Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Transkript

1 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder IL-basis Tekst og ord og IL-mellem - hvad viser de om elevens læsefærdigheder - hvordan bruge dem som afsæt for undervisning Hjemmeopgave til den 23. marts - lav en læsetest på en elev - beskriv elevens læsefærdigheder på baggrund af testen - giv forslag til undervisning 1

2 Kun 1 ud af 8 dårlige læsere i 1. kl. opnår i 4. kl. samme læseniveau som klassekammeraterne. Matthæus-effekten: i kl. læser de dygtigste 10 % af eleverne 100 gange så meget som de dårligste 10 %. Kraftig forskel i læseerfaringer og sproglig udvikling Barnet opdager sine læsevanskeligheder ved at spejle sig i klassekammeraterne. Selvforsvar og indstilling til opgaver smitter af på andre opgaver end læsning allerede i 1. kl. 2

3 Viden om skriftsprog og genrekendskab = fortælle Baggrundsfaktorer: bl.a. perception koncentration opmærksomhed kognition hukommelse

4 Scarborough, Hollis: Connecting Early Language and Literacy to Later Reading (Dis)Abilities: Evidence, Theory, and Practice I Handbook of Early Literacy Research Edited by Susan Neuman and David Dickinson, The Guilford Press, 2001, s

5 Sproglig opmærksomhed på flere niveauer pragmatisk semantisk syntaktisk morfologisk stavelsesmæssigt fonologisk artikulatorisk 8

6

7 Store og opmærksomhedskrævende vanskeligheder med læsning. Vanskelighederne skal kunne forklares ved vanskeligheder med afkodning af de enkelte ord dvs. med det fonematiske princip Vanskelighederne må ikke kunne forklares af store problemer med fx syn, hørelse eller sprog. Eleven må ikke have en anden diagnose, som let forklarer læsevanskelighederne. 7

8

9 Børn der udvikler dysleksi har svært ved: At blive opmærksom på ords enkeltlyde og identificere lyd At lære bogstavers navne og lyd forveksler nemt bogstaver der lyder næsten ens, fx b og d At lære sig lyden af nye ord eller af orddele, dsv. uklare fonologiske repræsentationer At huske hyppige stavelsers og bogstavfølgers lyd At fastholde ords lyd i korttidshukommelsen længe nok til at kunne foretage en fonologisk analyse og syntese At huske og gentage rækker af ord (især nonord på mere end 2 stavelser) Ordblinde har vanskeligheder med opfattelsen, hukommelsen og bearbejdningen af ords lyd både i korttidshukommelsen og i ordforrådet 9

10

11 5. kl kl kl. 1. kl. 0. kl. Jørgen Frost: 11 Principper for god læseundervisning

12 Afkodning af enkeltord OS64: lette og almindelige ord med højst 2 stavelser og fra 2 5 bogstaver. OS120: mindre almindelige ord som kræver kendskab til analyse-synteseteknik. 1 5 stavelsesord og med 5 11 bogstaver. Afkodning af sætninger SL60: lix 20 (Ml Lo 11.7). Max antal ord i en sætning: 20 75% af sætningerne har højst 10 ord. Et langt ord pr. sætning (over 6 bogstaver) SL40: lix 31 (Ml Lo 15.8). Max antal ord i en sætning: 30 Kun 10% af sætningerne har 10 ord. 43% har mere end 20 ord. Mere end to lange ord pr. sætning. Mange ledsætninger. 12

13

14

15

16 Kan anvendes som udgangspunkt for videre bearbejdning på skolen til glæde for alle

17

18

19 5. kl kl kl. 1. kl. 0. kl. Jørgen Frost: 19 Principper for god læseundervisning

20

21 Fonologisk opmærksomhed - en 6-årig ved starten af 0. kl.: - kan sikkert skelne rimord fra ikkerimord -kan identificere ord der starter med samme vokal -er 50% sikker i at identificere ord, der starter med samme konsonant Center for Læseforskning, , 816 børn Sammenhæng med læsestavevanskeligheder: lav fonemopmærksomhed og lavt bogstavkendskab (de fleste børn kan udpege halvdelen af de små bogstaver ved starten af 0. kl.) har 4 5 gange større risiko for at få læse- og stavevanskeligheder 21

22 Til at vurdere elevernes sproglige parathed ved skolestart forudsætninger for læsning og stavning læsning og stavning af enkeltord 1. kl. læsning og skrivning af sammenhængende tekst 2. kl. risiko for at udvikle læsevanskeligheder individuel evaluering Læsning = afkodning x forståelse Forudsætninger for afkodning: Bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed Forudsætninger for forståelse: Ordkendskab og viden om skriftsprog (ikke indeholdt i materialet) 22

23

24

25

26 Materialet er afprøvet på 1385 elever i bhv.kl., 1. klasse og 2. klasse A ingen problemer B på vej, men hold øje, evt. afdæk yderligere C brug for særlig indsats, afdække yderligere

27 Opdele talte ord i enkeltlyd og omsætte dem til relevante bogstaver det fonematiske princip

28 Undersøg i hvor høj grad, eleven anvender fonologiske strategier

29

30 Efter skolestart er den skriftsproglige kompetence og viden om syntaks og morfologi de stærkeste prædikatorer for videre læse- og skriveudvikling Stefan Samuelson 30

31

32

33 Udgangspunkt: Grundig undersøgelse af elevens sproglige færdigheder og de relevante forudsætninger især bogstavkendskab og opmærksomhed på sproglyde Intensivt: optimalt er min. 4 dage om ugen mellem 50 og 130 timer er typisk enkeltundervisning eller 3-5 elever 33

34 Balance mellem at være model og stillads, Dvs. vise hvordan man læser og give hjælp til selvhjælp Vigtigt at sætte præcise mål og at dokumentere fremgang eleven skal kende meningen med opgaverne og også selv kunne følge sin egen udvikling!! Information til forældre om mål, undervisningens tilrettelæggelse og forslag til, hvad de kan gøre. 37

35 Læsning af tidligere tekster god læseoplevelse, selvtillid, læreren støtter flydende læsning, svære ord gennemgås først. Direkte undervisning i skriftens lydprincip Sproglig opmærksomhed styrke elevens opfattelse af de enkelte sproglyde, fx trække lydene ud sammen med eleven, når han skriver ord 35

36 Egen bog/ordbog fx klippe tekst i ord og ordne ordene efter begyndelsesbogstav, skrive ord korrekt i ordbogen, læreren er ansvarlig for at vælge passende ord til ordbogen. Læsning af ny tekst. Førlæseaktiviteter titel, forhåndsviden, ord Underlæseaktiviteter strategier, forståelse, model/stillads Efterlæseaktiviteter indhold, oplevelse Eleven skriver selv bruge ord fra ordbogen. Vigtigt at støtte eleven til stave rigtigt, så eleven ikke får automatiseret fejl

37 Tekst og ord 1: Ordlæsning Ordskrivning Strategier ved højtlæsning Tekst og ord 2: Ordlæsning Ordskrivning Strategier ved højtlæsning Vokaler og stavelser Læsediktat Ekspressivt sprog Tekst og ord 1: Lytteforståelse Forforståelse Strategier ved højtlæsning Læseforståelse Syntaktisk bevidsthed Semantisk bevidsthed Tekst og ord 2: Lytteforståelse Forforståelse Læseforståelse Strategier ved højtlæsning Grammatikalsk bevidsthed Tekstbånd 37

38

39 Hvorfor skal eleven læse samme tekststykke to gange? 3 muligheder: 1. Anden gang læser eleven mere flydende, men usikkert 2. Anden gang læser eleven langsommere, men mere sikkert 3. Anden gang læser eleven hurtigere og mere sikkert

40 » Sammenlign: Forståelsen af første og anden højtlæsning Lytteforståelse med læseforståelse Læsestrategier med sproglig bevidsthed og forståelse af tekstbånd Ordlisterne med tekstlæsning, strategier Ordlisterne med elevens forudsætninger Ordlisterne indbyrdes

41 Hvis lydrette ord læses bedre end vrøvleord = eleven får hjælp til afkodningen ved ords meningsindhold Det bør undersøges, hvorfor eleven har svært ved at læse vrøvleord: fonologiske processeringsvanskeligheder eller manglende rutine? Lydrette ord Vrøvleord Hvis de ikke-lydrette ord læses bedre end vrøvleord = eleven er god til at udnytte visuelle, ortografisk baserede strategier, men kan have svært ved at læse ukendte ord. Det må undersøges, hvorfor eleven ikke kan afkode vrøvleord: fonologiske processeringsvanskeligheder eller manglende rutine? Ikke-lydrette ord Hvis lydrette ord læses bedre end ikke lydrette ord = almindeligt hvis eleven er kommet til det fonologiske trin i læseudviklingen Hvis eleven ikke kan læse nogen af dem = har ikke en fonologisk strategi eleven har måske ikke forudsætningerne eller er ikke blevet undervist tilstrækkeligt 41

42 » Vanskeligheder inden for syntaks, morfologi og ordkendskab er især relateret til læseforståelse» Vanskeligheder inden for ekspressivt ordforråd, auditiv hukommelse, er sammen med fonologisk opmærksomhed især relateret til ordafkodning» Jo flere områderaf sproget der er problemer med desto større risiko for læsevanskeligheder » Særlig stor risiko hvis der er både syntaktiske og semantiske vanskeligheder og problemer med fonologiske processer 42

43

44

45 Hjemmeopgave gerne i grupper: Beskriv en elevs læsefærdigheder på bagrund af en test (gerne IL eller Læseevaluering på begyndertrinnet). Vær parat til at kunne beskrive elevens læsefærdigheder på baggrund af testen og giv forslag til undervisning den 23. februar