PROBLEM BASERET LÆRING (PBL) (Problem Based Learning)

PROBLEM BASERET LÆRING (PBL) (Problem Based Learning) SEMESTER 1. semester BA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2009-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET Modulet omfatter en introduktion til problembaseret læring og projektarbejde, herunder problemformulering, akademisk skriftlig fremstilling, informationssøgning og behandling, vejledning og gruppearbejde. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Grundlæggende viden om problembaseret læring metodevalg Færdigheder i at identificere og formulere et problem inden for det humanistiske område at beskrive og begrunde metodevalg med henblik på det valgte problem at indsamle og anvende relevant materiale i forhold til det valgte problem Kompetencer til at designe og reflektere over et problembaseret projektforløb at indgå i fagligt samarbejde om at løse et valgt problem Modulet tilrettelægges som en forelæsningsrække, der afholdes parallelt med semestrets projektarbejde. Modulet afsluttes på 1. semester med: STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF PRØVEN Prøve 1 En intern mundtlig prøve i Problembaseret læring (Problem Based Learning). Prøven aflægges samtidig med prøve 2. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Den mundtlige samtale skal demonstrere de læringsmål, som er angivet ovenfor. Ved omprøve har prøven form af en mundtlig samtale mellem eksaminator, censor og den studerende med udgangspunkt i semestrets projekt. Prøvetiden er normeret til 20 minutter. De studieelementer, der ligger til grund for prøven, har en vægt på 5 ECTS-point 1

MUSIK OG MENNESKE (Music and Humanity) SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2004 BEKENDTGØRELSEN, 2009-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET Modulet er et projektmodul, og i tilknytning til modulet afholdes kursus i centrale teorier om musik som psykologisk, socialt og kulturelt fænomen og de dertil knyttede videnskabelige begreber i videnskabshistorisk belysning, samt centrale teorier om musiks funktioner i forhold til krop og bevidsthed Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: Grundlæggende viden om musiks funktioner i forhold til krop og bevidsthed aspekter af musik som psykologisk, socialt og æstetisk-kulturelt fænomen musikpsykologiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til forståelsen af musik og dens funktion Færdigheder i at identificere og formulere et specifikt, fagrelateret problem inden for det musikpsykologiske område der forstås under feltet Musik og Menneske, begrunde metodevalg, søge og anvende relevant litteratur samt indsamle og analysere data i forhold til den valgte problemstilling at redegøre for grundlæggende aspekter af musik som psykologisk, socialt og æstetisk-kulturelt fænomen at redegøre for grundlæggende aspekter af musiks funktioner i forhold til krop og bevidsthed Kompetencer til at designe og reflektere over et problembaseret projektforløb, samt indgå i fagligt samarbejde om at løse et fagrelateret problem at forholde sig til grundlæggende musikpsykologiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til forståelsen af musik og dens funktion STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF PRØVEN Prøve 2 En intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Musik og menneske (Music and Humanity). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Sidetal: Projektrapporten må højst være på 15 sider pr. studerende, højst 20 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Normeret prøvetid: 30 min. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trins-skalaen. Der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige præstation, dog således at begge elementer skal være bestået. Omfang: 10 ECTS-point. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 2

UNDERVISER(E): Hanne Mette Ochsner Ridder, Ulla Holck, Anne Mette Rasmussen, m.fl. VEJLEDENDE OMFANG 10-12 kursusgange á 3 timer, samt en kursusgang med studiets biblioteksfagreferent. MODULETS INDHOLD OG OPBYGNING Projektmodulet tager udgangspunkt i grundbogen Musik og Menneske (Bonde, 2009) og omfatter tre overordnede emneområder, der delvist overlapper hinanden i de enkelte kursusgange. Musikpsykologi Introduktion til faget Musik og Menneske, herunder til fællesnævnere mellem musik og psykologi, forståelsen af musiks funktioner i forhold til krop og bevidsthed samt til humanistisk musikpsykologi. Gennemgang af musikalsk udviklingspsykologi, den tidlige musikalske udvikling samt musikalitetsteorier i videnskabsteoretisk belysning. Musik i forhold til krop og bevidsthed Gennemgang af hørelse, lydperception og psykoakustik. Diskussion af teorier vedr. fysiologisk påvirkning og neurologisk bearbejdning af lyd og musik. Perspektiver på begrebet musik og helse samt forbindelsen mellem musik og sundhed/livskvalitet. Gennemgang af emnet musik og følelser, herunder emotionel bearbejdning af musik samt musiks påvirkning af følelsestilstande, spiritualitet og bevidsthed. Videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til en kropslig forståelse af musik. Musik som et psykologisk, socialt og æstetisk-kulturelt fænomen Diskussion af forholdet mellem musik og sprog. Introduktion til musik som lyd, syntaks, semantik og kommunikation. Musik som analogi og metafor. Videnskabsteoretiske problemstillinger i forhold til forståelsen af musik som et socialt og kulturelt fænomen. UNDERVISNINGENS FORM Kursusforløbet vil være en blanding af forelæsning, diskussion og øvelser/opgaver. Nogle af kursusgangene vil være baseret på, at de studerende i forvejen har løst en opgave i relation til kursets emne (individuelt eller i smågrupper). De studerende introduceres på 1. semester til porteføljearbejde som en integreret del af den overordnede undervisningsform. PRØVENS FORM OG INDHOLD Studienævnet for Musikterapi har pr. 16-06-2009 besluttet, at projektet på 1. og 4. semester skal skrives i gruppe (stadig individuel mundtlig prøve). Der udarbejdes en projektrapport, som højst må være 15 sider pr. studerende. Prøvetiden er normeret til 30 min. pr. studerende. Til prøven har den studerende forberedt et oplæg på 5 minutter, der uddyber relevante aspekter fra projektrapporten eller giver en ny vinkel på rapportens problemstilling eller diskussion/analyse. Oplægget følges af en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i projektrapporten. Der foretages en samlet bedømmelse af den studerendes bidrag til projektrapporten og den mundtlige præstation, hovedvægten lægges på den skriftlige rapport jf. 7, stk. 4 i Studieordningen. I den mundtlige del af projekteksamen eksamineres den studerende med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. I den skriftlige del bedømmes den enkelte forfatter på de (del)afsnit, som hun/han har opgivet i indholdsfortegnelsen (Studienævnet 3

anbefaler, at hver studerende hæfter for min. 10 sider). Bedømmelsen sker ud fra en vurdering af delafsnittenes formelle og indholdsmæssige kvaliteter samt afsnittenes relevans og sammenhæng med projektet som helhed. Følgende er eksempler på afsnit, som kan opgives som fælles afsnit: Indledning, problemformulering, præcisering og afgrænsning af problemformuleringen, projektets overordnede metode, disposition af projektet samt konklusion. KRAV TIL DEN STUDERENDE Den studerende forventes at forberede sig til hver undervisningsgang ved at læse den opgivne litteratur og evt. supplerende litteratur. Den studerende skal aflevere de af underviseren stillede opgaver til tiden. Den studerende forventes at deltage aktivt i undervisningen (mundtlige oplæg og/eller diskussioner). Den studerende/holdet forventes løbende at give underviseren feedback med henblik på at optimere udbyttet af undervisningen. Den studerende er ansvarlig for at bruge projektvejledningen/vejlederen hensigtsmæssigt i projektarbejdets forskellige faser se Projekthåndbogen på uddannelsens hjemmeside. Ved modulets afslutning skal den studerende lave en skriftlig evaluering ved hjælp af de evalueringsmetoder og -redskaber, studienævnet ønsker anvendt (f.eks. Semesterevaluering med SurveyXact). LITTERATUR Bonde, L.O. (2009) Musik og menneske. Kbh.: Samfundslitteratur. Bonde, L.O. (Red.) (2008) Musik og Psykologi. Psyke & Logos 28(1). Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag. (Artikler: Theilgaard og Vuust (179-209), DeNoras (s. 271-287), Butterton (s.310-332)) Bonde (2007): Dansk musikterapis historie, s. 38-51. I: Darnley-Smith & Patey. Musikterapi. Kbh. Dansk Psykologisk Forlag. Holck, U. (2007). Musikterapi i lyset af musikalske træk i tidlige dialoger. P&L, s.408-426. Olsen, P.B. & Pedersen, K. (2003). Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog. Roskilde Universitetsforlag. Ridder, HM (2011) AUBs skattekiste: unik samling af musikterapilitteratur. Tidsskriftet Dansk Musikterapi, 8(1), s. 43-45 (www.musikterapi.org) http://www.kommunikation.aau.dk/nyheder/nyhed//aubs-skattekiste--unik-samling-af-musikterapilitteratur.cid46953 Wigram, T., Pedersen, I.N. & Bonde, L.O. (Eds) A Comprehensive Guide to Music Therapy. Theory, Clinical Practice, Research and Training. London: Jessica Kingsley Publications. (Fås som e-bog) SUPPLERENDE LITTERATUR Bråten, S. (1998): Kommunikasjon og Samspill fra fødsel til alderdom, side 12-16. Oslo: Tano Aschehoug. Bunt & Pavlicevic (2001) Music and emotion: perspectives from music therapy. Music and emotion. Theory and research, s. 181-201. I: P. N. Juslin and H. A. Sloboda (Red.). Oxford: Oxford University Press. Fredens, K. (1997). Musikken i den personlige udvikling, s.101-118. I: E. Kirk. Musik & pædagogik. Århus: Modtryk. Fredens, K. (2012, 2.udg.). Mennesket i hjernen. En grundbog i neuropædagogik. København: Hans Reitzels forlag. Gabrielsson, A., & Lindström, W.S. (2003). Strong experiences related to music: A descriptive system. Musicae Scientiae, vol VII, nr. 2, 157-217. Gabrielsson, A. & Bradbury, R. (2011). Strong Experiences with Music. Oxford: Oxford University Press. Graakjær, N.J. (2012). Dance in the store: on the use and production of music in Abercrombie & Fitch. Critical Discourse Studies, 9(4), 393 406. 4

Hargreaves, D. J., & Zimmerman, M. P. (1992). Developmental Theories of Music Learning. In R. Colwell (Ed.), Handbook of research on music teaching and learning. (pp. 377-391): New York: Schirmer Books. Holck, U. (2008). Kommunikativ musikalitet. Kognition og Pædagogik, temanummer om musikalitet og læring, 18(70), 68-77, særligt s. 74ff. Holck, U. (2002) Kommunikalsk samspil i musikterapi. Kvalitative videoanalyser af musikalske og gestiske interaktioner med børn med betydelige funktionsnedsættelser, herunder børn med autisme. Ph.d.- afhandling, Institut for Musik og Musikterapi, Aalborg Universitet. Jederlund, U. (2011, 2.udg.). Musik och språk. Et vidgat perspektiv på barns språkutveckling och lärande. Stockholm: Liber. Juslin, P. N., & Sloboda, J. A. (Eds.) (2001). Music and emotion. Theory and research. Oxford: Oxford University Press. Jørgensen, H. (1985). Musikalitetsforskning. Modspil nr. 27, s. 23-27. MacDonald, R., Kreutz, G. & Mitchell L. (Eds.), Music, health, & wellbeing. New York: Oxford University Press. Ruud, E. (2001). Varme øyeblikk: om musikk, helse og livskvalitet. Oslo: Unipub, s. 123-41. Schneck & Berger (2006). The music effect. London: Jessica Kingsley Publishers. Sloboda, J. A. (Ed.): (1988). Generative Processes in Music. The Psychology of Performance, Improvisation and Composition. Oxford: Clarendon Press. Wigram, T., Pedersen, I.N. & Bonde, L.O. (Eds) A Comprehensive Guide to Music Therapy. Theory, Clinical Practice, Research and Training. London: Jessica Kingsley Publications. (Fås som e-bog, indtil ny udgave af NOIST forefindes) Opdateret og godkendt i Studienævnet, d. 16.06.2009 Revideret d. 01.06.2013, 11.09.2013 5