Sprogforskning i børnehøjde 26. feb. 2007 To sprog i én hjerne Er der plads? Anders Højen Syddansk Universitet 1
Oversigt Kritisk periode for sprogtilegnelse? Tankeeksperiment Undersøgelse af taletempo Vægteffekten hos tosprogede Kognitiv udvikling hos et- og tosprogede Konklusion ----------------------------------- Åben diskussion 2
Er der plads? Hvad tyder på der er plads? Man kan høre tosprogede tale flydende og skifte problemfrit fra et sprog til et andet Hvad tyder på der ikke er plads? Nogle, specielt sent tosprogede, bruger afvigende udtale, ord, grammatik Så, er der eller er der ikke plads til to sprog i en hjerne? 3
Mangelsynet på tosprogede Otto Jespersen (1941) om tosprogede: For det første lærere vedkommende næppe noget av de to sprog så fuldkomment som hvis han hade indskrænket sig til ett sprog; kan det overfladisk ta sig ud, som om han talte ganske som de indfødte, så mangler dog sikkert den fineste sprogbeherskelse 4
Mangelsynet på tosprogede Otto Jespersen (1941) om tosprogede: - jeg tvivler om at man nogensinde har set et barn, der er blevet opdraget på to sprog, virkelig blive fremragende sprogkunstner (digter eller veltalende) i noget av dem 5
Mangelsynet på tosprogede Otto Jespersen (1941) om tosprogede: det hjernearbejde der i de unge år er gået til at lære to sprog istedenfor ett, har sikket taget noget fra den kraft hvormed andre ting kunde og skulde være lært. Der er måske ikke en eneste av dem menneskeheden ser op til som de mest fremragende på virkeligt værdifulde områder der har været to-sprogs-børn 6
Definitioner Hvad er en tosproget? Én der kan tale to sprog Hvad vil det sige at kunne tale et sprog? Tale som indfødt (etsproget) Kunne udtrykke stort set alt? Kunne fungere godt i et sprogsamfund? Kunne fungere nødtørftigt? Kunne fem ord? 7
Hvorfor undersøge tosprogede? Op mod halvdelen af jordens befolkning er tosprogede Sprogteorier bygger stort set kun på hvordan etsprogedes sprog Mange almindelige processer i sprogtilegnelsen afsløres bedst ved at undersøge tosprogede 8
Hvorfor undersøge tosprogede? Repræsentation af to sprog kan afsløre aspekter af sprogets arkitektur i hjernen Hjerneskanninger Generel forståelse af tosprogethed Hvor meget kan læres af hvert sprog? Hvilke faktorer har betydning for tilegnelsen? Hvordan kan sprogtilegnelsen fremmes? Tosprogede i skolen Politisk: fremme eller hindre tosprogethed? 9
Typer af tosprogethed To typer tosprogede Simultant tosprogede lærer to sprog samtidigt Sekventielt tosprogede lærer først ét sprog, og senere et andet Hvor meget senere kan det være? Hvad betyder det for tilegnelsen af andetsproget om det læres som 2 årig, 10 årig eller 20 årig? Vi fokuserer nu på alder 10
Kritisk Periode? Kendt observation at voksne der lærer andetsprog (L2) taler med fremmed accent Også vanskeligheder med perception når andetsprog læres som voksen (fx Flege & MacKay, 2004) Kritisk Periode-hypotesen (KPH): vanskeligheder skyldes neural modning som følge af normal biologisk udvikling omkring puberteten 11
Kritisk Periode? Undersøgelse af engelsk udtale (Flege et al., 1999) 240 koreanske immigranter i USA Immigreret i forskellig alder (1-23 år) 20 amerikanske deltagere (engelsk modersmål = L1) Indtalte bestemte engelske sætninger Udtale vurderet af et panel af amerikanere med engelsk som L1 12
Kritisk Periode? Resultater udtaletest Lineært fald i udtalekompetence som funktion af alder ved immigration KPH ville forudsige et markant fald når den kritiske periode udløber I øvrigt ligger de fleste tidligt tosprogede udenfor spændet for kontrolgruppen! Kan ikke forklares af KPH 13
Kritisk Periode? Undersøgelse af engelsk udtale hos unge danske kvinder før og efter ophold (3-11 mdr.) i Sydengland (Højen, 2003) Indfødt engelsk kontrolgruppe Indfødt dansk kontrolgruppe (uden udenlandsophold) Udtale vurderet af 10 englændere 14
Kritisk Periode? Resultater Det korte ophold forbedrede udtalen signifikant hos den eksperimentelle gruppe KPH ville forudsige ingen eller ringe forbedring Foreign accent rating. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 Time 1 Time 2 48 31 31 30 93 10 0 Experience No-experience Native English Vurdering af udtale. 100 = ingen fremmed accent. 15
Kritisk periode? 80 Øget udtalekompetence korrelerede signifikant med opholdets længde (r=0.61) Stærkere korrelation (r=0.81) når opholdets længde afvejedes med procent brug af engelsk vs. dansk (total input) Tyder på nærmest akut effekt ved intensivt sproginput også efter den kritiske periodes udløb Increase in foreign accent score 60 40 20 0-20 0 10 20 30 Total input Korrelation mellem udtaleforbedring og Total input (opholdslængde afvejet med procent brug af 16 engelsk) 40 50 60
Kritisk periode Stadig plasticitet i hjernen efter puberteten Fremmed accent hos meget tidligt tosprogede skyldes i hvert fald ikke for sen læring af L2 Skyldes det så at der ikke er plads til to? 17
Tankeeksperiment Der findes to lige gode tastatur-systemer, som har bogstaverne placeret vidt forskellige steder. Det ene system hedder A, det andet hedder B Uanset om man bruger A eller B, så når man typisk sit topniveau mht. hastighed og trykfejl efter ca. 8 års brug (se Figur 1 og 2) 18
Tankeeksperiment Topniveau System A Figur 1. Typisk niveau der nås af folk der bruger system-a Startniveau År siden start: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 19
Tankeeksperiment Topniveau System B Figur 2. Typisk niveau der nås af folk der bruger system-b Startniveau År siden start: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 20
Tankeeksperiment Nogle der bruger system-a, får brug for også at kunne bruge system-b efter de har brugt system-a i to år. De bruger A og B lige meget og bliver tosystemede Hvordan udvikler niveauet for A og B sig hos de to-systemede? 21
Tankeeksperiment Nogle der bruger system-a får brug for også at kunne bruge system-b efter de har brugt system-a i to år. De bruger A og B lige meget og bliver to-systemede. Hvordan udvikler niveauet sig for A og B hos de to-systemede? Topniveau Startniveau Normal udvikling A B Figur 3.1 Niveauet hos folk der begynder med system- A og senere tilegner sig system-b? År siden start: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 22
Tankeeksperiment Én mulighed: topniveau for begge systemer Topniveau Startniveau Normal udvikling A B Figur 3.1 Niveauet hos folk der begynder med system- A og senere tilegner sig system-b? År siden start: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 23
Tankeeksperiment En anden mulighed: topniveau i A, men ikke B-systemet Topniveau Startniveau Normal udvikling A B Figur 3.1 Niveauet hos folk der begynder med system- A og senere tilegner sig system-b? År siden start: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 24
Tankeeksperiment Mit gæt på udviklingen i kompetence for system-a og system-b for to-systemede ved 50/50 brug Topniveau Startniveau Normal udvikling A B Figur 3.2 Niveauet hos folk der begynder med system- A og senere tilegner sig system-b? År siden start: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 25
Tankeeksperiment Mit gæt på udviklingen i tilfælde af system-b dominans (fx 90% brug af system-b, 10% system-a) Topniveau Startniveau Normal udvikling A B Figur 3.2 Niveauet hos folk der begynder med system- A og senere tilegner sig system-b? År siden start: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 26
Mangelsynet på tosprogede Er sproget underlagt samme restriktioner som andre funktioner, fx maskinskrivning? Otto Jespersen antager man ikke kan have fuld kompetence i to sprog: kan det overfladisk ta sig ud, som om [den tosprogede] talte ganske som de indfødte, så mangler dog sikkert den fineste sprogbeherskelse (Otto Jespersen, 1941) 27
Andre faktorer end alder? Den ofte observerede effekt af alder skyldes måske underliggende faktorer, fx Procent brug af L1 vs. L2 L1s udviklingsstadium (fx Hazan, 2000; Nittrouer & Miller 1997) Motivation 28
Procent brug af L1 og L2 Piske et al. (2001) undersøgte L2 udtale hos tidligt og sent tosprogede. Begge grupper var underopdelt i en gruppe med lavt procentuel brug af modersmålet (ca. 10%, hvid søjle), og en med højt brug (ca. 50% grå søjle) Både tidligt og sent tosprogede havde bedre udtale af L2 hvis de havde lavt brug af modersmålet 29
Kan L1 tage skade? Hvis færdigheder i L2 er følsomme overfor hvor meget man bruger det, gælder det samme så for L1? I så fald skulle man blive dårligere til L1 når man bruger meget L2 og omvendt 30
Taletempo i L1 og L2 Taletempo et samlet udtryk for hvor hurtigt Syntaktiske planer formuleres Ord i leksikon søges og aktiveres Artikulatoriske kommandoer formuleres Motoriske kommandoer udføres Dvs. et modersmålslignende taletempo kræver modersmålslignende kompetence på mange niveauer 31
Taletempo i L1 og L2 Spørgsmål i Eksperiment 1 Kan spansk-engelsk tosprogede tale spansk og engelsk lige så hurtigt som hhv. spansk og engelsk monolingvale? 32
Eksperiment 1 Fire informantgrupper (n=20 hver) Age, years Education, years Age of 1st exposure to E Years of E use E-monolinguals 31 17 - - S-monolinguals 29 10 - - Early bilinguals 31 16 6 25 Late bilinguals 31 18 27 4 33
Materiale Spanske og engelske sætninger Matchet for varighed og metrik, fx: Carmen compra las fotos Connie covered the photo Produktion 1. Øvede sætningerne uden instruktion om taletempo 2. Producerede sætningerne as fast as possible 34
Resultater - middelvarighed (ms) 1250 Duration, msec 1200 1150 E monoling. S monoling. 1100 ns Spanish English sentences sentences 35
Resultater - middelvarighed (ms) 1250 Duration, msec 1200 1150 ns ns ns Early biling. E monoling. S monoling. 1100 Spanish English sentences sentences 36
Resultater - middelvarighed (ms) 1250 Late biling. Duration, msec 1200 1150 * * Early biling. E monoling. S monoling. ns 1100 Spanish English sentences sentences 37
Eksp. 1 opsummering 1) Taletempo for tidligt og sent tosprogede udviser et krydsmønster 2) Sent tosprogede: Signifikant længere sætninger end engelsk monolongvale men ikke spansk monolingvale Tidligt tosprogede: Ingen signifikant forskel fra hverken spanske eller engelske monolingvale 38
Eksperiment 2: første spørgsmål 1. Kan resultaterne fra eksp. 1 repliceres med erfarne sent tosprogede? Husk: de sent tosprogede i eksperiment 1 havde talt engelsk i meget kortere tid end de tidligt tosprogede (i 4 hhv. 25 år) 39
Eksperiment 2: andet spørgsmål 2. Hvor opstår forskelle i taletempo? Syntaks? Leksikon? Artikulation? Husk: Eksp. 1 undersøgte sætninger med syntaktisk organisering Samme resultater for udtale af talrække uden syntaktisk organisering? Hvis JA, opstår forskelle i taletempo på det artikulatoriske niveau 40
Deltagere De fire oprindelige grupper fra Eksp. 1 Ny gruppe: erfarne sent tosprogede Havde talt engelsk i 18 år Begyndte at lære engelsk som 23- årige Gennemsnitsalder: 42 år 41
Materiale Talrække på engelsk og spansk One two three four five six seven (23 segmenter I alt) Uno dos tres quattro cinco seis siete (28 segmenter i alt) Produktion: 1. Øvede først at sige talrækken uden instruktion om taletempo 2.Producerede dem så as fast as possible 42
Resultater - middelvarighed 1700 1600 Duration, msec 1500 1400 1300 1200 28 segmenter * S monoling. E monoling. 1100 23 segmenter Spanish English number string number string 43
Resultater - middelvarighed 1700 1600 Duration, msec 1500 1400 1300 1200 * ns Early biling. S monoling. E monoling. 1100 Spanish English number string number string 44
Resultater - middelvarighed 1700 1600 Duration, msec 1500 1400 1300 1200 ns * Late inexp. biling. (from exp. 1) Early biling. S monoling. E monoling. 1100 Spanish English number string number string 45
Resultater - middelvarighed Duration, msec 1700 1600 1500 1400 1300 1200 Late exp. biling. (new group) Late inexp. biling. (from exp. 1) Early biling. S monoling. E monoling. 1100 Spanish English number string number string 46
Resultater - middelvarighed Duration, msec 1700 1600 1500 1400 1300 1200 Udlignet varighed af talrække Late exp. biling. (new group) Late inexp. biling. (from exp. 1) Early biling. S monoling. E monoling. 1100 Spanish English number string number string 47
Resultater - middelvarighed Duration, msec 1500 1400 1300 1200 Udlignet varighed af talrække Late exp. biling. (new group) Late inexp. biling. (from exp. 1) Early biling. S monoling. E monoling. 1100 Spanish English number string number string 48
1500 Duration, msec Exp. 2 udlignet varighed af talrække Late Early Exp. 1 sætningsvarighed 1100 Spanish English number string number string Spanish English sentences sentences 49
Diskussion Større taletempo-effekt for tal-række end for sætninger Forskelle i taletempo opstår ved i forbindelse med formulering af motoriske planer og artikulation Sent tosprogede: Mange års L2-brug ændrer ikke taletempo-mønsteret Taler langsommere end L2 monolingvale Tidligt tosprogede: taler lige så hurtigt som L2 monolingvale, men langsommere end L1 monolingvale Tyder på en L1-L2 vægt-effekt for taletempo Når ét sprog går op, går det andet ned L1-L2 vægt-effekt på andre områder? 50
Vægteffekt for udtale Undersøgelse af 240 koreanske immigranter i USA (Yeni-Komshian et al. 2000) Fik vurderet udtale af L2 engelsk hhv. L1 koreansk af engelske og koreanske monolingvale 51
Engelsk udtale Vægteffekt for udtale Samme data som vi så før i Flege et al. (1999) Tidligt tosprogede har god engelsk udtale. Sent tosprogede har dårlig engelsk udtale Tidlig teenage tosprogede har mellem-god engelsk udtale 52
Koreansk udtale Vægteffekt for udtale Det omvendte mønster i forhold til engelsk Tidligt tosprogede har dårlig L1 koreansk udtale. Sent tosprogede har god koreansk udtale Tidlig teenage tosprogede har mellem-god koreansk udtale 53
Vægteffekt for udtale Sammenfatning af to foregående figurer Gennemsnitlig udtalescore for engelsk hhv. koreansk for hver alderskategori 54
Vægteffekt for leksikal processering Mägiste (1992) undersøgte reaktionstid for benævnelse af tal og ord på svensk og tysk hos tidligt tysk-svensk tosprogede Jo længere tid deltagerne havde gået i skole i Sverige, jo kortere reaktionstid for svensk men jo længere for tysk 55
L1-L2 vægteffekt Tyder på at sekventielt tosprogede ikke kan have repræsentationer af to sprog der begge ligner etsprogedes Kan simultant tosprogede? 56
Sekventielt vs. simultant tosprogede Undersøgelse af perception (Sebastián-Galles et al. 2005) Fire grupper af spansk-catalansk tosprogede Opdelt efter sproglig dominans og tilegnelseskronologi: Sekventielle, Catalansk-Spansk Simultane, Catalansk dominante Sekventielle, Spansk-Catalansk Simultane, Spansk dominante Skulle identificere [e]-[ ] udtalefejl i katalansk [e] (som i dele ) byttet ud med (som i hvæse ) 57
Sekventielt vs. simultant tosprogede Resultater, perception Catalansk dominante fik høj score uanset tilegnelseskronologi. Spansk dominante fik lavere score uanset tilegnelses-kronologi Sproglig dominans (bestemt efter moders sprog) vigtigere end tilegnelseskronologi. Heller ikke simultant tosprogede har optimal repræsentation af begge lydsystemer 58
Sprogudvikling - leksis Tosprogede scorer ofte lavere i undersøgelser af ordforrådets størrelse Dvs. i hvert sprog har tosprogede typisk et mindre ordforråd end etsprogede har Hvorfor? 59
Sprogudvikling - leksis Pearson et al. (1993) undersøgte spansk og engelsk ordforråd hos spansk-engelsk tosprogede i Miami På hvert sprog havde de tosprogede mindre ordforråd end etsprogede Men lagde man de to ordforråd sammen var det større end hos etsprogede Det konceptuelle ordforråd havde samme størrelse som hos etsprogede (Dvs. kognater (fx eye-øje) tæller kun én gang) 60
Sprogudvikling - leksis Hvilke grunde kan der være til at tosprogede har mindre ordforråd i hvert sprog? 1. Langtidshukommelsen Kapaciteten er begrænset kan ikke doble op for at klare to sprog 2. Mængden af input At lære et ord kræver at man hører det et antal gange (lad os sige 100 gange). Når man dagligt bruger to sprog varer det længere tid før man når op på 100 61
Sprogudvikling - leksis Hvilke grunde kan der være til at tosprogede har mindre ordforråd i hvert sprog? 3. Konteksten for hvert sprog er begrænset Et sprog bruges måske mest i skolen og med andre børn Det andet sprog bruges måske mest hjemme og med voksne Dvs. hvert sprog får sit naturlige domæne Hvis konteksten udvides, udvides ordforrådet 62
Sprogudvikling - leksis Tosprogede skal ikke bare repræsentere dobbelt så mange ord som etsprogede De skal også holde styr på marginalt forskelligt semantisk indhold i næstenkognater og på ikke-overlappende brug I m sorry = undskyld? Dvs. der er en del ekstra kognitivt arbejde ved at have to ordforråd 63
Sprogudvikling - leksis Semantisk organisering af to sprog? Ameel et al. (2005) undersøgte fransk-flamsk bilingvales benævnelse af almindelige genstande Forskellige sprog har forskellige kategori-grænser for fx skål-glas 1 2 3 4 5 6 7 8 Fransk tospro gede Flamsk 64
Hvad er de tosprogedes problem? Tidligt eller simultant tosprogedes lavere performans kan ikke skyldes kritisk periode Kan nok heller ikke skyldes neural commitment til L1 (Kuhl, 2000) Tidligt tosprogede kan gå fra L1 til L2 dominans (Yeni-Komshian et al., 2000) Adopterede kan helt glemme L1 (Pallier et al. 2003; Ventureyra et al. 2004) 65
Konklusion Sent tosprogede har ofte modersmålslignende repræsentation af L1, men ikke L2 Tidligt tosprogede har ofte ikke modersmålslignende repræsentation af hverken L2 eller L1 Sproglige repræsentationer følsomme over for brugsmønster Sprog ligner på denne måde andre funktioner (maskinskrivning, sport ) 66
Konklusion Bilinguals are not two monolinguals in one person (Grosjean, 1989) [Tosprogede] mangler dog sikkert den fineste sprogbeherskelse (Otto Jespersen, 1941) Dvs.: Der er ikke plads til to hele sprog i en hjerne Men en tosproget er stadig en hel sprogbruger (mindst!) 67
Efter pausen ser vi på om den kognitive udvikling Hvordan påvirkes denne af en opvækst med to sprog? 68
Test 69
Test 70
Kat 71
Får 72
Rød 73
Blå 74
Hund 75
Grøn 76
Grøn 77
Gul 78
Rød 79
Gul 80
Tosprogethed og kognitiv udvikling Det meste af det følgende er fra Bialystok (2005) Sprog udvikles i tæt kontakt med øvrige kognitive processer Tilegnelse af to sprog må have konsekvenser for kognitiv udvikling Burde være en sag for psykologer og lingvister at undersøge men bliver nemt et sprængfarligt politisk emne. Hvorfor? 81
Tosprogethed og kognitiv udvikling Tosprogethed bliver politisk emne fordi tosprogede ikke er jævnt fordelt over samfundet, men tilhører fx bestemte etniske grupper bestemte sociale grupper nyligt immigrerede grupper Derfor er megen research i tosprogethed ikke god videnskab, men farvet af politiske holdninger 82
Tosprogethed og kognitiv udvikling Undersøgelser frem til 1960 erne viste typisk at tosprogede havde lavere IQ var mentalt forvirrede havde dårligere resultater i sprogtests Men testene blev ofte foretaget på de tosprogedes andetsprog, som de først var ved at lære! 83
Tosprogethed og kognitiv udvikling Andre undersøgelser viste øget mental fleksibilitet hos tosprogede: Evne til at manipulere symboler Øget kreativitet Forståelse af metalingvistiske koncepter Er der ingen ulemper ved tosprogethed? 84
Tosprogethed og kognitiv udvikling Matematik Tosprogede dårligere til at løse opgaver i det svageste sprog end etsprogede Tosprogede dårligere til at løse opgaver i det stærkeste sprog end det svageste Tosprogede børn på niveau med etsprogede i det stærkeste sprog Voksne tosprogede langsommere til at løse opgaver i begge sprog 85
Tosprogethed og kognitiv udvikling Matematik og tosprogethed Hver klods er en lejlighed i højhuset. Der bor en familie i hver lejlighed. Bor der flest familier i det røde eller det gule højhus? 86
Tosprogethed og kognitiv udvikling Matematik, fordele for tosprogede? Tosprogede bedre til opgaver hvor irrelevant information skal undertrykkes: Antallet af klodser (relevant) Højhusenes størrelse (irrelevant) 87
Tosprogethed og kognitiv udvikling Matematik Tosprogethed forstyrrer altså ikke kognitiv udvikling mht. forståelse og dannelse af repræsentationer for matematiske begreber Men avanceret sprog i matematiske opgaver kan svække tosprogedes evne til at løse dem specielt i det svageste sprog Derfor sprogligt, ikke kognitivt, problem Tosprogede har fordel i visse opgavetyper 88
Tosprogethed og kognitiv udvikling Begrebsdannelse 89
Tosprogethed og kognitiv udvikling Begrebsdannelse En vigtig udvikling er evnen til at se at ting kan være flere ting på samme tid Disse objekter kan klassificeres efter begreberne form, størrelse eller farve børn under 5 år har svært ved at skifte fokus fra fx form til farve eller omvendt 90
Tosprogethed og kognitiv udvikling Begrebsdannelse Tosprogede lærer hurtigst at klassificere figurer ifølge en ny dimension de ved at sproglige enheder kan have én betydning set på én måde (L1) og en anden betydning set på en anden måde (L2) har erfaring med at undertrykke irrelevant info 91
Tosprogethed og kognitiv udvikling Tosprogede børn ser ud til at have en fordel i visse kognitive opgaver hvor det er nødvendigt at fokusere skelne undertrykke irrelevant information 92
Hvad med voksne tosprogede? Bialystok et al. (2004) undersøgte voksne tosprogedes og etsprogedes reaktionstid i følgende opgave: Tryk på venstre tast når du ser en blå firkant. Tryk på højre tast når du ser en brun firkant I en test kom firkanten altid i midten I en anden kom den i siden Kongruent: blå firkant i venstre side, tryk venstre tast Inkongruent: blå firkant i højre side, tryk venstre tast 93
Bialystok et al. (2004) Trykke på venstre tast 94
Bialystok et al. (2004) Trykke på venstre tast 95
Bialystok et al. (2004) Trykke på højre tast 96
Bialystok et al. (2004) Trykke på højre tast 97
Ingen kognitive mangler hos tosprogede tværtimod! Tosprogede havde kortere reaktionstid end etsprogede 98
Plads til to sprog? Ikke muligt at opretholde to sprog på samme niveau som ét mht. udtale ordforråd taletempo mm. Skyldes formentlig at to sprog ikke kan bruges i samme omfang og samme kontekster som etsprogedes ene sprog 99
Plads til to sprog? MEN, er det i sig selv et problem at man kun har, groft sagt, 90% i et sprog og 70% i et andet? Hvem siger at det eneste lyksaliggørende er at have en etsproget sprogevne? Sprogevnen indretter sig efter behovet, er dynamisk 100
Plads til to sprog? Visse sproglige fordele ved etsprogethed men er de vigtige? Oplagte sproglige fordele ved to sprog Visse kognitive fordele hos tosprogede Er der så plads til sprog i én hjerne? Døm selv! 101
Tak for i dag! Anders Højen hojen@language.sdu.dk Slides kommer på: www.andershojen.dk 102
Litteratur Ameel, E., Storms, G., Malt, B. C., & Sloman, S. A. (2005). How bilinguals solve the naming problem. Journal of Memory and Language, 53, 60-80. Bialystok, E., Craik, F. I. M. & Klein, R. (2004). Bilingualism, aging, and cognitive control: Evidence from the Simon task. Psychology and Aging, 19 (2), 290-303. Bialystok, E. (2005). Consequences of bilingualism for cognitive development. In J. F. Kroll & A. M. B. De Groot (Eds.), Handbook of Bilingualism. Oxford: University Press. Flege, J. E., & MacKay, I. R. A. (2004). Perceiving vowels in a second language. Studies in Second Language Acquisition, 26(1), 1-34. Flege, J. E., Yeni-Komshian, G. H., & Liu, S. (1999). Age constraints on secondlanguage acquisition. Journal of Memory and Language, 41(1), 78-104. Grosjean, F. (1989). Neurolinguists, beware! The bilingual is not two monolinguals in one person. Brain and Language, 36, 3-15. Hazan, V., & Barrett, S. (2000). The development of phonemic categorization in children aged 6-12. Journal of Phonetics, 28, 377-396. Højen, A. (2003). Second-language speech perception and production in adult learners before and after short-term immersion. Unpublished Ph.d. diissertation, University of Aarhus, Denmark. Jespersen, O. (1941). Sproget: Barnet, Kvinden, Slægten. København: Gyldendal. 103
Litteratur Kuhl, P. K. (2000). A new view of language acquisition. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 97(22), 11850-11857. Mägiste, E. (1992). Second language learning in elementary and high school students. European Journal of Cognitive Psychology, 4(4), 355-365. Nittrouer, S., & Miller, M. E. (1997). Predicting developmental shifts in perceptual weighting schemes. Journal of the Acoustical Society of America, 101(4), 2253-2266. Pallier, C., Dehaene, S., Poline, J. B., LeBihan, D., Argenti, A. M., Dupoux, E., et al. (2003). Brain imaging of language plasticity in adopted adults: Can a second language replace the first? Cerebral Cortex, 13(2), 155-161. Pearson, B. Z., Fernández, S. C. & Oller, D. K. (1993). Lexical development in bilingual infants and toddlers: Comparison to monolingual norms. Lang. Learn., 43, 93-120. Piske, T., MacKay, I. R. A., & Flege, J. E. (2001). Factors affecting degree of foreign accent in an L2: a review. Journal of Phonetics, 29(2), 191-215. Sebastián-Gallés, N., Echeverría, S., & Bosch, L. (2005). The influence of initial exposure on lexical representation: comparing early and simultaneous bilinguals. Journal of Memory and Language, 52, 240-255. Ventureyra, V. A., Pallier, C., & Yoo, H.-Y. (2004). The loss of first language phonetic perception in adopted Koreans. Journal of Neurolinguistics, 17(1), 79-91. Yeni-Komshian, G. H., Flege, J. E., & Liu, S. (2000). Pronunciation proficiency in the first and second languages of Korean-English bilinguals. Bilingualism: Language and Cognition, 3(2), 131-149. 104
Sprogtab Sprogtests og hjernescanninger af Koreanske adopterede i franske familier (Pallier et al., 2003) Deltagere adopteret fra Korea i alderen 3-8 år - nu voksne. Kontrolgruppe af almindelige franske deltagere 105
Sprogtab (Pallier et al. 2003) Sprogtests De adopterede koreanere kunne ikke identificere korensk bedre end franskmænd kunne De adopterede kunne ikke genkende koreanske ord 106
Sprogtab (Pallier et al. 2003) Hjernescanninger viste ikke større aktivitet ved koreanske stimuli end ved andre ukendte sprog for de adopterede 107
Sprogtab (Ventureyra et al. 2004) Ventureyra et al. (2004) undersøgte stort set samme adopterede koreanere skulle høre koreanske lydkontraster som ikke findes i fransk 108
Sprogtab (Ventureyra et al. 2004) Resultater De koreanske adopterede (sort søjle) kunne ikke høre forskel på svære koreanske lydkontraster bedre end franskmænd kunne (grå søjle). Almindelige koreanere vist med hvid søjle 109