Skorstensfejer- MESTEREN Fagblad for Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 INDE I BLADET

Skorstensfejer- MESTEREN Fagblad for Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 INDE I BLADET Kommunesammenlægningen 2 Grønt ansvar, når du fyrer 3 Ny oldermand i funktion! 5 Om Barsel.dk 9 MK-godkendelse og 13 CE-godkendelse?? Skorstensfejerens kunderådgivning bliver værdsat af samfundet. En vigtig del af skorstensfejerarbejdet, - til gavn for miljøet og til glæde for faget. 4 December 2006 13. årgang

Skorstenfejer- MESTEREN Ansv. redaktør: Jørgen Keis, Flinthøj 2, 8520 Lystrup. Tlf: 86 22 97 13. Fax: 86 89 83 03. Redaktionelt stof: Sendes til Jørgen Keis. Annoncer / adresseændring: KHI DATA, Gl. Færgevej 3, 7000 Fredericia.. Tlf: 76 24 01 70. Fax: 75 94 42 04. Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med den ansvarshavende redaktør. Tryk og repro: ER Tryk, Snaremosevej 194, Erritsø 7000 Fredericia Tlf: 75 94 09 66. Fax: 75 94 28 22. Email: post@er-tryk.dk ISSN 1396-0091 Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Oldermand: Keld Lützhøft Jensen, Rugvænget 16, 4100 Ringsted, Tlf: 57 67 01 48. Fax: 57 67 01 48. Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors, Tlf: 97 72 46 56. Fax: 97 71 19 71. Østre afdeling: Formand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse, Tlf: 58 52 00 85. Fax: 58 53 11 50. Hovedkasserer: Orla Nielsen, Tingvej 5, 6070 Christiansfeld, Tlf: 74 56 12 43. Fagteknisk udvalg: Formand: Benny Lassen, Vejlands Allé 45, 2300 Sundby. Tlf: 32 52 66 20. Fax: 32 52 66 21. Sekretær: René Dahl Nielsen, Sverigesvej 3, 8450 Hammel. Tlf: 86 96 12 39. Bisidder: Kim Laue Christensen, Odensevej 3, 5600 Fåborg. Tlf: 62 61 05 94. Fax: 62 61 05 96. Fagligt udvalg: Formand: Lars Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg, Tlf: 65 31 33 65. Næstformand: John Clemmesen, Mellemvej 3, 6430 Nordborg, Tlf: 73 49 00 03. Skorstensfejerfagets efteruddannelsesudvalg: Formand: Bjørn Fridthjof, Blik & Rørarbejderforbundet, Immerkær 42, 2650 Hvidovre, Tlf: 36 38 36 38. Fax: 36 38 36 39. Næstformand: Lars Michelsen Grejsdalen 11, 5800 Nyborg, Tlf: 65 31 33 65. Lærlingekontoret: Lars Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg. Tlf: 65 31 33 65. Begravelseskassen: Ib Kirkegaard, Blåmejsevej 8, 8660 Skanderborg. Tlf: 86 52 18 17. Laugets fane:»palæet«, Jomfrustien 6, 6270 Tønder. Tlf: 74 72 48 33. Skorstensfejerskolen: EUC Syd Tønder, Plantagevej 35 a, 6270 Tønder. Tlf: 74 12 42 42. Faglærer Finn Hansen, Tlf. 74 12 46 27. E-mail: fh@eucsyd.dk http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh. OR-sekretariatet: Postbox 141, 2630 Tåstrup. Tlf: 72 20 25 90. Fra kl. 9-12. MTL Kalibrering: Fabriksvej 15, 6270 Tønder. Tlf: 74 72 12 02. Feriepenge: Sydbank: Storegade 28, 6270 Tønder. Tlf: 73 92 53 00 v/ Edith Johansen. Træffes ikke onsdag. LEDER: Kommunesammenlægningen Af Jørgen Keis, redaktør Velkommen til et fagblad, redigeret af en samlet redaktion på 5 personer som omtalt i sidste fagblad. Samtidig med dette premiereblad er det også et farvel til det gamle layout, idet KHI trykkeri har meddelt, at det bliver det sidste blad fra deres hånd. En stor tak for et godt fagblad, både til den gamle redaktør Keld Jensen og til trykkeriet især Flemming. Skorstensfejning eller ej? Faget er igen inde i en brydningstid. Nogle kommuner har, i forbindelse med kommunesammenlægningen, valgt at opsige deres skorstensfejermester med virkning fra 31. december 2007. Årsagen til opsigelserne er angiveligt begrundet i ønsket om at efterleve EU s udbudsdirektiv. Skorstensfejerlauget har haft løbende kontakt med Kommunernes Landsforening. Man har herfra beklageligvis vejledt kommunerne netop til at udbyde skorstensfejning. Dette er sket ud fra en vejledende udtalelse fra Konkurrencestyrelsen. Der foreligger ingen afgørelse på, om skorstensfejning er udbudspligtig. Styrelsen har før taget fejl i sin vurdering her tænker jeg på sagen om standardaftalen og KL s vejledende takster. Ved at vejlede kommunerne til udbud lades de reelt i stikken. Der vil med udbudene opstå en situation, hvor man vil komme til at mangle skorstensfejere til at udføre lovpligtig skorstensfejning og brandpræventivt tilsyn. Skorstensfejerlauget undersøger muligheden for at kunne friholde ordningen fra EU-udbud. Det er et meget kompliceret område. Usikkerhed At skabe en usikker fremtid for et fag, der i forvejen bevæger sig på smertegrænsen af mht. at tilføre og fastholde arbejdskraft er ikke klogt. Der er allerede meldinger fra Skorstensfejerskolen om, at der på nuværende tidspunkt kun er tilmeldt halvt så mange lærlinge som normalt. Fortsætter KL s udmelding om udbudspligt vil usikkerheden fortsat stige, og branchen vil meget hurtigt mangle arbejdskraft. Dette vil medføre, at kommunerne udbud eller ej ikke vil kunne løfte opgaven med at tilbyde deres borgere lovpligtig skorstensfejning. Hvis situationen får lov at udvikle sig, vil den være uoprettelig. Vi gamle husker, at der før har været nervøsitet, bl.a. da skorstensfejning blev overført fra amterne til kommunalt regi. At det gik så godt da, skyldtes jo, at den nye bekendtgørelse blev ledsaget af en standartkontrakt, som de fleste kommuner valgte at følge. Dermed tryghed i ansættelsen. Skorstensfejerlaugets råd til kommunerne er, at der fares med lempe, og opfordrer til at regulere distriktsinddelingerne i takt med naturlig afgang. Samtidig har vi flere gange advaret mod, at distrikterne bliver for store. Heldigvis er der mange kommuner, der har indset, at distriktsgrænserne ikke nødvendigvis behøver at følge kommunegrænserne. Kommunerne får løst deres skorstensforpligtigelse på en måde, som alle kan være tilfredse med, og som skorstensfejerne kan være stolte af. Ny bekendtgørelse Erhvervs- og boligstyrelsen varsler i løbet af 2007 en ny bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder. Spørgsmålet om udbud vil indgå i de overvejelser, der skal gøres i forbindelse med denne ny bekendtgørelse. Det vil derfor være klogt at afvente indholdet i en sådan. Der er de sidste 13 år ikke ændret på udbudsreglerne i forhold til skorstensfejning. Der er mange ting, der taler for at afvente udviklingen, frem for at tage forhastede beslutninger. Hensyntagen til udbudsregler må ikke ske på bekostning af borgernes sikkerhed. Stof til næste fagblad bedes sendt til: Jørgen Keis Flinthøj 2, 8520 Lystrup Fax 86 89 83 03 engvej4@gmail.com inden 28. feb. 2007 2 Skorstensfejermesteren 4/2006

GAf Lars Christensen Grønt ansvar, når du fyrer Vi er nu på foranledning af Miljøstyrelsens kampagne»fyr fornuftigt«kommet godt i gang med omdeling af det udarbejdede brochuremateriale. Målgruppen er som bekendt indehavere af brændeovne. Det anslås, at der er ca. 600.000 fyringsanlæg af denne type i Danmark. Den igangværende kampagne har haft megen bevågenhed fra alle medierne, det være sig TV, radio, men også den skrevne presse. Dette har gjort, at vore kunder har vist stor interesse for emnet og har søgt at bruge ildstedet korrekt. Spændingen er derfor ekstraordinær stor, når skorstensfejeren kommer på besøg og efter sit ordinære arbejde fremkommer med en objektiv vurdering af husstandens brændeovn. Det er vor vurdering af de aflagte besøg, at ca. 8 10 % er af mindre god forbrændingskvalitet, svarende til en mellemstor provinsby. Dette til trods for, vi nu igennem flere år målrettet har søgt at informere vore kunder om korrekt fyring. Så melder spørgsmålet sig: Hvad gør vi så nu? Ja, efter den nye kommunalreform er der 98 kommuner. Hvilket betyder, at der i hver enkelt kommune er ca. 500-600 husstande, der efter objektiv vurdering ikke lever op til forventningerne. Bør et så alvorligt spørgsmål ikke håndteres på anden måde end blot ved omdeling af brochurer samt en instruktion i korrekt fyring? Kan vi og miljøet vedblive med at acceptere dette forhold? Skorstensfejernes bidrag kunne omfatte det i punkt 1. og 2. nævnte samt udføre punkt 3. som en skærpet kontrolinstans. Ad. 1 Gennemgang af ildsted, skorstensforhold og brændsel samt udlevering af pjece om korrekt fyring. Udføres i forbindelse med godkendelse af ildstedet. Ad.2 Opfølgning i brug af ildsted, kontrol af forbrænding og kontrol af brændsel. Udføres i forbindelse med ordinært skorstensfejerarbejde. Ad. 3 Foretagelse af emissionsmåling af anlægget, således at der foreligger dokumentation af ildstedets forbrænding. Ny bekendtgørelse med producentens dokumentation for brændeovnes forureningsniveau er undervejs. (Red.) Ovennævnte aktiviteter vil naturligvis kræve ekstraordinær tid hos kunden, men også forståelse. Formålet med ovennævnte er at påvise sammenhæng imellem typer af brændeovne og forbrændingskvalitet. Dette vil naturligvis betyde, at ovne, der ikke kan opfylde de minimumskrav, der stilles som norm for miljøbelastning, skal erstattes med nye. En sådan kontrolfunktion har med succes fungeret i oliebranchen i mere end 25. Branchen bør derfor stå sammen og søge at tilvejebringe en klar strategi for, hvordan et ildsted kan bruges, uden at miljøet lider skade. Skorstene SE ANNONCEN PÅ BLADETS BAGSIDE! Skorstensfejermesteren 4/2006 3

S Skrotningsordning for gamle brændeovne og partikelforurening Af skorstensfejermester John Clemmesen Regeringen har lavet en aftale om en indsats mod partikelforurening, hvor en del af indsatsen rettes mod forurening fra brændefyring i private hjem. Den nye aftale betyder, at der ikke bliver en skrotningsordning for gamle brændeovne. Det skyldes, at en skrotningsordning for brændekedler inden for en given økonomisk ramme vil have en langt større miljøeffekt end en ordning for brændeovne. Dette betyder ligeledes, at kampagnen om korrekt fyring fortsættes og styrkes i 2007. Jeg tror, at de fleste skorstensfejere næsten dagligt oplever kunder, der viser interesse for kampagnen med den glade og den sure fyrmester, som jo primært henvender sig til kunder med brændeovne. En sådan kampagne åbner for en positiv dialog med vores kunder om betydningen af deres valg af brændsel samt fyringsvaner. Vi oplever vel også alle næsten dagligt kunder, der spørger, om de får noget ud af at skifte deres gamle brændeovn ud med en ny godkendt, miljøvenlig ovn. Ja, naturligvis får de noget ud af at skifte til en mere miljøvenlig ovn, dog har det været svært for forbrugerne og os, der færdes dagligt i faget, at give en fornuftig vejledning i, hvilke ovne der er miljøvenlige, lige udover de ovne, der er svanemærket. Jeg valgte på den baggrund at tage kontakt til formanden for dapo for at høre, hvilke miljøkrav de Danske producenter stiller til deres ovne. Peter Jessen Hansen (fra Morsø Jernstøberi A/S) formand for DAPO har svaret med følgende brev. DAPO kommer med miljømærke DAPO er en brancheforening af de fem største brændeovnsproducenter i Danmark og tæller følgende medlemmer: Hwam heat Design, Lotus, Morsø Jernstøberi A/S, RAIS og Scan. Disse fem producenter står for ca. 75 % af det samlede salg i Danmark. Den store partikeldebat, som det seneste år har været omkring partikelforurening med brændeovne har fået DAPO til at udvikle sit eget miljømærke, DAPO-miljømærke. DAPO har valgt ikke at optræde som producenter, der bliver skreget ud som miljøforurenere, men derimod positivt møde de ønsker og krav, som miljøstyrelsen fremkommer med. Dette til trods for, at debatten af særligt Dansk Miljø Undersøgelse er ført på et mere end spinkelt grundlag. Miljøstyrelsen forsøgte i år at komme igennem med en ny bekendtgørelse til partikelreduktion, men denne blev trukket tilbage, da den stred mod EU-regler. Nu barsler man så igen med en bekendtgørelse, som forventes at træde i kraft 2008. DAPO s miljømærke går i korte træk ud på at anvende den norske standard, som sætter en max. partikelgrænse på 10 gr./kg. træ. Derudover vil miljøovnene naturligvis være godkendt efter EN 13240. Modsat andre frivillige miljømærkninger, vil denne mærkning være underlagt produktionsovervågning fra en uafhængig prøveinstans. Ordningen vil træde i kraft allerede 01. januar 2007 og alle ovne, der er underlagt ordningen, vil være tydeligt mærket med et DAPO-miljømærke. Miljømærkning generelt giver naturligvis ingen garanti for en renere forbrænding, hvis brænde, skorsten og brugerens fyringsteknik ikke er i orden. Fyrer man forkert, er trækket ikke i orden og træet vådt, så vil selv den på papiret mest rentbrændende ovn svine. Derfor er oplysning til forbrugeren om korrekt brug af brændeovnen utrolig vigtigt, når vi taler om reduktion af partikler. 4 Skorstensfejermesteren 4/2006

N Ny oldermand i funktion! Dejligt at se den nye oldermand, Keld Lützhøft Jensen, i sit es til fagets festlige svendeprøve, med hovedopgaven som laugets øverste at overrække de unge svende deres svendebrev, ledsaget af erfarne og velmenende ord. Ganske vist er det ikke første gang, Keld har stået i spidsen for fagets møder. Dåben var såmænd et forretningsudvalgsmøde, afholdt i forbindelse med svendeprøven. Også hovedbestyrelsesmødet, hvor laugets ledelse og udvalg samles i Palæet, har Keld mestret at styre, om end det kan være svært at få ørenlyd, når så mange medlemmer er samlet det kan dirigenten sikkert bevidne. Kelds rolige gemyt har i vist sig at være den nye oldermandsstil, som vi alle støtter. Et stort tillykke fra laugets ledelse. Keld Lützhøft Jensen som rorgænger ved året 2006 s hovedbestyrelsesmøde. Keld Lützhøft Jensen ved en af de sjældne lejligheder, hvor oldermandskæden bliver taget i brug. Citat: Miljøstyrelsen Industri I forbindelse med kampagnen Tag grønt ansvar, når du fyrer Har du styr på din brændeovn? har nogle af jer måske oplevet at få spørgsmål fra brændeovnejerne i forbindelse med mediernes omtale af en skrotningsordning for private brændeovne. I får derfor her de seneste nyheder om den kommende skrotningsordning, så det forhåbentligt bliver nemmere for jer, at besvare brændeovnsejernes spørgsmål. Den 3. november 2006 indgik Venstre, Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti en aftale om en indsats mod partikelforurening, hvor en del af indsatsen rettes mod forurening fra brændefyring i private hjem. Indsatsen for at informere om korrekt fyring fortsættes og styrkes. Hertil er der i 2007 afsat 1,5 mio. kr. Derudover er der afsat 16 mio. kroner årligt i 2008 og 2009 til andre initiativer til at nedbringe forureningen fra brændefyring i private hjem. Midlerne kan blandt andet anvendes til at indføre en skrotningsordning for gamle forurenende brændekedler, så ejerne får en ekstra økonomisk tilskyndelse til at ophøre med at anvende dem. Derudover kan midlerne bruges til at fremme udviklingen af miljøteknologiske løsninger, som kan medvirke til at nedbringe forureningen, f.eks. til afprøvning af partikelfi ltre til brændeovne og -kedler i praksis. Vi forventer, at der tages politisk stilling til den mere detaljerede tilrettelæggelse af indsatsen i løbet af foråret 2007. Den nye aftale betyder, at der ikke bliver en skrotningsordning for gamle brændeovne. Det skyldes, at en skrotningsordning for brændekedler inden for den givne økonomiske ramme vil have en langt større miljøeffekt end en ordning for brændeovne. Hvis der er spørgsmål til ovenstående eller kampagnen i øvrigt, er I velkomne til at kontakte os på mst@kkonline.dk. Skorstensfejermesteren 4/2006 5

T Tid til forandring Min lille virksomhed startede jeg i foråret 1989, og jeg husker, at jeg solgte den første uniform til Bendt Olesen, Gråsten. Siden er det gået støt og roligt. Jeg har mange gode kunder og har gennem årene fået megen god»snak«med både mestre og svende. Det er efter mange overvejelser, at jeg har taget beslutningen om at gå på efterløn, men er nået til, at for mig er det den rigtige løsning. Jeg stopper omkring maj-juni 2007 og håber på, at en afløser kan videreføre salget af arbejdsuniformerne til skorstensfejerne. Det er et godt lille bijob/supplement ved siden af eventuelt andet arbejde. Såfremt du er interesseret, ring blot og få flere og mere detaljerede oplysninger. Jeg træffes på tlf.: 56 50 37 05. Alting har en tid, således også min tid som forhandler af skorstensfejernes arbejdsuniformer. Nu har jeg valgt at gå på efterløn, og jeg håber, jeg gennem fagbladet kan fi nde en afl øser til at videreføre salget. Hvis bladet udebliver. Skorstensfejermesteren sendes til alle fagets udøveere. Såfremt der er en kollega på værkstedet, der ikke modtager bladet, bedes man snarest rette henvendelse til redaktøren eller til KHI-Data for at få rettet fejlen. 6 Skorstensfejermesteren 4/2006

Skorstensfejermesteren 4/2006 7

E Et dårligt projekteret byggeri kan ikke reddes med tape og klæbematerialer Citat: Eksempelsamling for energibestemmelser Erhvervs- og Byggestyrelsen Ifølge de nye europæiske skorstensstandarder kan stålskorstene udføres med meget tynd isolering. Det giver et særligt problem, fordi stålskorstene i forbindelse med brændeovne kan blive meget varme på den udvendige side. Nogle af skorstenene er så varme, at de skal placeres i en ventileret skakt. Her bliver det umuligt at opnå den fornødne tæthed af huset. For skorstene med mere isolering og dermed lav overfladetemperatur kan man benytte den løsning, som er vist på skitsen nedenfor. Man skal dog altid sikre sig producentens eller forhandlerens accept af, at man bruger løsningen til den pågældende skorsten. Sædvanlige løsninger med tape og klæbemanchetter egner sig ikke til skorstene, fordi skorstenen bliver varm. Et dårligt projekteret byggeri kan ikke reddes med tape og klæbematerialer. Derfor er det vigtigt, at tætheden er tænkt ind tidligt i byggeriet. Det er ofte i selve udførelsesfasen, at utæthederne opstår. Det kan fx ske ved, at et nyt hold håndværkere gennembryder en konstruktion, der skulle have været tæt. Den type fejl sker typisk i forbindelse med: elkabler, der føres igennem en dampspærre/dampbremse installation af halogenspots. gennemføring af ventilationskanaler aftrækskanaler fra badeværelser og køkken opsætning af skorsten i forbindelse med gasfyr, oliefyr eller brændeovn. Tegningen viser nedefra: Loftsring, to lag gipsplader, 25 mm forskalling, dampspærre/ dampbremse, tape på plade med hul til skorsten, bøsningsrør og tætning mellem bøsningsrør og skorsten med brandsikkert fugebånd. Generalforsamling østre afdeling 2007 2007 er året, hvor det er Frederiksborg Amts klubs tur til at finde rammerne om den årlige generalforsamling, som finder sted fredag den 27. april 2007, og vi har valgt Gilleleje Kursus- og Feriecenter. Gilleleje Kursus- og Feriecenter ligger direkte til Kattegat på Nordsjællands nord-ligste punkt. Vi planlægger et arrangement med damer, festmiddag om aftenen og derefter hyggeligt samvær i baren m.v. Indkvarteringen er i feriehuse, som findes i 2 kategorier med henholdsvis et eller to badeværelser. Man kan således have sit eget hus eller være to par, der deler et hus, eller for dem, som har børn der skal passes, kan man tage barnepigen med der er mange faciliteter på stedet. Fagets leverandører vil som sædvanligt være indbudt til at udstille deres produkter. Yderligere information om stedet kan hentes på www.folkeferie.dk Vel mødt i Gilleleje. Med venlig hilsen Lars Larsson Klubformand gen & de kulinariske oplevelser nyde den skønne natur: Vi har badestrand nedenfor centerets stejle skrænter og ligger kun 3 km fra Gillelejes hyggelige fi skerleje. Vi i Gilleleje Kursus- og Feriecenter glæder os til at byde jer alle velkommen 8 Skorstensfejermesteren 4/2006

Om Barsel.dk I oktober 2006 trådte en lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked i kraft. Formålet med loven er at udligne arbejdsgivernes udgifter til løn under barselsorlov og dermed fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd på det private arbejdsmarked. Barsel.dk er en ny barselsordning på det private arbejdsmarked. Målet med ordningen er at mindske lønudgiften for virksomheder, der har ansatte på barsel. Hvem er omfattet Barsel.dk omfatter alle virksomheder på det private arbejdsmarked, medmindre virksomheden har indgået aftale med en anden godkendt barselsordning for alle ansatte. Betaling og indberetning De virksomheder, der er omfattet af Bar-sel.dk, skal betale et fast bidrag for hver medarbejder, der hører under ordningen. Det gælder både kvinder og mænd. Der skal ikke betales bidrag for lærlinge og elever under 25 år, der er registreret i AER. Refusion Arbejdsgiveren har ret til refusion, hvis den ansatte får løn - dvs. mere end dagpenge - under barsel. Refusionen er lig med forskellen mellem barselsdagpenge og løn på op til 142 kr. i timen. Der skal ikke søges om refusion til Barsel.dk. Udbetalingen sker automatisk til arbejdsgiveren på baggrund af ansøgning om barselsdagpenge hos kommunen. Refusionen bliver indsat på arbejdsgiverens NemKonto. Kilde: www.barsel.dk Røg og lugt i stuen? Problemet løses med en røgsuger Med en elektrisk røgsuger får dine kunder altid det rigtige træk i skorstenen uanset skorstenens størrelse, ildstedets placering, omkringliggende forhold samt vind og vejr og al anden renovering bliver unødvendig. Røgsugerens hastighed reguleres fra stuen, så der altid er nok træk og så bruger den ikke mere strøm end en almindelig el-pære. Hjælp dine kunder med at få fuld kontrol over optænding, skorstenstræk og genfyring på en hurtig let og komfortabel måde. Ring og hør mere om en demo-model! EXHAUSTO CDT A/S Risingsvej 63 DK-5000 Odense C Tel. +45 70 10 22 34 Fax +45 70 10 22 35 sales@exhausto-cdt.dk www.exhausto-cdt.dk CHIMNEY DRAFT TECHNOLOGY Skorstenfejeren_012007.indd 1 15-01-2007 10:36:55 Skorstensfejermesteren 4/2006 9

N Nyt lovstof på vej Af Martin B. Hansen Der er kommet en afløser for Arbejdstilsynets forskrift nr. 42»Fyrede varmtvandsanlæg«. Ligeledes vil år 2007 bringe os et nyt bygningsreglement til afløsning for BR 95 og BR-S 98. Erhvervs- og byggestyrelsen (ebst) arbejder på et nyt bygningsreglement. Det var meningen, at reglementet skulle have været på gaden i løbet af 2006, men det forventes først at træde i kraft primo 2007. Reglementet bliver en sammenskrivning af de to nuværende bygningsreglementer BR 95 og BR-S 98, og det kommer højst sandsynligt til at hedde BR 07. Reglementet offentliggøres på: www.ebst.dk/ bygningsreglementer Arbejdstilsynets vejledning nr. 42:»Arbejdstilsynets forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg«, bedre kendt som»at-42 eren«, er nu blevet revideret. Den er højst sandsynligt offentlig tilgængelig, når dette blad kommer på gaden.den kan læses og downloades på Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk/sw22114.asp Undertegnede har fået tilsendt en kopi før udgivelsen. Der er ikke de helt store ændringer i vejledningen, dog er der nogle væsentlige punkter at bemærke. Det vil være alt for omfattende at gå i detaljer i denne artikel, men jeg vil fremhæve et par stykker: Den nye publikation giver mulighed for, og beskriver reglerne omkring opstilling af fastbrændselsfyrede anlæg (både automatisk og manuelt fyrede) som lukkede anlæg med trykekspansion, MEN kun under ganske bestemte forudsætninger! En anden væsentlig forandring er, at anlæg, der markedsføres som en enhed, skal afprøves af et bemyndiget organ og herefter CE-mærkes. Dog kan man udlede, at der alternativt findes en mulighed for at opstille anlægget på ejer/brugers ansvar!(?) Det sidstnævnte forudser jeg vil give mange problemer på sigt problemer, som vi uvægerligt vil blive en del af. Hvad sker der eksempelvis, når et anlæg er opstillet på ejers ansvar, og huset så efterfølgende sælges? Mon ikke vi også vil opleve, at nogle montører fristes til at sammensætte et anlæg af billigere dele, således at anlægget sammenlagt ikke er CE mærket? Efterfølgende kan man forestille sig et slagsmål, om kunden nu også har vedgået, at anlægget er opstillet efter den ene eller anden regel. Midt på slagmarken står så skorstensfejeren og kan af gode grunde ikke fastslå, om anlægget kan godkendes eller ej! Jeg vil opfordre alle kolleger til grundigt at sætte sig ind i begge de nye publikationer og deltage i Skorstensfejerfagskolens opfølgningskurser i love og bestemmelser. (Spørgsmål eller kommentarer til artiklen kan sendes til: fejer@mail.dk) N Nye svende ved svendeprøven nov. 2006 10 Skorstensfejermesteren 4/2006 Bagerst fra venstre: Mikkel Jepsen (Tore Bott, Horslunde), Thomas Stenkilde AndersEen (Bjarne T. Pedersen, Esbjerg), Michael Sjørslev Johnsen (Anders Timmerby, Grindsted), Jesper Schulz (Per Kjær Jensen, Fredericia), Mads Emil Bott (Peter Pedersen, Maribo), David Ringhejm Nielsen (Erik Didriksen, Sakskøbing), Niki Ringhejm Nielsen (M. og K. Murel, Nykøbing F), Jesper Hedam Larsen (Martin Holm Andersen, Årslev), Anders Bruun Mynster (Tom Høegh, Virum), Søren Bentzen (Kurt Blicher Pedersen, Odder), Mikkel Justesen Møller (Skorstensfejerfi rmaet Sunds, Nibe) Forrest fra venstre: Ask Fogh Nielsen (Steffen Christensen, Assens), Per Ottesen (Henry Lindstrøm, Ikast), Martin Maidal Hansen (Helge Christiansen, Aars), René Boserup (Johan Peder Nielsen, Bjerringbro), Morten Kjær Lindstrøm (Brian Dam Johansson, Gjerlev), Dennis Lund Bojang (Frederiksberg Skorstensfejervæsen), Hans Jørgen Mortensen (Jesper Jul Jensen, Brovst), Mikkel Linding Steffensen (John Lillelund, Ålbæk)

Defekt gasfyr tæt på at CO-forgifte to familier En familie på fire har været indlagt på Rigshospitalet med en alvorlig forgiftning, der skyldtes en fejl på deres gasfyr. Ulykken er nummer to af sin art i år, og gasselskaberne har valgt at advare 21.000 kunder. Familien var gennem længere tid blevet mere og mere syg, blandt andet med hovedpine og kvalme, men vidste ikke hvorfor. Først alt for sent viste det sig, at årsagen gemte sig i kælderen, hvor familiens naturgasfyr via et defekt T-stykke lækkede den livsfarlige og lugtfri gasart kulilte. Efter behandling i trykkammeret er de nu udskrevet og uden for livsfare, men det er uvist, om de får varige men. Kvinden har blandt andet fortsat hukommelsesbesvær. Synderen er et naturgasfyr af mærket Vaillant, som er solgt i 3.000 eksemplarer i Danmark. Ifølge landets største naturgasselskab, HNG, er situationen alvorlig: For et halvt år siden blev en mor og to døtre ramt efter udslip fra præcis samme defekt, og også dengang måtte de akutindlægges med kulilteforgiftning. DONG og NHG har sendt et brev ud til over 21.000 gaskunder, der muligvis har et farligt fyr. Ifølge HNG er de to familier helt uden medskyld i ulykkerne. Teknisk direktør Ole Nygaard Olsen fortæller, at alt tyder på, at en konstruktionsfejl i gasfyret betyder, at en prop af sig selv kan falde af, selv om det ikke burde kunne lade sig gøre! Fugt i opstillingsrummet er et af faresignalerne på røggas/kulilteudslip. Det farligste ved gasulykkerne er deres snigende karakter. Kulilte kan ikke ses eller lugtes, men forhindrer kroppen i at optage ilt, hvilket især rammer hjernen og hjertet. I 1997 mistede fire danskere livet ved kulilteudslip. Risikoen for varige hjerneskader vokser, når forgiftningen får lov at stå på i længere tid. Den anden familie, der blev syg i foråret, er endnu ikke kommet over ulykken. Ifølge HNG kæmper en af familiens døtre fortsat med stærk hovedpine og koncentrationsproblemer. Defekten skyldes proppen på et hvidt t-stykke, der kan sidde oven på gaskedler af mærket Vaillant med typenummer 126, 136, 196 eller 276. Familien blev dårlig, fik hovedpine og kvalme, men fik det bedre, da de tog på ferie. Deres kælder var fugtig, og de fik nogen til at kigge på det.»og så blev vi heldigvis tilkaldt og opdagede med det samme, at det var helt, helt galt«, siger Ole Nygaard Olesen, der slår fast, hvorfor der skulle handles hurtigt: Skorstensfejermesteren 4/2006 11

MÆRKEDAGE: 70 År En af Laugets store trækker sig tilbage Tidligere Skorstensfejermester Kenny Andersen kan den 6. februar 2007 fejre sin 70 års fødselsdag. Kenny kom i lære 1952 hos Aage Mogensen i Grenå. Herefter kom han til Brædstrup hos Poul Gunni, hvor han arbejdede som svend, indtil han i 1975 blev ansat som mester i den sydlige del af Fredericia kommune et job, han bestred indtil han gik på efterløn i 2003. Kennys kone døde i en tidlig alder, hvilket selvfølgelig gjorde livet svært, men han har nu igen fundet en at dele tilværelsen med, nemlig Lilly. Kenny har altid passet sin forretning til punkt og prikke, og man var aldrig i tvivl om hans faglige dygtighed. I amtsklubben har vi i mange år nydt godt af Kennys altid kvikke bemærkninger, og han har altid været god for en vittighed eller fem, hvilket han forhåbentlig vil være i mange år endnu. En gammel tillidsmand har valgt at stoppe med sit sidste hverv, nemlig som skuemester for faget. Allerførst vil jeg på vegne af Faglig udvalg sige tak til Zep for godt og veludført arbejde. Zep har gennem tiden været aktiv for vores organisation helt fra lærlingekontoret, det faglige udvalg, forretningsudvalget, de sidste mange år som skuemester, og han blev kaldt tilbage til Faglig udvalg. Uddannelse har altid været Zep`s store område, og han har igennem tiden sat sine mange præg på vores uddannelse. Som han altid har fortalt mig, er uddannelse fundamentet for vores fag. Vores norm for ventilationsrens har mange fingeraftryk fra Zep. Der skal til Zep og Gina ikke at forglemme, fra os alle, der kender jer, lyder en tak for god og stabil indsats for vores fag igennem mange år Lars Michelsen Et stort tillykke på Vejle amtsklubs vegne. Per Skuekommissionen efter endt svendeprøve november 2006. Fra venstre: Morten Bjørklund, Jørn Zepernick, Lars Michelsen, Freddy Nielsen, Lars Karlsen og Søren Buus Citat: Beredskabsstyrelsen Langt de fleste brande i enfamiliehuse opstår i forbindelse med forkert fyring, som udvikler sig til skorstensbrande. 43 % af alle brandårsager for enfamiliehus o. lign er i denne kategori. 12 Skorstensfejermesteren 4/2006

M MK-godkendelse og CE-godkendelse?? TRYKSAGER af høj kvalitet - til tiden! Af skorstensfejermester John Clemmesen MK-godkendte skorstene lever stadigvæk. Jeg har et par gange mødt svende, der mente, de ikke længere kunne godkende en ny skorstensinstallation, fordi skorstenen ikke var CE-godkendt. Husk lige at skrive Det kan indimellem være svært at samle relevant stof til fagbladet. Bladets læsere er derfor mere end velkommen til at bidrage med store og små historier, der kan have interesse for faget. Billeder af ældre dato er lige så velkomne, men helst med tidsfastsættelse, og meget gerne ledsaget af et par ord eller en lille historie. MK-godkendelsen gælder stadigvæk for en række af landets producenter. Disse producenter kan stadigvæk sælge og markedsføre deres skorstene i Danmark, så længe godkendelsen er gyldig. Når MK-godkendelsen udløber, vil denne ikke blive fornyet. Derved vil producenten være tvunget til at lade skorstenen CE-godkende for fortsat at kunne sælge og markedsføre skorstenen i Europa. Dette betyder, at CE-godkendte skorstene skal synes efter BR-S 98, afsnit 8.4.3, hvor mindsteafstanden til brandbart materiale er angivet i CE-Mærkningsinformationen. MK-godkendte skorstene skal således stadig synes efter BR-S 98, afsnit 8.5.3 Jeg håber, det hjalp en smule på den forvirring, der kan opstå, når nye bestemmelser skal køre parallelt med de gamle bestemmelser. Hvis bladet udebliver. Skorstensfejermesteren sendes til alle fagets udøveere. Såfremt der er en kollega på værkstedet, der ikke modtager bladet, bedes man snarest rette henvendelse til redaktøren eller til KHI-Data for at få rettet fejlen. Snaremosevej 194 7000 Fredericia Tlf: 75 94 09 66 Fax:75942822 2 2 Mobil: 40 33 24 63 E-mail: post@er-tryk.dk www.er-tryk.dk Skorstensfejermesteren 4/2006 13

14 Skorstensfejermesteren 4/2006

Efteruddannelse for skorstensfejere 2007 Kursus Termin Antal dage Ledige pladser Ajourføring af regler for brandpræventivt tilsyn Vi arbejder med love og bestemmelser der ligger til grund for det brandpræventive tilsyn. Meget teori og lidt praktik. 23.04 27.04 5 13.08 17.08 5 10.09 14.09 5 Indregulering og kontrol af biobrændselsanlæg Vi arbejder med indregulering af stokerfyrede biobrændselsanlæg. Vi foretager økonomimålinger på anlæggene. Lidt teori og meget praktik. Rensning og måling af oliefyrsanlæg Vi arbejder med rensning, vedligeholdelse og kontrol af oliefyrsanlæg. Lige dele teori og praktik. 15.01 17.01 3 24.09 26.09 3 11.06 15.06 5 18.06 22.06 5 05.11 09.11 5 Vejledning om forebyggende miljøforanstaltninger 29.01 02.02 (optaget pilotkursus) 5 Vi arbejder med metoder til begrænsning af skadelige stoffer og partikler ved fyring med fast brændsel. Lige dele teori og praktik 18.06 22.06 5 Vurdering af bygningsmaterialer 22.01 24.01 (optaget pilotkursus) 3 Vi arbejder med anvendelse og kendskab til brandadskillende beklædninger og konstruktioner i byggeri. Meget teori og lidt praktik 26.11 28.11 3 Skorstenes installering og reparation 11.06 15.06 5 Vi arbejder med opbygning af skorstene og montering af foringer Lidt teori og meget praktik 15.10 19.10 5 Ring til Dorte for at få oplyst hvornår der er ledige pladser eller se det på http://www.eucsyd.dk/kursus_fag.asp?fieldid=11 Oliefyrsmontør < 120 kw Lær at servicere oliefyrede anlæg i villaer mm. Kurset for den nye eller lidt erfarende serviceteknikker på mindre anlæg. Undervisningen består af lige dele teori og praktik. 08.01 26.01 15 19.03 11.04 15 30.07 17.08 15 Tilmeldingsskemaer fås ved henvendelse til: Dorte Mensel Direkte telefon 74 12 46 01 Mail: dm@eucsyd.dk Faglige spørgsmål vedr. kursusindhold mm. Finn Hansen Direkte telefon 74 12 46 27 Mail: fh@eucsyd.dk Siden er sidst opdateret den 11. januar 2007 Skorstensfejermesteren 4/2006 15

Returadresse: KHI-Data Aps Gl. Færgevej 3, 7000 Fredericia Skorstene Det enkle valg DM Modulskorstene EM Modulskorstene Keramiske Modulskorstene Stålskorstene Nedsænkningsrør Keramiske Nedsænkningsrør Tætningsmasse Modul Pejse Schiedel Skorstene A/S Industrivej 23 DK-7470 Karup J Tlf. +45 70 10 20 11 Fax +45 70 10 20 88 e-mail: salg@schiedel.dk www.schiedel.dk RONDO