esundhedskompetence Kamila Beata Adellund Holt Lektor, ph.d. Institut for Sygepleje
|
|
|
- Bertha Lauritzen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 esundhedskompetence blandt ambulante medicinske patienter med kroniske sygdomme Gustav From, Edith Nielsen, og Michael E. Røder fra Gentofte Hospital Lars Kayser og Astrid K. Knudsen fra Københavns Universitet Dorthe Overgaard fra Professionshøjskolen, Metropol Lektor, ph.d. Institut for Sygepleje
2 Forskningsspørgsmål Hvad er medicinske patienters esundhedskompetence og digital adfærd? Er der sammenhæng mellem esundhedskompetence og digital anvendelse? Side 2
3 Den anvendte model for esundhedskompetence Syv domæner Norgaard, O., Furstrand, D., Klokker, L., Karnoe, A., Batterham, R., Kayser, L., & Osborne, R. H. (2015). The e-health literacy framework: A conceptual framework for characterizing e-health users and their interaction with e-health systems. Knowledge Management & E-Learning, 7(4), Side 3
4 De 7 domæner 1) evnen til at håndtere information 2) engagement i egen sundhed 3) viden om hvordan man kan anvende teknologi 4) at føle sig sikker og i kontrol 5) evnen til at blive motiveret ved at teknologi opleves nyttig 6) at have adgang til systemer der fungerer 7) en oplevelse af at systemerne passer til ens behov Individ Interaktion (mellem individet og systemet) System Side 4
5 Metode materiale Målgruppen er patienter som følges på medicinsk ambulatorium på Gentofte Hospital: Gastroenterologisk ambulatorium - Mave-, tarm- og leversygdomme Diabetes ambulatorium - Diabetes Endokrinologisk ambulatorium - Hormonsygdomme Inklusionsperioden var fra november 2015 til marts Antal inkluderede patienter n= 246 Side 5
6 Metode - demografi Hvad har vi spurgt patienterne om? Køn Alder Uddannelsesniveau Selvvurderet helbred Brug af NemID Brug af Sundhed.dk og hvilke funktioner de bruger Brug af e-boks Side 6
7 Metode spørgeskema ehlq (ehealth Literacy Questionnaire) spørgeskema har 35 udsagn med 4 svarkategorier mellem 1 meget uenig til 4 meget enig. Domæne Antal items i spørgeskemaet 1 evnen til at håndtere information 5 2 engagement i egen sundhed 5 3 viden om hvordan man kan anvende teknologi 5 4 at føle sig sikker og i kontrol 5 5 evnen til at blive motiveret ved at teknologi opleves nyttig 6 at have adgang til systemer der fungerer 6 7 en oplevelse af at systemerne passer til ens behov 5 4 Side 7
8 Resultater - sociodemografiske data Køn 137 (56%) Kvinder 109 (44%) Mænd Alder Gennemsnitsalder 56,5 år (range år) Uddannelsesbaggrund 19 (8%) Ingen udd. efter folkeskole eller korte kurser 70 (29%) Kort videregående udd. (< 3 år) 84 (34%) Mellemlang videregående udd. (3-4 år) 65 (26%) Lang videregående udd. (> 4 år) Side 8
9 Resultater selvvurderet helbred Selvvurderet helbred 9 (4 %) Fremragende 28 % 59 (24 %) Vældigt godt 108 (44 %) Godt 44 % 61 (25 %) Mindre godt 8 (3 %) Dårligt 28 % Side 9
10 Resultater brug af NemID og sundhed.dk Brug af NemID indenfor de sidste 6 mdr. 234 (95 %) bruger NemID 142 (58 %) havde en elektronisk kontaktet til e.l. Brug af Sundhed.dk indenfor de sidste 3 mdr. 133 (54 %) har været logget på Brugte funktioner på Sundhed.dk af 246 af (35%) (65%) e-journal 42 (17%) (32%) Sundhedsoverblik 55 (22%) (41%) Se konsultation hos e.l. 48 (20%) (36%) Medicinkort 46 (19%) (35%) Lab.svar Brugte funktioner på Sundhed.dk e-journal Sundhedsoverblik Se konsultation hos e.l. Medicinkort Lab.svar Side 10
11 Resultater brug af e-boks e-boks 11 (5%) er fritaget for brug 232 (94%) IKKE fritaget for brug af e-boks Blandt tilmeldte e-boks: 15 (6%) får hjælp fra venner og familie til brug af e-boks 202 (86%) modtager en , når der er ny post i e-boks Side 11
12 Sammenhæng mellem esundhedskompetence og digital anvendelse Domæne Gennemsnit score n=246 Ja-Sundhed.dk n=132 Gns. (±SD) Nej-Sundhed.dk n=94 Gns. (±SD) p værdi / t-test Ja-NemID n=230 Gns. (±SD) Nej-NemID n=8 Gns. (±SD) p værdi / t-test 1 2,7 2,9 (0,6) 2,5 (0,7) 0,000/5,1 2,8 (0,6) 1,5 (0,6) 0,000/6,0 2 3,1 3,2 (0,4) 3,0 (0,6) 0,001/3,4 3,2 (0,5) 2,9 (0,9) 0,174/1,4 3 2,9 3,1 (0,6) 2,8 (0,8) 0,000/4,0 3,0 (0,6) 1,6 (0,5) 0,000/6,4 4 2,8 2,9 (0,6) 2,8 (0,7) 0,730/0,3 2,9 (0,6) 2,1 (0,6) 0,001/3,3 5 2,7 2,9 (0,6) 2,5 (0,7) 0,000/4,7 2,8 (0,6) 1,6 (0,6) 0,000/5,3 6 2,7 2,8 (0,5) 2,6 (0,6) 0,004/2,9 2,7 (0,5) 2,0 (0,6) 0,000/4,0 7 2,6 2,7 (0,6) 2,4 (0,7) 0,003/3,1 2,6 (0,6) 1,7 (0,7) 0,000/4,3 Gns.-gennemsnit Ja og nej = brugere og ikke brugere af Sundhed.dk og NemID D4= følelsen af sikkerhed og i kontrol D2= engagement i eget helbred Side 12
13 Opsummering Deltagere repræsenterer aldersmæssigt en bred gruppe yngre patienter, hvor størstedelen (60%) er veluddannet (mellemlang-lang udd.) Størstedelen (70%) vurderer, at de har et godt - fremragende helbred. Brug af NemID er meget udbredt. Hovedparten har brugt sundhed.dk og den mest brugte funktion er e-journal. Generelt: brugere af NemID og Sundhed.dk har signifikant højere gennemsnit i deres esundhedskompetence end ikke brugere. Vi fandt ingen forskel mellem bruger og ikke bruger af Sundhed.dk. i domæne 4 - følelsen af sikkerhed og i kontrol, hvilket er interessant og kunne tolkes som en generel følelse af tillid til sundhedsvæsenet og sundhedsprofessionelle. Vi fandt ingen forskel mellem bruger og ikke bruger af NemID i domæne 2, som handler om engagement i eget helbred. Det kunne forklares med at NemID ikke direkte relatere sig til sundhed. Side 13
14 Tak for opmærksomheden Gentofte Hospital, Medicinsk afdeling C Metropol Sygeplejerske uddannelse Københavns Universitet, Center for Sundheds Informatik og Innovation, Institut for Folkesundhedsvidenskab Side 14
esundhedskompetence hos personalet i en medicinsk afdeling - før og efter implementering af Sundhedsplatformen
esundhedskompetence hos personalet i en medicinsk afdeling - før og efter implementering af Sundhedsplatformen Oplægsholder: Ph.d.-studerende Astrid Karnøe Knudsen Københavns Universitet og Scleroseforeningen
esundhedskompetence - som redskab til bedre patientinddragelse i et digitalt sundhedsvæsen
esundhedskompetence - som redskab til bedre patientinddragelse i et digitalt sundhedsvæsen Ph.d.-studerende Astrid Karnøe Knudsen Scleroseforeningen og Københavns Universitet Kontakt: [email protected] Min
E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud
E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard
Udviklingen i sundhedskompetence og adfærd hos KOL-borgere i et telemedicinsk projekt
Udviklingen i sundhedskompetence og adfærd hos KOL-borgere i et telemedicinsk projekt Signe Lindskrog, Søren Vingtoft, Klaus Phanareth, Jakob Sylvest Nielsen, Karl Bang Christensen, Charlotte Dorph Lyng
Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes
Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes Parallel session 15/3 2018 Helle Terkildsen Maindal, Professor, Sektion for Sundhedsfremme og Sundhedsvæsen, Aarhus Universitet Steno Diabetes Center C,
BORGERNES KENDSKAB, HOLDNINGER OG ERFARINGER MED SUNDHEDS-IT Pernille Bertelsen, DaCHI, Aalborg Universitet
BORGERNES KENDSKAB, HOLDNINGER OG ERFARINGER MED SUNDHEDS-IT 2017 Pernille Bertelsen, DaCHI, Aalborg Universitet Om undersøgelsen National undersøgelsen opfølgning på 2013 og 2015 + nye spørgsmål Borgere
Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen
Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske
4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Vurdering af e-sundhedskompetence
Parallelsession B3: Borgernes e-sundhedskompetencer Vurdering af e-sundhedskompetence for at styrke tilpasning, tilgængelighed og relevans af e-sundhedstilbud for borgeren Dorthe Furstrand Læge, Cand.
Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Bilagsnotat Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Dato:
Bilagsnotat Notat til sagen: Politikkontrol Forløbsprogrammer for borgere m. sygdom Se næste side. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Beskæftigelse og Sundhed
Et tilbud om fleksibel og brugerstyret behandling for patienter med Type 1 diabetes
Et tilbud om fleksibel og brugerstyret behandling for patienter med Type 1 diabetes Annesofie L. Jensen Klinisk sygeplejespecialist, ph.d., [email protected] Medicinsk Endokrinologisk afd., Aarhus Universitetshospital
KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet
KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden Er
Brugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold
Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk
Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema
Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Bilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Region Sjælland. Lægevagten 2009
Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold
3.4 Planlægningsområde Midt
3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Borgere med mere end én kronisk sygdom
Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine
Tilfredshedsundersøgelse af borger.dk. Udarbejdet november 2015
Tilfredshedsundersøgelse af borger.dk Udarbejdet november 2015 Bag om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af Peytz Analyse via SurveyMonkey. Besvarelserne er indsamlet via pop-up på borger.dk Overordnede
Evaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Kommunikation med patienter og kolleger
Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus
3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed
Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI
AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI
Sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere
Sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere Signe Smith Jervelund Lektor, forskningsleder Cand.scient.san.publ., ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Sundhedstjenesteforskning
Hvordan undersøger man patientinddragelse
Hvordan undersøger man patientinddragelse Anne Erlang, sygeplejerske Karina Schjødt, sygeplejerske Annesofie L. Jensen, klinisk specialist post.doc. Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital
RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE
POPULATION HEALTH MANAGEMENT
POPULATION HEALTH MANAGEMENT DELING AF PATIENTDATA KMD Analyse Briefing August 2017 ANALYSE: LÆGER MANGLER DATA OM DERES PATIENTER (s.2) ANALYSE: LÆGER OG BORGERE KLAR TIL AT DELE SUNDHEDSDATA (s.4) FIGURER
Hvordan oplevede du samtalen i dag?
Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev
VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID
VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg [email protected] Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -
Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie
Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.
Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Oplæg ved konferencen Folkeoplysningens demokratiske værdi Onsdag den 13. maj 2015 På Syddansk Universitet (e-mail:
FAQ Brevudsendelse til borgere hvor en praksislæge eller speciallæge har foretaget opslag i e-journal
FAQ Brevudsendelse til borgere hvor en praksislæge eller speciallæge har foretaget opslag i e-journal Eksempler på forespørgsler: Spørgsmål Svar Evt. handling Evt. Link til yderligere information Hvorfor
Analyse af binære responsvariable
Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Brugerinddragelse og teknologi
Brugerinddragelse og teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af Platform for Koordineret Telemedicin, AU [email protected] Patienter som brugere? Nye sundheds-
Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Danskernes brug
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Aarhus Universitetshospital
125 I MEA ambulatorium afprøver vi i øjeblikket en ny samarbejdsform i forhold til vores samtaler/aftaler med personer med Type 1 diabetes. Vi kalder den nye samarbejdsform DiaFlex. Formålet med DiaFlex
Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
steno diabetes center
Steno Ambulante patienters oplevelser i Steno Diabetes Center Spørgeskemaundersøgelse blandt 1.000 ambulante patienter 2007 Enheden for Brugerundersøgelser i region hovedstaden på vegne af steno diabetes
BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013
BORGERPANEL Februar 2013 Det gode liv handler om balance Familie eller karriere mange penge eller meget tid. Det gode liv handler om at kunne vælge og skabe balance mellem fx familie og arbejde. Februar
Funktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
- og bedre informerede klinikere
Selvhjulpne patienter - og bedre informerede klinikere Finn Kensing Center for IT Innovation Københavns Universitet Dias 1 Udgangspunkt Udfordring: Flere kronikere og behandlingstilbud - ikke flere klinikere
Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie
Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie Infektionsmedicinske sygeplejersker 11. november 2011 Ph.d., Sygeplejerske Jette Primdahl Indholdet
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster
Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk
Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?
Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.
Spørgeskema Dine erfaringer med medicin
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
