Honningbedømmelsesskema I temahæftet "Sensorik og honningbedømmelse" præsenterer Danmarks Biavlerforenings arbejdsgruppe for sensorik et nyt bedømmelsesskema. Du finder skemaerne og vejledningen her [Ane: her skal lænkes til filen sensorik og honningbedømmelse.pdf].
Deklarationer og skemaer Download Skemaer Honningbedømmelsesskema Skema til kvalitetsbedømmelse af honning. Skemaet bruges primært ved de årlige arrangementer i lokalforeningerne, hvor medlemmerne dyster om årets bedste honning. Dette skema er lavet i PDF format og kan udfyldes direkte, således at skema selv udregner det endelige pointsum. Download honningbedømmelseskemaet. [Ane: filen hedder Skema til honningbedømmelse.pdf] Etiketdeklaration For at få lov til at bruge Danmark Biavlerforenings etiketter skal du som medlem underskrive en deklaration. Når du har udfyldt deklarationen indsendes den til Danmarks Biavlerforening. Deklarationen ligger på bishoppen, men kan også hentes her [Ane: filen hedder deklaration_samlet_2015.pdf]
Sensorik og honningbedømmelse Danmarks Biavlerforening har udgivet temahæftet "Sensorik og honningbedømmelse". Heri kan du læse om, hvordan man beskriver honnings smag, duft, udseende, tekstur og mundfølelse. Hæftet er skrevet af Danmarks Biavlerforenings sensorikgruppe og en phd-studerende fra Københavns Universitet, KU-LIFE. Hvorfor sensorik og honningbedømmelse? - Og hvordan alle medlemmer kan have glæde af det. Formålet med at arbejde med sensorik og honningbedømmelse er, at vi i Danmarks Biavlerforening til stadighed skal have fokus på honningkvaliteten og biavlerens håndværk. Derudover har vi brug for at udvikle et fælles honningsprog, så vi kan beskrive vores honninger og med det udbrede kendskabet til honning og dermed efterspørgslen. Mangfoldigheden af vores honninger er allerede stor, men har potentiale for at blive meget større. Udviklingen af nye honningtyper kan hjælpe med til at sælge mere honning. Sensorik i Danmarks Biavlerforening er to dele: Den ene del er den kvalitative del, hvor håndværket omkring honningfremstillingen bedømmes. Den anden del er den beskrivende del. Her vil vi udvikle en ensartet måde at beskrive honningen ud fra smag, duft, tekstur osv. Vi vil indføre et honningsprog, der er dækkende for hele Danmark. Løbende vil vi annoncere et honninghjul, der i grafik illustrerer nogle af de vigtigste egenskaber ved honningen. Så kan både biavlere og honningspisere sætte fælles ord på den honningoplevelse, de har. Det gør honningoplevelsen mere nuanceret og muliggør en skelnen mellem forskellige typer af honning. En større nuancering vil også gøre det nemmere og sjovere at gå på opdagelse i de forskellige honningtyper og derved hjælpe til med at finde ens egne favoritter. Den beskrivende del er altså rettet mod kunden. Det bliver muligt for alle at printe en etiket til honningen. Etiketten kan indeholde et honninghjul og en beskrivelse af honningen ud fra de fastsatte egenskaber. Den kvalitative del er rettet mod biavleren selv og skal være en rettesnor for, hvad vi i Danmarks Biavlerforening kalder kvalitetshonning. Her er det biavlerens håndværksmæssige indsats, der er i fokus. Det handler bl.a. om, at honningen skal være ren og uden urenheder, at honningen skal være mærket korrekt, at honningen dufter, som den skal af honning og at honningen ikke gærer. Gruppen for Sensorik under Danmarks Biavlerforening har arbejdet hårdt med at lave dette hæfte, og jeg håber, at I alle vil tage godt imod det og være med til at arbejde for at gøre honningen mere mangfoldig, øge kvaliteten og maksimere afsætningen. Et kvalitetsprodukt KAN sælges til en højere pris. På sensorikgruppens vegne Claus Groth Hede
Flydende honning Flydende honning bliver mere og mere efterspurgt hos forbrugeren. Det enten fordi forbrugeren har oplevet det på en ferietur til syden og dermed forbinder gode oplevelser hermed eller fordi forbrugeren synes, at det er praktisk i madlavningen. Og sidst men ikke mindst, så smager flydende honning rigtig godt. Så hvorfor tilbyder vi ikke det til vores kunder. Vi er alle enige om at nyslynget honning har en unik smag, men vi kan være nervøse for at honningen begynder at krystallisere. Jeg har gennem flere år leveret nyslynget honning til min lokale jordbæravler. Jordbærsæsonen er kort og holdbarheden for jordbær er kort. Det samme gælder for nyslynget honning. Derfor går disse to produkter så godt i spænd sammen. Når honningen er taget fra og slynget og sier jeg den to gange, hvoraf den sidste sining sker igennem en meget fin finsi. Honningen kommes på 225 grams glas, og selvfølgelig med Danmarks Biavlerforenings etiket på. På den måde holder rapshonningen sig fint flydende i op til 14 dage og ofte længere. Jeg anbefaler selvfølgelig at honningen opbevares ved stuetemperatur. Skulle det gå galt for forbrugeren at honningen krystalliserer, anbefaler jeg en smeltning i et vandbad. Når vi høster honning 2. gang og der ikke er nektar fra korsblomstrede planter i, har vi i mange tilfælde set at honningen forbliver flydende i flere måneder.
Så lad os gribe chancen og lad os tage del i salget af flydende honning. Danmarks Biavlerforening arrangerer årligt en Honning&Jordbærdag, som er den oplagte mulighed for at markedsføre den flydende, nyslyngede honning. Der er intet som jordbær med honning på. Flemming Vejsnæs