Vi skal også debattere medlemsforslag om blandt andet aktivt ejerskab og grønne investeringer.

Transkript

1 Indledning Engang var pension sort snak. i dag er pension det nye sort. Det er nu nok at stramme den. Men interessen for pension stiger markant i disse år. For eksempel fik web-siden Pensionsinfo.dk sidste år 1,1 million besøg det er fire gange så mange som i Trenden går igen hos JØP, hvor et stigende antal henvendelser kalder på effektiv service, mere samarbejde og øget brug af it og web. Vel mødt til årets generalforsamling! Vi ser frem til at drøfte en bred vifte af emner, og jeg har netop slået an til et par af dem medlemsservice og samarbejde - som jeg uddyber senere. Vi skal også debattere medlemsforslag om blandt andet aktivt ejerskab og grønne investeringer. Og så er der jo valg til bestyrelsen i år: Rutinerede kræfter træder tilbage pga. anciennitet for at give plads til nye. Jeg glæder mig til at præsentere vores forslag til ny holdopstilling. Omtegning Men jeg begynder beretningen for 2012 med at se tilbage på slutningen af året, hvor vi gennemførte den anden og sidste omtegning af pensioner i afdeling 1. Det var som bekendt en opsamling på den første omtegning i 2011, og vi gennemførte den som en mulighed for de medlemmer, der af forskellige grunde ikke fik tegnet om i første omgang. Helt som forventet var svarprocenten lavere denne gang. Nogle medlemmer besluttede jo allerede sidst at holde fast i garantien. Andre har en så beskeden opsparing, at de ikke prioriterer henvendelsen. Alligevel blev der i anden runde omtegnet pensioner for en samlet depotværdi på 2,6 mia. kroner, svarende til omkring 1/3 af de adspurgtes depotværdi. De to omtegninger har flyttet over 31 mia. kroner. I forbindelse hermed har vi tilskrevet medlemmernes depoter 12 mia. kroner. Penge, som før var henlagt som reserver for at sikre de høje garantier. Mange tusinde medlemmer har fået hævet pensionen med pct. eller mere. Vi har i runde tal tildelt en omtegningsbonus på 50 pct. i gennemsnit det er, så vidt vi ved, den højeste bonus blandt de mange pensionskasser og selskaber, der enten har omtegnet eller er i færd med det. 1

2 Så vi har grund til at være tilfredse. Vi tegnede om på gunstige tidspunkter og fik solgt renteafdækningerne til gode priser. Nye Rentevilkår Planchen bag mig viser, hvordan de to omtegninger har flyttet på depoterne. Som I kan se, kom det store ryk ved den første omtegning i 2011, hvor der blev flyttet 28,4 mia. kr. fra ordninger med høje grundlagsrenter til et 0 pct. grundlag. Tallene illustrerer den grundlæggende ændring af medlemmernes rentevilkår, som pensionskassen har gennemgået de seneste to år. Bemærk for eksempel, at depotværdien for medlemmer med grundlagsrenter på mellem 3,25 og 4,25 pct. er reduceret med næste 10 milliarder kroner siden pct. af medlemmerne har i dag en ordning på markedsrentelignende vilkår med 0 pct. i grundlagsrente. Det giver frihed - men det har også givet en ny virkelighed, hvor vi skal investere medlemmernes penge over en bredere pallette. 90 % er nu på 0 pct. Omtegningen var derfor ikke kun et tilbud til medlemmerne om at få reserver ud til pension og undgå tab af købekraft. Det var i lige så høj grad et tilbud om valg af en anden investeringsprofil med et højere forventet afkast. Da vi i 2005 oprettede afdeling 2 for nye medlemmer, sagde vi farvel til princippet om at investere medlemmernes penge ens. Afdeling 2 blev etableret med 0 pct. betinget garanti og sin egen investeringsstrategi. Med omtegningen splittede vi op én gang til, så medlemmer, der ikke har omtegnet, følger én profil, mens medlemmer, der har omtegnet, følger en anden. Det giver os i dag tre investeringsprofiler, og lad mig kort gennemgå dem: De ikke-omtegnede medlemmer i afdeling 1 med grundlagsrenter over 1,25 pct. følger investeringsprofil 1. Her investerer vi kun i obligationer, renteafdækning og ejendomme, fordi vi er nødt til at følge en forsigtig investeringsstrategi. Profilen gav i 2012 et afkast på 4,9 pct. før skat. De øvrige medlemmer i afdeling 1 inklusive alle omtegnede medlemmer følger investeringsprofil 3. Her er der plads til aktier, højrenteobligationer og alternative investeringer foruden obligationer, som der er færre af end i profil 1. Profilen gav i 2012 et afkast på 6,1 pct. før skat. Endelig har vi investeringsprofil 2, som medlemmerne i afdeling 2 følger. Her var afkastet i 2012 på 9,5 pct. før skat. Investeringsprofil 2 er vores mest risikobetonede 2

3 investeringsprofil. Der er flere aktier samt flere såkaldt alternative investeringer - det omfatter blandt andet unoterede aktier samt investeringer i infrastruktur og skov. Når vi sammenligner med branchen som helhed, må vi imidlertid konstatere, at 2012 ikke blev et af vores bedste år. Det gennemsnitlige afkast på 6,2 pct. før skat lå væsentligt under branchen som helhed i kun afkastet i afdeling 2 formåede at holde trit. Set i bakspejlet var vi lidt for defensive i Vi forventede, at en svag vækst og usikkerheden i Sydeuropa ville dæmpe kursudviklingen, og derfor havde vi især i begyndelsen af året en overvægt af stats- og realkreditobligationer og en undervægt af aktier og virksomhedsobligationer. Dette gjaldt især de omtegnede medlemmer i afdeling 1, hvor aktieandelen og andelen af virksomhedsobligationer ved årets start var 0 pct. Det betød desværre, at vi ikke fik tilstrækkeligt udbytte af de store kursstigninger på netop aktier og virksomhedsobligationer, som prægede især starten af Dertil kommer, at vi især i afdeling 1 følger en mindre risikovillig investeringsstrategi end i den øvrige del af branchen, og det trak ned i 2012, hvor risiko blev belønnet. Det er samtidig forklaringen på, at afdeling 2 s investeringsprofil, med den betydelige vægt på aktier, gav det klart bedste afkast i 2012 med 9,5 pct. I årsrapporten kan I læse nærmere om afkastet på de enkelte aktivtyper. Årsagen til den forsigtige linje i investeringsstrategien er som nævnt en forventning om fortsat stor usikkerhed på de finansielle markeder. Den nuværende appetit på risiko flugter ikke med de konkrete økonomiske nøgletal. Der er tegn på optimisme, men statsgældskrisen i Europa er ikke blevet afblæst endegyldigt, og i USA er der fortsat usikkerhed om budget- og gældsproblemerne. Sammenholdt med tendenser til for høje aktiekursniveauer, er der derfor grund til forsigtige investeringer i Set i et lidt længere perspektiv vurderer vi dog, at afkastmulighederne på især aktier ser attraktive ud sammenlignet med obligationer, og vi har derfor øget rammerne for aktieinvesteringer med 3 procentpoint i investeringsprofil 2 og 5 procentpoint i investeringsprofil 3. I 2012 nåede vi ikke et samlet afkast i afdeling 1, som vi kan tillade os at kalde tilfredsstillende. Men som jeg har redegjort for, skal det først og fremmest ses i lyset af den risiko, vi har valgt til de tre investeringsprofiler. Et enkelt års lavere afkast kan ikke afgøre, om vores strategiske valg er rigtige - det skal vurderes over en periode. Som I måske husker, leverede vi sidste år det næstbedste afkast i branchen det gjorde vi for øvrigt også i kriseåret så på den lange bane ligger vi fortsat godt til i sammenligning med andre. Det var en længere omtale af afkastet eller indtægtssiden om man vil. 3

4 Jeg vil nu vende mig til et nok så interessant emne: hvad bruger vi pengene på? Først kontorenten, som vi jo er gået over til at fastsætte som en foreløbig kontorente for det kommende år dvs med mulighed for at ændre op eller ned i løbet af året, hvis udsigterne ændrer sig. Årets kontorenter når igen i år op på pæne niveauer. For ikke-omtegnede medlemmer i afdeling 1 med grundlagsrenter over 1,25 pct., har vi fastsat kontorenten til 3,5-3,8 pct. svarende til det forventede afkast. Dertil kommer et halvårligt pensionisttillæg, som fastsættes individuelt i forhold til kontributionsgrupperne i det omfang, der er midler til rådighed. For omtegnede medlemmer i afdeling 1, er kontorenten fastsat til det forventede afkast på 4,4 pct. efter skat. Det er lidt lavere end afkastet sidste år, men efter omtegningen er de ufordelte reserver jo udloddet i tilgift. I afdeling 2 har vi fastsat kontorenten til 4,6 pct., ligeledes svarende til det forventede afkast. Sidste års afkast på 9,2 pct. blev væsentlig højere end kontorenten, og de overskydende reserver har vi henlagt til reserver med baggrund i en forsigtig forventning til afkastet for I afdeling 2 tildeles også et pensionstillæg. Det fastsættes løbende og er pt. på 5 pct. Tillægget sikrer, at de såkaldt kollektive særlige bonushensættelser udloddes til medlemmerne, når der er råd til det. Det har der været hidtil. Omkostninger Administrationsomkostninger udgjorde sidste år kr. pr. medlem, et fald fra kr. i Her skal det nævnes, at tallet for 2011 var højere end normalt, fordi vi købte nyt medlemssystem og gennemførte omtegning. Det er bestyrelsens klare forventning, at administrationsomkostningerne i de kommende år vil falde mærkbart i kraft af effektiviseringer og efter afskrivning af det nye medlemssystem. Målt efter nøgletallet ÅOP Årlige Omkostninger i Procent - er JØPs omkostninger fortsat blandt de laveste i branchen med en ÅOP på 0,55 pct. efter de seneste opgørelser. ÅOP indeholder både direkte og indirekte omkostninger. De direkte omkostninger indeholder administrationsomkostninger, mens de indirekte omkostninger f.eks. omfatter betaling til eksterne investeringsforvaltere. 4

5 Samarbejde Som omtalt i min indledning, så fortsætter vi strategien med at søge samarbejde, hvor det kan betale sig for os. Vi har gennem flere år arbejdet fast sammen med pensionskasserne DIP og Lægernes Pensionskasse og er nu flyttet fysisk sammen på Frederiksberg i en kontorbygning, hvor lokalerne er indrettet, så pensionskassernes beslægtede funktioner sidder samlet. På it-området samarbejder de tre pensionskasser om den tekniske support af hjemmesiderne, og på investeringsfronten trækker vi på hinanden omkring udvælgelse og overvågning af eksterne porteføljeforvaltere. I slutningen af året valgte JØP og DIP at gå skridtet videre ved at sammenlægge de to kassers investeringsafdelinger, der tilsammen forvalter 85 mia. kr. I stedet for to parallelt arbejdende investeringsafdelinger har vi nu af én fælles afdeling. Det giver bredere investeringsmæssige kompetencer og færre omkostninger. Sammenlægningen af administrative funktioner ventes fortsat i de kommende år på de områder, hvor det kan betale sig, og hvor der kan opnås enighed om vilkårene. Vores tilgang er pragmatisk: Vi søger samarbejde, hvor vi får utvetydige fordele. Det kan være rent rationelle overvejelser med henblik på at opnå besparelser, men det kan også være samarbejder, som højner kvaliteten i for eksempel medlemsservicen. Medlemsstrategi Vi er nu over medlemmer. Tallet stiger støt - med over 5 pct. årligt i den seneste 5- års periode. Som jeg var inde på i starten, stiger også antallet af henvendelser til pensionskassen. Ved udgangen af 2012 var medlemmer på alderspension, en stigning på 25 pct. i forhold til året før. Som planchen bag mig viser, vil et stigende antal medlemmer i afdeling 1 i de kommende år nærme sig pensionsalderen med alt, hvad det indebærer af berettigede forventninger om professionel vejledning. Det er en strategisk hovedopgave at sikre kvaliteten i alt, hvad vi foretager os. Det gør vi ved at udnytte det nye medlemssystem optimalt og sideløbende sikre effektive forretningsgange. Når vi samtidig lægger an til mere selvbetjening på hjemmesiden, kan vi håndtere det øgede antal henvendelser uden en tilsvarende forøgelse af bemandingen. Vi skal generelt have fokus på det grundlæggende. JØP skal sørge for dækkende økonomisk sikring på konkurrencedygtige vilkår. Pensionsprodukterne skal være enkle og billige, og pensionspakken skal indeholde kollektive dækninger. For tiden omfatter pakken: Alders-, invalide-, ægtefælle- og børnepension samt gruppeforsikringer bestående af livsforsikring, invalidesum, ulykkesforsikring samt forsikring ved visse kritiske sygdomme. 5

6 Ved siden af pensionspakkerne skal JØP tilbyde medlemmerne konkurrencedygtige tilbud om ratepension og livrente. Har man brug for mere specialiserede ydelser, kan vores samarbejdspartner Lægernes Pensionsbank bryste sig af landets laveste gebyrer og højeste indlånsrenter ifølge forbrugerguiden pengepriser.dk Aldersopsparing Vi har den holdning, at vi kun lancerer et nyt pensions- eller forsikringsprodukt, hvis udviklingen og driften af det nye produkt kan betales af brugerne. Og apropos nye produkter, så introducerer efterårets skattereform jo det nye produkt aldersopsparing, som I sikkert har set. Det er her, hvor indbetalinger ikke kan trækkes fra, til gengæld er udbetalingerne skattefri. I den verserende debat om fordele og ulemper ved produktet, kan det være svært at skelne mellem, hvad der er uvildig analyse, og hvad der er markedsføring. Vores konklusion er indtil videre, at produktet ikke er specielt attraktivt for højtlønnede altså topskatteydere, og derfor har vi pt. ingen planer om at oprette det. For medlemmer med ønsker om at spare målrettet op til en engangsudbetaling ved pensionering henviser vi i stedet til vores samarbejdspartner, Lægernes Pensionsbank, der tilbyder produktet. Aldersopsparing er tænkt som en afløser for kapitalpensioner og supplerende engangsydelser, hvor muligheden for at trække indbetalinger fra i skat ophørte med udgangen af Medlemmer over 60 år, der vælger at få udbetalt deres supplerende engangsydelse, får i 2013 en skatterabat på 2,7 procentpoint. I regeringens Vækstplan DK foreslås denne mulighed udvidet til I nyhedsbrevet har vi vejledt om muligheder for skatterabat. Medlemstilfredshed Siden 2011 har JØP gennemført medlemstilfredshedsundersøgelser sammen med en række andre danske pensionskasser. Undersøgelserne giver bestyrelsen et indblik i medlemmernes tilfredshed vurderet i forhold til andre pensionskasser. Billedet er, at JØP ligger over gennemsnittet, når det gælder vurdering af forsikringsdækningerne, forrentningen af pensioner og økonomisk sikring. På produktfleksibilitet og vejledning herom ligger resultaterne under gennemsnittet, mens JØP på medlemsservice følger gennemsnittet. Hvad angår medlemsservice, så er det, som jeg tidligere har været inde på, et område, vi har valgt at fokusere på. Når det handler om produktfleksibilitet, så har vi truffet det strategiske valg at fokusere på det grundlæggende, pensionspakken, om man vil. Det betyder, at udbuddet af produkter 6

7 og tilvalgsmuligheder nødvendigvis vil være begrænsede, og dermed kommer vi aldrig til at score topkarakter på den parameter. Men vi hæfter os ved, at vores strategi her er på linje med Penge og Pensionspanelet, der i efteråret udgav rapporten Basispension, der søger at definere, hvad en god arbejdsmarkeds-pensionsordning skal indeholde. Og så kan vi i øvrigt lune os ved, at tingene går i den rigtige retning: Fra 2011 til 2012 steg medlemstilfredsheden generelt. Kommunikation Sidste år ændrede vi vedtægterne for at fremme digitale kommunikationsløsninger. Alene beslutningen om, at vi ikke længere skal udsende årsrapporten på papir til alle medlemmer giver en mærkbar porto- og printbesparelse. Vores primære kommunikationskanal, hjemmesiden, er for tiden under ombygning, så den langt bedre matcher vores ønsker om overskuelig lagdelt information, øget selvbetjening og nem adgang til egne tal. Her har vi arbejdet tæt sammen med DIP og Lægernes Pensionskasse, så de tre hjemmesider bruger samme it-løsning, men med mulighed for individuelle tilpasninger i design og den måde, informationerne præsenteres på. Planchen bag mig viser en forside, som den typisk vil tage sig ud, når vi i løbet af den kommende måned lancerer det nye site faste brugere af vores nuværende hjemmeside vil nok give mig ret i, at en ansigtsløftning var tiltrængt. Hjemmesiden er også stedet, hvor man finder sin pensionsoversigt som vi jo ikke længere udsender på papir -, oversigt over indbetalinger og meget mere. Vi har lagt en del kræfter i at skabe en overskuelig opbygning, hvor man ved ankomsten efter log ind med NemID finder de meste centrale tal og oplysninger. Som nævnt i starten er PensionInfo.dk blevet meget populært. Vi er naturligvis også tilsluttet PensionsInfo.dk, hvor I kan se både JØPs tal samt tal fra de fleste pensionsselskaber og banker samt ATP og LD. Systemet oplyser desuden om efterløn og folkepension. Kompetencekrav Den afsluttende del af beretningen skal handle om os selv, bestyrelsen. Og det skal det, fordi Finanstilsynet i de seneste år har skærpet kravene til bestyrelser for finansielle virksomheder markant. Det begyndte med krav om, at mindst et medlem af bestyrelsen skulle have særlig revisionserfaring. Så fulgte kravet om, at mindst ét medlem af bestyrelsen ikke måtte være medlem af pensionskassen og samtidig skulle være særligt regnskabskyndig. Desuden skulle der nedsættes et egentligt revisionsudvalg. 7

8 Og her i efteråret skulle vi så i lighed med alle øvrige bestyrelser i finansielle virksomheder gennemføre en selvevaluering. Arbejdet mundede ud i en kompetenceprofil for bestyrelsesmedlemmerne samt en indstilling til Finanstilsynet om, at vi finder bestyrelsens kompetencer tilstrækkelige. Det var Finanstilsynet enige med os i. Men man kan altid blive bedre, og øvelsen viste nogle områder, hvor vi med fordel kunne styrke bestyrelsen. Disse områder er bl.a. formueforvaltning og risikoafdækning, pensionsprodukter og forsikringsrisici. Valg Og det har vi jo mulighed for nu, da 2013 som bekendt er valgår her i JØP. Bestyrelsen foreslår for den kommende periode genvalg af Martin Randrup Klintholm og Sven-Karsten Topp samt nyvalg af Peter Løchte Jørgensen og Torben Huss. Som kandidat til direkte valg på generalforsamlingen foreslås genvalg af Tina Aggerholm. Som formand for Djøf Overenskomstforening fortsætter Lars Qvistgaard i bestyrelsen, og derudover har DJØF udpeget Charlotte Münter som afløser for Suzanne Aaholm, der har ønsket at fratræde. Endelig har Djøf indstillet, at I genvælger undertegnede som formand for bestyrelsen. Når vi kommer til valgpunkterne på dagsordenen, vil kandidaterne give en kort præsentation af sig selv. Nogle af jer har måske allerede læst den kandidatfolder, vi har lagt ud på nettet sammen med dagsordenen, og som vi også har trykt nogle stykker af til i dag, - de ligger ved indgangen. I folderen kan man se, at Peter Lotz og Jytte Bovbjerg ikke figurerer. Peter og Jytte har gennem deres nu tolv år i bestyrelsen ydet særdeles vægtige bidrag til bestyrelsesarbejdet og stået for kontinuitet i en periode med vidtrækkende beslutninger. Så det er hverken manglende kvalifikationer eller engagement, der har diskvalificeret dem, men den omstændighed, at Corporate Governance anbefalingerne opererer med en tolvårs grænse for, hvor længe et bestyrelsesmedlem kan betragtes som uafhængigt, og den grænse har vi valgt at anvende som pejlepunkt for den maksimale varighed af et bestyrelsesmedlemskab i JØP. Løn og vederlag I henhold til reglerne skal jeg hvert år på generalforsamlingen redegøre for bestyrelsens og direktionens aflønningsforhold. De hviler på den lønpolitik, som vi vedtog på sidste års generalforsamling og som kan læses på hjemmesiden. 8

9 Bestyrelsen og ledende medarbejdere aflønnes med henholdsvis fast årligt honorar og fast løn uden variable løndele som f.eks. bonusordninger. Formandsposten honoreres med kr., næstformandsposten med kr., og de øvrige medlemmer honoreres med hver kr. Honorarerne var uændrede i forhold til året før. Fra 2012 har formanden for revisionsudvalget modtaget et tillæg på kr., svarende til et basishonorar, og de to øvrige medlemmer af revisionsudvalget kr. hver. I 2013 ændres basishonoraret for øvrige medlemmer til kr. årligt, og tillægget til medlemmer af revisionsudvalget tilpasses i overensstemmelse hermed. Bestyrelseshonoraret til formand og næstformand fastholdes. Lønnen til JØPs direktion inkl. pension udgjorde 2,3 mio. kr. i 2012, mod 2,2 mio. kr. i Lønnen reguleres i 2013 til 2,4 mio. kr. Afslutning Jeg vil afslutte min beretning med at takke direktion og medarbejdere for det gode samarbejde. Det har endnu engang været et år med arbejdskrævende opgaver, herunder en flytning til nye lokaler, intensiveret samarbejde, en omtegning og en gradvis indkøring af it og medlemssystem, som jo aldrig helt forløber i det tempo, men kunne ønske sig. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne udtrykke vores anerkendelse for den indsats, der er ydet. Endelig vil jeg gerne takke de afgående bestyrelsesmedlemmer, Suzanne Aaholm, Peter Lotz og Jytte Bovbjerg. Suzanne har ønsket at fratræde efter 4 år i bestyrelsen. Suzanne Aaholm har bidraget til at professionalisere bestyrelsesarbejdet og fastholde fokus på vores strategi. Peter Lotz har blandt meget andet bidraget til konstruktive drøftelser af investeringsstrategi og risikostyring. Peter Lotz har desuden sammen med Jytte Bovbjerg været en utrættelig fortaler for en balanceret og rimelig håndtering af den solvensudfordring, der i mange år truede forude. Og Jytte Bovbjerg har desuden haft særligt fokus på, at medlemmerne forstår, hvad vi skriver til dem. 9

10 I har alle tre en stor andel i løsningen af solvensproblematikken, nemlig pensionskassens to omtegninger, og I kan alle tre lade jer pensionere fra bestyrelsen med en stor tak for et fortrinligt arbejde - og samarbejde. 10