DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK
KÆRE DIG! Denne mini-guide handler om kontrol og frihed. Den handler om alle de madregler vi stiller op for os selv, behovet for at bryde dem, og frygten for at slippe dem. Jeg vil derfor invitere dig til at se nærmere på dine egne madregler, din frygt for at slippe dem men også vise dig hvorfor vejen til et frit, naturligt og kærligt forhold til mad, dig selv og din krop, netop kræver at du giver slip. KAN JEG VIRKELIG LEVE FRIT UDEN AT BLIVE FED? Frygten for de onde kalorier! Sofia måtte da være sindssyg! Hun er da helt forkert på den! Jeg kan da ikke bare spise normalt. Jeg kan da ikke spise det, jeg har lyst til. Jeg kan da ikke spise desserter. Og jeg kan da slet ikke spise kulhydrater! Det har jeg ikke spist i 10 år (kun i mine ædeflip). Så vil jeg da tage på blive fed?! Da hun sagde det, var jeg rædselsslagen. Jeg havde modstand. Troede ikke helt på det. Havde frygt. Men alligevel var der noget i det, der lød rigtigt. Ukompliceret. Normalt. Og ikke mindst frit og skønt! Tænk hvis jeg kunne det. Tænk hvis jeg kunne spise det jeg havde lyst til. Uden at blive tyk. Uden dom. Uden selvhad. Uden dårlig samvittighed. Det lød for godt til at være sandt.. Desuden så skulle jeg giftes 4 måneder efter. Som jeg havde planlagt at tabe mig til. Så frygten for at tage på var stor. Frygten for manglende kontrol var endnu større. Jeg skulle jo kunne passe min kjole. Som krævede at jeg i hvert fald ikke tog på. Jeg skulle snarere tabe mig. Men jeg besluttede mig alligevel for at prøve det af. Bare en måned eller to. Også kunne jeg stadig nå at tabe mig til mit bryllup hvis det gik helt galt hvis jeg blev fed. Så jeg prøvede metoden af. Prøvede at spise 3 moderate måltider. Måltider som bestod af det jeg havde lyst til. Pasta. Brød. Kartofler. Nøøøj, hvor havde jeg savnet det! Det var rart. Jeg fik lynhurtigt oplevelsen af madro. Ikke hele tiden. Endnu. Men små glimt som blev til flere og flere. Og samtidigt kunne jeg også mærke, at tilliden til mig selv voksede. For jeg slog jo ikke mig selv oveni hovedet længere. Jeg fejlede ikke. Jeg havde ingen madregler at bryde. Jeg kunne næsten kun spise rigtigt! Og det bedste af det hele var - at jeg jo ikke tog på!
Tværtimod tabte jeg mig lidt. Men vigtigst af alt, blev min vægt stabil. For jeg overspiste ikke længere. I dag har jeg hele tiden madro. Har opnået en stabil vægt. Føler frihed. Jeg tænker ikke over maden. Jeg spiser det jeg har lyst til. Altid. Er ikke bange for at blive sulten. Er ikke bange for at tage på. Jeg har accepteret min normalvægt. En sund vægt hvor jeg kan leve frit. Spise frit. Det er en kæmpe befrielse! Det er en vægt der måske er 5 kg højere end min såkaldte drømmevægt. Og selvfølgelig kan jeg en gang imellem når jeg ser en tynd sild, drømme mig 5 kg mindre og ned i en stram sort kjole. Men det bliver kun ved tanken. For når jeg mærker efter, så ved jeg, at det ikke er det værd. Det er ikke normalt at veje det for mig. Det er ikke min naturlige vægt. Og det gør mig heller ikke lykkeligere Det gør frihed. Og indre madro. -personlig beretning af: Maja Renee Dausgaard DERFOR SKAL DU TILLADE DIG SELV, AT SPISE ALT SLAGS MAD.. også den forbudte kage! Som du måske allerede kan fornemme ud fra ovenstående beretning, så er et af de vigtigste skridt til et normalt og naturligt forhold til mad, at give slip på slankekursmentaliteten og alle de regler den bringer med sig. Slankekure, restriktioner og forbud fortæller dig jo ikke at du er ok som du er. De siger tværtimod at du skal lave dig om, tage dig sammen, at din identitet ikke er god nok. Men hvorfor skal onde og gode madvarer diktere og afgøre om du selv opfatter dig som god eller ond? Det lyder tosset ikke? Desuden så vil selvkontrol føre til mere kontrol. Som så vil føre til selvsabotage. Og det gør os sultne. Meget sultne. Også bryder vi kuren. Eller ødelægger resultatet. De tabte kilo. Som jeg selv gjorde igen og igen og igen. Du skal derfor slippe tankerne om rigtigt og forkert såvel som gode og onde madvare, og i stedet spise hvad du har lyst til. Dermed også pizza en, kanelsneglen og flødeskumskagen. Sagt på en anden måde, skal du begynde at integrere mere tilladelse omkring maden. Og når jeg mener tilladelse, så er det vigtigt både at integrere den fysiske tilladelse i form af alle slags fødevarer men også den mentale tilladelse, hvor du mentalt og oprigtigt spiser det du har lyst til, med god samvittighed! Det er ikke nok alene, at spise det du har lyst til, hvis du stadig har en indre stemme der larmer med sætninger som; tænk at du spiser det her. Det er jo usundt. Det er dårligt for dig. Du bliver fed. Du burde ikke nyde det. Du skulle skamme dig!. For da er det ikke længere frit. Og kærligt, vel? Samtidigt vil det også få dig til at spise endnu hurtigere og gøre det helt umuligt for dig at nyde, smage og dufte, og ikke mindst at mærke efter. En anden grund til at slippe de mange madregler er ganske simpelt, at sindet ikke forstår negationer som ikke og aldrig, som den klassiske psykologvits om den lyserøde elefant illustrerer: uanset hvad, så må du ikke tænke på en lyserød elefant! Når du så opstiller alle de madvare du IKKE må spise og ALDRIG må få igen, så vil det helt automatisk, være det eneste du vil se, tænke på og længes efter. Hvis jeg siger du ikke må tænke på en stor, lækker snasket brownie, så vil du meget hurtigt ikke kun tænke på denne lækre brownie, du vil også begynde at kunne smage den, og dine tanker vil dernæst føre til handling. Vores underbevidsthed vil oftest gå i gang med at modarbejde det vi IKKE må, og det er en kamp du næsten ikke kan vinde. En tredje grund er, at når du slipper restriktionerne, vil du også begynde at nyde og værdsætte din mad på en helt anden måde. Hvornår har du sidst nydt et forbudt måltid uden skam og dårlig samvittighed?
Du vil altså nyde maden, og dermed også naturligt stoppe når du er mæt, fordi du begynder at mærke efter. Samtidigt vil enten eller-tankegangen, eller tanken om, at du aldrig får kagen igen forsvinde, fordi der jo altid vil være en næste gang. Du kan altid få din yndlings kage igen. Og igen. Og igen. Og det gør at vi ikke har behov for at spise det i kæmpe mængder, som om vi aldrig fik det igen. For det gør vi jo, hvis det er det vi har lyst til! VIL JEG IKKE BARE GÅ AMOK HVIS JEG SLIPPER KONTROLLEN? Min erfaring er, at selvom vi giver slip og tillader os selv at spise, hvad vi har lyst til, så betyder det ikke at vi pludselig får lyst til at spise junk og flødeboller alle døgnets 24 timer. Jo mere vi integrerer mental tilladelse, jo mere åbner vi nemlig op for en naturlig selvomsorg og ansvar for os selv og vores krop, hvilket betyder, at vi naturligt også vil få lyst til at vælge det, der er bedst for os, frem for at føle os så fastlåste af restriktioner. Hvis vi rent faktisk begyndte at spiste junk hver dag, så vil den kærlige indre dialog begynde at forsvinde og den dårlige samvittighed træde frem igen. Derfor vil vi ikke bare gå amok. Men nyde junk og søde sager i moderate mængder, hvor den indre dialog er støttende og kærlig. I rigtig mange år troede jeg at kontrol og restriktioner, var løsningen på mit problem. Så jeg lavede endnu flere madregler og restriktioner i håbet om, at opnå endnu mere kontrol over min krop og spisning. Men der skete jo bare det modsatte. Jo mere kontrol, desto mere fik jeg oplevelsen af at miste den. Som menneske har vi et helt naturligt behov for at føle frihed. Det er helt afgørende for, at vi kan trives og føle os motiveret. Så jo mere vi råber ad os selv, skælder ud, skaber kontrol og altså mindsker vores frihed, jo større er chancen for at vække vores indre frihedsrebel, som vil ud og bestemme og gøre modstand. Ofte så føler vi jo netop, at den gode chef, er den som viser tillid og giver frihed under ansvar så hvorfor ikke være vores egen gode chef, som giver os selv tillid og frihed? Samtidigt vil jeg spørge dig om, hvornår regler, kontrol og dårlig samvittighed nogensinde har hjulpet dig? Er du blevet slankere af alle dine regler? Har det fået dig til at holde mere af dig selv, din krop eller fået dig tættere på et naturligt forhold til mad? Nej, vel? Tværtimod har det nok nærmere givet dig et endnu mere anstrengt forhold til mad, et endnu mere ufrit forhold til mad og fået dig til at spise endnu mere, tage på og fået dig til at føle dig endnu mere som en fiasko. Føle dig svag. Uduelig. Og mindre værd. Det tog mig som sagt rigtig lang tid, at forstå, at løsningen ikke lå i kontrollen og reglerne, men netop i at give slip på dem. Og samtidigt fandt jeg også ud af, at det handlede om meget mere og andet end maden. Eller vægten. Eller kalorierne. Som du gør én ting, gør du alting Ofte når vi ser nærmere på os selv, har vi nogle helt gennemgående mønstre, som går igen og igen i forskellige kontekster. Derfor kan man også sige, at dit forhold til mad også afspejler dit forhold til verden. På samme måde kan man spørge om den her kontrol over mad og vægt i virkeligheden handler om mad eller om noget andet? Måske ønsker du kontrol over din krop og spisning, fordi du forestiller dig, at det vil give dig mere kontrol over hvad andre tænker om dig? At du ønsker kontrol over det job eller den kæreste, du så længe har ønsket dig men ikke har fået endnu? Alle mulige faktorer, som jo faktisk er helt uden for din kontrol. Uanset hvordan du spiser eller vejer, så kan du jo ikke kontrollere hvad andre synes om dig eller om du får jobbet eller kæresten. Så hvorfor den kamp? Måske handler det hele i virkeligheden om, at du også skal øve dig på at slippe behovet for kontrol i forhold til de ting i dit liv, som du i virkeligheden ikke kan kontrollere? Lad os gå tilbage til den mentale tilladelse. Ofte er det nemlig sådan, at når vi har tillid til os selv, tillid til andre og tillid til at det hele nok skal gå, at vi faktisk føler at vi har allermest kontrol.
ØVELSE : Start med at skrive alle dine madregler ned. Hver og en. Spørg derefter dig selv om følgende: Hvorfor har du dem? Hvad giver det dig at have dem? Hvad har de gjort for dig? Hvad har de gjort ved dig? Prøv at leg med tanken om, at der ikke findes rigtige eller forkerte madvarer. At det bare er mad. Prøv at slippe restriktionerne omkring mad og vær dernæst tålmodighed. Tag et lille skridt ad gangen. Det kan være skræmmende at slippe kontrollen, og nyde de forbudte madvarer igen. Så vær ærlig over for dig selv, og nysgerrig på, hvad der sker, når du slipper dine mentale restriktioner, og se hvordan det at slippe dem, påvirker din spisning og ikke mindst dig selv. Prøv også at se på hvor du også har regler. F.eks. i forhold til, hvornår du føler dig god nok? Hvornår du føler dig sund nok? Hvornår din krop er okay? Hvor mange af disse regler støtter dig? Skal ALLE reglerne være opfyldt før du er tilfreds, eller kan du slippe nogle af dem? Hvad giver det dig at have alle disse regler? Og hvordan vil det være at slippe dem? Og bare være dig.. som du er? Vær nysgerrig på, om din frygt for at slippe kontrollen viser sig andre steder i dit liv. Reflekter over hvilke ting du forsøger at kontrollere, som i virkeligheden er uden for din kontrol. Hvad kan være et lille skridt mod at give mere slip? Hvordan kan du lære at give mere tillid til dig selv og andre og stole mere på, at alting nok skal gå? Forsøg altså at øve dig i at give dig selv mere tillid og frihed og slippe kontrollen både i forhold til maden og vægten, men også i andre områder i dit liv. At turde slippe kontrollen og stole på dig selv igen i forhold til mad, kan være skræmmende. Og tage tid at overkomme. Men det kan godt lade sig gøre. Sofia gjorde det, jeg gjorde og det kan også lykkedes for dig! Kontrol, madregler, slankekursmentalitet samt fysisk og mental frihed er nogle af de ting vi ser på på kurset Det bare mad, hvor du vil få støtte og inspiration til at se på og bryde ud af dit ufrie forhold til mad og krop, i trygge og kærlige rammer. Og du vil blive klædt på til at fortsætte din rejse efter kurset. Rigtig god fornøjelse med guiden husk dit nysgerrige og kærlige blik på dig selv, når du laver øvelserne. Du er mere end velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål til denne guide, til kurset - 'Det bare mad' eller blot sidder inde med noget på hjerte du ønsker at dele eller spørge mig om. Kærlige og kulhydrat-fyldige hilsner Maja Renee Dausgaard Skriv til mig på: maja@sofiamanning.com Læs mere om kurset på www.mithemmeligeforholdtilmad.dk