NOTAT MILJØVURDERING, GRUNDVAND OG VÅD NATUR

Til Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer Dokumenttype Notat Dato September 2016 NOTAT MILJØVURDERING, GRUNDVAND OG VÅD NATUR

NOTAT MILJØVURDERING, GRUNDVAND OG VÅD NATUR Revision 2 Dato 2016-09-21 Udarbejdet af HBAM, RHOL, LABR, ASRP, AKRA, HFV Kontrolleret af NLR Godkendt af Beskrivelse RHOL Notat om miljøvurdering, grundvand og Ref. Dokument ID 1100023569-1258355485-8 Version 2.1 Rambøll Lysholt Allé 6, 2. sal 7100 Vejle T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

INDHOLD 1. IKKE TEKNISK RESUME 1 2. GENERELT OM MILJØVURDERINGER OG VURDERINGSHIERARKIET 2 2.1 Miljøvurdering 2 2.1.1 Miljøvurderingshierarkiet i forhold til råstofindvinding 3 2.1.2 Natura 2000 3 2.2 Hvad skal miljøvurderingen afdække? 3 2.3 Hvordan screenes der efterfølgende for VVM? 4 2.4 Miljøpåvirkning og indvindingstilladelsen 4 3. RÅSTOFGRAVNING OG GRUNDVAND 5 3.1 Grundvandsbeskyttelse og sårbarhedsudpegning 5 3.1.1 Nitratsårbarhed 6 3.1.2 Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) 10 3.1.3 Indsatsområder (IO) 11 3.1.4 Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) 12 3.1.5 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) 12 3.1.6 Regler og retningslinier for grundvandsbeskyttelse 13 3.2 Råstofgravnings påvirkning af grundvandets sårbarhed 14 3.2.1 Råstofgravnings kvantitative påvirkning 14 3.2.2 Råstofgravningens kvalitative påvirkning 15 3.3 Arealanvendelsens betydning for grundvandsbeskyttelsen 19 3.4 Brug af grundvandskortlægningens data i vurdering af råstofgravning 19 4. RÅSTOFGRAVNING OG VÅD NATUR 20 4.1 Generelt om vidensniveauet i miljøvurderinger 20 4.2 Generelt om råstofgravnings mulige påvirkninger af våd natur 20 4.3 Generelt om mulige afværgeforanstaltninger 21 5. REFERENCER 21

1. IKKE TEKNISK RESUME Dette notat indeholder indledningsvist en kort gennemgang af grundlaget for miljøvurderinger i relation til råstoffer. Herunder sammenhængen mellem de miljøvurderinger, der udføres på forskellige niveauer i forhold til råstofplanen og den efterfølgende indvinding, samt muligheden for at stille vilkår i forbindelse med indvindingstilladelserne. Herefter beskrives forholdet mellem råstofgravning og grundvand og slutteligt forholdet mellem og råstofgravning. I Danmark er det politisk besluttet, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource skal beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel behandling af uforurenet grundvand. Derfor er der i henhold til Vandforsyningslovens 11a /1/ udpeget: Områder med drikkevandsinteresser (OD) Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD Med vedtagelsen af Vandområdeplaner (2015-2021) har Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning den 4. juli 2016 sendt en ny bekendtgørelse og vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser i høring /24//25/. I perioden 2000-2015 er der udført en national grundvandskortlægning, der har haft til formål at kortlægge grundvandsressourcernes beliggenhed og sårbarhed, samt at afgrænse de delområder inden for OSD og indvindingsoplande, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder) med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening de anses for følsomme over for. Efter endt kortlægning udpeges Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) og BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO). Alle områdeudpegningerne er først formelt gyldige, når de fremgår af en bekendtgørelse /22/ med hjemmel i vandforsyningsloven /1/, og de kan ses på Danmarks Miljøportal via MiljøGIS (http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/). Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. Grundlaget for denne afgrænsning er resultaterne fra den nationale grundvandskortlægning, hvor der inddrages geologiske, geofysiske, grundvandskemiske og hydrologiske undersøgelser. Ved råstofindvinding kan grundvandsmagasinet påvirkes både i forhold til kvantitet og kvalitet. Når man taler om påvirkning af kvantiteten, er det primært et sænket grundvandsspejl, der kan påvirke indvinding i sekundære magasiner, og en mindre grundvandsdannelse, der er fokus på. I /27/ konkluderes det, at råstofindvinding over grundvandsspejl ikke vil medføre nogen kvantitativ påvirkning, mens der ved råstofudvinding under grundvandsspejl vil være en lille påvirkning af vandspejl, gradient og vandbalance. Den kvantitative påvirkning kan imidlertid også medføre en kvalitativ påvirkning af grundvandet, og den største risiko vurderes at være pyritoxidation, hvor der også kan ske forsuring af grundvandet, frigives nikkel, arsen og jern eller ske okkerudfældning. I forhold til sårbarhed over for nitrat, kan der fjernes beskyttende lerlag ved råstofgravningen. Efter endt gravning er det dog vigtigt at genetablere området med tilbagefyldt materiale og et godt muldlag, samt stille betingelser om etablering af natur eller ekstensiv landbrugsdrift med begrænset brug af gødning og pesticider. For områder, hvor råstofgravningen kan resultere i et mere sårbart grundvandsmagasin, skal vilkårene i tilladelsen tage højde for den nye sårbarhed og de regler/25//26/, der gælder for denne, og sikre at der ved gravningen ikke bliver en øget risiko for grundvandsforurening. Selvom graveområderne er små, og som sådan i sig selv ikke 1

bidrager med stor forureningsrisiko, så skal de som udgangspunkt betragtes som vinduer ned til grundvandsmagasinet. Fra grundvandskortlægningen kan der hentes forskellige faglige temaer, der kan bruges i forbindelse med en ansøgning om gravetilladelse og den efterfølgende sagsbehandling, men som også kan udgøre et godt grundlag for et moniteringsprogram før, under og efter gravning. Et moniteringsprogram, der kan bruges til at dokumentere råstofgravnings kvantitative og kvalitative påvirkninger. 2. GENERELT OM MILJØVURDERINGER OG VURDERINGS- HIERARKIET Indvinding af råstoffer styres generelt af råstofloven, efter hvilken der kan fastsættes vilkår i forbindelse med tilladelser til råstofindvinding. Råstofloven dækker dels planlægningen af råstofindvindingen og dels tilladelser til den konkrete indvindingsaktivitet /1/. I råstofplanen udlægges to typer af områder, nemlig graveområder og interesseområder. Fælles for graveområder og interesseområder er, at de skal beskyttes mod anden anvendelse, der kan hindre råstoffernes udnyttelse. Kommuner og andre myndigheder skal respektere råstofplanen, og det betyder, at myndighederne gennem planlægning og administration af lovgivning skal sikre denne beskyttelse. Råstofgraveområder: Indenfor råstofplanens graveområder har råstofindvinding førsteprioritet. Det betyder, at en ansøgning ikke kan afvises under henvisning til andre generelle interesser, såsom landbrugsjordens dyrkningsværdi, generelle natur- og landskabsinteresser, generelle hensyn til grundvand eller hensyn til fremtidig byudvikling. Ved udlæg af nye graveområder foretages der en konkret miljøvurdering af virkningen af råstofgravning på arealet. Råstofinteresseområder er områder, hvor der sandsynligvis findes råstoffer, men hvor der skal ske en nærmere kortlægning og/eller en afvejning i forhold til andre arealinteresser, før områderne eventuelt kan udpeges som graveområder. Interesseområderne er en arealreservation, der skal sikre, at der også i fremtiden (dvs. ud over den periode, som er omfattet af råstofplanen) er mulighed for at indvinde råstoffer. Disse områder vil først blive miljøvurderet i forbindelse med et eventuelt udlæg af interesseområdet eller dele af det som graveområde. Generelt: Uden for graveområderne, herunder i råstofinteresseområder, kan Regionen i særlige tilfælde meddele råstofindvindingstilladelse, såfremt denne kan gives uden at tilsidesætte andre væsentlige interesser. I det efterfølgende kapitel findes en introduktion til miljøvurdering, set i forhold til råstofindvinding, samt de vilkår der kan stilles i forbindelse med den konkrete indvindingstilladelse. 2.1 Miljøvurdering I Danmark foretages der vurderinger af aktiviteters miljømæssige konsekvens på to niveauer. Dels når aktiviteten planlægges, det vil sige, når der udarbejdes en plan eller et program, der omfatter aktiviteter, og dels når der udarbejdes et konkret projekt, der rummer aktiviteten. 2

Miljøvurderingen sker i henhold til to forskellige lovgivninger, Miljøvurderingsloven /2/ og VVMbekendtgørelsen i medfør af planloven /3/. Begge lovgivninger udspringer af hver deres EUdirektiv, hhv. VVM-direktivet /4/ og SMV-direktivet /5/. Begge nationale regelsæt erstattes pr. 16. maj 2017 af lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 2.1.1 Miljøvurderingshierarkiet i forhold til råstofindvinding Miljøvurderingerne følger det detaljeringsniveau, der gælder for de planer eller konkrete aktiviteter, som de vurderer. Det vil sige, at miljøvurderingen af råstofplanen dækker bredere og mere overordnet end miljøvurderingen af den enkelte råstofindvinding. Der lægges i både direktivet og lovgivningen op til, at der sker en fokusering i takt med, at miljøvurderingen bliver mere konkret, og at kravene til den miljømæssige redegørelse skærpes, jo mere detaljeret aktiviteten bliver. 2.1.2 Natura 2000 Det skal nævnes, at såfremt råstofplanen eller den konkrete råstofindvinding vurderes at påvirke et internationalt beskyttelsesområde, stilles der krav om en Natura 2000-konsekvensvurdering. Der gennemføres først en foreløbig konsekvensvurdering af, om planforslaget eller projektets påvirkning af Natura 2000-området er væsentlig. Hvis påvirkningen vurderes væsentlig, udarbejdes en egentlig konsekvensvurdering, hvor det vurderes, om projektet kan skade Natura 2000- området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. I forbindelse med konsekvensvurderingen efter habitatdirektivet gælder det, at der ikke er et væsentlighedskriterium, og at konklusionerne skal baseres på et forsigtighedsprincip. Dette betyder, at en videnskabelig tvivl skal komme Natura 2000 området til gode uafhængigt af planniveau. 2.2 Hvad skal miljøvurderingen afdække? Når råstofplanen miljøvurderes, sker det på et overordnet strategisk niveau. Det betyder dels, at der gennem en scoping udvælges miljøemner, som indenfor det givne planområde vurderes at være relevante og at blive påvirket af planen i betydelig grad. Scopingen hjælper til at fokusere miljøvurderingen. Miljøvurderingen gennemføres derefter ud fra eksisterende tilgængelig viden, på det tidspunkt planens udarbejdes /6/. Der er ikke er krav om, at der tilvejebringes ny viden gennem konkrete undersøgelser eller nye rapporter, givet at det vurderes, at det ikke vil påvirke et Natura 2000- område eller bilag IV-arter. Dette hænger sammen med den proaktive måde, den strategiske miljøvurdering bør fungere på /7/. I takt med at der sker en miljømæssig vurdering af planen, bør der samtidig ske en justering af planen mod en mere miljømæssig favorabel plan. Det kan ske ved at vælge nye udpegningskriterier til eller konkrete områder fra, der vurderes at være uhensigtsmæssige i forhold til miljøet. Dette er tænkt som en iterativ proces i takt med, at den relevante planmyndighed udarbejder planen /8/. Den endelige miljøvurdering af en plan for nogle konkrete aktiviteter er således et resultat, hvor nogle områder er valgt fra, og de resterende er vurderet at være miljømæssigt hensigtsmæssige at beholde i planen. Miljøvurderingen omfatter kun planforslaget, hvorfor de løbende justeringer/afgrænsninger frem til en miljømæssig bedre plan ikke umiddelbart er synlige. Idet den strategiske miljøvurdering dækker en plan eller et program, og den baseres på eksisterende viden, vil der være oplysninger eller undersøgelser, som først bliver tilvejebragt eller udført i forbindelse med en konkret aktivitet /9/. Dette vil ske i forbindelse med VVM processen. De konkrete undersøgelser varetages bedst på det mere detaljerede niveau, hvor der skal ske en fuld afdækning af den konkrete aktivitets miljømæssige påvirkning. I takt med at aktiviteten 3

bliver mere konkret og bedre beskrevet, er det også muligt at beskrive den konkrete miljøpåvirkning bedre og dermed imødegå og behandle miljøpåvirkningerne /10/. Figur 2-1. Sammenhængen mellem vurderinger af planer og programmer SMV (SEA) og vurdering af konkrete projekter VVM (EIA) /11/. Figur 2-1 viser sammenhængen mellem de miljøvurderinger, der foretages i hhv. SMV og VVM, og den udvikling i vidensniveauet, der foregår i takt med, at aktiviteten bliver mere konkret. Man går derfor fra en potentiel (strategisk) miljøpåvirkning til en absolut (konkret) miljøpåvirkning. 2.3 Hvordan screenes der efterfølgende for VVM? Når råstofplanen med den tilhørende strategiske miljøvurdering er vedtaget, påbegyndes de konkrete aktiviteter. Råstofindvinding vil, i fald arealet er over 25 ha, være obligatorisk VVM-pligtigt, hvorfor der udarbejdes en VVM-redegørelse, der afdækker alle de miljømæssige konsekvenser. Såfremt råstofindvindingen er under 25 ha, gennemføres der en screening for, om aktiviteten er VVM-pligtig. Denne screening kan tage udgangspunkt i den strategiske miljøvurdering, hvor de konkrete områder tidligere er blevet vurderet. Det er myndighedens ansvar, at påvirkningen vurderes korrekt /12/. Her gælder det som udgangspunkt, at vurderingen baseres på eksisterende viden, men såfremt myndigheden er i tvivl, eller hvis der kommer oplysninger frem om det konkrete område, der indikerer en miljøpåvirkning, kan der foranlediges nærmere undersøgelser. Oftest vil det dog være sådan, at såfremt større undersøgelser er nødvendige, vil dette indikere, at projektet som udgangspunkt bør vurderes VVM-pligtigt /13/. 2.4 Miljøpåvirkning og indvindingstilladelsen Når miljøvurderingerne er foretaget, og der er dannet et overblik over miljøpåvirkningerne, kan der meddeles en indvindingstilladelse. Denne tilladelse kan indeholde en række vilkår jf. råstoflovens 10, der er gengivet herunder: 10. En tilladelse efter 7, stk. 1, skal indeholde vilkår om 1) virksomhedens drift og om efterbehandling af arealet med henblik på at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden, 2) at der stilles sikkerhed for, at indvindingsområdet bliver efterbehandlet, og 3) at indvindingen og efterbehandlingen sker efter en plan, der er godkendt af regionsrådet, og som indeholder hovedelementerne for indvindingen og efterbehandlingen. 4

Stk. 2. En tilladelse kan indeholde vilkår om, at råstofferne skal oparbejdes bedst muligt i forhold til deres kvalitet eller skal anvendes til bestemte formål. Stk. 3. Regionsrådet kan fastsætte yderligere vilkår for at varetage de hensyn, der er nævnt i 3. /13/ I indvindingstilladelsen er det, som der fremgår, muligt at regulere de påvirkninger, der gennem miljøvurderingerne måtte være identificeret, herunder evt. påvirkninger på grundvand og natur. Det fremgår af vejledningen til råstofloven, at de ønsker, som tilladelsesmyndigheden har til indretningen af råstofindvindingen, som udgangspunkt vil kunne håndteres i de vilkår, der kan stilles i tilladelsen /1/. Det er også i vejledningen til råstofloven beskrevet, hvordan vilkår efter råstoflovens 10 omfatter hele virksomhedens drift. Dermed har myndigheden mulighed for at stille de relevante vilkår til en miljømæssigt hensigtsmæssig drift og dermed imødegå de potentielle og absolutte miljøpåvirkninger, der måtte være identificeret. Dette er også beskrevet i en afgørelse fra natur- og miljøklagenævnet, hvori der står, at: Efter råstoflovens 3 skal der ved afgørelser om tilladelse til råstofindvinding, herunder ved ændring af vilkår for eksisterende tilladelser, på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet og udnyttelsen heraf samt tages erhvervsmæssige hensyn, og på den anden side skal der bl.a. lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresse /16/. Idet de overordnede hensyn til naturbeskyttelse og vandforsyning indgår som afgørende parametre, når der meddeles en tilladelse, beskrives det også i afgørelsen at: risikoen for forurening af grundvandet i forbindelse med råstofgravning kan sammenlignes med den uregulerede risiko for grundvandsforurening i forbindelse med jordbehandling med tunge maskiner i landbruget eller risikoen for grundvandsforurening i forbindelse med forsvarets øvelser i terræn med tungt materiel eller i forbindelse med anvendelse af tunge maskiner ved almindelige bygge- og anlægsopgaver. Styrelsen har ikke fundet anledning til at kritisere amtets skøn om, at grusgravningen ned til en dybde af 15 m ikke vil medføre en uacceptabel risiko for forurening af grundvandet. Dette er navnlig begrundet med de vilkår, der er stillet i tilladelsen for at formindske risikoen for grundvandsforurening bl.a. om håndtering af olieprodukter, og med at der er meddelt afslag på en ansøgning om dispensation til modtagelse af jordfyld i grusgraven. Det er således muligt ud fra miljøvurderingerne på de respektive planniveauer at håndtere de afdækkede miljøpåvirkninger og imødegå disse gennem opstilling af vilkår i forbindelse med meddelelse af indvindingstilladelse til den konkrete aktivitet. 3. RÅSTOFGRAVNING OG GRUNDVAND 3.1 Grundvandsbeskyttelse og sårbarhedsudpegning I Danmark er det politisk besluttet, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource skal beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel behandling af uforurenet grundvand. Derfor er der i henhold til Vandforsyningslovens 11a /1/ udpeget: Områder med drikkevandsinteresser (OD) Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. I perioden 2000-2015 er der udført en national grundvandskortlægning, der har haft til formål at kortlægge grundvandsressourcernes beliggenhed og sårbarhed, og udpege de delområder inden for OSD og indvindingsoplande, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forure- 5

ning (følsomme indvindingsområder) med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening de anses for følsomme over for. Den nationale grundvandskortlægning har haft sit primære fokus på nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. Hvor grundvandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed, og der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, afgrænses som udgangspunkt nitratfølsomme indvindingsområder, men der foretages dog en konkret vurdering af behovet for afgrænsning /18//19/. Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) afgrænses for sandjorde inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Baggrunden for afgrænsningen findes i Naturstyrelsens rapporter /20//21/. Delområder inden for de følsomme indvindingsområder afgrænses på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne. Disse delområder kaldes indsatsområder (IO). Alle områdeafudpegningerne er først formelt gyldige, når de fremgår af en bekendtgørelse /22/ med hjemmel i vandforsyningsloven /1/, og de kan ses på Danmarks Miljøportal /23/ (http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/). 3.1.1 Nitratsårbarhed Formålet med nitratsårbarhedskortlægningen er at afgrænse nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO), hvor indsatser for at beskytte grundvandsressourcen prioriteres. Ved sårbarhedskortlægningen tages der udgangspunkt i det øverste primære grundvandsmagasin, hvorfra hovedparten af drikkevandet indvindes. Det primære magasin inden for OSD er defineret som det magasin, hvor den nuværende og fremtidens drikkevandsressource findes, Figur 3-1. I indvindingsoplandene udenfor OSD er det primære magasin defineret som det magasin, der specifikt indvindes fra i dag. Figur 3-1 Principskitse, der viser primært og sekundært magasin, samt redoxgrænse og grundvandsspejl (GVS), som er termer, der bruges i sårbarhedsudpegningen. Afgrænsningen af det primære magasins sårbarhed bygger på Zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. bygger på dæklagsegenskaberne og vandkvaliteten /18/, samt Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder /19/. 6

På baggrund af kortlægningsresultaterne vurderes grundvandsmagasinet til at have lille, nogen eller stor nitratsårbarhed, se Tabel 3.1. Lille Nogen Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin Dæklag af fed grå ler eller glimmerler eller Dæklag med højt organisk indhold, evt. brunkul eller Tykkelse af reducerede (grå)sammenhængende lerdæklag > 15 m eller Reduceret magasinbjergart med indhold af organisk materiale, pyrit og evt. brunkul. Dæklag af oxideret sand med slirer af silt og ler eller Dæklag af reduceret, gråt sand eller gråt/gråsort sand med lignit eller pyrit eller Tykkelse af reducerede (grå), sammenhængende lerdæklag er 5 til 15 m eller Reduceret magasinbjergart. Nitratsårbarhed Grundvandskvalitet Grundvand fra methanzonen og fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C og D Grundvand fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C Stor Kun dæklag af oxideret, gulligt-gulbrunt sand og/eller ler eller Tykkelse af reducerede, sammenhængende lerdæklag < 5 m og Magasinbjergart uden større nitratreduktionspotentiale. Grundvand fra ilt- og nitratzonerne. Vandtype A og B Tabel 3.1 Kriterier for nitrat sårbarhedszoneringen. Opstillet ud fra Zoneringsvejledningen /18/. For at kunne vurdere dæklagene bruges oplysninger om boringernes lagserie. Alle vandindvindingsboringer mv. i Danmark er indberettet til GEUS, og oplysningerne kan hentes i GEUS s database JUPITER. Som en del af kortlægningen kan der være udført nye undersøgelsesboringer i områder, hvor der ellers har været få data. Boringerne er punktmålinger, der giver oplysninger om, i hvilken dybde der findes ler, sand og grus lige der, hvor boringen er udført. For at beskrive jordlagene mellem de forskellige boresteder bruges geofysisk kortlægning, der indirekte fortæller om jordlagene, ved at bruge de forskellige jordlags forskellige elektriske modstandsegenskaber. Med geofysisk kortlægning opnås en tæt datadækning, og når den sammenholdes med oplysningerne fra boringerne, kan jordlagene beskrives over større områder. Boredata og geofysiske data samles typisk i en hydrostratigrafisk model, hvor de geologiske data tolkes, og der kan tegnes profiler, Figur 3-2, og fladekort, Figur 3-3. 7

Figur 3-2 Eksempel på geologisk profil fra en hydrostratigrafisk model. På profilet ses boringsoplysninger, geofysiske målinger og den tilhørende lagtolkning. Figur 3-3 Eksempel på fladekort, der viser tykkelsen af et lerlag, der ligger over et grundvandsmagasin. 8

For at vurdere grundvandskemien bruges de kemiske analyser, der også ligger i JUPITER, evt. suppleret med analyser hos vandværker og kommuner eller helt nye analyser. Analyserne gennemgås, og det bestemmes, hvor oxideret/reduceret vandet er i den enkelte boring, Figur 3-4. Oxideret vand tyder på stor sårbarhed, mens reduceret vand generelt er godt beskyttet. Figur 3-4 Eksempel på vandtyper sammenholdt med tykkelsen af ler over et magasin. Lerdæklagenes tykkelse og egenskaber sammenholdes med grundvandskemi, og ud fra Tabel 3.1 bestemmes graden af sårbarhed. Som en del af dette bestemmes dybden til redoxgrænsen og tykkelsen af reduceret ler over magasinet. Dette skyldes, at det kun er den del af lerdækket, der er reduceret, der virker beskyttende i forhold til nedsivning af nitrat. Redoxgrænsen bestemmes ved at vurdere jordlagenes farver i borebeskrivelserne. Gule/brune farver viser oxiderede forhold, mens grå/blå farver viser reducerede forhold, og det sammenholdes med vandtyperne i vandprøverne fra boringerne i området. Tykkelsen af reduceret ler, fås ved at tage den samlede lertykkelse og trække tykkelsen af det oxiderede ler fra. På baggrund af det samlede datagrundlag inddeles OSD og indvindingsoplande i områder med stor, nogen eller lille nitratsårbarhed. 9

Figur 3-5 Eksempel på dybden til redoxgrænsen. 3.1.2 Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) For at afgrænse NFI skal grundvandsdannelsen bestemmes. Denne beregnes i en grundvandsmodel ud fra meteorologiske data (DMI), vandløbsdata og pejledata fra boringer. Der er ofte udført synkronpejlinger som en del af grundvandskortlægningen, disse data bruges sammen med data fra JUPITER. I de fleste kortlægningsområder er det valgt at bruge grænsen, for om der sker grundvandsdannelse eller ej, som kriterie ved NFI afgrænsningen. Eller sagt med andre ord, hvor der er nedadrettet gradient, er der grundvandsdannelse, og der kan udpeges NFI. Er der opadrettet gradient, sker der ingen grundvandsdannelse, og der kan ikke udpeges NFI, Figur 3-6. 10

Figur 3-6 Eksempel på sårbarhedsafgrænsning sammenholdt med områder, hvor der ikke sker grundvandsdannelse (opadrettet gradient). Der afgrænses ikke NFI i områder med opadrettet gradient, uanset om områderne har nogen eller stor nitratsårbarhed. Som hovedregel er der stor grundvandsdannelse, hvor der ikke er beskyttende lerdæklag, fordi vandet her hurtigt kan sive ned til grundvandsmagasinerne. Det er også her, de oxiderede vandtyper ses, fordi der sker en hurtig transport af ilt og nitrat fra overfladen. Der er forskellige forhold, der gør, at hovedreglen ikke gælder alle steder. Derfor er det vigtigt at bruge alle tre datasæt (geologi, grundvandskemi, grundvandsdannelse) ved afgrænsningen af NFI. NFI afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. Hvor grundvandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed, og der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, afgrænses som udgangspunkt nitratfølsomme indvindingsområder, men der foretages dog en konkret vurdering af behovet for afgrænsning /18//19/. 3.1.3 Indsatsområder (IO) Inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. 11

Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområder, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder. Hvis arealanvendelsen eller forureningstruslen på disse arealer senere ændres, kan der blive behov for at justere udpegningen. En stor del af arealanvendelsen i det nitratfølsomme indvindingsområde, der er vist i eksemplet i Figur 3-7, udgøres af landbrugsarealer, hvorfra der er eller potentielt kan være en relativt høj nitratudvaskning. Disse arealer afgrænses som indsatsområder, da det vurderes, at der er behov for en særlig beskyttelse med hensyn til nitrat. Figur 3-7 Eksempel på den endelige udpegning af NFI og IO. 3.1.4 Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) afgrænses for sandjorde inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Afgrænsningen sker i forhold til udvaskning af pesticider ved almindelig markdrift på baggrund af geologien i den øverste meter jord. Baggrunden for afgrænsningen findes i Naturstyrelsens rapporter /20//21/. 3.1.5 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) er et område på jordoverfladen omkring en indvindingsboring til en almen vandforsyning, hvor der på grund af forhold vedrørende vandindvindingsmængden, hydrogeologi og arealanvendelse kan være behov for på baggrund af en konkret vurdering at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse /25/. 12

Staten fastlægger med udgangen af 2016 BNBO omkring samtlige indvindingsboringer til almene vandforsyninger, som ikke allerede har fastlagt BNBO. Det er dog kommunernes valg om de vil udlægge dem eller ej. 3.1.6 Regler og retningslinier for grundvandsbeskyttelse I amternes regionplaner var beskrevet, hvilke retningslinier der skulle administreres efter for at beskytte grundvandet inden for OSD, NFI og IO. Disse retningslinier blev videreført som retningslinie 40 og 41 i Vandplan 2009-2015. Med vedtagelsen af Vandområdeplaner (2015-2021) er retningslinie 40 og 41 ikke gældende mere. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning sendte 4. juli 2016 ny bekendtgørelse og vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser i høring /25//26/. Der var høringsfrist 15. august 2016. De nye regler erstatter Retningslinie 40 og 41. Uddrag af udkast til Bekendtgørelse om krav til kommunalbestyrelsens fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, er gengivet nedenfor: 1. Bekendtgørelsens formål er at sikre, at kommunernes fysiske planlægning, jf. lov om planlægning, bidrager til forebyggelse af fare for forurening af nuværende og fremtidige grundvandsressourcer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, jf. 11 a, stk. 1, nr. 2 og 3 i lov om vandforsyning mv. 2. Kommunalbestyrelsen skal friholde områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse for udlæg af nye arealer i kommuneplanen til erhvervsformål eller anlæg og ændret arealanvendelse af eksisterende kommuneplanlagte arealer, der medfører en øget fare for forurening af grundvandet. Ved vurdering af faren for forurening af grundvandet lægger kommunalbestyrelsen vægt på, om planlægningen omfatter virksomhedstyper, der sædvanligvis har oplag af, anvender eller frembringer forurenende stoffer eller stofgrupper, der er mobile i forhold til grundvandet. I den nye administrationsmodel er inddraget ny viden fra den afsluttede grundvandskortlægning, og den indeholder en forenklet virksomhedsliste. I vejledningen beskrives desuden krav til kommunens grundvandsredegørelse: Inden for NFI skal kommunen være særlig opmærksom på og redegøre for aktiviteter, som indebærer risiko for nitratforurening. Inden for SFI skal kommunen være særlig opmærksom på og redegøre for aktiviteter, som indebærer risiko for pesticidforurening. Inden for BNBO skal kommunen være særlig opmærksom på og redegøre for aktiviteter, som indebærer risiko for forurening af grundvandet med organiske mikroforureninger, herunder pesticider. Inden for områder med stor grundvandsdannelse skal kommunen generelt være opmærksom på og redegøre for aktiviteter, som indebærer fare for forurening af grundvandet, da evt. forureninger alt andet lige vil blive udvasket relativt hurtigt og i store mængder til grundvandet. Inden for områder med begrænset grundvandsdannelse, hvor grundvandsdannelsen lokalt måtte være ringe, skal kommunen inddrage arealanvendelsens betydning for grundvandsdannelsen i planlægningen og omhandle dette i grundvandsredegørelsen. Alle de nævnte udpegninger vises på Danmarks Miljøportal, så det er muligt at se dem i forhold til råstofgraveområder /23/. 13

3.2 Råstofgravnings påvirkning af grundvandets sårbarhed Ved råstofindvinding kan grundvandsmagasinet påvirkes både i forhold til kvantitet og kvalitet. Region Syddanmark har tidligere fået udarbejdet fire Tekniske notater, der beskriver disse påvirkninger /27//28//29//30/. 3.2.1 Råstofgravnings kvantitative påvirkning Når man taler om kvantiteten er det primært et sænket grundvandsspejl, der kan påvirke indvinding i sekundære magasiner, og mindre grundvandsdannelse, der kan være problematisk for vandbalancen i områder med en i forvejen lille grundvandsdannelse eller områder med, der er fokus på. I /27/ er vurderet på den kvantitative påvirkning af råstofindvinding over og under grundvandsspejl på forskellige landskabstyper. Det konkluderes, at råstofindvinding over grundvandsspejl ikke vil medføre nogen kvantitativ påvirkning, mens der ved råstofudvinding under grundvandsspejl vil være en lille påvirkning af vandspejl, gradient og vandbalance. I forhold til vandindvinding vil den kvantitative påvirkning kun have betydning for korte boringer og brønde, der ligger tæt på graveområdet. Beregningerne i /26/ viser på hedesletter sænkninger af grundvandsspejlet på 20-40 cm ved gravesøen, og 9-17 cm 200 m fra gravesøen. Råstofudvinding vil have den største betydning, hvis der bortgraves et lavpermeabelt lag, der adskiller to magasiner, Figur 3-8. Hvis der er nedadrettet gradient i mellem de to magasiner, så kan grundvandsstanden falde i det sekundære magasin. I værste fald vil et isoleret sekundært magasin tømmes. Er der opadrettet gradient, kan vandstanden stige og medføre problemer på grund af forhøjet vandstand. I det tekniske notat /27/ beskrives Best Practice og anbefalinger for begrænsning af råstofindvindings kvantitative påvirkning af grundvandet. I forhold til variationer i grundvandsspejl nævnes bl.a.: For at undgå variationer i grundvandsspejlet under gravning bør gravesøen have et stort volumen, og den indledende gravning under grundvandsspejl foretages langsomt, indtil der er etableret et større søvolumen. Det kan være vanskeligt på forhånd at vurdere den kvantitative effekt af råstofindvinding under grundvandsspejlet, især hvis acceptkravene er meget små, f.eks. i forbindelse med særlig følsom natur som højmoser. Det kan derfor blive nødvendigt at opsætte et overvågningsprogram, som løbende kan beskrive råstofindvindingens kvantitative påvirkning af grundvandet. Programmet skal igangsættes før gravning begynder, for at kunne etablere en baseline. For at kunne overvåge effekten af råstofindvinding under grundvandsspejl bør der foretages hyppige registreringer af den opgravede mængde, f.eks. på dags- eller ugebasis. Der bør desuden foretages løbende registreringer af grundvandsspejlet i og omkring råstofgraven. Herunder bør der etableres et referencepunkt, som beskriver grundvandets naturlige variation. For at disse målinger kan anvendes til at dokumentere påvirkningen fra råstofindvindingen, bør der desuden foretages daglige målinger af nedbøren over råstofgraven. 14

Figur 3-8 Principskitse, der illustrerer ændring i grundvandsspejl (GVS), hvis lavpermeabelt lag fjernes ved råstofgravning, så to magasiner kortsluttes. A) situation med opadrettet gradient. B) situation med nedadrettet gradient. I forhold til disse anbefalinger kan data fra den nationale grundvandskortlægning med fordel inddrages, idet der ofte er udført synkronpejlinger i OSD og redegjort for lange pejletidsserier. Desuden nævnes der i den nye bekendtgørelse /26/ og vejledning /25/, at der i grundvandsredegørelsen skal ses på områder med begrænset grundvandsdannelse, hvorfor det er en parameter, der også bør være opmærksomhed på i forbindelse med råstofgravning. Den kvantitative påvirkning kan imidlertid også medføre en kvalitativ påvirkning af grundvandet. 3.2.2 Råstofgravningens kvalitative påvirkning I det tekniske notat /28/ er råstofindvindings kvalitative påvirkning af grundvandet vurderet og beskrevet. I notatet er der set på før, under og efter gravning over og under grundvandsspejl på 15

fire forskellige landskabstyper. Det konkluderes, at der i de fleste tilfælde er ingen eller kun lille kvalitativ påvirkning af grundvandskvaliteten. Den største risiko vurderes at være pyritoxidation, hvor der også kan ske forsuring af grundvandet, frigives nikkel, arsen og jern eller ske okkerudfældning. Pyritoxidation kan forekomme, hvis vandmættede og reducerede aflejringer iltes (oxideres). Dette kan ske ved grundvandssænkning, afsnit 3.2.1, eller hvis opgravet materiale lægges som volde omkring udgravningen. Både den umættede zone og den mættede zone over redoxgrænsen (afsnit 3.1.1) er normalt iltet, og en grundvandssænkning i denne del vil ikke øge pyritoxidationen /31/. I forhold til sårbarhed over for nitrat er det vigtigt at skelne mellem den nitratsårbarhed, der er kortlagt i den nationale grundvandskortlægning, og som relaterer sig til det primære magasin (afsnit 3.1.1), og den sårbarhed, der gælder for terrænnære sekundære magasiner. På Figur 3-9 er vist et forenklet profilsnit igennem en geologi, hvor der øverst i lagserien er flere små isolerede sekundære magasiner, S1, der kan være vandmættede periodevist eller permanent, og have et sekundært vandspejl. Er der permanent vandmættede forhold, kan der fra sådan et magasin ske mindre indvinding. Der vil typisk være iltede/oxiderede forhold og vandtype A-B. Under S1 ses endnu et sekundært magasin, S2. Dette magasin har en større udbredelse, og vil ofte udgøre et indvindingsmagasin for mindre vandværker. Det er et frit magasin, redoxgrænsen ses et stykke under grundvandsspejlet, og vandtypen vil kunne variere mellem A, B og C. Nederst ses det primære magasin, P, der har stor udbredelse, og kan udgøre indvindingsmagasinet til et større vandværk. Det er et spændt magasin og vandtypen er C-D. Over profilet er vist den nitratsårbarhed som er resultatet af den nationale grundvandskortlægning. Længst mod venstre findes det dybe magasin, P, ikke. Derfor er magasinet S2 her primært magasin. Over magasinet findes kun få meter oxideret ler, og magasinet har derfor stor nitratsårbarhed. I den næste del af profilet er P primært magasin. Over magasinet ses 10-15 meter reduceret ler, vandtypen er C-D, så der er nogen nitratsårbarhed. I tredje del af profilet er det igen P, der er primært magasin. Over magasinet ses mere end 15 meter reduceret ler, vandtypen er C-D, og grundvandsdannelsen er lille, da der ses en ådal på terræn, hvor der typisk er opadrettet gradient. Nitratsårbarheden er her lille. I fjerde del af profilet er P igen primært magasin. Der er 10-15 meter reduceret ler over magasinet, vandtypen er C-D, og grundvandsdannelsen er lille. Der er nogen nitratsårbarhed. Længst til højre er tykkelsen af reduceret ler over magasinet P nu mindre end 5 meter, der er stor grundvandsdannelse, og selv om vandtypen er C-D, er der stor nitratsårbarhed. På Figur 3-9 er desuden skitseret råstofgravning til det primære grundvandsspejl. I forbindelse med gravning fjernes først det organiskholdige muldlag, der har stort nedbrydningspotentiale i forhold til nitrat og pesticider. Det betyder umiddelbart, at der fjernes beskyttelse, men da der ikke anvendes gødning og pesticider i graveperioden, betyder det ikke, at der sker større udvaskning, hvis tilløb af overfladevand fra siderne hindres /28/. Det har ingen betydning for vurderingen af nitratsårbarheden, da der her kun vurderes på muligheden for nitratreduktion under rodzonen. Dernæst fjernes den umættede zone, der på profilet består af to lerlag og to sandlag. Alle fire lag er oxiderede og yder derfor ikke nævneværdig beskyttelse i forhold til nitrat. Den eneste beskyt- 16

telse er den forsinkelse, det giver, at vandet skal løbe gennem lagene ned til grundvandsspejlet. Efter bortgravning af lagene er der således fri adgang til grundvandet i S2. Da der hverken gødes eller anvendes pesticider under gravningen, er det ikke et problem hverken i forhold til magasinet S1, S2 eller P, hvis tilløb af overfladevand fra siderne forhindres. Gravningen kan dog få kvantitative konsekvenser for S1, hvis nedadrettet gradient betyder, at S1 drænes og grundvandsspejlet sænkes, afsnit 3.2.1. Der bør derfor ikke graves, hvis der er risiko for at kortslutte forskellige grundvandsmagasiner ved gennemgravning af et adskillende lavpermeabelt lag /28/. Efter endt gravning er det vigtigt at genetablere området med tilbagefyldt materiale og et godt muldlag, og stille betingelser om etablering af natur eller ekstensiv landbrugsdrift med begrænset brug af gødning og pesticider, især i forhold til vandkvaliteten i magasinet S2. Figur 3-9 Profilsnit med 3 magasiner S1, S2 og P, hvor der graves til grundvandsspejl (GVS). Farvekodningen over profilet viser nitratsårbarheden, rød = stor, gul = nogen og grøn = lille. På Figur 3-10 ses det samme profil, men hvor der graves til toppen af lerlaget, der adskiller magasinerne S2 og P. Det betyder, at der graves under grundvandsspejl, og at der fjernes sand fra den reducerede zone. Som beskrevet tidligere i dette afsnit, betyder det, at der kan ske ændringer i grundvandsspejlet, og efterfølgende pyritoxidation, men det vurderes hverken at have betydning for magasinet S2 eller P. Der er igen fri adgang til grundvandet i S2, men da der hverken gødes eller anvendes pesticider under gravningen, er det ikke et problem, hvis tilløb af overfladevand fra siderne forhindres. Tilløbene kan være drænvand og overfladevand fra nitrat- og pesticidbelastede arealer. I forhold til nitratsårbarheden har det ingen betydning for S2, der allerede har stor sårbarhed, eller for magasinet P, hvor der ikke ændres på tykkelsen af reduceret ler over magasinet. I området med lille sårbarhed kan sårbarheden dog blive større, hvis gravningen betyder, at grundvandsdannelsen øges fra det område, hvor der ellers ikke skete grundvandsdannelse. Efter endt gravning er det vigtigt at genetablere området med tilbagefyldt materiale og et godt muldlag, og stille betingelser om etablering af natur eller ekstensiv landbrugsdrift med begrænset brug af gødning og pesticider, især i forhold til vandkvaliteten i magasinet S2. Alternativt kan området reetableres med en råstofsø. 17

Figur 3-10 Profilsnit med 3 magasiner S1, S2 og P, hvor der graves til overfladen af lerlag. Farvekodningen over profilet viser nitratsårbarheden, rød = stor, gul = nogen og grøn = lille. På Figur 3-11 ses profilet igen, men hvor der nu graves så dybt under grundvandsspejl, at det reducerede lerlag over magasinet P fjernes. Ligesom på foregående figur kan der blive problemer med pyritoxidation, men ændringen sker især i forhold til nitratsårbarheden af magasinet P, der nu får stor nitratsårbarhed, fordi der ikke mere er et beskyttende lerlag. I området med lille nitratsårbarhed bliver dele af lerlaget fjernet, og sammenholdt med mulig øget grundvandsdannelse bliver her nu nogen nitratsårbarhed. Der er nu fri adgang til grundvandet i magasinet S2 og P. Da der hverken gødes eller anvendes pesticider under gravningen er det ikke et problem, hvis tilløb af overfladevand fra siderne forhindres. Efter endt gravning er det vigtigt at genetablere området som natur med sø eller tilbagefyldt materiale og et godt muldlag, og samtidig stille betingelser om ekstensiv landbrugsdrift med begrænset brug af gødning og pesticider, både i forhold til vandkvaliteten i magasinet S2 og P. 18

Figur 3-11 Profilsnit med 3 magasiner S1, S2 og P, hvor der graves dybt under grundvandsspejl, ned i det primære magasin. Farvekodningen over profilet viser nitratsårbarheden, rød = stor, gul = nogen og grøn = lille. For alle de tre eksemplificerede gravninger gælder, at den resulterende sårbarhed overfor pesticider og nitrat formindskes ved at udlægge det oprindelige muldlag over arealet/28/. 3.3 Arealanvendelsens betydning for grundvandsbeskyttelsen Det areal, hvor der skal indvindes råstoffer fra, vil ofte være landbrugsarealer med intensiv dyrkning. Det medfører ofte en betydelig nitratbelastning af det øvre grundvand, som gennemsnit ofte i størrelsesordenen 100 mg/l. Der er endvidere risiko for belastning af det øvre grundvand med pesticider og/eller nedbrydningsprodukter herfra /28/. Stilles der i tilladelsen til råstofgravning krav om genetablering i form af natur eller ekstensiv dyrkning er det derfor i forhold til disse arealanvendelser, de ændrede forhold som følge af råstofgravning skal ses. I afsnit 3.2.2 er beskrevet hvordan sårbarheden ændres ved råstofgravningen. I områder hvor der allerede, inden råstofgravningen blev påbegyndt, var stor sårbarhed, vil den øgede sårbarhed, som råstofgravningen medfører, ikke have nogen væsentlig betydning, når der etableres et naturområde, hvor der ikke anvendes gødning eller pesticider. Tværtimod kan udvaskningen af nitrat og pesticider her være mindre end på landbrugsjord. Det samme gælder ved etableringen af en sø, der medfører, at hele dæklaget fjernes, således at der ikke er nogen geologisk beskyttelse af dæklaget. Her vil der heller ikke være væsentlige forureningskilder, udover tilførsel af eksempelvis overfladevand eller drænvand. Forhindres denne tilførsel kan forureningsrisikoen her være mindre end ved intensiv landbrugsdrift. For områder, hvor råstofgravningen kan resultere i et mere sårbart grundvandsmagasin, skal vilkårene i tilladelsen tage højde for den nye sårbarhed og de regler/25//26/, der gælder for denne, og sikre at der ved gravningen ikke bliver en øget risiko. Selvom graveområderne er små, og som sådan i sig selv ikke bidrager med stor forureningsrisiko, så skal de som udgangspunkt betragtes som vinduer ned til grundvandsmagasinet. 3.4 Brug af grundvandskortlægningens data i vurdering af råstofgravning Af gennemgangen i afsnit 3.1 ses det, at grundvandskortlægningen leverer de resulterende korttemaer, der bruges ved vurderingen af en kommende råstofgravning, f.eks. udpegning af NFI. Derudover kan der fra grundvandskortlægningen også hentes forskellige faglige temaer, der dels 19

kan bruges i forbindelse med en ansøgning og den efterfølgende sagsbehandling, men som også kan danne et godt grundlag for et moniteringsprogram før, under og efter gravning. Et moniteringsprogram, der kan bruges til at dokumentere råstofgravningens kvantitative og kvalitative påvirkning. De temaer fra den nationale grundvandskortlægning, der med fordel bruges, er: Fladekort og profiler fra hydrostratigrafisk model Dybde til redoxgrænse Tykkelse af reduceret ler over forskellige grundvandsmagasiner Grundvandsspejl og eventuelle pejletidsserier Grundvandsdannelse 4. RÅSTOFGRAVNING OG VÅD NATUR 4.1 Generelt om vidensniveauet i miljøvurderinger Våd natur omfatter i dette notat udover vandløb naturtyperne enge, vandhuller/søer, moser, kær, heder og til dels overdrev, hvor disse forekommer på skrænter med god vandtilgængelighed. Naturområderne er vejledende registreret som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3, og det kræver dispensation at ændre tilstanden. Kort over forekomsten af beskyttede 3 naturtyper er tilgængelige på Danmarks Arealinformation /32/. Gældende miljøtilstand samt målsætning for vandløb og søer indenfor kortlægningsområdet kan indhentes via Miljøstyrelsens vandplandata, som er tilgængelig via MiljøGIS /32/. Yderligere data omkring nuværende vandkvalitet, fysiske og biologiske forhold kan, i det omfang de er tilgængelige, findes på Miljøportalen /23/ og DTU Aquas udsætningsplaner m.v. Data for forekomst af bilag IV arter kan findes i håndbog for dyrearter på habitatdirektivets bilag IV /33/. På baggrund af de ovenfornævnte tilgængelige data er det muligt at danne sig et overblik over den våde naturs forekomst og til dels også dens miljøtilstand, samt mulig tilstedeværelse af beskyttede dyr og planter. Hvis der ikke forekommer offentlige overvågningsdata for den våde natur, kan det være nødvendigt med et tilsyn på lokaliteten, for på denne måde at få indsigt i, om der er tale om reelle 3 naturområder, samt at indsamle viden om områdets miljøtilstand og mulighed for eventuelle afværgetiltag på lokaliteten. 4.2 Generelt om råstofgravnings mulige påvirkninger af Naturstyrelsen har udgivet en vejledning for udarbejdelse af VVM redegørelser for råstofindvindinger /34/. Heri fremgår det, at målsætninger for overfladevand i indvindingsområdet bør beskrives, herunder faunaklassekrav, vandføring samt fiskebestand. Graveaktiviteterne må ikke påvirke vandløb med skærpet eller generel målsætning i mærkbar grad. Ligeledes er det vigtigt, at eventuelle effekter på overfladevand vurderes i forhold til effekter på den økologiske funktionalitet på lokaliteter, som rummer bilag IV-arter fra EF-habitatdirektivet og på eventuelle beskyttede naturtyper, i særdeleshed hvis disse er beliggende i tilstødende NATURA2000 områder. De væsentligste hydrologiske virkninger, der kan opstå i forbindelse med råstofindvinding, fremkommer først, når indvindingen sker under grundvandsspejlet. Ved udgravning under grundvandsspejlet fjernes grus-/sandvolumen, som erstattes af tilstrømmende grundvand. I ganske særlige tilfælde kan boringer med store indvindinger til brug i skylleanlæg tænkes at rumme problemer. Konflikterne vil i givet fald først og fremmest omhandle sænkninger af grundvandsspejlet, der f.eks. kan medføre vandmangel og ændring af grundvandets strømningsretning /34/. Hvis råstofindvindingen foregår under grundvandsspejlet i et givet område med beskyttede naturtyper, er der en risiko for, at den våde natur kan påvirkes af mulige ændringer i hydrologien. Ofte vil de hydrologiske ændringer dog være mindre end den naturlige variation som følge af vejr 20

og vind over året. Dermed forventes de hydrologiske forhold for den våde natur ikke at påvirkes væsentligt af råstofindvinding, så længe der ikke graves direkte oven i de beskyttede naturtyper. Hvis en råstofindvinding derimod bevirker, at beskyttede 3 naturområder graves væk, vil vigtige levesteder for dyr og planter forsvinde. Det tager mange år at genskabe naturtyperne, som med stor sandsynlighed bliver mindre artsrige end før. Det skal dog understreges, at der med gennemførelsen af råstofindvindinger kan være tale om en forbedring af områdets naturtyper ved at efterlade størstedelen af graveområdet til en naturlig succession. Dette skal ses med baggrund i, at de fremtidige naturtyper vil tilhøre de næringsfattige, tørre og våde typer, som i dag er under kraftigt pres i Danmarks natur /34/. Et eksempel på råstofgrave med høj naturværdi i dag er Tarup-Davinde grusgravene på Fyn. I områder hvor der er risiko for pyritoxidation, og dermed en risiko for forsuring af grundvandet samt en eventuel frigivelse af nikkel, arsen og jern eller forekomst af okkerudfældning, vil den våde natur potentielt være sårbar for okkerbelastning. Okkerudfældning i vandløb fører til forringende levevilkår for fisk og vandløbets øvrige dyreliv, og især følsomme arter som laksefisk vil forsvinde fra vandløbet. 4.3 Generelt om mulige afværgeforanstaltninger Hvis der ikke graves under grundvandsspejlet, vil påvirkningen fra råstofindvinding på være i et ubetydeligt omfang, og dermed vil afværgeforanstaltninger ikke være nødvendige, så længe den våde natur ikke direkte fjernes. Hvis der er tale om graveområder, hvor der graves under grundvandsspejlet, er der en risiko for at i området kan påvirkes af ændrede hydrologiske forhold. I sådanne tilfælde kan det være en mulighed at undersøge, hvor stor en bufferzone omkring den våde natur, der skal friholdes for gravearbejde, for at der ikke kommer udsving i hydrologien ud over den naturlige årlige variation. Hvis der ønskes råstofindvinding på trods af forekomst af beskyttet natur, skal der søges tilladelse til at ændre naturtilstanden. Som kompensation for negativ påvirkning eller tab af beskyttet natur kan nye arealer udlægges som erstatningsnatur, men det vil som nævnt ovenfor tage år, inden disse er reetableret. 5. REFERENCER /1/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen, Administration af råstofloven, En vejledning til regioner og kommuner, september 2012, ISBN nr. 978-87-7279-380-1. /2/ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer - LBK nr 1533 af 10/12/2015: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=175265 (gældende indtil 16. maj 2017) /3/ Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=183175 /4/ Europa Parlamentets og Rådets direktiv af 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet: http://eur-lex.europa.eu/legalcontent/da/txt/pdf/?uri=celex:32014l0052&qid=1410877371238&from=da /5/ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet: http://eurlex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=celex:32001l0042:da:pdf /6/ Riki Therivel, Strategic Environmental Assessment in Action, Earthscan, 2013, p. 161 /7/ A.L Brown and R. Thérivel, Effective methodologies, Principles to guide the development of strategic environmental assessment methodology, Impact Assessment and Project Appraisal, Volume 18, Issue 3, 2000, p187. 21