Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
|
|
- Kristian Astrup
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi
2 Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m. Forhandle Etablere og vedligeholde relationer Tænkning (indre sprog) Osv.
3 Form Fonologi, morfologi og syntaks Lyde og grammatik Indhold Semantik Betydning, ordforråd Brug Pragmatik Samtale, sociale regler, tilpasning til situation Bloom & Lahey, kommunikationsmodel
4 lytte læse tale skrive
5 Ikke-sproglige faktorer i kommunikationen Indre Syn Hørelse Opmærksomhed/koncentration Hukommelse Styringsfunktioner (eksekutive funktioner) Ydre Fysiske vilkår (afstand, støj, belysning m.m.) Samtalepartners forudsætninger Kommunikationskrav/-behov
6 Afasi Forstyrrelse af sprogfunktionen; sprogproduktion og forståelse ved talt og skrevet sprog Kernesymptom: anomi (ordfindingsvanskeligheder) Parafasier (ordforvekslinger) Semantiske /betydningsmæssige (kaffe/the) Fonologiske/lydlige (kaffe/gaffe)
7 Afasi Definitioner Afasi en sproglig/kommunikativ dysfunktion erhvervet på grund af en hjerneskade. Bruhn & Pedersen Aphasia is a communication disability due to an acquired impairment of language modalities caused by focal brain damage. Aphasia may affect participation and quality of life of the person with aphasia as well as their family and friends. Collaboration of Aphasia Trialists, 2016 (under udvikling)
8 Sprogproduktion Idé/koncept Leksikalsk processering Lydlig kodning [ kɑfə] Garret, 1980 Motorisk programmering/ artikulation
9 Sprogproduktion Idé/koncept Leksikalsk processering Semantisk parafasi Lydlig kodning Garret, 1980 Motorisk programmering/ artikulation
10 Sprogproduktion Idé/koncept Leksikalsk processering gaffel Lydlig kodning kaffel fonologisk parafasi Garret, 1980 Motorisk programmering/artikulation
11 Sprogproduktion Idé/koncept Leksikalsk processering matiffel neologisme Lydlig kodning Garret, 1980 Motorisk programmering/artikulation verbal apraksi dysartri
12 lytte læse tale skrive
13 Sprogforståelse Lytteforståelse Auditiv skelneevne Adgang til leksikon Læseforståelse Afkodning Adgang til leksikon
14 Sprogproduktion og - forståelse Lingvistiske faktorer - enkeltord Konkret/abstrakt Hyppighed Tidspunkt for indlæring Billedlighed Artikulatorisk kompleksitet: ordlængde, sammensatte ord, konsonantklynger
15 Sprogproduktion og - forståelse Lingvistiske faktorer - sætninger Længde Indholdstyngde Kompleksitet, fx rum/retning/rækkefølge/reversible verber Konkret/abstrakt, humor, metaforer
16 Sprogfunktion i hjernen Venstre hemisfære: primært ansvarlig for sprogfunktionen hos de fleste Højre hemisfære: blandt andet aktiv ift. forståelse af humor, metaforer m.m.
17
18 Sprogfunktion i hjernen Brocas område produktion motorisk udførelse sekvenser Symptomer: ikke-flydende afasi, træg, besværet, langsom ikke-flydende tale, grammatiske vanskeligheder
19 Sprogfunktion i hjernen Wernickes område leksikon Lagring af ordbetydning, forståelse Symptomer: flydende afasi, flydende tale, indholdsfattig/-tom tale, usikker/nedsat forståelse
20 Sprogfunktion i hjernen Flydende og ikke-flydende afasi - undgå termerne ekspressiv og impressiv afasi. Broca + Wernicke er ikke ansvarlige for sprogprocessering alene, men mange neurale netværk er aktive og arbejder sammen.
21 Sprogfunktion i hjernen Scanningsstudier: mange områder i hjernen er aktive under sproglig aktivitet. Der er ikke en-til-en-korrespondance mellem symptomer/syndromer og læsioner i hjernen - derfor heller ikke en-til-en-forhold mellem funktion og lokalisation.
22 Sprog i anvendelse Sprogfunktionen og andre kognitive funktioner (bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse) Opmærksomhed på samtalepartners kropssprog Initiativ til samtale Vedligeholdelse af samtale Ordvalg, emnevalg Gestik, mimik Theory of mind
23 Sprog i anvendelse Relevans Vægtning (væsentligt/uvæsentligt) Ræsonnement Kontekst revurdering og tilpasning
24 TAK fordi I lyttede
Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi
Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad
Læs mereAfasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12
Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereKommunikative forstyrrelser
Kommunikative forstyrrelser Ved Trine Thyrsted Klinkby Audiologopæd Center for Hjerneskade Afasi Dysartri - hvad er hvad? Dysartri Definition Dysartri er en forstyrrelse af taleproduktionen, som skyldes
Læs mereDE FØRSTE 5 MINUTTER
1 Sprog med udgangspunkt i forskellige typer af afasi Litteratur: Gazzaniga: cognitive neuroscience s. 381 399. Eysenck s. 411-416. Arne Østergaards powerpoint præsentation om afasi. Disposition - Definition
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereProgram, torsdag d. 18.9.14
Kognitive dysfunktioner og håndtering Sundhedscenter Vest D. 18. 19. september, 2014 cand. psych., neuropsykolog Leder af undervisningsafdelingen, Center for Hjerneskade Projekt styrket genoptræning og
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereDysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?
Disposition Dysleksi og sproglig udvikling Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Hvordan læser hjernen? Talesproglig udvikling og læseudvikling
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereSprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.
K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereTidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn
Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Adjunkt Helle B. Brandt Aarhus den 27.11.2013 1 Tidlige tegn og forebyggelse af dysleksi hos det lille barn Specifikke sproglige vanskeligheder
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereHvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag
Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereKommunikative forstyrrelser... og om hvordan man bedst kommunikerer
Kommunikative forstyrrelser... og om hvordan man bedst kommunikerer Ved Trine Thyrsted Klinkby Audiologopæd Center for Hjerneskade Hvilke kommunikative forestyrrelser kan forekomme som følge af en hjerneskade?
Læs mereDysleksi / ordblindhed
Dysleksi / ordblindhed Professionshøjskolen 26-12-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition 5. januar 2009 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereKAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,
KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,
Læs mereARBEJDSHUKOMMELSE OG UDVIKLINGSBETINGEDE SPROGFORSTYRRELSER
ARBEJDSHUKOMMELSE OG UDVIKLINGSBETINGEDE SPROGFORSTYRRELSER EN UNDERSØGELSE AF FIRE TYPER FONOLOGISKE KORTTIDSHUKOMMELSESTESTS EVNE TIL DISKRIMINATION MELLEM BØRN MED UDVIKLINGSBETINGET SPROGFORSTYRRELSE
Læs mereKognitiv Stimulations Terapi (CST) med logopædi som den røde tråd
Kognitiv Stimulations Terapi (CST) med logopædi som den røde tråd Annette Johannesen, specialergoterapeut gerontologi, selvstændig Anita Munch Reul, audiologopæd, Kommunikationscentret, Region Hovedstaden
Læs mereAnvendelsen af VISUAL SCENE DISPLAYS i undervisningen af mennesker med afasi mennesker med sproglige vanskeligheder
Anvendelsen af VISUAL SCENE DISPLAYS i undervisningen af mennesker med afasi mennesker med sproglige vanskeligheder Om os Vi kommer fra Kommunikationscentret i Hillerød Hanne Jantzen, logopæd Michael
Læs mereIT-frivillige støtter afasiramte
IT-frivillige støtter afasiramte Navn: HjerneSagen har fået midler fra Socialministeriets Civilsamfundsstrategipulje til at gennemføre projekt IT-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale
Læs mereNeuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning:
Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: domæner tests demenstyper indikationsområder Dansk Geriatrisk Selskab s årsmøde Klarskovgård, marts 2014 ved Peter Bruhn 1 Diagnostiske demenskriterier
Læs mereHvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk
Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens
Læs mereHvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.
Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk
Læs mereSprog: med udgangspunkt i sprogforståelse. Pensum: EK 11
1 Sprog: med udgangspunkt i sprogforståelse. Pensum: EK 11 DE FØRSTE 5 MINUTTER: 1. Først vil jeg fremlægge det mentale leksikon, som fortæller os, hvordan ord og ords betydning er opbevaret. 2. Derefter
Læs mereKommunikation ved hjælp af kommunikations Appen GoTalkTaw 1
Kommunikation ved hjælp af kommunikations Appen GoTalkTaw 1 PRÆSENTATION Ragnhild Engen Uddannet Audiologopæd Master i IKT og Læring Ansat på Center for Kommunikation og Velfærdteknologi ( CKV) Heden 11
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereDansk som andetsprog (basis) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin 5 Basisundervisning 5 Fælles Mål Dansk som andetsprog (basis) 2 1 Fagets
Læs mereHvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning
Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse? Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen Nationalt Videncenter for læsning Revideret diasoplæg Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i Bo Steffensen:
Læs mereSemantiske vanskeligheder
Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes
Læs mereEksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith
Eksekutive funktioner og Theory of Mind Hvad, hvorfor, hvordan??? Cand PhD. audiologopæd Lone Percy-Smith Eksekutive funktioner og børn med høretab Arbejdshukommelsen er betydningsfuld for at udvikle eksekutive
Læs mereNår kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet
Gør tanke til handling VIA University College Når kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet Betydningen af sprogets pragmatiske side og daginstitutionens muligheder
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk stx
Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling
Læs mereWISC-IV og WPPSI IV / CELF 4 Bidrag til temaet: Hvem har definitionsretten til tale og sproglige vanskeligheder
WISC-IV og WPPSI IV / CELF 4 Bidrag til temaet: Hvem har definitionsretten til tale og sproglige vanskeligheder 2014 2013 2010 Psykologiske tanker omkring hvordan disse tests kan supplere hinanden i udredningen
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne
Læs mereHjernen i et neuropsykologisk perspektiv
Hvad er neuropsykologi? Hvad er kognition? Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv Hvor ved vi det fra? Neuropsykolog Sara Holm Hvad er en neuropsykolog? Hvem er hun?! Program 10 Pause Pause 9 5 8 7 6
Læs mereGodmorgen og velkommen
Godmorgen og velkommen Et kik ind bag hjernebarken set med neuropsykologiske briller Frontallapperne HØ/VE hemisfære Sub-cortikale strukturer Hvad er neuropædagogik? Læringsprocesser og personer med skader
Læs mereHvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?
Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?
Læs mereSkjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade
Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering Skjulte følger af en hjerneskade 2 Følger af hjerneskader En hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereSprog, krop og hjerne
Sprog, krop og hjerne o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.
Læs mereLidt om en hjerneskade
Afasi Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn Nogle
Læs mereVejledning i udredning af afasi
Resume Vejledning i udredning af afasi Vejledningen indeholder anbefalinger til hvad der er god praksis i den logopædiske udredning af afasi hos voksne. Anbefalingerne er evidensbaserede (niveau IV) se
Læs mereNår kommunikationen udfordre r børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet. Den menneskelige hjerne er social
Indsæt nyt ikon 1. Højre klik på ikonet 2. Vælg Skift billede 3. Vælg det nye ikon 4. Tryk Indsæt 5. Højre klik og vælg Nulstil hvis pladsholderen forandrer sig Gør tanke til handling VIA University College
Læs mereMålsætning i rehabiliteringen af mennesker med afasi Erfaringer fra logopædisk praksis
Målsætning i rehabiliteringen af mennesker med afasi Erfaringer fra logopædisk praksis Ved Sydelle Holmgaard og Helle Langborg Hejsel, logopæder Hvad er afasi? Når vi taler, viser vi vores kompetencer
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereMichael Wahl Andersen, TEMA 3B kl
Michael Wahl Andersen, mwa@kp.dk TEMA 3B kl 9.00-10.15 Hvis du henter mønsterbrikkerne, der står i skabet og bagefter henter forlægget, der ligger på hylden, så kan du lægge de mønstre, vi lige har talt
Læs mereLidt om en hjerneskade
Dysartri Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn
Læs mereIndhold Indledning... 4 Voksne med erhvervet hjerneskade... 7 Specialrådgivning og hjælpemidler... 25
B 3 Indledning... 4 Rammeaftalen for 2016 og Visitationsaftalen... 4 Bilaterale aftaler... 4 Uændret timetakst... 4 Ydelsernes omfang... 5 Dialog og samarbejde på tværs... 5 Individuelle forløb... 5 Det
Læs mereBilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder
Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk
Læs mereKognitive kommunikative vanskeligheder. Forstyrrelse af kommunikationen efter en hjerneskade
Kognitive kommunikative vanskeligheder Forstyrrelse af kommunikationen efter en hjerneskade Forløb Fase 1 Fase 3 Hjerneskade ræhospitalt Akutbehandling Rehabilitering under indlæggelse Rehabilitering efter
Læs merePD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april 2008. Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder
PD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april 2008 Emne 1: Forudsigelse og forebyggelse af læsevanskeligheder i førskolealderen Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder
Læs mereSprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse
Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk
Læs meremodstand Når sproget gør
Når sproget gør modstand For de fleste danske børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder let. Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling dog langsomt, eller tilegnelsen af
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereDanske børn med sprogforstyrrelser
Forsvar af Ph.d.-afhandlingen: Danske børn med sprogforstyrrelser Cand.psych. Lone Sundahl Olsen En undersøgelse af sprog og kognition hos danske børn med Specific Language Impairment (SLI) Center for
Læs mereHvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?
K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for
Læs mereFaglig praksis i udvikling i tysk hhx
Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner
Læs mereAFASI. Hvad er det - og hvad kan man gøre? Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning
AFASI Hvad er det - og hvad kan man gøre? Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Det kaldes afasi, når sproget går i stykker efter en skade i hjernen Hvert år rammes 3000-4000
Læs mereNår kommunikationen udfordrer børns sociale samspil og deltagelse i fællesskabet. Et forsøg på at definere relevante begreber?
Indsæt nyt ikon 1. Højre klik på ikonet 2. Vælg Skift billede 3. Vælg det nye ikon 4. Tryk Indsæt 5. Højre klik og vælg Nulstil hvis pladsholderen forandrer sig Gør tanke til handling VIA University College
Læs mereDansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test
Dansk oversættelse og reliabilitetstest af Chapel Hill Multilingual Intelligibility Test Et evalueringsmateriale til voksne med verbal apraksi i dansk audiologopædisk praksis Formål Hvordan kan en dansk
Læs mereJeg fatter ikke en brik!
Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter
Læs mereVEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN
VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN I Hoppelines æstetiske bevægelsesfortællinger arbejder pædagogisk personale og børn sammen om at fortolke
Læs mereElever med dysleksi / ordblindhed
Elever med dysleksi / ordblindhed CVU København og Nordsjælland Kursusnummer 807-088i 09-12-2007 Marianne Aaen Thorsen 1 Litteratur til 7. og 21. januar 2008 Orienterer dig i følgende: Carsten Elbro: Læsning
Læs mereKognitive problemer hos elever med epilepsi
Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,
Læs mereLytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.
Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå
Læs mereBeskrivelse af AAC Hvad er AAC? Vellykket kommunikation
Hvad er AAC? AAC er den engelske forkortelse af Augmented and Alternative Communication, som oversat til dansk betyder støttende og alternativ kommunikation. I Danmark anvendes såvel den engelske betegnelse
Læs mereTysk - 2. fremmedsprog Kompetencemål
Tysk - 2. fremmedsprog Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt
Læs mereNoter til Ashcraft kap. 2 The Cognitive Science Approach
Noter til Ashcraft kap. 2 The Cognitive Science Approach Informationsprocesserings approach Tilgangen har udviklet sig til en mere bred, kognitiv tilgang. Initialt defineres den snævre, oprindelige informationsprocesseringstilgang
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Modul 3: Inspiration
Læs mereVejledninger i udredning. Vol. 1. Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner
Vejledninger i udredning Vol. 1 Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner 2007 Vejledninger i udredning Vol. 1 Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner 2007 ISBN 978-87-89925-11-0 Distribueres af Center for Rehabilitering
Læs mereDysleksi: symptomer, årsager og følger
Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2.
Læs mereGrowing Up Præsentation Eleven kan give detaljerede fremstillinger af fakta og synspunkter/eleven
Årsplan Denne årsplan er udarbejdet til en 9. klasse. Klassen har samarbejdet med en spansk klasse i 8. og 9. klasse samt været på lejrskole i Spanien, hvor klasserne har været sammen. Dette samarbejde
Læs mereLIDT AF HVERT. Modultestseminar 24. oktober 2016
LIDT AF HVERT Modultestseminar 24. oktober 2016 Læsning - motivation Indre motivation lystbetonet Ydre motivation pligtbetonet Intet liv uden! en indre! motivation! KOMMUNIKATIV SPROGFÆRDIGHED Modultestseminar
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs mereTysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin
Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen
Læs mereLogopædisk indsats til borgere med demens udredning og intervention. Logopædi og demens - oplæg på DemensDagene 2018 Anita Munch Reul, audiologopæd
Logopædisk indsats til borgere med demens udredning og intervention Anita Munch Reul, audiologopæd Formålet med logopædisk intervention til mennesker med demens At skabe sproglige succesoplevelser, så
Læs mereTilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab
Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab Lene Schmidt Center for døvblindhed og høretab, Aalborg, Danmark lene.schmidt@rn.dk Sammanfattning De semantiske, pragmatiske og syntaktiske
Læs mereInformation om afasi 1
Information om afasi 1 ERHVERVET HJERNESKADE Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet den
Læs mereKøbenhavns Universitet. Svært ved grammatikken - del 2 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper. Published in: Logos. Publication date: 2016
university of copenhagen Københavns Universitet Svært ved grammatikken - del 2 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper Published in: Logos Publication date: 2016 Document Version Peer-review version Citation
Læs mereÅrsplan tysk 6. klasse
Årsplan tysk 6. klasse Årsplan 1. forløb Mundtlig kommunikation Ferienaktivitäten Samtale kan stille og besvare enkle spørgsmål om nære emner har viden om relevante spørgeord og svarstrategier Lytning
Læs mereInformation om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi
Kommunikationscentret Information om afasi 1 2 Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet
Læs mereSproget set gennem hjernens krystalkugle
- DENMARK Sproget set gennem hjernens krystalkugle Mikkel Wallentin lektor, PhD, mikkel.w@llentin.dk Foreningen af Tale-Hørelærere i Folkeskolen, Vingsted 18. september 2015 - DENMARK - DENMARK Sproget
Læs mereDen Visuelle Hjerne. Folkeuniversitetet. Introduktion. Torsdag d. 6. november 17.15-19.00. Auditorium 28. Købmagergade 50, opgang B th.
Folkeuniversitetet Introduktion Torsdag d. 6. november 17.15-19.00 Købmagergade 50, opgang B th. Auditorium 28 Forelæsningsrække Introduktion til hjernen og visuel perception ved Thomas Alrik Sørensen
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereDEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs mereTosprogethed hos børn og voksne
Tosprogethed hos børn og voksne D. 30. marts 2016 Birgitte Albæk Henriksen Definition af tosprogethed Kompetencekriterie Ideel, fuldstændig eller balanceret tosprogethed Funktionskriterie En person der
Læs mereCensorvejledning Engelsk A, STX Engelsk B, STX 2017-læreplan Maj Line Flintholm, fagkonsulent
Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indhold. i STX A...1 Det skriftlige opgavesæt STX A...1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i? STX A... 2 Prøver i opgavesættets
Læs mereTysk (2. fremmedsprog)
Tysk ( fremmed) Kompetencemål Kompetenceområde Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund Eleverne kan kommunikere mundtligt om nære i et meget
Læs mereSpecialundervisnings gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.. Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder
HVAD SKAL VI KALDE DET Specialundervisnings gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.. (BEK nr 885 af 07/07/2010 Gældende)https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132834
Læs mereAPOPLEKSI / Slagtilfælde
APOPLEKSI / Slagtilfælde Omkring 15.500 danskere rammes hvert år af apopleksi Ca. 85 af alle tilfælde af apopleksi skyldes en blodprop i hjernen Symptomer: dele af kroppen bliver lammet synet, hørelsen
Læs mereStart, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling
Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Kognitive funktioner Hvad er eksekutive funktioner? Vi kalder dem også styringsfunktioner:
Læs mereOm løbsk tale - information om løbsk tale hos børn, unge og voksne Dorte Hansen Dansk Videnscenter for Stammen
Om løbsk tale - information om løbsk tale hos børn, unge og voksne Dorte Hansen 1 Dansk Videnscenter for Stammen Dorte Hansen Om løbsk tale - information om løbsk tale hos børn, unge og voksne Tegninger:
Læs mereDet kommunikative sprogsyn
Grammatik Mundtlighed Det kommunikative sprogsyn Fra læreplan til praksis Skriftlighed Lytning F I P - K U R S E R I T Y S K S T X 2018 Ordforråd Tekstarbejde Mette Hermann Indhold Del 1 Sprogsyn i læreplan
Læs mereDysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Dysartri en motorisk taleforstyrrelse Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske dys + athroun, som frit oversat betyder nedsat evne til at tale
Læs mere