Turismens økonomiske betydning i Destination Lillebælt 2014 Middelfart, Kolding og Fredericia kommuner VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse
Turismens økonomiske betydning i Destination Lillebælt 2014 Udarbejdet af: VisitDenmark for Destination Lillebælt August 2016 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Niclas Jessen, Denmark Media Center Forfatter: Charlotte Rømer Rassing Analytiker, Viden & Analyse i VisitDenmark E-mail: crr@visitdenmark.com VisitDenmark 2016 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.
Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 1 TURISMEN I KRONER OG ØRER... 1 RAPPORTENS STRUKTUR ET OVERBLIK... 1 ET TURISMESATELLITREGNSKAB... 1 DATAÆNDRINGER OG NYE RESULTATER IFT. TURISMENS ØKONOMISKE BETYDNING 2013... 2 SAMMENFATNING... 3 TURISTERNES DØGNFORBRUG... 3 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL I DESTINATION LILLEBÆLT... 3 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING I DESTINATION LILLEBÆLT: UDDYBENDE RESUMÉ... 5 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I DESTINATION LILLEBÆLT... 6 1.1 TURISMEFORBRUGET I DESTINATION LILLEBÆLT ER PÅ 3,2 MIA. KR.... 6 1.2 DANSKE TURISTER SKABER DEN STØRSTE ANDEL AF TURISMEFORBRUGET... 9 1.3 BÅDE FERIETURISMEN OG FORRETNINGSTURISME BIDRAGER... 9 1.4 BÅDE KOMMERCIELLE OG IKKE-KOMMERCIELLE OVERNATNINGSFORMER ER VIGTIGE... 10 1.5 TURISTERNE BRUGER FLEST PENGE PÅ LOKAL TRANSPORT... 11 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER... 13 2.1 TURISMEN SKABER 1,7 MIA. KR. I VÆRDITILVÆKST... 13 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER... 15 2.3 TURISME SKABER GODT 3.600 FULDTIDSJOB I DESTINATION LILLEBÆLT... 16 2.4 BESKÆFTIGELSE SKABT I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER... 18 2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ KNAP 1,2 MIA. KR. AFLEDT AF TURISMEN... 19 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER PÅ 4,9 PCT.... 20 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET... 21 3.1 MINDRE STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN... 21 3.2 DESTINATION LILLEBÆLTS SOMMERHUSE BENYTTES BÅDE AF TURISTER OG EJERNE SELV... 22 3.3 FLEST OVERNATTEDE PÅ HOTEL OG CAMPING I 2015... 22 3.4 STOR FREMGANG I ANTAL OVERNATNINGER FRA DET TYSKE MARKED... 23 3.5 GODT 40 PCT. AF OVERNATNINGERNE FORETAGES I JUNI, JULI OG AUGUST... 24 KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER... 25 4.1 EFTERSPØRGSELSKILDER... 28 4.2 LINE-MODELLENS BEREGNING AF TURISMENS AFLEDTE EFFEKTER... 30 4.3 DATAÆNDRINGER, METODE OG RESULTATER... 31 BILAG... 34 BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2014... 34 BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2014... 35 BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER, DESTINATION LILLEBÆLT, 2014... 36 BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER, LILLEBÆLT, 2014... 38 BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE FORDELT PÅ BRANCHEGRUPPER AFLEDT AF TURISMEN I LILLEBÆLT, 2014... 39 BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN I LILLEBÆLT, 2014... 39
Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport belyser turismens økonomiske betydning i Destination Lillebælt for de tre kommuner: Middelfart, Kolding og Fredericia i 2014. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug i Destination Lillebælt og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i flere brancher. Endelig perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i Destination Lillebælt med udgangspunkt i de pr. august 2016 mest aktuelle nøgletal. Rapportens struktur et overblik Foruden de første to centrale kapitler om turismens betydning indeholder rapporten data om udvikling i overnatninger og kapacitet til og med 2015 fra Danmarks Statistik. Undervejs holdes Destination Lillebælts tal op mod de regionale og nationale nøgletal. Rapportens kapitel 4 gennemgår i detaljer den anvendte metode. Et turismesatellitregnskab Rapporten har karakter af et regionalt turismesatellitregnskab, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark, og er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for turismesatellitregnskaber. I et satellitregnskab opgøres omsætningen med udgangspunkt i efterspørgselssiden - altså baseret på køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE beskriver rapporten desuden de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang og professor Bjarne Madsen. Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme: Turister er en delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medtager turismeformer, der normalt ikke indgår i fx Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, herunder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. 1
Dataændringer og nye resultater ift. turismens økonomiske betydning 2013 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning 2013, udgivet i 2015. Fra 2013 til 2014 er der sket nogle få ændringer, der har en vis betydning og understreger, at 'Turismens økonomiske betydning' er en strukturrapport og ikke en konjunkturpublikation, der kan sammenlignes år efter år. Ændringerne er beskrevet i detaljer i kapitel 4. Her skal de blot nævnes helt kort: Der er implementeret nye døgnforbrug for de vigtigste kommercielle overnatningsformer fra Turistundersøgelsen 2014. I forhold til 'Turismens økonomiske betydning 2013' er døgnforbrugene på de fleste overnatningsformer steget. Således er turismeomsætningen i bl.a. feriecentre, lejede feriehuse, på camping og især hotel-ferie øget. Den udenlandske turismeomsætning i 2014 er kunstigt lavere end i 2013, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne størrelsen af den udenlandske turismeomsætning i denne rapport med turismeomsætningen fra 2013-rapporten. Dette skyldes en metodeændring. I de seneste år har CRT lagt yderligere turismeforbrug til, der ikke dækkes af VisitDenmarks undersøgelser. En af de poster, CRT lægger til, er turisternes udgifter til langdistancetransport, indenrigsflyvninger, broafgifter, færgebilletter, rejsearrangører m.m. I alt udgør den udenlandske del af dette samlede beløb omkring 3 mia. kr. I år er dette beløb dog skaleret ned, så det udenlandske turismeforbrug svarer til det forbrug fra udenlandske turister, som VisitDenmark leverer som rejseposten på betalingsbalancen. 1 Tidligere er den udenlandske turismeomsætning i Danmark blevet opgjort til at ligge på et højere niveau end disse turismeindtægter på rejseposten på betalingsbalancen. Nu er der overensstemmelse mellem tallene. 1 Tallet findes ikke selvstændigt, da Danmarks Statistik lægger indtægter fra udenlandske pendlere og studerende til svarende til rundt regnet 5 mia. kr. Når posten når til selve nationalregnskabet er der yderligere lagt til fx forbrug knyttet til udenlandske ambassader i Danmark, udenlandske militærudgifter i Danmark osv. 2
Sammenfatning Turisternes døgnforbrug Oversigtstabel 1 viser gennemsnitlige døgnforbrug i Destination Lillebælt pr. overnatningsform baseret på interviews i destinationens tre kommuner. Som det fremgår, afhænger døgnforbrugets størrelse af, hvilken overnatningsform turisterne benytter. I gennemsnit brugte turisterne 1.000 kr. i døgnet under deres ophold i Destination Lillebælt. Dette tal afspejler bl.a., at hotelgæster i gennemsnit brugte 1.500 kr. i døgnet, hvilket er dobbelt så meget som destinationens feriehusgæster lagde. Det skal dog bemærkes, at feriehusgæster typisk har en længere opholdslængde end hotelgæsterne. Det højeste døgnforbrug står hotelgæster med forretning som formål for. Forretningsgæsterne i Destination Lillebælt lægger i gennemsnit 1.600 kr., hvilket er ca. 400 kr. mere end hotelgæsterne, der har ferie som formål. Campinggæster bruger 300 kr. i døgnet og har derved områdets laveste døgnforbrug. Oversigtstabel 1. Gennemsnitlige døgnforbrug, Destination Lillebælt, 2014 Gennemsnit Hotel Hotel - ferie Hotel - forretning Camping Feriehus 1.000 1.500 1.200 1.600 300 750 Stikprøve: 240 interviews i Kolding (103), Middelfart (92) og Fredericia (45). Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen 2014. Turismeøkonomiske nøgletal i Destination Lillebælt Turisterne i Destination Lillebælt brugte i 2014 for i alt 3,2 mia. kr. i løbet af deres ophold på destinationen og foretog over 1,6 mio. registrerede overnatninger i 2015. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 1,7 mia. kr. i værditilvækst 2, 1,2 mia. kr. i skatteindtægter og godt 3.600 job i 2014. Turismen står bag 3,1 pct. af al værditilvækst og 3,9 pct. af alle job i Destination Lillebælt. Turismeforbruget har positiv betydning for den økonomiske aktivitet. Når Destination Lillebælt opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter: 1,1 job (årsværk), 530.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 360.000. kr. 3 2 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Det svarer til BNP i basispriser ekskl. produktskatter og -subsidier. 3 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende kommunen til gode fx går nogle af skatteindtægterne til staten. 3
Oversigtstabel 2. Destination Lillebælt, 2014 Turismeforbrug i Destination Lillebælt, mio. kr. 3.205 Andel af kommunernes samlede udbud, pct. 1,7 Største markeder, 2014 Danmark 2.571 Tyskland 186 Sverige 91 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2014 Hotel forretning 686 Hotel ferie 292 Lejet feriehus 249 Oversigtstabel 3. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2014 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 1.691 Andel af Destination Lillebælts samlede værditilvækst, pct. 3,1 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 3.615 Andel af alle Destination Lillebælts beskæftigede, pct. 3,9 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 1.162 Turismens andel af samlet provenu i Destination Lillebælt, pct. 4,9 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 4
Den turismeøkonomiske betydning i Destination Lillebælt: Uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Destination Lillebælt og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i destinationen og betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Med en andel på 80 pct. udgør danske turister det største marked i Destination Lillebælt målt på turismeforbrug i 2014. Danskernes andel er markant over niveauet i såvel Region Syddanmark som landet som helhed, hvor andelene er på hhv. 66 pct. og 61 pct. Ses på de udenlandske turister i Destination Lillebælt, fylder tyskerne mest med 6 pct. af det samlede turismeforbrug og 29 pct. af det samlede udenlandske turismeforbrug i Destination Lillebælt. Turismen som erhverv i Destination Lillebælt har lidt mindre betydning end i Region Syddanmark og landet som helhed. I Destination Lillebælt står turismeomsætningen således for 1,7 pct. af destinationens samlede udbud af varer og tjenester sammenlignet med 2,0 pct. i gennemsnit for Region Syddanmark og 1,9 i gennemsnit for landet som helhed. Over halvdelen af turismeforbruget (55 pct.) i Destination Lillebælt stammer fra turister, der benytter sig af ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsbesøgende). De resterende 45 pct. af turismeforbruget stammer fra turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer, herunder især hoteller. Både ferie- og forretningsrejsende bidrager til turismeforbruget i Destination Lillebælt. De ferierejsende tegner sig for et forbrug på 1,7 mia. (53 pct.) af det samlede forbrug, mens de forretningsrejsende tegner sig for 1,5 mia. kr. (47 pct.) af det samlede turismeforbrug i Destination Lillebælt. Med 66 pct. af det samlede forbrug lægger turisterne i Destination Lillebælt en relativ stor del af turismeforbruget på typiske turismeprodukter som overnatning, restaurant og transport. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i Destination Lillebælt og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Overnatningsformerne hotel og camping fylder relativt mest i Destination Lillebælt med andele på hhv. 36 pct. og 30 pct. af det samlede antal kommercielle overnatninger. Samlet set tegner danskerne sig for 63 pct. af overnatningerne, mens udlændingene tegner sig for 37 pct. Overnatningstallene opgør kommercielle overnatninger på overnatningsformerne hotel, feriecenter, camping, vandrerhjem, lystbådehavne og lejet feriehus, hvorimod rapportens opgørelse af turismeforbruget og de samfundsøkonomiske effekter i kommunen ser på alle overnatningsformer. Der er positiv vækst i antallet af kommercielle overnatninger i Destination Lillebælt. I 2015 foretog turisterne således 9,8 pct. flere overnatninger i destinationen sammenlignet med året 5
før. Dermed slog 2015 rekorden for flest overnatninger i destination siden 2008, hvor overnatningsstatikken går tilbage til. Kapitel 1. Turismeforbruget i Destination Lillebælt Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Destination Lillebælt. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbruget i Destination Lillebælt er på 3,2 mia. kr. Det samlede turismeforbrug i Region Syddanmark var 19,1 mia. kr. i 2014. Turisterne i Destination Lillebælt havde i den periode et samlet turismeforbrug på 3,2 mia. kr. svarende til 17 pct. af regionens samlede turismeforbrug. Med knap 1.6 mia. kr. i samlet turismeforbrug i 2014 tegner Kolding Kommune sig for det største turismeforbrug i Destination Lillebælt efterfulgt af Middelfart Kommune med 884 mio. kr. og Fredericia Kommune med 769 mio. kr. Figur 1.1 illustrerer den geografiske fordeling af turismeforbruget i Region Syddanmarks kommuner. Figur 1.1 Turismeforbruget i Region Syddanmarks kommuner 6
Tabel 1.1 opdeler turismeforbruget i kommercielle overnatningsformer samt ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsturisme i Destination Lillebælt og samtlige af Region Syddanmarks kommuner sammenholdt med det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i hver kommune. Som det fremgår af tabel 1.1, fylder turismeforbruget i Destination Lillebælt 1,7 pct. af destinationens samlede udbud af varer og tjenesteydelser. Turismeforbrugets relative størrelse i forhold til andre brancher ligger dermed lidt under Region Syddanmarks niveau på 2,0 pct. og niveauet i landet som helhed på 1,9 pct. Der er nogen variation i turismens betydning for økonomien blandt kommunerne i Destination Lillebælt. I Middelfart Kommune fylder turismen relativt mest med en andel på 3,5 pct. Dernæst følger Kolding Kommune med 1,9 pct. Nederst ligger Fredericia Kommune med en turismeandel af det samlede udbud på 1,0 pct. Variationen på tværs af kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Figur 1.2 illustrerer turismens andel af det samlede udbud i regionen. Figur 1.2 Turismens andel af det samlede udbud i Regionen Syddanmarks kommuner 7
Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2014 I alt Turismeforbruget Kommerciel overnatning mio. kr. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark 94.723 48.386 46.337 4.862.979 1,9 Region Syddanmark 19.100 10.409 8.691 960.264 2,0 Destination Lillebælt 3.205 1.455 1.750 183.308 1,7 pct. Varde 2.066 1.714 352 38.119 5,4 Odense 1.742 741 1.001 133.711 1,3 Vejle 1.638 739 899 80.607 2,0 Kolding 1.552 731 821 80.567 1,9 Billund 1.344 907 437 41.420 3,2 Tønder 1.306 769 537 31.840 4,1 Sønderborg 1.279 622 657 60.676 2,1 Esbjerg 1.177 583 594 127.096 0,9 Middelfart 884 430 454 25.394 3,5 Haderslev 780 341 439 32.346 2,4 Fredericia 769 294 474 77.348 1,0 Aabenraa 673 234 439 50.667 1,3 Nyborg 636 297 339 19.087 3,3 Svendborg 606 318 288 32.968 1,8 Langeland 520 427 93 6.972 7,5 Fanø 484 386 99 1.723 28,1 Faaborg- Midtfyn 398 212 187 29.836 1,3 Assens 338 161 177 24.718 1,4 Nordfyns 327 185 142 15.777 2,1 Kerteminde 252 128 124 14.788 1,7 Vejen 199 100 99 31.210 0,6 Ærø 130 90 40 3.394 3,8 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 8
1.2 Danske turister skaber den største andel af turismeforbruget Turismen i Destination Lillebælt er særligt kendetegnet ved danske gæster, der samlet står for 80 pct. af turismeomsætningen eller knap 2,6 mia. kr. De danske turisters forbrug har noget større betydning i Destination Lillebælt end i Region Syddanmark (66 pct.) og landet som helhed (51 pct.). Tyskland er det største udenlandske marked med et turismeforbrug på 186 mio. kr. svarende til 6 pct. af den samlede turismeomsætning i Destination Lillebælt. Denne andel er noget lavere end i Region Syddanmark (19 pct.) og i landet som helhed (11 pct.). Således er Destination Lillebælt mindre afhængige af det tyske marked end regionen og Danmark som helhed. Omvendt er Destination Lillebælt mere afhængige af det danske marked end tilfældet er i Region Syddanmark og landet som helhed. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Destination Lillebælt, 2014 Turismeforbrug Fordeling af Destination Lillebælts turismeforbrug Fordeling af Region Syddanmarks turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt 3.205 100 100 100 Danmark 2.571 80 66 61 Udlandet 634 20 34 39 Tyskland 186 6 19 11 Sverige 91 3 3 7 Norge 84 3 3 6 Holland 39 1 1 1 Italien 35 1 0 1 Storbritannien 28 1 1 2 Øvrige lande 171 5 6 11 Bilag 1A udspecificerer destinationens turismeforbrug på endnu flere nationaliteter og pr. kommune. Der kan det ses, at turister fra øvrige lande bl.a. stammer fra USA samt Belgien og Luxembourg. 1.3 Både ferieturismen og forretningsturisme bidrager Af tabel 1.3 fremgår det, at både ferie- og forretningsturismen er vigtig for Destination Lillebælt. I 2014 var ferieturismeforbruget knap 1,7 mia. kr. svarende til 53 pct. af det samlede turismeforbrug. Forretningsturismen bidrog i 2014 med godt 1,5 mia. kr. (de resterende 47 pct.) af det samlede turismeforbrug i destinationen. Danskerne står for størstedelen af såvel forretnings- som ferieturismeforbruget i Destination Lillebælt. 9
Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Destination Lillebælt, 2014 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 3.205 1.514 100 1.691 100 Danmark 2.571 1.425 94 1.146 68 Udlandet 634 90 6 545 32 1.4 Både kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer er vigtige I Destination Lillebælt er det samlede turismeforbrug 3,2 mia. kr. Heraf tegner turister, der overnatter på ikke-kommercielle overnatningsformer (inkl. endagsrejsende), sig for knap 1,8 mia. kr. svarende til 55 pct. af det samlede turismeforbrug i destinationen. Hermed er Destination Lillebælt mere afhængig af den ikke-kommercielle turisme end man er på regionsog landsplan. Dette skyldes især den forholdsvis høje andel på 26 pct. af turismeforbruget, der lægges af endagsturister på forretningsrejse i destinationen. Turister, der overnatter på kommercielle overnatningsformer står for knap 1,5 mia. kr. eller 45 pct. af forbruget. Andelen er noget lavere end både regions- og landsgennemsnittet på hhv. 54 pct. og 51 pct. Med en andel på 30 pct. bliver den største andel af turismeforbruget forbrugt af turister, der overnatter på hotel. Dette er noget højere end i Region Syddanmark (24 pct.), men på niveau med andelen i landet som helhed (29 pct.). Turister, der overnatter i lejet feriehus, tegner sig for en noget mindre andel af det samlede turismeforbrug i Destination Lillebælt (8 pct.), end tilfældet er i Region Syddanmark (18 pct.) og i landet som helhed (13 pct.). 10
Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Destination Lillebælt, 2014 Turismefor brug mio. kr. Fordeling for Destination Lillebælt Fordeling for Region Syddanmark Fordeling for hele landet I alt 3.205 100 100 100 Kommercielle 1.455 45 54 51 Hotel ferie 292 9 10 15 Hotel forretning 686 21 14 14 Feriecentre 46 1 3 2 Camping 148 5 6 5 Vandrerhjem 12 0 1 1 Lejet feriehus 249 8 18 13 Lystbåde 19 1 1 1 Festival 0 0 1 1 Bondegårde 1 0 0 0 Krydstogt 1 0 0 0 pct. Ikke-kommercielle 1.750 55 46 49 Eget feriehus 99 3 5 7 Lånt sommerhus 19 1 1 1 Familie/venner 355 11 9 10 Endagsturister - ferie 449 14 14 18 Endagsturister - forretning 828 26 16 13 1.5 Turisterne bruger flest penge på lokal transport En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: turismekarakteristiske produkter (turismerelaterede erhverv), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ikke-turismespecifikke produkter (andre produkter), som omfatter alle andre produkter. I Destination Lillebælt bliver 66 pct. af turismeforbruget lagt inden for turismeprodukterne: overnatning, restaurant, lokal transport, rejseservice samt kultur og forlystelser. Andelen er noget højere end på landsplan, hvor den ligger på 51 pct. (fremgår ikke af tabel 1.5). Forbruget på turismeprodukter i Destination Lillebælt bliver hovedsageligt brugt på lokal transport (32 pct.) og overnatning (17 pct.). Inden for lokal transport bidrager danskerne med hele 96 pct. af forbruget i Destination Lillebælt. Det laveste forbrug inden for turismeprodukter i Destination Lillebælt bliver brugt på rejseservice (3 pct.) samt kultur og forlystelser (2 pct.), hvor forbruget ligger på 152 mio. kr. samlet set. Sammensætningen af de udenlandske turisters forbrug er noget anderledes end danskernes med en lavere andel på turismeprodukter på 45 pct. sammenlignet med den danske andel på 71 11
pct. Omvendt bruger de udenlandske turister en større andel af turismeforbruget inden for detailhandlen. Tabel 1.5 Turismeforbruget fordelt på produkter, Destination Lillebælt, 2014 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 3.205 100 2.571 100 634 100 Turismeprodukter 2.106 66 1.823 71 283 45 Heraf: Overnatning 552 17 425 17 127 20 Restaurant 367 11 263 10 104 16 Lokal transport 1.035 32 997 39 39 6 Rejseservice 100 3 91 4 8 1 Kultur og forlystelser 52 2 47 2 5 1 Detailhandel 619 19 427 17 192 30 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 238 7 155 6 83 13 Benzin og andet brændstof 243 8 206 8 37 6 Andet 138 4 67 3 72 11 Andre produkter 481 15 321 12 160 25 12
Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA) sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af job, værditilvækst og skatter, der er i Destination Lillebælt. De samlede effekter i en destination kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i destinationen. Omvendt kan turismeforbruget i en given destination være anledning til effekter i form af fx skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende destination. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdssted, mens skatteindtægter følger arbejdstagers bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4. 2.1 Turismen skaber 1,7 mia. kr. i værditilvækst En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, hotellerne er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP og er dermed et udtryk for, hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. Den turismeskabte værditilvækst i Destination Lillebælt udgjorde i 2014 i alt knap 1,7 mia. kr. inkl. afledte effekter, jvf. tabel 2.1. Turismens andel af den samlede værditilvækst er på 3,1 pct. i Destination Lillebælt. Dette er lidt under gennemsnittet for Region Syddanmark (3,4 pct.) og landet som helhed (3,3 pct.). Blandt kommunerne i Destination Lillebælt skaber turismeforbruget i Middelfart Kommune den højeste andel af den lokale værditilvækst med 4,9 pct. efterfulgt af Kolding Kommune (3,0 pct.). Fredericia Kommune trækker med en andel på 2,4 pct. destinationens samlede gennemsnit nedad. 13
Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2014 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark 55.146 1.680.251 3,3 Region Syddanmark 10.942 321.020 3,4 Destination Lillebælt 1.691 54.166 3,1 pct. Varde 1.280 11.517 11,1 Odense 848 52.175 1,6 Vejle 813 28.351 2,9 Kolding 809 27.115 3,0 Tønder 762 10.120 7,5 Sønderborg 740 19.861 3,7 Billund 712 15.953 4,5 Esbjerg 578 37.986 1,5 Haderslev 478 11.770 4,1 Middelfart 445 9.098 4,9 Fredericia 437 17.954 2,4 Aabenraa 411 17.988 2,3 Langeland 379 2.373 16,0 Fanø 356 575 61,8 Svendborg 352 12.031 2,9 Nyborg 322 6.067 5,3 Faaborg-Midtfyn 270 9.665 2,8 Nordfyns 246 5.376 4,6 Assens 216 8.780 2,5 Kerteminde 196 4.885 4,0 Vejen 161 10.166 1,6 Ærø 131 1.215 10,8 Note: Dækker både direkte og afledte effekter. 14
mio. kr. Pct. Figur 2.1 viser sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Som det fremgår, ligger turismens værdiskabelse i Middelfart Kommune lidt over regionsgennemsnittet. Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme i Destination Lillebælt, 2014 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Kolding Middelfart Fredericia Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Turismeandel af kommunens samlede værditilvækst, pct. Værditilvækst af Region Syddanmarks samlede værditilvækst, pct. 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet - ikke kun i turismeerhvervene. Af Destination Lillebælts samlede turismeafledte værditilvækst på knap 1,7 mia. kr. stammer 562 mio. kr. (33 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er på et lidt højere niveau end regions- og landsgennemsnittet på hhv. 27 pct. og 29 pct. Når man ser på den turismeafledte værditilvækst i Destination Lillebælt, stammer halvdelen af værditilvæksten fra turisternes forbrug i andre brancher, der dækker en bred vifte af erhverv fx ejendomsmæglere, bolig-/husleje og erhvervsservice. Dette er lidt under den tilsvarende andel på 54 pct. i Region Syddanmark, men på niveau med landsgennemsnittet. 16 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Destination Lillebælt kan tilskrives detailhandlen, hvilket er lidt under såvel regions- som landsgennemsnittet på hhv. 19 pct. og 20 pct. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i destinationen. Effekten af én million kr. i turismeforbrug giver anledning til 530.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i Destination Lillebælt er således 0,53. 15
Den tilsvarende multiplikator for hele landet er 0,58, så multiplikatoren for værditilvækst er lidt lavere i Destination Lillebælt. Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Destination Lillebælt, 2014 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Lillebælt Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 1.691 100 100 100 Turismeerhverv 562 33 27 29 Heraf: Overnatningssteder 151 9 7 7 Restauranter og værtshuse 171 10 9 10 Transportvirksomheder 127 8 6 6 Rejseservice 28 2 1 1 Kultur, forlystelser og sport 84 5 4 4 Detailhandel 277 16 19 20 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 4 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 33 2 2 3 Andre 241 14 17 17 Andre brancher 852 50 54 51 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 216 13 16 14 Erhvervsservice 159 9 9 9 Andre 477 28 29 29 2.3 Turisme skaber godt 3.600 fuldtidsjob i Destination Lillebælt Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser. Det kaldes turismeskabte årsværk, da antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen i Destination Lillebælt skaber gennem direkte og afledte effekter 3.615 årsværk, hvilket er 3,9 pct. af destinationens samlede antal årsværk. Dette er lidt under niveauet på 4,1 for Region Syddanmark og landsgennemsnittet på 4,2 pct. I Destination Lillebælt er Middelfart Kommune den mest afhængige af turismens beskæftigelsesmæssige effekter i destinationen, idet 5,5 pct. af alle fuldtidsjob (årsværk) i kommunen er skabt af turismen. Herefter følger Fredericia Kommune med 4,0 pct. Kolding Kommune er med 3,3 pct. den kommune i Destination Lillebælt, som er mindst afhængig af turismens jobskabelse. pct. 16
Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2014 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark 114.900 2.765.137 4,2 Region Syddanmark 22.671 559.398 4,1 Destination Lillebælt 3.615 92.532 3,9 pct. Varde 2.315 21.962 10,5 Odense 1.819 97.996 1,9 Vejle 1.748 52.712 3,3 Kolding 1.664 50.209 3,3 Sønderborg 1.598 34.398 4,6 Billund 1.552 17.615 8,8 Tønder 1.490 17.513 8,5 Esbjerg 1.218 57.266 2,1 Haderslev 1.061 23.515 4,5 Fredericia 1.036 25.822 4,0 Middelfart 915 16.501 5,5 Aabenraa 853 29.422 2,9 Svendborg 753 23.706 3,2 Langeland 716 4.676 15,3 Nyborg 664 11.411 5,8 Fanø 650 1.048 62,0 Faaborg-Midtfyn 592 18.476 3,2 Nordfyns 517 9.447 5,5 Assens 466 15.133 3,1 Kerteminde 396 8.822 4,5 Vejen 377 19.422 1,9 Ærø 268 2.325 11,5 17
årsværk Pct. Figur 2.2 viser antallet af årsværk sammenholdt med turismens andel af de skabte årsværk pr. kommune. Som det fremgår, ligger andelen af turismeskabte job i Middelfart Kommune over regionsgennemsnittet. Figur 2.2. Årsværk skabt af turisme i Destination Lillebælt, 2014 1.800 1.600 1.400 1.200 6,0 5,0 4,0 1.000 800 600 400 200 3,0 2,0 1,0 0 Kolding Fredericia Middelfart Turismeskabte årsværk Turismeandel af kommunens samlede beskæftigelse pr. kommune, pct. Turismeandel af Region Syddanmarks samlede beskæftigelse, pct. 0,0 2.4 Beskæftigelse skabt i turismeerhverv og andre brancher Turismeerhvervet tegner sig for 1.839 årsværk svarende til 51 pct. af Destinationen Lillebælts job afledt af turismeforbruget (jvf. tabel 2.4). Sammenlignes andelen med de tilsvarende andele for hele Region Syddanmark og hele landet, er konklusionen, at turismen i Destination Lillebælt betyder relativt mere for turismeerhvervene og tilsvarene mindre for detailhandlen. Inden for turismeerhvervet i Destination Lillebælt skabes mest beskæftigelse på restauranter og værtshuse (26 pct.). Dette er lidt over niveauet i såvel Region Syddanmark som hele landet på hhv. 23 pct. og 22 pct. Jobskabelsen inden for overnatningssteder i Destination Lilebælt er 3 pct. point over regions- og landsniveauet. Turismen skaber derudover 632 årsværk inden for detailhandlen i Destination Lillebælt inklusiv afledte effekter, som således, relativt set, er lidt mindre vigtig for jobskabelsen end i Region Syddanmark og landet som helhed. Beskæftigelsesmultiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Destination Lillebælt er denne multiplikator 1,1 i 2014. For hver million kr., der bliver brugt af turister i destinationen, vil der blive skabt 1,1 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget medregnes. Turismen er stort set lige så beskæftigelsesintensiv i Destination Lillebælt som i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,2 job pr. million kr. i turismeforbrug. 18
Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Destination Lillebælt, 2014 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Lillebælt Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 3.615 100 100 100 Turismeerhverv 1.839 51 43 44 Heraf: Overnatningssteder 503 14 11 11 Restauranter og værtshuse 942 26 23 22 Transportvirksomheder 181 5 4 5 Rejseservice 67 2 2 2 Kultur, forlystelser og sport 147 4 3 5 Detailhandel 632 17 23 23 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 2 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 56 2 2 2 Andre 575 16 21 21 Andre brancher 1.144 32 34 33 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 56 2 2 2 Erhvervsservice 319 9 9 8 Andre 769 21 23 23 pct. 2.5 Skatteindtægter på knap 1,2 mia. kr. afledt af turismen I Destination Lillebælt skaber turismen offentlige indtægter på 1.162 mio. kr. Heraf går 697 mio. kr. eller 60 pct. til vareskatter, herunder især moms. Personskatterne beløber sig til 465 mio. kr. (40 pct.), hvoraf godt halvdelen går til kommuneskatter. Person- og vareskatter har stort set samme fordeling i Destination Lillebælt som i Region Syddanmark og landet som helhed. 19
Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen i Destination Lillebælt, 2014 Destination Lillebælt Region Syddanmark Danmark mio. kr. I alt 1.162 100 100 100 Personskatter 465 40 38 38 Statsskatter 153 13 12 13 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 67 6 5 5 Kirkeskatter 7 1 1 1 Kommuneskatter 238 20 19 19 Vareskatter 697 60 62 62 Selskabsskatter 63 5 5 6 Vareafgifter/punktafgifter 181 16 17 16 Moms/merværdiafgift 453 39 40 40 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12 pct. 2.6 Turismeafledte skatteindtægter på 4,9 pct. Turismen i Destination Lillebælt skaber 4,9 pct. af det samlede skatteprovenu, hvilket er lidt under både regions- og landsniveauet på hhv. 5,2 pct. og 5,0 pct. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,36. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Destination Lillebælt, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på 360.000 kr. For hele landet ligger multiplikatoren på 0,41, hvilket betyder, at Destination Lillebælt befinder sig lidt under gennemsnittet. Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Destination Lillebælt, 2014 Turismeafledte skatter og afgifter Destination Lillebælt Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. I alt 1.162 4,9 5,2 5,0 Personskatter 465 3,4 3,3 3,3 Statsskatter 153 2,8 2,8 2,7 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 67 4,2 4,1 4,1 Kirkeskatter 7 3,5 3,4 3,5 Kommuneskatter 238 3,6 3,5 3,5 Vareskatter 697 7,1 7,9 7,6 Selskabsskatter 63 5,0 4,8 3,9 Vareafgifter/punktafgifter 181 6,9 8,3 8,0 Moms/merværdiafgift 453 7,7 8,5 8,5 Note: Indeholder både direkte, indirekte og indicerede effekter. pct. 20
Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel omhandler udviklingen i kapaciteten i Destination Lillebælt, dvs. overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i destinationen jvf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Opgørelsen af overnatninger omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i Destination Lillebælt kun udgør en delmængde af alle overnatninger i destinationen. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. Kapitlet vedrører år 2015 og udviklingen siden 2008. 3.1 Mindre stigning i overnatningskapaciteten Tabel 3.1 viser kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Tallene dækker ikke samtlige overnatningssteder; bl.a. er vandrerhjem ikke er med. Samlet set er overnatningskapaciteten i Destination Lillebælt steget lidt fra 2014 2015. Stigningen er sket inden for hoteller og feriecentre samt camping, mens kapaciteten for lystbådehavne er uændret. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Havne, der gennem en længere tid ikke har indberettet, fjernes løbende fra statistikken. Det er derfor muligt, at kapaciteten reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1, ligesom udviklingen i overnatninger kan være følsom og reelt afspejle, hvor mange eller hvilke havne, der indberetter. Antallet af indberettende virksomheder er uændret fra 2014-2015. Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Destination Lillebælt 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Antal senge I alt 15.571 15.812 15.825 16.175 15.980 16.180 16.231 16.422 Hoteller og feriecentre 4.770 5.089 5.089 5.125 4.938 4.973 5.045 5.191 Camping 2 8.433 8.355 8.403 8.628 8.628 8.793 8.658 8.703 Lystbådehavne (pladser) 2.368 2.368 2.333 2.422 2.414 2.414 2.528 2.528 Antal indberettende virksomheder 3 I alt 47 49 50 52 51 51 53 53 Hoteller 21 22 22 23 23 23 24 24 Feriecentre 4 5 5 5 4 4 4 4 Camping 13 13 13 14 14 14 14 14 Vandrerhjem 1 1 2 2 2 2 2 2 Lystbådehavne 8 8 8 8 8 8 9 9 1: Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 21
3.2 Destination Lillebælts sommerhuse benyttes både af turister og ejerne selv I Destination Lillebælt var der i alt 3.131 feriehuse i 2015 ifølge BBR. 4 Dog er det ikke dem alle, der udlejes. Tilsvarende var der 23.343 feriehuse i Sydjylland. Ifølge Sommerhusundersøgelsen 2014 5 er 41,2 pct. af feriehusene i Sydjylland i gennemsnit tilgængelige for udlejning. Hvert sommerhus må ifølge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket antages at være den potentielle udlejningskapacitet. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i landsdelen med de faktisk udlejede uger, estimeres den gennemsnitlige kommercielle kapacitetsudnyttelse i Sydjylland til 50 pct. Landsdelens udnyttelsesprocent er dermed betydeligt højere sammenlignet med landet som helhed, hvor udnyttelsesprocenten estimeres til 38 pct. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem feriehusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse feriehuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få feriehuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af feriehuse koncentrere sig omkring højsæsonen. En del af overnatningskapaciteten og dermed turismeomsætningen i Destination Lillebælt udgøres af netop feriehuse. I tabel 3.2 er udviklingen i antallet af udlejede feriehusuger i Destination Lillebælt vist. Der har været vækst på knap 10 pct. i antallet af udlejede feriehusuger i Destination Lillebælt fra 2014-2015. Den positive udvikling har fundet sted i samtlige tre kommuner i Destination Lillebælt. Tabel 3.2 Udlejning af feriehusuger, Destination Lillebælt 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Destination Lillebælt 11.186 8.402 11.848 10.109 9.796 9.275 10.619 11.630 Middelfart 3.617 1.970 5.695 3.518 3.521 3.236 3.891 4.316 Kolding 7.326 6.268 6.011 6.395 6.048 5.840 6.568 7.135 Fredericia 243 164 142 196 227 199 160 179 Kilde: Danmarks Statistik. 3.3 Flest overnattede på hotel og camping i 2015 I 2015 blev der foretaget godt 1,6 mio. kommercielle overnatninger i Destination Lillebælt inkl. feriehusovernatninger. Det er en stigning på knap 145.000 overnatninger eller 9,8 pct. i forhold til 2014. Destination Lillebælt følger således og mere til - den positive udvikling, der ses i hele Danmark. Overnatninger på hoteller og camping dominerer i Destination Lillebælt med hhv. knap 600.000 og knap 500.000 overnatninger eller hhv. 36 pct. og 30 pct. af det samlede antal overnatninger i 2015. 4 www.statistikbanken.dk/bol01. 5 Danmarks Statistik. 22
Det var især feriegæsterne på hotellerne og i feriecentre / vandrerhjem, der var med til at drive den positive udvikling i det samlede antal overnatninger i Destination Lillebælt fra 2014-2015. Der ses en tilbagegang i lystbådeovernatninger i Destination Lillebælt på 7,4 pct. fra 2014 til 2015. Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på overnatningsformer, Destination Lillebælt Fordeli Udvikli 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 ng i ng 2014 2015-2015 (pct.) (pct.) I alt 1.477 1.267 1.416 1.375 1.324 1.326 1.480 1.625 100 9,8 Hotel 471 417 459 471 474 474 525 581 36 10,5 - ferie 169 161 178 190 195 187 217 260 16 19,9 - forretning 302 256 281 281 279 287 308 320 20 3,9 Camping 419 418 421 410 382 419 456 491 30 7,6 Feriehus 360 261 368 325 310 296 339 369 23 8,9 Feriecenter og vandrerhjem 185 137 131 136 126 110 124 152 9 22,7 Lystbådehavne 41 34 37 33 32 27 35 33 2-7,4 3.4 Stor fremgang i antal overnatninger fra det tyske marked Tabel 3.4 viser, at den positive udvikling i antallet af overnatninger fra 2014-2015 primært er drevet af en positiv udvikling i udenlandske overnatninger. Navnlig tyske og hollandske overnatninger steg fra 2014-2015. Destination Lillebælt har oplevet et mindre fald i antallet af overnatninger fra 2014-2015 fra det norske og svenske marked. Overordnet set foretages godt en tredjedel af overnatningerne i Destination Lillebælt af en udenlandsk turist. Det største udenlandske marked i Destination Lillebælt er Tyskland med 274.000 overnatninger i 2015 svarende til 17 pct. af det samlede antal overnatninger. Dernæst følger Holland og Norge med hver 4 pct. af det samlede antal overnatninger. Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på nationalitet, Destination Lillebælt 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Fordeling 2015 (pct.) Udvikling 2014-2015 (pct.) I alt 1.477 1.267 1.416 1.375 1.324 1.326 1.480 1.625 100 9,8 Danmark 910 841 872 866 857 888 979 1.024 63 4,7 Udlandet 567 426 544 509 466 438 501 601 37 19,8 Tyskland 269 205 277 250 223 198 232 274 17 18,0 Holland 95 73 88 69 58 54 58 63 4 9,4 Norge 64 50 64 66 66 65 71 69 4-2,6 Sverige 58 44 55 59 52 48 50 50 3-0,6 Andre lande 80 54 59 65 67 73 90 145 9 60,1 23
Den positive udvikling i antal overnatninger fra 2014-2015 fandt sted i alle kommunerne i Destination Lillebælt. Mest positiv var væksten i Kolding Kommune med 10,2 pct. Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger (1.000) fordelt på kommuner, Destination Lillebælt Udviklin Udviklin 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 g 2008 - g 2014-2015 2015 (pct.) (pct.) Hele landet 44.717 42.185 43.136 44.656 44.468 44.549 46.790 49.098 9,8 4,9 Destination Lillebælt 1.477 1.267 1.416 1.375 1.324 1.326 1.480 1.625 10,1 9,8 Fredericia 244 202 210 216 194 196 223 241-0,9 8,3 Kolding 724 615 648 660 649 661 749 826 14,0 10,2 Middelfart 509 451 558 499 480 468 508 558 9,7 9,9 3.5 Godt 40 pct. af overnatningerne foretages i juni, juli og august Turismen i Destination Lillebælt er i nogen udstrækning sæsonbetonet, når blikket rettes mod overnatningernes fordeling over månederne. Således foretages 43 pct. af samtlige overnatninger i sommermånederne juni, juli og august. Fordelingen over året viser, at navnlig lystbådehavneovernatninger er sæsonbetingede, men også camping og hotelovernatninger med ferie som formål foretages i høj grad i sommermånederne. Til gengæld har forretningsovernatninger højsæson i efterårsmånederne, der står for en tredjedel af årets overnatninger forretningsovernatninger på hotel. Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Destination Lillebælt, 2014 Alle Hotel Hotel - ferie Hotel - forretning Camping Lystbådehavne jan. 4 5 3 7 3 0 feb. 4 5 5 6 3 0 mar. 5 7 5 9 3 0 apr. 7 7 6 8 8 0 maj. 10 8 8 8 12 7 jun. 10 9 10 9 12 13 jul. 20 15 25 6 27 45 aug. 13 11 13 8 16 28 sep. 8 9 6 12 6 7 okt. 7 9 9 10 3 0 nov. 6 8 5 11 3 0 dec. 4 5 5 5 3 0 I alt 100 100 100 100 100 100 Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 24
Kapitel 4. Metode og datakilder Formålet med Turismens økonomiske betydning 2014 er at beregne det samlede turismeforbrug i Destinationen Lillebælt samt afdække, hvilke samfundsøkonomiske effekter i form af bl.a. beskæftigelse, som forbruget forårsager. Rapporten følger internationale standarder for et turismesatellitregnskab og anvender den lokaløkonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter. Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Destination Lillebælt. Dette indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jvf. nationalregnskabet. Ud over satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2014 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet neden for giver et overblik over, hvilke nøgletal rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet og LINE-modellen. Overblik over rapportens metodiske grundlag For at give et komplet billede af turismen i destinationen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014 (VisitDenmark, 2016). Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for Danmarks økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse, 25
vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for høj og vil blive nedjusteret. I det følgende beskrives, hvilke overordnede metoder og kilder, der anvendes i rapporten for at belyse turismen fra de to sider: Efterspørgsels- og udbudssiden. Efterspørgselssiden På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række forskellige kilder. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks Turistundersøgelse (2014). Der spørges i undersøgelsen ind til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der ligger til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform. Oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudssiden Oplysningerne fra udbudssiden dvs. fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: (1) turismeprodukter, (2) turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og (3) andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. I nationalregnskabet udarbejdes en række såkaldte input/output-tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, det private og offentlige erhvervsliv mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet sker på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K, bl.a. med input fra Danmarks Statistik. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau sjældent er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT og Danmarks Statistik bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches omsætning. Der er dermed betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug finder sted i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, 26
men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner. En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister med bopæl i andre kommuner i kraft af fx attraktioner, men med få overnatningsmuligheder - alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 27
4.1 Efterspørgselskilder 4.1.1 Kilder til antal overnatninger Komplet Overnatning Hotel Kommuner Totaltælling min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medlemmer Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet Landsdele Totaltælling gennem min. 25 udlejningsbureau disponible Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Danmark Statistik* 2014 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken huse Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister, og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling medl. af DL Indberetninger til Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Sommerhusundersøgelsen Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold v. familie og venner Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik* 2014 Lille Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik 2014 Lille Danmarks Statistik* 2014 Lille VisitDenmark, CNN/WOCO, Cruise Baltic 2011/2014 Lille Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2014 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskning Amter Stikprøve Transportvaneundersøgelsen National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende 2003 Stor DTU 2006-2010 Medium- Stor DTU 2006-2010 Medium- Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium * VisitDenmark opregner for små enheder Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 28
4.1.2 Kilder til forbrug Overnatningsform Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2014 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark indsamling 2014. Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsende Lånt feriehus Amter Turistundersøgelsen WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2014 Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske Institut for endagsferierejsende National Undersøgelse grænseforskning 2003 Stor Danske Ferie- og Danmarks endagsferierejsende Amter forretningsrejsende Statistik 2004 Stor Dansk Beregnet fra Danmarks endagsforretningsrejsende National udbudssiden Statistik 2006 Stor Udlændinges ophold hos familie Ferie- og Danmarks Amter og venner i forretningsrejsende Statistik 2005 Medium Danmark Danskeres ophold Ferie- og Danmarks familie Amter forretningsrejsende Statistik og venner 2005 Medium *Opregnet til 2014-priser. Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. 29
4.2 LINE-modellens beregning af turismens afledte effekter I rapporten anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA-standard, men et valg foretaget i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at opgøre turismens effekter på. Figuren neden for illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. Figur 4.2.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i forskellige virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, og i hver branche kan en større eller mindre andel af den samlede omsætning tilskrives turismeforbrug. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en noget mindre. De virksomheder, som turisten har brugt penge i, vil købe råvarer og andet i andre virksomheder, som således også påvirkes af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til sine medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldt tekniske turismemultiplikator kan beregnes: Teknisk _ multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte 30