Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013

Erhvervspolitisk holdningskatalog 2012-2013 1

Indledning Dansk økonomi blev sammen med resten af verdensøkonomien hårdt ramt af den finansielle krise i 2007. På få måneder gik vi fra et historisk langt opsving til en krise, der siden har optaget den økonomiske og politiske debat. Danmark er ikke så hårdt ramt af krisen som særligt en række sydeuropæiske lande, men den manglende vækst udfordrer mulighederne for at bevare velfærdssamfundet og stiller krav til politikerne om at finde nye svar på, hvordan vi får væksten tilbage. Det er ikke nogen let øvelse at vende lavkonjunktur til højkonjunktur. Særligt ikke i en lille og åben økonomi som den danske, hvor de internationale konjunkturer og udviklingen på de væsentlige eksportmarkeder spiller en helt afgørende rolle. Afhængigheden af omverdenen må dog ikke blive en sovepude, og i en stadig stigende international konkurrence er det en bunden opgave hele tiden at gennemføre initiativer, som giver erhvervslivet de betingelser, som er forudsætningen for at få væksten tilbage. Både når det kommer til at stimulere og tiltrække investeringer, gøre det attraktivt at drive virksomhed i og ud fra Danmark og i forhold til at sikre innovation i erhvervslivet, er der en lang række små og store ting, som danske politikere kan gøre. Ikke alle beslutninger er lige populære i den brede befolkning, men historien har vist, at de modige politikere, som tør træffe de rigtige beslutninger, også bliver belønnet af vælgerne. Som en af landets store erhvervsorganisationer arbejder Dansk Erhverv målrettet for at skabe de nødvendige samfundsreformer, vækstinitiativer og fornuftige erhvervsvilkår, som også fremover vil sikre, at Danmark har et højt niveau af både vækst og velstand. På de følgende sider kan du få et indblik i vores bud på, hvad der skal til for at styrke erhvervslivets konkurrenceevne. God læselyst Jens Klarskov Adm. Direktør Dansk Erhverv Oktober 2012 2

Om det politiske holdningskatalog Dette katalog beskriver Dansk Erhvervs holdninger på de områder, som er væsentlige for dansk erhvervsliv og dermed for hele det danske samfund. Vækst, administrative lettelser, lavere beskatning, ligebehandling af erhvervssektorer og konkurrenceudsættelse er nogle af de mange overskrifter, der illustrerer Dansk Erhvervs holdninger, ønsker og forslag til samfundets udvikling. Holdningskataloget indledes med en kortfattet beskrivelse af servicesektorens stigende samfundsøkonomiske betydning og en fremstilling af Dansk Erhvervs målsætninger og grundlæggende politiske mærkesager. Herefter følger en opregning af Dansk Erhvervs holdninger på forskellige sagsområder. De overordnede emner i kataloget er anført i alfabetisk rækkefølge, og fremstillingen er således ikke prioriteret. Kataloget er et opslagsværk, som primært skal sikre, at Dansk Erhvervs politisk valgte, medarbejdere og brancheforeninger har en fælles referenceramme for Dansk Erhvervs politiske holdninger. Kataloget er offentligt og til rådighed for alle, som ønsker at kende Dansk Erhvervs holdninger. Det politiske holdningskatalog udgør et grundlag for Dansk Erhvervs holdninger og holdningstilkendegivelser. Dansk Erhverv forholder sig til konkrete politiske udspil og sager med udgangspunkt i det politiske holdningskatalog, og i den forbindelse vil Dansk Erhvervs holdninger blive uddybet og præciseret inden for de overordnede rammer, som kataloget udstikker. Servicesektorens stigende andel af samfundsøkonomien Dansk Erhvervs medlemskreds spænder vidt og dækker en stor del af servicesektoren. Servicesektoren udvikler sig og opnår en stadig større samfundsøkonomisk betydning. Virksomhederne i Dansk Erhvervs medlemskreds udgør dermed en betydelig og voksende del af dansk erhvervsliv. Figuren nedenfor beskriver de forskellige private erhvervssektorers andel af deres samlede værdiskabelse (bruttoværditilvæksten). Som det fremgår, står servicesektoren for mere end 2/3 af de private virksomheders samlede værdiskabelse i Danmark. Figur 1 Fordeling af de private erhvervssektorers bruttoværditilvækst i 2011 7% 69% 18% 6% Primære erhverv Industri og forsyning Bygge og anlæg Service Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger Mange danskere er ansat i serviceerhverv, og servicesektoren står også for ca. 2/3 af de private virksomheders beskæftigelse i Danmark. Andelen har gennem årene været stigende i takt med servicesektorens vækst. 3

Figur 2 Fordeling af den private beskæftigelse, 2012 4% Landbrug, skovbrug og fiskeri 66% 21% 9% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Service Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AKU33, og egne beregninger Serviceerhvervet gør sig også stadig stærkere gældende som eksportør. Af den samlede danske eksport af varer og tjenester, udgør tjenesteydelser knap 40 pct., og tjenesteydelserne stammer hovedsagelig fra servicesektoren. Sektorens andel af den samlede danske eksport har været kraftigt stigende fra 28 pct. af den samlede vare- og tjenesteeksport i 1990 til de næsten 40 pct. i dag. Dansk Erhvervs målsætninger og politiske mærkesager Dansk Erhverv repræsenterer serviceerhvervet, og det er Dansk Erhvervs vision at være anerkendt som erhvervslivets ledende politiske repræsentant og rådgiver. I tilslutning hertil er det Dansk Erhvervs mission at gøre det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed i Danmark. Dansk Erhvervs indsats som erhvervsorganisation skal skabe en udvikling og vækst, som kan måles direkte på vores medlemsvirksomheders bundlinje. Dansk Erhverv har store ambitioner på det danske samfunds vegne. Danmark skal have en stærk international placering, og Danmark skal være blandt verdens mest konkurrencedygtige nationer for derigennem at øge indkomstskabelsen i det danske samfund. Dansk Erhverv ønsker, at opmærksomheden primært rettes mod den opgave, der ligger i at skabe mere værdi i det danske samfund, frem for at fokusere på spørgsmålet om fordeling af de eksisterende værdier. Dansk Erhverv ønsker, at der fra politisk hold anlægges et langsigtet perspektiv, og at enhver regulering af erhvervslivets forhold skal hvile på et solidt grundlag og ske ud fra klare visioner om udvikling og vækst. Vækst og samfundsreformer Vækst i dansk økonomi er en forudsætning for fremtidens velfærd, og dansk erhvervsliv er nøglen. Reformer på arbejdsmarkedet og i den offentlige sektor vil være afgørende for at skabe bedre økonomisk balance og styrke den økonomiske udvikling i det danske samfund. Der skal rettes langt mere opmærksomhed mod, hvad der skal til for at øge værdiskabelsen, og danskerne skal have større tilskyndelse til at bidrage til en stærkere samfundsøkonomi. En verden af muligheder Globalisering og international frihandel bidrager til en positiv international udvikling, hvor der drages fuld nytte af mulighederne af international konkurrence og arbejdsdeling. Frihandel og globalisering bidrager til væksten og den globale samhørighed. Dansk Erhverv ønsker frihandel, uden væksthæmmende toldbarrierer, og vil arbejde for at fremme den internationale handel og mulighederne for at drive virksomhed på globalt plan. Danmark skal være en aktiv del af det internationale samarbejde, og Danmark skal være åbent over for de muligheder som verden rummer med hensyn til nye markeder, fri varehandel, uddannelse og tiltrækning af turister og kvalificeret arbejdskraft. 4

Selvstændighed og aftalefrihed Det er grundlæggende for samfundet, at selvstændighedskulturen får plads til at udfolde sig, og at virksomhederne frit kan indgå aftaler. Selvstændighedskulturen skal fremmes ved at gøre det attraktivt at etablere og drive erhvervsvirksomhed. Erhvervslivet skal kunne tiltrække flere iværksættere, som skal opleve, at det betaler sig at tage chancer og at yde en ekstra indsats. Færre administrative byrder De administrative byrder, som virksomhederne oplever i forbindelse med det offentliges regulering, skal mindskes. Der skal være en fornuftig begrundelse for enhver administrativ byrde, som det offentlige pålægger virksomhederne, og der skal til stadighed arbejdes for, at virksomhederne bebyrdes mindst muligt blandt andet ved at indføre ny teknologi, digitalisering og fremme effektive metoder. Erhvervslivets sektorer skal behandles ens For at sikre en harmonisk udvikling mellem erhvervslivets forskellige sektorer, skal der være sektorneutralitet mellem erhvervslivets forskellige sektorer i forbindelse med for eksempel skattelovgivning og erhvervsfremmeaktiviteter. Der bør ikke være undtagelser og særordninger, der tager sigte på at beskytte eller belaste bestemte brancher. Alle typer virksomheder skal behandles ens og have samme adgang til offentlige tilbud. Sikring af en kvalificeret arbejdsstyrke Produktion og værdiskabelse i det danske samfund er afhængig af en stor tilgang af motiveret, kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft. Det skal være attraktivt at arbejde og yde en ekstra indsats i Danmark. Beskatningen af arbejdskraft skal mindskes for at øge tilskyndelsen til at arbejde, og gennem uddannelsespolitikken skal det sikres, at der er en velkvalificeret arbejdsstyrke, som opfylder samfundets behov. En effektiv offentlig sektor Den offentlige sektor står for en stor del af aktiviteten i det danske samfund. Dansk Erhverv har det grundsynspunkt, at effektiviteten i den offentlige sektor er vigtig, og at den offentlige sektor bør udgøre en mindre andel af den samlede økonomi end i dag. Det kræver klarhed over den offentlige omkostningsstruktur, og at langt flere af det offentliges nuværende opgaver skal udsættes for konkurrence gennem udbud. Danmark skal være førende inden for offentligt-privat samarbejde, fordi mere privat aktivitet på det offentliges område vil føre til besparelser, større innovation, kvalitetsforbedringer og mere fleksible løsninger. 5

Arbejdsmarkedspolitik... 12 Andre aktører... 12 Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud... 12 Dagpenge for ledige... 12 Flaskehalse... 12 Førtidspension... 12 Fleksjob... 12 G-dage... 12 Jobcentre... 13 Kontanthjælp... 13 Rummelighed på arbejdsmarkedet... 13 Rådighed og sanktioner... 13 Ungeindsats... 13 Udenlandsk arbejdskraft... 13 Beløbsordningen... 13 Branding af Danmark som arbejdsland... 13 Green Card til nyuddannede udlændinge... 13 Arbejdskraftstipendier til udenlandske studerende... 14 Jobkort... 14 Arbejdsmiljø... 14 Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet... 14 Arbejdspladsbrugsanvisning... 14 Arbejdstilsynets tilsynsmetode... 14 Bindende forhåndsbesked... 14 Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser... 14 Kommunernes udbyderansvar og arbejdsmiljø... 15 Offentligt tilgængeligt grundlag for Arbejdstilsynets afgørelser... 15 Psykisk arbejdsmiljø... 15 Undersøgelsespåbud... 15 Tunge løft og rygproblemer... 15 Ansættelsesret... 15 Ferieloven... 15 Fleksjob... 16 Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelser... 16 Helbredsoplysningsloven... 16 Implementering af vikardirektivet... 16 Sygedagpengeloven... 16 Forordning om strejkeret... 16 Håndhævelsesdirektivet - udstationering... 16 Arbejdstidsdirektivet... 17 Erfaringsundersøgelse vedrørende deltidsdirektivet og direktiv om tidsbegrænset ansættelse... 17 E-handel... 17 Forbrugerombudsmanden Retningslinjer om betalingsmodtageres håndtering af betalinger ved fjernsalg... 17 Implementering af forbrugerrettighedsdirektivet (e-handelsrelevant)... 17 Alternativ tvistbilæggelse - ADR/ODR...18 Digital infrastruktur (se Det digitale samfund)...18 E-grænsehandel...18 E-mærket...18 Europæisk e-mærke...18 Europæisk købelov (Sales Law)... 19 Fragt... 19 EU behov for mere ensartet og effektiv håndhævelse af over grænserne... 19 Konkurrencevilkår... 19 Momsafregning for momspligtige udenlandske e-handelsvirksomheder... 19 EU s servicedirektiv - kvikskranker... 20 Persondatabeskyttelse... 20 Piratkopier... 20 Prissammenligninger... 20 Salgspligt servicedirektivets art. 20.2... 20 6

Spam... 21 Energi- og ressourcepolitik... 21 Energi- og ressourceeffektivitet... 21 Energirenovering ESCO... 21 Energiafgifter... 22 Energiselskabernes energispareindsats... 22 Et indre marked for energi... 22 Vedvarende energi... 22 Erhvervsvilkår... 22 Administrative byrder... 23 Apotekermodernisering... 23 Næringsloven/omførsel af varer... 23 Næringsbasen... 23 Branding af Danmark... 24 Betalingskort... 24 Sikkerhed i detailhandlen... 24 Designpolitik med fokus på forretningsudvikling og service... 25 IKT i erhvervslivet... 25 Emballage... 25 Erhvervshemmeligheder... 25 Erhvervslejeloven... 25 Eksport- og investeringsfremme... 25 Fairplay i erhvervslivet... 26 Foranstaltninger under økonomisk krise... 26 Grænsehandel (se Skattepolitik)... 26 Generationsskifte... 26 Gruppesøgsmål (se Forbrugerpolitik)... 26 Konkurrence... 26 Priser på dagligvarer, herunder fødevarer... 27 Kulturpolitik... 27 Lukkelov lov om detailsalg... 27 Offentliggørelse af kontrolresultater... 27 Planlov... 28 Produktivitet... 28 Revisionspligt... 28 SMV-politik... 28 Sociale medier... 28 Standardisering af varer og serviceydelser... 29 Statsstøtte... 29 Viden om væksterhvervene statistik for servicesektoren... 29 Erhvervslivets ansvarlighed (CSR)... 29 Immaterielle rettigheder... 30 Det offentliges brug af konsulenter... 30 EU og globalisering... 30 De danske EU-forbehold... 30 Stabilitets og vækstpagten... 31 EU s Indre Marked som værn mod protektionisme... 31 EU's Indre Marked som vækstmotor... 31 EU skal fokusere på servicebranchen... 31 En femte frihed for viden... 31 EU s digitale dagsorden... 31 Protektionisme og antidumping... 31 Udvidelse af EU... 32 Øresundsregionen... 32 Forbrugerpolitik... 32 Effektiv håndhævelse af forbrugerreglerne... 32 God klagebehandling... 32 EU behov for ensartet og effektiv håndhævelse over grænserne. Se e-handel.... 32 Markedsføring rettet mod børn og unge... 32 Forbrugerombudsmanden... 32 7

EU- gruppesøgsmål... 32 EU Alternativ tvistbilæggelse, ADR og ODR (se E-handel)... 33 EU - Fælles europæisk købelov (sales law) (se E-handel)... 33 EU Vejledning om UCP direktivet og genindførelse af forbuddet mod rabatkuponer i detailhandlen... 33 Forbrugerklagenævnet behov for at styrke virksomhedernes retssikkerhed... 33 Private ankenævn... 33 Udbredelse af kendskabet til købeloven... 33 Digitalisering og ny teknologi på tv-området... 34 Tillægsforsikringer... 34 EU s forbrugerrettighedsdirektiv (se E-handel)... 34 Prismarkedsføring... 34 Grøn markedsføring... 34 Mærkningsordninger... 34 Sociale medier (se under Det digitale samfund)... 34 Adresseløse forsendelser Nej tak-ordningerne vedr. reklamer og ugeaviser mv.... 34 Adresserede reklamer og Robinson-listen... 35 Gennemsigtighed på de nye liberaliserede markeder... 35 Forbrugertests god skik... 35 Ansvarlig markedsføring og salg af alkohol... 35 Information om forstyrrelser ved mobilt bredbånd - 800 MHz... 35 Forbrugerforskning skal prioriteres højere... 36 Persondatabeskyttelse (se e-handel)... 36 Fortrydelsesret... 36 ÅOP-loft og over-forgældning... 36 Markedsføring... 36 Forbrugerombudsmandens vejledninger og retningslinjer for markedsføring... 36 Selvregulering / samregulering af markedsføring... 37 Reklameafgift (se skattepolitik)... 37 Ensartede regler for markedsføring i EU... 37 Fødevarepolitik... 37 Fælles EU-regler for fødevaremærkning... 37 Fødevarekontrollen skal være målrettet... 37 Fødevarekontrollens afgørelser... 38 Nyt og mere intelligent kontroldesign af importkontrol af kød... 38 Frivillig indsats for de sundere valg... 38 Frivilligt stop for usunde fødevarer i børnereklamer... 38 Ernæringsmærket Nøglehullet... 38 Fødevarekvalitet og maddannelse... 38 Økologi... 39 Madspild... 39 Forskning og innovation på fødevareområdet, sundhed og livstil... 39 Forskningspolitik... 39 Danmark som global vidennation... 39 It-forskning... 39 Godkendt teknologisk service... 40 Samspil mellem viden og erhverv... 40 Innovation... 40 Det digitale samfund... 40 Markedsfejl hvad angår intern digitalisering i små og mellemstore virksomheder... 41 Muligheder og udfordringer for dansk e-handel i det digitale indre marked (se E-handel)... 41 Digitalisering af services og nye forretningsmodeller... 41 Intelligent offentligt efterspørgsel til at styrke eksporten (se OPS)... 41 Bredbånd i højhastighed... 41 Digital forvaltning... 41 Styrkelse af borgernes incitament til at benytte digitale løsninger... 41 Obligatorisk digitalisering af erhvervslivet... 42 It-sikkerhed... 42 Logning... 42 Multimedieskat (se Skattepolitik)... 42 Sundheds-it... 42 8

Iværksætterpolitik... 42 Entreprenant arbejdskraft... 43 Iværksætterrådgivning... 43 Finansiering... 43 Den offentlige sektor og iværksætteri... 43 OPS skal fremme iværksætteri... 43 Miljøpolitik... 44 Affaldssektoren... 44 Affaldsgebyr til genbrugspladser... 44 Elektronikskrot og batterier... 44 Kemikaliepolitik, herunder REACH og uhensigtsmæssig national lovgivning... 45 Miljømærkning... 45 Pant- og retursystemet... 46 Grønne offentlige indkøb... 46 Støjgener fra detailhandlen... 46 Den offentlige sektor... 46 Afbureaukratiseringsreform... 46 Strukturreform... 47 Digitalisering af den offentlige sektor... 47 Effektivisering af den offentlige sektor... 47 Kommunale udligningsordninger... 47 Klarhed over offentlige priser... 47 Ledelsesreform i den offentlige sektor... 48 Offentlig-privat samarbejde er vejen til øget kvalitet i den offentlige sektor... 48 Samarbejde mellem selvejende, frivillige not-for-profitorganisationer og kommunerne... 48 Øget konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor... 48 Dialog som redskab til at sikre mere innovation og mere effektive løsninger... 48 Lige konkurrencevilkår for offentlige og private/selvejende leverandører... 48 Styrket innovation i den offentlig sektors indkøbspolitik... 49 Centraliserede indkøb og rammeaftaler... 49 Udbudsråd... 49 Frit valg... 49 Tilkøbsydelser... 50 Offentlig-private partnerskaber og nye samarbejdsformer skal fremmes... 50 Afknopning fra det offentlige skal styrkes... 50 Regionalpolitik... 50 Regionale Vækstfora... 50 Væksthuse... 50 Den kommunale erhvervsservice... 51 Kommunal erhvervspolitik... 51 Femern Bælt... 51 Skattepolitik... 51 Afskrivningsregler... 51 Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser... 51 Beskatning af fast ejendom... 51 Beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske lønindkomst (LL 33A)... 52 Boligjobordningen... 52 Brugerbetaling... 52 Dobbeltbeskatningsoverenskomster... 52 Dækningsafgift... 52 Emballageafgifter... 52 Energiafgifter... 52 Fedtafgift... 52 Forskerskat/ekspertskat... 53 Grænsehandel... 53 Grundforbedringsfradrag... 53 Grøn check... 53 Håndhævelse af udenlandske internetvirksomheders momspligt (se E-handel)... 53 Initiativer til at tiltrække udenlandske investeringer... 53 Investeringsvindue... 53 9

Kredittider, moms & A-skat mv.... 53 Kørselsafgifter for lastbiler... 54 Loft over fradrag i henhold til rejseregler... 54 Moms... 54 Momsafløftning... 54 Moms- og skattepligt i forbindelse med konkurser... 54 Offentliggørelse af virksomheders selskabsskattebetalinger... 54 Omkostningsgodtgørelse for omkostninger ved skattesager... 55 Ophævelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger... 55 Pensionsbeskatning... 55 Personbeskatning... 55 Punktafgifter (herunder øl, vin, sodavand, tobak mv.)... 55 Reklameafgift... 56 Selskabsskat... 56 Servicefradrag (Boligjobordningen)... 56 Skattereform... 56 Skat på finansielle transaktioner...57 Skat på fri telefon (smartphoneskat)...57 Sort økonomi...57 Sukkerafgift (ny afgift på en række fødevarer)...57 Topskattegrænse...57 Topskattesats...57 Underskudsfremføringsregler...57 Socialpolitik og Velfærd... 58 Behov for en ny konkurrence og aftalemodel... 58 Behov for at styrke retssikkerheden for virksomheder på velfærdsområdet... 58 Kommunal dobbeltrolle behov for ligestilling af offentlige og ikke-offentlige tilbud... 58 Det skal være lettere at drive virksomheder på det sociale område... 59 Forsinkelser og manglende godkendelser fra kommunerne... 59 Kontrol med private botilbud og opholdssteders kontering... 59 Manglende rettidig betaling fra kommunerne... 59 Meget kort opsigelsesvarsel... 59 Alle tilbud skal figurere på Tilbudsportalen... 59 Sundhedspolitik... 60 Arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende ydelser (Se under Skattepolitik)... 60 Bedre sammenhæng i behandlingsforløb for patienter med kronisk sygdom... 60 Bedre vejledning og oplysning til patienter om frit sygehusvalg i sundhedsvæsenet... 60 Billedlegitimation for unges køb af alkohol (se Forbrugerpolitik)... 60 Det udvidede frie sygehusvalg... 60 Finansiering af udgifter til kvalitetsudvikling og akkreditering i sundhedsvæsenet... 61 Forebyggelse... 61 Information og markedsføring af sundhedsydelser... 61 Offentlige sygehuses opkrævning af betaling for laboratorieundersøgelser m.m.... 61 Sundhedsydelser i EU... 61 Sundheds-it (se Det digitale samfund)... 61 Udmøntning af SATS-puljemidler på sundhedsområdet... 61 Udredningsgaranti... 62 Transportpolitik... 62 Affaldsbekendtgørelse (se Miljøpolitik)... 62 Arbejdstid for selvstændige vognmænd... 62 Bestillingskontorer på taxiområdet... 62 Bæredygtige energiformer i transporten... 62 Danmark som Nordeuropas logistikcentrum... 63 Danske havne... 63 Dyretransportørernes straffeansvar for dyrenes transportegnethed... 63 ERTMS... 63 EP tilladelser... 63 Femern Bælt... 63 Forbudszoner i kommunerne... 64 Færdselsloven bør være transportministerens ansvar... 64 10

Havnetunnel under Københavns Havn... 64 Helsingør-Helsingborg-forbindelse... 64 Højere tilladt totalvægt for lastbiler... 64 Højhastighedstog... 64 ITS Intelligente Transport Systemer... 64 Kattegatforbindelse... 65 Kollektiv trafik... 65 Kombiterminaler og intermodal transport... 65 Kørselsafgifter for lastbiler (se Skattepolitik)... 65 Liberalisering af postmarkedet... 65 Logistik... 66 Midtjysk motorvej (Hærvejsmotorvej)... 66 Miljøzoner... 66 Modulvogntog... 66 Objektivt arbejdsgiveransvar i færdselsloven bør lempes... 66 OPP på infrastrukturområdet... 66 Parkeringsafgifter... 66 Rastepladser... 67 Returgods på særtransporter... 67 Ring 5 omkring København... 67 Roadpricing... 67 Loft over fradrag i henhold til rejseregler (se Skattepolitik)... 67 Strategisk forskning i effektiv transport og infrastruktur... 67 Taxiselskaber i selskabsform... 67 Terrorsikring... 68 Trængsel... 68 Uddannelse i transportsektoren... 68 100 km/t på motorveje for busser... 68 Turisme... 68 Attraktive oplevelser... 68 Større synlighed... 69 Bedre Tilgængelighed... 69 Styrket konkurrenceevne... 69 Uddannelsespolitik... 69 Værdier og kultur... 69 Målrettet vejledning... 70 Læseløftet skal suppleres med et kundskabs- og uddannelsesløfte... 70 Bedre resultater i folkeskolen er forudsætningen for en fremtidig velkvalificeret arbejdsstyrke... 70 Det skal være mere attraktivt at være lærer... 70 Der skal være bedre ledelse i folkeskolen... 70 Teknologi kan forny folkeskolen... 70 Gymnasieuddannelser... 71 Bedre kvalitet i erhvervsuddannelserne... 71 Optag på erhvervsuddannelserne... 71 Incitamenter, der forhindrer frafald på erhvervsuddannelserne... 71 Merkantile Grundforløb... 71 Talentudvikling og lettere overgang til videregående uddannelse... 71 Understøtte udvikling af nye erhvervsuddannelser... 72 Erhvervsskoleelevernes ansættelsesforhold... 72 Praktikpladser på erhvervsuddannelserne... 72 Arbejdsmarkedets Elevrefusion... 72 Statens Uddannelsesstøtte... 72 Indførelse af et relevansbaseret taxametersystem på universitetsuddannelserne... 72 Internationalisering af de videregående uddannelser... 72 Sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet... 72 Flere jobparate bachelorer til erhvervslivet... 73 Erhvervsakademier i særklasse... 73 Voksen- og efteruddannelse... 73 11

Arbejdsmarkedspolitik Et velfungerende arbejdsmarked, hvor der er gode relationer mellem arbejdsgiver og arbejdstager, er afgørende for det moderne, dynamiske samfund. Arbejdsmarkedspolitikken skal sikre, at virksomhederne kan få tilstrækkelig velkvalificeret arbejdskraft, både på kort og på langt sigt. For virksomhederne er det afgørende, at arbejdsmarkedssystemet kan servicere virksomhederne hurtigt og ubureaukratisk, og at den lokale og regionale arbejdsmarkedspolitik har fokus på, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har behov for. Lovgivningen skal indrettes således, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at modtage overførselsindkomster, og lovmæssige barrierer for udbud af arbejdskraft skal fjernes. Når virksomhederne opererer på et globalt marked, er adgangen til et globalt arbejdsmarked vigtigt. Derfor skal kvalificerede, udenlandske arbejdstagere have fri adgang til det danske arbejdsmarked. Andre aktører Konkurrence om at udføre beskæftigelsesindsats vil medføre en bedre service til virksomhederne. Derfor skal private aktører indgå i den samlede offentlige beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedspolitiske redskaber herunder løntilskud Arbejdsmarkedspolitiske redskaber som trappemodellen, der kombinerer virksomhedspraktik, mentorordninger og ansættelse med løntilskud i en periode, er værktøjer, som skal føre til ansættelse på ordinære vilkår. For at få flere personer på overførselsindkomst ind på arbejdsmarkedet støtter Dansk Erhverv anvendelsen af løntilskud mv. som et skridt til ansættelse på ordinære vilkår. Dagpenge for ledige Dagpenge til personer, som bliver ramt af ledighed, understøtter et fleksibelt arbejdsmarked. Dagpengesystemet bør være en sikring af den lediges indkomst i en periode, men skal samtidig give incitament til at få arbejde hurtigst muligt. Flaskehalse Det er nødvendigt, at den regionale arbejdsmarkedspolitik prioriterer indsatsen mod flaskehalse højt. Mangel på en bestemt type arbejdskraft skal indebære, at fagområdet bliver optaget på positivlisten i Jobkortordningen. Derudover skal flaskehalsindsatsen sikre opkvalificering af personer til at varetage jobfunktioner på flaskehalsområder, gennem tilskud til at ansætte voksenlærlinge. Førtidspension Førtidspension er som udgangspunkt en permanent ydelse, der løber indtil folkepensionsalderen. Mange af de personer, som tilkendes en permanent førtidspension, er unge, som blandt andet har psykiske diagnoser, der ofte ikke har permanent karakter. Arbejdsevnen er dermed ikke varigt nedsat. Kommunerne er således i mange tilfælde for hurtige til at førtidspensionere psykisk syge. Personer med lidelser, hvor det er åbenbart, at en forbedring af arbejdsevnen er urealistisk, skal kunne tildeles en permanent førtidspension. Derudover bør der gennemføres en landsdækkende revurdering af gamle førtidspensionssager for at sikre, at personer, som har genvundet hele eller en del af arbejdsevnen, kan tilknyttes arbejdsmarkedet eller tildeles et fleksjob i stedet. Fleksjob Fleksjobordningen er en mulighed for fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet for personer med nedsat arbejdsevne. Fleksjobordningen skal ændres således, at det for de fleksjobbere, som får en bedring i arbejdsevnen, altid skal kunne betale sig at arbejde på ordinære vilkår. Derudover skal virksomheden alene betale løn for det antal timer, fleksjobberen arbejder, mens kommunen supplerer med et tilskud alt afhængig af pågældendes lønindtægt. Fleksjobordningen skal ikke være en mulighed for tidlig aftrapning/tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, og den skal ikke træde i stedet for efterlønsordningen. G-dage G-dagsordningen er en skat på brugen af arbejdskraft. Ordningen modvirker mobiliteten på arbejdsmarkedet, og G-dagsordningen skal derfor afskaffes. 12

Jobcentre De kommunale jobcentre skal have fokus på at servicere virksomhederne. Det er vigtigt, at jobcentrene har kendskab til virksomhederne i området, således at ledige visiteres til virksomhederne på baggrund af de personlige og faglige kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Kontanthjælp Alle kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet og omfattes af samme sanktionsregler som forsikrede ledige. Kontanthjælpsydelsen skal bruttoficeres og være på et niveau, som fremmer incitamentet til at få et arbejde. Rummelighed på arbejdsmarkedet Initiativer, som fremmer integration på arbejdsmarkedet af indvandrere/efterkommere og flygtninge, langtidsledige, personer med nedsat arbejdsevne, handicappede samt personer, der risikerer varig udstødelse af arbejdsmarkedet, er positive. I forvejen er Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder længst fremme med at ansætte indvandrere/flygtninge. Derfor medvirker Dansk Erhverv gerne i arbejdet med yderligere integration og med at få andre udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet. Rådighed og sanktioner Både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige skal stå til rådighed for alt arbejde, som den ledige kan udføre. Det gælder også i brancher, hvor den ledige ikke tidligere har været beskæftiget. Ledige, som begrunder manglende rådighed med for eksempel børnepasningsproblemer, skal have dokumentation herfor fra kommunen. Kommunerne skal i højere grad anvende de sanktionsmuligheder, som findes, for at sikre virksomhederne arbejdskraft. Ungeindsats Dansk Erhverv mener, at ungeindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere bør udvides til også at gælde de 25-29-årige, således at de omfattes af samme regelsæt, som gælder for de 16-24-årige. Det særlige regelsæt for de 16-24-årige har betydet, at flere unge tager en uddannelse, og at ledigheden i gruppen er faldet. Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft udgør en væsentlig ressource for dansk økonomi. Udenlandsk arbejdskraft er medvirkende til at fastholde opgaver i Danmark og dermed fastholde beskæftigelsen også for danske medarbejdere. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover vil mangle kvalificeret arbejdskraft i mange brancher. Det er derfor nødvendigt at åbne yderligere for adgangen til udenlandsk arbejdskraft, herunder højtkvalificerede udenlandske eksperter, som har særlig stor betydning for produktiviteten. Virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft skal lettes yderligere, og bureaukratiske barrierer for opholdstilladelse skal fjernes. Beløbsordningen Udlændinge, som er tilbudt arbejde med høj løn, har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked. Beløbsgrænsen på 375.000 kr. inklusive pensionsbidrag skal sættes så langt ned som muligt under hensyn til, at der fortsat skal opretholdes et pres på den lavtlønnede danske arbejdskraft på at tage et arbejde. Branding af Danmark som arbejdsland For at Danmark skal kunne konkurrere om at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft er det vigtigt også at kunne tilbyde et velfungerende og trygt samfund med et åbent og rigt kulturliv, en velfungerende infrastruktur og et moderne og levende oplevelsesudbud. Green Card til nyuddannede udlændinge Den gældende Green Card-ordning giver ret til at opholde sig og søge job i 3 år. Alderskriteriet i pointmodellen skal erstattes af, at forudaftalt arbejde er et adgangskriterium. Green Card-modellen bør på længere sigt erstatte jobkortordningen mv. Derudover skal studerende fra tredjelande, som afslutter en uddannelse fra en højere læreanstalt i Danmark med kandidatgrad eller ph.d-grad automatisk tildeles et Green Card med ret til i 3 år at opholde sig i Danmark og søge job. 13

Arbejdskraftstipendier til udenlandske studerende Regeringen bør investere 10 mio. kr. i 100 arbejdskraftstipendier for at tiltrække og fastholde udenlandske studerende på en vækstuddannelse, hvis dimittender er efterspurgte på det danske arbejdsmarked. Stipendiet skal betales tilbage, hvis de udenlandske dimittender forlader det danske arbejdsmarked inden for 2 år efter afsluttet uddannelse. Jobkort Det er vigtigt med initiativer, der kan modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet. Derfor skal jobkortordningen løbende udvides til at omfatte flere faggrupper, herunder også faglærte, og ordningen skal justeres afhængig af aktuelle flaskehalse og virksomhedernes behov for udenlandske kompetencer. Arbejdsmiljø Et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø kan være med til positivt at bidrage til vækst, produktivitet og kvalitet. Arbejdsmiljøindsatsen skal nyorienteres, så der fremover ikke alene tænkes på traditionel risikobekæmpelse, men at fokus også bliver lagt på mere udviklingsorienterede temaer, for eksempel arbejdsmiljøets positive faktorer og på dialog og aftaler med virksomhederne frem for påbud. Virksomhederne bør betragtes som en vigtig medspiller, ikke kun som en arena for påbud. Det er derfor vigtigt at se på en forenkling af arbejdsmiljølovgivningen. Administrative byrder på arbejdsmiljøområdet Der er behov for en yderligere gennemgang og revision af de meget omfattende regelsæt inden for arbejdsmiljøområdet. For eksempel bør kravet om at indberette arbejdsskader ved én dags fravær sættes op til indberetningspligt ved mindst tre dages sygefravær. Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdspladsbrugsanvisninger for faremærkede stoffer og materialer bør afskaffes, da der er tale om et udelukkende dansk krav. Virksomhederne oplever det som unødigt tungt at skulle afgive stort set de samme oplysninger, som allerede findes i sikkerhedsdatabladet fra leverandøren. Det må være tilstrækkeligt, at oplysningerne findes i sikkerhedsdatabladet og de særlige kemiske APV er. Helt ude af proportion bliver det, når forhandlere af produkterne som konsekvens heraf, også skal udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger, fordi de eksempelvis håndterer myrelokkedåser og vasketabletter. En pligt til at udarbejde generelle retningslinjer for håndtering af spild af farlige stoffer og eventuelle personskader på arbejdspladsen, kan være et godt supplement til leverandørbrugsanvisningen. Arbejdstilsynets tilsynsmetode I arbejdsmiljøstrategien for 2020 lægges der vægt på arbejdstilsynets dialog med virksomhederne. Det er positivt. Det er imidlertid nødvendigt, at dette fokus suppleres med uddannelse, således at den tilsynsførende sættes i stand til at føre en konstruktiv dialog med virksomheden uanset tilstedeværelsen af fornødent branchekendskab, således at det korrekte billede af virksomheden tilvejebringes. Det korrekte billede af virksomheden skal være til stede for at kunne give korrekte afgørelser. Bindende forhåndsbesked Virksomhedernes mulighed for at opnå en bindende forhåndsbesked fra Arbejdstilsynet vedrørende opfyldelse af arbejdsmiljølovens krav ved udførelsen af arbejdet skal udvides, og omkostningerne forbundet hermed skal ned. Fejlinvesteringer som følge af efterfølgende uenighed mellem Arbejdstilsynet og virksomhed om sikkerhedsniveau kan være særdeles bekostelige og er ikke til gavn for samfundet, medarbejderen eller virksomheden. Elektronisk base med Arbejdstilsynets afgørelser De fleste påbudssager afgøres endeligt af Arbejdstilsynet og danner i stort omfang grundlaget for Arbejdstilsynets praksis. Da afgørelserne ikke er offentligt tilgængelige, og manglende kendskab til konkrete afgørelser umuliggør aktindsigt, er denne praksis stort set ukendt for andre end Arbejdstilsynet. En offentliggørelse vil være med til at kvalitetssikre afgørelserne, forbedre retssikkerheden og lette forebyggelsestiltag. 14

Kommunernes udbyderansvar og arbejdsmiljø Der skal fokus på kommunernes udbyderansvar. Dette hænger sammen med, at det i mange tilfælde er nødvendigt, at borgerne i kommunen skal indrette deres private bolig på anden vis (for eksempel ændre eller rydde adgangsvejen). Virksomhederne har derfor brug for den hjælp, de kan få fra kommunerne for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø for virksomhedens ansatte, da det er kommunen, der som myndighed kan gå ind og stille krav til borgeren. Med den rette information fra Arbejdstilsynet og Kommunernes Landsforening og yderligere krav til udbyders beskrivelse af forudsatte arbejdsmiljøforhold i udbudsmaterialet og ansvar for at realisere de beskrevne forudsætninger vil arbejdsmiljøet for de ansatte kunne højnes betydeligt. Dette gælder både, når dagrenovation og opgaver inden for det sociale område udbydes. Offentligt tilgængeligt grundlag for Arbejdstilsynets afgørelser Når Arbejdstilsynet afgiver et påbud og vejleder virksomhederne i, hvordan et påbud kan efterkommes, sker det alt for ofte, at Arbejdstilsynets lægger en standard fra EU eller Dansk Standard til grund for påbud og vejledning af virksomhederne og henviser til denne. En standard er ikke nødvendigvis udtryk for gældende dansk ret og endvidere ikke umiddelbar tilgængelig for virksomhederne, som må indkøbe den for at kunne forstå og fortolke Arbejdstilsynets afgørelse. Dansk Erhverv finder, at det ikke er i overensstemmelse med almindelige danske retsprincipper, at Arbejdstilsynets afgørelser og vejledninger af virksomhederne ikke hviler på et umiddelbart tilgængeligt grundlag. Psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø er særdeles vigtigt. For virksomhederne er det helt afgørende for indtjening og udvikling, at medarbejderne trives i deres job og med hinanden. Enhver virksomhedsleder ved, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø er ødelæggende for samarbejdet, for rekrutteringsmulighederne og i sidste ende for virksomhedens overlevelse. Derfor er motivationen til at gøre noget godt for det psykiske arbejdsmiljø også stor. Det psykiske arbejdsmiljø håndteres bedst på den enkelte virksomhed i et samarbejde mellem ledelsen og de ansatte. Undersøgelsespåbud Som offentlig myndighed er det Arbejdstilsynets opgave at sikre sig, at sager er tilstrækkeligt oplyst, før de træffer afgørelse. Denne hovedregel fraviges ved undersøgelsespåbud, hvor Arbejdstilsynet ofte på et meget begrænset videngrundlag kan pålægge virksomheden at undersøge sig selv. Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Nødvendigheden af at tvinge virksomheder til at bruge en arbejdsmiljørådgiver i forbindelse med undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden, hvor Arbejdstilsynet alene har en mistanke om problemer, er udokumenteret, og pålægger virksomhederne en unødig økonomisk byrde. Undersøgelsespåbud bør derfor afskaffes i det mindste bør værdien heraf undersøges. Tunge løft og rygproblemer Muskel- og skeletbesvær (MSB) er et af de prioriterede områder i arbejdsmiljøindsatsen. Derfor har der været trepartsdrøftelser om videreudvikling af virkemidler på baggrund af to udredningsarbejder. Dansk Erhverv lægger vægt på, at udviklingen af en ny og bedre model i overensstemmelse med trepartsdrøftelsernes anbefalinger udvikles så hurtigt som muligt, og at vurderingerne af, hvad der kan løftes, nuanceres. Ansættelsesret Den ansættelsesretlige lovgivning har betydning for alle virksomheder. Lovgivningen skal derfor være så enkel og gennemskuelig som mulig, og administrative byrder skal mindskes. Dansk Erhverv arbejder for, at lovændringer på det ansættelsesretlige område sker med respekt for den danske model, således at lovgivning vedrørende spørgsmål, der bedst varetages af arbejdsmarkedets parter, begrænses mest muligt. Det er ligeledes vigtigt, at lovgivningen understøtter fleksible ansættelsesformer. Vi arbejder derfor imod LO s kampagne mod dét, LO opfatter som atypisk ansættelse, dvs. alt der ikke er fast fuldtidsansættelse. Ferieloven To EU-domme kan få betydning for blandt andet de danske regler om erstatningsferie ved sygdom. Det er afgørende, at arbejdsgiverne i forbindelse med en eventuel lovændring ikke kommer til at bære regningen alene, hvis det vurderes, at arbejdstidsdirektivet ikke er implementeret korrekt. 15

Fleksjob Dansk Erhverv mener, at lovgivningen skal ændres, således at virksomheder uden overenskomst ikke skal følge overenskomsten på området i forhold til fleksjobbere. Efter de gældende regler skal virksomhederne give overenskomstvilkår til fleksjobberen, selvom de øvrige medarbejdere i virksomheden ikke får disse vilkår. Det administrative bøvl, der er forbundet hermed, kan afholde mange ikke-overenskomstdækkede virksomheder fra at tage en fleksjobber ind. Funktionærlovens regler om fratrædelsesgodtgørelser EU-domstolen afgjorde i 2010, at den danske praksis omkring funktionærlovens 2a om fratrædelsesgodtgørelse er i strid med reglerne om forbud mod aldersdiskrimination. Det er afgørende, at arbejdsgiverne ikke kommer til at bære regningen alene for, at forskelsbehandlingsdirektivet ikke er implementeret korrekt i Danmark. Dansk Erhverv arbejder derfor for en ændring af funktionærloven. Helbredsoplysningsloven Lov om brug af helbredsoplysninger har til formål at sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget anvendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at opnå eller bevare ansættelse. Loven hviler på et forældet grundlag og er svær at indpasse i en aktiv sygdomspolitik og beskæftigelsespolitik om nærvær frem for fravær. Beskæftigelsesministeriets vejledning om afholdelse af den sygesamtale, som arbejdsgiveren nu skal afholde efter fire ugers sygdom, bekræfter loven som en hindring for at kunne afvikle en meningsfuld dialog om sygdommen. Det er f.eks. vanskeligt at drøfte positive sygdomstiltag, hvis virksomheden ikke ved, hvad den skal handle på baggrund af. Virksomhederne skal endvidere i dag vurdere, om virksomhedens sygefravær kan begrundes i arbejdsmiljøforhold. Vurderingen og handlingsmuligheder begrænses væsentligt, idet virksomheden iht. loven ikke må spørge om en diagnose. Loven medvirker således også til, at helbredsforhold i forhold til arbejdspladsen opfattes som tabu. Loven virker derfor mod sit sigte og fastholder lønmodtagere i et sygdomsbillede og bør ophæves. Implementering af vikardirektivet Vikardirektivet indfører en national regulering af vikarbureauvikarers løn- og ansættelsesvilkår. For Dansk Erhverv er det afgørende, at direktivet implementeres på en sådan måde, at man respekterer den danske aftalemodel og de gældende overenskomster, som vikarbureauerne har påtaget sig. Samtidig bør direktivet ikke medføre nye unødige administrative og økonomiske byrder, der kan modvirke vikarbureauernes vigtige rolle i et velfungerende arbejdsmarked. Sygedagpengeloven Lovgivningen skal understøtte virksomhedernes arbejde med at nedbringe sygefraværet, der er en stor omkostning for både virksomhederne og samfundet som helhed. Lovgivningen skal også understøtte, at virksomhederne hurtigst muligt får besked, hvis der er risiko for, at refusionen mistes som følge af medarbejderens forhold. Reglerne bør desuden ændres, således at virksomheden ikke kommer i en situation, hvor refusionen mistes, men hvor virksomheden fortsat skal betale løn i opsigelsesperioden, blandt andet når en medarbejder visiteres til fleksjob eller tilkendes førtidspension. Virksomheden har fået pligt til at anmelde fraværet til kommunen, når medarbejderen har krav på sygedagpenge fra kommunen. Der arbejdes for, at medarbejderen selv digitalt kan anmelde fraværet, således at pligten igen kommer til at ligge hos medarbejderen. Endelig er det vigtigt, at arbejdsgiverperioden ikke udvides yderligere. Forordning om strejkeret Kommissionen har i marts 2012 fremlagt forslag til forordning om konfliktret, som vil gøre konfliktretten til et EU-anliggende gennem en mere detaljeret regulering af området. Dansk Erhverv finder, at forslaget er et angreb på den danske model og i øvrigt i strid med subsidaritetsprincippet, idet konfliktretten er et nationalt anliggende. Forslaget er blevet imødegået af 19 medlemsstater, hvilket betyder, at kommissionen er forpligtet til at genoverveje forslaget. Håndhævelsesdirektivet - udstationering Kommissionen fremlagde i marts 2012 forslag til direktiv om håndhævelse af udstationeringsdirektivet. Forslaget indeholder en række bestemmelser om øget kontrol og håndhævelse af udstationeringsdirektivet samt hæftelsesansvar inden for byggeriområdet. Dansk Erhverv er positiv over for initiativerne om øget kontrol og håndhævelse, da det sikrer lige konkurrencevilkår for alle virksomheder. Dansk Erhverv arbejder imod indfø- 16

relse af hæftelsesansvar, som pålægger virksomhederne en urimelig økonomisk byrde og begrænser det indre marked. Det bemærkes, at fagbevægelsen forgæves i 2010 og 2012 har forsøgt at få hæftelsesansvar ind i overenskomsterne, hvorfor forslaget også er med til at omgå den danske model. Arbejdstidsdirektivet Arbejdsmarkedets parter i EU har siden december 2011 igen forhandlet om en ændring af arbejdstidsdirektivet. Forhandlingerne skal være afsluttet i september 2012, dog således at der er mulighed for, at fristen forlænges til udgangen af året. På baggrund af en række EU-domme finder Dansk Erhverv det nødvendigt, at der sker ændringer blandt andet af reglerne om rådighedsvagter. Herudover er det Dansk Erhvervs holdning, at reguleringen af arbejdstid fra EU s side skal være på et minimum. Erfaringsundersøgelse vedrørende deltidsdirektivet og direktiv om tidsbegrænset ansættelse Kommissionen og arbejdsmarkedets parter i EU har iværksat en undersøgelse vedrørende implementeringen af deltidsdirektivet og direktivet om tidsbegrænset ansættelse i de enkelte medlemslande. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at direktiverne er fuldt implementeret i Danmark i medfør af deltidsloven og lov om tidsbegrænset ansættelse. Lovgivningen sikrer, at der ikke sker diskrimination af deltids- og tidsbegrænsede ansatte, hvorfor direktiverne har virket i henhold til deres formål. Det er således Dansk Erhvervs holdning, at der ikke er brug for en revision af direktiverne. E-handel Dansk Erhverv ser både fysiske butikker og netbutikker som kilder til vækst og som gensidigt supplerende salgskanaler. Dansk Erhverv ser nogle store udfordringer i form af de ulige betingelser, danske virksomheder er underlagt, når de skal konkurrere med udenlandske e-handelsvirksomheder. De danske virksomheder lever med nogle af verdens højeste moms-, skatte- og afgiftstryk ved siden af høje lønninger og høje krav til forbrugerrettigheder. Alle disse faktorer påvirker priserne. Det har både konsekvenser for de danske virksomheder og ikke mindst for det danske samfund, fordi danskerne i stadigt stigende grad lægger penge i udenlandske netbutikker, mens det på grund af det høje danske omkostningsniveau er mindre attraktivt for udenlandske kunder at handle i danske netbutikker. Dansk Erhverv arbejder for justeringer af de danske virksomheders rammevilkår, således at vi får en harmonisk udvikling af den danske detailhandel og sikrer, at en stor del af fremtidens e-handels arbejdspladser kommer til at ligge i Danmark. Forbrugerombudsmanden Retningslinjer om betalingsmodtageres håndtering af betalinger ved fjernsalg Forbrugerombudsmanden har peget på en række problemstillinger ved online betalinger, som uklarhed om det er engangsbetalinger eller abonnement, der initieres, problemer med chargeback, uklarheder om, hvad der betales for, debiteringer for uaflyste hotelophold mv. Dansk Erhverv arbejder for god forbrugerbeskyttelse på området, da det er virksomhedernes interesse, at forbrugertrygheden ved sådanne betalinger optimeres. Retningslinjerne må ikke skade dansk konkurrenceevne og det er derfor vigtigt, at reglerne støttes på international ret og sædvane, således at de kan håndhæves over for udenlandske udbydere. Kan dette ikke lade sig gøre, kan EU-lovgivning være en mulighed. Implementering af forbrugerrettighedsdirektivet (e-handelsrelevant) Direktivet handler i det væsentlige om e-handel og skal nu implementeres i dansk ret. Direktivet rummer et alvorligt problem, nemlig at forbrugere efter direktivets ordlyd ved fortrydelse af et køb ved fjernsalg kan få mulighed for at kræve tilbagebetaling af købesummen, før sælgeren har haft mulighed for at kontrollere, at varen er returnet i ordentlig stand. Dansk Erhverv arbejder for, at reglen fortolkes meget restriktivt i lyset af de muligheder for misbrug, reglen skaber. Det er Dansk Erhvervs holdning, at en postkvittering hverken kan eller må tjene som bevis for, at varen er afsendt, idet en postkvittering ikke beviser, hvad der er i pakken, og hvilken stand indholdet er i. Dernæst strider reglen mod grundlæggende regler om samtidig udveksling af ydelser i kontraktforhold. 17

Alternativ tvistbilæggelse - ADR/ODR Dansk Erhverv ønsker en ensartet og effektiv håndhævelse i alle EU-lande, herunder klagebehandling. Det er derfor som udgangspunkt positivt, at EU-Kommissionen har fremsat forslag til direktiv om ADR Alternative Dispute Resolution og en forordning om ODR On-line Dispute Resolution. Indholdet i det oprindelige forslag tog desværre ikke højde for virkeligheden, eksempelvis at man er nødt til at se varen for at vurdere, om en klage er berettiget, ligesom forslaget ingen beløbsgrænser sætter for, hvornår man kan starte en dyr klageproces. Forslaget forventes vedtaget i efteråret 2012. I forbindelse med Europa-Parlamentets behandling lægger Dansk Erhverv vægt på, at reglerne bliver fair for både forbrugere og virksomheder. 99,9 pct. af alle klager løses i dag direkte mellem virksomhed og forbrugeren, og det skal derfor være et krav (som i Danmark), at forbrugeren først skal søge at få problemet løst direkte med virksomheden inden der kan startes en dyr klageproces. Udgangspunktet skal være en saglig og objektiv vurdering af klagen, der indebærer besigtigelse af produktet, hvis nødvendigt. Der skal fastlægges beløbsgrænser for de varer, der kan klages over. Prisen for at benytte systemet skal være fair for begge parter. Endelig skal erhvervsorganisationer og virksomheder kunne udpege repræsentanter til klagenævnene på linje med forbrugerorganisationer. ODR tegner nu til kun at blive en on-line fordeling af klager til relevante ADR-enheder i medlemslandene, hvilket er positivt. Enheder der lever op til direktivet bliver en slags forbrugerklagenævn light under betegnelsen notificerede ADR enheder. Kravene til disse enheder er beskedne, og det kan være nok, at enheden forsøger en forligsmægling og slutter sagen, hvis mæglingen ikke lykkes. Dansk Erhverv er trods dette i nogen grad positiv, da forslaget trods alt er et første skridt i retning af bedre håndhævelse. Brugeranmeldelser Falske brugeranmeldelser er et problem for både virksomheder og forbrugere. Forbrugerombudsmanden har på opfordring fra Dansk Erhverv igangsat et arbejde med at formulere nogle retningslinjer for god skik for hjemmesider med brugeranmeldelser, som Dansk Erhverv og andre berørte parter vil blive involveret i. Vi vil her bl.a. pege på, at aktørerne bag brugeranmeldersiderne skal have mulighed for at tjekke anmeldernes identitet og kræve dokumentation for de anmeldte køb, hvis der er mistanke om svindel. Digital infrastruktur (se Det digitale samfund) E-grænsehandel Danske e-handelsvirksomheder står over for en dobbelt udfordring: Danske forbrugere søger gerne til udenlandske konkurrenter efter lavere priser og konkurrerende varetyper, mens det høje danske omkostningsniveau gør det mindre attraktivt for udenlandske forbrugere at handle i danske netbutikker. Det høje danske omkostningsniveau udgør en barriere for de danske virksomheder, når de skal konkurrere på den internationale arena. Øget e-handel fører til, at den samlede grænsehandel vokser med tab af omsætning og arbejdspladser i de danske virksomheder, mens den danske statskasse går glip af provenu fra moms- og skatteindtægter. I takt med at de nye salgskanaler udvikles og bliver mere fintmaskede, vil effekten af forskellene i rammevilkår stadigt øges. På et meget prisfølsomt marked som det danske er det derfor afgørende, at de danske rammevilkår tilpasses i takt med den stigende e-handel, hvis danske virksomheder skal udnytte e-handlens potentiale. E-mærket Dansk Erhverv er medstifter af det danske e-mærke, der er et af Europas mest succesfulde e-mærker. E- mærket er frivilligt og administreres af E-handelsfonden. Europæisk e-mærke Dansk Erhverv er som udgangspunkt positiv over for ideen om et fælles e-mærke i EU. Et sådant mærke skal bygge på klare, harmoniserede forbrugerregler og en effektiv håndhævelse. Ligeledes skal der være en organisation, der kontrollerer de tilmeldte virksomheder, som E-handelsfonden gør i Danmark. Et europæisk e- mærke giver derfor kun mening, hvis forbrugerne kan stole på, at de virksomheder, der bærer mærket, rent faktisk også lever op til en række krav for korrekte handelsvilkår. Med den mangelfulde håndhævelse af EUlovgivningen i en række EU-lande giver det ikke mening at etablere et fælleseuropæisk e-mærke på nuværen- 18

de tidspunkt. Et skridt på vejen kunne være at fastlægge nogle kriterier for et effektivt og velfungerende trustmark og kortlægge de eksisterende trustmarks i de forskellige EU-lande ud fra disse. Europæisk købelov (Sales Law) EU-landene har i dag meget forskellige regelsæt på forbrugerområdet. Derfor foreslår EU-kommissionen en fælles købelov, som parterne frivilligt kan vælge i en købsaftale mellem virksomheder og forbrugere. Trods gode intentioner er forslaget så meget ude af balance i afvejningen af parternes interesser til forbrugernes fordel, at det sandsynligvis aldrig vil blive brugt. Dansk Erhverv er positiv over for den grundlæggende idé, men mener den rigtige vej er totalharmonisering på et højt niveau. Danske Erhverv vil arbejde mod, at forslaget vedtages, hvis parternes interesser ikke kommer i bedre balance. Fragt En væsentlig barriere for e-handel er de høje danske distributionspriser, og der skal skabes mere konkurrence på markedet for postforsendelser. Postloven indeholder en række forpligtelser for private postvirksomheder, som bør fjernes for at stimulere konkurrencen. Det gælder især udligningsordningen på pakkepost. Samtidig er det af stor betydning for konkurrencen, at den befordringspligtige postvirksomhed og de private konkurrenter stilles ens med hensyn til moms. I dag stiller Post Danmarks momsfritagelse virksomheden urimeligt stærkt i konkurrencen hos e-handelsvirksomheder, der benytter udlægsreglerne i momsloven, da det medfører, at e-handelsvirksomhederne ikke kan fradrage opkrævet moms fra private distributører. På EU-niveau støtter Dansk Erhverv EU-Kommissionens ambition om, at varerne skal fragtes let og billigt samt nå frem til tiden og i hel stand. EU-Kommissionen lægger imidlertid op til, at der skal udvikles flere fragtmuligheder for forbrugeren, at de bedste europæiske praksisser skal udbredes, f.eks. levering på specifikke tidspunkter. Dansk Erhverv er af den opfattelse, at EU-Kommissionen ikke bør stille specifikke krav til markedet, men at EU-Kommissionen skal arbejde for et liberalt og gennemsigtigt fragtmarked i EU. EU behov for mere ensartet og effektiv håndhævelse af over grænserne Både EU-Kommissionen og den danske regering arbejder for, at endnu flere skal handle på nettet på tværs af grænserne. Dansk Erhverv mener, at målet skal være at gøre det lige så trygt at handle på nettet som i den fysiske handel. Den øgede e-handel på tværs af grænser forudsætter, at de fælles forbrugerreglerne efterleves ensartet i alle lande, så virksomhederne kan konkurrere på lige vilkår, og forbrugerne trygt kan handle. I dag er der stor forskel på, hvor effektivt EU-landene håndhæver de fælles forbrugerregler. I Danmark har vi en meget effektiv håndhævelse med Forbrugerombudsmand, Forbrugerklagenævn, Konkurrence- og Forbrugerstyrelse. Dansk Erhverv ønsker, at håndhævelsen af reglerne løftes i hele EU, og at EU-Kommissionen styrker sin indsats for at sikre ensartet og effektiv håndhævelse i alle lande. Konkurrencevilkår Den voksende e-handel giver danske virksomheder store muligheder for at være innovative og tiltrække helt nye kunder. Til gengæld ser Dansk Erhverv nogle store udfordringer i form af de ulige betingelser, danske virksomheder har med i bagagen, når de skal konkurrere med udenlandske e-handelsvirksomheder. Det får danskerne til at søge mod udenlandske netbutikker med et lavere omkostningsniveau og dermed lavere priser, hvormed Danmark mister arbejdspladser, og statskassen går glip af moms- og skatteindtægter. På et meget prisfølsomt marked som det danske er det afgørende, at de danske samfundsstrukturer og rammevilkår tilpasses i takt med den stigende e-handel således, at danske virksomheder er attraktive at handle hos for både danske og udenlandske forbrugere. Momsafregning for momspligtige udenlandske e-handelsvirksomheder Netbutikker fra andre EU-lande, der sælger for mere end 280.000 kr. om året til danske forbrugere, skal svare dansk moms af hele deres omsætning i Danmark. Mange momspligtige udenlandske e-handelsvirksomheder undlader imidlertid dette, og de slipper desværre ofte godt fra det. Den høje danske moms og den manglende momsafregning fra udenlandske netbutikker er med til at gøre det attraktivt for danskere at handle i udenlandske netbutikker, ligesom det er mindre attraktivt for udenlandske forbrugere at e-handle i Danmark. 19

Konsekvensen er, at den danske statskasse går glip af momsindtægter, ligesom danske e-handelsvirksomheder konkurrerer på ulige vilkår. Dansk Erhverv finder det afgørende, at SKAT skaber overblik over alle udenlandske e-handelsvirksomheder, der er momspligtige i Danmark, samt sikrer, at de afregner dansk moms. EU s servicedirektiv - kvikskranker I henhold til EU's Servicedirektiv har det siden 2009 været et lovkrav, at alle EU-lande skal have en såkaldt kvikskranke. En kvikskranke skal fungere som én administrativ indgang for virksomheder til et givent medlemsland, hvor de har online har adgang til love, regler, ansøgninger, dokumentationskrav, etc. De forskellige EU-medlemslandes kvikskranker er imidlertid meget svingende i kvalitet og informationsniveau, ligesom flere landes kvikskranker kun findes på landets eget sprog. Der bør udarbejdes minimumskrav på EU-niveau til, hvad kvikskrankerne skal indeholde, så det reelt bliver nyttigt for udenlandske virksomheder. Persondatabeskyttelse EU-Kommissionen har præsenteret et udkast til en forordning om persondatabeskyttelse, der bl.a. har til formål at ensrette reglerne i EU. Dette initiativ finder Dansk Erhverv generelt positivt, idet det gavner erhvervslivet, herunder især grænseoverskridende handel, at der er ens regler inden for EU. Kommissionens udkast til forordning giver dog ikke et klart svar på, hvordan udformningen af den kommende regulering bliver, idet mange områder skal reguleres via delegerede retsakter. Dansk Erhverv finder det vigtigt, at de endelige regler tager udgangspunkt i best practices og tager højde for den måde, nettet fungerer på, og ikke skaber unødvendige byrder. Piratkopier Det er et stigende problem, at mærkevarer kopieres og sælges som de originale. I nogle tilfælde kan det være farligt, f.eks. når der er tale om falske kopier af medicin, el artikler eller reservedele til motorer etc. Derfor skal der slås hårdt ned på import og salg af ulovlige kopiprodukter. Prissammenligninger Prissammenligningstjenester kan være godt for konkurrencen og for gennemsigtigheden men forudsætningen er, at prissammenligningerne er retvisende. Dansk Erhverv opfordrer til, at der udarbejdes kriterier for en retvisende prissammenligning. Dette kan være i regi af Forbrugerombudsmanden, som sammen med de berørte parter kan udvikle mere specifikke anbefalinger på de forskellige områder. Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at regeringen sætter et arbejde i gang med at påvirke EU- Kommissionens planer om at lave kriterier for grænseoverskridende prissammenligningssider. Danske virksomheder lever med nogle af verdens højeste skatter, afgifter, moms og lønninger. Samtidig har vi i Danmark meget gode forbrugerforhold. Disse faktorer afspejler sig i prisniveauet, og et ensidigt fokus på pris vil være til skade for vækst og beskæftigelse i lande med et højt omkostningsniveau, som Danmark. Det er derfor vigtigt for Danmark, at EU-Kommissionens kriterier til grænseoverskridende prissammenligningssider tager højde herfor. Salgspligt servicedirektivets art. 20.2 EU-Kommissionen har i en række forskellige sammenhænge foreslået, at e-handelsvirksomheder skal forpligtes til at sælge deres varer til alle EU s forbrugere uanset bopæl, medmindre de kan påvise gode grunde til ikke at servicere et givet, nationalt marked. Dansk Erhverv er stærk modstander af forslaget, da virksomheder aldrig skal kunne forpligtes til at udbyde deres varer på markeder, som ikke er attraktive. Virksomheder opererer i de lande, hvor det kan betale sig, og hvor de er i stand til at give deres kunder god service. Det er en meget stor administrativ byrde for en virksomhed at skulle være i stand til at håndtere alt dette i 27 lande og på næsten lige så mange sprog til trods for, at en virksomhed stort set intet sælger i landene. 20