ÅRSRAPPORT 2013 JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk
Indhold Ledelsens beretning 4 Forord 5 Bestyrelsen / Ny formand / Samarbejdsstrategi fortsætter / Medlemsservice 7 Skattereform / 2 mia. kr. til gode / Medlemsudvikling 8 Nyt produkt for medlemmer i udlandet / Tilfredshed / Omtegninger og solvenskrav 9 Omkostninger 10 Investeringer Tendenser i 2013 / Afkastet i sammenligning med andre / Investeringspolitik og - strategi 12 Fælles investeringsafdeling med DIP / Investeringsomkostninger / Investeringsstrategi og -retningslinjer 13 Alternative investeringer / Grønne investeringer 14 Forventninger til 2014 Pensionsreguleringer / Investeringsafkast og resultat 16 Risiko Risikotolerance 17 Måling og overvågning af risici / Forlængelse af aftale om rentekurven 18 Samfundsansvar 19 Underrepræsenteret køn 19 Honorar og aflønning 20 Regnskab 2013 Resultatopgørelse / Afkast af investeringer / Pensionsafkastskat / Administrationsomkostninger 21 Fordeling af resultat / Balancen / Begivenheder efter 31. december 2013 / Koncernregnskab JØP ÅRSRAPPORT 2013
Overblik 22 Organisation 23 Bestyrelsens og direktionens ledelseshverv 24 Ledelsespåtegning 25 Den uafhængige revisors erklæringer. Årsregnskab 2013 29 Resultatopgørelse og totalindkomstopgørelse 30 Balance 32 Egenkapitalopgørelse 33 Noter 57 Forklarende tekst til nøgletal 58 Ordliste Det samlede investeringsafkast blev 4,4 pct. før skat fordelt med -4,0 pct. i investeringsprofil 1 (afdeling 1 - ikke-omtegnede medlemmer), 7,6 pct. i investeringsprofil 2 (medlemmer af afdeling 2) og 4,9 pct. i investeringsprofil 3 (afdeling 1 omtegnede medlemmer samt ikke-omtegnede medlemmer med lav grundlagssrente). Indtægter udgjorde 4.986 mio.kr. (5.628 mio. kr. i 2012), heraf udgjorde indbetalinger fra medlemmer 2.540 mio. kr. og afkast af investeringerne 2.446 mio. kr. De samlede udgifter (inkl. bonus) var på 5.697 mio. kr. (10.835 mio. kr. i 2012) Heraf udgjorde udbetalingerne til pension 1.378 (1.194 mio. kr. i 2012). Resultat for 2013 blev et underskud på 711 mio. kr. (underskud på 5.207 mio. kr. i 2012). Underskuddet skyldes tilskrivning af omtegningsbonus pr. 1. januar 2013. For 2014 er den foreløbige kontorente i afdeling 1 fastsat til 4,4 pct. efter skat for omtegnede medlemmer, og et interval på 3,5-6,5 pct. efter skat for ikke-omtegnede medlemmer. I afdeling 2 er den foreløbige kontorente for 2014 fastsat til 4,6 pct. Medlemstallet steg til 50.442, en fremgang på 2.399 i forhold til året før. Den samlede balance udgør 61.400 mio. kr. JØP ÅRSRAPPORT 2013 3
Forord Siden finanskrisens udbrud i 2008 er der kommet øget fokus på rammerne for pensionsvirksomheders drift i form af en byge af regulerende tiltag. Kapitalkravene er øget, vi skal indfri detaljerede krav til bestyrelsernes sammensætning og kompetencer, og myndighederne overvåger tæt, hvordan vi regner og kommunikerer. Regler og kontrol er imidlertid ikke uden omkostninger. Reguleringerne i form af skærpede internationale solvensregler kombineret med særlige danske krav har pålagt pensionssektoren betydeligt øgede omkostninger, hvilket i de seneste år har ført til konsolidering blandt pensionskasser, for hvem omkostnings- og arbejdsbyrden er ganske tyngende. Udviklingen kalder på samarbejde, så omkostningerne kan holdes nede til gavn for de pensioner, som det hele handler om. JØP slog tidligt ind på samarbejdsvejen. Allerede i 2006 etablerede vi tæt samarbejde med ingeniørpensionskassen DIP. Senere er begge pensionskasser flyttet i hus med også Lægernes Pensionskasse, LPK. Siden 1. januar 2013 har JØP og DIP haft fælles investeringsafdeling, og investeringssamarbejdet med både DIP og LPK bliver stadig udbygget. En beregning viste i september 2013, at samarbejde alene på investeringsområdet sparer JØP for omkring 20 mio. kr. årligt. Dertil kommer løbende sparede engangsomkostninger i forbindelse med konkrete værdipapirhandler. De tre pensionskasser i huset på Dirch Passers Allé 76 på Frederiksberg har en samlet formue på over 150 mia. kr., et af de største pensionshuse i landet. Det giver et godt afsæt for en omkostningseffektiv håndtering af den anden markante udvikling, som vi også har set accelerere siden 2008; nemlig den målrettede søgning efter investeringsaktiver, der på sigt kan afbalancere en pensionsformue domineret af børsnoterede aktier og obligationer. Især afkastet på obligationer er problematisk lavt. Renten på danske obligationer er i bund, fordi danske obligationer betragtes som sikker investeringshavn i en usikker tid. Derfor skal JØP i de kommende år skrue op for de alternative investeringer, der skal sikre fremtidens gode afkast. Det kan være investeringer i vedvarende energi, men det kan også være investeringer i skov, infrastruktur, kapitalfonde og alternativ kredit, hvor vi i slutningen af 2013 sammen med LPK, DIP og Danica gik i samarbejde med Danske Capital om at finde de mest attraktive, alternative investeringer. Når det er sagt, fik JØP et tilfredsstillende afkast i 2013. I lighed med året før var det aktierne, der med høje afkast drev udviklingen frem, mens obligationerne blot gav et nulafkast. Afdeling 2 klarede sig bedst med et afkast på 7,6 pct. Omtegnede medlemmer i afdeling 1 fik 4,9 pct. i afkast, mens afkastet til de ikke omtegnede medlemmer i afdeling 1 med høje pensionsgarantier blev -4,0 pct. Efter fem år som formand for bestyrelsen har jeg valgt at træde tilbage i forbindelse med generalforsamlingen. De fem år har været præget af den kritiske solvenssituation, som JØP havnede i op gennem 00 erne, med stor fare for årelang udhuling af pensionerne. Gennem to omtegninger i 2011 og 2012 lykkedes det ikke alene at omlægge hovedparten af pensionerne i afdeling 1 til en ordning med lavere garanti og dermed friere investeringsrammer. Det frigjorde samtidig bundne reserver i et omfang, som gjorde det muligt at opskrive pensioner med 20-30 pct. eller mere. Omtegningerne vil få vidtrækkende økonomisk betydning for medlemmerne i årtier frem. Det er nu tid at sætte nye, ambitiøse mål for JØP. Med min afgang i år sikres en god kontinuitet, idet en ny formand vil kunne trække på erfaringen hos den øvrige bestyrelse, som først er på valg i 2015. Agnete Raaschou-Nielsen Formand for JØPs bestyrelse 4 JØP ÅRSRAPPORT 2013
Ledelsens beretning Bestyrelsen Ved valget til bestyrelsen i maj 2013 var der opstillet fem kandidater til de fire pladser, der vælges ved direkte medlemsvalg. Ved urafstemningen i maj opnåede bestyrelsens fire kandidater valg. De fire er: Martin Randrup Klintholm, Sven-Karsten Topp, Peter Løchte Jørgensen (nyvalgt) og Torben Huss (nyvalgt). Tina Aggerholm blev genvalgt som det uafhængige, særligt revisionskyndige medlem af bestyrelsen. Som formand for Djøf Overenskomstforening fortsætter Lars Qvistgaard i bestyrelsen, og derudover udpegede Djøf Charlotte Münter til medlem af bestyrelsen. Agnete Raaschou-Nielsen blev genvalgt som formand. Alle otte medlemmer er valgt for perioden 2013-2015. Ny formand Bestyrelsesformand Agnete Raaschou-Nielsen har meddelt den øvrige bestyrelse samt Djøf, at hun ønsker at træde tilbage i forbindelse med generalforsamlingen i april. Agnete Raaschou-Nielsen blev valgt til formand første gang i 2009. Som ny formand for pensionskassens bestyrelse har Djøf indstillet Anders Eldrup. Anders Eldrup, der er tidligere departementschef i Finansministeriet og tidligere administrerende direktør i DONG Energy, er bl.a. medlem af bestyrelsen for DTU, Terma og Rockwool Fonden samt formand for bestyrelsen i bl.a. Copenhagen Cleantech Cluster. Valget af formand skal godkendes af JØPs generalforsamling. Samarbejdsstrategi fortsætter Flintholm Company House på Dirch Passers Allé 76 på Frederiksberg danner på andet år fælles ramme om JØP, pensionskassen DIP samt Lægernes Pensionskasses samarbejde. Tættest er samarbejdet med DIP, som har fælles investeringsafdeling med JØP. På investeringsområdet arbejder DIP/JØP sammen med Lægernes Pensionskasse om udvælgelse og overvågning af eksterne porteføljeforvaltere. I slutningen af året indledte de tre kasser sammen med Danica et strategisk samarbejde om alternative investeringer. Sammen har de fire pensionskasser med en samlet formue på ca. 500 mia. kr. engageret Danske Capital til at udvælge attraktive, alternative investeringer inden for infrastruktur, skov, kapitalfonde og alternativ kredit. På it-området samarbejdes om den tekniske opbygning og vedligeholdelse af pensionskassernes hjemmesider. JØP indgår desuden i et samarbejde med DIP og andre pensionskasser om forsikringssystemet Schantz Life. Formålet med samarbejdet er at sikre omkostningseffektive løsninger baseret på størst mulig fælles udvikling. På regnskabsområdet udbygges samarbejdet understøttet af samordning af systemer og indførelse af fælles kontoplan. Bestyrelsen er løbende opmærksom på at sammenlægge administrative funktioner på områder, hvor det kan betale sig, og hvor der kan opnås enighed om vilkårene. Samarbejdet skal føre til omkostnings- og servicemæssige fordele for JØPs medlemmer. Medlemsservice JØPs medlemstal vokser jævnt med ca. 5 pct. årligt, så der ultimo 2013 var 50.442 medlemmer. Medlemmerne har en berettiget forventning om, at JØP yder effektiv og professionel rådgivning i spørgsmål om pension, og bestyrelsen prioriterer en høj kvalitet af medlemsservice for de nuværende medlemmer frem for en vækststrategi. Det er bestyrelsens klare intention, at JØP inden for de givne økonomiske rammer, herunder synergier fra administrationssamarbejde, skal levere høj service til et støt stigende antal medlemmer uden proportionalt øgede omkostninger. Det kræver ud over fagligt kompetente medarbejdere og effektive arbejdsgange også JØP ÅRSRAPPORT 2013 5
moderne it-løsninger og øget brug af selvbetjening på nettet. helbredsbedømmelse foreslås afskaffet Siden 1992 har overenskomstansatte medlemmer ikke skullet helbredsbedømmes, men har i stedet været omfattet af en toårig karensperiode. Det har forenklet administrationen, uden at medlemmernes positive risikoforløb er blevet påvirket. Nu foreslår bestyrelsen, at der gælder samme regler for også privatansatte. En gennemgang af alle invalidesager over den seneste femårige periode har godtgjort, at det er forsvarligt med denne ændring. Forslaget indebærer, at alle medlemmer bliver omfattet af en toårig karensperiode med reducerede pensioner, hvis medlemmet bliver invalid eller dør i de første to år som følge af væsentlige helbredsmangler, der allerede forelå ved optagelsen. Forslaget vil medføre betydelige forenklinger af administrationen og skal ses som led i bestyrelsens politik om at forenkle og effektivisere administrationen uden at påtage sig unødige risici. Forslaget vil herudover spare privatansatte medlemmer for besværet med at afgive en række helbredsoplysninger. Bestyrelsen vil holde nøje øje med udviklingen og gribe ind, såfremt det viser sig, at medlemmernes gode risikoforløb bliver påvirket. Forslagene med bemærkninger fremgår af indkaldelsen til generalforsamlingen. God medlemsbetjening handler om måden, hvorpå JØP henvender sig til medlemmer, forklarer og præsenterer produkterne, afvikler medlemsmøder og håndterer henvendelser på telefon og e-mail. Medlemsservice varetages af JØPs medlemsafdeling, der tager sig af den direkte kontakt og kommunikation med medlemmerne. Inden for det seneste år er der i samarbejde med konsulenthuset Valcon især arbejdet med at tilrettelægge arbejdsprocesserne mere optimalt. Det har bl.a. ført til en optimering af indbetalingsområdet, hvor mere enkle processer med færre ansvarsskift sikrer en bedre medlemsbetjening. Formålet er at kanalisere mere tid til den direkte kontakt med medlemmerne ikke mindst fordi medlemstallet stiger år for år, og fordi en større andel af medlemmerne nærmer sig en alder, hvor de har brug for vejledning om alderspension. I den forbindelse har hjemmesiden en meget central rolle. Joep.dk er bygget op med henblik på at give både bredde og dybde. Herudover blev navigation, overblik og søgefunktion kraftigt forbedret i 2013. På joep.dk under Min Pension findes alle centrale oplysninger om medlemmets pension som f.eks. den aktuelle pensionsoversigt, depotoversigter, oversigt over ind- og udbetalinger, omkostninger mm. Pensionister har adgang til pensionsoversigt og pensionsoverblik, og der er oplysning om pensionsudbetalingerne med specifikationer. På Beregn pension kan medlemmerne regne på effekterne af ændret pensionsindbetaling eller til/fravalg af ydelser. Beregn pension er fuldt integreret med Min pension og leverer derfor direkte sammenlignelige tal. Medlemmerne kan altså se de samme tal og regne på de samme forudsætninger, som JØPs vejledere har mulighed for. Det gør rådgivning mere konkret og dermed bedre. I 2013 er der gennemført en revidering og it-mæssig omlægning af de breve, der i forskellige varianter sendes ude til medlemmerne i forbindelse med optagelse, pensionering, helbredsbedømmelse, dødsfald, jobskifte, ændret indbetaling mm. Omlægningen bygger på princippet om lagdelt information og sikrer, at brevene holder ensartet kvalitet og kommunikationsniveau samt henviser til hjemmesiden for uddybning. JØPs digitaliseringsstrategi er styret af en balance mellem hensynet til medlemmernes behov, pensionskassens behov for at kommunikere vigtige informationer samt hensynet til omkostningerne. Når det gælder 6 JØP ÅRSRAPPORT 2013
Tabel 1. Udvikling i medlemstal og pensionister 2009 2010 2011 2012 2013 2013 afd. 1 afd. 2 Medlemmer i alt 40.982 42.909 46.280 48.043 50.442 25.116 25.326 heraf på alderspension 2.365 2.511 2.996 3.744 4.278 4.211 67 heraf på invalidepension 496 519 420 347 429 406 23 Ægtefællepensionister 696 738 770 810 859 837 22 Børnepensionister 610 638 654 716 787 725 62 I alt 42.288 44.285 47.704 49.569 52.088 26.678 25.410 pensionsoversigten sætter de fleste medlemmer pris på hurtigt at kunne finde den aktuelle pensionsoversigt eller tidligere års indbetalings- eller depotoversigter på nettet. Årsrapporten, som tidligere blev sendt ud til alle medlemmer, lægges nu også på nettet med betydelig besparelse i udgifter til trykning og porto. JØP Nyhedsbrev, der udsendes jævnligt til medlemmerne, er kommunikationskanal i forhold til at gøre opmærksom på ny lovgivning, ændringer i ydelser og satser samt mere generel orientering om pensionskassens beslutninger og tiltag. Nyhedsbrevet er tæt koordineret med hjemmesiden. JØP er tilsluttet Pensionsinfo.dk, hvor medlemmerne har adgang til pensionsoplysninger fra såvel JØP som de fleste pensionsselskaber og banker samt ATP og LD. Systemet oplyser desuden om efterløn og folkepension. Skattereform I 2012 afskaffede en skattereform fradraget for indbetaling til Supplerende engangsydelse, og samtidig blev der lukket for yderligere indbetalinger. Opsparede beløb bliver stående og trækker renter frem mod pensionsalderen, hvor engangsbeløbet udbetales fratrukket en statsafgift på 40 pct. Medlemmer, der er fyldt 60 år inden 1. december 2014, kan dog nøjes med at betale 37,3 pct. i afgift, hvis de har mulighed for at gå på pension i 2013 eller 2014. Samme aldersgruppe havde i 2013 og har fortsat i 2014 mulighed for at hæve engangsydelsen med en tilsvarende rabat, selv om de fortsætter med at arbejde. Man skal dog i dette tilfælde være opmærksom på, at de øvrige pensionsdækninger falder. Medlemsafdelingen rådgiver om mulighederne. mange penge returneres i form af modregning i kommende års PAL-skat. Ingen medlemmer har betalt mere i skat, end de er forpligtet til, idet pensionskassen i forbindelse med omtegningen lagde ud for den ekstra betaling. Skatteaktivet eller det ufrivillige lån til staten, om man vil bliver forrentet; i 2013 betaler staten således 1,2 pct. i rente til JØP. Det er i den givne situation acceptabelt, omend JØP naturligvis helst havde set, at skattereglerne tillod en mere smidig afregning. Læs eventuelt mere på joep.dk. Medlemsudvikling Ved udgangen af 2013 havde JØP 50.442 medlemmer. Nye medlemmer optages i afdeling 2, der nu er den største afdeling i JØP. Medlemmernes fordeling på grupper og afdelinger samt antallet af pensionister ses af tabel 1. Ved udgangen af 2013 var 4.278 medlemmer på alderspension, en stigning på 14 pct. i forhold til året før. Som figur 1 over medlemmernes aldersfordeling viser, vil et stigende antal medlemmer i afdeling 1 i de kommende år nå pensionsalderen. JØP har 2 mia. kr. til gode I forbindelse med omtegning af pensioner i afdeling 1, har JØP oparbejdet et tilgodehavende hos SKAT på næsten 2 mia. kr. i form af et PAL-skatteaktiv. De JØP ÅRSRAPPORT 2013 7
39,6% - 55,4% Omtegningsbonus for afdeling 1 Tilfredshed Siden 2011 har JØP gennemført medlemstilfredshedsundersøgelser sammen med en række andre danske pensionskasser. Undersøgelserne giver bestyrelsen et indblik i medlemmernes tilfredshed vurderet i forhold til andre pensionskasser. Billedet i 2013 var i lighed med de foregående år, at JØP ligger over gennemsnittet, når det gælder vurdering af forsikringsdækningerne, forrentningen af pensioner og den økonomiske sikring i alderdommen. På produktfleksibilitet og vejledning herom ligger resultaterne under gennemsnittet, mens JØP på kundeservice følger gennemsnittet. Det er bestyrelsens mål, at tilfredsheden med kundeservice vil stige i de kommende år, når de forskellige tiltag med henblik på at forbedre medlemsservicen slår igennem i form af oplevet kvalitet hos medlemmerne. På en parameter som produktfleksibilitet vil JØP dog typisk score lavt grundet den valgte forretningsmodel med begrænsede valgmuligheder. NYT PRODUKT FOR MEDLEMMER I UDLANDET På produktsiden skal JØP yde medlemmerne dækkende økonomisk sikring på konkurrencedygtige vilkår i form af enkle pensionsprodukter til lave omkostninger. Pensionsordningen tilbydes som en pakkeløsning med kollektive dækninger. Af hensyn til omkostningerne er mulighederne for til- og fravalg begrænsede. Bestyrelsen er opmærksom på løbende behov for ændringer eller tilpasninger af ydelserne og har besluttet at udvikle et produkt målrettet medlemmer, der bor i lande eller regioner, hvor der ikke er mulighed for at få fradrag for indbetalingerne til pension. Det gælder det stigende antal medlemmer, der rejser til udlandet for at arbejde og desuden efter omlægning af skattereglerne nu også for medlemmer på Færøerne. Produktet ventes klar i 2015. Omtegninger og solvenskrav Årets resultat er påvirket af den omtegning i afdeling 1, der blev gennemført i november 2012, men som rent regnskabsmæssigt påvirker resultatet for 2013 negativt med 647 mio. kr. i form af omtegningsbonus. 2.634 medlemmer, svarende til 32 pct. af de tilbudte, omtegnede pensionen og fik tildelt omtegningsbonus i intervallet 39,6-55,4 pct. (efter PAL-skat) i samlet bonus afhængig af kontributionsgruppe. Medlemmer med høje garantier fik den højeste bonus. Omtegningerne i 2011 og 2012 afmonterede mange års solvenspres på JØP, der var tvunget til at føre en ensidig investeringspolitik af hensyn til de afgivne garantier. Efter omtegning og inddeling af medlemmerne i rentekontributionsgrupper efter deres grundlagsrente er det alene nødvendigt med en ensidig investeringspolitik i de rentekontributionsgrupper, som har de højeste grundlagsrenter. Læs mere under Investeringer. Implementeringen af EU-solvenskravene Solvens II, hvis indførsel var et af argumenterne for omtegning, er efter flere udsættelser nu fastlagt til at træde i kraft 1. januar 2016. Som en overgangsløsning trådte skærpede danske regler Regler om ensartet beskyttelse af forsikringstagerne i kraft 1. januar 2014, og det lægger yderligere pres på garantipensionerne i forhold til de hidtil gældende regler. Med de nye regler vil pensionisttillægget i afdeling 1 være nedsat til 0 pct. i 2014 for medlemmer med grundlagsrenter over 2,25 pct. Selv om JØP er godt forberedt på de nye solvensregler, er der grund til bekymring for, at reglerne vil indebære væsentlige øgede administrative omkostninger, specielt ved overgang til Solvens II. 8 JØP ÅRSRAPPORT 2013
Omkostninger Pensionskasser, kunder og medier har stort fokus på omkostninger, og der fi ndes i dag flere nøgletal, værktøjer og portaler, der sammenligner forskellige typer af omkostninger. På Min pension på hjemmesiden kan medlemmerne se de to standardnøgletal Årlige Omkostninger i Kroner (ÅOK) og Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) for deres egen pensionsordning. Med JØPs Omkostningsmåler kan enhver indtaste egne pensionsdata og med det samme se de forventede ÅOK og ÅOP. Fakta om Pension, der drives af brancheforeningen Forsikring & Pension, sammenligner omkostningsniveauer mellem pensionskasser og -selskaber. Målt på ÅOP er JØPs omkostninger blandt de laveste i branchen med en ÅOP på 0,50 pct. JØP står sig generelt godt i sammenligninger. Målt på ÅOP er JØPs omkostninger blandt de laveste i branchen med en ÅOP på 0,50 pct. ÅOK ligger højere end en del andre pensionskasser, hvilket skyldes, at JØPs formue pr. medlem er betydeligt større end i mange andre pensionskasser og pensionsselskaber; opgjort i kroner pr. medlem er større formuer alt andet lige dyrere at forvalte end mindre formuer, og det slår igennem på ÅOK. Administrationsomkostningerne udgjorde 1.044 kr. pr. medlem mod 1.106 kr. pr. medlem i 2012. Bestyrelsen forventer, at administrationsomkostningerne pr. medlem vil falde mærkbart i de kommende år i kraft af effek tiviseringer og afskrivning af nyt medlemssystem. I 2014 budgetteres med administrationsomkostninger pr. medlem på under 1.000 kr. Figur 1. Medlemmernes aldersfordeling 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 25-30 30-35 35-40 40-45 Afdeling 2 45-50 50-55 55-60 60-65 Afdeling 1 65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95 95-100 100+ JØP ÅRSRAPPORT 2013 9
Investeringer Tendenser i 2013 Bedømt på den overordnede økonomiske udvikling lignede 2013 på mange måder 2012. Forventningerne til den globale vækst blev gennem året løbende nedjusteret, og 2013 blev endnu et år med afdæmpet økonomisk vækst. De store centralbanker gjorde, hvad de kunne, for at understøtte den globale aktivitet gennem bl.a. systematiske obligationsopkøb for at stimulere økonomien. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at de aktiver, der klarede sig bedst i 2012, ikke var de samme i 2013. I 2012 var der høje afkast på de fleste markeder, mens udviklingen i 2013 har givet store forskelle mellem afkastet i vestlige økonomier og afkastet på de nye markeder, de såkaldte Emerging Markets (EM). Vestlige økonomier gav stærke afkast på risikofyldte aktiver aktier og kredit mens EM skuffede. Rentestigningen på lange amerikanske obligationer satte EM-valutaerne under pres, og da forventningerne til væksten i Brasilien, Rusland, Indien og Kina BRIKlandene samtidig løbende blev revideret nedad, kom alle EM-aktiver under pres. Værst er det gået ud over EM-Kredit, som har givet et afkast på -7,3 pct. for lån optaget i USD og -12,5 pct. for lån optaget i lokal valuta. Krediteksponeringen i de vestlige økonomier har givet et anderledes positivt resultat med et afkast på 6,5 pct. for højrenteobligationer og 5,3 pct. for Senior Banklån. JØP havde i hele 2013 en meget lille beholdning af EM-Kredit, men øgede i starten af året beholdningen af Senior Banklån, og det var en god strategi. Samlet har kreditobligationer givet et afkast på 3,19 pct. eller 5,63 procentpoint bedre end sammenligningsgrundlaget. Også JØPs renteafdækninger blev ramt af udsigterne til, at den amerikanske centralbank påbegynder en neddrosling af sine obligationskøb. Renteafdækningen gav et negativt afkast på 9,8 pct., og det var i høj grad med til at trække afkastet i investeringsprofil 1 ned i et minus på 4,0 pct., især da de lange obligationer ikke kunne bidrage positivt. Her endte året i et lille minus på 0,1 pct., der dog var 0,4 procentpoint bedre end sammenligningsgrundlaget. Aktierne i de vestlige økonomier viste stor fremgang. Japanske aktier var flyvende med et afkast på knap 50 pct. efterfulgt af USA med 28 pct. og Europa med 20 pct. Til sammenligning har EM-aktier blot givet et beskedent plus på 4 pct. i lokal valuta, som omregnet til danske kroner bliver til et minus, fordi EM-valutaerne i 2013 tabte ca. 10 pct. i forhold til danske kroner. I alt gav børsnoterede aktier et afkast på 18,6 pct. Et nominelt set udmærket afkast, men overordnet set ikke tilfredsstillende, da afkastet ligger 2 procentpoint under sammenligningsgrundlaget. Hovedforklaringen er, at JØP havde for få amerikanske aktier kombineret med, at flere porteføljeforvaltere skuffede. Set over en længere årrække ligger aktieforvalterne dog samlet set pænt over sammenligningsgrundlaget. I 2013 købte JØP aktier for 4,4 mia. kr. og kreditobligationer for 2,4 mia. kr. svarende til ca. 13 pct. af formuen. Hovedparten af købene skete i 1. kvartal og bidrager dermed positivt til afkastet i investeringsprofil 2 og 3. Investeringsprofil 2 gav et afkast på 7,6 pct. og investeringsprofil 3 et afkast på 4,9 pct. Begge afkast ligger tæt på sammenligningsgrundlaget. Afkastet i sammenligning med andre Pensionssektorens afkast for 2013 forventes at udvise en betydelig spredning. Baseret på de afkast, som selskaberne har offentliggjort frem til ultimo januar, varierer afkastet fra -5 til +9 pct. på gennemsnitsrenteprodukter. Set over en længere årrække har JØPs afkast ligget på niveau med eller bedre end branchen som helhed, se tabel 3. Investeringspolitik og strategi Bestyrelsen fastlægger JØPs investeringspolitik med udgangspunkt i pensionskassens forretningsmodel og risikoprofil. På baggrund af politikkerne fastsætter bestyrelsen direktionens retningslinjer og mandater. Det udmønter sig i beskrivelse af de forretnings- og arbejds gange, som kendetegner investeringsarbejdet. Hvert år foretager bestyrelsen en samlet vurdering af pensionskassens risici, herunder vurdering af det individuelle solvensbehov. Investeringspolitikken revideres en gang om året. 10 JØP ÅRSRAPPORT 2013
Tabel 2. Afkast før skat i 2013 Investeringsprofil, aktivfordeling Profil 1 Profil 2 Profil 3 Afkast i pct. Performance* Aktier 0,0 % 41,0 % 30,1 % 17,0 % -2,3 % Kredit Obligationer 0,0 % 6,8 % 5,8 % 3,8 % 5,6 % Reale Aktiver 8,9 % 9,3 % 7,7 % 3,8 % na Obligationer 91,1 % 42,9 % 56,4 % -0,1 % 0,4 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % *Performance er beregnet på den likvide del af aktivklassen. Formue (mio. kr.) Afkast i pct. Performance Investeringsprofil 1 4.882-4,0 % Investeringsprofil 2 11.024 7,6 % -0,3 % Investeringsprofil 3 40.307 4,9 % 0,0 % Egenkapital 980-0,1 % Investering i alt 57.193 4,5 % Tabel 3. Årlige afkast over forskellige perioder 1992-2012*) 20 år 15 år 10 år 5 år 4 år 3 år 2 år 1 år JØP 8,2 % 6,8 % 8,7 % 7,3 % 8,3 % 9,4 % 10,2 % 6,2 % Kommercielle selskaber 7,5 % 6,2 % 6,4 % 6,0 % 8,2 % 8,1 % 7,9 % 8,2 % Arbejdsmarkedspensioner 7,6 % 6,3 % 7,1 % 6,3 % 9,8 % 10,6 % 10,2 % 11,7 % AC kasser 7,7 % 6,3 % 7,1 % 5,3 % 10,0 % 9,1 % 8,2 % 10,8 % ATP og LD 9,1 % 7,7 % 9,9 % 9,9 % 11,2 % 12,5 % 11,5 % 9,9 % Sektor 7,5 % 6,2 % 7,0 % 6,1 % 9,5 % 9,9 % 9,3 % 10,6 % Kilde: Kirstein Finansrådgivning A/S *) Tal for 2013 foreligger endnu ikke. JØP ÅRSRAPPORT 2013 11
Figur 2. Fastsættelse af rammer og retningslinjer i investringsforvaltningen Forretningsmodel (Bestyrelse) Risikoprofil Politikker Retningslinjegange Forretnings- > > > > > (Bestyrelse) (Bestyrelse) (Bestyrelse) (Direktion) Arbejdsgange (Direktion) Investeringspolitikken har til formål at sikre medlemmerne den højest mulige pension under hensyn til risiko, pensionsprodukt og lovgivning. JØP investerer efter følgende tre principper rangordnet efter betydning: 1. Risikospredning valg af forskellige typer aktiver med forskellige risikoegenskaber 2. Risk management holder risikoniveauet inden for fastlagte tolerancer 3. Aktiv forvaltning konkret udvælgelse af værdipapirer. Sammenlignet med de øvrige pensionsselskaber har JØP en middel risiko. Det betyder, at i år som 2013, hvor aktier gav et højt afkast og obligationer omkring et nulafkast, vil JØPs afkast som tilfældet var ligge midt i feltet. På samme måde vil JØP normalt heller ikke komme ud blandt selskaberne med de laveste afkast, når aktierne svigter og giver negativt afkast. JØPs samlede risikoprofil er en konsekvens af risikoprofilen i de 3 investeringsprofiler, medlemmerne er inddelt i (se nærmere nedenfor). JØP skal på tværs af de tre principper have fokus på omkostninger, etik samt styrker og svagheder. Læs mere om JØPs investeringspolitik på joep.dk. Fælles investeringsafdeling med DIP For at realisere målsætningen har bestyrelsen etableret en fælles investeringsafdeling med pensionskassen DIP. Investeringsafdelingen servicerer direktionen og bestyrelsen i de to organisationer. DIP og JØP har separate funktioner for risiko og kontrol/afvikling. Investeringsomkostninger JØP skal være nøje fokuseret på investeringsomkostningerne, da omkostninger har stor betydning for, hvordan medlemmernes pensioner udvikler sig over tid. Konkret betyder det, at JØP skal bestræbe sig på at investere gennem samarbejder, strukturer og aktivklasser, der leder til så lave investeringsomkostninger som muligt under hensyn til målet med at opnå det højest mulige forventede afkast efter omkostninger. Investeringsstrategi og -retningslinjer JØPs medlemmer er inddelt i tre forskellige investeringsgrupper med hver sin investeringsprofil. Inden for de tre profiler arbejdes der fra 2014 med fire overordnede aktivklasser: Obligationer Aktier Kreditobligationer Reale aktiver Reale aktiver omfatter ejendomme og indeksobligationer samt skov og infrastruktur, der er aktiver, som i høj grad vil kunne bevare værdien ved stigende inflation. De fire overordnede aktivklasser performer forskelligt i økonomiske konjunkturer, og fordelingen mellem aktivklasserne er et vigtigt element til at sikre spredning af risikoen og opnå et højt afkast. For hver investeringsprofil er det defineret, hvor meget hver aktivklasse ideelt set må udgøre. Disse strategiske benchmark angiver et pejlemærke for, hvordan de samlede aktiver ønskes investeret på langt sigt. JØP ønsker at føre en aktiv investeringspolitik. Der er derfor fastlagt brede udsvingsrammer, der angiver, hvor meget porteføljen må afvige fra det strategiske benchmark. De ikke-omtegnede medlemmer i afdeling 1 med grundlagsrenter over 1,25 pct. følger investeringsprofil 1. Her investeres midlerne primært i obligationer, renteafdækning og ejendomme. På grund af de høje grundlagsrenter, som disse medlemmer har, er JØP nødsaget til at følge denne meget ensidige investeringsstrategi. Profilen gav i 2013 et afkast på -4,0 pct. før skat. 12 JØP ÅRSRAPPORT 2013
De øvrige medlemmer i afdeling 1 dvs. omtegnede medlemmer samt den lille gruppe af medlemmer med grundlagsrenter under 1,25 pct. følger investeringsprofil 3. Der er her en bredere formuesammensætning end i investeringsprofil 1 med flere aktier, kreditobligationer og reale aktiver samt færre obligationer. Profilen gav i 2013 et afkast på 4,9 pct. før skat. Medlemmerne i afdeling 2 følger investeringsprofil 2, der i 2013 gav et afkast på 7,6 pct. før skat. Investeringsprofil 2 er den mest risikobetonede af de tre investeringsprofiler. Investeringsprofil 2 nød i 2013 godt af den relativt store aktieandel. Alternative investeringer I de kommende år forventer JØP at øge investeringerne inden for infrastruktur, skov, kapitalfonde og alternativ kredit. De alternative investeringer ventes at give højere og mere stabile afkast end traditionelle børsnoterede aktier og obligationer. I slutningen af 2013 indledte JØP sammen med DIP, Lægernes Pensionskasse og Danica samarbejde med formueforvalteren Danske Capital, en af Danmarks største aktører inden for alternative investeringer, der skal identificere alternative investeringer for de fire partnere. Partnerskabet har indtil videre ført til bl.a. et samarbejde med Goldman Sachs om at give lån direkte til virksomheder, som søger alternativer til banker, der mangler udlånskapacitet som følge af skærpet regulering efter finanskrisen. Den nye investeringsalliance er helt i tråd med JØPs strategi om at søge samarbejde med andre pensionsvirksomheder på områder, der kan tilføre værdi i form af højere afkast og lavere omkostninger. Især omkostningsbesparelser er betydelige i partnerskaber som her, hvor de fire pensionskasser tilsammen forvalter en formue på over 500 mia. kr. et gunstigt udgangspunkt for prisforhandlinger. Grønne investeringer Interesse for grønne investeringer er steget betydeligt de senere år, og JØP undersøger løbende forskellige muligheder for grønne investeringer med den rette afkast- og risikoprofil. To projekter er pt. i due diligencefasen. Samtidig er det et emne, der interesserer flere medlemmer. På JØPs generalforsamling stillede en kreds af medlemmer konkrete forslag til, hvordan JØP kan arbejde med det grønne segment. Foranlediget af interessen arrangerede JØP i september en temaaften om emnet. Et panel med Bo Knudsen fra JØPs samarbejdspartner Carnegie Asset Management, Anders Eldrup, tidligere DONG Energy, samt Dima Rifai fra investeringsrådgiveren Paradigm Change Capital Partners leverede oplæg til efterfølgende debat. Tabel 4. Investeringsprofiler benchmark og investeringsrammer benchmark Min Maks Kategori risikotype vægt vægt vægt Obligationer* 90,0 % 88,0 % 95,0 % Investeringsprofil 1 Aktier** 0,0 % 0,0 % 0,0 % Kreditobligationer 0,0 % 0,0 % 0,0 % Reale aktiver*** 10,0 % 5,0 % 12,0 % Obligationer* 29,0 % 14,0 % 54,0 % Investeringsprofil 2 Aktier** 41,0 % 29,0 % 53,0 % Kreditobligationer 12,0 % 4,0 % 20,0 % Reale aktiver*** 18,0 % 6,0 % 30,0 % Obligationer* 47,0 % 32,0 % 62,0 % Investeringsprofil 3 Aktier** 28,0 % 16,0 % 34,0 % Kreditobligationer 9,0 % 1,0 % 17,0 % Reale aktiver*** 16,0 % 6,0 % 26,0 % *) Danske stats- og realkreditobligationer **) Børsnoterede aktier samt unoterede aktier ***) Indeksobligationer og ejendomme. Desuden skov og infrastruktur (kun IP2 og IP3) JØP ÅRSRAPPORT 2013 13
Forventninger til 2014 Pensionsreguleringer JØP fastsætter en vejledende kontorente forud for det kommende år med mulighed for at regulere kontorenten op eller ned i løbet af året. Kontorenten for 2014 er fastsat særskilt for hver kontributionsgruppe ud fra det forventede afkast samt gruppens konsolideringsgrad. Medlemmernes placering i kontributionsgrupper afhænger af deres grundlagsrente og afdelingstilhørsforhold, jf. tabel 8. Hvis afkastet bliver lavere end kontorenten, dækkes forskellen ved træk på de kollektive reserver. Bliver afkastet omvendt højere end kontorenten, kan der gives en højere kontorente end ellers i efterfølgende år til gruppens medlemmer. For ikke-omtegnede medlemmer i afdeling 1 med høje grundlagsrenter, dvs. grundlagsrenter over 1,25 pct., er kontorenten fastsat til 3,5 pct., dog 3,8 pct. for medlemmer med grundlagsrenter i intervallet 1,25 2,25 pct. svarende til det forventede afkast efter skat. For de formue- og medlemsmæssigt meget små kontributionsgrupper med gennemsnitlige grundlagsrenter i intervallet 0,0-1,25 pct. er kontorenten fastsat til 6,5 pct. Da disse grupper har en høj konsolideringsgrad, er der grundlag for en højere kontorente end det forventede afkast. For omtegnede medlemmer i afdeling 1 er kontorenten for 2014 fastsat svarende til det forventede afkast på 4,4 pct. efter skat. I afdeling 2 er kontorenten for 2014 fastsat til 4,6 pct. svarende til det forventede afkast. Bestyrelsen fastsætter pensionisttillægget på basis af solvensoverskuddet i hver enkelt kontributionsgruppe med det forbehold, at pensionisttillægget helt eller delvist kan bortfalde, hvis den solvensmæssige situation skærpes. For 1. halvår 2014 er pensionisttillægget reduceret til 0 pct. for medlemmer i kontributionsgruppe E og F, hvilket skyldes overgang til skærpede solvensregler. Risikoen for bortfald af pensionisttillægget blev varslet i forbindelse med omtegningerne i 2011 og 2012. I kontributionsgrupperne B og C udgør tillægget 15 19 pct., hvilket afspejler den væsentligt lavere solvensbelastning i disse medlemsgrupper, hvor grundlagsrenten er lav. Satserne fastsættes to gange årligt, og beløbet udbetales samlet for et halvår ad gangen pr. den 1. januar og 1. juli. Pensionstillægget i afdeling 2 er indtil videre fastsat til 5 pct. Pensionstillægget fastsættes løbende og tager sigte på at udlodde de kollektive særlige bonushensættelser. Særlige bonushensættelser hæfter som egenkapital og kan eventuelt bortfalde med den virkning, at pensionstillægget nedsættes og eventuelt bortfalder. 4,6%...er den foreløbige kontorente fastsat til i afdeling 2. Investeringsafkast og resultat På baggrund af de positive resultater i 2013 er der fortsat forventning til positiv vækst i såvel USA som i mindre omfang Europa. Forventningerne til den positive vækst er i et vist omfang allerede indregnet i de nuværende priser på aktier og specielt kreditobligationerne. De korte renter forventes fortsat lave i 2014 som følge af den fortsatte lempelige pengepolitik, mens der er udsigt til svagt stigende lange renter. For JØPs medlemmer er afkastforventningerne for 2014 helt overordnet styret af investeringsprofilen i den gruppe, man tilhører. 14 JØP ÅRSRAPPORT 2013
Medlemmerne i afdeling 2 har den største andel af risikofyldte aktiver som aktier og kreditobligationer, omtegnede medlemmer i afdeling 1 har en mindre andel af risikofyldte aktiver, og ikke-omtegnede medlemmer har hverken aktier eller kreditobligationer, men udelukkende obligationer, renteafdækning og ejendomme. ling 2 igen klare sig bedst, omtegnede medlemmer vil få et lidt lavere afkast, og ikke-omtegnede medlemmer mindst. Denne afkastrækkefølge kan dog også blive den stik modsatte, hvis risikobilledet ændrer sig til det negative som følge af f.eks. opblussen af Euro-krisen og tilbagerulning af den ekstremt lempelige pengepolitik. Hvis udviklingen på de finansielle markeder i 2014 bliver en gentagelse af forløbet i 2012 og 2013, vil afde- Tabel 5. Investeringsprofiler, afkast og foreløbig kontorente Afdeling Kontributionsgruppe Investeringsprofil Afkast 2013 Foreløbig kontorente 2014 2 A (0,0 %) 2 7,6 pct. 4,6 pct. 1 H (0,0 %) 3 4,9 pct. 4,4 pct. 1 B (0,0-0,25 %) 3 4,9 pct. 6,5 pct. 1 C (0,25-1.25 %) 3 4,9 pct. 6,5 pct. 1 D (1,25-2,25 %) 1-4,0 pct. 3,8 pct. 1 E (2,25-3,25 %) 1-4,0 pct. 3,5 pct. 1 F (3,25-4,25 %) 1-4,0 pct. 3,5 pct. Pensionisttillægget i afdeling 1 er for foråret 2014 fastsat individuelt i forhold til kontributionsgrupperne B-F, som omfatter medlemmer i afdeling 1, der ikke har omtegnet deres pensionsordning. JØP ÅRSRAPPORT 2013 15
Risiko Finanstilsynet har fastsat nye krav til opgørelsen af pensionskassernes individuelle solvensbehov gældende fra den 1. januar 2014. Alle livforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal opgøre og beregne det individuelle solvensbehov efter samme skabelon. Den nye standard er baseret på de fremtidige EU-harmoniserede regler til opgørelse af solvens, det såkaldte Solvens II. Ud over standardiserede beregninger indføres der også skærpede rapporteringskrav til Finanstilsynet samt krav om etablering af fi re funktioner i pensionskassen, nemlig en risikostyringsfunktion, en aktuarfunktion, en compliancefunktion og en internal auditfunktion. Risikostyrings- og aktuarfunktionerne er veletablerede i pensionskassen, og kravene til funktionerne dækkes af de organisatoriske enheder, som allerede er en del af pensionskassens administration. Compliancefunktionen er også etableret med den juridiske chef som complianceansvarlig. Internal auditfunktionen fi ndes ikke i pensionskassens administration i dag. Bestyrelsen skal på baggrund af pensionskassens forretningsmodel, politikker og retningslinjer årligt kortlægge de risici, som pensionskassen er eksponeret overfor. Bestyrelsen skal som noget nyt i 2014 udarbejde en risikovurdering af pensionskassen, hvori der blandt andet skal indgå en vurdering af standardmodellens anvendelighed på pensionskassen. Omtegningerne i 2011 og 2012 betyder, at pensionskassen uden problemer lever op til de nye solvenskrav. Basiskapitalen efter de nye solvensregler udgjorde ved årsskiftet 7.584 mio. kr., og det nye solvenskrav er opgjort til 1.856 mio. kr., hvilket svarer til en overdækning på 409 pct. risikotolerance Bestyrelsen fastsætter investeringsstrategien for JØPs tre investeringsprofi ler. Bestyrelsen har ansvaret for fastlæggelse af risikotolerancen, dvs. graden af risikovillighed i investeringsstrategien. Dette sker under hensyn til aldersprofi lerne i afdelingerne samt de præferencer, der er kommet til udtryk i de gennemførte omtegninger. Overordnet har bestyrelsen fastsat en relativt lav risikotolerance. De mest signifi kante risikofaktorer for JØP er: Markedsrisiko er aktivernes og passivernes markedsværdiregulering som følge af bevægelser på de fi nansielle markeder. Det være sig på både kapital-, rente-, valuta- og kreditmarkeder. Markedsværdiopgørelsen af pensionskassens hensættelser er følsomme over for bevægelser på de danske og europæiske rentemarkeder. Pensionskassen afdækker hovedparten af denne renterisiko ved brug af forskellige renteforsikringskontrakter. Biometrisk risiko er risikoen for, at pensionskassens esti mater for levetid og invaliditet undervurderer fremtidig udvikling i medlemmernes levetid og invalide- Stresstest-kravene i det individuelle solvensbehov er langt højere end kravene i Finanstilsynets røde trafi klys-scenarie, JØP benytter udelukkende det individuelle solvensbehov. 16 JØP ÅRSRAPPORT 2013
risiko. I det individuelle solvensbehov skal pensionskassen hensætte kapital til at imødegå en eventuel fremtidig ugunstig udvikling i medlemmers levetid og invaliditetsmønster. Der findes p.t. ikke noget effektivt marked til at afdække denne risiko. Modpartsrisiko er risikoen for, at pensionskassens modparter på især finansielle instrumenter går konkurs og som følge heraf ikke kan leve op til deres forpligtelser. Pensionskassen afdækker denne risiko ved at forlange sikkerhedsstillelse for store udestående fordringer. Kreditrisiko er risikoen for, at udstedere af obligationer går konkurs og som følge heraf ikke kan leve op til deres forpligtelser. JØPs risikosystemer gør det muligt løbende at overvåge risici knyttet til ændringer i de finansielle markeder, det individuelle solvensbehov, Finanstilsynets stresstest samt at sikre, at risikorammer og investeringsbegrænsninger i medfør af lovgivningen overholdes. Måling og overvågning af risici JØP opgør på daglig basis markedsværdien af investeringsaktiverne og de forsikringsmæssige hensættelser samt kassens solvens efter den nye solvensmodel. Der foretages endvidere dagligt afkastberegning samt risiko analyser omfattende stresstest af solvensoverskuddet ved ændringer i bl.a. renter og aktiekurser. Kapitalkravet i pensionskassen opgøres som det største af det lovpligtige solvenskrav, og det af bestyrelsen fastsatte individuelle solvensbehov. Det individuelle solvensbehov definerer kravet til pensionskassens basiskapital med udgangspunkt i en række risikoscenarier, der måler kapitalbehovet ved en for kassen ugunstig udvikling i kurser på investeringsaktiver, rentesatser, valutakurser samt forskellige biometriske risici f.eks. levetid. I fastsættelsen af metoden til opgørelsen af det individuelle solvensbehov har bestyrelsen taget udgangspunkt i Finanstilsynets standardmodel. Pr. 31. december 2013 udgør JØPs solvenskrav 1.377 mio.kr. mod 1.282 mio. kr. i 2012. Det individuelle solvenskrav er opgjort til 1.717 mio. kr. mod 461 mio. kr. i 2012. Med en basiskapital på 7.696 mio. kr. har pensions kassen dermed en meget betryggende solvensmæssig overdækning på 6.319 mio. kr. Stigningen i pensionskassens individuelle solvensbehov skyldes overgangen til den nye standardmodel. Pensionskasser og forsikringsselskaber skal ud over det individuelle solvensbehov løbende indberette risiko oplysninger til Finanstilsynet, de såkaldte trafiklys. Indberetningerne har til formål at vurdere, om pensions kassen kan modstå forskellige risikoscenarier for udviklingen i renten, aktiekurserne, ejendomspriserne og valutakurserne. Stresstest-kravene i det individuelle solvensbehov er langt højere end kravene i Finanstilsynets røde trafiklys-scenarie, og JØP benytter derfor udelukkende det individuelle solvensbehov i den interne risikostyring. I tabellen i note 26 er vist, hvordan JØPs basiskapital, kollektive bonuspotentiale samt bonuspotentiale på hvilende pensioner bliver påvirket af forskellige individuelle stresstest i det røde trafiklys risikoscenarie. Forlængelse af aftale om rentekurven Statsgældskrisen i Sydeuropa førte i 2012 overgangsvis til en flugt fra sydeuropæiske til nordeuropæiske statsobligationer, herunder danske. Det heraf følgende negative pres på den danske rente udløste stærkt stigende krav til hensættelser i pensionsselskaber med høje rentegarantier, hvilket risikerede at udløse et selvforstærkende pres på den danske rente på grund af øget behov for renteafdækning. På denne baggrund indførte Finanstilsynet en ny rentekurve, der hævede renterne på de lange løbetider. Dette reducerede presset på reserverne i selskaberne og medvirkede samtidig til at stabilisere renteudviklingen. I december 2013 blev der indgået aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Forsikring & Pension om forlængelse af aftalen om rentekurven. Aftalen stiller krav om fortsat konsolidering i pensionssektoren og loft over kontorenter afhængig af selskabernes solvens. Ifølge aftalen skal der endvidere igangsættes et arbejde, der skal styrke små og mellemstore virksomheders adgang til ansvarlig kapital. Aftalens bestemmelser om loft over kontorenter får ikke betydning for JØP, da kassen er velkonsolideret. JØP ÅRSRAPPORT 2013 17
Samfundsansvar Bestyrelsen har vedtaget et sæt etiske retningslinjer, der sætter rammerne for en ansvarlig investeringspolitik, som lever op til de internationale konventioner, Danmark har tiltrådt. Grundlaget for investeringsforvaltningen er en overbevisning om, at virksomheder, der udviser samfundsansvar, vil klare sig bedst. Lever en virksomhed ikke op til sit samfundsansvar, søges virksomheden påvirket gennem dialog. JØP er derfor positiv over for aktivt ejerskab. En stor del af JØPs investeringer er lagt ud til eksterne forvaltere, som følger JØPs regler for samfundsansvar. Forvalterne redegør for, hvordan retningslinjerne har været forvaltet i det forløbne år. Bestyrelsen lægger vægt på, at adfærden hos de selskaber, som pensionskassen investerer i, ikke bevidst indebærer en alvorlig og langsigtet skade på miljøet. Det er herunder væsentligt, at selskaberne er opmærksomme på de konsekvenser, der kan opstå som følge Grundlaget for investeringsforvaltningen er en overbevisning om, at virksomheder, der udviser samfundsansvar, vil klare sig bedst. af klimaændringer, der kan påvirke produktions- og leveforhold ikke bare lokalt, hvor der udføres aktiviteter, men også globalt, så uhensigtsmæssig klima- og miljøpåvirkning begrænses. JØP er underskriver af CDP (Carbon Disclosure Project), en organisation, der søger at fremme oplysninger om selskabernes CO 2 -udledninger. JØP lægger vægt på, at selskaber, som pensionskassen investerer i, ikke foretager handlinger, som direkte krænker menneskerettighederne eller opfordrer eller medvirker til en sådan krænkelse. For at overvåge dette, har pensionskassen gennem flere år samarbejdet med Ethix, der rådgiver institutionelle investorer og kapitalforvaltere om etiske forhold vedrørende investeringer. Ethix er blandt andet med til at udarbejde screeninglister over selskaber, som vurderes at have en adfærd, der kan stride mod JØPs regelsæt for god adfærd. Aktivt ejerskab varetages bl.a. gennem dialog med selskaber med henblik på at ændre selskabers ageren. I 2013 førte Ethix på vegne af JØP dialog med en række selskaber vedrørende forhold, der kunne indebære overtrædelser af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøspørgsmål mv. JØP investerer ikke i selskaber, der producerer klyngebomber. Der føres derfor en udelukkelsesliste over selskaber, der producerer klyngebomber med henblik på at sikre, at selskaberne på listen ikke optræder i pensionskassens portefølje. JØP anerkender FN s principper for ansvarlige investeringer, UNPRI. I lighed med en række andre danske pensionskasser ønsker JØP dog ikke længere at stå som underskriver af disse principper på grund af ændringer i den bagvedliggende organisation, der stiller spørgsmål ved dens legitimitet og uafhængighed. JØP er medlem af Dansif, der et forum for aktører med væsentlig interesse for social ansvarlighed i forbindelse med investeringer (SRI). Der er fuld åbenhed om investeringerne. På hjemmesiden kan interesserede se en oversigt over de selskaber, pensionskassen investerer i. Oversigten er opgjort pr. 31. december 2013. Medlemmer, medier og samarbejdspartnere kan dog altid få oplyst, om og i hvilket omfang der er investeret i et givent selskab. 18 JØP ÅRSRAPPORT 2013
Honorar og aflønning Underrepræsenteret køn I selskabsloven er der indført regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn. Reglerne trådte i kraft 1. april 2013, og JØP er omfattet af reglerne. Hvis det ene køn er underrepræsenteret i bestyrelsen, skal der fastsættes måltal for, hvor mange bestyrelsesmedlemmer, der bør være af hvert køn og fastsættes en tidshorisont for, hvornår man tilstræber at nå måltallet. Er der ikke et underrepræsenteret køn, skal der alene orienteres i årsrapporten. Bestyrelsen har besluttet, at intet køn er underrepræsenteret, hvis der er mindst tre ud af otte bestyrelsesmedlemmer af hvert køn. Dette er tilfældet i 2013, og bestyrelsen har derfor ikke fastsat måltal. JØP er endvidere omfattet af regler om at udarbejde politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn for øvrige ledelsesniveauer. Der er ikke krav om fastsættelse af måltal. Bestyrelsen har udarbejdet politik, der skal sikre JØP som en attraktiv arbejdsplads for begge køn. Dette afspejles i en personalepolitik, der både ved rekruttering og under ansættelsen sikrer begge køn lige muligheder, herunder muligheder for efteruddannelse, for at deltage i faglige foreninger og for at indgå i faglige netværk. Der er i dag en ligelig fordeling på køn på øvrige ledelsesniveauer. Bestyrelsen og ledende medarbejdere aflønnes med henholdsvis fast honorar og fast løn uden variable løndele som f.eks. bonusordninger. I april 2013 blev bestyrelsesformandens honorar fastsat til 300.000 kr., næstformanden modtager 100.000 kr., mens de øvrige medlemmer honoreres med 90.000 kr. Formanden for revisionsudvalget får et tillæg på ét basishonorar, dvs. 90.000 kr. De to øvrige medlemmer af revisionsudvalget får et tillæg på et halvt basishonorar, dvs. 45.000 kr. hver. I 2014 hæves honoraret til bestyrelsesformanden til 330.000 kr. Honoraret til næstformanden hæves til 165.000 kr. og basishonoraret for øvrige medlemmer til 110.000 kr. årligt. Tillægget til medlemmer af revisionsudvalget forøges i overensstemmelse hermed. Lønnen til JØPs direktion inkl. pension udgjorde 2,4 mio. kr. i 2013. Lønnen reguleres i 2014 til 2,5 mio. kr. JØPs lønpolitik vedtaget på generalforsamlingen i 2012 fremgår af hjemmesiden på følgende adresse www. joep.dk/lønpolitik. Der indstilles ingen ændringer til lønpolitikken, som fremgår af indkaldelsen til generalforsamlingen. JØP ÅRSRAPPORT 2013 19
Regnskab 2013 Resultatopgørelse Resultat for 2013 blev et underskud på 711 mio. kr. mod et underskud på 5.207 mio. kr. i 2012. Årets underskud overføres til egenkapitalen, der pr. 31. december 2013 udgør 968 mio. kr. Underskuddet skyldes udlodning fra egenkapitalen til de individuelle særlige bonushensættelser i forbindelse med omtegningen i 2012. Udlodningen blev foretaget 1. januar 2013. De samlede indtægter udgjorde 4.986 mio. kr, hvilket er 642 mio. kr. lavere end i 2012. De lavere indtægter skyldes et lavere afkast på investeringsaktiverne i 2013 i forhold til 2012. Af de samlede udgifter på 5.697 mio. kr. vedrører 3.621 mio. kr. forøgelsen af de pensionsmæssige hensættelser, heraf vedrører 257 mio. kr. reducering af hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, og endeligt 527 mio. kr. vedrørende forøgelse af henlæggelser til særlige bonushensættelser. 2013 blev også præget af udlodning af omtegningsbonus efter omtegningen i efteråret 2012. Der blev udloddet 650 mio. kr. til særlige bonushensættelser fra egenkapitalen, og der blev udloddet 677 mio. kr. til medlemmernes depoter fra kollektivt bonuspotentiale. I 2013 udgjorde de ordinære bidrag 2.596 mio. kr. mod 2.469 mio. kr. i 2012, en stigning på ca. 5 pct. Antallet af bidragsbetalende medlemmer er ved udgangen af 2013 35.247 (34.040 i 2012), hvilket svarer til en stigning på 3,5 pct. i forhold til 2012. Det gennemsnitlige bidrag pr. bidragsbetalende medlem udgjorde 73.625 kr. i 2013 (72.916 kr. i 2012). Udbetaling af pensionsydelser inkl. pensionisttillæg var i 2013 på 1.394 mio. kr., hvilket er en stigning i forhold til 2012 på 14,5 pct. Heraf udgjorde udtrædelsesgodtgørelser 108 mio. kr., hvilket er et fald på 50,5 mio. kr. fra 2012. 2012 var præget af, at flere medlemmer har udskudt udtrædelse indtil efter omtegningerne. Endvidere er en række udtrædelser først færdigbehandlet i 2012 grundet manglende systemunderstøttelse i forbindelse med overgang til nyt medlemssystem i 2011. Antallet af pensionister steg til 6.353, en stigning på 736 i forhold til 2012. Tallet er opgjort inklusive ægtefælle- og børnepensionister. Afkast af investeringer Koncernens investeringsafkast efter administrationsomkostninger ved investeringsvirksomhed udgjorde 2.458 mio. kr. før skat (3.147 mio. kr. i 2012) og 2.130 mio. kr. efter skat (2.756 mio. kr. i 2012). Der henvises til afsnittet om investeringer og investeringsprofiler. Pensionsafkastskat JØP betaler pensionsafkastskat (PAL) af afkastet af investeringerne. Det samlede investeringsafkast blev 2.398 mio. kr., og den udgiftsførte netto PAL af årets afkast udgør 328 mio. kr. Det enkelte medlem betaler individuel PAL af forrentning tilskrevet depoterne og særlige bonushensættelser. Pensionskassen opnår fradragsret i Institut PAL for denne betaling. På grund af den store omtegningsbonus udbetalt i 2013 bliver den individuelle PAL på 632 mio. kr., hvilket er væsentligt højere end PAL af investeringsafkastet. Pensionskassens Institut PAL til afregning bliver derfor nul i 2013, og pensionskassen kan fremføre et udskudt PAL-aktiv på 326 mio. kr. til modregning i kommende års PAL-skat. Hvis ikke det udskudte PAL-aktiv modregnes fuldt ud inden fem år, udbetales restbeløbet til pensionskassen. Den del af det udskudte PAL-aktiv, som er opstået på baggrund af udloddet omtegningsbonus, bliver forrentet med den femårige diskonteringsrente. I 2013 blev PAL-aktivet forrentet med 1,2 pct. svarende til en forrentning på 24 mio. kr. Administrationsomkostninger Administrationsomkostningerne består af omkostninger ved pensionsvirksomhed og omkostninger ved investeringsvirksomhed. De samlede administrationsomkostninger har i 2013 i alt andraget 96,9 mio. kr. (95,1 mio. kr. i 2012), hvilket er en stigning på 1,8 mio. kr. Investeringsomkostningerne steg med 2,5 mio. kr., mens de øvrige administrationsomkostninger faldt med 0,7 mio. kr. Lønomkostninger blev på 46,9 mio. kr. i 2013 (44,7 mio. kr. i 2012). Af de afholdte lønomkostninger på 46,9 mio. kr. vedrører 1,1 mio. kr. vederlag til pensionskassens bestyrelse og 2,4 mio. kr. løn til direktionen. Udviklingen i 20 JØP ÅRSRAPPORT 2013