HVAD KOSTER EN LÆRLING?

HVAD KOSTER EN LÆRLING? www.def.dk/ungdom

Der er kamp om de unge i dag, og erhvervsuddannelserne står jo desværre ikke øverst på de unges ønskeliste. Bjarne Andersen, Intego, Aarhus

FORORD Et værktøj til dig Hvad koster en lærling som du nu sidder med i hånden, er et værktøj til dig som mester/virksomhed. Pjecen viser, at lærlinge er en god økonomisk investering for virksomheden. Pjecen kan også bruges af dig, som søger en læreplads, til at vise en virksomhed, at du er en god investering, mens du er i lære. Men I skal også huske, at det ikke kun i forhold til løn og indtjening, at lærlinge er en god investering. Det er også værd at bemærke, at elbranchen er en branche, som altid har været i konstant udvikling at det er en branche, som kræver den rette arbejdskraft for at kunne løse alt fra almindelige eltekniske løsninger til de mere komplicerede løsninger, som samfundet efterspørger at det er en branche, som er på forkant med udviklingen og med den rette og ikke mindst den fornødne arbejdskraft kan følge med teknologien i dag og i morgen. Det kan altid betale sig for mester/virksomheden at investere i fremtiden og den arbejdskraft, der vil blive brug for. På de efterfølgende sider kan du se de udregninger, der viser økonomien ved at ansætte en lærling. Udover det, så skal man også lægge den nye viden, en lærling kan bidrage med, de spørgsmål en lærling har til arbejdsmetoder og vaner, som virksomheden måske ikke har tænkt så meget over. Mange virksomheder synes, det er berigende, at der måske kommer en anden indgangsvinkel og et andet syn på mange ting, som kan bruges til udvikling og innovation i virksomheden. Nu har du pjecen og kan vise, at du er en god investering for virksomheden. Med venlig hilsen Dansk El-Forbund Ungdom din kontakt og sikring 3

FAKTA OM ELEKTRIKER UDDANNELSEN Elektrikeruddannelsen veksler mellem praktik i en virksomhed og teoretisk undervisning på en erhvervsskole. Uddannelsens indhold og varighed afhænger af, hvilken type du vælger. De 5 typer er: Elektrikeruddannelsen med 4 valgmoduler, 4 år Talentelektrikeruddannelsen med 5 valgmoduler, 4½ år EUX-elektriktrikeruddannelse med 4 valgmoduler, 5 år Elektrikeruddannelsen for studender med 4 valgmoduler, 3 år Installationsmontør 2 ½ år Skoleopholdene er opdelt i målrettet grundforløb og et hovedforløb med op til fire skoleperioder henholdsvis H1, H2, H3 og H4. Der er 33 erhvervsskoler over hele landet, som tilbyder grundforløbet, og 20 skoler, hvor du kan tage hele elektrikeruddannelsen inden for et eller flere specialer. Enkelte skoler har skolehjem, hvilket betyder, at du kan bo på skolen under hele skoleperioden. Praktiktiden Den praktiske del af uddannelsen foregår i en virksomhed, som er godkendt til at uddanne elektrikere. Inden eller senest ved påbegyndelse af den praktiske del af uddannelsen, skal lærlingen indgå en uddannelsesaftale med en virksomhed. Enkelte meget specialiserede virksomheder har ikke mulighed for at give en tilstrækkelig bred praktisk uddannelse. I disse tilfælde anbefaler vi, at uddannelsen deles imellem to virksomheder. Det vil sige, at der indgås en såkaldt kombinationsaftale, hvor begge virksomheder enten underskriver uddannelsesaftalen, eller der etableres en udstationeringsaftale. Prøvetid De første tre måneder af uddannelsestiden i virksomheden er gensidig prøvetid. Både lærling og virksomhed kan i denne periode, uden varsel og uden begrundelse, ophæve uddannelsesaftalen. Ved sygdom og skolegang inden for prøvetiden forlænges denne tilsvarende. Du skal vælge speciale, samtidigt med at du indgår uddannelsesaftalen. Valg af speciale aftales mellem virksomheden og lærlingen, og der tages udgangspunkt i virksomhedens arbejdsområder samt lærlingens evner. 4

3 ELEKTRIKERUDDANNELSENS STRUKTUR GF 2 Elektrikeruddannelsen 20 4-4½ år, heraf 55-60 skole 20 Installationsmontør 2 ½ år, heraf 39 skole 20 Talentelektriker 4 ½ år, heraf 60 skole 40 EUX-GF EUX-elektriker 5 år, heraf 103,6 skole 8-12 Elektrikeruddannelse for studenter* 3-3 ½ år, heraf 40-49 skole Grundforløb 2 Særligt EUXgrundforløb H 1 16 16 16 20 13 Teoriperioder på erhvervs skole - fælles for alle Teoriperioder på erhvervs skole med individuelle undervisnings forløb i moduler 3 s svendeprøve H 2 8-12 3 12 20 8-12 Praktikperioder i virksomheden Særlige EUX-fag H 3 11-12 12 20 11-12 * Uddannelsen kan gennemføres som talentspor med samme varighed H 4 3,6 5

RETNINGSLINJER FOR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder skal godkendes hvert 4. år En virksomhed skal normalt have eksisteret mindst ét år for at kunne opnå godkendelse som praktiksted Såfremt virksomheden ikke har autorisation skal virksomheden beskæftige mindst én faglært elektriker, som skal stå for uddannelsen Uddannelsesaftalen kan først godkendes, når virksomheden er godkendt som praktiksted af EVU (El- og VVS branchens uddannelsessekretariat). Det foregår elektronisk på evu.dk Hvor flere virksomheder indgår i et uddannelsesforløb, skal der udarbejdes enten kombinationsaftale, der indeholder den samlede uddannelsesperiode eller en udstationeringsaftale, hvor én eller flere virksomheder forpligter sig til i nærmere angivne perioder at uddanne lærlinge Virksomhederne skal i begge aftaletyper være godkendt af EVU til den pågældende uddannelse Uddannelsesaftalen udleveres af de tekniske skoler og skal underskrives af parterne, inden lærlingen påbegynder sin uddannelse. Uddannelsesaftalen skal straks returneres til den tekniske skole. Ansættelse af lærlinge At uddanne lærlinge i et vekseluddannelsessystem kræver 3 primære parter, nemlig praktikvirksomheden, lærlingen og erhvervsskolen. Uddannelsesforløbets succes afhænger af en god, kontinuerlig dialog mellem disse 3 parter. Undersøgelser har vist, at lærlinge generelt er tilfredse med, at deres uddannelse veksler mellem ophold på en erhvervsskole og i en virksomhed, men også at dialogen mellem skolen og virksomheden kan forbedres. Der er altså god grund til at styrke dette samarbejde. For at forbedre dialogen, har virksomhederne brug for at få et mere klart billede af, hvilke muligheder og forpligtelser, der følger med at antage en lærling. Den følgende information skal bruges som støtte til virksomhedernes etablering og håndtering af læreforhold. Uddannelsesansvar Når virksomheden ansætter en lærling, er det vigtigt at erindre, at der er tale om et kontraktmæssigt forhold mellem de to parter. Ansvaret for, at uddannelsesforløbet bliver gennemført tilfredsstillende, er juridisk alene et anliggende mellem lærlingen og virksomheden, der jo begge har underskrevet kontrakten. Misligholdelse af en sådan aftale bliver betragtet som kontraktbrud og kan i yderste 6

konsekvens medføre sanktioner mod lærlingen eller virksomheden. Eksempler på misligholdelse kan for lærlingen f.eks. være udokumenterede forsømmelser og for virksomheden være mangelfuld oplæring i praktikperioderne. Uddannelsesaftale Det mest almindelige er at få en uddannelsesaftale med én installatør/virksomhed for hele uddannelsen. Flere og flere installatører/virksomheder har dog i de senere år specialiseret sig og har dermed ikke mulighed for at give en bred uddannelse. Dette kan dog klares ved, at to eller flere installatører/virksomheder, der tilsammen dækker hele uddannelsen, deles om at uddanne lærlinge. Det kan gøres på to måder. Kombinationsaftaler En kombinationsaftale er en uddannelsesaftale, som omfatter flere installatører/virksomheder. For hver installatør/virksomhed indgås der en uddannelsesaftale, som i dette tilfælde kaldes en delaftale. Delaftalerne skal tilsammen dække den samlede uddannelsestid. På enkelte delaftaler skal samtlige andre deltagende installatører/virksomheders navne, delaftalernes varighed og deres kalendermæssige placering angives, og det skal fremgå, hvilke skole og praktikophold den enkelte installatør/virksomhed er part i og har ansvar for. Dette angives i en særlig rubrik på formularen: Uddannelsesaftale. Delaftalerne skal alle være oprettet og underskrevet, inden eleven begynder på praktikuddannelsen. Der løber kun en prøvetid, som regnes fra begyndelsen af første praktikperiode. Den installatør/virksomhed der først har lærlingen skal senest 3 inden udløbet af prøvetiden konsultere den/de efterfølgende om forløbet af prøvetiden. Udstationeringsaftaler En udstationeringsaftale er en uddannelsesaftale, i hvilken en installatør/virksomhed forpligter sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed. Det er den installatør/virksomhed, der har indgået uddannelsesaftalen, som over for eleven har ansvaret for, at udstationeringen sker i den aftalte eller forudsatte periode, inden for den aftalte uddannelsestid, og at den installatør/virksomhed, hvortil udstationeringen sker, er godkendt til at gennemføre den pågældende del af praktikuddannelsen. Der indgås kun en uddannelsesaftale, hvor oplysninger om udstationering angives i en særlig rubrik på formularen Uddannelsesaftale. Installatøren/virksomheden indsender straks aftalen til registrering på skolen. Aftalen skal være oprettet og underskrevet, inden eleven begynder på praktikuddannelsen. Registrering af uddannelsesaftaler Alle uddannelsesaftaler skal registreres. Det gøres på erhvervsskolerne. Uddannelsesaftalerne er først godkendt, når dette er gjort. EVU og erhvervsskolerne vil være behjælpelige med rådgivning om indgåelse af uddannelsesaftaler. 7

HVAD KOSTER DET AT UDDANNE EN ELEKTRIKER? I det efterfølgende viser vi, hvilke udgifter og indtægter en installatør/virksomhed har på en lærling. Hvis det er bestemt af love, overenskomster eller andet, henvises der til dem. Lærlingen skal have sin timeløn i hele læretiden. Men for nogle af timerne kan installatøren få betaling hos kunderne. For at finde installatørens/virksomhedens udgifter og indtægter på disse timer, må vi have opdelt timeforbruget for hele læretiden. Dernæst beskriver vi de andre udgifter og indtægter, for så til sidst at sætte regnestykket op. Opdeling af lærlingetimerne Læringens timer fordeler sig på følgende måde: Arbejde hos installatøren På erhvervsskole Holder ferie Holder feriefridage Sygefravær Lovlig fravær, fx lægebesøg og session Samt på de efterfølgende 12 søgne- og helligdage: 1. maj (når den falder på en normal arbejdsdag), 5. juni (Grundlovs dag når den falder på en normal arbejdsdag), Skærtorsdag og Langfredag, 2. påskedag, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 2. pinsedag, Juleaftensdag, 1. og 2. juledag (når de falder på normale arbejdsdage), Nytårsdag (når den falder på en normal arbejdsdag). Det er i gennemsnit 1924 timer pr. år, hvor lærlingen skal have løn. Dem kalder vi løntimer. Nogle af disse 1924 timer kan installatøren få betalt af kunderne. Dem kalder vi kundetimer. For at finde hvor mange kundetimer der er, må vi først finde ud af, hvor mange af løntimerne installatøren ikke kan få betaling for hos kunderne. Bagerst i dette hæfte er der to bilag. Det ene viser, hvad man i 2012 tjente på at uddanne en lærling, og det andet bilag viser, hvad man tjener på at uddanne en lærling i 2015. De tal der refereres til, kan du finde i bilagene som hele regneeksempler. I 2012 har man taget udgangspunkt i de timer, som kan faktureres til kunderne. Timer til skole, ferie, sygdom med mere er ikke taget med. Endvidere vurderer vi, at 75 % af de resterende timer kan der opnås betaling for. Indtægten fra fakturering og refusion af lønudgifter ved skoleophold er på 991.184 kr. Udgiften, når løn og feriepenge samt diverse andre udgifter er lagt sammen er på 647.122 kr. Differencen eller overskuddet er således 344.062 kr. svarende til 35 %. 8

I 2015 er indtægten 1.029.409 kr. og udgifterne er 663.144 kr., så overskuddet er på 366.265 kr. kr. og i procenter giver det 36 %. Hvis man kun kan fakturere 50 % af timerne, så er indtægten 733.223 kr. og udgiften 663.144 kr. altså stadig et overskud på 70.079 kr. Så undskyldningen om, at der ikke er tid og penge i at have en lærlingen, holder ikke. Tager man ikke en lærling, investerer man ikke i fremtiden! Så vær med til at sikre fremtidens arbejdskraft. Lærlinge er afgørende Teknikvirksomheden Intego mener, at det handler om at tage ansvar - både over for samfund, kunder, de unge og virksomhedens fremtid. Antallet af elektrikerlærlinge ligger på et meget lavt niveau med knap 3.500 lærlinge på landsplan, mens niveauet for få år siden lå på godt 5.100. Hos Intego, der er specialister inden for el-tekniske løsninger inden for industri, infrastruktur og erhverv, står man uforstående over for udviklingen. Lærlinge er en helt afgørende strategisk vækstfaktor, lyder det: - Det er naturligvis helt i orden at optage lærlinge, fordi du vil påtage dig et samfundsansvar. Men lærlinge gavner altså i høj grad også den enkelte virksomhed, hvis du har den rigtige tilgang til det, forklarer afdelingsleder Lars Hartmann Rømer fra Intego. To gange topkarakter Intego iværksætter i det hele taget en lang række aktiviteter for at tiltrække og fastholde lærlinge og har en uofficiel målsætning om at blive Danmarksmester i lærlinge. Formålet er at gavne virksomheden og samfundet, men i høj grad også kunderne. Og der er noget, der tyder på, at Intego gør det rigtigt. To lærlinge har netop fået deres svendebrev med et dobbelt 12-tal for den praktiske og teoretiske del. Det er Dennis Guldberg, der sorterer under Lars Hartmann Rømer hos Intego i Kibæk, og Mads Høyner Vestergaard, der refererer til Bjarne Andersen hos Intego i Aarhus. Maksimumkarakteren udløser medalje fra Installatørernes Organisation TEKNIQ. Medaljen gives som en anerkendelse af lærlingens arbejdsindsats og dygtighed i læretiden og er samtidig en påskønnelse af virksomheden som læreplads: - Det er klart, at vi er stolte, når nogle af vores lærlinge afslutter med medalje. Det er en cadeau til både lærling, virksomhed og de medarbejdere, der har været med til at oplære den pågældende, siger Lars Wagner afslutningsvis.* * Kilde: Artikel fra Dagens Byggeri den 17. august 2015. 9

BEREGNING FOR INDTÆGTER OG UDGIFTER FOR EN LÆRLING 2015 Bilag 1. I 2015 ser det således ud: Søgne- og helligdage: Ud fra et gennemsnit de sidste 20 år er der 10,5 dag pr. år, i alt 78 timer pr. år. Elektrikeroverenskomsten 17 stk. 4.6 Ferie: Lærlinge har 5 s ferie om året med løn, i alt 185 timer pr. år Ferieloven 7 og Elektrikeroverenskomsten 17 stk. 8 Feriefridage: Lærlingen har ret til 5 feriefridage i hvert ferieår i læretiden, i alt 37 timer pr. år. Elektrikeroverenskomsten 17 stk. 4.7 Sygdom/fravær: Vi har sat dette til 5 6 % af den samlede læretid i firmaet, i alt 76 timer pr. år. Betaling under sygdom mm. se Elektrikeroverenskomsten 17 stk. 6 Timer på skoleophold* Ved Elektrikeruddannelsen (4 år) er timefordelingen følgende: Grundforløbet, 20....= 740 timer i første læreår Skoleperiode H1, 16....= 592 timer i andet læreår Skoleperiode H2, 8....= 296 timer i tredje læreår Skoleperiode H3, 11....= 407 timer i fjerde læreår Ved EUX Elektrikeruddannelsen (5 år) er timefordelingen følgende: Grundforløbet, 20....= 740 timer i første læreår Skoleperiode H1, 20....= 740 timer i andet læreår Skoleperiode H2, 20....= 740 timer i tredje læreår Skoleperiode H3, 20....= 740 timer i fjerde læreår Skoleperiode H4, 3,6....= 133,2 timer i femte læreår Det var alle de løntimer, installatøren ikke kan få betaling for hos kunderne. Dem trækker vi fra det samlede antal løntimer og kommer dermed frem til kundetimerne. Hvor mange kundetimer er det så? Dem kommer vi frem til i de efterfølgende opstillinger/udregninger. * For at kunne sammenligne beregningerne og dermed bedre at kunne overskue udregningerne har vi set bort fra det fakta, at 75% af uddannelsesaftalerne først bliver indgået efter grundforløbet. 10

Elektrikeruddannelsen læretiden er 4 år 1. år 2. år 3. år 4. år Løntimer pr. år 1.924 1.924 1.924 1.924 - SH-dage 78 78 78 78 - Ferie 185 185 185 185 - Feriefridage 37 37 37 37 - Sygdom/fravær 76 76 76 76 - Skoleophold 740 592 296 407 Kundetimer pr. år 808 956 1.252 1.141 Kundetimer i hele læretiden på 4 år = 4.157 timer EUX Elektrikeruddannelsen 5 år 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Løntimer pr. år 1.924 1.924 1.924 1.924 1.924 - SH-dage 78 78 78 78 78 - Ferie 185 185 185 185 185 - Feriefridage 37 37 37 37 37 - Sygdom/fravær 76 76 76 76 76 - Skoleophold 1480 740 740 740 133,2 Kundetimer pr. år 68 808 808 808 1.414,8 Kundetimer i hele læretiden på 5 år = 3.907 timer Virksomhedens indtægter består af: Kundetimepris Ved at spørge ind til kundeprisen ved forskellige installatører store og små og dækkende for hele Danmark er gennemsnitskundeprisen sat til 285 kr. AUB-refusion AUB-BEK nr 795 (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). Beløbene er gældende for år 2015. Når en lærling er på skole, får installatøren refunderet følgende beløb pr. uge/time fra AUB: 1. læreår.... kr. 2.230....kr. 60,27 2. læreår.... kr. 2.460....kr. 66,49 3. læreår.... kr. 2.780....kr. 75,14 4. læreår.... kr. 3.150....kr. 85,14 5. læreår.... kr. 3.150....kr. 85,14 11

Virksomhedens udgifter består af: Lærlingelønnen Vi br lærlingens aktuelle timeløn pr. 1. marts 2015. NB: Flere lærlinge får mere end denne mindsteløn. Elektrikeroverenskomsten 17, stk. 5 1. læreår, 1. lønperiode....= kr. 59,80* 2. læreår, 2. lønperiode....= kr. 68,30 3. læreår, 3. lønperiode....= kr. 81,10 4. læreår, 4. lønperiode....= kr. 96,95 5. læreår, 5. lønperiode....= kr. 112,15** 1 % ferietillæg Elektrikeroverenskomstens 17 stk. 8.1 Lærlinge får løn under ferie og skal oveni denne ferieløn have 1 % af den indtjente løn i virksomheden fra det forudgående kalenderår. Dog ikke af de lønninger, der er udbetalt i forbindelse med ferie. 1,95 % fritvalgsordning Elektrikeroverenskomstens 17 stk. 5.8 12,5 % feriepenge - Elektrikeroverenskomstens 17 stk. 8.7 Når lærlingen er udlært, skal de have 12,5 % i feriepenge af optjent løn til det/de efterfølgende ferieår. Det gælder også evt. ikke afholdt ferie i ferieåret på udlært-tidspunktet (er du i tvivl, så spørg din fagforening). ATP Lov om arbejdsmarkedstillægspension 15 Bidraget er kr. 2.160 pr. år. Finansieringsbidrag til ATP og Lønmodtagernes Garantifond (LG) Beløbet er p.t. fastsat til 644 kr. pr. år Svendeprøve Lov om erhvervsuddannelser 33 stk. 4 Faget har fastsat et beløb på p.t. 1.400 kr. til afholdelse af svendeprøven, som arbejdsgiveren skal betale. Transport (Skoleophold) Elektrikeroverenskomsten 17. stk. 3 Lærlinge, der har en samlet skolevej på 20 km eller derover, fra hjem til skole og tilbage, har ret til at få betalt transporten 100 %. Arbejdsgiveren får dækket 80 % af udgifterne hos AER. Vi har sat de 20 % installatøren skal betale til 500 kr. pr. 10 s skoleophold, hvilket er højt som gennemsnit, da de færreste har større transportudgifter. * For uddannelser, hvor uddannelsesaftalen med virksomheden først er gældende efter Grundforløbet skal kun det første halve år af læreforholdet aflønnes med satsen i 1. lønperiode. ** Sidste halve år ved Talentelektriker og sidste år ved EUX Elektriker. 12

Forsikringer Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og ansvarsforsikring beløber sig til 5.262 kr. pr. år. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring beløber sig p.t. til 629 kr. pr. år. Beregning 2015 Kundetimerne ganger vi med 285, svarende til den gennemsnitlige kundepris juni 2015, og ganger derefter med 0,75, så vi derved kalkulerer med, at installatøren/virksomheden kun får dækket 75 % af kundetimerne. Elektrikeruddannelsen (4 år) Indtægter 1. år 2. år 3. år 4. år I alt AUB-refusion på skole* 44.600 39.360 22.240 34.650 140.850 kr. 4.157 kundetimer x 285 x 0,75= 888.559 kr. Installatørens indtægter 1.029.409 kr. Udgifter 1. år 2. år 3. år 4. år I alt Løntimer 115.055 131.409 156.036 186.532 589.032 kr. 1% feriepenge 1.150 1.314 1.560 4.024 kr. 12,5% feriepenge 23.317 kr. 1,95% fritvalgsordning 2.244 2.562 3.043 7.849 kr. ATP 2.160 2.160 2.160 2.160 8.640 kr. Svendeprøve 1.400 kr. Transport skole 1.000 800 400 550 2.750 kr. Forsikringer 5.262 5.262 5.262 5.262 21.048 kr. Finansieringsbidrag 644 644 644 644 2.576 kr. Erhvervssygdomsforsikring 629 629 629 629 2.508 kr. Installatørens udgifter i alt 663.144 kr. Overskud 1.029.409-663.144 366.265 kr. * AUB: Se side 11. 13

EUX Elektrikeruddannelsen (5 år) Indtægter 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år I alt AUB-refusion på skole* 89.200 49.200 55.600 63.000 11.340 268.340 kr. 3.907 kundetimer x 285 x 0,75= 835.121 kr. Installatørens indtægter 1.103.461 kr. EUX Elektrikeruddannelsen (5 år) Udgifter 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år I alt Løntimer 115.055 131.409 156.036 186.532 215.777 804.809 kr. 1% feriepenge 1.150 1.314 1.560 1.865 5.889 kr. 12,5% feriepenge 26.972 kr. 1,95% fritvalgsordning 2.244 2.562 3.043 3.637 11.486 kr. ATP 2.160 2.160 2.160 2.160 2.160 10.800 kr. Svendeprøve 1.400 kr. Transport skole 1.000 1.000 1.000 1.000 180 4.180 kr. Forsikringer 5.262 5.262 5.262 5.262 5.262 26.310 kr. Finansieringsbidrag 644 644 644 644 644 3.220 kr. Erhvervssygdomsforsikring 629 629 629 629 629 3.145 kr. Installatørens udgifter i alt 898.211 kr. Overskud 1.103.461-898.211 205.250 kr. Værktøjet, arbejdstøj, firmabil og lign. er ikke sat som en udgift for installatøren, og den fortjeneste installatøren har på de materialer, lærlingen br hos kunden, er ikke sat som indtægt. Det er indtægter og udgifter installatøren også har, når han ansætter en svend i stedet for en lærling. * AUB: Se side 11. 14

BEREGNING FOR INDTÆGTER OG UDGIFTER FOR EN LÆRLING 2012 Bilag 2. I 2012 så det således ud: Søgne- og helligdage: Ud fra et gennemsnit de sidste 20 år er der 10,5 dag pr. år, i alt 70 timer pr. år Ferie: Lærlinge har 5 s ferie om året med løn, i alt 185 timer pr. år Feriefridage: Lærlingen har ret til 5 feriefridage i hvert ferieår i læretiden, i alt 37 timer pr. år. Sygdom/fravær: Vi har sat dette til 5 6 % af den samlede læretid i firmaet, i alt 76 timer pr. år Timer på skoleophold Ved valg af specialet Installations og bygningsautomatik (4 år) er timefordelingen følgende: Grundforløbet, 20....= 740 timer i første læreår Skoleperiode H1, 10....= 370 timer i andet læreår Skoleperiode H2, 8....= 296 timer i tredje læreår Skoleperiode H3, 9....= 333 timer i fjerde læreår Skoleperiode H4, 8....= 296 timer i fjerde læreår Ved valg af specialerne Styrings- og reguleringsteknik (4,5 år) eller Kommunika tions- og sikringsteknik (4,5 år) er timefordelingen følgende: Grundforløbet, 20....= 740 timer i første læreår Skoleperiode H1, 10....= 370 timer i andet læreår Skoleperiode H2, 10....= 370 timer i tredje læreår Skoleperiode H3, 10....= 370 timer i fjerde læreår Skoleperiode H4, 10....= 370 timer i femte læreår Det var alle de løntimer, installatøren ikke kan få betaling for hos kunderne. Dem trækker vi fra det samlede antal løntimer og kommer dermed frem til kundetimerne. Hvor mange kundetimer er det så? Dem kommer vi frem til i de efterfølgende opstillinger/udregninger. 15

Installations- og bygningsautomatik læretiden er 4 år 1. år 2. år 3. år 4. år Løntimer pr. år 1.924 1.924 1.924 1.924 - SH-dage 78 78 78 78 - Ferie 185 185 185 185 - Feriefridage 37 37 37 37 - Sygdom/fravær 76 76 76 76 - Skoleophold 740 370 296 629 Kundetimer pr. år 808 1.178 1.252 919 Kundetimer i hele læretiden på 4 år = 4.157 timer Styrings- og reguleringsteknik og kommunikations- og sikringsteknik læretiden er 4,5 år. 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Løntimer pr. år 1.924 1.924 1.924 1.924 962 - SH-dage 78 78 78 78 39 - Ferie 185 185 185 185 92 - Feriefridage 37 37 37 37 18 - Sygdom/fravær 76 76 76 76 38 - Skoleophold 740 370 370 370 370 Kundetimer pr. år 808 1.178 1.178 1.178 405 Kundetimer i hele læretiden på 4,5 år = 4.747 timer Virksomhedens indtægter består af: Kundetimepris I 2012 blev store og små virksomheder, der dækkende hele Danmark spurgt om deres kundepris. Og gennemsnitskundeprisen blev sat til 250 kr. AER-refusion AER-lov 5 (Arbejdsgivernes ElevRefusion). Beløbene er gældende for uddannelsesaftaler i år 2012. Når en lærling er på skole, får installatøren refunderet følgende beløb pr. uge/time fra AER: 1. læreår.... kr. 2.100....kr. 58,92 2. læreår.... kr. 2.430....kr. 65,68 3. læreår.... kr. 2.730....kr. 76,78 4. læreår.... kr. 3.060....kr. 82,70 5. læreår.... kr. 3.060....kr. 82,70 16

Virksomhedens udgifter består af: Lærlingelønnen Vi br lærlingens aktuelle timeløn pr. 1. marts 2012. NB: Flere lærlinge får mere end denne mindsteløn. Elektrikeroverenskomsten 17, stk. 5 1. læreår, 1. lønperiode....= kr. 56,35* 2. læreår, 2. lønperiode....= kr. 64,35 3. læreår, 3. lønperiode....= kr. 76,40 4. læreår, 4. lønperiode....= kr. 91,30 5. læreår, 5. lønperiode....= kr. 105,60** 1 % ferietillæg Elektrikeroverenskomstens 17 stk. 8.1 Lærlingen får løn under ferie og skal oveni denne ferieløn have 1 % af den indtjente løn i virksomheden fra det forudgående kalenderår. Dog ikke af de lønninger, der er udbetalt i forbindelse med ferie. 1,25 % fritvalgsordning Elektrikeroverenskomstens 17 stk. 5.10 12,5 % feriepenge - Elektrikeroverenskomstens 17 stk. 8.6 Når lærlinge er udlært, skal de have 12,5 % i feriepenge af optjent løn til det/de efterfølgende ferieår. Det gælder også evt. ikke afholdt ferie i ferieåret på udlært-tidspunktet (er du i tvivl, så spørg din fagforening). ATP Lov om arbejdsmarkedstillægspension 15 Bidraget er kr. 2.160 pr. år. Finansieringsbidrag til ATP og Lønmodtagernes Garantifond (LG) Beløbet er p.t. fastsat til 962 kr. pr. år Svendeprøve Lov om erhvervsuddannelser 33 stk. 3 Faget har fastsat et beløb på p.t. 1.400 kr. til afholdelse af svendeprøven, som arbejdsgiveren skal betale. Transport (Skoleophold) Elektrikeroverenskomsten 17. stk. 3 Lærlinge, der har en samlet skolevej på 20 km eller derover, fra hjem til skole og tilbage, har ret til at få betalt transporten 100 %. Arbejdsgiveren får dækket 80 % af udgifterne hos AER.Vi har sat de 20 % installatøren skal betale til 500 kr. pr. 10 s skoleophold, hvilket er højt som gennemsnit, da de færreste har større transportudgifter. * For uddannelser, hvor uddannelsesaftalen med virksomheden først er gældende efter Grundforløbet skal kun det første halve år af læreforholdet aflønnes med satsen i 1. lønperiode. ** Sidste halve år i specialerne Styrings- og reguleringsteknik samt Kommunikationsteknik. 17

Forsikringer Den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og ansvarsforsikring beløber sig til ca. 4.113 kr. pr. år. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring beløber sig p.t. til 376 kr. pr. år. Arbejdsmiljøomkostninger er 6.795kr. pr. år. Beregning 2012 For bedre at kunne overskue udregningerne og for nemheds skyld, har vi set bort fra de uddannelsesforløb, der først begynder efter grundforløbet. Ganske vist er det ad denne vej, de fleste læreforhold begynder (ca. 75 %), men installatørens/virksomhedens overskud er næsten det samme. Kundetimerne ganger vi med 250, og ganger derefter med 0,75, så vi derved kalkulerer med, at installatøren/virksomheden kun får dækket 75 % af kundetimerne. Løntimerne ganger vi med lærlingens aktuelle timelønninger pr. marts 2012. Installations- og bygningsautomatik (4 år) Indtægter 1. år 2. år 3. år 4. år I alt AER-refusion på skole* 43.600 24.290 21.839 52.018 141.747 kr. Præmie og bonus 70.000 kr. 4.157 kundetimer x 250 x 075 = 779.437 kr. Installatørens indtægter 991.184 kr. Udgifter 1. år 2. år 3. år 4. år I alt Løntimer 108.417 123.809 146.994 175.661 554.881 kr. 1% feriepenge 1.084 1.238 1.470 3.792 kr. 12% feriepenge 21.958 kr. 1,25% fritvalgsordning 1.355 1.548 1.764 4.667 kr. ATP 2.160 2.160 2.160 2.160 8.640 kr. Svendeprøve 1.400 kr. Transport skole 1000 500 400 850 2.750 kr. Forsikringer 4.113 4.113 4.113 4.113 16.452 kr. Finansieringsbidrag 962 962 962 962 3.848 kr. Erhvervssygdomsforsikring 376 376 376 376 1.504 kr. Installatørens udgifter i alt 647.122 kr. Overskud 991.184-647.122 344.062 kr. * AER: Se side 16. 18

Styrings- og reguleringsteknik (4,5 år) Kommunikations- og sikringsteknik (4,5 år) Indtægter 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år I alt AER-refusion på skole* 43.600 24.290 27.299 30.599 30.599 156.387 kr. Præmie og bonus 70.000 kr. 4.747 kundetimer x 250 x 075= 890.063 kr. Installatørens indtægter 1.116.450 kr. Styrings- og reguleringsteknik (4,5 år) Kommunikations- og sikringsteknik (4,5 år) Udgifter 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år I alt Løntimer 108.417 123.809 146.994 175.661 101.587 656.468 kr. 1% feriepenge 1.084 1.238 1.470 1.756 5.547 kr. 12% feriepenge 12.698 kr. 1,25% fritvalgsordning 1.355 1.548 1.764 2.196 6.863 kr. ATP 2.160 2.160 2.160 2.160 1.080 9.720 kr. Svendeprøve 1.400 kr. Transport skole 1.000 500 500 500 500 3.000 kr. Forsikringer 4.113 4.113 4.113 4.113 2.057 18.509 kr. Finansieringsbidrag 962 962 962 962 481 4.329 kr. Erhvervssygdomsforsikring 376 376 376 376 188 1.692 kr. Installatørens udgifter i alt 720.226 kr. Overskud 1.116.450-720.226 396.497 kr. Værktøjet, arbejdstøj, firmabil og lign. er ikke sat som en udgift for installatøren, og den fortjeneste installatøren har på de materialer, lærlingen br hos kunden, er ikke sat som indtægt. Det er indtægter og udgifter installatøren også har, når han ansætter en svend i stedet for en lærling. * AER: Se side 16. 19

September 2015 synergi1.dk LOKALAFDELINGER Bornholm Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5695 7082 bol@def.dk Fyn Helgavej 22 5230 Odense M Tlf. 6612 5205 fyn@def.dk København Tikøbgade 9 2200 København N Tlf. 3585 5000 kbh@def.dk Lillebælt Jens Grøns Vej 20 7100 Vejle Tlf 7642 4350 lillebelt@def.dk Midtjylland Banetoften 54 7500 Holstebro Tlf. 9741 3355 Lucernevej 77 8920 Randers NV Tlf. 8643 8246 midtjylland@def.dk Nordjylland Hadsundvej 184 9000 Aalborg Tlf. 9631 8600 nordjylland@def.dk Nordsjælland Ndr. Jernbanevej 16A 3400 Hillerød Tlf. 4822 0160 nordsj@def.dk Storstrøm Torvestræde 7 4760 Vordingborg Tlf. 5537 4218 storstrom@def.dk Sydjylland Sallingsundvej 6B 6715 Esbjerg N Stegholt 25 6200 Aabenraa Tlf. 7513 3966 sydjylland@def.dk Vestsjælland Borgediget 18 4000 Roskilde Tlf. 4630 4250 vestsj@def.dk Østjylland Rymarken 4, 3. sal 8210 Århus V Tlf. 8675 2500 ostjylland@def.dk Dansk El-Forbund Ungdom Nyropsgade 14 1602 København V Tlf. 3329 7000 def@def.dk www.def.dk/ungdom