- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien



Relaterede dokumenter
Pårørendesamarbejdet i OPUS

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Familiesamarbejde & Flerfamiliegrupper

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

ENKELTFAMILIEFORLØB ELLER FLERFAMILIEGRUPPE

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Psykoedukation i TIT. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Psykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Patienternes perspektiv

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig

SKizofreNi viden og gode råd

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016

Trivselsundersøgelse Yngre Læger nogle hovedresultater

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær 2

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Fra indlagt til udskrevet

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN

Psykiatriugen Birgitte Bjerregaard

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

Selvkompetence-Guide

MinVej.dk OM PROJEKTET

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Mindful Self- Compassion

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

AT HAVE ØJE FOR FAMILIENS STYRKE

Klinik for selvmordsforebyggelse

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge

Vesthimmerlands Ungeteam

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

Transkript:

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk

arv/miljø debatten The schizophrenogenic mother dobbeltbind teorien High EE high Expressed Emotions (Brown et al.,1972), kritiske kommentarer, aggressiv attitude, følelsesmæssig over-involvering Psykoedukativ pårørende intervention Pårørende som de vigtigste samarbejdspartnere 2

Referenceprogram for Skizofreni, 2004 C Så snart diagnosen er stillet, tilbydes pårørende en klar og velfunderet information om skizofreni og om familiens muligheder for at påvirke sygdomsforløbet i gunstig retning. III A Pårørende bør tilbydes at deltage i et psykoedukativt familieprogram. Ia B Det anbefales, at familie interventionen løber over mindst ni måneder med mindst en månedlig session Ia 3

Cochrane-review og metaanalyser konkluderer, at psykoedukativ pårørendeintervention reducerer antallet af tilbagefald og genindlæggelser - ved mindst ni måneders intervention - alle former for pårørende samarbejde forbedrer compliance med medicin sammenlignet med standard behandling. (Pharoah, Mari & Steiner 2000; pilling et al. 2002b) Nyeste Cochrane - review (n= 2981, 53 RTC studier) bekræfter data, dog tentativt, pga. bekymring for overestimering af outcome grundet ringe metodologisk kvalitet (Pharoah et al. 2010) 4

Patient Outcomes Research Team, PORT Anbefaler: Pårørendeintervention af minimum 6-9 mdr. - har vist sig, at reducere tilbagefald og genindlæggelser signifikant - knapt så konsistent, findes positiv påvirkning af medicin compliance, behandlings adherence, reduktion af positive symptomer samt reduktion af patienternes oplevede stress + øget beskæftigelses grad - pårørende rapporterer at opleve mindre belastning, stress og en forbedret familierelation (Dixon et al, 2009) 5

Patient Outcomes Research Team, PORT Nøgleelementer i interventionen: psykoedukation, træning i at håndtere dagligdags vanskeligheder krise intervention, støtte og hjælp fælles er, at interventionen skal guides af et samarbejdet mellem patient, pårørende og behandler (Dixon et al, 2009) 6

Patient Outcomes Research Team, PORT Hvis forløb på 6 9 mdr. ikke er muligt, kan en intervention kortere end 6 mdr. dog med mindst 4 sessioner tilbydes - indeholdende psykoedukation, støtte og træning i at håndtere dagligdags vanskeligheder - Knapt så robuste data (Dixon et al, 2009) - 7

Hvordan ser det ud i virkeligheden? tilfredshedsundersøgelse gennemført landsdækkende i psykiatrien i 2005 og 2009 2696 pårørende fordelt på 174 sengeafsnit fik udleveret spørgeskemaer,1250 svar (46%) adspurgt om kvalitet og type af information og kontakt, ses en stigende positiv tendens fra 2005 til 2009, dog absolut ikke imponerende ca. 20 % bekræfter at de er blevet tilbudt psykoedukation - tilfredshedsundersøgelsen i den almene distriktspsykiatri (2008): 36% af patienterne oplyser, at pårørende er inddraget

Dele viden, støtte og rådgivning Forbedre forløbet af sygdommen ved at reducere risici for tilbagefald Støtte op om bedre kommunikation i familien Skelne mellem person og adfærd Klar og tydelig kommunikation 9

Patienten skal give sin tilladelse - være informeret om formålet med samarbejdet - kunne se det som meningsfuldt - vælge hvilke pårørende der skal kontaktes 10

Hvis patienten ikke ønske et samarbejde, hvad så? Altid overholde tavshedspligten! De professionelle kan udtale sig i generelle vendinger og oplyse om pårørendeorganisationer. - måske er der tale om misforståelser og lang tid uden kontakt tilbyde at deltage som mediator. 11

Personalet: Barrierer for samarbejdet kan holde sig tilbage for kontakt til pårørende vil ikke blande sig bremses af tavshedspligten føler sig ikke kompetente, mangler erfaring og og kan være i tvivl om ansvarsområder - eller det er lægens opgave oplever tidspres 12

Pårørende: Barrierer for samarbejdet vil ikke blande sig føle sig skyldig der har ikke været kontakt gennem længere tid geografi 13

Patienter: Barrierer for samarbejdet vil ikke være til besvær bekymret for tab af selvstændighed langvarig spinkel kontakt, måske tidligere dramatiske episoder geografi 14

Individuelle samtaler ved behandlingens start Undervisning, workshops Flerfamiliegruppe (McFarlane) 4-6 patienter og deres pårørende 2 terapeuter 1½ time hver anden uge i 1½ år Struktureret problemløsning 15

de nærmeste samarbejdspartnere, som kan blive til uvurderlig hjælp og - som på grund af den særlige tilknytning har stort engagement i forhold til patienten, - og som har brug for støtte og viden i en periode der, uden tvivl, kan være både stressende og belastende en ressource, hvis lige ikke findes. 16

Undervisning fordelt på to eller tre eftermiddage Undervisningsformat: Video, foredrag, diskussion, skriftligt materiale, dialog Undervise i de biologiske, psykologiske og sociale aspekter af skizofreni/psykose og behandlingen Tilbyd booster sessions 17

Skizofreni og familien Patientens behov familiens/pårørendes reaktioner på symptomerne almindelige problemstillinger Hvad kan familien gøre Guidelines Problemløsnings modellen Intro til flerfamiliegruppe 18

Gå langsomt frem Det tager tid at komme sig. Tag det roligt Entusiasme er normalt, nedton det. Uenighed er normalt. Nedton det. Giv plads Alle kan få brug for time out. Det er i orden at sige nej. Sæt grænser Få gode regler skaber klarhed. Alle skal kende reglerne. Ignorer det du ikke kan ændre Lad nogle af problemerne værre. Ignorer aldrig vold. Gør tingene enkle Sig tingene på en klar, rolig og positiv måde. 19

Lad det almindelige liv fortsætte Genoptag familiens rutiner. Se venner og familie som vanligt. Undgå alkohol og stoffer De forværrer symptomerne. Læg mærke til tidlige advarsels tegn Læg mærke til ændringer og kontakt behandleren. Løs problemerne trin for trin Forandringer sker gradvist. Arbejd med en ting af gangen. Sænk forventningerne Brug en personlig målestok. Sammenlign denne måned med sidste måned. 20

Formål: Forebygge psykotisk tilbagefald Understøtte helbredelsen og udvikling af sociale færdigheder og et støttende netværk reducere stigmatisering Metode: Psykoedukativ tilgang Træne problemløsning og kommunikation Praktiske råd og emotionel støtte 21

Mindre stress, fokus på dagligdagen Øget selvværd, fokus på det der går godt, - anerkendende tilgang Enkel kommunikation, træning i en lettere og direkte tone Problemet er problemet, ikke personen Problemløsnings processen, Øget selvstændighed, tryghed ved ændringer Sociale færdigheder Socialt netværk jeg er ikke alene, der er andre i samme båd 22

23

Fra patientens perspektiv: Håndtere symptomer, medicin, vægtøgning, misbrug, inaktivitet, selvmordstanker Søge arbejde, gå i skole Flytte hjemmefra, møde partner, vedligeholde venskaber, fritidsaktiviteter, sport Fra pårørendes perspektiv: Bekymring, konflikter i relationen, økonomi, pligter i hjemmet, ferie/weekendplaner, samvær 24

..pårørende samarbejde er et nødvendigt onde..... det minder om dengang jeg gik i skole og var til forældrekonsultationer, hvor jeg skal sidde og høre på, at lærerne vurderer mig i mine forældres påhør..... men jeg tror mine forældre var glade for at kunne tale med min kontaktperson. Det fik den effekt at de slappede mere af, og det lettede deres pres på mig.. 25

...de pårørende brænder jo inde med en masse spørgsmål det er også svært for dem pludselig at have et sygt familiemedlem så det er virkeligt genialt, at de får del i samtalerne..... det er en bonus og en stor lettelse at jeg ikke selv skal forklare alt, - nogle gange kan jeg jo ikke beskrive hvordan jeg har det...... før deltog han slet ikke i mit liv 26

Just do it! 27