Notat Opsummering af praksis med hensyn til fastlæggelse af skovbyggelinjer. Oversigt over ejers spørgsmål og CTMs vurderinger Luftfoto med bebyggelse fra før 1968 markeret Luftfoto 2013. Skovbyggelinjen er ifølge praksis trukket i facaden af boligerne fra før 1968. 1
Linjens forløb Linjen løber ikke i facaderne af Eksisterende boliger, som vist på luftfoto. Der henvises til, at alle bygninger carporte, udhuse campingvogne mv. kræver dispensation, og at deres tilstedeværelse vil danne ny praksis. Om fastlæggelsen af skovbyggelinjen og praksis: Skovbyggelinjen indebærer et generelt forbud mod at bygge inden for en afstand af 300 meter fra skovbryn. Naturbeskyttelseslovens 17 stk. 1 nr. 4 er imidlertid undtagelsesbestemmelsen, der fritager visse bebyggede områder for beskyttelsen, herunder væsentlige, sammenhængende bebyggelser: Skovbyggelinjen blev indført i Naturfredningsloven i 1961. Den indebar dengang, at linjen ikke gjaldt, hvor der var væsentlige, sammenhængende og eksisterende bebyggelser. Denne undtagelsesbestemmelse er siden videreført i alle udgaver af Naturfredningsloven, der med tiden ændres til at hedde Naturbeskyttelsesloven. Ved revision af Naturfredningsloven i 1969 blev det præciseret, at de væsentlige og sammenhængende bebyggelser, der var undtaget fra skovbyggelinjen, skulle være ældre end 1968. Formålet har været: o At undtage områder, hvor der i forvejen var bygget. o Men samtidig sikre, at bebyggelsesenklaver tilkommet ved de store udstykninger i 1960erne, forblev enklaver. Så de ikke uplanlagt voksede sig større i nærheden af skovene. Praksis er herudover siden fastlagt i Naturklagenævnsafgørelser: Ved fastlæggelse af skovbyggelinje ved større væsentlige lovlige bebyggelser fra før 1. januar 1968, er praksis at trække beskyttelseslinjen i flugt med facaden af den hidtidige bebyggelse. Denne praksis er parallel til praksis for søbeskyttelseszonen. Kerneafgørelsen er her Overfredningsnævnet Orienterer nr. 143, marts 1981. CTM har i afgørelse fra 29. august 2013 lagt vægt på denne praksis, og truffet afgørelsen ud fra facadepraksis og de beboelsesbygninger, som var her i 1968. Der er siden kommet carporte til ud til vejen. Carportene der ligger indenfor byggelinjen (beskyttelseszonen) skal kommunen dispensere til. 2
Linjens formål og synligheden Der henvises til, at bestemmelsens formål er at undgå gener for skovdriften. Hertil at byggeri ikke må påvirke indsigten til skoven eller forringe landskabsoplevelsen i relation til skoven. Ejer fastslår i relation til dette formål, at tilbygningen ikke vil påvirke indsigten til skoven eller være generende for dyr og planter. Relateret til, at selve Mørdrupvej er meget trafikeret, og derfor påvirker dyr og planter væsentligt og mere. Tilbygningen vil, da øvrige ejendomme har plankeværker ikke påvirke den grønne kile. Bestemmelsens overordnede formål er at sikre skove som landskabselementer, samt sikre indsigten til skove. Hertil skal bestemmelsen sikre dyrs- og planters levesteder langs skovbryn. Vejledninger beskriver også, at beskyttelsen har til hensigt at sikre skovene mod blæst (modvirke vindtunneleffekter). Men myndigheden skal ikke kun træffe afgørelsen efter det helt overordnede formål, men også vurdere, hvilken effekt en dispensation vil have med hensyn til præcedens som beskrevet ovenfor. Der er plankeværker, men plankeværker og beplantning kan gå og komme med skiftende ejere. Plankeværkerne er løsøre i relation til den ansøgte, større tilbygning med galleriformål. Tilbygningen vil ikke være synlig fra hverken øst eller vest. Ejer påpeger, at tilbygningen derimod vil forskønne facaden ud til Mørdrupvej. Ejer mener ikke CTMs foto med en holdende varebil er retvisende, idet tilbygningen ikke vil springe fem i en grøn kile. Ejer påpeger, at tilbygningen kun vil være synlig fra vej og fortov, når man er tæt på bygningen. CTM vurderer, at bygningen vil springe frem mod fortov, vej og skov og påvirke den grønne kile visuelt, også selvom vejen ligger mellem skoven og bebyggelsen. Tilbygningen ønskes endvidere på den strækning af Mørdrupvej, hvor afstanden mellem boliger og skov er mindst. 3
Ligeretsprincippet En dispensation vil ikke skabe præcedens, fordi det det ikke er muligt at tilbygge de øvrige boliger på grund af loftet for bebygget areal (bebyggelsesprocenten). Ligeretsprincippet indebærer, at der kan dispenseres ved sammenlignelige ansøgninger, hvor omstændighederne også er de samme. Populært sagt skal kommunen i relation til bestemmelsens formål kunne forsvare at dispensere til lignende projekt hos naboerne. Høje bebyggelsesprocenter på naboejendommene mener CTM ikke kan betinge en dispensation. Idet ny bebyggelse med skovbyggelinjens byggeforbud skal placeres uden for byggelinjen. I afgørelsen fra 29. august 2013 nævner CTM, at der kan bygges ud bagved boligen i haven, der ikke er omfattet af skovbyggelinjebestemmelsen. Ligesom naboerne vil kunne det. Hvor meget der kan bygges er reguleret med bebyggelsesprocenten, som er fastlagt i Byggeloven. Påpeger, at der er 5 bygninger 4 carporte og en større inden for byggelinje, derfor bør der dispenseres. Carportene som påpeges, ligger inden for byggelinjen (i beskyttelseszonen). Dispensation til dem er påkrævet. Se nedenfor. 4
Carporte på naboejendommene Ejer beskriver naboejendommenes carporte og deres påvirkning af omgivelserne. Det er rigtigt, at der er opført carporte på flere ejendomme på strækningen ud for skoven. Af byggesagsarkivet fremgår, at carporten på Mørdrupvej 41A er opført i 2006. Der blev ikke dengang dispenseret fra skovbyggelinjen. CTM har på baggrund af anmeldelsen givet en lovliggørende dispensation 10. oktober 2013. Afgørelsen er ikke påklaget. Begrundelsen for at dispensere til carporte og ikke til galleritilbygningen er: Carporte er lette konstruktioner med kortere facade mod vejen end den ansøgte tilbygning. Carporte kan ikke placeres bagved boligerne, hvor der ikke er skovbyggelinje. Her kan man ikke komme til dem. Carportene på Mørdrupvej 27A og B blev søgt og tilladt samlet i 1986. Det fremgår ikke, at der dengang blev dispenseret til de to carporte her. Myndigheden lå dengang hos Fredningsnævnet, idet myndigheden med hensyn til skovbyggelinjen først i 1992 overgik til Amterne (skovbyggelinjer i åbent land). Kommunen blev ved samme lejlighed myndighed for byggelinjen i byzonen. Vi antager, at forholdet er så gammelt, at vi som myndighed har udvist passivitet ved ikke at have opdaget og påagtet den manglende dispensation i 27 år. Vi vil derfor ikke udstede en lovliggørende dispensation. Carportene, har lovliggjort sig selv. Hanne Wagnkilde 27. november 2013 5