Udviklingen i sektoren for den 2. halvår 2014 December 2014
3 Udviklingen i sektoren for den Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens afrapportering 2014 vedrørende udviklingen i den. Afrapporteringen leveres efter aftale til departementet hvert halve år. Formålet med disse rapporter er at belyse den overordnede udvikling i den s takster, indtægter, passagertal mv. Rapporten giver en status på den seneste udvikling frem til og med 2013 i den offentlige bustrafik samt for den individuelle handicapkørsel, som trafikselskaberne har ansvaret for at udføre. Endelig leveres en status for udviklingen frem til og med 2013 i togtrafikken opdelt på geografiske områder og på togsystemer. Samlet for hele landet er der for buskørslen sket et fald i antallet af producerede køreplantimer fra 2012 til 2013 på 0,4 pct. Kommuner og regioner yder omtrent samme reale tilskud i 2013, 3,9 mia. kr., som i 2012 til den. Denne udvikling dækker dog over variationer fra trafikselskab til trafikselskab. I perioden er der sket et lille fald i antallet af passagerer i bustrafikken på -0,6 pct. på landsplan. Særligt i Midttrafik og Sydtrafik har faldet været stort. I togtrafikken er på landsplan opnået en passagerstigning på omkring 2 pct., og endvidere en stigning i persontrafikarbejdet på 1 pct. Generelt set har den kollektive trafik således opnå en pæn vækst i passagerer i perioden 2012 til 2013. De seks trafikselskabers samlede bruttoudgifter til handicapkørsel faldt med 6,1 mio. kr. i 2013 til 271,4 mio. kr. Samtidig er brugerbetalingen steget og er i 2013 på 52,0 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 3,6 pct. fra 2012 til 2013. Det offentlige tilskud er faldet med 3 pct. til 219,5 mio. kr. i 2013. For handicapkørslen er passagerfinansieringsgraden for alle trafikselskaber under ét i 2013 på 19 pct., hvilket er en stigning i forhold til året før. Som noget nyt indeholder rapporten en oversigt over udviklingen i antal passagerer i de private fjernbusruter i Danmark. Disse har haft en vækst på 3 pct. fra 2012 til 2013.
5 Udviklingen i sektoren for den Indhold Indhold Forord 3 Indhold 5 Offentlig buskørsel 6 Udvikling i økonomien Udvikling i køreplantimer og påstigere 6 7 Handicapkørsel 8 Udvikling i økonomien 8 Togtrafik 10 Fjernbusser 12
6 Udviklingen i sektoren for den Offentlig buskørsel Offentlig buskørsel Trafikselskaberne indberetter årligt data for offentlig buskørsel til Trafikstyrelsen. Seneste indberetning vedrører regnskabet for 2013. I nedenstående status for udviklingen i den offentlige buskørsel er indberetningerne vedrørende regnskabet for 2013 indarbejdet. Udvikling i økonomien De samlede udgifter til offentlig buskørsel på landsplan var i 2013 på 7,1 mia. kr. Heraf var de samlede passagerindtægter på landsplan 3,2 mia. kr., mens de samlede regionale og kommunale tilskud tilsammen var på 3,9 mia. kr. De samlede udgifter til offentlig buskørsel steg med 105 mio. kr. (løbende priser) fra 2012-2013. De samlede passagerindtægter steg i samme periode med 124 mio. kr. Det samlede tilskud fra kommuner og regioner faldt med 18 mio. kr. I perioden efter 2007 har trafikselskaberne haft en række merudgifter på grund af ændret lovgivning. Kommuner og regioner er blevet kompenseret for disse ændringer. Det omfatter 500 mio. kr. (2008-priser) og 335 mio. kr. (2009-priser) og 98 mio. kr. (2010-priser) som kompensation for henholdsvis bortfald af den kollektive bustrafiks fritagelse for betaling af energiafgifter, ændring af EU s regler vedr. leasing og en ny lønsumsafgift. Dette har stor betydning for de samlede udgifter, samt for beregning af eksempelvis passagerfinansieringsgraden. Renses udgiftsudviklingen for den ændrede lovgivning samt for prisudviklingen, er udgifterne i 2007 og i 2010 dog på niveau med hinanden. Passagerfinansieringsgraden opgøres som de samlede passagerindtægters andel af de samlede udgifter. I 2013 var landsgennemsnittet for passagerfinansieringsgraden 45 pct., hvilket er på niveau med de seneste år. Det store fald i passagerfinansieringsgraden fra 2007 og frem skyldes primært udgiftsstigninger, der er begrundet i lovændringer, og ikke at taksterne er faldet, hvilket også fremgår af tabel 2, hvor indekset for tilskud og bruttoudgifter er steget, mens indekset for de samlede passagerindtægter er næsten uændret i faste priser. Tabel 1. Økonomiske nøgletal for offentlig buskørsel, 2007-2012 (løbende priser) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Samlede udgifter (mio. kr.) 5.373 5.905 6.310 6.660 6.848 6.992 7.097 Samlede passagerindt. (mio. kr.) 2.793 2.785 2.830 3.010 3.014 3.103 3.227 Samlet tilskud (mio. kr.) 2.570 3.136 3.480 3.650 3.834 3.889 3.871 Passagerfinansieringsgrad 52% 47% 45% 45% 44% 44% 45% Note: Rapport om udviklingen i kollektivtrafiksektoren fra efteråret 2011 indeholder oplysninger for 2000-2006. Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen.
7 Udviklingen i sektoren for den Offentlig buskørsel Tabel 1a. Passagerfinansieringsgrad fordelt på trafikselskab. 2013. Movia BAT Fynbus Sydtrafik Midttrafik Nordjyllands Trafikselskab Alle Passagerfinansieringsgrad 47,4% 56,9% 40,0% 39,7% 47,2% 41,0% 45,4% Tabel 2. Udvikling i økonomiske nøgletal for offentlig buskørsel, 2007-2013 (Indekseret og deflateret med nettoprisindekset) År 2007=100 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Samlede udgifter 100 106 111 115 115 115 116 Samlede passagerindt. 100 96 96 100 97 98 102 Samlet tilskud 100 118 128 132 135 134 132 Nettoprisindeks 100 104 106 108 111 113 114 Note: Rapport om udviklingen i kollektivtrafiksektoren fra efteråret 2011 indeholder oplysninger for 2000-2006. Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Udvikling i køreplantimer og påstigere Antallet af køreplantimer var på 8,8 mio., og antallet af påstigere på 352 mio. i 2013. Antallet af køreplantimer er således faldet med knap 2,0 mio. timer, svarende til 2,1 pct., mens antallet af påstigere er faldet med 2,2 mio. fra 2012 til 2013 svarende til 0,6 pct. For sammenligning af den landsdækkende udvikling i køreplantimer og påstigere indenfor offentlig buskørsel fra år 2007 til 2013, se Tabel 6 og Tabel 7 nedenfor. Tabel 3. Køreplantimer og påstigere, 2007-2013 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Køreplantimer (1.000) 9.463,7 9.459,0 9.381,3 9.294,3 9.068,2 8.874,0 8.837,0 Påstigere (mio.) 362,5 361,6 346,3 357,4 351,3 354,2 352,0 Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Tabel 4. Udvikling i køreplantimer og påstigere, 2007-2013 (indekseret) År 2007=100 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Køreplantimer 100 100 99 98 96 94 93 Påstigere 100 100 96 99 97 98 97 Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Faldet i køreplantimer og påstigere er ikke fordelt ens over landet. Således har eksempelvis Sydtrafik haft et fald i antallet af køreplantimer på knap 2 pct. fra 2012 til 2013.
8 Udviklingen i sektoren for den Handicapkørsel Tabel 5. Udvikling i køreplantimer og påstigere pr. selskab, 2007-2013 (Indekseret) År 2007=100 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Movia Køreplantimer 100 100 99 99 97 94 94 Påstigere 100 101 98 101 99 100 102 Nordjyllands Trafikselskab Køreplantimer 100 99 96 98 96 98 96 Påstigere 100 99 96 98 100 104 105 Midttrafik Køreplantimer 100 100 99 99 96 94 95 Påstigere 100 97 90 96 93 93 85 Sydtrafik Køreplantimer 100 102 102 100 98 97 95 Påstigere 100 97 94 94 97 91 88 FynBus Køreplantimer 100 100 98 90 81 79 79 Påstigere 100 100 94 95 87 93 97 BAT (Bornholm) Køreplantimer 100 99 91 98 109 107 105 Påstigere 100 100 95 86 81 83 85 I alt Køreplantimer 100 100 99 98 96 94 93 Påstigere 100 100 96 99 97 98 97 Handicapkørsel Trafikselskaberne indberetter årligt data for handicapkørsel til Trafikstyrelsen. Seneste indberetning vedrører regnskabet for 2013. I nedenstående status for udviklingen i handicapkørsel er indberetningerne vedrørende regnskaberne for 2013 indarbejdet. Udvikling i økonomien De seks trafikselskabers samlede bruttoudgifter til handicapkørsel faldt i 2013 med 6,1 mio. kr. til 271,4 mio. kr. Dette svarer til et fald på 2,2 pct. i forhold til 2012. Den samlede brugerbetaling steg med 1,8 mio. kr. til 52,0 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 2,2 pct. Det samlede offentlige tilskud faldt med 7,7 mio. kr. til 219,5 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 3,3 pct. Som følge heraf bliver passagerfinansieringsgraden for alle trafikselskaber under ét på 19 pct. i 2013, hvilket er en stigning på 1 pct.point i forhold til 2012. Antal visiterede til handicapkørsel er vokset siden 2007 med 10 pct. I samme periode er såvel antallet af rejser pr. visiteret som den gennemsnitlige turlængde faldet, hvilket samlet set medfører, at trafikarbejdet er faldet med 18 pct. Faldet i antal rejser pr. visiteret og turlængden pr. rejse skal ses i sammenhæng med, at ordningen siden 2007 er blevet omlagt til at have øget brugerfinansiering. For sammenligning af udviklingen i økonomiske nøgletal for handicapkørsel fra år 2007 til 2012, se Tabel 6, Tabel 7 og Tabel 8 nedenfor.
9 Udviklingen i sektoren for den Handicapkørsel Tabel 6. Økonomiske nøgletal for handicapkørsel, 2007-2013 (løbende priser) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Samlede bruttoudgifter (mio. kr.) 280,3 306,4 321,2 304,0 298,6 277,5 271,4 Samlet brugerbetaling (mio. kr.) 54,3 52,8 51,3 47,9 48,8 50,2 52,0 Samlet offentligt tilskud (mio. kr.) 226,0 253,5 270,0 256,1 249,8 227,2 219,5 Passagerfinansieringsgraden 19% 17% 16% 16% 16% 18% 19% Kilde: Data indberettet til Trafikstyrelsen. Tabel 7. Udvikling i økonomiske nøgletal for handicapkørsel, 2007-2013 (indekseret og deflateret med nettoprisindekset) År 2007=100 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Samlede bruttoudgifter 100 105 108 100 96 88 85 Samlet brugerbetaling 100 94 89 82 81 82 84 Samlet offentligt tilskud 100 108 113 105 100 89 85 Nettoprisindeks (1) 100 104 106 108 111 113 114 Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Trafikstyrelsen. Tabel 8. Visiterede, ture, turlængde og person transportarbejde for handicapkørsel, 2007-2013 År 2007=100 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal visiterede 100 103 101 106 111 112 110 Antal rejser 100 95 98 91 98 92 94 Gns. antal ture pr. visiteret 100 92 97 86 88 83 85 Gennemsnitlig turlængde 100 92 95 90 84 90 87 Samlet trafikarbejde 100 88 93 82 82 83 82
10 Udviklingen i sektoren for den Togtrafik Togtrafik Samlet set har der været en vækst i antallet af passagerer på omkring 2 pct. fra 2012 til 2013. Det samlede persontransportarbejde i er samme periode vokset med ca. 1 pct. Hos S-tog har der været en passagerfremgang på 2 pct. fra 2012 til 2013, mens passagerer vest for Storebælt er steget med 9 pct. Samtidig er der vækst i de lange rejser fra Øst- til Vestdanmark på 3,4 pct. Tabel 9. Antal passagerer transporteret med jernbane, mio. 2000 2005 2010 2011 2012 2013 Indeks 2012-2013 Indeks 2000-2013 Øst for Storebælt 35,8 35,5 40,6 39,3 39 38,9 100 109 Vest for Storebælt 16,2 19,3 21,1 22,3 22,1 24,1 109 149 Øst- Vestdanmark 6,7 7,8 8,4 8,7 9 9 100 135 Øresund 2,4 6,3 10,3 10,7 11,3 11,5 102 470 International 0,7 0,8 0,9 0,8 0,8 0,8 100 116 Total fjernog regionaltog 61,8 69,8 81,3 81,8 82,2 84,3 103 133 S-tog 91,7 90,5 93 100,6 107,6 109,2 102 117 Metro - 36,1 52,5 54,2 54,3 55,4 102 272* Privatbaner 12 11,2 11,2 12,2 12,1 12,7 101 106 Total alle baner 165,5 207,5 238 248,8 256,2 261,6 102 158 * Ift. 2003, Metroens første etape åbnede i 2002. Kilde: Danmarks Statistik.
11 Udviklingen i sektoren for den Togtrafik Det er hovedsageligt væksten i trafikken vest for Storebælt på 5 pct., som driver væksten. Tabel 10. Antal personkm med jernbane, mio. 2000 2005 2010 2011 2012 2013 Indeks 2012-2013 Indeks 2000-2013 Øst for Storebælt 1.370 1.365 1.424 1.457 1.467 1.451 99 106 Vest for Storebælt 919 1.037 1.196 1.202 1.207 1.263 105 137 Øst-Vestdanmark 1.652 1.889 2.039 2.122 2.197 2.182 99 132 International 67 182 214 225 237 391 99 584 - Heraf Øresund 139 153 164 189 150 242 101 174 Total fjern- og regionaltog 4.147 4.626 5.037 5.195 5.258 5.529 101 133 S-tog 1.182 1.142 1.108 1.207 1.284 1.286 101 109 Metro - 162 239 278 274 284 104 3.156* Privatbaner 210 206 193 210 210 219 100 104 Total alle baner 5.539 6.136 6.577 6.890 7.026 7.318 101 132 * Ift. 2003, Metroens første etape åbnede i 2002. Kilde: Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks opgørelse i Tabel 9 og Tabel 10 vedrørende passagertrafikken over Øresund, indbefatter ikke den trafik, som gennemføres af SJ (Svenska Järnvägar).
12 Udviklingen i sektoren for den Fjernbusser Fjernbusser Fjernbusruterne løber typisk på tværs af skinnenettet og supplerer dermed det udbud i Danmark. Fjernbusruter drives af private vognmænd og skal strække sig over mere end to trafikselskabers område. Figur 1. Fjernbusruter i Danmark. Rutenettet i Danmark består af ruter mellem Jylland og København (både med færge til/fra Sjællands Odde og via Fyn), en rute fra Frederikshavn til Esbjerg, en rute mellem Fyn og Falster og en rute fra København til Bornholm, jf. figur 1. Tabel 11. Antal passagerer i fjernbusserne, tus. 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal passagerer 561 592 603 536 529 606 579 597 Indeks 100 106 108 96 94 108 103 107 Kilde: Indberetninger fra fjernbusoperatørerne Antallet af passagerer i fjernbusserne har været svagt stigende i perioden 2006-2013. Der er kun få operatører på markedet. I mange år har markedet været domineret af Abildskou, der primært fragter passagerer mellem København og Århus (og en række øvrige jyske byer) via Odden-Ebeltoft/Århus. Over halvdelen af alle passagerer, der rejser med fjernbusserne, rejser med Abildskou. Den anden store operatør er Gråhundbus, der fragter passagerer mellem København og Ystad, hvorfra de kan tage færgen videre til Bornholm. Gråhundbus havde i 2013 over 200.000 passagerer.
13 Udviklingen i sektoren for den Fjernbusser De øvrige operatører er Thinggaard (rute 980) og Johns Minibusser (rute 800). Mulighed for kontrakt med Trafikstyrelsen Alle fjernbusselskaber har mulighed for at indgå kontrakt med Trafikstyrelsen om at udføre såkaldt offentlig tjeneste vedrørende bestemte kundegrupper. Konkret betyder det, at selskaberne forpligter sig til at give rabat til studerende, pensionister og børn under 16 år. Den ydede rabat refunderes delvist af Trafikstyrelsen efter en krone-for-krone model. I 2013 har ca. 40 pct. af alle rejsende med fjernbusserne benyttet sig af rabatten. Det har medført en samlet udgift på 16,4 mio. kr. for Trafikstyrelsen.
Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Udviklingen i sektoren for den