Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar: 1. Voldbro Vandværk 2. Assens Forsyning 3. Region Syddanmark 4. Naturstyrelsen 5. Patriotisk Selskab på vegne af 2 landmand 6. Centrovice på vegne af 13 landmænd 7. Centrovice (på egne vegne) 8. Gårdejer Martin Østerby 9. Gårdejer Hans Henning Eriksen 10. oktober 2014 Sags id: 12/2017 Kontaktperson: Per Hans Hansen E-mail: perha@assens.dk Dir. tlf.: 6474 7511 1. Voldbro Vandværk: Vandværket er uenig i, at der som foranstaltning for Voldbro Vandværk, er angivet flytning af boring ved vandværket, der ligger tæt på vejen. Man ønsker at lave en ny boring tæt på den gamle boring, da man her ved der er vand, og da den eksisterende boring altid har ligget tæt på vejen. Vandværksgrunden er så lille, at den ikke kan blive på vandværksgrunden, hvis afstandskravene skal overholdes. Hvis vi skal til at etablere ny boring, der overholder afstandskravene, vil det blive alt for bekosteligt for så lille et vandværk. Vi foreslår, at Assens Kommune afholder udgifterne i forbindelse med rådgivning/udarbejdelse af handlingsplan. Assens Kommunes kommentarer: Planen giver vandværkerne mulighed for at gennemføre
grundvandsbeskyttelse, når og hvis det bliver nødvendigt. Vandværkerne vil således selv være med til at beslutte, hvornår en given handling evt. skal sættes i værk. Administrationen vurderer fortsat at der er behov for en ny boring til afløsning af den gamle boring på grunden, hvilket også er Voldbro Vandværks opfattelse. Når der laves nye boringer, skal gældende regler for beskyttelseszoner om boringer overholdes. 2. Assens Forsyning: Assens Forsyning skriver: Assens Forsyning vil gerne støtte skovrejsningsprojektet, da det vil være gavnligt for vores kildefelt. Dog ønsker Assens Forsyning ikke at deltage i et skovrejsningsprojekt, hvis der kommer/planlægges boligområder midt i skoven. Kommer der bebyggelse midt i skoven, vil den ønskede effekt af en skovrejsning (beskyttelse af vores kildefelt) ikke være til stede. Assens Kommune har gennemført en undersøgelse af interessen for skovrejsning blandt lodsejere i indvindingsoplandet til Mariendal Vandværk. På nuværende tidspunkt arbejdes der ikke med kombination af byudvikling og skovrejsning, men skovrejsningen skal sikre grundvand og være til rekreativ gavn for befolkningen. 3. Region Syddanmark Regionen gør rede for hvordan regionen prioriterer grundvandsrettede aktiviteter. Regionen skriver endvidere: Der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem afgrænsningen af indvindingsoplande i indsatsplanen og regionens oplysninger. I regionen GIS-lag har vi oplysninger om Lundager og Lundager- Aborg indvindingsoplande, som ikke fremgår af planen. Desuden er afgrænsningen af Kildebakken, Mariendal og Blangstrup indvindingsoplande anderledes i indsatsplanen end i regionens GISlag. Vi har vedlagt et kort, der viser regionens oplysninger om Side 2 af 8
indvindingsoplande i Assens indsatsområde. Vi vil gerne have oplyst hvilke indvindingsoplande der er de korrekte. Så vidt vi kan vurdere er det de grundvandsdannende oplande Regionen har på Gislaget Disse oplande blev lavet i forbindelse med udarbejdelse af den 1. generation indsatsplan i 2006. Begrebet grundvandsdannende oplande anvendes ikke mere ifølge vejledningen fra Naturstyrelsen. De viste indvindingsoplande er håndtegnet som parabler efter de anvisninger Miljøstyrelsen udarbejdede i 1995. Der er ikke lavet modelberegnede indvindingsoplande i forbindelse med revisionen. De grundvandsdannende oplande er også vist i planen i figur 7. Lundager - Aborg Vandværk er nedlagt. 4. Naturstyrelsen Naturstyrelsen har alene denne bemærkning: Ophævelse af tidligere indsatsplan En indsatsplan skal ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse om indsatsplaner nr. 1319 fra 2011, 3, stk. 2, indeholde oplysning om der ophæves en tidligere indsatsplan. I Indledningen står der bl.a., at Denne plan er en revision af den første plan. Naturstyrelsen finder, at det bør stå mere direkte, at den tidligere plan ophæves. Assens Kommunes kommentarer: Assens Kommune er enig med Naturstyrelsen og vil indføje i teksten, at den tidligere plan ophæves. 5. Patriotisk Selskab på vegne af to landmænd Patriotisk selskab på vegne af to landmænd skriver bl. a.: Lodsejer Jørgen Oluf Stougaard og Driftsfællesskabet Stougaard I/S har arealer i oplandene ved Assens Vandværk (Mariendal og Kildebakken) og Blangstrup og Omegns Vandværk. Side 3 af 8
Der gøres indsigelser mod den manglende gennemgang af anvendt modelværkstøj, herunder hvilket af de tre hovedtyper der er anvendt i beregningen af nitratindholdet i de forskellige grundvandsmagasiner. Den manglende oversigt over nitratindholdet over tid, giver endvidere ikke et tydeligt billede af grundvandets situation. Derfor bør der foreliggende yderligere dokumentation for grundvandsmagasinernes sårbarhed før der stilles vilkår til en fremtidig nitratudvaskning på 50 mg/l. Der gøres derfor indsigelser mod dyrkningsrestriktioner på en maksimal nitratudvaskning på 50 mg/l på indvendingsarealerne, da der ikke er noget i den generelle udvikling i nitratindholdet, der giver anledning til at frygte, at nitratindholdet i gennemsnit vil stige til over det niveau det måles for øjeblikket. Med det stærkt forbedrede kvælstofhusholdning i landbruget vil der ikke være behov for at indføre dyrkningsrestriktioner på indvendingsarealet. Der gøres slutteligt indsigelse til en indsats mod landbrugets pesticidanvendelse, da den bør klart være begrundet i fund over grænseværdier af pesticider, som er godkendt i dag. Som det fremgår af Indsatsplan for grundvand, Assens 2014 er der ikke fundet pesticidrester i vandværkernes vand på over de tilladte 0,5 μg/l. Derfor vil lodsejer kræve fuld erstatning ved dyrkningsrestriktioner og rådighedsindskrænkning ved mindsket brug af pesticider på lodsejers arealer. Nitrat husdyrbrug, når markerne er placeret inden for både et Side 4 af 8
Pesticider Der er ikke forslag om erstatningsfri regulering af landbrugets anvendelse af pesticider. Ifølge Miljøbeskyttelsesloven kan Assens Kommune pålægge dyrkningsrestriktioner af hensyn til et vandværk mod fuld erstatning. 6. Centrovice på vegne af 13 landmænd Centrovice har på vegne af landmændene, gjort indsigelse mod indsatsplanen. Der gøres især indsigelse om den erstatningsfri regulering af nitratudvaskningen efter retningslinje 2 i planen. Centrovice angiver at det økonomiske tab for den enkelte landmand kan blive stort husdyrbrug, når markerne er placeret inden for både et Side 5 af 8
7. Centrovice Specielt henviser Centrovice til følgende formulering i indsatsplanen: Alt andet lige kan man sige, at potentialet for udvaskning med den aktuelle dyretæthed og udnyttelseskrav til husdyrgødning er 22 kg N/ha større end for landbrugsarealer uden husdyrgødning. De 22 kg N/ha svarer til en forøgelse af nitratkoncentrationen i det nedsivende vand på 32 mg nitrat/l ved en nettonedbør på 300 mm. Hertil anfører Centrovice: Forklaringen og beregningen synes misvisende. Centrovice opfatter flere af indsatser i planen som unødvendige. Centrovice mener, at der ikke er nogen grund til at lave indsatser mod nitrat og pesticider, idet nitrat- og pesticidindholdet i grundvandsmagasinerne er lavt og ikke viser tegn på at stige. Centrovice mener, at overvågning af grundvandet er en tilstrækkelig indsats. Administrationen kan stå inde for den formulering, der er om udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning og potentialet for nitratudvaskning, der tager udgangspunkt i en simpel massebetragtning og beregningerne er en ren matematisk udregning. Det overskydende kvælstof vil enten indbygges i humus, tabes til luften eller udvaskes, derfor kan potentialet for udvaskning være hele overskuddet. Naturstyrelsen har udpeget indsatsområder og nitratfølsomme indsatsområder som konsekvens af, at kortlægningen viser, at områderne er sårbare og en indsats er nødvendig måske ikke nu men muligvis på sigt. Det er derfor administrationens vurdering, at der i indsatsplanen gives mulighed for at lave forebyggende aftaler med lodsejere i områder, hvor en fremtidig overvågning viser at koncentrationen af problemstoffer (nitrat og pesticider) er stigende. Disse aftaler er som udgangspunkt frivillige og mod økonomisk kompensation. Side 6 af 8
husdyrbrug, når markerne er placeret inden for både et Pesticider Der er fund af pesticider flere steder i Assens Kortlægningsområde. Der kan ikke konkluderes hverken stigende/faldende tendens i området, eller om der er områder, der er særligt følsomme overfor pesticider (jf. kortlægningsrapporten fra NST). Herudover er det kun en lille del af de pesticider, der benyttes, der indgår i vandværkernes lovpligtige kontrolsystem. Det betyder, at vi reelt ikke ved hvor mange pesticider, der er i grundvandet i dag. Herudover har vi ikke en særlig viden om, hvordan pesticider opfører sig fra overfladen og mod grundvandet, og kan således ikke vide om pesticiderne komme ned til grundvandet boringsnært eller i det større opland til indvindingsboringer. Administrationen vurderer derfor, at det er fornuftigt at give vandværkerne mulighed for at gennemføre indsatser mod pesticider. (som i udgangspunktet er frivillige og mod økonomisk kompensation) samt at styrke overvågningen af både nitrat og pesticider, så eventuelle indsatser kan gennemføres, når der er en rimelig viden om begyndende problemer. 8. Gårdejer Martin Østerby Martin Østerby gør især indsigelse mod den erstatningsfri regulering af nitratudvaskningen. Han mener ikke, at der er belæg for at regulere nitratudvaskningen da der ikke i de sidste 10 år har været udvikling i nitratindholdet på Mariendal vandværk. Side 7 af 8
Assens Kommunes kommentarer: husdyrbrug, når markerne er placeret inden for både et 9. Gårdejer Hans Henning Eriksen Hans Henning Eriksen gør især indsigelse mod den erstatningsfri regulering af nitratudvaskningen. Han mener ikke, at der er belæg for at regulere nitratudvaskningen da der har været svagt faldende nitratindhold gennem de sidste 8 år. Assens Kommunes kommentarer: husdyrbrug, når markerne er placeret inden for både et Side 8 af 8