kontrolleret frigivelse af kemiske stoffer var fødevareindustrien, producenter af kosmetik- og plejeprodukter, samt ikke mindst i landbruget, hvor kontrolleret frigivelse af kunstgødning havde været kendt og anvendt siden 1970 erne. Denne form for gødskning ville give en bedre udnyttelse af gødningsstofferne og mindsker risikoen for udvaskning af gødningsstoffer til vandløb og grundvand. Den kontrollerede frigivelse skete typisk ved opløsning, nedbrydning og/eller ødelæggelse af et bæremateriale, hvori det aktive gødningsstof var placeret. Ved indtagelse af simple former for medicin som fx hovedpinepiller var den kontrollerede frigivelse alene begrænset til et yde beskyttelseslag der kunne opløses i mavesækken og frigive de bagved liggende smertestillende kemiske stoffer. Dette lag var nødvendig for, at brugeren ikke skulle skal smage de virksomme stoffer, når pillen blev taget i munden. Andeledes stillede det sig ved depotmedicin, hvor de smertestillende stoffer var indlejret som et netværk i et mindre opløseligt bæremateriale og kunne frigives i takt med, at fugten nedbryder/opløser bærematerialet udefra og ind. Man fik derved en langsommere effekt, men en længere virkningsvarighed. Ydre påvirkninger der typisk kunne bringes i anvendes ved kontrolleret afgivelse var: Fugtpåvirkninger Osmotiske påvirkninger Ændringer af ph Enzympåvirkninger Lys Temperatur Andre kuriøse påvirkninger som fx magnetfelter, ultralyd og elektroniske systemer MEMS (Micro Electro-Mechanical Systems). Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 15

Plantebeskyttelsessystemet i dette projekt var tiltænkt en funktionalitet, hvor indlejret gødning frigives over en kontrolleret periode og bibringer de ny udsatte planter et gødningstilskud især i begyndelsen af vækstperioden. Den eksakte tidsramme var ikke på forhånd defineret, da mængden af gødningsstoffer, som det var muligt at indlejre/indbygge, sammenholdt med afgivelseshastigheden ikke kendtes på daværende tidspunkt. Ligeledes var formen, hvormed gødningsstofferne lejredes/indbyggedes ikke endeligt fastlagt. Som udgangspunkt var der overvejet en løsning, hvor lejring/indbygning af gødningsstoffer skete i form af vakuumimprægnering af en naturfiberdug med flydende gødningsstoffer. Gødningsstofferne ville så efter udlægning blive afgivet i takt med nedbrydningen af fiberdugen. For at dette skulle kunne lade sig gøre var det nødvendigt at anvende en naturfiber med høj grad af porøsitet, hvori gødningsstofferne kunne lejres enten i egen form (flydende gødningsstoffer) eller i en matrix med et anden bionedbrydeligt materiale fx en voks, paraffin eller en bionedbrydelig polymer. Indlejringen/indbygningen af gødningsstoffer kunne i øvrigt tænkes at foregå ved: Trykimprægnering/vakuumimprægnering af naturfibre med flydende gødningsstoffer eller en blanding af gødningsstoffer og et andet bionedbrydeligt materiale, der afgives i takt med nedbrydningen Traditionel gødningsperler/plader/flager indlejret i ler, der igen indlejres i fiberdugen eller i klæbelag mellem fiberdug og polymerfolie Anvendelse af tungtopløselige gødningstyper indlejret i plantefilt eller i klæbelag mellem fiberdug og polymerfolie Anvendelse af tungtopløselige gødningsstoffer placeret i kæbelaget mellem polymerfolie og fiberdug Placering af gødningsstoffer i vandopløselige kugler direkte indstøbt i polymerfolie, i klæbelaget mellem polymerfolie og fiberdug eller placeret direkte i fiberdugen. Fortsattes der i sporet med indlejring/indbygning af gødningsstoffer i en fiberdug ved hjælp af vakuumimprægnering skulle man være opmærksom på at de biologiske nedbrydningsprocesser der pågik ved omdannelsen af fibrene også forbruger af gødnings-stofferne. Følgende former for kontrolleret frigivelse af gødningsstoffer kunne bringes i anvendelse i plantebeskyttelsessystemet: Udvaskning (opløsning) herunder: Nedsivende vand (regn) Kondensering pga. temperatursvingninger Kvælning pga. vandoptagelse i porøsiteter i fibre med heraf følgende udvidet udvaskning Diffusion (passage af stoffer igennem fibermateriale og/eller bæremateriale) Erosion (nedbrydning af fibermaterialet samtidig med at vakuumimprægnerede gødningsstoffer frigives). Indkapsling af gødningsstoffer (mikro indkapsling) Af disse ville udvaskning kombineret med erosion nok være de mest realistiske. 16 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

2.8 Konklusion Det at indlejre gødningsstoffer var en kompliceret proces, dels fordi der var flere opfattelser af, hvornår gødningen skulle frigives, og dels fordi der var praktiske forhold, som kunne være svære at opfylde. Nogle havde den opfattelse, at der først skulle gødskes efter nogle år, mens andre - ud egen praktisk erfaring - mente, at planterne skulle have en "madpakke" med fra starten. Uanset hvilken tese der var rigtig, var det en svær proces at styre, ikke mindst fordi klimaet og de forskellige jordbundsforhold havde en afgørende indflydelse på frigivelse af næringsstofferne. På den ene side var det godt med gødning, men på den anden side kunne en forøget mængde, der frigives være skyld i at planternes rødder svides, og at planten så enten hæmmes i vækst eller simpelthen dør. En tryk / vakuumimprægnering med flydende gødningsstoffer i filt, der blev afgivet i takt med nedbrydningen af filt materialet var indtil videre den mulighed, der ansås som værende den mest optimale. En indlejring af gødningen i selve plastmaterialet var ikke mulig, fordi man ved selve blæsningen af folien opnåede nogle temperaturer, hvor der udvikledes fx blåsyre, som både var ødelæggende og farlig. Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 17

3. Udvikling 3.1 Indledning Næste trin i projektet var derefter en udvælgelse af materialerne til fremstilling en dug med en kontrollerbar nedbrydningsmekanisme under påvirkningen fra vandpåvirkning, UV, naturlig mikrobiologi mv. Samtidig arbejdedes der sideløbende videre med indlejring af gødningsstoffer samt teknologier til frigørelse heraf målrettet de udvalgte vækster. 3.2 Materialer Udgangspunktet for plantebeskyttelsessystemet var følgende dele: Bionedbrydelige polymere (folie) Bionedbrydelig filt- eller fiberdug Bionedbrydelige sammenføjningsmaterialer Bionedbrydelige indfarvningsstoffer (MB) På grund af tilgåede informationer (at der ikke blev gødsket på juletræsarealer de første to år) samt de måleresultater, som havde kunnet konstateres i varmeudstrålingsforsøgene (semifelt forsøg 1.) var anvendelsen af filt/fibre i udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger sat i bero. Filt havde en merisolerende effekt og med de erfaringer, der var gjort i forhold til frostskader med hensyn til knopskydning og udeladelsen af gødning var filt på nuværende tidspunkt udeladt. Der arbejdedes derfor primært med komposteringen af plastfolien og videre med et enkeltfoliesystem, der dog udmærket kunne bestå af flere forskellige typer af bionedbrydeligt materiale og/eller to eller flere lag (CO-ekstruderet folie, dvs. sammenlagt). Da projektet ikke selv skulle udvikle og fremstille råmaterialerne til planteafdækningsfolien, var udviklingen af folien derfor underlagt de muligheder, som materialeleverandørerne gav. I projektets start blev en række leverandører kontaktet med henblik på at hjemtage relevante eksempler på bionedbrydelige materialer. Udgangspunktet var, at materialerne skulle være fuldt bionedbrydelige, men ikke nødvendigvis helt baseret på fornybare ressourcer. Det viste sig at være svært at få kontakt til relevante leverandører, men med en enkelt leverandør blev der etableret en fornuftig dialog, hvor der blev diskuteret materialer og disses formodede nedbrydelighed ved påvirkninger fra fx vand, UV, mikrobiologi samt kemiske påvirkninger. Den pågældende leverandør tilbød på linje med andre leverandører en række bionedbrydelige og komposterbare polymerblandinger (blends) der dels var fuldt bionedbrydelige og komposterbare, men som samtidig også indeholdt en betydelig andel af polymer fremstillet fra fornybare ressourcer. 18 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

De hidtidige undersøgelser og analyser havde givet et kendskab og overvejelser til anvendelse i den endelige planteafdækningsfolie, hvoraf følgende skal nævnes: Klar Polylactide (PLA) Stivelsesbaseret folie (Biobag) Viskose filt til mulig indlejring af gødningsstoffer og/eller forstærkning af selve planteafdækningen. En række polymere blandinger kunne komposteres jf. EN13432 og ASTM D6400. Disse materialer skulle kun have en meget begrænset holdbarhed og var derfor ikke egnede til planteafdækning der skulle kunne holde i op til 2 år. Ud over levetiden/bionedbrydelighed skulle materialerne også helst indeholde andre egenskaber som fx basale styrkeegenskaber og rivestyrke. Efter gennemførelse af egne undersøgelser samt drøftelse med den pågældende leverandør var udvalgt materialer med følende grundpolymerer, der begge var polyester-typer: Poly(butylene adipate-co-terephtalate) (PBAT) Polylactide (PLA) De to materialer var compounderet sammen og indeholder således også andre hjælpestoffer. Disse kendes ikke ved navn, men var af leverandøren garanteret til at være fuldt bionedbrydelige. Det var samme materialemix, som man finder i materialet Ecovio & Ecoflex fra BASF samt andre leverandører som fx Eastman Chemicals (USA) og Novamont (Italien). Dermed var der i princippet flere mulige leverandører, hvis forventningerne ikke lykkes med den udvalgte leverandør. Disse to sammensatte materialer anvendtes allerede som afdækningsfolier i forskellige sammenhænge, hvor der typisk var tale om korttidsanvendelse (1 3 måneder). En af de største fordele ved at arbejde med et to-komponentsystem var, at man kunne variere indholdet af de to bestanddele og derved i en eller anden grad kunne styre eller programmere levetiden. Der var foreløbigt valgt at fokusere på tre materialekombinationer: A (indeholder ca. 15 % PLA) B (indeholder ca. 30 % PLA) C (indeholder ca. 60 % PLA) Øvrigt indhold angives til at være aromatiske co-polyestre (som forventes var PBAT) 3.3 Nedbrydningsmekanismer En planteafdækningsfolie udsættes for en række påvirkninger, der hver især kunne have meget stor indflydelse på den endelige og fuldstændige nedbrydning og i sidste ende i kompostering. Ved en levetid som afdækningsfolie på 2 år, kunne folien selvfølgelig ikke komposteres over kort tid. Der vil typisk gå endnu flere år inden alt materialet var fuldt nedbrudt til typisk vand og muld. Det var dog ikke af afgørende betydning, da juletræsproduktion typisk strækker sig over Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 19

5 7 år. Eventuelle rester af planteafdækningsfolien ville efter endt brug blot blive pløjet ned og i løbet af meget kort tid være fuldt omdannet. Man kunne betragte nedbrydningen af planteafdækningsfolien som værende i stil med nedbrydning af en gren med små kviste, tynde grene samt tykke grene de små kviste nedbrydes først, herefter de tynde grene og slutteligt de tykke grene efter lang tid. Planteafdækningen udsættes for følgende påvirkninger der kunne have indflydelse på nedbrydningen samt nedbrydningshastigheden: Lyspåvirkninger - sollys (Uv-stråling) Fugt (nede frakommende fugt, regn, sne, is mv.) Mikrobiologiske angreb (bakterier/svampe) Temperaturpåvirkninger (Solindstråling (1000 W/m2 i sommerperiode) og frost i vinterperioden Vindlast som kunne medføre revner/rivninger Perforering planter, dyr og skadedyr Nedbrydningsmekanismer for de valgte grundpolymere var forskellige, men i hovedtræk gør følgende sig gældende: PLA PLA s nedbrydningshastighed afhang meget af materialet krystallinitet, hvilket betød at høj krystallinitet medførte langsom nedbrydning, hvorimod lav krystallinitet medførte en forøget nedbrydningshastighed. PLA med høj krystallinitet nedbrydes stort set ikke før materialet påvirkedes med temperaturer på over 50 C (hvilket man normalt kun opnåede i industrielle komposteringsanlæg). PLA-materialet i vores systemer havde formentlig en lav krystallinitet, hvilket forbedrede nedbrydningshastigheden. PLA var ufølsom overfor hydrolytisk nedbrydning (vandpåvirkning) ved lave temperaturer. PLA blev ikke umiddelbart angrebet af enzymer, bakterier, svampe mv. ved ambient temperatur (stuetemperatur). Da PLA var meget resistent overfor mikroorganismer var det nødvendigt, at materialet hydrolyseredes inden polymeren kunne nedbrydes af mikroorganismer. PLA havde en generel god UV-stabilitet, men ville dog over tid nedbrydes, hvis det ikke indfarvedes gennem et UV-additiv i form af fx sort MasterBatch (kønrøg) PLA havde gode trækegenskaber, men en lav brudforlængelse, hvilket gjorde materialer ret skørt med en samtidig mindre god rivestyrke. PBAT PBAT kunne sammenlignes med almindelig polyetylen PE, når der sås på de almindelige materialeegenskaber. Materialet var blødt og havde en meget høj brudforlængelse og samtidig også en meget høj rivestyrke. PBAT var følsom overfor hydrolytisk nedbrydning i polymerblandinger med lavt indhold af PBAT. Når indholdet af PBAT var på ca. 55 % eller derover faldt nedbrydningshastigheden 20 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

markant. PBAT påvirkedes af mikrobiel aktivitet. Hvis materialet placeredes i omgivelser med høj biologisk aktivitet fx staldgødning mv. nedbrydes materialet forholdsvis hurtigt. Almindeligt mikrobiel aktivitet i jord vil også nedbryde materialet over tid. Nedbrydningshastigheden var kædet sammen materialets hydrolysering. PBAT havde en generel dårlig UV-stabilitet, og nedbrydes forholdsvis hurtigt, hvis der ikke indfarvedes/tilsattes UV-additiv i form af fx sort MasterBatch. PBAT havde svage trækegenskaber, men en høj brudforlængelse, hvilket gjorde materialet meget velegnet til planteafdækningsfolie. Nedenstående tabel viser nogle grundparametre for hovedtyperne af kommercielt tilgængelige biopolyestre: TABEL 3.1: MAIN COMMERCIAL BIOPOLYESTERS PLA PHBV PCL PEA PBSA PBAT Dow- Monsanto Solway Bayer Showa Eastman Cargill (Biopol (CAPA 680) (BAK 1095) (Bionolle (eastar bio (NatureWo D400G) 3000) 14766) rks) HV=7 mol% Density. 1.25 1.25 1.11 1.07 1.23 1.21 Melting point, in C (DSC) 152 153 65 112 114 110-115 Glass transition, in C (DSC) 58 5-61 -29-45 -30 Cristallinity (in %) 0-1 51 67 33 41 20-35 Modulus, in MPa (NFT 51-035) Elongation at break, in % (NFT 51-035) Tensile stress at break or max., in MPa (NFT 51-035) Biodegradation* Mineralization in % Water permeability WVTR at 25 C (g/m2/day) 2050 900 190 262 249 52 9 15 >500 420 >500 >500 - - 14 17 19 9 100 100 100 100 90 100 172 21 177 680 330 550 Surface tension** (g) in 50-51 59 56 53 mn/m. 37-41 37 43 43 gd (Dispersive 13-11 22 14 11 component) gp (Polar component) (*) At 60 days in controlled composting according to ASTM 5336. (**) Determinations from contact angles measurements of probes liquids Kilde: http://www.biodeg.net/bioplastic.html Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 21

3.4 Release-teknologier og gødningsstoffer På grund af modtagne og modstridende informationer fra forskellige sider om, hvorledes der burde gødes ved juletræsdyrkning, samt de gennemførte måleresultater fra undersøgelsen af varmeudstråling fra folieafdækkede arealer med termografisk kamera, var arbejdet med analyse af indlejringen og afgivelsen af gødningsstoffer indtil videre stillet sat i bero. Testene viste, at filten sinker opvarmningen og udstrålingen, hvilket havde gjort, at der målrettet blev arbejdet med selve folien og dens komposterebare egenskaber. 3.5 Konklusion Konklusionen på dette trin var, at projektet var kommet langt med selve udviklingen af en enkeltlagsfolie dels gennem forsøgene i laboratoriet, og dels de sideløbende forsøgstest. Det fremgik, at der var stor forskel på UV stabiliteten og ikke mindst, hvordan prøvematerialerne havde det med høj varme og fugt. Koncentrationen i arbejdet gik målrettet på at få lavet en enkeltlagsfolie, som overholdte kravene til kompostering. Det færdige produkt bliver sandsynligvis en compoundering (blanding) af 2 eller flere granulattyper, for på den måde at få folieblæst en enkelt lags folie med de bedste egenskaber fra hver. De hidtidige nedbrydningsforsøg og konklusionen på dette udviklingstrin var også, at det var behov for at lave en co-ekstrudering, hvor der ekstruderedes ved hjælp af 2 enkelte snekker over et fælles blæsehoved. Denne proces var en 2 lags løsning, fx hvor det yderste lag havde en funktion at være UV stabilt mens det andet lag var fugt og mikrostabilt for på denne måde at leve op til holdbarheden. Indlejring af gødning i folien var, som tidligere nævnt ikke en løsning, der hældtes til på grund af risikoen for farlige dampe under opvarmning (produktion), men der arbejdes stadig med et setup, hvor der kunne indlejres gødningsstoffer på andre måder. 22 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

4. Materialer 4.1 Indledning Næste skridt i udviklingsprocessen var valget af materialer til laboratorie forsøg og gennemførsel af forcerede ældningsforsøg og mikrobiologiske nedbrydningsforsøg. Efterfølgende validering af nedbrydningsmekanismerne og releaseteknologierne. 4.2 Aktiviteter De konkrete aktiviteter herunder havde omfattet følgende: Valg af materialer til laboratorieforsøg Gennemførelse af laboratorieforsøg Gennemførelse af forcerede ældningsforsøg (temperatur, fugt & UV-lys) (Weather Ometer) Gennemførelse af forcerede mikrobiologiske nedbrydningsforsøg (Bioreaktor) Forslag til design af næste next generation folie (CO ekstrudering) 4.3 Valg af materialer til laboratorieforsøg. Det blev tidligt i projektet besluttet at arbejde med 3 forskellige materialer, der i kraft af deres sammensætning skulle kunne give et bredt indblik i holdbarhed over for faktorer som temperaturer, fugt, UV-bestråling, mikrobiologiske angreb mv. Valget faldt på følgende produkter: A B C Derudover blev der tilføjet et ikke blandbart produkt D som en slags reference. De tre valgte hovedmaterialer bestod af blandinger af PLA (Polylactic Acid eller kort form: Polylactide) og PBAT (PolyButyrate Adipate Terephthalate eller kort form: Polybutyrate) i forskellige blandingsforhold. For at bibringe ekstra UV-beskyttelse blev der tilsat sort MB (indeholdende Carbon Black eller kønrøg på dansk). 4.4 Gennemførelse af laboratorieforsøg, forcerede ældningsforsøg samt mikrobiologisk nedbrydningsforsøg For at få et indblik i den forventede levetid for de udvalgte materialer, når de blev udsat for forskellige påvirkning, var der gennemført en række laboratorieforsøg samt flere udendørs forsøg. Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 23

Laboratorieforsøgene var typisk udført som forcerede ældningsforsøg, hvor man kunne estimere en forventet levetid ved at ændre basale parametre som fx temperaturen. Herved kunne den nødvendige prøvningstid forkortes. En tommelfingerregel i denne sammenhæng var, at prøvningstiden kunne halveres, hver gang temperaturen blev øget med 10 grader. Man skulle dog ikke ukritisk øge temperaturen for at forkorte prøvningstiden, da specifikke materialeforhold (fx glasovergangstemperatur, krystalsmeltepunkt eller andre faseskift) kunne have stor indflydelse nedbrydningshastigheden. Eksempelvis havde PLA (indgår som bestanddel i alle fire typer materialer, som der havde været arbejdet med) en glasovergangstemperatur ved ca. 53 C, hvilket gør, at man ikke burde overskride denne temperatur ret meget. Tages der udgangspunkt i den danske middeltemperatur på ca. 10 C (7 C), kunne prøvningstiderne halveres 4 til 5 gange efter følgende oversigt: Forventet levetid fx: 2 år. Prøvetid ved 10 C = 2 år Prøvetid ved 20 C = 1 år Prøvetid ved 30 C = 180 dage (1/2 år) Prøvetid ved 40 C = 90 dage Prøvetid ved 50 C = 45 dage Prøvetid ved 60 C 1 = 22 dage Følgende laboratorieforsøg var gennemført med prøvefolier fremstillet af A, B, C (20 µm), en prøvefolie af C på 40 µm samt en folie fremstillet af D (40 µm): Placering i vand ved hhv. 20 C, 30 C, 40 C, 50 C & 60 C Placering i luft ved hhv. 40 C, 50 C & 60 C Placering i Weather-Ometer ved 65 C Placering i bio-reaktor ved 50 C (påvirkning fra jord/mikrobiologi, vand, temperatur samt UV-lys) 4.5 Placering i vand: Foliestrimler i ca. 10 cm bredde blev oprullet og placeret i små plastbeholdere med ca. 0,5 l demineraliseret vand. Vandet blev tilsat en smule atamon for at forhindre biologisk vækst i vandet. Plastbeholderene blev forsynet med låg og placeret i varmeskabe ved respektive temperaturer. Prøvefolier blev tilset med jævne mellemrum og vurderet visuelt samt mekanisk ved håndtest af rivestyrke i hhv. maskinretning og tværretning. 1 Varsomhed skulle udvises overfor opnåede prøvningsresultater, da glasovergangstemperaturen for PLA var overskredet. 24 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

FIGUR 4.1: PLASTBEHOLDERE MED FOLIE TIL TEST I LUFT SAMT I VAND. Generelt kunne der observeres en forholdsvis hurtig forringelse af rivestyrken ved høje temperaturer (50 og 60 C) i de materialetyper der havde højt indhold af PLA fx C, B og D. Forringelsen var især udtalt i maskinretningen. Modsat kunne der observeres en rigtig god holdbarhed i A, hvor indholdet af PLA var lavt og indholdet af PBAT var højt. Produkt D var helt ødelagt og nærmest gået helt i opløsning efter 20 dage ved 60 C. Ødelæggelsesscenarioet for C samt B var, at folien blev ru på overfladen og meget skør (rivestyrken forsvinder), hvorefter folien gik i småstykker. FIGUR 4.2: C MED BLÆRER PÅ OVERFLADEN FOLIEN VAR NÆSTEN HELT ØDELAGT. Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 25

FIGUR 4.3: C RESTER EFTER AFSLUTNING AF FORSØG VED 60C. FOLIEN VAR ØDELAGT ESTIMEREDE LEVETIDER FOR PRØVEFOLIER UDSAT FOR VANDEKSPONERING: Materiale Vand (60 C) Vand (50 C) Vand (40 C) A < 95 dage > 123 dage *) > 123 dage *) B < 56 dage > 84 dage > 123 dage *) C < 34 dage > 62 dage > 123 dage *) D < 22 dage > 63 dage > 83 dage *) Alle prøvningsresultater fremgår af bilag 1. 4.6 Placering i luft Foliestrimler i ca. 10 cm bredde blev oprullet og placeret i små plastbeholdere. Plastbeholderene blev forsynet med låg og placeret i varmeskabe ved respektive temperaturer. Prøvefolier blev tilset regelmæssigt og vurderet visuelt samt mekanisk ved håndtest af rivestyrke i hhv. maskinretning og tværretning. Generelt kunne der ikke konstateres nogen væsentlig forringelse af de mekaniske egenskaber ved eksponering i luft ved der anvendte temperaturer. Der kunne dog konstateres en selvklæbende effekt på C folien ved ca. 60 C. Temperatur i sig selv var tilsyneladende ikke det mest kritisk for folierne. 26 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

ESTIMEREDE LEVETIDER FOR PRØVEFOLIER UDSAT FOR TEMPERATUREKSPONERING I LUFT: Materiale Luft (60 C) Luft (50 C) Luft (40 C) A > 123 dage *) > 123 dage *) > 123 dage *) B > 123 dage *) > 123 dage *) > 123 dage *) C > 123 dage *) > 123 dage *) > 123 dage *) D > 83 dage *) > 83 dage *) > 83 dage *) 4.7 Placering i Weather Ometer (temperatur, vand & UV-lys): Prøvning af materialer i Weather Ometer var den normale fremgangsmetode, når materialer skulle undersøges for holdbarhed ved udendørs anvendelse. Metoden arbejder med de samme præmisser for forceret levetidstest som anført tidligere. Prøvningstemperaturen (65 C) var dog i overkanten set i forhold til glasovergangstemperaturen for PLA der ligger omkring 53 C. FIGUR 4.4: WEATHER-OMETER STAND ATLAS CI4000 4.8 Weather Ometer Testen Udskårne foliestykker på ca. 10 x 20 cm blev monteret i rammer som blev monteret i testkammer, hvor prøverne blev udsat for kontinuerlige klimabelastningscyklusser med følgende setup: Eksponering med UV-lys svarende til sollys i 102 min. Eksponering med UV-lys og vandspray i 18 min. Herefter gentagelse Prøvningstemperatur: 65 C. Prøvningstid: ca. 400 timer svarende til ca. 4000 timers levetid (ca. 166 dage.) Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 27

4.9 Weather Ometer Prøvningsresultater 4.9.1 A (20 µm): Delvis ødelæggelse med revner og manglende dele af folien. Folien krøllede og rynkede formentlig på grund af temperaturen. Der var især rynkedannelse under opsætningsrammen (de yderste ca. 100 mm hele vejen rundt langs kanten). FIGUR 4.5: A FOLIE EFTER TEST I WEATHER OMETER. 4.9.2 B (20 µm): Delvis ødelæggelse med revner og manglende dele af folien. Der var især revnedannelse langs opsætningsrammekanten (de yderste ca. 100 mm hele vejen rundt langs kanten). Revnedannelsen skete typisk i maskinretningen der var markeret med en pil. Også for B var der krøller og rynker. 28 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

FIGUR 4.6: B FOLIE EFTER TEST I WEATHER OMETER. 4.9.3 C (20 µm): Prøven var ikke særlig medtaget men klæber til gengæld kraftigt til den metalplade hvorimod den var monteret. Der kunne ses en del rynker og enkelte blærer på overflade af folie, hvor denne ikke klæber til metalpladen. Der ses en del krøller og rynker under opsætningsrammen. Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 29

FIGUR 4.7: C (20 µm) FOLIE EFTER TEST I WEATHER OMETER. 4.9.4 C (40 µm): Samme billede som ses for C (20µm), men ingen revner eller blærer. 30 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

FIGUR 4.8: C (40 µm) FOLIE EFTER TEST I WEATHER OMETER. 4.9.5 D (40 µm): Ingen revner eller skader, men en del blærer i overfladen. Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 31

FIGUR 4.9: D (40 µm) FOLIE EFTER TEST I WEATHER OMETER. BLÆRER I OVERFLADEN. 4.9.6 Kombination af A (20 µm) og C (20 µm): En kombination af to løse folier, hvor C folien blev lagt øverst og derved eksponeret til temperatur, vand samt UV-lys og A folien blev lagt nederst og kun udsat for temperatur og indirekte vandpåvirkning (fugt). 4.9.6.1 Resultat Der kunne ikke konstateres nogen revner eller skader i hverken overfolie eller underfolie. Den kunne ses lidt krøller/rynker på C-siden. Der kunne ses mange og kraftige krøller/rynker på A- siden. C folien klæber til A folien. 32 Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger

FIGUR 4.10: C (20 µm) OG A (20 µm) FOLIE EFTER TEST I WEATHER OMETER. (FORSIDEN SIDEN DER VENDER UD MOD UV-LYSKILDEN) FIGUR 4.11: A (20 µm) OG C (20 µm) FOLIE EFTER TEST I WEATHER OMETER. (BAGSIDEN SIDEN DER VENDER VÆK FRA UV-LYSKILDEN) 4.9.7 Weather Ometer overordnede resultater Prøver med højt indhold af PBAT (A) var ret følsomme overfor UV-påvirkninger, hvilket også var set i de udendørs forsøg (se efterfølgende afsnit). Hvis A derimod skærmedes mod UV-lys klarede Udvikling af polymerdug til ukrudtsbekæmpelse i træbeplantninger 33