Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør

Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Handelsuddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Film- og tv-produktionstekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tarmrenser

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Bekendtgørelse om fitnessuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for skibsmontøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fotograf

Uddannelsesordning for uddannelsen til Guld- og sølvsmed

Fitnessinstruktøruddannelsen Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet

Uddannelsesordning for togklargøringsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for Beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til fotograf

Tekstdel - Uddannelsesordning for grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for Handelsuddannelse med specialer

Tekstdel - Uddannelsesordning for byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Tekstdel - Uddannelsesordning for Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til beslagsmed

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skorstensfejer

Tekstdel - Uddannelsesordning for erhvervsuddannelsen til Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for Landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til laboratorietandtekniker.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til film- og TVproduktionstekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Tekstdel - Uddannelsesordning for togklargøringsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionistuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for Handelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gartner

Tekstdel - Uddannelsesordning for social- og sundhedshjælperuddannelsen

Uddannelsesordning for grafisk tekniker

Uddannelsesordning for mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen CNC Tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for Handelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Serviceassistent

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Tekstdel - Uddannelsesordning for togklargøringsuddannelsen

Uddannelsesordning for Flytekniker

Uddannelsesordning for den individuelt tilrettelagte uddannelse til Boligfotograf

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen maritime håndværksfag

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Transkript:

1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. xxx om uddannelsen til. 2. Der er pr. 1. august 2015 sket følgende ændringer: Som følge af eud-reformen indebærer denne revision pr. 1. august 2015 følgende ændringer: En række specialefag er flyttet til grundforløbet og derfor er der udviklet flere nye bunde specialefag. En række valgfri specialefag er også justeret for at tilpasse niveauet og indholdet. Det standardiserede voksenforløb, euv, har den samme varighed som eud-forløb. Der er også justeret i enkelte praktikmål. 3. Uddannelsens formål og opdeling Uddannelsen er rettet mod sports- og fitnessbranchen. Målet med uddannelsen er, at den uddannede kan fastlægge fitnesstræningsprogram ud fra en grundlæggende forståelse af træningsformål og anatomi/fysiologi, at den uddannede kan instruere og motivere kunder i et fitnesscenter samt varetage kundeservice i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept. 4. Uddannelsens struktur Udvalget har fastlagt følgende struktur for uddannelsen, hvor ungespor og voksenspor er ens. Ungespor Voksenspor Specialefag Erhvervsrettet Specialefag Erhvervsrettet I alt I alt Bundne Valgfrie på bygning Bundne Valgfrie påbygning 7 1 8 0-4 7 1 8 0-4 Skoleperiodernes placering, længde og indhold Skolen fastlægger antallet af skoleperioder (minimim 2 skoleperioder) og specialefagenes fordeling på skoleperioderne. 5. Kompetencemål for hovedforløbet Slutmålet for uddannelsen tilsigter en profil, der kombinerer faglig teknisk indsigt i træning og en professionel tilgang til kunderne i fitnesscenteret. Det er derfor væsentlig ved tilrettelæggelse af såvel skoleundervisningen som træningen i praktikken, at eleven får en udpræget forretningsforståelse og kundeserviceprofil samtidigt med, at eleven får et godt teoretisk fundament for sin træningsvejledning.

6. Elevtyper og fagrækker Det fremgår af oversigtsskemaerne bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Der er ikke for fastlagt et særligt afkortet standardiseret hovedforløb for voksne elever. Derfor er der samme fagrække for unge og voksne og fagrækken fremgår af skema 1 nedenfor. Praktikmålene fremgår af skema, skema 5, som er fælles for alle elever, hvor praktik indgår i uddannelsen. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår af den udvidede oversigt, som ligger under udskriv i uddannelsesordningen. 7. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Skoledelen Skolerne fordeler uddannelsens fag på skoleperioderne ud fra pædagogiske overvejelser om helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold. Ved fordeling af fagene på skoleperioder anbefaler udvalget, at det sker i tæt samarbejde med de lokale praktiksteder for at fastlægge, hvilke kompetencer der bør udvikles fra starten. Det kan f.eks. være relevant, at grundlæggende kompetencer inden for medlemsservice og anatomi/træningslære opnås meget tidligt i forløbet af hensyn til de oplæringsfunktioner, som eleverne påbegynder i praktikkens indledende del. Udvalget gør opmærksom på, at skoleperioder kan placeres inden for elevens prøvetid med tilsvarende forlængelse af prøvetiden jf. erhvervsuddannelseslovens 60, stk. 2. I uddannelsen indgår op til 1 uges valgfrie specialefag, men såfremt elev og virksomhed ikke ønsker at benytte denne mulighed, kan det fravælges ved indgåelse af uddannelsesaftalen. Elever og virksomheder, der ønsker at benytte muligheden for valgfrie specialefag i videre omfang end fastlagt af det faglige udvalg, bør af skolen vejles om muligheden for erhvervsrettet påbygning. Praktikken Det faglige udvalg har til brug for uddannelsesplanlægning udarbejdet en vejledende praktikplan for uddannelsen. Planen kan hentes på udvalgets hjemmeside på www.uddannelsesnaevnet.dk. Udvalgets fastlæggelse af praktikmål og tilhørende oplæringsfunktioner tager udgangspunkt i taksonomien Kende, Kunne og Beherske; - Kende: Eleven kender og kan gøre rede for virksomhedens praksis. Eleven skal informeres om virksomhedens praksis på området og have en overordnet forståelse af områdets betydning og sammenhæng med andre områder. - Kunne: Eleven kan under vejledning eller i samarbejde med andre løse arbejdsopgaverne inden for området evt. på en sådan måde, at eleven udfører dele af en arbejdsopgave selvstændigt. - Beherske: Eleven kan ved afslutningen af uddannelsen udføre opgaverne in den for området selvstændigt fra start til slut. Eleven kan formidle sin viden og erfaring, dvs. forklare andre om opgaveløsningen. Udvalgets fastlæggelse af taksonomi for praktikmål skal sikre overensstemmelse med taksonomien for fag, således at indlæring på niveauer Kende, Kunne og Beherske følger indlæring på niveauerne Begynder, Rutineret og Avanceret.

Sammenhæng mellem praktikmål og fleksible oplæringsfunktioner Udvalgets praktikmål giver mulighed for, at elev og virksomhed kan sammensætte relevante oplæringsfunktioner gennem et pointsystem. Elev og virksomhed vælger blandt oplæringsfunktioner inden for Fitnessinstruktion og træning, Kundekontakt, Ansvar og jura og Medlemsservice og administration, og for at sikre tilstrækkelig omfang og dybde i oplæringen vurderes oplærings-funktionerne gennem et pointsystem, hvor der samlet kræves i alt 100 point, heraf - mindst 30 point inden for Fitnessinstruktion og træning - mindst 20 point inden for Kundekontakt - mindst 5 point inden for Ansvar og jura - mindst 20 point inden for Medlemsservice og administration Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål det pågældende fag/praktikmål understøtter. 8. Bedømmelse og beviser mv. Formålet med den afsluttende prøve er at teste eleven i fastlæggelse af et træningsprogram for en given person og samtidigt teste elevens indsigt i den teori, der ligger til grund for programmet. Eleven trækker derfor ved den mundtlige eksamination en case, som beskriver en potentiel kunde i et fitnesscenter, og eleven skal i forberedelsestiden fastlægge et træningsprogram ud fra de givne oplysninger i casen. Træningsprogrammet præsenteres ved den mundtlige eksamination, og eleven eksamineres dernæst i det teoretiske grundlag for fastlæggelse af programmet. Dvs. emner, som er indgået i de bundne uddannelsesspecifikke fag.

SKEMA 1 Fagrækken er ens for de unge og voksne elever. Fagnavn Der indsættes én række pr. fag Faget bidrager til følgende kompetencemål Fx niveau C, D, E, F eller begynder, rutineret, avanceret Vejledende tid Antal uger Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Præstationsstandard Kryds indikerer, hvilket trin faget skal være gennemført på Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 7 uger i alt Anatomi og fysiologi 1,2, 3 Rutineret 1,0 uge X Arbejdsfysiologi 1, 2, 3 Rutineret 2,4 uger Den professionelle 1, 2, 3, 6, 7, 8 Rutineret 1,0 uge instruktør Opfølgning på genoptræningsforløb 1, 3, 4 Rutineret 0,6 uger Instruktionsteknik 1, 2, 3, 4, 5, 9 Rutineret 0,6 uger Ernæring, fysisk aktivitet 1, 3 Rutineret 1,0 uge og præstations- fremme Holdtræning 1, 2 Rutineret 0,4 uger Valgfri uddannelsesspecifikke fag 1 uge Personlig træning I 3,4,5,7 Avanceret 1,0 uge X Personlig træning II 3,4,5,7, Avanceret 1,0 uge X Målgrupper med særlige 2,9 Rutineret 1,0 uge X behov Medlemsfastholdelse 6,7 Rutineret 0,6 uge X Antal ugers valgfag 1,0 uger Antal skoleuger i alt 7-8 uger i alt

Skema 5 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Praktikmål Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Der indsættes én række pr. praktikmål A. Introduktion til virksomheden Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Faget kan bidrage til flere kompetencemål. Kryds indikerer, hvilket trin/specia le praktikmålet skal være nået på. 6,7,9 X B. Fitnessinstruktion og 2,3,4,5 X træning C. Kundekontakt 6,7,8, 9 X D. Ansvar og jura 7,8, 9 X E. Medlemsservice og administration 6,7,8,9 X