31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks Statistiks senest offentliggjorte tal. Danmarks Statistik opgør, hvor meget lønnen er steget i den statslige, kommunale, regionale og den private sektor. Med statistikken kan vi sammenligne lønudviklingen på hele arbejdsmarkedet fra kvartal til kvartal, fordi sektorernes statistik opgøres efter samme principper. Statistikken bruges blandt andet til at regulere de offentlige lønninger (den såkaldte reguleringsordning). Lønudviklingen 2011-2013 Danmarks Statistik opgør lønudviklingen som udviklingen i den gennemsnitlige timeløn pr. præsteret time 1 i den enkelte sektor fra ét kvartal i et år til det samme kvartal det følgende år. En del af lønudviklingen kan skyldes forskydninger mellem personalegrupper. For eksempel kan fordelingen mellem de, der har en relativt lav løn, og de, der har en relativt høj løn, have ændret sig. Dermed ændres den gennemsnitlige løn uden at nogen nødvendigvis får mere eller mindre i lønningsposen. 2 I figur 1 herunder ses lønudviklingen i OK11 og OK13. Udviklingen i forbrugerpriserne er også vist. 3 1 Fortjenesten omfatter den samlede indtjening i forbindelse med ansættelsen, og indeholder basisfortjenesten, (inkl. særlig feriegodtgørelse, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger), pensionsbidrag, uregelmæssige betalinger, personalegoder, genetillæg, fraværsbetalinger samt overtidstillæg. Præsterede timer omfatter kun de reelt arbejdede timer, dvs. antallet af betalte timer fratrukket betalte fraværstimer, betalte ferietimer og betalte søgnehelligdagstimer. De betalte timer svarer til de aftalte timer samt betalte overtimer. Uregistrerede overtimer indgår således ikke i de præsterede timer. Fortjenesten pr. præsteret time fortæller noget om, hvilken lønudgift arbejdsgiveren i gennemsnit har pr. time, ved at have en medarbejder ansat. Tilsvarende siger begrebet noget om, hvilken indtjening lønmodtageren har pr. time, hun udfører arbejdet. Begrebet er dermed ikke velegnet til at vise, hvilken indtjening en person opnår som følge af sin ansættelse som lønmodtager, da eksempelvis en høj grad af betalt fravær, vil resultere i en højere fortjeneste pr. præsteret time. 2 Man skal være opmærksom på, at andre ændringer end de der sker i den direkte løn kan påvirke lønudviklingen. Et eksempel er, at betaling for fravær indgår i den beregnede timeløn, mens de tilsvarende timer ikke gør. Derfor kan omfanget af fravær påvirke den beregnede timeløn. 3 Udviklingen i forbrugerpriserne viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark, fra én måned i et år til den samme måned i det følgende år.
Ved at vise udviklingen i forbrugerpriserne får vi et billede på, om lønmodtagernes købekraft er steget eller faldet. Hvis forbrugerpriserne stiger mere end lønnen, falder købekraften og omvendt. Løn- og prisudviklingen er opgjort i procent og i forhold til samme kvartal året før. Figur 1. Lønudvikling i sektorerne 2012-2013 og udvikling i forbrugerpriser 4,0 3,5 3,0 2,5 Procent årlig udvikling 2,0 1,5 1,0 0,5 Løn privat Løn stat Løn kommuner Løn regioner Forbrugerpriser 0,0-0,5-1,0-1,5 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Lønudviklingen har været ret forskellig i sektorerne. Lønstigningen i den private sektor har været faldende men uden store udsving. Den er faldet fra 1,9 pct. årligt til 1,2 pct. årligt. I de offentlige sektorer er der udsving, og kurverne har næsten S-form. Især det regionale område har haft store udsving, fra en stigning på 3,6 pct. til et fald på -0,9 pct. 4 De store udsving i de tre offentlige sektorer er især en følge af, at de generelle lønstigninger, parterne aftaler ved overenskomstforhandlingerne, bliver udmøntet på samme tidspunkt for alle i en sektor. 4 Den viste lønudvikling skyldes tekniske forhold ved beregningen bl.a. forårsaget af, at yngre læger afholder ferie med feriepenge, men samtidig modtager pensionsbidrag af deres faste løn. Samtidig var skolernes ferieperiode i 3. kvt. 2012 placeret således at færrest mulige dage lå i juni måned, hvilket medførte at en større del af ferien blev afholdt i juli og august end i andre år. Samtidig indgik 5 ugers særydelser i regioner i opgørelsen for august 2012 mod 4 uger såvel året før som i august 2013. Da særydelserne har et væsentlig større omfang i regionerne, hvor hospitalernes døgnbemanding fylder meget, end i f.eks. kommunerne, påvirkede det lønudviklingen i opadgående retning i 2012. Den negative lønudvikling i 3. kvartal 2013 er således ikke et udtryk for, at de ansatte er gået ned i løn, men derimod, at den beregnede lønstigning i forhold til samme kvartal året før er misvisende 2
Denne tendens er forstærket af, at forligene i 2011 og 2013 blev indgået inden for en meget smal økonomisk ramme. De centralt aftalte lønstigninger det første år i begge OKperioder var 0 pct, og der blev først udmøntet generelle lønstigninger i året efter. Generelt har lønstigningstakten i alle sektorer været mindre end prisudviklingen frem til starten af 2013. Dog med enkelte undtagelser på det regionale/kommunale område. I 2013 har lønudviklingen i den private sektor og i staten holdt trit med eller været højere end prisudviklingen. I kommunerne og regionerne har lønudviklingen generelt ikke fulgt med priserne. Det er vigtigt i denne sammenhæng, at der er sket et voldsomt fald i stigningstakten for forbrugerpriserne det seneste år. Denne er faldet fra 2,6 pct. i august 2012 (3. kvt. 2012) til 0,4 pct. i august 2013 (3. kvt. 2013). Dette betyder alt andet lige, at lønmodtagernes købekraft er blevet forbedret. Særligt om lønudviklingen på det offentlige område På det offentlige arbejdsmarked er størstedelen af aftaleresultatet fastlagt centralt. Udgangspunktet for aftalerne mellem de centrale parter vil alt andet lige være forventningerne til lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Lønudviklingen på det offentlige område kan med reference til, hvordan forhandlingssystemet er indrettet, opdeles på fire faktorer: Generelle lønstigninger der udmøntes til alle ansatte. Reguleringsordningen, der skal sikre en parallel lønudvikling mellem det private og offentlige arbejdsmarked. Denne kan både være positiv og negativ, og almindeligvis tillægges eller fratrækkes den de generelle lønstigninger. Løn der aftales af enkelte organisationer til særskilte grupper. Reststigningen, der består i øvrig lønglidning, herunder lokalt aftalt løn og lønudvikling der skyldes personaleforskydninger. 5 I de seneste OK-perioder (OK11 og OK13) har der været et særligt fokus på reallønnen, dvs. om lønstigningerne holder trit med prisstigningerne. Traditionelt defineres stigningen i reallønnen sådan, at den kun omfatter de lønforhøjelser, der gives til alle, dvs. de generelle lønstigninger. 6 5 Der har i tidligere OK-perioder på det kommunale og regionale område været en aftale om, hvor mange midler der skulle anvendes lokalt. Dette er ikke videreført i OK11 og OK13. Der er og har ikke været en tilsvarende aftale på det statslige område. I stedet er der en forståelse mellem parterne om, at der finder en lønglidning sted ud over den centralt aftalte. På alle områder indgår reststigningen som en forudsætning for aftaleresultatet 6 Det har en årrække været en vigtig begrundelse for generelle lønstigninger, at især disse skulle være med til at sikre reallønnen. Der kan argumenteres for, at man også skal medtage andre dele af aftaleresultatet, f.eks. organisationsaftalte lønforhøjelser. 3
Ud fra denne definition ses det i figur 2, at reallønnen er faldet, både ved OK11 eller OK13. Figur 2. Generelle lønforhøjelser og forbrugerpriserne 105,0 Indeks. 2011K1=100 104,0 Stat Kommuner Regioner Forbrugerpriser 103,0 102,0 101,0 100,0 99,0 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 Kilde: Moderniseringsstyrelsen, KTO, Danmarks Statistik og egne beregninger Som tidligere nævnt, blev der aftalt en 0-løsning i det første år af både OK11 og OK13. Årsagen var, at alle de offentlige områder havde oparbejdet en gæld fra den tidligere overenskomstperiode, fordi den offentlige lønudvikling havde ligget noget over den private. Det vil sige, at reguleringsordningerne udmøntede negativt. 7 Arbejdsgiverne forlangte, at gælden skulle betales, hvis reguleringsordningerne skulle videreføres. Derfor blev det aftalt, at udmøntningen til generelle lønstigninger både i 2011 og 2013 var 0 pct. Disse negative udmøntninger fra reguleringsordningerne skyldes to forhold. For det første, at lønstigningerne på det private arbejdsmarked har været relativt små. Den private lønud- 7 Parterne har indgået aftaler om reguleringsordninger, dels på det statslige, dels på det kommunale og regionale område. Hovedformålet med ordningerne er at sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem den offentlige og den private sektor. Enkelt forklaret sker dette ved, at der sker en efterregulering af de offentlige lønninger med 80 pct. af den opgjorte forskel i lønudvikling mellem den offentlige og private sektor. Reguleringsordningerne er lidt forskellige. På det statslige område opgøres lønstigningstakten i 3. kvartal og udmøntes pr. 1. april året efter. På det kommunale og regionale område opgøres lønstigningstakten i 1. kvartal (februar) som et gennemsnit af de 4 seneste kvartaler (maj, august, november, februar) og udmøntes i oktober samme år. 4
vikling har over en længere periode været mindre, end det der blev skønnet, da parterne indgik aftalerne. 8 Derudover har reststigningen det vil sige den lønglidning der sker ud over det centralt aftalte - på nogle af de offentlige områder været højere, end man forventede. 9 Da reguleringsordningerne sammenstiller den samlede lønudvikling på det private og offentlige arbejdsmarkeder, betyder disse to forhold, at det offentlige har haft en højere lønudvikling end det private. Og dette betyder negative udmøntninger fra reguleringsordningerne. Prisstigninger ikke så høje som tidligere Skønnet over udviklingen i forbrugerpriserne er også en del af bagtæppet for overenskomstindgåelserne. Her har udviklingen i 2013 vendt sig til det positive set fra et lønmodtagersynspunkt. Det blev skønnet, at priserne ville stige med 1,7 pct. i både 2011 og 2012. De faktiske stigninger var 2,8 pct. i 2011 og 2,4 pct. i 2012. For 2013 var skønnet ved OK-indgåelsen 1,4 pct., men som et gennemsnit af alle måneder i 2013 er prisstigningerne landet på 0,8 pct. Mindre lønstigning end forventet på det statslige område i 2014 Da parterne på det statslige område indgik CFU-forliget i 2013 forventede de, at reguleringsordningen ville udmønte positivt med 0,30 pct. i 2014, og at den forventede samlede udmøntning til generelle lønstigninger ville blive 1,10 pct. pr. 1. april 2014. Men den private lønudvikling har været svagere end forventet (1,2 pct. mod forventet 1,7 pct.), og der var en højere reststigning end forventet (1,0 pct. efter korrektion for sektor afgrænsning mod forventet 0,5 pct.). Dette betyder, at de generelle lønstigninger på det statslige område pr. 1. april 2014 bliver 0,41 pct., fordi reguleringsordningen udmønter minus 0,39 pct. 10 8 Ved OK11 var forventningen til lønudvikling på det private arbejdsmarked 2,4 pct. i 2011 og 2,7 pct. i 2012. De faktiske tal var 1,8 pct. og 1,5 pct. (Skøn fra Økonomisk Redegørelse. Finansministeriet) 9 På det kommunale område var reststigningen lidt højere end forventet. I 2011, 0,3 pct. mod forventet 0,0 pct., i 2012 0,6 pct. mod forventet 0,0 pct. På det statslige område blev der ved OK11 forudsat en reststigning på 0,9 pct. pr. år. Reststigningen varierede meget i løbet af året, men i de kvartaler som udmøntningen af reguleringsordningen blev beregnet på var reststigningen 0,7 pct. 10 Udmøntningen fra reguleringsordningen er korrigeret for de ekstraordinære lønforhøjelser på undervisningsområdet i 2013. 5