Interventionsudvikling af Sund Start. Inklusion af etniske minoriteter i den nationale sundhedsprofil

Relaterede dokumenter
Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger

Sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere

Sundhedsprofilen 2017

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Overvægtige småbørn i den primære sundhedssektor

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Sundhedsprofilens resultater

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Livshistorien kan læses i hjertet.

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Er der effekt af information om sundhedsvæsenet på den sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere?

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Sundhedsprofilens resultater

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

LÆR AT TACKLE angst og depression

Aktiv med kronisk sygdom

Den Nationale Sundhedsprofil

LÆR AT TACKLE angst og depression

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

Surveys. processer, muligheder og faldgruber

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kronisk sygdom

Psykiatri- og misbrugspolitik

En undersøgelse af de inaktive danskere ( )

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

LÆR AT TACKLE kroniske smerter

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

LÆR AT TACKLE kronisk sygdom

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Lær at tackle angst og depression

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

RAPPORT SUNDHEDSPROFIL

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Psykiatri- og misbrugspolitik

Lær at tackle angst og depression

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

angst og depression for unge

Lær at tackle angst og depression

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Lær at tackle kronisk sygdom

Valgdeltagelsen ved kommunalvalg

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Motion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008.

Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Surveys. processer, muligheder og faldgruber

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

WHODAS item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret

OPUS: Skolemadsintervention med Ny Nordisk Mad måling af effekter. Anja Biltoft- Jensen, DTU Fødevareinstituttet. Møde i Surveyforskning 15/

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

Børn, madmod og kræsenhed

Du kan også finde kontaktoplysninger her:

Kommunikation med patienter og kolleger

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst

LÆR AT TACKLE job og sygdom

LÆR AT TACKLE job og sygdom

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Midtvejsstatus i projekt 5i12

Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

esundhedskompetence Kamila Beata Adellund Holt Lektor, ph.d. Institut for Sygepleje

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2012/13

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

Konsultationen - ideer og forventninger. Ea Bøhm Jepsen Almen medicin september 2016

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Transkript:

SULIM - Towards Sustainable Healthy Lifestyles Interventions for Migrants Interventionsudvikling af Sund Start Inklusion af etniske minoriteter i den nationale sundhedsprofil Nanna Ahlmark og Teresa Holmberg Statens Institut for Folkesundhed, SDU Center for Sundhed og Samfund d. 31.03.16 Dias 1

To projekter Udvikling af sundhedsfremmeintervention på sprogskole Lav svarprocent blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Vestegnens Sprog og Kompetencecente r

Projekt 1: Sund Start i Danmark Metoder Intervention mapping Fokusgruppeinterviews og individuelle interviews med undervisere og kursister Observationer under moduler, der blev testet

Resultater Udvikling af intervention Systematisk litteraturgennemgang af interventionsstudier i Europa Behovsanalyse af målgruppen Fokus på kritisk health literacy og social støtte blandt nyankomne indvandrere

Interventionen Obligatorisk modul 3 uger a 12 lektioner Frivillige moduler 11 uger 1 time om ugen Sundhedsvæsenet Kroppen Førstehjælp Kost madlavning Motion bevægelse Mental sundhed Yoga og Mindfulness Bevægelse Madklub

Moduler, der blev afprøvet 8 ugers mindfulnessforløb Standard (MBSR) forløb var for krævende sprogligt og kognitivt. Forløb tilpasset: visuelt og fysiske øvelser. Flere rapporterede om mindre stress og smerter efter forløbet. Sprogudvikling. Yogaforløb Fokus på åndedræt og sammenhæng mellem krop og psyke forekom meningsfuldt for deltagerne. Velegnet til at skabe tillid ml deltagere, selvtillid, humoristisk samvær. Sprogudvikling.

Projekt 2: Inklusion af etniske minoriteter i den nationale sundhedsprofil

Baggrund og metode I Den Nationale Sundhedsprofil 2010 var deltagelsen: 32,0 % blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande 30,4 % blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande 62,8 % blandt etniske danskere Metode: Bortfaldsanalyser Item non respons analyser Fem fokusgruppeinterview med hhv. indvandrere og efterkommere Fem kognitive interviews I alt interviews m 28 personer

Enhedens navn Udvalgte resultater

Deltagelse

Etnisk baggrund Dansk Ikke-vestlig Efterkommere Indvandrere OR* OR* 95%CI OR* 95%CI Alle 1 2.64 (2.40-2.89) 2.70 (2.61-2.80) Mænd 1 2.40 (2.12-2.74) 2.63 (2.49-2.77) Kvinder 1 2.97 (2.61-3.38) 2.87 (2.73-3.01) *Justeret for køn, alder og uddannelse

Item non-response analyse Spørgsmål om sygdomme (afkrydsningsliste) og følgevirkninger Spørgsmål om rygning herunder antal per dag Spørgsmål vedrørende alkoholforbrug Spørgsmål om demografi og erhverv

Om forsiden Det skal se mere seriøst ud. Hvis man har lavet en stor undersøgelse så fremhæv autoriteten. Ser lidt reklameagtigt ud. Fremhæv folkesundhed og sæt det øverst på siden. ( ) Afsenderen er rigtig vigtig. [Forsiden minder om] balloner eller en børnehave, børn i børnehave, der klipper papir og maler dem og klistrer

Skemaets længde Ja, jeg tror på side tre, så tror jeg, jeg havde givet op Bare at det, jeg synes, det er alt for langt. Det er bare sådan helt åhhh at komme igennem

Spørgsmålenes længde Abstraktionsniveau

R: Jeg synes, det var dårligt formuleret [spørgsmål 8] Int: Ja, prøv at forklare det? M: Nåh, den vi havde problemer med? R: Hvordan skal jeg sige det [begynder at læse op] Hvor ofte er du bragt ud over.., ud af det over noget, der skete uventet. Jeg kan ikke engang læse det (de ler) M: Det giver ingen mening

Ægteskabelige stilling rent juridisk Samlevende i papirløst samliv Fjerkræ Forældet sprog og danske vendinger Minarine Hedvin og snaps Jeg er bundet til sengen der har brokket sig over

Spørgemål der er svære at relatere sig til. Eksempel: kost

Det her nummer 40, fordi, altså det, i alle de her kostspørgsmål som kommer fra danskerne, for de har fast pålæg og brød, og ikke for andre for vi har fuldstændig anderledes madvaner. Så derfor sætter jeg bare kryds på det her pålæg.. Men måske jeg har, men måske vores barn, når det får.. hvad hedder det, madpakke så får det pålæg, fordi vi bor her i Danmark. Men jeg selv tager ikke pålæg med i madpakke. Jeg vil hellere have min aftens.., hvad hedder det? og vi har et specielt brød at spise. Men der står ikke her, så hvordan?

Følgebrevet Kære borger Du er en af 31.000 borgere, som modtager Mit svar forsvinder i mængden og betyder ikke så meget Du er tilfældigt udvalgt til at deltage

A: Jeg synes, for eksempel men den her første, den fra jer af, hvor der står du er tilfældigt udvalgt til at deltage i en national undersøgelse omkring bl.a. bl.a. bl.a. Det med at der står, at du er tilfældigt udvalgt B: Det er en løgn! A: Det ved jeg ikke, det virker, det tager bare afstand fra én med det samme. Det bryder jeg mig slet ikke om. C: Nej, jeg synes B: På internettet for eksempel, så er man hele tiden udvalgt som den 100nde eller et eller andet.

Kære borger Ved at besvare spørgeskemaet giver du et meget vigtigt bidrag til at afdække behovet for forebyggelse, sundhedsfremme.. Mit bidrag er vigtigt og anderkendes

Gevinster Den der, med en iphone ikke også, den er useriøs. Altså hvad laver en iphone der? malplaceret forvirrende idiotisk

Konteksten og utryghed Hvis man havde udfyldt det hos lægen, ville det være anderledes. Så havde det virket mere reelt. Han har måske brug for at vide det. Og så skal man ikke sende det med posten.

Vi identificerede barrierer ved spørgeskemaet følgebrevet konteksten

Udfordringer To centrale dilemmaer Skal man bevare spørgsmål og sikre sammenlignelighed over tid eller forny spørgsmål og sikre, at de er meningsfulde?

Visse målgrupper vil konsekvent udelukkes fra spørgeskemaundersøgelser den social gradient etnisk baggrund Behov for metodeudvikling

Projektgruppe Nanna Ahlmark, SIF, SDU Teresa Holmberg, SIF, SDU, Maria Holst, SIF, SDU, Anne Bo, Aarhus Universitet, Astrid Blom, SST. Samarbejdspartnere: Vestegnens Sprog og Kompetencecenter, Institut for Sociologi, KU, Region Hovedstaden, Metodegruppen for Sundhedsprofilen Projektet er støttet af Det Strategiske Forskningsråd og er en del af samarbejdsprojektet SULIM, som koordineres af MESU, Københavns Universitet.

Tak for opmærksomheden naah@si-folkesundhed.dk tho@si-folkesundhed.dk