Revision af indsatsplan Allerød Syd December 2010 Allerød Kommune Bjarkesvej 2 3450 Allerød Telefon 48 10 01 00 Email kommunen@alleroed.dk
Revision af indsatsplan Allerød Syd Forord I Allerød Kommune har vi rent og godt drikkevand. Det skal vi sikre, at vi også har i fremtiden. Sikringen sker gennem planer for beskyttelsen af grundvandet, der er kilden til vores drikkevand. Planerne kalder vi indsatsplaner. De første planer blev udarbejdet af amterne for år tilbage. Opgaven er overtaget af kommunerne, og Allerød Kommune vil nu som myndighed på grundvandsområdet revidere en af disse planer, Indsatsplan for grundvandsbeskytelse, Allerød Syd Indsatsområde, fra 2006. Indsatsplanen dækker et geografisk område med oplandet til tre vandværker: Lynge Vandværk I/S I/S Uggeløse Vandværk Vassingerød Vandværk Indsatsplanen er et centralt værktøj, der skal sikre, at grundvandet beskyttes. Det er således indsatsplanens sigte at beskrive alle de nødvendige tiltag og beskrive af hvem og hvornår tiltagene gennemføres. Revisionen af indsatsplanen er udarbejdet af Allerød Kommune med bidrag fra de tre vandværker. Revisionen viser, at grundvandet og dermed drikkevandet med stor sandsynlighed er bedre beskyttet, end det er beskrevet i indsatsplanen fra 2006. Derfor er der ikke behov for drastiske indgreb, men en langsigtet indsats der kan bidrage til at bevare den gode drikkevandskvalitet. Forslaget til en revision af indsatsplanen sendes nu i høring, hvor vi ser frem til at høre kommentarer fra de direkte berørte og andre parter. Det er kommunens mål, at der herigennem skabes en fælles plan for beskyttelsen af vores vigtige grundvandsressource. Revision af indsatsplanen har været i offentlig høring i perioden 4. maj27. juli 2010. Planen er endelig godkendt af Byrådet på mødet den 16. december 2010. Venlig hilsen Byrådet Orbicon A/S 1/31
Allerød Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indsatsoversigt...3 2 Indledning og baggrund...4 3 Indsatsområdet...5 4 Opdaterede data for indsatsområdet...6 4.1 Geologiske data...6 4.2 Grundvandskemi...7 4.3 Vurdering af dyrkningsgraden og potentiel nitratudvaskning...8 4.4 Kortlagte forureninger...9 4.5 Skovrejsningsområder og Særlige følsomme landbrugsområder og ny råstofplan... 12 5 Vandværksgennemgang... 14 5.1 Lynge Vandværk I/S... 14 5.1.1 Beskrivelse af oplandet til Lynge Vandværk... 15 5.1.2 Risikovurdering og indsatsforslag... 17 5.2 Uggeløse Vandværk... 19 5.2.1 Beskrivelse af oplandet til Uggeløse Vandværk... 20 5.2.2 Risikovurdering og indsatsforslag... 22 5.3 Vassingerød Vandværk... 23 5.3.1 Beskrivelse af oplandet til Vassingerød Vandværk... 23 5.3.2 Risikovurdering og indsatsforslag... 26 6 Den generelle indsats for grundvandsbeskyttelse... 28 6.1 Indvindingsoplande... 28 6.2 Indsats efter jordforureningsloven... 28 6.3 Monitering... 28 6.4 Kampagner i forhold til borgere... 29 6.5 Virksomheder tilsynskampagner... 29 6.6 Arealplanlægning og skovrejsning... 29 6.7 Koordination mellem spildevandsplan og indsatsplan... 29 6.8 Boringer og brønde... 30 7 Referencer... 31 Bilagsliste Bilag 1 Bilag 2 Liste og beskrivelse af kortlagte jordforureninger Beregninger af den maksimalt potentielle nitratudvaskning 2/31 Maj 2010
Revision af indsatsplan Allerød Syd 1 Indsatsoversigt Nedenstående oversigt giver et samlet overblik over de forskellige temaer, der foreslås gennemført som led i indsatsplanen. Den nærmere redegørelse for baggrunden for udpegningen af indsatstemaerne findes i gennemgangen af de enkelte oplande i kapitel 5 og i det mere generelle kapitel 6. 2009 2010 2011 Alle 3 vandværker Information til forbrugere og beboere X X X Skånsom indvindingsstrategi X X X Monitering af grundvandskvalitet X X X Information om mulighederne for tilskud til skovrejsning i udpegede skovrejsningsområder X X X Uggeløse og Lynge vandværker 25 meters sprøjtefri randzone ved boringer X X X Allerød Kommune I forbindelse med udmøntningen af vandforsyningsplanen tage initiativ til registrering af ubenyttede boringer og brønde samt påbyde sløjfning X Information og målrettet tilsyn på virksomheder i indsatsområde X X Information om mulighederne for tilskud til skovrejsning i udpegede skovrejsningsområder X X Indarbejde hensyn til grundvandet i eventuelle miljøgodkendelser og råstoftilladelser X X Evaluering af indsatsplanen mht. fremdrift og grundvandskemisk status X Koordinering af monitering X X X Fokus på forurening fra Q8 Uggeløse Bygade og tidligere metalforarbejdning på Industrivej 7 X X X Region Hovedstaden Vurdering af det foreliggende undersøgelsesgrundlag på kendte og potentielle forureningskilder i oplandet til Vassingerød Vandværks indvindingsboringer, herunder bl.a. undersøgelse af lokalitet 2010083 Kærhøjgårdsvej 46, Nordsjællands Destruktionsanstalt Gennemgang af boringer udført i amtsregi med eventuelt bidrag fra Allerød Kommune Vurdering af behovet for moniteringsboring i oplandet til Lynge Vandværk i forhold til forureningstruslen fra flere fyld og lossepladser Undersøgelse og risikovurdering af forurening på Bøgevangen 14, i Vassingerød erhvervskvarter Eventuel monitering af grundvandskvaliteten X X X X: Forslag, : igangsat, afstemt med Region Hovedstaden Orbicon A/S 3/31
Allerød Kommune 2 Indledning og baggrund Allerød Kommune er i regionplanen /1/ udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSDområder) samt som indsatsområde for grundvandsbeskyttelse. For et af disse områder, Allerød Syd Indsatsområde udarbejdede Frederiksborg Amt i henhold til vandforsyningsloven /2/ i 2006 en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen /3/. Allerød Syd Indsatsområde omfatter oplande til følgende tre vandværker: Lynge Vandværk I/S I/S Uggeløse Vandværk Vassingerød Vandværk Indsatsplanen fra 2006 beskriver en række tiltag, der efter planen skulle gennemføres i perioden fra 20062008. Disse tiltag er ikke eller kun i begrænset omfang ført ud i livet. Derfor ønsker Allerød Kommune nu som grundvandsmyndighed at revidere planen og samtidig sikre, at de foreslåede tiltag er begrundet i en konkret risiko for grundvandet. Frederiksborg Amt og efterfølgende Statens Miljøcenter i Roskilde har gennemført en lang række undersøgelser og analyser af grundvandsmagasinerne og deres beskyttelse /3/,/5/, /6/, /7/, /8/, /9/. Disse undersøgelser udgør samlet en hydrogeologisk kortlægning. Dette arbejde samt informationer fra vandværkerne, kommunens vandforsyningsplan /10/, Region Hovedstaden /11/, GEUS databaser /12/og regionplanen /1/ danner grundlaget for udarbejdelsen af indsatsplanen. Box 1: Grundlaget for indsatsplanen Bekendtgørelsen om indsatsplaner /4/ fastsætter nærmere retningslinjer for indsatsplanerne, herunder krav til planernes indhold og behandling. Blandt andet fremgår det, at der forud for indsatsplanen skal foreligge en beskrivelse af grundvandsmagasinerne og deres beskyttelse. Denne beskrivelse, som blandt andet er beskrevet i indsatsplanen fra 2006 /3/, er i denne revision suppleret med nye oplysninger om kortlagte forureninger, arealanvendelse, opdaterede geologisk dæklagskort /9/ samt en udvidet vurdering af risikoen for nitratudvaskning fra landbrugsområder. Beskrivelsen og forslagene til de enkelte indsatstemaer er opført under hvert vandværksopland i kapitel 5 samt i det mere generelle kapitel 6, illustreret med de konkrete tiltag. 4/31 Maj 2010
Revision af indsatsplan Allerød Syd 3 Indsatsområdet Denne indsatsplan omfatter indsatsplanområdet Allerød Syd, der ligger i Allerød Kommune, med speciel fokus på indvindingsoplandene til Lynge Vandværk I/S, I/S Uggeløse Vandværk og Vassingerød Vandværk. Indsatsplanområdet dækker 12 km 2. Et oversigtskort er vist i Figur 31. Lynge Vandværk I/S Lynge Vandværk Lillerød Andelsværk I/S Uggeløse Vandværk Vassingerød Vandværk Lynge Overdrev Vandværk Figur 31: Oversigtskort af Allerød Syd indsatsplanområde med indvindingsoplande og indvindingsboringer hørende til de tre vandforsyninger /3/. Hele indsatsplanområdet er i regionplanen /1/ udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSDområde). Arealanvendelsen udgøres primært af landbrugsområder og bymæssig bebyggelse omkring vandværkernes boringer. Der findes mindre områder med vådområder og mindre skovområde. I områdets sydlige udkant indvindes der råstoffer. Vandværkernes boringer er alle placeret tæt på eller i bymæssig bebyggelse. Indvindingsoplandene er fastlagt af Frederiksborg Amt på baggrund af resultater fra en hydrogeologisk grundvandsmodel. Orbicon A/S 5/31
Allerød Kommune 4 Opdaterede data for indsatsområdet Indsatsplanen fra 2006 gennemgår i detaljer den kortlægning, der ligger til grund for planen. Herunder er landskab, geologi, vandets kredsløb og hydrologi blandt andet beskrevet. For enkelte af disse temaer er der som led i revisionen gennemført en opdatering af data. Opdateringen er beskrevet i nedenstående afsnit og er for hvert vandværk samlet i kapitel 5. 4.1 Geologiske data Det primære grundvandsmagasin, hvor indvindingen foregår, består af kalk med smeltevandssands og grusaflejringer ovenover. De samlede dæklag over kalken udgør typisk over 40 meter, og består ud over sand og grusaflejringerne af varierende lerlag. Grundvandsmagasinets beskyttelse overfor nedsivende nitrat afhænger bl.a. af mægtigheden af dæklagene over magasinet samt af magasinforholdene. Nedsivende nitrat kan omsættes af bl.a. organiske stoffer og mineralet pyrit i dæklagene. Mægtigheden af dæklagene er dermed indirekte et udtryk for beskyttelsen overfor nitrat. Lerlagene har herudover en evne til at tilbageholde og forsinke transporten af mange andre stoffer, herunder bl.a. chlorerede opløsningsmidler. Figur 41 viser de samlede dæklag i den geologiske model Miljøcenter Roskilde har opstillet /9/. Figur 41: Lerlagstykkelser baseret på Miljøcenter Roskilde/9/ samt områder med spændt magasin fra det oprindelige kortlægningsarbejde i 2006/3/. Lerlagstykkelser 6/31 Maj 2010
Revision af indsatsplan Allerød Syd I forhold til de vurderinger der ligger i indsatsplanen i 2006 er der en tendens til, at lerlagene i den nye geologiske model i Figur 41 vurderes at have en større tykkelse. Ud af de 12 km 2 er det vurderet, at ca. 2,5 km 2 har lerlagstykkelser mellem 15 og 30 meter, mens disse områder kun udgjorde 0,5 km 2 i vurderingen i 2006. Forskellen er mest udtalt i området omkring Vassingerød Vandværks opland, hvor de nuværende vurderinger viser dæklag på 1530 meter, mens det tidligere er vurderet til at være under 5 meter. Det er dog væsentligt at hæfte sig ved, at der fortsat er områder med ringe dæklag og dermed dårlig beskyttelse. Samlet vurderes indsatsområdets sydøstlige del derfor at være mindre sårbart, end det blev vurderet i 2006. Box 2: Nytolket lerlag bidrager til revurdering af sårbarheden Ud over lerlagstykkelsen viser Figur 41 de områder, der i 2006 var udpeget som områder med spændt magasin. I indsatsplanen fra 2006 /3/ er disse områder defineret som områder, hvor trykniveauet (grundvandsspejlet) ligger i et lerlag. På baggrund af kortet, herunder især de opdaterede dæklagskort, /9/ vurderes den sydøstlige del af indsatsområdet at være mindre sårbart (se Box 2) end den udpegning, der er foretaget i 2006. 4.2 Grundvandskemi De nyeste grundvandskemiske data fra vandværkerne er gennemgået, og der er udført en vurdering af den generelle grundvandskemiske udvikling. I 2006 og nu er det vurderingen, at grundvandet er af en type, der betegnes som svagt reducerende samt at grundvandet er over 50 år gammel. Det vil sige, at der er gået mere end 50 år fra vandet er faldet som regn til det nu indvindes som drikkevand. Ovenstående er i overensstemmelse med, at der ikke er konstateret miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne. Alle tre vandværker har jf. Tabel 41 et moderat indhold af sulfat. Sulfatindholdet dannes ved geokemiske processer, hvor mineralet pyrit oxideres og afgiver jern og sulfat. Dannelsen af sulfat kan tilskrives menneskelig påvirkning fra f.eks. udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsområder eller fra iltning af grundvandsmagasinet i forbindelse vandindvinding og råstofgravning. Tabel 41: Udvikling af indvindingsmængder samt sulfat og nitratindhold seneste 20 år Vandværk Indvinding Sulfat Nitrat Lynge Faldende Stabil 2239 mg/l <1 mg/l Uggeløse Faldende Stabil 3035 mg/l <1 mg/l Vassingerød Svagt stigende Svagt stigende 1 mg/l pr. år <1 mg/l til nu 75 mg/l Drikkevandskvalitetskrav 250 mg/l 50 mg/l I forbindelse med indsatsplanen i 2006 betragtede Frederiksborg Amt de stigende sulfatkoncentrationer ved Vassingerød med bekymring. Årsagen hertil var blandt andet, at udgangspunktet dengang var, at tykkelsen af dæklagene var mindre end det er vurderet i den seneste geologiske model /9/. Blandt an Orbicon A/S 7/31
Allerød Kommune det derfor foreslog Frederiksborg Amt en række tiltag, der skulle reducere landbrugets belastning af de sårbare områder. Stigningen er dog kun moderat, og den kan delvist være forårsaget af, at indvindingen på Vassingerød Vandværk også er øget over perioden. Dette antydes også af, at der ikke er tendens til stigning i nitratindholdet, som fortsat er under 1 mg/l samt i det forhold, at der ikke træffes miljøfremmede stoffer, selvom indvindingsboringerne ligger i potentielt risikobetonede byområder. Samlet viser gennemgangen af de grundvandskemiske data, at der indvindes vand af en relativ stabil grundvandskvalitet. 4.3 Vurdering af dyrkningsgraden og potentiel nitratudvaskning I forbindelse med indsatsplanen i 2006 efterspørges der en kortlægning af nitratbelastningen i området. En sådan kortlægning forelå dog allerede på indledende niveau ved indsatsplanens godkendelse i form af en kortlægning på registerniveau /13/. Denne kortlægning er nu indarbejdet se Figur 4.2. Kortlægningen af landbrugsaktiviteten ved dyrkningsgraden fra 2002 (se Figur 42 og Box 3) viser, at området ikke er voldsomt intensivt dyrket. Disse forhold kan have ændret sig efter ophævelsen af braklægningsordningerne, men det udtrykker trods alt en overordnet tendens. Landbrugsområderne er herudover karakteriseret ved et lavt registreret dyrehold. Figur 42: Dyrkningsgrad baseret på /13/. Dyrkningsgrad over 100 % skyldes fejl i indberetning. 8/31 Maj 2010
Revision af indsatsplan Allerød Syd Dyrkningsgrad: Er et udtryk for, hvor stor en andel af landbrugsarealerne, der dyrkes. De dyrkede arealer er her defineret som den andel af arealet, der er søgt om EUtilskud til. Dyrkningsgraden er derfor ikke et direkte udtryk for, hvor stor belastningen med f.eks. pesticider og nitrat er. Box 3: Dyrkningsgrad En analyse af nitratoverskuddet på markniveau er vist i Bilag 2. I denne analyse er der ud fra behandlingen af registerdata /13/ udført en række forsimplede beregninger af den potentielle nitratudvaskning. Beregningen er gennemført, og nitratkoncentration på vandværket er bestemt under to forskellige situationer: uden omsætning af nitrat, hvor alt nitratoverskud inden for indvindingsområdet antages at fortyndes i det indvundne vand på vandværkerne. hvor nitrat kun udvaskes fra de mest sårbare områder, og omsættes i de øvrige områder. Beregningerne viser i begge situationer et nitratniveau, der ligger under drikkevandskvalitetskravet. Dette efterlader et indtryk af, at landbrugsbelastningen med et niveau svarende til 2002 ikke vil være kritisk for indvindingerne. Dette er i overensstemmelse med det billede, der ses af de grundvandskemiske data jf. afsnit 4.2. 4.4 Kortlagte forureninger Figur 43 viser en oversigt over V1 og V2kortlagte lokaliteter i indsatsplanområdet. Oversigten er opdateret i forhold til den tidligere oversigt fra 2006. I henhold til jordforureningsloven skal regionerne kortlægge arealer, hvor der kan være mistanke om forurening på vidensniveau 1 (V1) og arealer, hvor der er konstateret forurening vidensniveau 2 (V2). Box 4: Vidensniveau 1 og vidensniveau 2 I perioden fra 2006 og frem til nu har en række lokaliteter skiftet status og nye er kommet til. I 2007 trådte nogle nye regler i kraft for lettere forurenede områder. Det betyder, at en række lokaliteter, der tidligere var kortlagt, ikke længere er kortlagt. Det drejer sig om fem lokaliteter indenfor indsatsområdet: lokalitet nr. 2010031 AlphaPlastic Aps, lokalitet nr. 2010043, Fabrikant Elo Nøddebo Larsen, lokalitet nr. 2010224, Lynge Smedie, lokalitet nr. 2010393, Gammel Vassingerødvej 14 lokalitet nr. 2010568, Vasingerødvej 73 Herudover er tilgået tre nye V1 lokaliteter, mens fire gamle V1 lokaliteter har skiftet status fra V1 til V2. Tabel 42 viser de nye kortlægninger. Orbicon A/S 9/31
Allerød Kommune Tabel 42: Nye V1 kortlægninger og V2 kortlægninger (August 2009) Lokalitet V1/V2 Navn Adresse Nyt/bemærkninger 2010044 Ny V1 N S L Nordsjællands Spær og Limtræsindustri Nøglegårdsvej 1820 2010153 Ny V1 Farum Sten & Kærhøjgårdsvej Grus 40 2010564 Ny V1 Ingeniørvænget 2010049 Gl. V1 Vrålyngen II fyldog Vrålyn Ny V2 losseplads gen 24 V1 kortlagt i 2006 på baggrund af historik. Godkendt fyldplads siden 1988, der er tilladelse til opfyldning til 2009. Der er søgt om forlængelse af tilladelsen. Stort kortlagt område Undersøgelse i 2005 fundet forurening to steder arealet. Forureningen består af kulbrinter, tjære og tungmetaller. 2010141 Gl. V1 Ny V2 Q8 Servicestation Uggeløse Bygade 1 I 2005 er der udført en undersøgelse af servicestationen. Der blev konstateret en svag forurening ved to benzintanke og en kraftig forurening med kulbrinter ved en olieudskiller. 2010010 Gl. V1 Ny V2 ElMaster A/S Nøglegårdsvej 2 Ifølge de indsamlede oplysninger har der været metalforarbejdende virksomhed med overfladebehandling på ejendommen siden 1993. Ved undersøgelse i 2005/06 er der fundet forurening med oliekomponenter i overfladejorden ved container med metalaffald. Forureningen er ikke afgrænset, der er fundet overfladeforurening med tungmetaller på de grønne arealer nord og øst for virksomheden. Derudover er der i poreluften under bygningen fundet forurening med chlorerede opløsningsmidler og oliekomponenter. Der er efterfølgende (2008) foretaget en frivillig oprydning af en olieforurening ved metalaffaldspladsen. Al forurening omkring denne er fjernet. Fodaftrykket af bygningen forbliver kortlagt. 2010159 Gl. V1 Ny V2 Holmedal, Losseplads Lyngevej 228 Undersøgelse i 2005/06 har vist at jorden er forurenet med olie og tjærekomponenter, samt tungmetaller. Der er endvidere konstateret spor af chl. Opløsningsmidler og pesticid i grundvandet. 10/31 Maj 2010
Revision af indsatsplan Allerød Syd Figur 43: Kort over V1 og V2 kortlagte lokaliteter. Grundvandsrisikoen for lokaliteterne har udgangspunkt i bilag 1 samt Box 5. I forhold til en risikovurdering overfor grundvandet i Lynge Vandværks indvindingsopland kan de tidligere lossepladser 2010160, 2010159, 2010158 og 2010049, udgøre en grundvandstrussel og de vil derfor blive risikovurderet af Region Hovedstaden inden for de nærmeste år. De forureninger, der truer indvindingerne og i særlig grad Vassingerød Vandværk, består først og fremmest af oliebaserede forureninger, mens forekomsten af chlorerede opløsningsmidler er langt mere begrænset og der, hvor de oftest er fundet, ligger de nedstrøms indvindingsboringerne. Region Hovedstaden vil undersøge 2010083 Kærhøjgårdsvej 46, Nordsjællands Destruktionsanstalt nærmere. Opbygningen af bilag 1 er baseret på de informationer (den viden) der findes om de enkelte lokaliteter. For hver lokalitet er angivet et informationsniveau (26) rangerende fra om der er tale om en potentiel forurening, dvs. en V1lokalitet (informationsniveau 2), til om det er en forurening hvor der er foretaget afværge (informationsniveau 56). For alle lokaliteter er det endvidere angivet om forureningen udgør en lav, middel eller høj risiko overfor grundvandet. Opdelingen af lokaliteterne ningsområder/14/. Box 5: Grundvandsrisiko og informationsniveauer/14/ Orbicon A/S 11/31
Allerød Kommune 4.5 Skovrejsningsområder og Særlige følsomme landbrugsområder og ny råstofplan Det oprindelige plangrundlag fra Regionplan 2005 gælder frem til vedtagelsen af kommuneplanen i 2009. Region Hovedstaden har dog i 2007 udarbejdet en ny råstofplan. Her er de udpegede råstofområder identisk med tidligere udpegninger. Figur 44: Udpegede skovrejsningsområder, råstofområder og SFLområder Som det fremgår, viser figuren, at meget store arealer er udpeget til råstofindvinding. Når kommunalbestyrelsen giver tilladelser til råstofindvinding efter råstofloven, og området efter indvindingens afslutning forudsættes efterbehandlet til landbrugsformål, bør kommunalbestyrelsen overveje følgende: Om der for at forhindre en forureningsrisiko er behov for at stille vilkår, der regulerer landbrugsdriften efter indvindingens ophør. Af hensyn til grundvandsressourcerne kan kommunalbestyrelsen fastsætte vilkår om, at arealerne efterfølgende kun må anvendes til formål som f.eks. rekreative interesser, der ikke medfører risiko for forurening af grundvandsressourcer. Der kan derfor fastsættes et vilkår om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider, såfremt der er væsentlige hensyn til beskyttelse af drikkevandsinteresser, der skal varetages. 12/31 Maj 2010
Revision af indsatsplan Allerød Syd Ud over råstofområderne ses det, at store områder er udpeget som skovrejsningsområder, hvor der kan opnås tilskud til rejsning af skov. I forslaget til den kommende kommuneplan er der foretaget en mindre reduktion af udpegningen, dels af landskabelige årsager, og dels i forhold til om skovrejsning reelt er mulig (f.eks. er områder til idrætsformål, eksisterende skov m.m. udtaget). Se http://www.kommuneplan.alleroed.dk/. Det er den enkelte lodsejer, der kan søge om tilskud til skovrejsning, og der skal benyttes særlige skemaer ved ansøgning om tilskud. Ansøgningen skal sendes til en af de seks lokale enheder, der administrerer skovtilskudssagerne. Se skov og naturstyrelsen hjemmeside http://www.skovognatur.dk/skov/privat/kontakt/. Kommunen og det enkelte vandværk kan oplyse om mulighederne. Regionplanen /1/ viser, at en mindre del af landbrugsarealerne er udpeget som særligt følsomme landbrugsområder. Områderne blev udpeget med det formål at yde tilskud til dyrkning omfattet af MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ). MVJordningen gav tidligere en række tilskudsmuligheder til dyrkning, med reduceret belastning af miljøet med næringsstoffer og pesticider. Ordningen, der retter sig direkte mod beskyttelsen af grundvandet, er nu ophævet. I stedet kan benyttes tilskudsmulighed via EU s landdistriktprogram, som administreres af direktoratet for fødevareerhverv. SFLområder: SFL områderne er typisk landbrugsområder i områder med sårbare grundvandsområder eller områder i tilknytning til ådale og kystområder, hvor der er ønske om at støtte eller fastholde en ekstensiv landbrugsdrift. MVJaftaler: Landbrugere med arealer indenfor de særligt følsomme landbrugsområder (SFLområder), som har lyst til at gøre noget for at beskytte naturen og miljøet, kan gøre brug af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Box 6: SFLområder og MVJordninger (ordningen er ophævet og der ydes ikke nye tilskud) Til gengæld er der som led i regeringsaftalen om Grøn Vækst truffet beslutning om udlægning af 25 meters sprøjtefrie randzoner rundt om almene vandforsyningsanlæg. Reglerne for denne udlægning ligger endnu ikke fast ved høringstidspunktet. Orbicon A/S 13/31
Allerød Kommune 5 Vandværksgennemgang 5.1 Lynge Vandværk I/S Fakta for Lynge Vandværk I/S Adresse: Lynghøjvej 28 3540 Lynge 200.000 Indvindingstilladelse: 148.000 m³/år 175.000 Indvundet i 2007: 114.014 m³ Forsynede i 2007: Husstande 860 m 3 /år 150.000 125.000 100.000 75.000 Indvinding Lejligheder 13 50.000 Tilladelse Landejendomme 4 Landbrug m. dyrehold 7 Virksomheder 21 25.000 0 1979 1984 1989 1994 1999 2004 Institutioner 11 Lynge Vandværk har en indvindingstilladelse på 148.000 m 3 /år. Tilladelsen udløber i 2030. Vandindvindingen er baseret på tre aktive indvindingsboringer (DGU nr. 193.1062 [B1] fra 1969 og 193.111 [B2] fra 1931 samt 193.1351 [B3] fra 1987), der alle indvinder fra kalken i det primære grundvandsmagasin. Boredybden er hhv. 87, 69 og 71,4 meter. Boringerne er placeret i oplandets vestlige del i Lynge by. Figur 51:Lynge Vandværk og tilhørende opland med indvindingsboringer Der er ikke påvist miljøfremmede stoffer i råvandet fra vandværkets boringer i de udtagne vandanalyser. Vandkvaliteten er, trods et højt farvetal og et relativt højt indhold af jern, mangan og ammonium, god, og vandet opfylder efter simpel vandbehandling gældende kriterier til drikkevand. 14/31 Maj 2010
Revision af indsatsplan Allerød Syd 5.1.1 Beskrivelse af oplandet til Lynge Vandværk Som det fremgår af de foregående afsnit, er der indsamlet en lang række informationer om grundvandet i indsatsområdet. Figur 52 viser de vigtigste sammenhænge og tolkninger for oplandet til Lynge Vandværk. Arealanvendelse Arealanvendelsen i indvindingsoplandet til Lynge Vandværk udgøres af landbrugsarealer, mindre skovområder og bymæssig bebyggelse. Der findes fem V2lokaliteter og tre V1 lokaliteter indenfor oplandet. Fire af V2 lokaliteterne udgøres af tidligere losse og fyldpladser centralt i oplandet. 2010049 Vrålyngen II Fyld og Losseplads, 2010158 Vrålyngen Losseplads, 2010160 Stengårdens Losseplads og 2010159, Holmedal Losseplads. På Holmedal Losseplads er der fundet spor af pesticider og chlorerede opløsningsmidler. De tre V1 lokaliteter 2010153 Farum Sten & Grus, 2010388, Bjørns Busser, 2010569 LyngeUggeløse Kommunes Matrialegård nordøst for indvindingsboringerne Den sidste V2 lokalitet 2010308, Gammel Vassingerødvej 2 og 3, Olieforurening ligger i oplandets østlige del. Data for lokaliteterne er sammenfattet i Bilag 1. Beliggenhed af vandspejl (grundvandspotentiale) Grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin ligger omkring kote 37 m i profilets østlige ende og falder mod øst til kote 35 m omkring indvindingsboringerne i Lynge. I den østlige og centrale del af profilet ligger trykniveauet omkring 1020 meter under terræn og indlejret i det øvre lerlag og underliggende sandlag. Dæklag I den nordlige del af indvindingsoplandet er lerlagsmægtigheden flere steder mindre end 5 meter, (se også Figur 41), mens lerlagsmægtigheden stiger til mere end 1530 meter i den centrale del. Lerlagsmægtigheden er fordelt på 2 3 sekvenser, men udgøres primært af det øverste lerlag. Magasintype og grundvandsstrømning Det primære magasin er frit (se også Figur 41). Strømningsretningen er østlig/sydøstlig. Nitrat sårbarhed Vandtypen i det primære magasin er karakteriseret som svagt reduceret og et indhold af nitrat på under 1 mg/l. Sulfatindholdet er moderat (2239 mg/l), og vandtypen er meget stabil. På trods af, at oplandet i den første indsatsplan er /3/ karakteriseret som sårbart, vurderes området med udgangspunkt i vandkemien, hverken at være sårbart eller særligt belastet af nitrat. Orbicon A/S 15/31
Allerød Kommune Figur 52:Forståelsesmodel for Lynge Vandværks opland Figur 52:Forståelsesmodel for Lynge Vandværks opland 16/31 Maj 2010
Revision af indsatsplan Allerød Syd 5.1.2 Risikovurdering og indsatsforslag Oplandet til Lynge Vandværk er generelt præget af varierende geologisk beskyttelse med områder, hvor lerlagene er mindre end 5 meter. I den første indsatsplan karakteriseres store dele af området da også som mest sårbart. Alligevel vurderes oplandet med udgangspunkt i vandkemien ikke at være helt så sårbart. Baggrunden er, at vandkemien er forholdsvist stabil, og at der ikke findes miljøfremmede stoffer i boringerne. Dele af oplandet er bymæssig bebyggelse og skov. Blandt andet derfor er den samlede dyrkningsintensitet ikke så høj. Simple overslag over nitratbelastningen og en stabil vandkvalitet tyder på, at nitrat med stor sandsynlighed ikke bliver et problem for indvindingen. I oplandet findes en række forureningskilder i form af tidligere losse og fyldpladser centralt i oplandet, der potentielt kan udgøre en risiko for indvindingen. Forureningskilder Områdets hovedtrussel er konstaterede forureninger med klorerede opløsningsmidler og pesticider ved 2010159, Holmedal Losseplads og potentielle forureningerne med klorerede opløsningsmidler og pesticider fra de øvrige tidligere losse og fyldpladser. I Lynge Vandværks indvindingsopland kan de tidligere lossepladser 2010049 Vrålyngen II Fyld og Losseplads, 2010158 Vrålyngen Losseplads, 2010160 Stengårdens Losseplads og, således udgøre en grundvandstrussel og de vil derfor blive risikovurderet af Region Hovedstaden inden for de nærmeste år. Herudover er det den bymæssige bebyggelse i det boringsnære område, der udgør den største risiko. Her kan intensiv eller forkert anvendelse af eller uheld med kemikalier og sprøjtemidler udgøre et problem. Indsats Lynge Vandværk For at minimere risikoen fra den bymæssige bebyggelse vil det være hensigtsmæssigt, at vandværket som opfølgning på indsatsplanen iværksætter en kampagne, der retter sig mod borgere og virksomheder i området. Målet er at skabe fokus på grundvandsressourcens værdi lokalt som drikkevandsforsyning. Herudover vil det være hensigtsmæssigt, hvis Lynge Vandværk arbejder for så skånsom en indvinding som muligt. Herunder med en indvinding på alle boringer og over flest muligt af døgnets timer samt eventuelt med frekvensstyret pumpning. Udlægning af 25 meter sprøjtefri randzone omkring boringerne. Allerød Kommune eller Lynge Vandværk Et større område af den østlige del af oplandet er udpeget som skovrejsningsområde, men kun mindre arealer er i dag beplantet. Skovrejsning giver som følge af fredskovspligten en permanent beskyttelse og bidrager hermed positivt i beskyttelsen af indvindingen. Orbicon A/S 17/31
Allerød Kommune Det er den enkelte grundejer, der kan søge. Kommunen og vandværket kan oplyse om mulighederne. Region Hovedstaden De tidligere lossepladser 2010049 Vrålyngen II Fyld og Losseplads, 2010158 Vrålyngen Losseplads, 2010160 Stengårdens Losseplads og 2010159, Holmedal Losseplads, udgør en grundvandstrussel og de vil derfor blive risikovurderet af Region Hovedstaden inden for de nærmeste år. Data for lokaliteterne er sammenfattet i Bilag 1. 18/31 Maj 2010
Revision af indsatsplan Allerød Syd 5.2 Uggeløse Vandværk Fakta for Uggeløse Vandværk Adresse: Uggeløse Bygade 21 3540 Lynge Indvindingstilladelse: 155.000 m³/år Indvundet i 2007: 106.286 m³ Forsynede i 2007: Hustande 833 Lejligheder 16 Landejendomme 5 Landbrug m. dyrehold 5 Virksomheder 9 Sommerhuse 6 m 3 /år 200.000 175.000 150.000 125.000 100.000 75.000 50.000 25.000 0 1979 Indvinding Tilladelse 1984 1989 1994 1999 2004 Hotel 2 Institutioner 9 Uggeløse Vandværk har en indvindingstilladelse på 155.000 m 3 /år. Tilladelsen løber til april 2030. Vandindvindingen er baseret på tre aktive indvindingsboringer (DGU nr. 193.1417 [B2]fra 1963, DGU nr. 193.1126 [B3] fra 1971 og DGU nr. 193.1532 [B4] fra 1997). Alle tre boringer er filtersat i det primære grundvandsmagasin, hvor B2 er filtersat i kalk, mens B3 og B4 er filtersat i kalken og det overliggende sandlag. Boredybden er hhv. 86, 56 og 63 meter, hvoraf de nederste hhv. 32,8, 1,6 og 8 meter er i kalken. Boringerne er placeret i den vestlige del af oplandet umiddelbart vest for Uggeløse, Figur 53. Figur 53: Uggeløse Vandværk og indvindingsopland med indvindingsboringer Der er ikke påvist miljøfremmede stoffer i råvandet fra vandværkets boringer i de udtagne vandanalyser. Vandkvaliteten er god trods et forhøjet farvetal og et højt indhold af jern, mangan og ammonium. Vandet opfylder efter simpel vandbehandling gældende kriterier til drikkevand. Orbicon A/S 19/31
Allerød Kommune 5.2.1 Beskrivelse af oplandet til Uggeløse Vandværk Figur 54 viser de vigtigste sammenhænge og tolkninger for oplandet til Uggeløse Vandværk. Arealanvendelse Arealanvendelsen i indvindingsoplandet til Uggeløse Vandværk udgøres primært af byområder med mindre landbrugsarealer og råstofområder. Der findes fem V2lokaliteter. På V2 lokaliteterne 2010136 Lynge Auto Service, 2010141 Q8 Servicestation, 2010142 LyngeUggeløse Olie AMBA, 2010231 OK Benzin og 2010485 Slagger på andelsboligforeningen Lyngebo er der fundet olie/benzin eller tungmetaller/pah. Data for lokaliteterne er sammenfattet i Bilag 1. Beliggenhed af vandspejl (grundvandspotentiale) Grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin ligger omkring kote 35 m i oplandets østlige ende og falder mod vest til kote 33 m omkring indvindingsboringerne. Fra grundvandspotentialet i det primære magasin til terræn er der 2030 m. Der er i området identificeret varierende usammenhængende lerlag indlejret i sandmagasinet. Sandmagasinet kan derfor overvejende betragtes som et sammenhængende magasin, der er i hydraulisk kontakt med kalkmagasinet. Lerlag Den samlede lerlagsmægtighed er generelt større end 5 meter. I den vestlige ende af oplandet omkring vandværket er lerlaget meget lokalt op mod 30 m (se også Figur 41). Magasintype og grundvandsstrømning Det primære magasin er frit (se også Figur 41). Strømningsretningen er vest /sydvestlig. Nitrat sårbarhed Vandtypen i det primære magasin er karakteriseret som svagt reduceret, og indholdet af nitrat er under 1 mg/l. Sårbarheden i forhold til nitrat er helt overvejende karakteriseret som mest sårbar /3/. Hverken arealanvendelse eller grundvandskemi antyder dog, at nitrat udgør en risiko (se også bilag 2). 20/31 Maj 2010
Revision af indsatsplan Allerød Syd Figur 54: Forståelsesmodel for oplandet til Uggeløse Vandværk. Figur 53: Uggeløse Vandværk og indvindingsopland med indvindingsboringer Orbicon A/S 21/31
Allerød Kommune 5.2.2 Risikovurdering og indsatsforslag I den første indsatsplan karakteriseres størstedelen af oplandet til Uggeløse Vandværk som mest sårbart. Sammen med bymæssig bebyggelse af oplandet vil stor sårbarhed af grundvandet ofte give anledning til forekomsten af spor af miljøfremmede stoffer i form af f.eks. pesticidrester i grundvandet. Dette ses ikke ved Uggeløse Vandværk, hvilket sammen med den svagt reducerede vandtype kan antyde, at den oprindelige sårbarhed er overestimeret. Forureningskilder Områdets hovedtrussel er den bymæssige bebyggelse i det boringsnære område. Her kan intensiv eller forkert anvendelse af eller uheld med kemikalier og sprøjtemidler udgøre et problem. Den største trussel vurderes at være et gennembrud af pesticidrestproduktet BAM, der stammer fra de tidligere alment anvendte pesticider Prefix og Casaron. Disse stoffer, der nu er forbudt, har været bredt anvendt i bl.a. boligområder. På baggrund af de kortlagte lokaliteters placering i forhold til indvinding, udgør de fundne stoffer ikke et problem for indvindingen. Indsats Uggeløse Vandværk For at minimere risikoen fra den bymæssige bebyggelse vil det være hensigtsmæssigt, at vandværket som opfølgning på indsatsplanen iværksætter en kampagne, der retter sig mod borgere og virksomheder i området. Målet er at skabe fokus på grundvandsressourcens værdi lokalt som drikkevandsforsyning. Herudover vil det være hensigtsmæssigt, hvis Uggeløse Vandværk arbejder for så skånsom en indvinding som muligt. Herunder med en så skånsom indvinding på alle boringer og over flest muligt af døgnets timer samt eventuelt med frekvensstyret pumpning. Udlægning af 25 meter sprøjtefri randzone omkring boringerne. 22/31 Maj 2010
Revision af indsatsplan Allerød Syd 5.3 Vassingerød Vandværk Fakta for Vassingerød Vandværk Adresse: Granlyet 1 3540 Lynge Indvindingstilladelse: 45.000 m³/år 100.000 75.000 Indvinding Tilladelse Indvundet i 2007: 49.919 m³ m 3 /år 50.000 Forsynede i 2007: Hustande 89 Landejendomme 2 Landbrug m. dyrehold 3 25.000 0 1979 1984 1989 1994 1999 2004 Virksomheder 72 Vassingerød Vandværk har en indvindingstilladelse på 45.000 m 3 /år. Tilladelsen udløber i 2030. Vandindvindingen er baseret på to aktive indvindingsboringer (DGU nr. 193.1045 [B1] fra 1968 og 193.1231 [B2] fra 1976). Boringerne indvinder fra det primære magasin fra et lag af smeltevandssand, der står i direkte kontakt med kalken. Boredybden er hhv. 48 og 48,5 meter. Boringerne er placeret i erhvervskvarteret i Vassingerød /10/. Figur 55: Vassingerød Vandværk og indvindingsopland med indvindingsboringer Der er i en enkelt prøve i 2007 fundet spor af trichlormethan, som er genfundet ved en prøve i 2009. Herudover er der ikke påvist miljøfremmede stoffer i råvandet fra vandværkets boringer i de udtagne vandanalyser. Vandkvaliteten er god og opfylder gældende kriterier til drikkevand. 5.3.1 Beskrivelse af oplandet til Vassingerød Vandværk I Figur 56 er de vigtigste sammenhænge og tolkninger for oplandet til Vassingerød Vandværk præsenteret. Arealanvendelse Arealanvendelsen i indvindingsoplandet til Vassingerød Vandværk udgøres af landbrugsarealer i den nordøstlige del af oplandet og erhverv og industri i den sydvestlige del, hvor boringerne også er placeret. Orbicon A/S 23/31
Allerød Kommune Der findes fire kortlagte V2 lokaliteter samt to V1kortlagte lokaliteter inden for oplandet. På V2 lokaliteterne 2010108 Emballage/Danisco, 2010009 F.B. Krøll A/S, 201 2010132 Lynge Maskinstation er der fundet olie/benzin eller tungmetaller/pah. Syd for oplandet, nedstrøms indvindingsboringerne er der kortlagt flere V2 lokaliteter, hvor forureningen udgør en høj risiko for grundvandet, fordi der er fundet chlorerede opløsningsmidler (Figur 43). Der er ikke gennemført undersøgelser på de to V1 lokaliteter 201129 Allerød Autoophug og 2010083, Nordsjællands Destruktionsanstalt.. Data for lokaliteten er sammenfattet i Bilag 1. Beliggenhed af vandspejl (grundvandspotentiale) Grundvandspotentialet i det primære grundvandsmagasin ligger omkring kote 3536 m aftagende mod vest. Potentialet ligger oppe i det øvre lerlag eller i det øverste sandlag. Afstanden mellem terræn og grundvandspotentialet er 1020 meter. Lerlag Den samlede lerlagsmægtighed er typisk 1030 meter i hele profilet fordelt over to lag (se også Figur 41). Magasintype og grundvandsstrømning Det primære sand og kalkmagasin er spændt i den østlige del af profilet og i ca. halvdelen af oplandet (se også Figur 41). Grundvandsstrømningen sker fra nordøst til sydvest. Nitrat sårbarhed Vandtypen i det primære magasin er karakteriseret som svagt reduceret, og indholdet af nitrat er under 1 mg/l. Oplandet er landbrugsaktivt og en mindre del nordøst for boringerne er karakteriseret som mest sårbar /3/. Sulfatniveauet er svagt stigende med 1 mg/l pr. år til nu 75 mg/l. Denne stigning kan være et resultat af landbrugets nitratbelastning, men kan også være et resultat af andre forhold. 24/31 Maj 2010
Revision af indsatsplan Allerød Syd Figur 56: Forståelsesmodel for oplandet til Vassingerød Vandværk. Figur 56: Forståelsesmodel for oplandet til Vassingerød Vandværk. Orbicon A/S 25/31
Allerød Kommune 5.3.2 Risikovurdering og indsatsforslag I forbindelse med indsatsplanen i 2006, betragtede Frederiksborg Amt de stigende sulfatkoncentrationer ved Vassingerød med bekymring. Årsagen hertil var blandt andet, at udgangspunktet den gang var, at lagene var mindre, end det vurderes i den seneste geologiske model /9/. Blandt andet derfor foreslog Frederiksborg Amt en række tiltag, der skulle reducere landbrugets belastning af de sårbare områder. Stigningen er dog kun moderat, og den kan delvist være forårsaget af, at indvindingen på Vassingerød Vandværk også er øget over perioden. Dette antydes også af, at der ikke er tendens til stigning i nitratindholdet, som fortsat er under 1 mg/l samt i det forhold, at der ikke træffes miljøfremmede stoffer, selv om indvindingsboringerne ligger i et erhvervsområde. Forureningskilder Indvindingens største risiko udgøres af tidligere eller fremtidige spild af opløsningsmidler eller andre grundvandstruende stoffer i det boringsnære erhvervsområde. I dette område findes også flere kortlagte forurenede lokaliteter, der med deres boringsnære placering kan udgøre en risiko. I forhold til de fundne stoffer er de konstaterede olie og benzinstoffer langt mindre kritiske end f.eks., hvis det havde været chlorerede opløsningsmidler, som blandt andet er fundet på lokaliteter nedstrøms indvindingen. Allerød Kommune har i 2009 været i dialog med Region Hovedstaden om undersøgelsesgrundlaget på lokaliteter omkring Vassingerød Vandværks indvindingsboringer. Regionen er opmærksom på, at der ligger potentielle forureningskilder tæt på, men opstrøms, Vassingerød Vandværks indvindingsboringer, som kan udgøre en trussel, hvis vandværkets indvinding øges kraftigt. Regionen er tillige opmærksom på, de mange potentielle forureningskilder der ligger i indvindingsoplandet til Bogøgård Kildeplads tilhørende Københavns Energi med en afstand på ca. 5,5 km til indvindingsboringer. Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt ingen prioriterede indsatser i forhold til lokaliteterne i indvindingsoplandet, idet det tidligere kortlægningsarbejde udført af Frederiksborg Amt ikke fandt lokaliteter, der udgjorde en trussel for Vassingerød Vandværk. Regionen vil foretage en vurdering af det foreliggende undersøgelsesgrundlag på kendte og potentielle forureningskilder i oplandet til Vasingerød vandværks indvindingsboringer, herunder bl.a. undersøgelse af 2010083, Nordsjællands Destruktionsanstalt. Indsats Vassingerød Vandværk De stigende sulfatkoncentrationer udgør ikke et akut problem. Men stigningen betyder, at det ikke umiddelbart kan anbefales at vandværket forsætter med at øge indvindingen. Også selv om stigningen kan 26/31 Maj 2010
Revision af indsatsplan Allerød Syd skyldes nitrat fra landbruget eller iltning via råstofområderne, vil en øget vandindvinding sandsynligvis bidrage negativt. I forlængelse heraf vil det være hensigtsmæssigt, hvis Vassingerød Vandværk arbejder for så skånsom en indvinding som muligt. Herunder med en indvinding på begge boringer og over flest muligt af døgnets timer samt eventuelt med frekvensstyret pumpning. Det anbefales, at vandværket løbende følger op på udviklingen af niveauerne for sulfat, nitrat og miljøfremmede stoffer, herunder at niveauet for trichlormethan følges. For at minimere risikoen fra den bymæssige bebyggelse vil det være hensigtsmæssigt, at vandværket som opfølgning på indsatsplanen iværksætter en kampagne, der retter sig mod borgere og virksomheder i området. Målet er at skabe fokus på grundvandsressourcens værdi lokalt som drikkevandsforsyning. Vassingerød Vandværk overvejer enten at flytte deres boring eller etablere en ny midlertidig boring opstrøms. Kommunen Kommunen vil gennem målrettet information og tilsyn minimere risikoen for spild eller uhensigtsmæssig håndtering af kemikalier på virksomheder. Region Hovedstaden En række kortlagte forurenede lokaliteter udgør ud fra deres boringsnære placering en risiko for indvindingen på Vassingerød Vandværk. Hvis der på én enkelt af disse lokaliteter eller i øvrigt i erhvervsområdet findes kilder med mere grundvandstruende stoffer end dem, der er konstateret hidtil, kan det være meget kritisk for indvindingen. Regionen vil foretage en vurdering af det foreliggende undersøgelsesgrundlag på kendte og potentielle forureningskilder i oplandet til Vasingerød Vandværks indvindingsboringer, herunder bl.a. undersøgelse af lokalitet 2010083, Nordsjællands Destruktionsanstalt. Orbicon A/S 27/31
Allerød Kommune 6 Den generelle indsats for grundvandsbeskyttelse Kapitel 5 indeholder en gennemgang af oplandene til de enkelte vandværker og kildepladser. Gennemgangen afsluttes med en risikovurdering og en række konkrete forslag, der skal beskytte det enkelte indvindingsopland. Indsatsplanen skal dog ikke kun beskytte det enkelte opland. Planen skal herudover sikre en beskyttelse af de områder, der er udpeget som særligt drikkevandsområde dvs. i princippet hele indsatsområdet. Derfor er der i det efterfølgende afsnit fokus på indsatser, der også beskytter grundvandet udenfor vandværkernes opland. 6.1 Indvindingsoplande I regionplanerne havde kildepladszonerne en særlig status i forhold til grundvandsbeskyttelsen. I Allerød Kommune er disse retningslinjer erstattet med retningslinjer for indvindingsoplandene/10/ om, at kommunen så vidt muligt arbejder for: at der ikke placeres virksomheder, som indebærer risiko for grundvandsforurening at der ikke fremover drives landbrug med brug af kunstgødning og pesticider Inden for indvindingsoplandene påtænker kommunen herudover at øge tilsynet med mulige grundvandstruende aktiviteter. Herudover er der som led i regeringsaftalen om Grøn Vækst truffet beslutning om udlægning af 25 meters sprøjtefrie randzoner rundt om almene vandforsyningsanlæg. Reglerne for denne udlægning ligger endnu ikke fast. 6.2 Indsats efter jordforureningsloven I henhold til jordforureningsloven skal regionerne kortlægge arealer, hvor der kan være mistanke om forurening på vidensniveau 1 (V1) og arealer, hvor der er konstateret forurening på vidensniveau 2 (V2). Herudover skal regionen indenfor de afsatte ressourcer prioritere den offentlige indsats i forholdet til at reducere eller fjerne risikoen fra disse kilder. Det tidligere Frederiksborg Amt har i en årrække udført en betydelig indsats efter jordforureningsloven. Der er således gennemført kortlægningsundersøgelser på en lang række lokaliteter. Dette følges op af Region Hovedstaden. En del af disse aktiviteter er beskrevet i Bilag 1. 6.3 Monitering Kortlægningen af de hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold har sammen med kortlægningen af arealanvendelsen og forureningskilder skabt et nyt og bedre grundlag for at vurdere mulighederne for at beskytte grundvandet. Kortlægningen har også tydeliggjort risikoen i nogle områder. Det drejer sig bl.a. om risikoen i forhold til en række kortlagte forureninger samt risikoen fra privates anvendelse af pesticider. På denne baggrund vil vandværkerne, kommunen og regionen overveje, om der skal ske fælles initiativer omkring moniteringen. Dette kan enten ske ved, 28/31 Maj 2010
Revision af indsatsplan Allerød Syd at vandværkerne koordinerer deres prøvetagning, eller der kan træffes aftale om fælles opsamling på de grundvandskemiske data for området. 6.4 Kampagner i forhold til borgere For flere af vandværkerne vil det være naturligt og omkostningsmæssigt me ådanne kampagner kan eventuelt med fordel koordineres gennem en mere overordnet kampagne i forhold til alle borgere i indsatsområdet eller i hele kommunen. Formålet er at opfordre borgere til at begrænse eller undgå brugen af pesticider samt at udvise den nødvendige forsigtighed under anvendelsen af kemikalier. 6.5 Virksomheder tilsynskampagner Næsten alle alvorlige grundvandsforureninger har et industrielt eller erhvervsmæssigt udspring. Formålet med en indsats overfor virksomhederne er derfor, i dialog med virksomhederne, at reducere risikoen for fremtidige forureninger. 6.6 Arealplanlægning og skovrejsning Der findes flere gode muligheder for at kombinere den fremtidige arealplanlægning med grundvandsbeskyttelsen af området. I indsatsområdet Allerød Syd drejer det sig først og fremmest om skovrejsning og tilladelser til råstofgravning. Her kan kommunen dels reklamere for mulighederne for skovrejsningstilskud dels sikre at der stilles krav om hensyn til grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med tilladelse til råstofindvinding. Det er den enkelte lodsejer, der kan søge om tilskud. Der skal benyttes særlige skemaer ved ansøgning om tilskud. Ansøgningen skal sendes til en af de seks lokale enheder, der administrerer skovtilskudssagerne. Se skov og naturstyrelsen hjemmeside http://www.skovognatur.dk/skov/privat/kontakt/. Kommunen og vandværkerne kan oplyse om mulighederne. 6.7 Koordination mellem spildevandsplan og indsatsplan Allerød Kommune har udarbejdet en ny spildevandsplan. Som beskrevet i de foregående afsnit viser kortlægningen, at vandindvindingerne i området indvinder vand, der som hovedregel er ældre end 50 år. Herudover kan de forureninger, der findes i området henføres til konkrete kendte forureningskilder, f.eks. kortlagte V1 og V2 lokaliteter. Det betyder, at utætte kloakker og nedsivningsanlæg ikke vurderes at udgøre en akut risiko. Baggrunden er, at stoffer under den lange transporttid nedbrydes eller fortyndes. Dårlige spildevandsforhold kan dog på sigt bidrage til en forringelse af grundvandskvaliteten. Tætning af kloakledninger er højt prioriteret i kommunens spildevandsplan og forventes udført indenfor de næste 5 10 år. Orbicon A/S 29/31
Allerød Kommune 6.8 Boringer og brønde Ubenyttede og dårlige boringer og brønde er et problem, fordi en forurening fra overfladen, herfra kan spredes uhindret til magasinet. Risikoen er størst fra de boringer, der står ubrugte hen. Sløjfningen af boringer er, som udførelsen af boringer, reguleret efter borebekendtgørelsen /17/. Der findes ikke indenfor indsatsområdet et totalt overblik over ubenyttede boringer. I Allerød Kommunes Vandforsyningsplan /10/ er der truffet aftale om, at kommunen registrerer brønde og boringer, der ikke er i brug og påbyder sløjfning af disse. Sikring af sløjfning af boringer og brønde sker i samarbejde med et etableret grundvandsråd evt. med midler fra vandfond til sløjfning. Med hensyn til etablering af vandfond tages emnet op på et fællesmøde for vandværkerne i 2011. 30/31 Oktober 2009
Revision af indsatsplan Allerød Syd 7 Referencer /1/ Regionplan 2005 for HUR /2/ LBK nr 71 af 17/01/2007, Bekendtgørelse af lov om vandforsyning m.v. /3/ Frederiksborg Amt, Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Allerød syd indsatsområde, oktober 2006. /4/ BEK nr 1430 af 13/12/2006, Bekendtgørelse om indsatsplaner /5/ Frederiksborg Amt: Boringslokalisering, synkronpejlinger og vandkemi i indsatsområde Allerød, Birkerød og Hørsholm, DGE februar 2004. /6/ Frederiksborg Amt, Faktaark for Allerød Kommunes vandværker, 2004. /7/ Drikkevand i Frederiksborg Amt: http://www.fa.dk/tekmil/miljo/vvv/allerød.asp /8/ Frederiksborg Amts officielle potentialekort for det primære magasin, udarbejdet af Rambøll i 1999. /9/ Miljøcenter Roskilde, Geologisk model herunder lerlagstykkelseskort fremsendt til Orbicon, juni 2007. /10/ Allerød Kommune, Vandforsyningsplan 200717 /11/ Udtræk fra GeoEnviron, Region Hovedstaden, oktober 2008. /12/ Vandanalysedata fra Jupiter databasen, juni 2007. /13/ Frederiksborg Amt, Nitratberegning 2002, Hedeselskabet M&E A/S 2005 /14/ Miljøcenter Roskilde, Udpegning af betydende forureningslokaliteter i område 2 bc, Udarbejdet af Rambøll 2009. /15/ Miljøministeriet, Skov og Naturstyrelsen. Administration af råstofloven. En vejledning til regioner og kommuner2007. /16/ Miljøstyrelsen og regionerne i Danmark Store jordforureningssager Afrapportering fra den tekniske arbejdsgruppe, juni 2007 /17/ BEK nr 1000 af 26/07/2007, Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land Orbicon A/S 31/31
Bilag 1 Forurenede eller muligt forurenede grunde August 2009 Opbygningen af bilag 1 er baseret på de informationer (den viden) der findes om de enkelte lokaliteter. For hver lokalitet er angivet et informationsniveau (16) rangerende fra om der er tale om en potentiel forurening til om det er en forurening hvor der er foretaget afværge. Informationsniveau: 1. Potentielle forureninger, optræder ikke på denne liste 2. V1kortlagte ejendomme 3. V2kortlagte ejendomme (kun undersøgt ved indledende/v2undersøgelse) 4. V2kortlagte ejendomme hvor der er udført supplerende/udvidede undersøgelser 5. V2kortlagte ejendomme hvor der foretages løbende monitering 6. V2kortlagte ejendomme hvor der er foretaget afværge For alle lokaliteter er det endvidere angivet om forureningen udgør en lav, middel eller høj risiko overfor grundvandet. For alle informationsniveauer gælder at hvis der er fundet/er oplysninger om klorerede opløsningsmidler, er grundvandsrisikoen angivet til høj. Vurderingen af grundvandsrisikoen er for lokaliteter på informationsniveau 2 og 3 baseret på et forureningsindeks. Forureningsindekset (FI) fås ved at multiplicere værdien der angiver sandsynligheden for at branchen (branchescore) har givet anledning til forurening, med sandsynligheden for at det anvendte mest kritiske miljø ningsområder /14/. Lokalitet Navn Adresse Beliggenhed V1/V2 Informationsniveau (se note) Branche Periode Mest kritiske komponent Max. konc. i grundvand (µg/l) Max. konc. i jord (mg/kg TS) Max. konc. i poreluft (µg/m 3 ) Faktor Forureningsindeks Grundvandsrisiko Undersøgelser/bemærkninger Region H Risikovurdering Reference 2010007 Savi Industri A/S Smedevangen 8 Bogøgård Kildeplads V1 2 Fremst. af andre maskiner 1968 dd. TCE, total kulb. 0 middel Maskinsnedkeri, fremst. af Termoruder. /1/. Ifølge de indsamlede oplysninger har der været maskinfabrik på ejendommen siden 1990./2/ /1/, /2/ 2010009 F.B. Krøll A/S Nordkranvej 2 Vassingerød Vandværk V2 3 Fremstilling af metalkonstruktioner 1963f ør? Zink 15.00 0 0 lav Der har i en årrække forgået sandblæsning af kraner. Det har forårsaget en overfladeforurening med zink. Historiske oplysninger om sprøjtemaling. En større forureningsundersøgelse sidst i zink. Der er ikke analyseret for chlorerede opløsningsmidler, da virksomheden i forbindelse med undersøgelsen har oplyst at de ikke har kendskab til at der er anvendt chlorerede opløsningsmidler. Der ikke er nogen grundvandsrisiko /1/, /2/, /3/ Datarapport vedrørende orienterende miljøundersøgelse På Krøll Giant Cranes, Nordkranvej 2, Lynge, 1996, Kampsax Geodan
Lokalitet Navn Adresse Beliggenhed V1/V2 Informationsniveau (se note) Branche Periode Mest kritiske komponent Max. konc. i grundvand (µg/l) Max. konc. i jord (mg/kg TS) Max. konc. i poreluft (µg/m 3 ) Faktor Forureningsindeks Grundvandsrisiko Undersøgelser/bemærkninger Region H Risikovurdering Reference 2010010 ElMaster A/S Nøglegårdsvej 2 Bogøgård Kildeplads V1/ V2 3 Fremstilling af metalkonstruktioner 1966 1985 Chl. Opl. Total kulb. 780 39 4.400 0 høj Ifølge de indsamlede oplysninger har der været metalforarbejdende virksomhed med overfladebehandling på ejendommen siden 1993. Ved undersøgelse i 2005/06 er der fundet forurening med oliekomponenter i overfladejorden ved container med metalaffald. Forureningen er ikke afgrænset, der er fundet overfladeforurening med tungmetaller på de grønne arealer nord og øst for virksomheden. Derudover er der i poreluften under bygningen fundet forurening med chlorerede opløsningsmidler og oliekomponenter. Der er efterfølgende (2008) foretaget en frivillig oprydning af en olieforurening ved metalaffaldspladsen. Al forurening omkring denne er fjernet. Fodaftrykket af bygningen forbliver kortlagt. Forureningen vurderes ikke umiddelbart at udgøre en potentiel risiko overfor det primære grundvand /1/, /2/, Forureningsundersøgelse, Nøglegårdsvej 2, 2005, EKJ 2010011 Ewald A. Nyborg A/S Industriskellet 2 Bogøgård Kildeplads V2 3 Fremstilling af andre færdige metalprodukter 1970 1988 Total kulb. 180 0 lav Der har været plasticfabrik fra 197088. Fra 1988 har der været maskinværksted. I 2001 viser en mindre undersøgelse af en del af grunden, at jorden i den nordlige del af grunden er forurenet med olie. Resten af grunden er kortlagt som mulig forurenet (vidensniveau 1) i henhold til Lov om forurenet jord. Risikovurdering ikke foretaget /1/, /2/, Orienterende miljøundersøgelse, Industriskellet 2, 2001, Jord Miljø A/S 2010021 Arbi Skum A/S Industrivej 2 Bogøgård Kildeplads V2 4 Fremstilling af plastprodukter 1962? TCE Bly Total kulb. Benzen Cadmium 170 89 10 100 6.700 4,5 40.770 170 høj Der har været skumfabrik fra 1962. I 1997 har amtet udført en mindre undersøgelse på grunden. Der blev fundet kraftig jordforurening med olie og trichlorethylen samt tungmetalforurening i overfladejorden. I det sekundære/primære grundvand er der forurenet med chlorerede opløsningsmidler, primært trichlorethylen samt olieprodukter. I 2001 er der udført en supplerende undersøgelse og fundet kraftig forurening af trichlorethylen i poreluft og grundvand. Risikovurdering ikke foretaget /1/, /2/, Videregående undersøgelser, Industrivej 2, 2002, Rambøll
Lokalitet Navn Adresse Beliggenhed V1/V2 Informationsniveau (se note) Branche Periode Mest kritiske komponent Max. konc. i grundvand (µg/l) Max. konc. i jord (mg/kg TS) Max. konc. i poreluft (µg/m 3 ) Faktor Forureningsindeks Grundvandsrisiko Undersøgelser/bemærkninger Region H Risikovurdering Reference 2010023 Rawlplug Secomastic A/S Smedevangen 5 Bogøgård Kildeplads V2 4 Fremstilling af plastprodukter 1972 1992 Chl. Opl. (primært TCE) BTE X ethanol isobutanol 228,3 48,3 130 500 228 høj Der har i perioden 197292 været produktion af lak, fugemasse, betonmaling, rustbeskyttelse og lim. Fra 199398 var der produktion af limprodukter. Der blev i 1993 konstateret en forurening af jorden med trichlorethylen. Der er afgravet forurenet jord i 1993 og 1994. I perioden 199499 er der afværgepumpet og grundvandet er moniteret for forurening. Der er efterladt forurening med trichlorethylen i jorden og grundvandet. I pumpningsperioden har koncentrationerne af chlorerede opløsningsmidler og isobutanol svinget meget, mens koncentrationerne af hvor de ikke kunne påvises. Risikovurdering ikke foretaget /1/, /2/, Vurdering af afværgepumpning, statusnotat 6, 1998, Kampsax 2010044 N S L Nordsjællands Spær og Limtræsindustri Nøglegårdsvej 1820 Bogøgård Kildeplads V1 2 Fremstilling af bygningstøm mer og snedkerartikler 1973 1985 Chl. Opl. 40 middel V1 kortlagt i 2006 på baggrund af historik. Der er lavet en lille undersøgelse i 2008 hvor der ikke blev påvist forurening /2/ 2010049 Vrålyngen II Fyld og Losseplads Vrålyngen 2 4 Lynge Vandværk V2 3 Aktiviteter vedr. jord og affald 1960 1983 Total kulb. Tjære 19 530 22 19 32 lav Ifølge de indsamlede oplysninger har der fyld Undersøgelse i 2005 fundet forurening to steder arealet. Forureningen består af kulbrinter, tjære og tungmetaller. /1/, /2/, /3/ Det er usikkert om der er en grundvandstrussel Forureningsundersøgelse, Vrålyngen 2, 2005, EKJ Cadmium 4,8 2010051 Effectona Kosmetik A/S Nøglegårdsvej 10 Bogøgård Kildeplads V2 3 Kemikalier, opbevaring af Før 1976 1990 Total kulb. xylener 1,1,1 TCA 8,2 13 1,5 5.700 13 32 høj Der har været kosmetikfabrik siden ca. 1976. I 1997 udførte amtet en mindre undersøgelse på grunden. Der blev fundet en kraftig olieforurening ved to olietanke. Mindre indhold af xylener og chlorerede opløsningsmidler i poreluft. /1/, /2/, Risikovurdering ikke foretaget Registreringsundersøgelse, Nøglegårdsvej 10, 1997, Hedeselskabet
Lokalitet Navn Adresse Beliggenhed V1/V2 Informationsniveau (se note) Branche Periode Mest kritiske komponent Max. konc. i grundvand (µg/l) Max. konc. i jord (mg/kg TS) Max. konc. i poreluft (µg/m 3 ) Faktor Forureningsindeks Grundvandsrisiko Undersøgelser/bemærkninger Region H Risikovurdering Reference 2010062 Autodiesel Nøglegårdsvej 6 Bogøgård Kildeplads V1 2 Autoreparationsvær ksted 1977 1990 benzen 80 middel Ifølge de indsamlede oplysninger har der været autoværksted fra 197790. Der har fra 1996 været oplagsplads for samt reparation af entreprenørmateriel. /1/, /2/ 2010083 Nordsjællands Destruktionsanstalt Kærhøjgårdsvej 46 Vassingerød Vandværk V1 2 Destruktionsanstalt Sprøjtestøbning af plast Hhv. 1914 1985 og 1985 1988 1,1,1 TCA olie 40 middel Ifølge de indsamlede oplysninger har der i perioden 1914 til 1985 været destruktionsanstalt, samt fra 1986 til 1988 plastvirksomhed og i dag været autoværksted. I 1993 er nogle større olietanke på ejendommen opgravet. Ved to af tankene (10.000 l) blev der ikke fundet tegn på forurening, mens der ved den tredje tank (30.000 l) blev konstateret en svag lugt af olie. Den olielugtende jord blev derfor bortgravet med det samme. Vurderet at der skal foretages V2 undersøgelse /1/, /2/,/3/ 2010100 Materialegården Vassingerødvej 2 Bogøgård Kildeplads V1 2 Metal, affedtning og overfladebehandling 1978 1990 Kulbrinter 40 lav Ifølge de indsamlede oplysninger har der været materialegård fra 1977 med tilhørende garageanlæg med vaske, reparations og lagerfaciliteter. Der er olieudskillere, udendørs vaske og påfyldningsplads samt ppladser for kommunes materiel og materialer. /1/, /2/, Allerød Kommune, Vassingerødvej 2, 2006, Orbicon Allerød Kommune udførte i 2002 en undersøgelse af tankningspladsen for overfladespild. Der konstateres forurening med olie i jorden og det sekundære grundvand. I 2005 blev der udført en supplerende undersøgelse. Tankanlægget og den forurenede jord omkring den er bortgravet i 2006. Der er ikke efterladt restforurening og sagen er derfor afsluttet. 2010104 Scan Tool Works A/S Industrivej 7 Bogøgård Kildeplads V2 2 Frenstilling af håndværktøj Olie, tjærestoffer 0 lav Der har fra 1972 været værktøjsfremstilling, samt produktion af metal og plastemner. Amtet har i 2004 udført en mindre undersøgelse af grunden. Der blev fundet indhold af olie og tjærestoffer i overfladejorden. /1/, /2/
Lokalitet Navn Adresse Beliggenhed V1/V2 Informationsniveau (se note) Branche Periode Mest kritiske komponent Max. konc. i grundvand (µg/l) Max. konc. i jord (mg/kg TS) Max. konc. i poreluft (µg/m 3 ) Faktor Forureningsindeks Grundvandsrisiko Undersøgelser/bemærkninger Region H Risikovurdering Reference 2010107 Rose Holm Smedevangen 13 Bogøgård Kildeplads V2 3 Maskinfabrik Før 1980? Olie, tjærestoffer, benzen og PCE 0 høj Der har været maskinfabrik med sprøjtekabine siden 1962. Amtet har i 2004 udført en mindre undersøgelse af grunden. Der blev fundet indhold af olie og bly i overfladejorden samt tetrachlorethylen i poreluften under værkstedet. Undersøgelsesrapporten er ikke genfundet. /1/, /2/ 2010108 Emballage/Danisco Tofteengen 2 Vassingerød Vandværk V2 3 Fremstilling af plastemballage 1988 1998 Zink, probanol 40 lav Der har været emballagevirksomhed fra 1988 98. Der er i 1998 udført en undersøgelse på grunden Undersøgelsen viser, at overfladejorden er forurenet med zink samt propanol i grundvandet. Vurderet at der ikke er nogen grundvandsrisiko /1/, /2/,/3/ 2010112 Jernhandel ApS Nordkranvej 1317 Vassingerød Vandværk V2 3 Genvinding af affald, Kemikalier, obevaring af Før 1974 1985 Olie, tung metaller 80 middel Der har været autoophug fra 197584. Der er i 1992 udført en mindre undersøgelse på grunden. Undersøgelsen viser, at overfladejorden er forurenet med olie og tungmetaller. /1/, /2/ 2010125 Jens Villadsens Fabrikker A/S Bøgevangen 14 Bogøgård Kildeplads V2 6 Asfaltfabrik 1948 1975 Total kulb. PAH 5.000 2.000 3.000 10.00 0 2.000 5.0 00 Benzen Phenoler middel En asfaltfabrik har i perioden fra 1950 erne til 1974 forurenet jord og terrænnært grundvand med olie og tjærestoffer. Der konstateret fri fase olie/ tjære i 1 boring. Forureningen er forsøgt fjernet ved naturlig nedbrydning ved hjælp af pile og poppeltræer. Metoden havde ikke den ønskede virkning. Region Hovedstaden har iværksat supplerende undersøgelse og risikovurdering af lokaliteten. Formålet er at foretage en mere præcis afgrænsning af jord og grundvandsforureningen omkring hotspots, samt undersøge i hvilket omfang der er risiko overfor grundvandet samt arealanvendelsen. Forureningen vurderes at udgøre en risiko for grundvandet /1/, /2/
Lokalitet Navn Adresse Beliggenhed V1/V2 Informationsniveau (se note) Branche Periode Mest kritiske komponent Max. konc. i grundvand (µg/l) Max. konc. i jord (mg/kg TS) Max. konc. i poreluft (µg/m 3 ) Faktor Forureningsindeks Grundvandsrisiko Undersøgelser/bemærkninger Region H Risikovurdering Reference 2010129 Allerød Autoophug Nordkranvej 11 Vassingerød Vandværk V1 2 Aktiviteter vedr. jord og affald Aoutoophug 1986 Benzen 80 middel Ifølge de indsamlede oplysninger har der været autoophug fra 1986. /1/, /2/ 2010132 Lynge Maskinstation Kærhøjgårdsvej 9 Vassingerød Vandværk V2 3 Landbrugsmaskinstation 1961 Total kulb. Bly 870 3.700 58 870 32 lav Der har fra været maskinstation i en periode fra ca. 1960. I 1999/2000 har amtet udført en mindre undersøgelse på grunden. Undersøgelsen viser, at jorden er forurenet med olie og bly og grundvandet forurenet med olie. Forurening vurderes ikke at udgøre en risiko for grundvandet i området /1/, /2/, Registreringsundersøgelse, Kærhøjgårdsvej 9, 2000, DGE 2010134 Helarco Oldvejen 1 Bogøgård Kildeplads V1 2 Fremstilling af plasprodukter 1986 1,1,1 TCA 40 middel Ifølge de indsamlede oplysninger har der fra 1986 været plastvarefabrik. /1/, /2/ 2010136 Lynge Auto Service Hillerødvej 22 Uggeløse Vandværk V2 3 Servicestation 1955 Olie, bly, Cadmium 5.400 46 0,65 80 middel Der har været autoværksted og salg af benzin stoppede i 1978. I 2004 har Oliebranchens Miljøpulje undersøgt det tidligere salgssted. Der blev ikke fundet forurening. Amtet udført i den forbindelse en mindre undersøgelse omkring autoværkstedet. Her blev konstateret olie og tjærestoffer i overfladejorden. /1/, /2/ 2010141 Q8 Servicestation Uggeløse Bygade 1 Uggeløse Vandværk V2 3 Servicestation 1968 Total kulb. 1.100 80 middel Ifølge de indsamlede oplysninger har der været servicestation siden 1968 I 2005 er der udført en undersøgelse af servicestationen. Der blev konstateret en svag forurening ved to benzintanke og en kraftig forurening med kulbrinter ved en olieudskiller. Der er ikke påtruffet grundvand ved borearbejdet, derfor ingen vandprøver. Der er ikke analyseret for MTBE. /1/, /2/, Forureningsundersøgelse, Uggeløse Bygade 1, 2005, Hedeselskabet Miljø & Energi
Lokalitet Navn Adresse Beliggenhed V1/V2 Informationsniveau (se note) Branche Periode Mest kritiske komponent Max. konc. i grundvand (µg/l) Max. konc. i jord (mg/kg TS) Max. konc. i poreluft (µg/m 3 ) Faktor Forureningsindeks Grundvandsrisiko Undersøgelser/bemærkninger Region H Risikovurdering Reference 2010142 Lynge Uggeløse Olie AMBA Lynge Stationsvej 2745 Uggeløse Vandværk V2 3 Korn og fodderstoffer 1962 1982 Olie 0 lav Der har været korn og fordestofforretning fra 196282 med tilhørende olietank. I 1997 har amtet udført en mindre undersøgelse på grunden. Undersøgelsen viser, at jorden er forurenet med olie ved den tidligere olietank. /1/, /2/ 2010152 Fr. Ditlevsens Efterfølger A/S Vassingerødvej 105 Bogøgård Kildeplads V2 3 Metal, affedtning 1973? TCE 1,1,1 TCA BTE X 76 20 1,8 840 76 40 høj Der har været maskinfabrik og overfladebehandling fra 1973. I 1994 er der udført en miljøteknisk undersøgelse på grunden. Undersøgelsen viser, at jorden er forurenet med olie og trichlorethan. Vandet er forurenet med trichlorethan og trichlorethylen. Det vurderes at forureningen udgør en potentiel trussel overfor grundvandet. /1/, /2/, Supplerende Undersøgelse, Vassingerødvej 105, 1996, Kampsax Total kulb. 172 2010153 Farum Sten & Grus Kærhøjgårdsvej 40 Lynge Vandværk V1 2 Fyldplads 1988 2009 benzen 0 lav Godkendt fyldplads siden 1988, der er tilladelse til opfyldning til 2009. Der er ansøgt om forlængelse af tilladelsen. /1/, /2/ 2010156 Dansk Industrilakering Vassingerødvej 107 Bogøgård Kildeplads V2 3 Overfladebehandling af metal 1963? Bly Cadmium BTE X 1,8 130 1,2 0,7 1,8 100 middel Der har i perioden 197178 været smedeværksted og fra 197898 autoværksted. Fra 1963 har der været industrilakering. Der er i 1996 udført en mindre undersøgelse på grunden. Der blev konstateret forurening af jorden med bly, cadmium og olie. /1/, /2/ Total kulb. 1.400 Chl. Opl. i.p. 2010157 Lynge Losseplads Gl. Nøglegårdsvej 22 39 Bogøgård Kildeplads V2 3 Losseplads 1948? Kulb. Chl. Opl. 32 høj Der har i perioder været losseplads, entreprenørvirksomhed og kabelsorteringsvirksomhed. Der er gennem tiderne i percolatprøver fra brønde i den nordlige del af lossepladsen fundet et meget højt indhold af organisk stof samt spor af bl.a. oliekomponenter, klorerede opløsningsmidler og diisopropylether /1/, /2/, /3/
Lokalitet Navn Adresse Beliggenhed V1/V2 Informationsniveau (se note) Branche Periode Mest kritiske komponent Max. konc. i grundvand (µg/l) Max. konc. i jord (mg/kg TS) Max. konc. i poreluft (µg/m 3 ) Faktor Forureningsindeks Grundvandsrisiko Undersøgelser/bemærkninger Region H Risikovurdering Reference 2010158 Vrålyngen Losseplads 2010159 Holmedal Losseplads Vrålyngen 1 Lyngevej 228 Lynge Vandværk Lynge Vandværk V2 3 Losseplads 1972 1985 V2 3 Losseplads 1975 1985 Kulb. B(a)P Bly Zink Total kulb. Tjære Bly 9,4 110 0,91 148 43.00 0 340 4,1 118 9,4 32 lav Der har været ulovlig losseplads på ejendom 0,2 9 I 1994 har amtet udført en mindre undersøgelse på grunden. Undersøgelsen viser, at jorden er forurenet med olie, tjære, bly og zink. Der er ikke analyseret for chlorerede opløsningsmidler 32 høj Ifølge de indsamlede oplysninger har der i en periode fra 197585 været fyldplads. Der fyldes jord og andet affald i en tidligere grusgravssø. Undersøgelse i 2005/06 har vist at jorden er forurenet med olie og tjærekomponenter, samt tungmetaller. Der er endvidere konstateret spor af chl. Opløsningsmidler og pesticid i grundvandet. Regionen vil foretage risikovurdering /1/, /2/, /3/ Allerød, Vrålyngens Losseplads, Registreringsundersøgelse, 1994, Rambøll, Hannemann & Højlund A/S /1/, /2/, /3/ Regionen vil foretage risikovurdering Forureningsundersøgelse, Lyngevej 228, 2005, EKJ TCE 0,29 p cresol 0,05 2010160 Stengårdens Losseplads Lyngevej 230 Lynge Vandværk V2 3 Losseplads 1969 1973 Total kulb. PAH Bly Zink Cadmium 23.00 0 4,2 216 620 1,6 32 lav Der har været losseplads i perioden 196973. En 20 meter dyb grusgrav er fyldt med dagrenovation. Den tidligere losseplads er undersøgt i 2005. Der er fundet høje koncentrationer af oliestoffer i jorden. /1/, /2/, /3/ Regionen vil foretage risikovurdering Forurneingsundersøgelse, Lyngevej 230, 2005, EKJ.,
Lokalitet Navn Adresse Beliggenhed V1/V2 Informationsniveau (se note) Branche Periode Mest kritiske komponent Max. konc. i grundvand (µg/l) Max. konc. i jord (mg/kg TS) Max. konc. i poreluft (µg/m 3 ) Faktor Forureningsindeks Grundvandsrisiko Undersøgelser/bemærkninger Region H Risikovurdering Reference 2010161 Søndergaard Maskin og Værktøjsindustri Industriskellet 6 Bogøgård Kildeplads V1/ V2 3 Fremstilling af maskiner til specielle formål 1965 1985 Olie 0 lav Der har i perioden 196585 været smede og maskinværksted. Fra 1997 bliver der fremstillet lim, farve og gel. I 2003 er der konstateret en olieforurening ved en fyringsolietank på beboelsesdelen af grunden. /1/, /2/ Erhvervsdelen er kortlagt på vidensniveau 1 (som muligt forurenet) i henhold til Lov om forurenet jord. 2010231 OK Benzin Hillerødvej 46 / Lynge Bytorv 17 Uggeløse Vandværk V2 3 Servicestation 1960? Benzin BTE X 240 30,04 80 middel Der har været benzinsalg fra ca. 1960. Anlægget er i 2000 flyttet til den sydlige del af matriklen. I forbindelse med nedlæggelse af den gamle del af benzinanlægget blev der konstateret olieforurening i jorden. En del olieforurenet jord bortgraves. Der er i 2001 udført en afgrænsende undersøgelse af restforureningen. Forureningen vurderes ikke at true vandindvindingen til Uggeløse Vandværk /1/, /2/, Afgrænsning af benzinforurening, Lynge Bytorv 17, 2001, DGE Der blev ikke fundet grundvand i boringerne, og det har derfor ikke været muligt at vurdere en eventuel MTBEforurening. Der er udtaget vandprøver ved Uggeløse Vandværk. Der blev ikke konstateret MTBE forurening i boringerne. 2010240 SilkyPlast A/S Vassingerødvej 99 Bogøgård Kildeplads V1 2 Fremstilling af plastprodukter 1971? 1,1,1 TCA 40 middel Ifølge de indsamlede oplysninger har der fra 1971 været plastvirksomhed. En lagerhal, der indeholdte store mængder plastmateriale, nedbrændte i 1975. /1/, /2/ 2010308 Olieforurening Gammel Vassingerødvej 2 og 3 Lynge Vandværk V2 3 Boligejendom Olie 32 lav Der er bortgravet olieforurenet jord og pumpet ca. 40 liter fri fase af det sekundære grundvand. Der efterlades en restforurening, der også har bevæget sig ind på naboejendommen. Udgør ikke en risiko mod det primære grundvandsmagasin /1/, /2/, /3/ 2010388 Bjørns Busser Mejeribakken 6 Lynge Vandværk V1 2 Autoreparationsvær ksted 1991 2002 Olie 80 middel Ifølge de indsamlede oplysninger har der fra 1991 været autoværksted for busser. Udgør ikke en grundvandstrussel /1/, /2/, /3/
Lokalitet Navn Adresse Beliggenhed V1/V2 Informationsniveau (se note) Branche Periode Mest kritiske komponent Max. konc. i grundvand (µg/l) Max. konc. i jord (mg/kg TS) Max. konc. i poreluft (µg/m 3 ) Faktor Forureningsindeks Grundvandsrisiko Undersøgelser/bemærkninger Region H Risikovurdering Reference 2010397 Rose Holm Vassingerødvej 52 Bogøgård Kildeplads V1 2 Maskinindustri Zink 0 lav Ifølge de indsamlede oplysninger har aktiviteter på nabovirksomheden Krøll Kraner forurenet jordoverfladen med zink i området omkring denne ejendom. /1/, /2/ 2010402 Slagger på Vassingerødvej Vassingerødvej Bogøgård Kildeplads V2 3 Slaggeudlægning Bly cadmium 1600 5,3 0 lav Der er i 1992 udlagt affaldsforbrændingsslagger til bundsikring af Vassingerødvej og Vassingerød Bygade. Slaggerne indeholder høje koncentrationer af tungmetaller. /1/, /2/ 2010485 Slagger på andelsboligforeningen Lyngebo Maglevangen 153 Uggeløse Vandværk V2 3 Slaggeudlægning Bly cadmium 1800 6,0 0 lav Der er i 1994 udlagt affaldsforbrændingsslagger til bundsikring af veje og parkeringsarealer. Slaggerne indeholder høje koncentrationer af tungmetaller. /1/, /2/ 2010564 Farum Kaserne Øvelsesområde Ingeniørvænget Bogøgård Kildeplads V1 2 Skydebane Slaggeudlægning?? tung metaller 12,8 lav Stort tidligere militært areal I 1992 er der udlagt slagger på arealet. Der er ingen oplysninger om forureningsniveauet i slaggerne. Farum Kommune har i 2003 oplyst at det reelle areal hvor der er udlagt slagger er mindre end først anmeldt. /2/ I 2003 er der udført undersøgelser, der viser generel forurening på grunden. Der er i 2004 udført yderligere supplerende undersøgelser med henblik på at kunne afgrænse forurening, som skal afskæres i forbindelse med den fremtidige anvendelse til golfbane. 2010566 Diffus forurening Vassingerødvej 56 Bogøgård Kildeplads V2 3 Diffus forurening zink 12,8 lav Ejendommen ligger ved siden af virksomheden Krøll Kraner, der i en årrække har sandblæst kraner. Det har forårsaget en overfladeforurening med zink. /1/, /2/ Amtet har i 2004 undersøgt om forureningen med zink er spredt til nabogrundene. Der er fundet indhold af zink i overfladejorden. 2010567 Diffus forurening Vassingerødvej 54 Bogøgård Kildeplads V2 3 Diffus forurening zink 12,8 lav Ejendommen ligger ved siden af virksomheden Krøll Kraner, der i en årrække har sandblæst kraner. Det har forårsaget en overfladeforurening med zink. Amtet har i 2004 undersøgt om forureningen med zink er spredt til nabogrundene. Der er fundet indhold af zink i overfladejorden. /1/, /2/
Lokalitet Navn Adresse Beliggenhed V1/V2 Informationsniveau (se note) Branche Periode Mest kritiske komponent Max. konc. i grundvand (µg/l) Max. konc. i jord (mg/kg TS) Max. konc. i poreluft (µg/m 3 ) Faktor Forureningsindeks Grundvandsrisiko Undersøgelser/bemærkninger Region H Risikovurdering Reference 2010569 Lynge Uggeløse Kommunes Matrialegård Baunesvinget 1418 Lynge Vandværk V1 2 Tidl. materielgård 1942 64 1,1,1 TCA 40 middel Ifølge de indsamlede oplysninger har der i perioden 194264 været materielgård på ejendommen. Vurderet at lokaliteten ikke udgør en grundvandstrussel. /1/, /2/ /1/ Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Allerød Syd Indsatsområde. /2/ GeoEnviron udtræk 2008/2009 /3/ Mail fra Region Hovedstaden til Allerød Kommune, Opfølgning på Indsatsplan, Allerød Syd, dateret 8. juli 2009. Note: Informationsniveau: 7. Potentielle forureninger, optræder ikke på denne liste 8. V1kortlagte ejendomme 9. V2kortlagte ejendomme (kun undersøgt ved indledende/v2undersøgelse) 10. V2kortlagte ejendomme hvor der er udført supplerende/udvidede undersøgelser 11. V2kortlagte ejendomme hvor der foretages løbende monitering 12. V2kortlagte ejendomme hvor der er foretaget afværge
Indsatsplan Allerød Syd Bilag 2 1 Vurdering af nitratrisiko Landbrugsaktiviteten indenfor indsatsområdet blev i 2005 kortlagt af Frederiksborg Amt i form af en analyse af nitratoverskuddet på markniveau /1/. Denne analyse, der beskriver, hvor meget der indenfor et enkelt år i værste tilfælde udvaskes til grundvandet, kan anvendes som en grov beregning af den maksimale belastning af vandværkerne. Hvis nitraten skal udvaskes sker det i de områder, hvor grundvandet til vandværkerne dannes de såkaldte grundvandsdannende indvindingsoplande. Disse oplande er ikke udpeget i den oprindelige indsatsplan, og som alternativ beregnes belastningen derfor med indvindingsoplandene som grundlag. Beregningen er gennemført, og nitratkoncentration på vandværket er bestemt under to forskellige rammer: uden omsætning af nitrat, hvor alt nitratoverskud inden for indvindingsområdet antages at fortyndes i det indvundne vand på vandværkerne. hvor nitrat kun udvaskes fra de mest sårbare områder, og omsættes i de øvrige områder. Resultaterne for disse beregninger er angivet i Tabel 11 på baggrund af den samlede nitratbelastning i oplandene til vandværkerne ud fra /1/, det udarbejdede sårbarhedskort /2/ og gennemsnittet af vandindvindingen fra 19962006. Beregninger, der tager udgangspunkt i indvindingsoplandet og ikke det grundvandsdannende opland, er selvfølgelig groft forsimplede. Men beregninger vurderes alligevel at kunne bidrage i en samlet vurdering af nitratrisikoen. De beregnede koncentrationer ligger alle omkring eller under gældende kvalitetskriterier på 50 mg/l, mens de målte koncentrationer ligger alle på under 1 mg/l. Tabel 11: Konservativ beregning af nitratkoncentration i grundvand ud fra samlet nitratoverskud i oplandene sammenholdt med de faktiske koncentrationer i råvandet på vandværkerne. Nitrat overskud (opland) [kg] Indvinding Gns. 1996 2006 [m 3 /år] (1) Nitrat koncentration Nitrat koncentration (3) Nitrat koncentration beregnet [mg/l] beregnet [mg/l] målt [mg/l] Vassingerød Vv. 1.257 48.000 26,2 1,9 <1 Lynge Vv. 5.087 120.000 42,5 22,1 <1 Uggeløse Vv. 718 124.500 5,8 1,5 <1 (1) Konservativt estimat af koncentration på vandværket uden omsætning af nitrat. (2) Konservativt estimat af koncentration på vandværket når nitrat alene udvaskes i de mest sårbare områder og omsættes i de øvrige områder. (3) Målt koncentration i råvand på vandværker. De konservative beregninger viser selv i det mest konservative tilfælde, hvor alt nitrat udvaskes og opblandes i det indvundne grundvand, at nitrat ikke giver anledning til drikkevandsproblemer på vandværkerne. Orbicon A/S 1/2
Allerød Kommune Udvaskning uden omsætning af nitrat forventes imidlertid kun at kunne ske i de mest sårbare områder. Her giver beregningerne for Lynge Vandværk værdier på ca. halvdelen af drikkevandskvaliteten, mens beregningerne for de to andre vandværker viser lavere værdier. For alle tre vandværker er de beregnede koncentrationer højere end de målte, idet der ikke er målt indhold af nitrat i indvindingerne. Baggrunden herfor er sandsynligvis, at de mægtige dæklag af sand sammen med de tyndere lerlag yder en bedre beskyttelse end antaget i udpegningen af de sårbare områder. En gennemgang af den generelle vandkvalitet af det indvundne vand peger i samme retning. Alle tre vandværker indvinder vand, der kan karakteriseres som svagt reduceret. Her vil en massiv og kritisk nitratpåvirkning som hovedregel resultere i et øget sulfatindhold. Sulfatindholdet i indvindingen i de tre vandværker kan beskrives ved: Vassingerød har et moderat stigende sulfatindhold over den seneste 20 års periode. Stigningen antages dog ligeså meget at være en følge af en svag stigning i indvindingen som en eventuel nitratpåvirkning. Lynge Vandværk har et stabilt måske svagt stigende sulfatindhold over den seneste 20 års periode, hvilket tyder på en stabil vandkvalitet uden nitratrisiko. Uggeløse har et stabilt måske svagt stigende sulfatindhold over den seneste 20 års periode, hvilket tyder på en stabil vandkvalitet uden nitratrisiko. Nitrat vurderes dermed ikke at udgøre en betydelig forureningsrisiko mod indsatsområdets vandforsyninger. /1/ Frederiksborg Amt, Nitratberegning 2002, Hedeselskabet M&E A/S 2005 /2/ Frederiksborg Amt, Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen, Allerød Syd Indsatsområde, Oktober 2006 Orbicon A/S 2/2