Sammenligning af metoder

Sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne? Den ideelle metode Generelle frameworks (NIMSAD/Andersen) Wood-Harper framework til sammenligning Problemer med sammenligning af metoder

Hvorfor sammenligne? Akademisk vs. Praktisk Akademisk: At klassificere metode og se den i relation til andre. Praktisk: Hvilken metode egner sig bedst til organisationen/projektet.

Den ideelle metode 28 nævnes 4 fremhæves her: Rules: En metodik skal indeholde formelle regler og guidelines for at dække faser, opgaver, teknikker og værktøjer. Total coverage: En metodik skal give støtte fra udviklingen og helt til vedligeholdelsesfasen. Early change: Ændringer til systemer skal kunne, vha. metodikken, være synlige så tidligt som muligt. Teachable: Alle skal nemt kunne lære principperne i metodikken.

Generelle frameworks (1/2) NIMSAD Problemets situationen (metodens kontekst) bl.a. metodikkens brugssituation, klientens forståelse, erfaring og engagement, antagelser etc. Problemløser (brugere af metodikken) erfaringer, filosofiske overbevisning og evner. Den problemløsende proces (metodikken) omfang og definition af problemet.

Generelle frameworks (2/2) Bjørn-Andersen har lavet en tjekliste for kriterier, der relaterer til samfund og værdier. De opstillede kriterier adskiller sig fra Wood- Harper frameworket: I hvilken grad er modifikation/tilpasning mulig eller ligefrem tilskyndet. Benytter kommunikation/dokumentation sig af domænesproget? Er de samfundsmæssige forhold håndteret - (politik, regler og love)

Sammenligning af metodikker Hvorfor sammenligne? Den ideelle metode Generelle frameworks (NIMSAD/Andersen) Wood-Harper framework til sammenligning Problemer med sammenligning af metoder

Wood-Harper framework Filosofi Modeller Teknikker og værktøjer Scope (afgrænsning) Output Praktikker Produkter

Wood-Harper: Filosofi Paradigmer Videnskabelig tilgang System tilgang Ontologi/Epistemologi Målsætninger Domæne Målgruppe Konklusion

Filosofi Paradigmer (1/2) Videnskabelig tilgang: Logisk nedbrydning af problemet til håndterbare bestanddele. Summen af løsninger til del-problemerne, er lig med løsningen på problemet. System tilgang: Holistisk tilgang: Løsningen på problemet er mere end summen af løsninger til del-problemerne.

Filosofi Paradigmer (2/2) Ontologi: Verdensopfattelse/læren om væren : Realisme: Verden består af nogle objektivt givne uforanderlige elementer. Nominalisme: Verden er en social konstruktion. Epistemologi: Erkendelsesteori/tilegnelse af viden og dens gyldighed: Positivisme: Den eneste ægte viden er målbar og kan verificeres. Interpretivisme: Der findes ikke én sandhed men en erkendelse af forskellige syn kan være valide på samme tid.

Filosofi Målsætninger Kan metodikken skabe en løsning, der ikke indebærer udvikling/integration af et computersystem, kan denne benyttes til et bredere spektrum af problemer og i sidste ende give en bedre løsning.

Filosofi - Domæne Er metoden udelukkende fokuseret på løsningen af det givne problem eller tager det problemets kontekst med i betragtning (Top- Down analyse af organisationen hvori løsningen skal indgå). En samlet løsning på en række relaterede problemer(hele kontekst) giver IKKE det samme som en række individuelle løsninger på de givne problemer.

Filosofi - Målgruppe Er metoden kun brugbar til en speciel type af problemer eller er metoden til generel brug.

Filosofi - Konklusion Vælg altid en metode hvis filosofi og verdensopfattelse er i overensstemmelse med teamets og organisationens.

Modeller Basis for metodens syn på verden. Abstrakt repræsentation af de vigtige faktorer for projektet/organisationen. Modeller findes på følgende former: Verbal Analytiske/Matematiske Ikonisk/Billedligt/Skematisk Opfattes som vigtige kommunikationsmidler mellem bruger og analytiker. Simulering

Teknikker og værktøjer Hvilke teknikker og værktøjer hører til metoden. Teknikker: Gode råd man burde følge for at opnå en succesfuld projekt. fx scrum stand-up meetings, sprint reviews/iteration assesment og UML sketching. Værktøjer: Bruges til at lette, anskueliggør og optimere fremgangen af projektet. fx templates til RUP, UML & whiteboards, Version control og CASE tools.

Scope Scope beskriver hvordan metoden afgrænser dens støtte til projektets faser. Hvor mange af projektet faser understøtter SCRUM?

Output Hvilke outputs (deliverables) producerer metoden i hvilke faser og hvilken karakter har disse. Fx. i RUP er det efter hver iteration, og i Scrum er det efter hver sprint. Der er forskel på kvantitet og kvalitet af deliverables.

Praksis Praktikker klassificeres ud fra følgende aspekter: Baggrund: Akademisk/kommercielt er metoden udviklet på et universitet eller af et firma. User base: Antal/typer hvor mange, world wide, bruger metoden og hvordan klassificeres de. Deltagere: Kan det udføres af novicer eller skal en professionel inddrages. Erfarings niveau: Hvor meget erfaring kræves for en implementering af metoden kan finde sted.

Produkter Hvad for brugere af metoden for deres penge - ved køb af metoden. Det gælder alt fra kurser, skabeloner supplerende dokumentation mv.

Sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne? Den ideelle metodik Generelle frameworks (NIMSAD/Andersen) Wood-Harper framework til sammenligning Problemer med sammenligning af metodikker

Problemer med sammenligning af metoder Metoder udvikler sig konstant Ingen sammenligninger er valide for evigt! Praktisk brug af metoden kan afvige fra den teoretiske beskrivelse af metoden. Brugere af metoden kan have forskellige opfattelser af metodens aspekter. Forskellige metoder kan beskrive forskellige fænomener med samme ord og omvendt. Sammenligninger er subjektive!