FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

Transkript

1 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid også et umiddelbart potentiale for at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. FTF har en række konkrete forslag der omfatter 1) Den aktive beskæftigelsesindsats 2) En uddannelsesindsats på særlige mangelområder 3) En senere og mere fleksibel tilbagetrækning 4) Øget rekruttering af udenlandsk arbejdskraft _ Behov for sammenhængende og holdbare løsninger Mere arbejdskraft med de rette kvalifikationer til både den private og offentlige er den væsentligste samfundsøkonomiske udfordring på kort og lang sigt. Det er en opgave, der ikke kan løses ved hurtige og nemme tiltag. Det kræver grundlæggende en forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø gennem forebyggelse en øget efter- og videreuddannelsesindsats at flere unge får en uddannelse at det bliver mere attraktivt at blive længe på arbejdsmarkedet at der kommer kvalificeret arbejdskraft fra udlandet Skal målsætningerne realiseres kræver det investeringer i mennesker. Dette vil sikre reelt holdbare løsninger. Det kræver en indsats på alle disse områder at sikre kvalificeret arbejdskraft. Det er der ikke lagt op i de igangværende drøftelser, hvor der primært fokuseres på beskæftigelsespolitikken og på det korte sigt. Beskæftigelsespolitikken er et helt centralt politikområde, men kan ikke stå alene. Derfor er det vigtigt i de videre trepartsdrøftelser i tilknytning til Arbejdsmarkedskommissionens arbejde at have et mere sammenhængende og langsigtet perspektiv. Notat Side 1

2 Umiddelbart potentiale er til stede Der er imidlertid muligheder for umiddelbart at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Dette bør naturligvis udnyttes. FTF ser et potentiale på fire områder: Den aktive beskæftigelsesindsats En uddannelsesindsats på særlige mangelområder En senere og mere fleksibel tilbagetrækning Øget rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Den aktive beskæftigelsesindsats De positive erfaringer med den aktive beskæftigelsespolitik bør videreføres. Men der er behov for forenkling, mere fleksibilitet og mindre detailstyring. Det vil øge effektiviteten i beskæftigelsespolitikken og bringe de ledige hurtigere i beskæftigelse Derfor foreslås tidligere og mere målrettet jobindsats klarere arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre i forhold til de forsikrede ledige. højere grad af målstyring af indsatsen i a-kasser og jobcentre frit redskabsvalg i beskæftigelsesindsatsen FTF har sammen med LO og AC udarbejdet konkrete forslag til forbedringer i beskæftigelsesindsatsen. Forslagene vil tilsammen kunne øge beskæftigelsen med ca personer. Lønmodtagersidens forslag er vedlagt (Bilag 1). En videreuddannelsesindsats på særlige mangelområder Der er generel behov for kvalificeret arbejdskraft, men der er en særlig mangel inden for sundhed, undervisning og det sociale område. Der er dokumentation for, at ubalancerne på disse områder vil øges de kommende år. Manglen udgør en alvorlig trussel velfærden. Notat Side 2

3 Derfor foreslås en ordning for voksenstuderende på KVU- og MVU-områderne der målrettes de ordinære uddannelser på mangelområderne der forbeholdes voksne med merit for forudgående teoretiske og praktiske kompetencer med et tillæg til SU svarende til mindstelønnen Der foreslås mulighed for et optag svarende til ca voksenstuderende om året. Det konkrete forslag er vedlagt (Bilag 2). En senere og mere fleksibel tilbagetrækning FTF-analysen Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt viser, at kommende efterlønnere gerne vil arbejde ved siden af efterlønnen og at lederne gerne vil ansætte efterlønsmodtagere. Både lederne og de kommende efterlønsmodtagere efterspørger fleksible muligheder for beskæftigelse. Samtidig viser undersøgelsen, at kendskabet til mulighederne i den fleksible efterlønsordning både blandt ledere og seniorer er mangelfuldt. Beregninger viser, at der blandt de kommende efterlønsmodtagere potentielt er et arbejdsudbud på personer. Særligt på områder med mangel på arbejdskraft er det oplagt at forsøge at udnytte dette potentiale. Derfor foreslås En markant markedsføring blandt ledere og medarbejdere af den fleksible efterløn Målrettet information om den fleksible efterløn Spydspidsprojekter blandt a-kasser og arbejdsgivere på mangelområder rettet mod formidling af efterlønsmodtagere til deltids- og vikarstillinger Mindre regelændringer der øger fleksibiliteten i efterlønsordningen FTF har sammen med LO og AC udarbejdet et konkret forslag, der kan øge anvendelsen af den fleksible efterløn. Forslaget er vedlagt (Bilag 3). Notat Side 3

4 Øget rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Øget rekruttering af udenlandsk arbejdskraft er både på kort og lang sigt en mulighed, der skal anvendes offensivt for at sikre, den arbejdskraft der er behov for. Den vedtagne Jobplans internationale del indeholder en lang række initiativer, der i den kommende tid skal implementeres. På de borgernære serviceområder i den offentlige sektor er der særligt store udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Der er på de forskellige områder f.eks. sundhedsområdet taget en række enkeltinitiativer. Der har vist sig at være en række barrierer for succesfuld rekruttering af kvalificeret arbejdskraft til sundhedsområdet Som en del af jobplanen gennemføres derfor en særlig analyse på sundhedsområdet, der fokuserer både på rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. Denne analyse bør ligge til grund for udformningen af en samlet strategi for rekruttering af kvalificeret arbejdskraft til sundhedsområdet. Det bør også i en samlet strategi for rekruttering af kvalificeret arbejdskraft til sundhedsområdet indtænkes, hvorledes videreuddannelse af allerede ansatte kan kombineres med øget rekruttering af kortuddannet arbejdskraft jf. forslag om videreuddannelsesindsats på mangelområder. Feks. uddannelse af de dygtigste af de allerede ansatte SOSU-er i Danmark til sygeplejersker og øget rekruttering af kortuddannet arbejdskraft fra udlandet. Derfor foreslås Der udarbejdes en samlet og koordineret strategi for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til sundhedsområdet og videreuddannelse af beskæftigede Der afsættes øremærkede midler til at gennemføre en international rekrutteringsindsats på sundhedsområdet. Notat Side 4

5 Bilag Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Der er dokumentation for særlig mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for sundhed, undervisning og det sociale område. Manglen udgør en alvorlig trussel for sikring af fremtidens velfærd. Der foreslås indført en ordning med voksenstuderende på KVU- og MVUområderne inden for mangelområder. Der indføres en ydelse under uddannelsen, der svarer til mindstelønnen, og udbetales af staten som et tillæg til SU. Særlige mangelproblemer Der vil være mangel på uddannet arbejdskraft i fremtiden. Det er en generel tendens og det entydige billede, der tegnes, når de historiske erfaringer med virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft og det nuværende uddannelsesmønster fremskrives. Senest har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregnet, at der i 2018 vil mangle personer med en videregående uddannelse. Fremskrivninger dokumenterer også klart, at de største mangelproblemer vil være at finde indenfor de professionsrettede uddannelser inden for MVU-området som f.eks. sygeplejersker og folkeskolelærere Beregnet udvikling fra 2005 til 2015 i antallet af arbejdspladser og arbejdsløshed på uddannelseskategorier Beskæftigelse Ændring i pct. Arbejdsstyrke Ændring i pct. Arbejdsløshed Ændring i pct. Alle uddannelser 2,6 0,5-2,0 Ufaglært -24,1-5,2 18,5 Faglært 11,2-3,5-14,8 KVU 31,8 18,6-10,7 MVU - herunder 22,8 9,6-11,8 - Pædagogiske 20,0 10,8-8,3 - Folkeskolelærere 4,7-13,5-21,8 - Sundhed 14,4 1,3 9,8 LVU 27,7 20,3-6,0 Kilde: Forbruget af uddannet arbejdskraft i kommuner og regioner i lyset af vidensamfund og kommunalreform, AKF, Maj 2007 Notat Side 1

6 Her vil kombinationen af en svag vækst i antallet af nyuddannede eller direkte fald, en stor afgang fra arbejdsmarkedet og en fortsat vækst i efterspørgslen øge ubalancerne. Senest har AKF ved en fremskrivning af udbud og efterspørgsel beregnet en teknisk arbejdsløshedsprocent i 2015 på 11, 8 pct. for MVU-grupperne jf. omstående tabel. Manglen på arbejdskraft dækker over bl.a. over stor mangel på sundhedspersonale, folkeskolelærere og pædagoger. FTF har foretaget fremskrivninger af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft for forskellige faggrupper, der tegner et lignende billede. Stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft i den offentlige sektor. Stigende mangel antal personer FTF- sundhedsgruppen Folkeskolelærere Sygeplejersker Socialrådgivere i off. adm Politi Pædagoger Kilde: Tal på baggrund af fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2007 Behov for øget efter og videreuddannelsesindsats For at løse disse ubalancer er det nødvendigt med en bredspektret indsats. Antallet af unge med en videregående uddannelse skal øges bl.a. ved at nedbringe frafaldet fra uddannelserne. Arbejdspladserne skal blive bedre til at fastholde de ældre, der har de uddannelsesmæssige rette kvalifikationer. Men det er også væsentligt med en voksen- og efteruddannelsesindsats, således at dem der allerede er på arbejdsmarkedet opkvalificeres. Også her tegner der sig nogle foruroligende Notat Side 2

7 tendenser. Ser man optagelsestallene til de videregående uddannelser i perioden er andelen, der er ældre end 25 år, faldet med 25 pct. Undervisningsministeren har netop i et svar til Folketingets uddannelsesudvalg (svar på spørgsmål 320 alm. del) på den baggrund konkluderet, at der er brug for at se på, hvordan personer over 25 år kan motiveres til igen at søge ind på uddannelserne. I den forbindelse nævner ministeren, at økonomien kan spille en rolle. Dette er næppe nogen overdrivelse. Manglende økonomi og tid må skønnes at være afgørende barrierer for at voksne ofte med forsørgerforpligtelser- påbegynder et længerevarende uddannelsesforløb. Forslag om uddannelse til mangelområder Der er derfor behov for at tænke i nye baner. Det er nærliggende, at overføre tankegangen bag voksenlærlingeordningen til MVU-området. Voksenlærlingeordningen muliggør, at ikke-faglærte over 25 år videreuddannes til faglærte inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder og mangel på arbejdskraft med en løn under uddannelsen svarende til mindstelønnen. Det vil være naturligt at udbrede voksnes muligheder for videreuddannelse til også at omfatte ordinære grunduddannelser på mangelområder på KVU- og MVU-områderne. Der er tale om uddannelser med en længde på maksimalt 4 års varighed og områder hvor praksiserfaring er en fordel. Målgruppen for en ny ordning på de videregående uddannelser for voksenstuderende vil være personer, der er faldet fra andre uddannelser, herunder de akademiske uddannelser, beskæftigede der ønsker videreuddannelse, samt ledige. Ordningen vil dermed dels fremme en målretning af den ordinære uddannelsesindsats mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder dels bidrage til en generel opkvalificering af arbejdsstyrken ud fra et træk-princip. Ordningen skal også ses i sammenhæng med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Det er urealistisk at løse manglen på kvalificerede sygeplejersker, folkeskolelærere, socialrådgivere og pædagoger ved at importere udenlandsk arbejdskraft. Derimod er der et perspektiv i at rekruttere kortuddannet arbejdskraft i udlandet og videreuddanne de kortuddannede i Danmark. Feks. kan rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til sundhedsområdet kombineres med voksenuddannelse af de dygtigste SOSU-er til sygeplejersker. Notat Side 3

8 Voksen SU-ordning på KVU- og MVU-områderne Det er uhensigtsmæssigt, hvis en særlig favorabel ordning for voksne får unge til at udskyde deres uddannelse. Derfor foreslås det, at voksenordningen afgrænses i forhold til det ordinære uddannelsessystem ved at stille krav til alder og krav om merit fra forudgående uddannelse og/eller beskæftigelse. Voksenlærlingeordningen kan ikke direkte overføres til KVU- og MVU-uddannelserne, hvor der på langt hovedparten af uddannelserne ydes SU under hele uddannelsen. Derfor foreslås det, at staten gennem SU etablerer et særligt tillæg for voksne, der påbegynder en ordinær grunduddannelse inden for et mangelområde på KVU- og MVU-områderne. Tillægget beregnes som forskellen mellem mindstelønnen og SU. Konkret foreslås: Ordningen omfatter grunduddannelserne inden for mangelområder på KVU- og MVUområderne Der udarbejdes en positivliste over uddannelser, hvortil der kan ydes støtte (evt. de KVU- og MVU- uddannelser der fremgår af Jobkortordningens positivliste) Under uddannelsen udbetales en SU-ydelse der svarer til mindstelønnen ( kr. beregnet ud fra HK s overenskomst skalatrin 11) og fastlægges som et tillæg til den ordinære SU. Ordningen forbeholdes studerende med merit som forkorter uddannelsens varighed med mindst ½ år på grundlag af forudgående formelle og ikke-formelle teoretiske og praktiske kompetencer Det er uddannelsesinstitutionen der vurderer om den enkelte opfylder kravene for SUtillæg. SU-tillæget beregnes som differencen mellem mindstelønnen og SU og udgør kr. månedligt. Økonomiske konsekvenser Eksempel: En sygeplejerskeuddannelse varer 3½ år. Forudsætningen for der udbetales forhøjet SU er, at der kan gives merit for teori eller praksis. Uddannelseslængden forudsættes reduceret med ½ år. Merudgiften er herefter kr (34 måneder * kr.) for én sygeplejerskestuderende. Det foreslås, at aktiviteten styres med udgangspunkt i en årlig fastsat ramme på finansloven. Der foreslås afsat en årlig ramme på 300 mio. kr. svarende til ca årselever. Notat Side 4

9 Notat Side 5