finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.



Relaterede dokumenter
Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den oktober.

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den ?

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

Europaudvalget EUU alm. del E 22 Offentligt

Samråd ERU om etiske investeringer

FN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E Notat

92-gruppen. Til Statsminister Lars Løkke Rasmussen Statsministeriet Prins Jørgens Gård København K. c.c. Udviklingsminister Søren Pind

har en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

10679/17 ipj 1 DG C 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA

15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1

FORSLAG TIL BESLUTNING

Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM)

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

(Det talte ord gælder)

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0358/23. Ændringsforslag. Jordi Solé, Helga Trüpel for Verts/ALE-Gruppen

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

VERDE. fra fattigdom til fremtid

Samrådsspørgsmål CM fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil ministeren redegøre for Danmarks indsats for at sikre:

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg

Jeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit

2015-målene og beyond 2015

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

Landepolitikpapir for Somalia

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR) Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30. Lokale 1-133

10458/17 jb/jb/ikn 1 DG E LIMITE DA

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

10279/17 ipj 1 DG C 1

Rådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser

Justitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 177 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Dagens program er delt op i en udviklingspolitisk del og en erhvervspolitisk del. Jeg håber ikke, at der heri ligger en antagel-

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt

95. møde. Fredag den 21. maj 2010 (D) 1. Titlen på den fremsatte sag vil fremgå af (jf. ovenfor).

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder

Bæredygtighed er et grundvilkår for dansk erhvervsliv

Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Miljø- og Fødevareudvalget (2. samling) MOF Alm.del Bilag 107 Offentligt

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen,

7514/12 aan/ams/gm/pfw/pj/hsm 1 DG I 1A

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0230/1. Ændringsforslag. Jonathan Bullock, Aymeric Chauprade for EFDD-Gruppen

FN S VERDENSMÅL Lejerbos Bestyrelseskonference 18. maj 2018

VEDTAGNE TEKSTER. Opfølgning på og status for 2030-dagsordenen og de bæredygtige udviklingsmål

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

UDKAST TIL BETÆNKNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

15571/17 ef 1 DG C 1

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)

Høring om ny udviklingspolitik

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Europaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt

Følgerne af den internationale økonomiske krise for udviklingslande

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

Globale offentlige goder

Transkript:

Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om Milennium Development Goals (MDG) og New Partnership for Africa's Development (NEPAD)? Jeg er glad for at få en lejlighed til først at se tilbage på sidste uges begivenheder i New York og dernæst se frem med en orientering om det kommende årsmøde i Verdensbanken medio oktober. Millennium Development Goals (MDG) højniveaumødet i New York havde til formål at gøre status over, hvor langt vi er kommet med at føre MDG erne eller på dansk 2015 Målene ud i livet. Og ikke mindst drøfte, hvordan vi gennem stærke partnerskaber kan sikre den helt nødvendige fremdrift for at nå Målene om bare syv år. Der blev sendt et klart politisk signal om, at målene skal nås ikke bare som globalt gennemsnit, men i alle regioner og lande. At det er vores fælles internationale forpligtelse. Her halvvejs mod 2015 kan vi konstatere fremskridt mod opfyldelsen af 2015- målene særligt i forhold til den globale bekæmpelse af fattigdom og i forhold til at sikre alle børn primær uddannelse. Men i Afrika er der generelt langt igen på de fleste af målene. Med udsigt til økonomisk tilbagegang, stigende fødevareog energipriser og globale klimaændringer er opgaven ikke nem. Højniveaumødet blev afholdt i en uge, hvor hele verden tæt fulgte den

2 finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Fra dansk side havde vi på forhånd lagt stor vægt på tre centrale aspekter: (i) At alle otte 2015-mål gives vægt i Generalsekretærens opsummeringen, så balancen fastholdtes; (ii) at debatten fokuserede på udvalgte kritiske elementer, som kan bringe os tilbage på sporet i 2010; (iii) at de kritiske elementer kommunikeres ud, så de kan danne basis for en ekstra indsats. Min vurdering er, at højniveaumødet var en succes og leverede det, man kunne håbe på. Generalsekretærens opsummering dækkede alle mål og var meget specifik i sin fokus på de nye tilsagn. FN skønner, at der blev givet løfter om mere end 16 mia. USD ekstra i udviklingsbistand på mødet. Jeg kunne herudover med glæde konstatere, at Generalsekretæren hilste vores danske kampagne for øget fokus på ligestilling velkommen i opsummeringen. Når det så er sagt, skal det også understreges, at dels var det meget uklart, om alle løfterne om flere penge til klima, fødevare, uddannelse og så videre, reelt set er nye penge. Og dels har vi først topmødets endelige anbefaling af, hvilke kritiske elementer der skal fokuseres på de næste år, når resultaterne af de forskellige rundbordsdrøftelser er blevet gennemarbejdet.

3 Danmark har som bekendt gjort en særlig indsats for støtte til 2015-målene gennem vores mål 3 MDG3 Global Call to Action. Vi har i år frem mod sidste uges højniveaumøde påtaget os at sikre, at kvinders ligestilling blev sat tydeligt på dagsordenen. Vi har valgt en særlig indsats for ligestilling, fordi det er en menneskeret, og fordi det kan betale sig. At fokusere på kvinder i udvikling giver simpelthen mest udvikling for pengene. Men til trods for den overbevisende dokumentation har det til min store ærgrelse hidtil været vanskeligt at nå igennem med budskabet. Vores målsætning har på den baggrund været dobbelt: - At sikre politisk prioritering af MDG3 frem mod 2015 og - at sikre flere ressourcer både fra donorer og partnerlande. De store internationale møder om bistandseffektivitet i Accra, MDG højniveaumødet i New York og Doha-mødet om udviklingsfinansiering har været vigtige internationale pejlemærker for indsatsen. Lad mig lige kort nævne, Danmark bl.a. har været med til at gøre slutdokumentet fra Accra Accra Agenda for Action til et stærkt instrument for arbejdet med ligestilling på landeniveau. Som led i kampagnen har vi iværksat en fakkelkampagne, der har indtil nu været rygraden i MDG3-initiativet. En fakkelmodtager forpligter sig til at gøre something extra for ligestilling og kvinders muligheder. Og jeg er utrolig glad for og positivt overrasket over de stærke forpligtelser, vi har fået fra de mange, der har modtaget en fakkel.

4 Fakler har siden marts i år vandret kloden rundt og genereret 100 nye stærke forpligtelse. Forpligtelserne fremgår af bogen 100 Commitments [UDLEVERES]. FN s generalsekretær Ban Ki-moon fik fakkel nr. 100 i forbindelse med topmødet om 2015 Målene i New York. Det skete under en større side-event, hvor statsministeren og Liberias præsident Johnson-Sirleaf, var værter. Forløbet i New York var en foreløbig kulmination på arbejdet. Men det slutter naturligvis ikke her. Udgangspunktet for vores fokus på MDG3 har været vores krav om, at Mål 3 prioriteres på samme niveau som de øvrige mål, men regeringens fokus på MDG3 betyder jo ikke, at de øvrige mål er mindre vigtige. Der vil i de kommende år være stort behov for at se på, hvordan vi skaber vækst. Det drejer sig om landbrug, udvikling af landområderne, infrastruktur og privatsektorudvikling ikke mindst i Afrika. Det er emner, som vi ser nærmere på i Afrika Kommissionen. Mandag den 22. september deltog jeg i FN s højniveaumøde om Afrikas udviklingsbehov i New York (NEPAD mødet). Mødet var indkaldt efter pres fra de afrikanske lande som et supplement til højniveaumødet om 2015-målene. For at sikre fokus på Afrika. Det kontinent, som samlet set er længst fra at nå 2015-målene. Fra dansk side havde vi arbejdet for, at der under mødet blev sat særlig fokus på: 1) Bedre job- og uddannelsesmuligheder for unge; 2) At kvinder skal have

5 en central rolle i udviklingsprocessen; og 3) Der skal være større opmærksomhed om klimaudfordringerne. Jeg er tilfreds med at kunne konstatere, at de fleste afrikanske ledere fokuserede på de samme emner, som vi lægger vægt på i relation til betydningen af økonomisk udvikling og beskæftigelsesfremme anført af den private sektor. Uddannelse stod også centralt i flere indlæg, herunder behovet for at satse mere på private investeringer og på videregående og tekniske uddannelser. Som bekendt er det netop de temaer, som regeringen pt. sætter fokus på med arbejdet i Afrika-kommissionen, og jeg er meget tilfreds med at opleve, at vi her ligger helt rigtigt i forhold til de afrikanske landes egne ønsker og behov. Mødet blev afsluttet med vedtagelse af et slutdokument, som var forhandlet på forhånd og derfor desværre ikke fuldt ud afspejler mødets forløb. Det gælder ikke mindst værdien af privatsektorudvikling, økonomisk vækst og beskæftigelse, som ikke er beskrevet godt nok. Efter pres fra Danmark under forhandlingerne dækker dokumentet imidlertid vore politiske prioriteter godt på mange andre områder. Det gælder f.eks. kvinders ligestilling, god regeringsførelse, menneskerettigheder, klima m.v. Jeg var i øvrigt meget tilfreds med, at den franske præsident Sarkozy klart tilkendegav, at EU prioriterer udvikling i Afrika højt, og at EU vil leve op til sin køreplan mod de 0,7% i udviklingsbistand i 2015.

6 Opfølgningen på både 2015-højniveaumødet og Afrika-mødet vil naturligvis være vigtig, og fra dansk side vil vi nøje følge med i, om de danske prioriteter får tilstrækkelig opmærksomhed i FN-systemets faktiske arbejde fremover. På baggrund af møderne i sidste uge forventer jeg, at der vil være opbakning til, at verdens ledere samles til et formelt topmøde i 2010 for igen at gøre status over, hvor vi står. Som en forudsætning for, at der er sikret fremskridt mod 2015 målene, ser jeg tre elementer: 1) udviklingslandene skal fortsat styrke det, vi i bistandskredse kalder god regeringsførelse ; 2) det internationale samfund skal levere på målsætningen om 0,7 pct. i bistand; og 3) vi skal blive meget bedre til at samarbejde med den private sektor bistand gør det ikke alene. Det er nogle af de elementer, som vi skal fokusere på, når vi om kun 2 måneder mødes til FN konferencen om udviklingsfinansiering i Doha.