Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Relaterede dokumenter
ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

Den danske infrastruktur for sundhedsdata - merværdi og fremtidige planer

Perspektiver på data. Malene Højsted Kristensen, Afdelingschef Sundhedsanalyser, monitoreringer og lægemidler

Velkommen til et nyt kvalitetsprogram

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ

Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET APRIL 2015

Teknologi, data og jura DSKS årsmøde Lisbeth Nielsen Direktør for Sundhedsdatastyrelsen

SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER?

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

VISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis

Registreringskrav i sundhedsvæsenet: støj eller værdiskabende?

Adam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner. Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst

Forståelsespapir for fastlæggelse af nationale mål for sundhedsvæsenet

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

Rigsrevisionens notat om beretning om DRG-systemet

Afgjort den 17. september Sundheds- og Ældreministeriet. København, den 7. september 2015.

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

KL S TEMADAG: DEN NYE KVALITETSMODEL PÅ SUNDHEDSOMRÅDET

FÆLLES LØSNINGER Visioner for database baseret kvalitetsudvikling. Database baseret kvalitetsudvikling

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Et integrerende sundhedsvæsen

Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst

Data Warehouse Manager hos Sundhedsdatastyrelsen

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Hvilke muligheder giver Sundhedsdataprogrammet for forskning og udvikling? Esundhedsobservatoriet 2018 Session D1 Lisbeth Nielsen, direktør

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Præsentation af Sunddataplatformen fremtidens adgang til sundhedsdata

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen

FRA KAMPEN OM SUNDHEDSDATA TIL DIALOGEN OM SUNDHEDSDATA. Helle Ulrichsen. Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata

Initiativ Fælles strategi for indkøb og logistik Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

National anvendelse af PRO i Danmark

Sammen skaber vi værdi for patienten

Et integrerende sundhedsvæsen

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

HANS JAYATISSA, CTO, CSC NORDIC Computer Sciences Corporation

Strategi Regionshospitalet Randers

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune


Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Fremdrift og fælles byggeblokke

Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram?

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Tværoffentlig governance- og samarbejde om data på sundhedsog

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Titel Område National/Regional Periode Resumé Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Digitalisering i det offentlige National

Kvalitet for og med patienten

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

ET SAMMENHÆNGENDE OG FOREBYGGENDE SUNDHEDSVÆSEN

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi Indledning

Markedsdialog Nationalt Ledelsesprogram - Generelt møde den 3. maj 2016

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven:

Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?

BI-enheden i Region Nordjylland

PRO-data som redskab til patientinddragelse

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Strategi og vision for anskaffelsen. Lars Henrik Søfren, KIT Region Sjælland Mette Bomholt Klem, IMT Region Hovedstaden

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Workshop DSKS 09. januar 2015

Det nationale kvalitetsprogram i et regionalt perspektiv

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

REGISTRE OG SUNDHEDSDATA I DANMARK DATA TILBAGE TIL SUNDHEDSVÆSNET OG DATA TIL GAVN FOR PATIENTEN POUL ERIK HANSEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter)

Yngre Lægers DNA og visioner

AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?

Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019

Sammen skaber vi værdi for patienten

PRO i Danmark. Oplæg for Dialogpanelet. 15. marts Nanna Skovgaard, Sundhedsministeriet. Kontorchef, Center for Sundhedsøkonomi

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015

Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Det nye kvalitetsprogram tager afsæt i Triple-Aim tilgangen og har fokus på: Forbedret sundhedstilstand i befolkningen

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Modernisering af nationale indberetninger, en status før go-live. Afdelingschef Karen Marie Lyng, Sundhedsdatastyrelsen

Transkript:

Vision 8. september 2015 (revideret)

Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG TIL EKSISTERENDE ORGANISATIONER... 5

1. Vision Nærværende dokument omhandler sundhedsdataprogrammets vision. Bedre sundhed gennem bedre brug af data Systematisk brug af sundhedsdata skal drive kvalitet og styring i fremtidens sundhedsvæsen. Øget brug af data om kvalitet, aktivitet og økonomi skal understøtte udvikling og forbedring af den samlede indsats for borgerne. Det skal bl.a. bidrage til en bedre tilrettelæggelse af sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. 2. Visionens kontekst Indledning et er at sikre stabil levering af relevante nationale sundhedsdata om kvalitet, aktivitet og økonomi til sundhedspersonale på tværs af sektorer samt til beslutningstagere i sundhedsvæsnet. Der skal være nem og enkel adgang til sammenhængende data, og nationale data skal formidles ensartet og forståeligt via én brugerflade med mulighed for levering af data til digitale løsninger på tværs af sektorer. Synlighed om resultater skal medvirke til forbedret klinisk kvalitet, ressourceanvendelse og styring samt øget generel sundhed for borgerne. Data skal danne grundlag for beskrivelsen af det samlede patientforløb og sikre større synlighed om resultater på de enkelte sygehusafdelinger og på tværs af sygehuse, regioner og kommuner. Fx vil synlighed om, hvilke sygehuse der leverer den bedste kvalitet kunne bidrage til læring af bedste praksis. Sundhedsdata skal samtidigt understøtte sammenhængende patientforløb og bidrage til en tidlig og effektiv forebyggelsesindsats. Visionen går på tværs af hele sundhedsvæsenets brug af sundhedsdata, og vil bidrage til at realisere visionen. Initiativer og investeringer i regioner og kommuner samt øvrige initiativer i regi af Synlighedsreformen vil ligeledes bidrage til realisering af visionen. Sammenhæng til politiske rammer Internationale erfaringer viser, at aktiv brug af data om kvalitet, aktivitet og økonomi på både administrativt og klinisk niveau samt synlighed og åbenhed om resultater er en central drivkraft for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Bedre brug af data spiller derfor en væsentlig rolle, når sygdomme skal opdages tidligere og den kliniske behandlingskvalitet skal forbedres. Et udvalgsarbejde for bedre incitamenter i det danske sundhedsvæsen anbefaler bl.a., at der sker et styrket fokus på kvalitet gennem synlighed om resultater med fokus på: 1. Relevant dokumentation af hele sundhedsvæsenet, 2. Åbenhed om resultater og deling af relevante data og 3. Fokus på forbedring af indsatser. Det er med økonomiaftalen for 2014 aftalt med Danske Regioner og KL, at der skal skabes synlighed og åbenhed om resultater af indsatser, og at brug af data er en af de centrale drivkræfter for kvalitetsudvikling på sundhedsområdet. I økonomiaftalen for 2015 er der endvidere enighed om, at et afgørende element for en datadrevet kvalitetsudvikling er hurtig adgang til samlede data for omkostning og kvalitet, og at de sundhedsprofessionelles engagement og ejerskab til en styrket brug af sundhedsdata er afgørende for arbejdet med at forbedre kvaliteten på sundhedsområdet. Vision (revideret, september 2015) Side 3

Der er med finansloven for 2015 prioriteret indtil 550 mio. kr. i 2015-2018 til realisering af Synlighedsreformen, åbenhed om resultater og forbedring af sundhedsdata, hvoraf 200 mio. kr. er prioriteret til. tager afsæt i en foranalyse om Muligheder for bedre brug af sundhedsdata fra august 2014, der peger på et behov for en moderniseret IT-infrastruktur, nye arbejdsgange på Statens Serum Institut (SSI) samt et bedre samarbejde om brug og deling af sundhedsdata på tværs af stat, regioner og kommuner, hvis adgangen til og brugen af relevante sundhedsdata skal forbedres, jf. boks 1. Boks 1 Synlighed om sundhedsvæsenets resultater Et nyt nationalt kvalitetsprogram skal sætte fokus på synlig effekt og resultater. Investering skal sikre at data kommer hurtigt, enkelt og sikkert ud til den kliniske praksis og til borgeren. Data skal ud til praktikerne i sundhedsvæsenet og bidrage til forbedring af kvaliteten i den daglige behandling og pleje i sundhedsvæsenet, og til borgeren, der skal kunne træffe informeret valg. Der er tale om et langsigtet arbejde, hvor brug af data skal motivere sundhedspersonalet til kvalitetsforbedringer, og skabe grundlag for læring, give incitament til sammenligning og sikre opfølgning på resultater. Synlighed om resultater skal samtidigt give patienterne bedre mulighed for at vælge behandlingssted ud fra egne ønsker til kvalitet. Bedre brug af sundhedsdata i dagligdagen på sygehuse, i almen praksis og hos kommunale medarbejdere skal bidrage til at fjerne forskelle i kvalitet og understøtte læring på tværs af sundhedsvæsenets aktører, så de sundhedsprofessionelle hele tiden bruger den behandling, der giver de bedste resultater og mest sundhed for pengene. Bedre brug af data kan bl.a. bidrage til: Systematisk læring fra de bedste Forudsige risiko for at udvikle sygdomme, så der kan sættes ind i tide Forudsige hvilke behandlinger, den enkelte patient har størst gavn af Informere patienten om hvor kvaliteten er bedst Sikre sammenhæng på tværs af sektorer Tidlig og effektiv forebyggelsesindsats Planlægning og styring ud fra bedste praksis Programmets baggrund, udfordringer og barrierer Programmet skal bidrage til en modernisering af sundhedsvæsnet, hvor brugen af sundhedsdata mere systematisk integreres i den kliniske beslutningstagning samt i ledelsens og administratorernes styring og opfølgning på kvalitet, aktivitet og økonomi. Bedre adgang og brug af data skal understøtte et kursskifte i kvalitetsstyringen, der motiverer personalet til kvalitetsforbedringer. Programmets formål er at levere relevant data som kan understøtte en sådan modernisering og forbedring, der skal gennemføres i hele sundhedsvæsenet. Der er med programmets gennemførsel en unik mulighed for at skabe et forbedret datagrundlag, der kan bidrage til bedre forebyggelse, behandling, forskning og beslutningstagning i sundhedsvæsnet. Det er stat, regioner og kommuner der har ansvaret for det samlede sundhedsvæsens kvalitetsudvikling og effektiv ressourceanvendelse. En af programmets blivende Vision (revideret, september 2015) Side 4

leverancer vil være en udvidelse af samarbejdet og involvering af brugerne i udvikling og governance af sundhedsdata bl.a. med henblik på at udvikle mere efterspørgselsdrevet sundhedsdata, der tilgodeser reelle behov. Det er nødvendigt for gennemførelsen af programmets vision, at styrkelsen af dette samarbejde og fælles governance på tværs af aktører lykkes både i forbindelse med gennemførelsen af programmet og efterfølgende. Med aftalen om regionernes økonomi for 2016 er der enighed om, at der er behov for en samlet styrket datagovernance på sundhedsområdet. Sammenhæng til eksisterende organisationer SSI har en central rolle med indsamling og formidling af data om befolkningens sundhedstilstand og data vedrørende aktivitet, økonomi og kvalitet i sundhedsvæsenet. Med programmet skal samarbejdet mellem SSI og sundhedssektorens øvrige aktører styrkes. Programmets fokus er på dataindsamling, dataopbevaring, databehandling og dataformidling, jf. figur 1. Figur 1 Programmets fokus Dataindsamling Dataopbevaring Databehandling Datapræsentation Dataanvendelse Kvalitet og effektivitet i dataindberetningen for bidragsyderne. Klassifikationer og fællesindhold. Datagovernance og valideringer. Et samlet arkiv til nationale sundhedsdata på tværs af sektoren med åbenhed for datamængder og formater. Dataintegration Fælles datahub. Harmonisering og standardisering af data og i arbejdet med i tilrettelæggelsen af data. Business intelligence Avanceret analyse. Sammenstilling og optimering af data til understøttelse af øget indsigt og beslutninger. Operationel BI Udstilling af behandlede og validerede data. SSI får en betydelig rolle i løbende kvalitetssikring og validering samt formidling og brug af data. Det gælder i forbindelse med såvel den løbende drift ledelsesinformation (Type 2) som statistik (Type 3) og grundlag for analyse (Type 4), jf. figur 2. Vision (revideret, september 2015) Side 5

Figur 2 Anvendelsesfokus Type 0 Type 1 Type 2 Type 3 Type 4 Anvendelsesfokus EPJsystemer Beslutningsstøtte Ledelsesinformation Statistik og oplysning Analyse og politikudvikling Analysefokus Intet / individ Individ Målgruppe Landsplan Ambitionsniveauer Bearbejdning af data Ingen. Danner og viser data Ingen Aktualitet Realtid Dagligt Ugentligt og månedligt Sammenstilling og gruppering. Dannelse af grundbegreber KPI er og drill-down til enkeltposter og individer Kvartalsvist/Årligt Fokuserede analyser på individdata Kvalitetssikring og opregning til landsplan Samkøring af registre Rapportering Ingen Datapunkter på individniveau Samfundsoplysninger på aggregeret niveau Patientbehandling Administrativt og fagligt formål Statistisk formål Øget mulighed for direkte inddragelse af data i den ydede service til borgeren Det er målet at gøre sundhedsdata langt mere tilgængelige, anvendelige og forståelig for alle brugere, herunder for sundhedsprofessionelle, administratorer i regioner og kommuner samt borgerne. Det forudsætter en sammenhængende indsats på tværs af sektorer, hvor den statslige investering understøttes af investeringer decentralt i at sikre, at tidstro data er tilgængelige for de sundhedsprofessionelle. Vision (revideret, september 2015) Side 6