Kvalitetsstandard for genoptræning, træning til vedligeholdelse af funktionsevnen og rehabilitering. Godkendt i Byrådet den
Indholdsfortegnelse. Side Indledning.. 2 Kvalitetsmål 5 Kvalitetsstandard for genoptræning.. 7 Kvalitetsstandard for vedligeholdelse af funktionsevnen 10 Kvalitetsstandard for rehabilitering 12 1
Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service (Serviceloven) 139, mindst én gang om året udarbejde kvalitetsstandarder for praktisk hjælp og pleje samt træning efter 83 og 86 i Serviceloven. Formålet med kvalitetsstandarderne er, at: Informere om Horsens Kommunes serviceniveau Sikre, at der bevilges den rette indsats jf. Serviceloven og det politiske fastsatte serviceniveau Skabe grundlag for god faglig dialog mellem myndighed og leverandør, med fokus på borgerens behov Visioner Horsens Kommune ønsker, at flest mulige borgere mestrer deres daglige liv. Er der behov for træning, rehabilitering, kompenserende hjælp eller andet vil borgerens ressourcer altid blive inddraget i opgaveløsningen. Hjælp til selvhjælpsprincippet er den bærende tilgang. Beskrivelsen af standarderne skal være præcis og danne baggrund for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne og leveringen af hjælpen. Indsatser der visiteres med afsæt i Lov om Social Service skal: Sigte mod at inddrage borgerne som aktive medspillere og samarbejdspartnere. Sikre, at borgeren oplever en sammenhæng i indsatsen, der har som formål at understøtte at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt så længe som muligt. Bygge på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Der er ikke med denne udgave af kvalitetsstandarderne foretaget ændringer af serviceniveauet. Værdier Horsens Kommune ønsker at fremme den enkelte borgers mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Horsens Kommune fremmer den enkelte borgers mulighed for, at tage ansvar for sit eget liv og egen livskvalitet. Det kræver fælles indsats og fælles mål. Horsens Kommunes værdier understøtter dette sigte: Helhed Respekt Resultat Kvalitet 3
Velfærd og Sundheds fælles mindset og de fem pejlemærker Borgeren i centrum Al Velfærd og Sundheds virke handler om at understøtte borgerne og skabe de bedste rammer for, at borgerne kan leve det gode, sunde og aktive liv. Derfor er borgeren placeret i centrum af det fælles mindset. At borgerne er i centrum kræver, at der tænkes og samarbejdes på tværs. Det gælder både indadtil i organisationen og udadtil med eksterne samarbejdspartnere. Kun på den måde kan der skabes sammenhæng i indsatsen for borgerne med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. Borgernes ønsker og drømme er nøglen til, at de kan mestre deres egne liv. Det er respektfuldt at stille krav til mennesker. Velfærd og Sundhed vil understøtte, at borgerne er motiverede til at leve op til disse krav. Indsatserne tager udgangspunkt i borgerens hele liv og understøtter borgernes mulighed for at formulere ønsker og drømme, der kan realiseres. Med udgangspunkt i de fem pejlemærker samarbejdes med borgeren om at skabe de bedst mulige løsninger for den enkelte. Det er en del af Horsens Kommunes værdigrundlag at skabe service af høj kvalitet, hvor sigtet med indsatsen er, at alle borgere sikres gode livsbetingelser og at tilbuddene rettes mod den enkeltes behov. Mestring handler om ens egen opfattelse af at kunne håndtere udfordringerne i hverdagen og at være selvhjulpen. Heri anerkendes borgerens forskellige ressourcer og behov, så borgerne mødes der hvor borgeren er. Nærhed, fleksibilitet og gennemskuelighed i de offentlige serviceydelser imødeses med decentralisering af ansvar og kompetencer, så serviceydelserne tilpasses individuelt og beslutningerne tages så tæt på borgerne som mulig. Ydelserne er beskrevet som eksempler i kvalitetsstandarderne, hvilket forudsætter individuel planlægning sammen med den enkelte borger. 4
Kvalitetsmål for genoptræning, træning til vedligeholdelse af funktionsevnen og døgnrehabilitering Visitation Borgeren kan forvente, at der senest 3 uger efter henvendelsen er truffet afgørelse af visitator og borgeren er orienteret herom Kvalitetssikring Er der ikke truffet afgørelsen inden for de 3 uger kan borgeren forvente at blive kontaktet af visitator enten pr. mail, digitalpost eller brev. Den bevilgede tæning revideres efter behov. Tilrettelæggelse af træning Senest 1 uge efter afgørelsen, kontaktes borgere af terapeut, der orienterer borgeren om, hvornår træningen begynder. Træningen tilrettelægges i samarbejde med borgeren og evt. pårørende. Der opstilles mål for træningen sammen med borgeren. Herunder afdækkes borgerens forventninger og ønsker til træningsforløbet. I komplekse forløb foretages resultat og effektmåling. Der udarbejdes fælles tværfaglige målsætninger, i samarbejde med f. eks. sygepleje, hjemmepleje og ernæringsområdet. Vital Horsens udarbejder status, herunder synliggør resultat og effekt til visitator. Vital Horsens udarbejder status, herunder synliggør resultat og effekt til visitator. Træningen vurderes og koordineres i forhold til øvrige social- og sundhedsfaglige indsatser. Borgerens tilfredshed vurderes ift. om: Træningen understøtter de mål, borgeren og terapeuten i fællesskab har opstillet. Træningen har styrket borgeren mod et mere selvstændigt liv. Træningen har haft den ønskede effekt. Vital Horsens sikre, at borgerens svar indgår i den samlede statusbeskrivelse. Visitationsprocessen For borgere der bor i egen bolig er ansvaret for visitation til træning, placeret i Handicap og Ældre Rådgivning og Visitation. For borgere der bor i plejeboliger, brugere af daghjem og aflastningsplader er visitationen placeret i Vital Horsens Visitator foretager en vurdering af borgerens funktionsevne i forhold til hverdagens aktiviteter. Af funktionsevnevurderingen fremgår det, hvilke ressourcer og behov borgeren har og borgerens muligheder for at mestre eget liv. Det kommer til udtrykt i funktionsniveau 0-4 som vist i følgende oversigt. 5
Funktionsevne Ingen/ubetydelige Begrænsninger 0 1 2 Lette begrænsninger Moderate begrænsninger 3 4 Svære begrænsninger Totale begrænsninger Borgeren er selvstændig og har ikke behov for person-assistance for at udføre aktiviteten. Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten. Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre aktiviteten. Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten. Borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har brug for fuldstændig personassistance for at udføre aktiviteten. Det vil inden for rammerne af bevillingen være op til den trænende terapeut, sammen med borgeren at vurdere, hvordan træningen tilrettelægges. Formålet med at tilbyde målrettet genoptræning, rehabilitering og træning til vedligeholdelse af funktionsevnen er, at borgeren opnår samme eller bedst mulige evne til at klare sig selv såvel bevægelses- og aktivitetsmæssigt, som kognitivt, emotionelt og socialt. Det er desuden et formål at øge selvhjælpsniveauet således, at borgeren og dennes evt. pårørendes livsvilkår forbedres, at forebygge hospitalsindlæggelser samt at sikre hjemmeboende ældre muligheden for at forblive længst muligt i eget hjem. 6
Kvalitetsstandard for: Genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse Indhold Beskrivelse 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvem har visitationskompetencen? 4. Hvem kan modtage ydelsen? Lov om Social service 86, stk. 1 Genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til sygehusindlæggelse. Genoptræningsindsatsen kan omfatte såvel somatiske patienter som psykiatriske patienter med et somatisk genoptræningsbehov. For borgere der bor i egen bolig er ansvaret for visitation til træning, placeret i Handicap og Ældre Rådgivning og Visitation. For borgere der bor i plejeboliger, brugere af daghjem og aflastningsplader er visitationen placeret i Vital Horsens Ydelsen tildeles borgere, som har behov for genoptræning efter en midlertidig nedsat funktionsevne som følge af svækkelse eller sygdom. Målgruppen vil typisk være ældre borgere, der efter sygdom eller ulykke ikke er behandlet i sygehusregi, og som er midlertidigt svækket. Funktionsnedsættelsen skal være af en sådan grad, at borgeren har vanskeligt ved at udføre en eller flere af hverdagens opgaver uden hjælp. 5. Hvad er formålet med ydelsen? Borgeren skal have et udviklingspotentiale og have evner til at kunne samarbejde om træningen. Borgeren skal aktivt kunne deltage i opstilling af mål for træningen. Borgeren deltager, men kan have vanskeligt ved at tage initiativ til selv at varetage genoptræningen Borgeren har behov for støtte og guidning i træningssituationen. Målgruppen vil oftest kunne beskrives som funktionsniveau 2-3 i Fælles Sprog II. At borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne. At undgå vedvarende eller yderlig svækkelse. At forbedre borgerens robusthed og mestringsevne således, at størst mulig livskvalitet og selvstændighed opnås. At forebygge, at der opstår behov for øget hjælp f.eks. i form af praktisk hjælp og pleje eller behov for sygehusindlæggelse. 6. Hvad er ydelsens omfang? I samarbejde med borgeren, udarbejder terapeut og andre fagprofessionelle en plan for genoptræningen. Det formål, der fremgår af afgørelsen, konkretiseres og omsættes til en individuel og skriftlig udarbejdet handleplan. 7
Endvidere aftales også hvor og hvordan træningen skal foregå. Træning inddeles i følgende kategorier 1. Udrednings - og træningsforløb 2. Udvidet monofagligt træningsforløb 3. Udvidet tværfagligt træningsforløbs 4. Rehabiliteringsforløb Ved afslutning af indsatsen modtager visitator en status for forløbet og borgerens hjælp og funktionsevne revurderes. Genoptræning er en tidsbegrænset indsats. Tidsperioden vurderes individuelt og er som udgangspunkt op til 3 måneds varighed. 7. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Træningen kan foregå flere gange om ugen individuelt eller på hold. Genoptræningen omfatter målrettet træning i daglige færdigheder med afsæt i følgende kategorier: 1. Udrednings - og træningsforløb a. Udredning, træning, koordinering, instruktion og statusbeskrivelse 2. Udvidet monofagligt træningsforløb (træning ved enten ergoterapeut eller fysioterapeut). a. Træning med afsæt i mål udarbejdet sammen med borgeren b. Individuel træning i eget hjem eller på center c. Holdtræning 3. Udvidet tværfagligt træningsforløbs af ergo- og fysioterapeuter. a. Træning med afsæt i mål udarbejdet sammen med borgeren, b. Individuel træning i eget hjem eller på center c. Holdtræning 4. Rehabiliteringsforløb Interdisciplinært samarbejde omkring a. Udredning og koordinering b. Træning med afsæt i mål udarbejdet sammen med borgeren c. Holdtræning, suppleret med individuel træning og bassin træning d. opfølgning i eget hjem Foregår på Langmarksvej 85 i Horsens eller Vesterled 1 i Brædstrup. Det interdisciplinære team kan suppleres med socialrådgiver og neurolog. Eksempler på træning: Træne muskelstyrke og kondition Træne kognitive færdigheder Træne ledbevægelighed Træne deltagelse i aktiviteter Træne deltagelse i samfundslivet Hjælpemidler, som borgeren har fået bevilliget, skal anvendes i det omfang, det er muligt. Hvis borgeren har behov for 8
varige hjælpemidler, der kan medvirke til, at borgeren bliver helt eller delvis selvhjulpen, støttes borgeren i at ansøge om disse. 8. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Under hele genoptræningsforløbet inddrages borgeren i justering af mål og handleplan samt hvordan de opnåede færdigheder fastholdes og udvikles. Omfatter ikke borgere, der selv kan varetage træning eller er i træningsforløb i andet regi på baggrund af samme vurdering. F.eks. ældreidræt, gigtforeninger, idrætsforeninger, fitness eller andre foreninger uanset afstand til tilbuddet. Borgere er ikke berettiget til en genoptræning: Hvis der ønskes træning med sammenfaldende problemstilling, som der allerede trænes med via Sundhedsloven 140 eller SL 83a. Specialiseret tilbud eller behandling der hører ind under vederlagsfri fysioterapi. Genoptræning efter Sundhedsloven Tilbud, der kan imødekommes af forløb til borgere med kronisk sygdom i Vital Horsens eller smerteklinikken. 9. Hvem leverer ydelsen? Ergoterapeut og fysioterapeut eller andet sundhedsfagligt uddannet personale, som varetager opgaven under ansvar af ergo- eller fysioterapeuter. 10. Kompetencekrav til leverandøren? Autoriserede ergo- og fysioterapeuter. 11. Er der valgmulighed med hensyn til leverandør? 12. Hvordan følges op på ydelsen? Nej Ved afsluttet genoptræningsforløb udarbejdes status, der fremsendes til visitator med henblik på revurdering. Der henvises til kvalitetsmålene. 13. Hvad koster ydelsen? Træningen er gratis. Der er udgifter til kørsel, men der kan søges om tilskud ved Vital Horsens. Der kan være udgifter til medicin samt sygepleje- og træningsartikler. 14. Klagevejledning Der kan klages over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen indsendes til: Handicap og Ældre. Rådgivning og Visitation Rådhustorvet 4 8700 Horsens Når klagen er modtaget, revurderes afgørelsen. Såfremt afgørelsen fastholdes videresender Handicap og Ældre. Rådgivning og Visitation klagen til: Ankestyrelsen Aalborg 7998 Statsservice Mail: ast-aalborg@ast.dk Telefon: 72 56 68 99 9
Kvalitetsstandard for: Træning til vedligeholdelses af funktionsevnen. Indhold Beskrivelse 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvem har visitationskompetencen? 4. Hvem kan modtage ydelsen? Lov om Social Service 86, stk. 2. Tilbyde hjælp til at vedligeholde fysisk og psykisk færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Forhindre funktions- og mestringstab hos borgeren. Fastholde borgerens hidtidige og/eller genvundne funktionsog mestringsevne. For borgere der bor i egen bolig er ansvaret for visitation til træning, placeret i Handicap og Ældre Rådgivning og Visitation. For borgere der bor i plejeboliger, brugere af daghjem og aflastningsplader er visitationen placeret i Vital Horsens Ydelsen tildeles borgere, som har længerevarende behov for støtte til at indarbejde og fastholde træningen i hjemmet. Borgere, der mentalt og fysisk ikke selvstændigt kan tage initiativ til, planlægge og ikke selv kan vedligeholde væsentlige funktioner i hverdagen, hvor der fagligt vurderes, at der kan være udbytte af træningen. Borgere med træningsbehov, hvor det er vurderet, at borgeren ikke vil kunne trænes til at vedligeholde sin funktionsevne selv. Borgere der kan deltage aktivt Borgere som ikke er i stand til at benytte andre tilbud. F.eks. fitnesscentre, idrætsforeninger, ældre idræt, gigtforeninger eller andre foreningers tilbud, uanset afstand til tilbuddet. 5. Hvad er formålet med ydelsen? Målgruppen vil oftest være beskrevet som funktionsniveau 2-3 i Fælles Sprog II At forhindre funktionstab og fastholde den hidtidige funktionsevne. At bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne At bevare fysiske, psykiske og sociale færdigheder for at klare mest muligt selv af hverdagens aktiviteter og rutiner Vedligeholdelsestræning har såvel et forebyggende som et vedligeholdende sigte. 6. Hvad er ydelsens omfang? Der foretages individuel vurdering af behov. Omfang af individuel vedligeholdende træning vurderes ud fra borgerens mål, behov, ressourcer og målopfyldelse. 7. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Som udgangspunkt bevilges 1 time hver uge i max. 6 måneder. Vedligeholdende træning kan være fastholdelse af funktionsevne i forhold til: Personlige og praktiske hverdagsaktiviteter Forflytninger, indendørs og udendørs færden 10
Kontakt og kommunikation mundtlig, skriftlig og nonverbal Deltagelse aktiviteter Relationer 8. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Hjælpemidler borger har fået bevilliget, skal anvendes i det omfang, det er muligt. Hvis borgeren har behov for varige hjælpemidler, der kan medvirke til, at borgeren bliver helt eller delvis selvhjulpen, støttes borgeren i at ansøge om disse. Træningen kan tilrettelægges individuelt, eller som holdtræning med fokus på gruppedynamik og/eller bassintræning Under hele forløbet inddrages borgeren i processen i forhold til, hvordan de opnåede færdigheder fastholdes og udvikles. Specialiseret tilbud eller behandling der hører ind under vederlagsfri fysioterapi. Passiv behandling som f.eks. massage, ultralyd og varmebehandling. Genoptræning efter Sundhedsloven 9. Hvem leverer ydelsen? Ergoterapeut og fysioterapeut eller andre personalegrupper, som varetager opgaven under ansvar af ergo- eller fysioterapeuter. 10. Kompetencekrav til leverandøren? 11. Er der valgmulighed mht. leverandør? 12. Hvordan følges op på ydelsen? Autoriserede ergo- og fysioterapeuter. Nej Ved afsluttet genoptræning udarbejdes status, der fremsendes til visitator med henblik på revurdering. 13. Hvad koster ydelsen? Træningen er gratis. Der er udgifter til kørsel, men der kan søges om kørselstilskud ved Vital Horsens Der kan være udgifter til medicin samt sygepleje- og træningsartikler. 14. Klagevejledning Der kan klages over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen indsendes til: Handicap og Ældre. Rådgivning og Visitation Rådhustorvet 4 8700 Horsens Når klagen er modtaget, revurderes afgørelsen. Såfremt afgørelsen fastholdes videresender Handicap og Ældre. Rådgivning og Visitation klagen til: Ankestyrelsen Aalborg 7998 Statsservice Mail: ast-aalborg@ast.dk Telefon: 72 56 68 99 11
Kvalitetsstandard for: Døgnrehabilitering Indhold Beskrivelse 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvem har visitationskompetencen? 4. Hvem kan modtage ydelsen? Lov om Social Service 84, stk. 2 I tilbuddet visiteres til døgnrehabilitering efter relevante områder i serviceloven. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for målrettet rehabilitering herunder træning, pleje og sygepleje. Handicap og Ældre, Rådgivning og Visitation i Horsens Kommune. Ydelsen tildeles borgere, som typisk har behov for genoptræning efter en midlertidig nedsat funktionsevne, f.eks. som følge af svækkelse eller sygdom. Funktionsevnenedsættelsen skal være af en sådan grad, at borgeren har vanskeligt ved at udføre hverdagens opgaver uden hjælp. Borgere der har behov for døgnrehabilitering i form af genoptræning, pleje, sygepleje og støtte døgnet rundt. Borgeren skal have motivation og rehabliteringspotentiale og kunne deltage i opstilling af mål for rehabiliteringen. Borgeren deltager, men kan have vanskeligt ved at tage initiativ til selv at varetage genoptræningen Borgeren skal støttes og guides i træningssituationen Målgruppen vil oftest være beskrevet som funktionsniveau 3 i Fælles Sprog II. Eksempler: Borgere, der efter et hospitalsophold har behov for intensiv, tværfaglig genoptræning og som ikke kan opholde sig i eget hjem grundet midlertidig funktionsnedsættelse. Borgere, der har behov for massiv hjælp og støtte i hjemmet, som med intensiv indsats vil kunne forbedre sin funktionsevne væsentligt. Borgere med erhvervet hjerneskade, som har behov for intensiv tværfaglig rehabilitering 5. Hvad er formålet med ydelsen? At sikre en funktions- og mestringsevne, der gør det muligt for borgeren at blive boende i egen bolig og være mindst mulig afhængighed af hjælp fra andre. At borgeren genvinder, udvikler eller vedligeholder sin funktionsevne i et omfang, så det svarer til borgerens oplevelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv. Dette for, at borgeren bliver i stand til på kortere eller længere sigt at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv, herunder varetage opgaverne selv, helt eller delvis. 12
6. Hvad er ydelsens omfang? Opholdet er som hovedregel max 3 måneder. Hvis borgeren kan profitere væsentligt af at være i eget hjem i weekenden (fredag eftermiddag til mandag morgen), indgår dette som en del af rehabiliteringen. Den samlede tværfaglige rehabiliteringsindsatsindsats finder sted døgnet rundt. Den intensive individuelle genoptræning vil i foregå i dagtimerne på hverdage. 7. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen? Ved start af døgnrehabiliteringsforløbet udarbejdes der sammen med borgeren detaljerede mål og handleplan. Kvalitets og effektmåling af træningsindsatsen vurderes løbende, og mål og handleplan tilpasses i samarbejde med borgeren. Der sikres løbende inddragelse af relevante aktører og der sker en koordinering af den samlede indsats mellem leverandørerne. Der skal sikres sammenhæng med andre ydelser efter serviceloven. 8. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen? Under hele rehabiliteringsforløb inddrages borgeren og pårørende i processen i forhold til, hvordan de opnåede færdigheder fastholdes og udvikles. Rehabiliteringen vil veksle mellem intensive individuelle forløb, holdgenoptræning og som en del af andre ydelser, f.eks. i relation til personlig pleje og praktisk hjælp. Eksempler på ydelser: Aktiverende støtte til daglige færdigheder i forbindelse med bad, toiletbesøg mm Afprøvning af hjælpemidler Afprøvning af mulige interesser/hobby/aktiviteter Støttende og vejledende samtaler Undersøgelse og vurdering af neurolog Observation og sygepleje i forhold til særlige medicinske problemstillinger i samarbejde med egen læge. Aflastningsophold Vedligeholdelsestræning Afrusning og misbrugsbehandling Ophold i ventetid på egnet bolig. 9. Hvem leverer ydelsen? Rehabiliteringen varetages af personale med relevant faglig uddannelse, f.eks. fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andre med speciale inden for tværfaglig rehabilitering I Vital Horsens. 10. Kompetencekrav til leverandøren? Autoriserede ergo- og fysioterapeuter samt sygeplejersker og læger, der har en efteruddannelse, der kvalificerer dem til at varetage rehabiliteringsopgaver. 11. Er der valgmulighed mht. leverandør? Nej 13
12. Hvordan følges op på ydelsen? Evaluering sker løbende gennem handleplanmøder. Senest efter 8 ugers ophold inddrages Handicap og Ældre, Rådgivning og Visitation i evalueringen. 13. Hvad koster ydelsen? Træningen er gratis. Der er egenbetaling for ophold efter gældende takster Der er udgifter til kørsel I forhold til medicin samt sygepleje- og træningsartikler kan der være udgifter. 14. Klagevejledning Der kan klages over afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen indsendes til: Handicap og Ældre. Rådgivning og Visitation Rådhustorvet 4 8700 Horsens Når klagen er modtaget, revurderes afgørelsen. Såfremt afgørelsen fastholdes videresender Handicap og Ældre. Rådgivning og Visitation klagen til: Ankestyrelsen Aalborg 7998 Statsservice Mail: ast-aalborg@ast.dk Telefon: 72 56 68 99 14