Det Strategiske Forskningsråd. Forskning der nytter

Det Strategiske Forskningsråd Forskning der nytter September 2004

Forskning der nytter Det Strategiske Forskningsråd, september 2004 Udgiver: Forskningsstyrelsen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Artillerivej 88 2300 København S Telefon: 3544 6200 Fax: 3544 6201 Publikationen kan også hentes på Forskningsstyrelsens hjemmeside: www.forsk.dk Tryk: Ekspressen Tryk og Kopicenter ApS Layout: Qvist & CO ApS Oplag: 1000 ISBN: 87-90201-73-6

Forskning der nytter Det Strategiske Forskningsråd September 2004

Indholdsfortegnelse Forord.................................................. 5 Sammenfatning........................................... 6 Strategisk forskning....................................... 8 Det Strategiske Forskningsråds placering...................... 11 Initiativer.............................................. 13 Innovationsaccelererende Forskningsplatforme.................. 19 Innovationshøjden i det danske samfund....................... 22 Relationsdrevet forskning.................................. 24 Effekt- og resultatsikring.................................. 27 Her og nu.............................................. 28 - Førdevarer og sundhed................................. 29 - Energi og Miljø...................................... 34 - NABIIT............................................ 39 Det Strategiske Forskningsråds bestyrelse...................... 43 4

Forord Det Strategiske Forskningsråd trådte i funktion den 1. januar 2004 som en nyskabelse på den danske forskningsarena. Rådet har derfor i starten arbejdet intenst på at definere sin rolle og tilrettelægge de opgaver, der er pålagt det ifølge loven. Først og fremmest at opsøge nye forskningstendenser og igangsætte initiativer der bidrager til øget samspil mellem offentlig og privat forskning. Rådet fremlægger hermed sit bud på, hvad der er strategisk forskning, og hvilke initiativer det ønsker at tage, såfremt det får økonomisk mulighed herfor. Det skal understreges, at denne rapport ikke er produktet af en nu afsluttet proces. Tværtimod har Rådet hermed taget første skridt i en interaktiv proces, der sigter imod at bidrage til at indrette den strategiske forskning i Danmark, så den bedst muligt adresserer de udfordringer, det danske samfund står overfor. Ambitionen hermed er at bidrage til at sikre Danmarks position på lang sigt som velfærdsmæssig, økonomisk og videnskabelig frontløber i global sammenligning. Peter Elvekjær Formand Det Strategiske Forskningsråd 5

Sammenfatning Der er brug for en stærkere forståelse mellem forskningsverden og samfund og for, at parterne investerer mere i hinanden. Det Strategiske Forskningsråd ønsker at fremme denne udvikling. Derfor fremlægger Rådet nu en række aktuelle initiativer, ligesom pejlemærkerne for den mere langsigtede indsats beskrives. Det Strategiske Forskningsråd vil: identificere forskning, der kan føre til værdigenererende innovation for det danske samfund således, at Danmark på kort og lang sigt har den nødvendige videnmasse og innovationskraft anbefale, at forskningsmidler målrettes Innovationsaccelererende Forskningsplatforme dvs. områder, hvor a) Danmark har forskningsmiljøer i international klasse, b) Danmark har internationalt konkurrencedygtige erhvervsklynger, c) der er et tydeligt behov for forskningsbaserede løsninger, og hvor ny teknologi kan give innovationsgennembrud i sine satsninger opbygge Strategiske Forskningscentre, som fokuserer på samarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner og det øvrige samfund tage initiativ til konferencer og møder rundt omkring i landet for at skabe den fornødne dialog i samarbejde med relevante aktører kvalitetssikre de øvrige ministeriers forskningsprogrammer samtidig med, at de vil arbejde på at koordinere disse med egne forskningssatsninger og principperne for disse kortlægge danske forskningsinstitutioners brug af og behov for forskningsinfrastruktur og fremsætte forslag til en strategi for samarbejde om og prioritering nationalt og internationalt af forskningsinfrastruktur 6

arbejde for en omgående og markant udvidelse af midler til fødevarersundhed, energi-miljø og nanoteknologi, bioteknologi og it og til brudfladerne mellem fagområderne på disse tre satsningsområder tillige med, at der afsættes midler til Strategiske Forskningscentre, som ikke er temabelagte. I arbejdet vil Det Strategiske Forskningsråd operere ud fra en tredelt bundlinje. Viden, vækst og bæredygtighed er ligestillede mål for Rådets indsats. Det Strategiske Forskningsråd 7

Strategisk forskning Forskning er sat på samfundets dagsorden - og med god grund. Der er en stigende fokus på Danmarks position i det videnbaserede samfund og den innovationsbaserede konkurrencesituation, som træder mere og mere i karakter både i Europa og globalt. Forskning betragtes ikke længere som en udgift, men som en investering, og strategisk forskning skal være midlet til at sikre det samfundsmæssige afkast af denne investering. Siden 2. verdenskrig har USA målrettet opsøgt mulighederne i strategisk forskning, og der er i dag bred enighed om, at denne satsning er en hovedforklaring på, at USA økonomisk, teknologisk og videnskabeligt har taget en global førerposition. I Europa har lande som Irland og Finland hurtigt og konsekvent forfulgt nationale handlingsplaner for strategisk forskning. I eksempelvis Sverige og Holland blev arbejdet med offentligt finansieret, strategisk forskning igangsat for år tilbage. Her satses hvert år milliardbeløb på strategisk forskning. Kravet om en forskning, der nytter, ses i stadigt flere lande som nøglen til konkurrencekraft i den innovationsdrevne videnøkonomi. I Danmark har vi tidligere gennemført en række strategiske forskningsindsatser. Et eksempel er de to store biotekprogrammer i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne, som i dag har medvirket til, at vi har en lang række mindre biotekvirksomheder. Indsatsen inden for vindenergi, fødevareprogrammerne FØTEK 1-3 og materialeforskningsprogrammerne er tre andre udtryk for strategisk orienteret forskningspolitik, der har ført til innovation og teknologisk udvikling i danske virksomheder. Men først den 1. januar 2004 fik den offentlige, strategiske forskning i Danmark et samlet udtryk med etableringen af Det Strategiske Forskningsråd. Rådets overordnede opgave er at identificere forskning, der kan føre til værdigenererende innovation for det danske samfund, således at Danmark på kort og lang sigt har den nødvendige viden og innovationskraft. 8

Strategiske forskningsråd i udlandet Stiftelsen för Strategisk Forskning i Sverige: Fonden støtter naturvidenskabelig, teknisk og medicinsk forskning og blev oprettet i 1994 som en ud af flere fonde af de gamle lønmodtagerfonde. SSF uddeler årligt omkring 500 mio. sv kr. Den strategiske forskning placerer sig mellem grundforskning og samfundsmotiveret forskning. Satsningen er gået fra især at støtte forskerskoler og programmer til i højere grad at uddele rammebevillinger og støtte til strategiske centre. Finlands Strategiske Forskningsråd Tekes: Tekes har i stor stil understøttet resultatsikker forskning i private virksomheder og i offentligt regi med en årlig forskningsstøtte på omkring 375 mio. euro. Tekes vurderer, hvad Finland skal satse på ved hjælp af clusteranalyser og har i høj grad satset på at styrke netværk mellem den offentlige og den private sektor. Tekes giver desuden støtte til projekter, der har skaffet sig udenlandsk finansiering. Hollands Videnskabelige Forskningsorganisation NWO: Den hollandske regerings strategiske forskningsmidler bliver varetaget af NWO, der hvert år uddeler 470 mio. euro til strategisk forskning. Den strategiske forskning i Holland dækker ikke blot naturvidenskabelige områder, men spænder bredt over få højt prioriterede områder fra kulturarv til nye teknologier. Tværfaglighed og talentudpegning er blandt de primære midler i NWO's forskningsstrategi. Den danske forskning står i dag stærkt målt på citater i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, og vi har på en række områder forskningsmiljøer i international klasse. Derimod fremstår Danmark ikke som et land, der har været specielt dygtigt til at nyttiggøre sin forskning. Der er for få faglige miljøer, som er tilstrækkeligt nysgerrige på hinandens ekspertise, uanset at de mest spændende nyskabelser ligger på tværs af fagdisciplinerne. Forskningen fremstår heller ikke som en central kilde til innovation i det danske erhvervsliv. Disse mønstre skal brydes. I det samfund og den konkurrencesituation, vi er på vej ind i, har Danmark brug for at skabe ny synergi mellem universitets-, virksomheds- og sektorforskningen og så hele samfundets behov. Det Strategiske Forskningsråd tror på, at den danske forskningskultur vil vise sig som et stort aktiv i den proces, men forudsætningen er, at nogen får det til at ske. Det Strategiske Forskningsråd 9

Det Strategiske Forskningsråd ser sig som katalysator i den proces. Rådet vil gennem initiativer, målsætning, evaluering og dokumentation være med til at skabe en ny forskningskultur og nye samarbejdsflader mellem forskning og det omkringliggende samfund. Resultatsikring Mål Initiativer Det Strategiske Forskningsråd Evaluering Dokumentation Resultater Sådan ser Det Strategiske Forskningsråd sin rolle som initiativtager - men også opfølgende - på et antal initiativer, der implementeres og fornyes over tid. Det Strategiske Forskningsråd forpligter sig yderligere til resultatsikring på såvel de enkelte initiativer som på rådets samlede initierende rolle for strategisk tænkning i dansk forskning. 10

Det Strategiske Forskningsråds placering Som et synligt udtryk for den ændrede betydning af forskning kom der i 2004 en række nyskabelser i forskningsråds- og innovationsfremmesystemet. Et centralt mål er at sikre innovationshøjden i forskningen. Det nye rådssystem FORSKNING INNOVATION Danmarks Forskningspolitiske Råd Rådet for Teknologi og Innovation Det Strategiske Forskningsråd skal blandt andet bidrage til at formidle forskningsverdenens perspektiver til politikere og samfund og samfundets perspektiver til forskningsverdenen. Det omkringliggende samfund har forventninger om, at forskningen kan være med til at skabe en fremtid med vækst og velstand for det danske samfund. Rådets ambition er, at forskningen opleves som en naturlig investering fra politisk hold og samtidig, at forskningsverdenen i højere grad respekterer de politisk prioriterede sats- Højteknologifonden Danmarks Grundforskningsfond Det Frie Forskningsråd Det Strategiske Forskningsråd Koordinationsudvalget Faglige Forskningsråd Programkomiteer Det Strategiske Forskningsråd 11

Lovgrundlag for Det Strategiske Forskningsråd Fondsfunktion - Fond: Rådet uddeler politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsmidler til forskergrupper, forskningens infrastruktur og apparatur, forskernetværk, internationalt samarbejde, forskeruddannelse og forskningskonsortier. - Formidling: Rådet bidrager til at formidle resultaterne af forskningen. - Offentligt-privat samarbejde og medfinansiering: Rådet skaber et øget samspil mellem offentlig og privat forskning og tiltrækker midler fra fonde og virksomheder til samfinansierede forskningsprojekter. - Forskningstendenser: Rådet opsøger nye tendenser inden for forskningen og søsætter initiativer, hvis der er midler fra Folketinget eller andre samarbejdspartnere. - Rådgivning af ansøgere og interessenter: Rådet giver forskningsfaglig rådgivning til ansøgere og interessenter. Rådgivende funktion - Politisk rådgivning: Det Strategiske Forskningsråd giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling forskningsfaglig rådgivning inden for de politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder. Folketinget og enhver minister kan indhente tilsvarende forskningsfaglig rådgivning fra Rådet. - Sektorministerier: Rådet godkender uddelingsprocedurer og foretager en forskningsfaglig vurdering af ansøgningerne til de enkelte ministeriers forskningsprogrammer. - Offentlige og private institutioner: Rådet giver strategisk forskningsfaglig rådgivning til offentlige og private institutioner. ninger. Og der er brug for en kulturændring i retning af, at det er motiverende og meriterende at lave forskning, der kan bruges. Det vil ofte betyde samspil mellem universitetsmiljøer, institutter og virksomheder, men kan også være samspil mellem forskere og patientforeninger, offentlige myndigheder eller tilsvarende grupper. Det Strategiske Forskningsråds mål er i det lys en forskning, der går på tværs af offentlige og private institutioner og på tværs af discipliner og faggrænser. Det er eksempelvis ikke muligt at forestille sig et virkelig højteknologisk samfund uden at inddrage humanistisk og samfundsfaglig ekspertise sammen med naturfaglige og tekniske traditioner. Det er fx vigtigt, at it-udviklingen sker i tæt samspil med brugere. Et andet eksempel er udviklingen af sundere fødevarer via biologisk indsigt, der skal inddrage forståelse af kost- og spise- 12

vaner, livsstil, værdier og etik. Brudfladetanken ligger blandt andet til grund for den nuværende samling af traditionelt adskilte forskningsområder i programkomiteerne, der opfordrer til samarbejde på tværs af discipliner. Initiativer Det Strategiske Forskningsråds midler vil blive brugt, så de kan udbygge, men samtidig høste af den store basisviden, som ligger indlejret i de danske forskningsmiljøer. Ved at skabe samarbejder på tværs af fag og sektorer, vil Det Strategiske Forskningsråd bidrage til at forløse det store potentiale, forskningen udgør for samfundsudviklingen og velfærden. På denne baggrund peger Det Strategiske Forskningsråd på følgende initiativer: Innovationsaccelererende Forskningsplatforme. Der er behov for, at der i den brede forskningsindsats i Danmark skabes felter, hvor forskningsindsatsen på en synlig og markant måde skiller sig ud som en innovationsunderstøttende forskningsindsats: Sådanne satsninger skal understøtte sammenhængen mellem, hvad der er samfundets strategiske behov, og så de områder, den offentligt finansierede forskning er rettet imod. Det er derfor nødvendigt at målrette forskningsmidler til områder, hvor a) Danmark har forskningsmiljøer i international klasse, b) Danmark har internationalt konkurrencedygtige erhvervsklynger, c) der er et tydeligt behov for forskningsbaserede løsninger i områder, hvor ny teknologi kan give innovationsgennembrud. Rådet ser det som en hovedopgave at identificere og definere disse Innovationsaccelererende Forskningsplatforme og gennem massive og vedholdende satsninger at styrke forskningsindsatsen her. Det Strategiske Forskningsråd vil tage initiativ til at skabe overblik over mulighederne for strategiske forskningssatsninger. Satsningsområder. Det Strategiske Forskningsråd har valgt her og nu at støtte strategisk forskning inden for tre områder, som allerede inden, Rådet blev Det Strategiske Forskningsråd 13

dannet, er identificeret som nøgleområder med afgørende betydning for det danske samfunds innovationsevne i de kommende år. De tre områder er Energi-Miljø, Fødevarer-Sundhed samt Nanoteknologi, Bioteknologi og It (NABIIT). Danmark har i dag verdensklasse - såvel inden for forskning som erhvervsliv - i brydningsfladen mellem energi og miljø. Inden for fødevarer og sundhed står Danmark stærkt, og nu, hvor de to brancher konvergerer, har vi en historisk mulighed for at placere Danmark centralt her. Nanoteknologi, bioteknologi og it er formentlig de tre væsentligste teknologiske drivkræfter i virksomhedernes og samfundets innovation over det næste årti. Danmark bliver ikke førende på udviklingen af disse tre områder, men det danske samfund og de danske virksomheder har gode forudsætninger for at blive førende på anvendelser af dem. Inden for Miljø-Energi, Fødevarer-Sundhed og NABIIT vil Det Strategiske Forskningsråd sikre en forskning, der nytter på disse områder og lægge vægt på forskning i samspillet mellem områderne. Strategiske Forskningscentre. Det Strategiske Forskningsråd har som ambition, at de offentlige danske forskningsmiljøer - fra universiteter over sundhedsvæsen til sektorforskningsinstitutter - medtænker samfundets og erhvervslivets behov og aktivt opsøger mulighederne for at nyttiggøre forskningen. De ildsjæle, som vil den udvikling, skal have mulighed for at præge forskningskulturen langt stærkere end i dag. Derfor anbefaler Det Strategiske Forskningsråd, at der allerede på Finanslov 2005 afsættes midler til Strategiske Forskningscentre. På samme måde, som der i dag igennem Danmarks Grundforskningsfond etableres grundforskningscentre med midler til at nå international klasse, skal der være mulighed for at opbygge Strategiske Forskningscentre, som fokuserer på samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner og det øvrige samfund. Rådet anbefaler, at der allerede i 2005 etableres fem Strategiske Forskningscentre, som hver får midler over en femårig periode. Centrene udvælges på baggrund af ansøgninger. Initiativet skal danne baggrund for en mere omfattende satsning på Strategiske Forskningscentre opbygget som samarbejder mellem offentlige forskningsinstitutioner og erhvervsliv/organisationer/offentlig forvaltning/ patientforeninger etc. 14

Dialog. Det er af afgørende betydning, at der skabes en bedre forståelse mellem forskningsverdenen og det omkringliggende samfund. I dansk sammenhæng er det særligt vigtigt at finde modeller til at skabe dialog mellem på den ene side universitets- og sektorforskningsinstitutioner og på den anden side de små og mellemstore virksomheder, hvor hovedparten af jobbene er, og jobvæksten sker. Samtidig konfronterer den nye forskning samfundet med en række etiske valg. Visse dele af nanoteknologien rummer eksempelvis ikke bare store muligheder, men også uafklarede risici i forhold til den menneskelige organisme. Det er vigtigt at tage disse debatter uhildet og kvalificeret i det offentlige rum og at modne synspunkterne tidligt. Rejses der på et sent tidspunkt en folkestemning imod en ny teknologi, viser erfaringen, at den ikke får vækstmuligheder i Danmark. Det Strategiske Forskningsråd vil tage initiativ til dialoger, konferencer og møder rundt omkring i landet for at skabe den fornødne dialog i samarbejde med relevante aktører. Forskerskoler. Der er behov for at uddanne langt flere forskere. Ph.d.er og post doc.er er de bedste virkemidler til at højne forsknings- og innovationsniveauet i Danmark. Inden for fem år bør Danmark fordoble antallet af ph.d.er - særligt inden for naturvidenskab, teknik og medicin. På sigt vil et øget antal ph.d.er i virksomhederne skabe helt anderledes muligheder for virksomheders samarbejde med universiteterne. Forskning er personbåren, og derfor er det afgørende at uddanne folk, der kan arbejde i begge verdener. Erhvervsrettede forskerskoler og samfinansierede ph.d.-stipendier har vist sig at være en attraktiv mulighed for at få en mere kontinuerlig kontakt mellem universiteter og erhvervsliv. Erhvervs-ph.d.-ordningen og samfinansierede stipendier i forskerskoler kan betragtes som en mekanisme til at styrke udvekslingen mellem den private og den offentlige sektor - en mulighed for at bære forskningen ind i virksomhederne. I tråd med Forskningskommissionens anbefalinger lægger Det Strategiske Forskningsråd vægt på, at 25 procent af væksten i antal ph.d.-studerende skal være udlændinge Dels er det en god kvalitetsmåling, for det er miljøer i international klasse, som tiltrækker udlændinge, og dels befordrer det internationale perspektiver i den danske forskerverden. Det Strategiske Forskningsråd 15

Pejlemærker for forskningsprojekter. Rådet stiller ingen firkantede krav til, hvad der er støtteberettiget forskning, for situationen er forskellig fra område til område. Men der er nogle pejlemærker for, hvad Rådet vil fremme. Ansøgninger, som indebærer nye ph.d.-stipendier, vil have et fortrin i de puljer, Det Strategiske Forskningsråd har indflydelse på. Deltagelse af såvel universitetsforskere som private virksomheder eller andre brugere er et vigtigt kriterium, og det er virksomhedernes og universiteternes medfinansiering også. Ansøgere bør redegøre for, hvorfor området er strategisk for Danmark, herunder hvilke danske styrkepositioner det bygger på. Det Strategiske Forskningsråd lægger endvidere vægt på klar og synlig ledelse i programmer og projekter. Samarbejde med ministerierne. Det Strategiske Forskningsråd skal forskningsfagligt vurdere ansøgningerne til de enkelte ministeriers forskningsprogrammer, ligesom opslag og den øvrige uddelingsprocedure skal godkendes af Rådet. Desuden skal Det Strategiske Forskningsråd fra den 1. januar 2005 indstille en fjerdedel af bestyrelsesmedlemmerne på alle sektorforskningsinstitutterne, dvs. den del af bestyrelserne, der skal være anerkendte forskere. Rådet lægger vægt på, at forskningen overalt indtænkes i landets strategiske behov, ligesom målsætninger om vækst i antal ph.d.er og samarbejdsfladerne mellem forskning og erhvervsliv tilgodeses. Derfor er det også vigtigt for Rådet, at ministeriernes programmer og Rådets programmer koordineres nationalt og i forhold til EU's programmer. For at sikre en smidig håndtering af dette medansvar for ministeriernes forskning har Det Strategiske Forskningsråd indledt dialoger med de enkelte ministerier. Den internationale dimension. En central parameter i den strategiske forskningsindsats er løbende at holde kontakt internationalt og have fingeren på pulsen i forhold til, hvordan dansk forskning klarer sig internationalt. Det danske samfund gavnes ved at få bidrag til vores forskeruddannelse via flere ph.d.- og post doc.-ophold for danske forskere i USA og Japan som teknologisk førende lande. Det Strategiske Forskningsråd vil inkludere virkemidler, der støtter opbygning af internationale samarbejder og bane vejen for, at danske forskere får mulighed for at arbejde i de bedste laboratorier i USA og 16

Japan i uddannelsen. Finland er forud i sin forskningspolitik og har derfor stor indflydelse på, hvad der sker i EU. Det samme skal Danmark have - lige som danske forskere skal være bedre til at hente midler fra EU. Lande som Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Taiwan og Sydkorea er blandt de områder i verden, der har og fremover fortsat forventes at have den største del af verdens vækst. Det Strategiske Forskningsråd ønsker at fremme specifikke alliancer mellem danske forskere og de bedste forskere i de nye vækstlande ud fra devisen: Forskningssamarbejde i dag, handelssamarbejde i morgen. Forskningsinfrastruktur. Det Strategiske Forskningsråd vil gennemføre en kortlægning af danske forskeres brug af og behov for større forskningsinfrastruktur, dvs. apparatur, samlinger, databaser etc. På det grundlag vil Rådet medio 2005 fremsætte forslag til en strategi for samarbejde og prioritering vedrørende den danske anvendelse af nationale og internationale forskningsinfrastrukturer. Det Strategiske Forskningsråd finder denne opgave særdeles vigtig, da danske forskeres adgang til og brug af den mest avancerede infrastruktur er af afgørende betydning for grundforskningen, den teknologiske udvikling og forskeruddannelsen og dermed for den fremtidige økonomiske vækst i samfundet. Det er således af afgørende betydning for fremtidens forskningsmæssige fremskridt, at danske forskere har adgang til de bedste og mest avancerede forskningsinfrastrukturer. Kortlægningen skal føre til en udarbejdelse af en strategi for danske forskeres udnyttelse af større nationale og internationale forskningsinfrastrukturer, hvilket skal bidrage til en fremtidssikring af dansk forskning gennem en styrkelse og udvikling af vores internationale samarbejdsmuligheder. Derved sikrer vi, at Danmark på infrastrukturområdet er bedst muligt rustet til at kunne indgå i internationale initiativer. Danmark skal også have et nationalt beredskab af forskningsinfrastruktur og de tilhørende menneskelige ressourcer blandt andet for, at vi kan udnytte de internationale samarbejdsmuligheder og forskningsfaciliteter. Dette forudsætter samarbejde og strategiske prioriteringer nationalt, hvor den enkelte institutions behov skal ses i et nationalt perspektiv med stærkt blik for den internationale dimension. Det Strategiske Forskningsråd 17

Små og mellemstore virksomheder. Der er gennemgående særlige barrierer knyttet til de mindre virksomheders samarbejde med universitetsforskerne. Det Strategiske Forskningsråd er opmærksomme på de særlige problemer, mange mindre virksomheder har for at deltage aktivt i forsknings- og innovationssamarbejde men også for potentialet i små organisationer, som ofte langt hurtigere kan handle på konkrete muligheder. Det Strategiske Forskningsråd ser gerne, at der fokuseres på at mindske barriererne for mindre virksomheders deltagelse i forskningsprojekter og samarbejder. I forlængelse heraf anbefaler Det Strategiske Forskningsråd, at mindre virksomheders ledelses- og samarbejdskapacitet udvikles gennem særskilte forsøg og udviklingsprojekter. Det Strategiske Forskningsråd vil styrke opmærksomheden over for de barrierer og muligheder, der er for at styrke den forskningsbaserede innovation i mindre virksomheder. At minimere bureaukratiet er i høj grad en indsats rettet mod at få mere forskning ind i de mindre virksomheder. For at sikre den faglige udvikling i den mindre virksomhed bør akademiske medarbejdere herfra kunne udstationeres kortvarigt i offentlige forskningsmiljøer og derved opnå en værdifuld opdatering af deres kompetencer. Tredelt bundlinje. Det Strategiske Forskningsråd arbejder ud fra en tredelt bundlinje, hvor viden, vækst og bæredygtighed er ligestillede mål. Rådets analyser, udspil og effektmålinger vil derfor blive udformet, så de forholder sig specifikt til disse dimensioner. Et givent projekt skal således bedømmes og evalueres ud fra tre forhold, både de forskningsresultater der tilvejebringes, den vækst det kan afstedkomme, samt de etiske og miljømæssige konsekvenser der kan ligge i selve teknologien, processerne og produkterne. Strategisk forskning har en natur, så de midler, der bruges rigtigt, kan så de frø, som siden skaber velstand, velfærd og viden i verdensklasse. Men midler, som spredes ud i tynde lag uden den rigtige idé, den rigtige indsigt fra uddelerens side, den rigtige forståelse hos modtagerne, den rigtige sammensætning af modtagerkonsortiet, de rigtige spilleregler mellem parterne og den rigtige opfølgning, kan hurtigt være spildt. 18

Fra platform til centre Det Strategiske Forskningsråd Bestyrelse Innovationsaccelererende Forskningsplatforme Udpeges af bestyrelsen på baggrund af strategiske fremsyn mm. Programudvalg for platform 1 Programudvalg for platform 2 Kriterier & virkemidler for Programudvalgenes virksomhed, fx konsortiedannelser o.l. Strategiske Forskningscentre Andre forskningsfora Andre tiltag Resultatevaluering: Mål, strategi, ledelse, parter, samarbejdsformer mm. Samtidig vil mere præcise satsninger i forskningspolitikken bidrage til at skabe en nødvendig øget gensidig forståelse mellem forskningsverdenen og det politiske system. Ovenstående figur illustrerer samspillet mellem Innovationsaccelererende Forskningsplatforme og Strategiske Forskningscentre. Innovationsaccelererende Forskningsplatforme Det Strategiske Forskningsråd ser det som sin opgave at styrke forskningens bidrag til en accelerering af den innovative aktivitet i Danmark. Derfor skal relationerne mellem forskerverdenen og de innovative miljøer i Danmark styrkes. Rådet arbejder i den sammenhæng med et nyt begreb, nemlig Innovationsaccelererende Forskningsplatforme. Sådanne platforme virker som drivkræfter for en accelereret innovation, byggende på en højt kvalifice- Det Strategiske Forskningsråd 19

ret, tværdisciplinær og tværinstitutionel forskningsindsats. De bidrager til at føre hidtil adskilte kompetencer og videnområder sammen - internt i det offentlige forskningssystem og mellem offentlige og private sektorer. Dermed samles forskellige interessenter inden for såvel videnudvikling som innovation. Selvom der som tidligere nævnt er en række gode eksempler på, hvordan Danmark med strategiske satsninger har formået at opbygge erhvervsklynger eller på anden måde har bragt samfund og borgere videre, så kan det gøres endnu bedre ved en målrettet indsats. De Innovationsaccelererende Forskningsplatforme skal sikre, at der udpeges fokuserede forskningsområder, hvor en stor forskningshøjde også har stor sandsynlighed for at blive omsat til en i international sammenhæng stor innovationshøjde. Midlerne til dette er at skabe rammer for en relationsdrevet forskningsaktivitet og en resultatsikring, som stimulerer en resultatorienteret adfærd i forskningsmiljøerne på universiteter, virksomheder og andre, som involveres i forskningen. Det er derfor væsentligt for Det Strategiske Forskningsråd at modvirke inertien i forskningsmiljøerne, som fx præges af, at man har lært at overleve ved at tiltrække støttemidler fra særlige programmer og så stadig har gjort omtrent det, man alligevel ville have gjort. Ligesom forskergrupper, som har opnået ekstern støtte, ofte oplever, at deres egne universitetsledelser har trukket midler væk, således at det, som fra politisk hold var tænkt som strategiske satsninger, reelt er blevet brugt til at stoppe huller. Skal mønstret brydes, kræver det klare valg for, hvad der støttes, hvordan der støttes, og hvordan der følges op. Innovationsaccelererende Forskningsplatforme er Rådets bud på, hvilke dimensioner der bør undersøges, før et område kan identificeres som omdrejningspunkt for en langsigtet strategisk satsning. Hvis forskningen skal gavne landet, og i nogle tilfælde måske give anledning til fremtidens erhvervsmæssige styrkepositioner, så er der en række forhold, som skal være på plads. 20

10 krav til Innovationsaccelererende Forskningsplatforme Krav om international styrkeposition 1. Forskningsplatformen skal rumme væsentlige internationale styrkepositioner i Danmark. Krav til forskningshøjden på området 2. Forskningsplatformen præges af (for)brugere, som i international sammenhæng stiller avancerede krav til ydelser og produkter. 3. Forskningsplatformen præges af professionskulturer, som i international sammenhæng stiller avancerede krav til de produkter og ydelser, der produceres. Krav til potentialet på området 4. Forskningsplatformen er et område med betydelige vækstpotentialer. Krav om behov for nye løsninger 5. Forskningsplatformen fokuserer på åbenlyse problemer, som kalder på nye løsninger - som sådan kan den adressere et behov, hvor forskning kan bidrage med løsninger. 6. Forskningsplatformen præges af åbenlyst behov for nye såvel forskningssom innovative bidrag - på lang sigt. Krav om offentlig interesse 7. Forskningsplatformen har stærk offentlig bevågenhed og appel - politisk, i medierne, såvel som blandt borgerne. Krav om integration, dialog og samarbejde 8. Forskningsplatformen bringer interessenter sammen, som sikrer, at barrierer for innovation nedbrydes, og at spredning af forskningsresultaterne sker hurtigt - der må kunne peges på nøglespillere, som på afgørende vis vil kunne bidrage til koordination og implementering. 9. Grundlæggende forskning kan flettes med stærke anvendelsesperspektiver - styrke samspil og dialog mellem forskere og øvrige interessenter. 10. Traditionelt adskilte forskningsfelter kan bringes i gensidigt berigende samspil. For at satse de strategiske forskningsmidler rigtigt vurderer Det Strategiske Forskningsråd derfor områderne på ti dimensioner. Der skal være tale om klare danske forskningsmæssige styrkepositioner. Forskningshøjden skal være på plads. Områderne skal have vækstpotentialer og dække samfundsmæssige behov. Der skal være en offentlig appel. Og så skal der inden for Det Strategiske Forskningsråd 21

områderne udkrystallisere sig den rigtige gruppe af aktører, som på tværs af fag og sektorer rykker på den samme udvikling. En central proces i Det Strategiske Forskningsråds arbejde bliver således at analysere sig frem til Innovationsaccelererende Forskningsplatforme, der kan medvirke til værdiskabelse for samfundet. Innovationshøjden i det danske samfund Forskningsaktiviteten i Danmark er ikke i tilstrækkelig grad en kilde til innovation i det danske samfund i dag. Det er af afgørende betydning, at dette forhold ændres. Derfor skal Det Strategiske Forskningsråd være medvirkende til at øge innovationshøjden i det danske samfund. På trods af det generelle billede har danske virksomheder vist, at de ved at fokusere på kommercialisering af forsknings- og udviklingsbaserede innovationsprodukter kan hævde sig flot endog på verdensplan: Insulin, ingredienser, enzymer, vindmøller, bryg, film, katalyse, software, hydraulik, akustik og ventiler for blot at nævne nogle få. Det Strategiske Forskningsråds aktiviteter skal udvirke, at vi får en ny generation af sådanne virksomheder for morgendagens værdigenerering og arbejdspladsskabelse til det danske samfund. Det skal ske ved at skabe synergi med den kommende Højteknologifond, Rådet for Teknologi og Innovation og ikke mindst det forskningsgrundlag, som universiteterne, Danmarks Grundforskningsfond og Det Frie Forskningsråd skaber. De mange små og mellemstore virksomheder udgør rygraden i det danske samfund. Deres vækst udgør en central forudsætning for, at der kan skabes flere arbejdspladser og værdi i det danske samfund. Derfor kræves en særlig indsats for at styrke innovationshøjden i disse virksomheder. Det Strategiske Forskningsråd erkender, at en sådan indsats støder på en række barrierer i virksomhederne såvel som i det forskningsunderstøttende system. Det 22

Strategiske Forskningsråd vil derfor i samarbejde med relevante parter arbejde for, at der udvikles programmer og forsøg, som nedbryder disse barrierer. Nogle centrale virkemidler til at øge samfundets innovationshøjde er: Kritisk masse: Vi har for små og spredte forskningsmiljøer. Det Strategiske Forskningsråd vil støtte videnmiljøer, som kan bære en satsning og samtidig befordre, at de helt små forskningsmiljøer i relevante tilfælde bliver tilknyttet de stærkere miljøer Støtte de bedste: Det Strategiske Forskningsråd vil opsamle oplagte forskeremner og miljøer kultiveret gennem vækstlagene i Grundforskningsfonden og i Det Frie Forskningsråd for dermed at styrke anvendelsesmulighederne i grundforskningen Innovative alliancer: Det Strategiske Forskningsråd vil styrke alliancedannelsen mellem de universitetsbaserede forskningsmiljøer, sektorforskningen og forsknings- og udviklingsmiljøer i såvel virksomheder som offentlige institutioner. Målet er gennem alliancedannelser at styrke gensidig indsigt og læringscirkler mellem interessenter med forskellige roller i forskningsprocessen Nye initiativer: Det Strategiske Forskningsråd vil støtte nye aktører og forskningsmiljøer, som udvikler entreprenante måder til at styrke samspillet mellem forskning og innovation. Forskningsverdenen har altid været stærkt internationalt orienteret. Det er imidlertid centralt for Det Strategiske Forskningsråd, at denne internationale orientering bringes ud af forskerverdenens forholdsvist lukkede kredsløb. Danske virksomheder kan de kommende år forventes at lokalisere udviklings- og forskningsafdelinger internationalt. Denne udvikling kræver betydelig opmærksomhed. Det Strategiske Forskningsråd vil drøfte, hvorledes dansk forskning kan styrke sit samspil med forskningsmiljøer og virksomheder i lande, hvor dette fænomen bliver fremtrædende. Det er vigtigt at opsøge nye vækstalliancer. Det Strategiske Forskningsråd 23

Relationsdrevet forskning Det offentligt-private samarbejde i forskningen har brug for nye tænkemåder og værktøjer. I regeringens handlingsplan Fra tanke til faktura efterlyses større udnyttelse af forskningen til at styrke det danske erhvervsliv. Det Strategiske Forskningsråd stiller krav om samarbejde med erhvervslivet og andre brugere. Virksomheder er ikke bare brugere, men også kilder til viden for det offentlige forskningssystem. Det er afgørende at bringe erhvervslivets ekspertise mht. til at identificere områder med innovationspotentiale i spil. Ph.d.er og post doc.er er nøgleelementer i samarbejdet mellem offentlige forskningsinstitutioner, industri, GTS-instituttet og de små og mellemstore virksomheder. Samtidig er der vigtig inspiration at hente i den finske måde at organisere forskningssamarbejderne på. Finnerne er udfarende og har bygget et apparat op til at være det. Tekes har 350 medarbejdere, hvoraf hovedparten arbejder i krydsfeltet mellem på den ene side universiteter samt tilsvarende offentlige forskningsmiljøer og på den anden side højteknologisk orienterede virksomheder med forskningspotentiale. Spredt ud over hele Finland sidder disse brobyggere med videnskabelige baggrunde og detaljeret indsigt i relevante virksomheders produktion og udviklingsperspektiver. Disse brobyggere er motorrummet i den teknologiske fornyelse, som Finland nu gennemgår. Det Strategiske Forskningsråd forestiller sig ikke en kalkering af den finske model. Den danske erhvervsstruktur er afgørende anderledes med færre store teknologitunge virksomheder. I en dansk sammenhæng må udvikles modeller, som i særlig grad tager højde for små og mellemstore virksomheders muligheder og begrænsninger, ligesom der bør fokuseres på opstartsvirksomheder, der udspringer direkte af forskermiljøerne eller som knopskydning fra videntunge virksomheder. Uanset dette er der også herhjemme brug for en særlig fokusering og et apparat til at få tingene til at ske. Alle erfaringer viser, at en strategisk forskning, som alene drives gennem vurdering af ansøgninger om støtte, ikke har den 24

Midler til relationsdrevet forskning Strategiske Forskningscentre: Det er ikke nok at stille krav om samarbejder mellem forskningsmiljøerne og erhvervsliv eller andre brugere. Nogle skal binde samarbejdet sammen. Alexandra Instituttet ved Århus Universitet er et eksempel på en bæredygtig model, hvor en specialiseret stab med kendskab til både universitetsforskningen og virksomhedernes udviklingsplaner aktivt kobler virksomheder og forskere. Det Strategiske Forskningsråd ønsker at tage tilsvarende initiativer ud over landets forskningsinstitutioner. Fælles finansiering - forskningsengagerende midler: For at få virksomheder og andre interessenter til at deltage mere aktivt i forskningen vil Det Strategiske Forskningsråd arbejde med begrebet forskningsengagerende midler. Kun hvis interessenterne reelt er med til at finansiere forskningen, er der en garanti for, at interessen er ægte. Derfor bør Det Strategiske Forskningsråds midler så vidt muligt uddeles, så Det Strategiske Forskningsråd, forskningsinstitutionerne og virksomhederne hver finansierer omkring en tredjedel. Dog er der et særligt hensyn at tage til små og mellemstore virksomheder. Kombinationsstillinger - en tredje karrierevej: Det Strategiske Forskningsråd vil være opmærksom på, at satningsområdet skaber mulighed for nye typer af stillinger. De folk, som skaber samarbejderne mellem forskningsmiljøer og erhvervsliv, er gerne folk, som selv kender begge verdener. De har selv flyttet sig rundt og har personlige relationer at trække på i begge lejre. I dag er det et problem, at der findes for få mennesker med kendskab til begge verdener. Et vigtigt instrument er kombinationsstillinger - dvs. stillinger, hvor man er 30 procent ansat på et universitet, og resten af tiden i virksomheden, sygehuset eller lignende. Kombinationsstillingerne skal ikke erstatte hovedvejene for karrierer i hhv. erhvervsliv og på universiteter, men de vil etablere et tredje karrierespor. Dialog med borgere og brugere: I forhold til andre lande er der i Danmark en stor interesse for forskning - og interessen er stigende. Befolkningens behov skal imødekommes. Derfor lægger Det Strategiske Forskningsråd vægt på, at der i ansøgningen indtænkes et formidlingsaspekt, der sikrer, at forskningens resultater og formål bliver synliggjort. fornødne gennemslagskraft. Der skal være en opsøgende, udfarende kraft. Mennesker som forstår teknologien og som forstår at binde mennesker fra forskellige verdener sammen. Der findes heldigvis eksempler på miljøer, som systematisk opdyrker fællesinteressen mellem forskningsmiljøer og virksomhedernes samt det øvrige samfunds behov. Det Strategiske Forskningsråd ønsker at styrke de forskere Det Strategiske Forskningsråd 25

og de miljøer, som brænder for denne kobling. De kan blive bærere af en ny kultur på de højere læreanstalter og i andre forskningsinstitutter. En kultur som befordrer viden, vækst og bæredygtighed. Derfor anbefaler Rådet, at der oprettes Strategiske Forskningscentre i tilknytning til forskningsinstitutioner mv. De Strategiske Forskningscentre er den anvendelsesorienterede forsknings svar på grundforskningscentrene. Inden for basisforskningen har Danmark tradition for forskningsfrihed, men også for beherskede midler til den enkelte forsker. For at fremme virkeligt fremragende basisforskning er der gennem Danmarks Grundforskningsfond skabt mulighed for, at enestående forskere med klart ledertalent over en lang periode får mulighed for at råde over betydelige midler således, at de kan danne sammenhængende grundforskningscentre i verdensklasse. Det er en god ordning og i øvrigt en, hvor den mangeårige satsning på grundforskning nu i enkelte tilfælde kan spores som katalysator for begyndende virksomhedsklynger omkring de ældste af grundforskningscentrene. Men Danmark har brug for, at også højt kvalificerede forskere, som brænder for den anvendelsesorienterede forskning, får muligheden for at opbygge centre. Til en begyndelse anbefaler Rådet, at der på Finanslov 2005 afsættes 75 millioner kroner til etableringen af fem Strategiske Forskningscentre. Rådet kan så på baggrund af indkomne ansøgninger identificere de aktører og nøglepersoner, som skal oprette og drive centrene. Der findes ikke én succesmodel, som skal efterfølges, og karakteristisk for ildsjæle med ledertalent er, at de ofte skaber originale modeller og samarbejdskonstellationer. Rådet vil derfor ikke på forhånd afskære sig fra utraditionelle løsninger. Dersom det politisk besluttes at igangsætte Strategiske Forskningscentre, vil Rådet i særlig grad lægge vægt på lederens erfaring med anvendelsesorienteret forskning samt forskningsledelse, det strategiske sigte med centret, samt opbakningen i form af engagement og økonomi i erhvervene, i regionens politiske lag og på forskningsinstitutionerne mv. Etableringen af Strategiske Forskningscentre kan blive et nøgleelement i drejningen af den danske forskningskultur over i et meget tættere samarbejde 26

mellem forskningsinstitutionerne og det omgivende samfund. Hertil kommer en række andre værktøjer til at sikre den relationsdrevne forskning fra modelkontrakter over kombinationsstillinger til forskningsengagerende midler samt dialog med borgere og brugere generelt. Effekt - og resultatsikring Forskning er en investering, hvor resultaterne af investeringen ikke viser sig, før efter indsatsen er gjort. Derfor skal Det Strategiske Forskningsråds resultatsikring medvirke til, at kritiske faktorer for såvel forsknings- som innovationshøjden dokumenteres før og under bevillingsperioden. Derfor skal der redegøres for, hvad udbyttet i form af forskningsresultater og innovation forventes at blive. Men Det Strategiske Forskningsråds virkemidler til effekt- og resultatsikring tager i lige så høj grad udgangspunkt i en dokumentation af, hvorledes samarbejdspartnerne på forhånd vil sikre, at resultaterne komme forskellige interessentgrupper til gode. Samtidig vil der blive lagt vægt på, at forskningsledelsen og samarbejdsprocesserne understøtter forskningsprocessen. Midlerne til resultatsikring er: Styrket forskningsledelse: Universitetsverdenen er i forandring. I årtier har forskningsledelse været fraværende. I dag vinder ledelsesdisciplinen frem, men der er meget at gøre, og Det Strategiske Forskningsråd lægger stor vægt på ledelsesdimensionen i større satsninger. Forskningslederen skal over for Det Strategiske Forskningsråd vise, hvordan ledelsesdimensionen håndteres Forskningsplaner: Ansøgere skal fremlægge en forskningsplan. Hvilke klare succeskriterier vil de opfylde inden for de næste fem år? Hvilke barrierer er der? - Og hvordan bliver de skaffet af vejen? Forskerne skal definere milepæle, som de efterfølgende kan blive målt på Det Strategiske Forskningsråd 27

Krav til forskningsprojekter: 1. Redegørelse for, hvor mange ph.d.er og post doc.er projektet vil uddanne 2. Krav om både forskningsinstitutioner og erhvervspartnere, generering og udnyttelse af synergi 3. Krav om medfinansiering fra virksomhederne og forskningsinstitutionerne 4. Krav om en redegørelse for, hvorfor Danmark er konkurrencedygtig på feltet 5. Krav om kontrakter mellem partnerne, så ansvarsområderne er fordelt, og der er klare aftaler om intellektuelle rettigheder. I vurderingen af de Innovationsaccelererende Forskningsplatforme skal etik, samfundsnytte og interessenter medtænkes, lige som vilkårene for identificeringen af platformene skal være veldokumenterede og gennemsigtige. Samtidig vil der blive fulgt op på de formulerede målsætninger i de projekter, der har fået tildelt bevillinger. Her og nu Det Strategiske Forskningsråd fik ved sin etablering blandt andet som opgave at videreføre forskningsprogrammer inden for vedvarende energi, fødevarer, nanoteknologi og it. I stedet for, som det tidligere har været gjort, at nedsætte en programkomite til at udmønte hver af de fire bevillinger besluttede Rådet at nedsætte tre programkomiteer inden for henholdsvis fødevarersundhed, energi-miljø, og for nano, bioteknologi og it. De tre programkomiteer skal tages som et udtryk for, at Rådet mener, at det er helt afgørende, at der satses inden for disse tre områder og netop i brudfladerne mellem de fagområder, der indgår i dem. Rådet har i 2004 haft 140 millioner kroner til rådighed for de tre satsningsområder, hvilket er meget lidt set i forhold til de udfordringer, vi står over for. Der er behov for en omgående og markant udvidelse af denne indsats tillige med, at der afsættes midler til Strategiske Forskningscentre, som ikke er temabelagte. 28

I det følgende gøres der rede for det meget store potentiale for det danske samfund, der ligger i de tre indsatsområder. Fødevarer og Sundhed Engang kaldte Nestlé sig for "verdens største fødevarevirksomhed". Men for tre år siden skiftede koncernen strategi, og lige siden har Nestlé kaldt sig verdens største health and well-being company. Nestlés nye kurs er symptom på en storskalaudvikling. Fødevarer og sundhed tænkes sammen på en måde, vi ikke har kendt førhen. Nogle går så vidt som at sige, at sundhed for raske mennesker hedder fødevarer. For os kan vi se en udvikling, hvor særlige kostprogrammer eksempelvis bliver almindelige som behandlingsmetoder i sundhedssystem, på plejehjem og tilsvarende. Vi vil opleve intens forskning i sammenhængene mellem gener, kost og sygdomme, forskning i sund livsstil og producenter, som målrettet leverer fødevarer, der kan forbedre den enkeltes helbred og forebygge en række livsstilssygdomme. For Danmark udgør dette en enestående mulighed. Spændingsfeltet mellem fødevarer og sundhed er af indlysende strategisk interesse. Både i forhold til befolkningens almindelige sundhedstilstand, og i et erhvervsmæssigt perspektiv. Såvel inden for fødevarer som inden for sundhed er Danmark specialiseret med stærke erhvervskompetencer, stor eksport, stærke offentlige støttesystemer og forskning i international klasse - samt et velfungerende dokumentations- og kontrolsystem for medicin og fødevarer. En fjerdedel af al dansk forskning sker således inden for sundhedsområdet, mens vi inden for fødevareforskning har tradition for strategisk forskning blandt andet befordret gennem FØTEK-programmerne. Danmark er globalt dominerende inden for enzym- og ingrediensmarkedet. Samtidig har danskerne nogle af Europas stærkeste koncerner inden for fødevareindustrien, klynger af medico- og biotekvirksomheder lokaliseret i Medicon Valley, og et sygehussystem, der kan Det Strategiske Forskningsråd 29

blive brohoved for udvikling af nye behandlingsformer i krydsfeltet mellem fødevarer og sundhed. Der er således stærke industrielle interesser i at opbygge danske videnmiljøer i spændingsfeltet mellem fødevarer og sundhed. Samtidig er perspektivet, at det danske landbrug med en sådan satsning for første gang kan blive ægte højteknologisk. I dag er fødevaresektoren højteknologisk i sine processer med fokus primært på effektivisering af måden, varerne produceres. Derimod er videnindholdet i produkterne moderat. Halve svinekroppe er fortsat den største eksportartikel. Med rækken af nye landbrugsnationer, som nu er trådt ind i EU, forstærkes udfordringen til den danske fødevaresektor. Landbrugsnationen Danmark er nødt til at blive ægte højteknologisk. De stærkt automatiserede produktionsanlæg kan gennem intelligent anvendelse af it og nanoteknologi tilføres evnen til at håndtere mere specialiserede nicheproduktioner. Samtidig er der lovende perspektiver i en målrettet forskningsmæssig og industriel satsning i krydsfeltet mellem fødevarer og sundhed. Muligheden er tilstede. Kombinationen af solide erfaringer på området, gode forskere og store videnintensive virksomheder giver Danmark potentialet til Eksempel: Dansk verdensklasse inden for genetisk betinget ernæring - nutrigenomics Nutrigenomics er et nyt forskningsområde, som det er indlysende interessant for Danmark at være verdensledende inden for. Nutrigenomics handler om samspillet mellem gener og kost - at kortlægge, hvad vi hver især har brug for, og hvordan vi får det ind i kosten. Nutrigenomics er baseret på en holistisk tilgang til ernæring til forskel fra de klassiske dybdegående undersøgelser af enkeltfaktorer under bestemte forhold. Forskning i nutrigenomics vil dels føre til bedre kostanbefalinger - der i dag tenderer at skifte i takt med nye, 'smalsporede' forskningsresultater - dels viden om, hvilke faktorer der er afgørende for sundhed og sygdom og de dertil knyttede biomarkører. Det er blot to år siden, den første verdenskongres inden for feltet blev holdt. Forskningsfeltet er dermed ungt, og selvom forskningsindsatsen herhjemme i dag er svag, kan en stor samlende satsning bringe Danmark i front og dermed åbne op for industriel udnyttelse. Kombinationen af at vi i Danmark har nogle af de største fødevare- og ingrediensfirmaer i Europa og fødevareforskning i international klasse gør nutrigenomics til et strategisk indlysende sted at satse den bioteknologiske forskning. 30

at skabe en højteknologisk, videnbaseret fødevaresektor baseret på styrket forskning inden for genetik/genomics, molekylær ernæring og immunologi, mikrobiologi og funktionelle fødevarer. Ved at samle fødevareforskningen med forskningen på sundhedsområdet tegner konturerne sig af en stærk erhvervsklynge, som Danmark kan profitere af i mange år frem. Der har været en tendens til, at bioteknologi og ny teknologi er blevet brugt til at lave mere effektive industriprocesser. Men fødevarernes egentlige potentiale er, at man ved at bygge på indsigt og biologisk forståelse kan opnå bedre kvalitet, bedre smag, bedre udnyttelse af gode råvarer og nye spændende produkter. Visionen er, at økologisk tankegang med respekt for den gode råvare og højog bioteknologiske muligheder skal forenes til reelle fremskridt for forbrugeren og miljøet, og at dette samtidig kan bruges til at styrke industriens konkurrenceevne. En dansk fødevaresektor, som produktdifferentierer på baggrund af viden om fødevarens indvirkning på sundheden, vil blive markant styrket i det nye konkurrencebillede. Handling Det Strategiske Forskningsråd har nedsat Programkomiteen for Fødevarer og Sundhed for at styrke Danmarks strategiske satsning her. Der skal satses hurtigt og stort, hvis Danmark skal gribe muligheden. Eksisterende institutioner og faglige værdisæt skal flyttes i tanke og handling. Nye forskningsmidler, som er dedikeret den omstillingsproces, kan virke som katalysator for en proces, der ellers er grund til at frygte vil gå for langsomt. Med en styrket satsning vil Det Strategiske Forskningsråd skabe incitamenter til, at det sker - og stille krav om det i forbindelse med ansøgninger til konkrete projekter. Samtidig lægger Det Strategiske Forskningsråd vægt på, at humanistiske og samfundsmæssige synsvinkler tænkes med ind i arbejdet. Visionen om Det Strategiske Forskningsråd 31

Eksempel: Fra klassisk til molekylær bioteknologi Danmark har på det mikrobiologiske område en lang tradition inden for klassisk bioteknologi baseret på fermenterede produkter - brød, øl, gær, alkohol, ost og yoghurt. Bioteknologisk forskning og mikrobiel produktion er en dansk styrkeposition. Danmark har pt. en stærk industriposition inden for mikrobiel produktion af lægemidler, enzymer og andre metabolitter samt mikrobielle kulturer til fodertilskud og probiotiske kosttilskud. Disse industrier er i høj grad afhængig af at inddrage resultater fra den nyeste forskning til løbende forbedringer i produktionseffektivitet og produktinnovation. Derfor er det strategisk afgørende for Danmark, at forskningsindsatsen er på forkant inden for den molekylære bioteknologi. Potentiale: Ny bioteknologisk forskning på området forventes at føre til drastiske produktinnovationer inden for fx probiotiske kulturer og prebiotiske biologisk aktive stoffer til regulering af tarmfloraen hos mennesker og dyr - hvilket vil få stor betydning for forebyggelse af sygdomme og fødevaresikkerhed. Tilsvarende vil mikrobiel bioteknologisk produktion af enzymer og bioaktive stoffer føre til helt nye muligheder for en præcis stofskifteregulering hos både dyr og mennesker, hvilket kan forebygge livsstilssygdomme, bl.a. fedme, og reducere miljøbelastningen fra ikke-omsatte næringsstoffer, mineraler mv. Hertil kommer en lang række funktionelle fødevareingredienser, som i dag fremstilles via kemisk procesteknologi, og som fremover vil kunne fremstilles vha. mere bæredygtig mikrobiel fermentering - fx farver, smagsstoffer og stabilisatorer. Danmark som højteknologisk samfund fordrer mere end tekniske synsvinkler, når den moderne forbruger skal forstås. For det første er der behov for øget viden om drivkræfterne og ønskerne bag sammensætningen af fødevareforbruget hos forskellige grupper af forbrugere, herunder: Sammenhængen mellem sundhedsopfattelse, miljøopfattelse, risikoviden samt adfærd, indkøbsvaner, økonomi og livsstil, og forbruget af fødevarer Betydningen af sundhedsoplysning, reklame, mærkning og tilsvarende formidlingsindsatser for sundhedsfremme Biologiske, psykologiske, kulturelle og sociale faktorer bag den voksende forekomst af fødevarerelaterede sygdomme 32

Mad og socialisering herunder hvordan lærer børn at spise, at lave mad og at vælge fødevarer. For det andet er forskning i fødevarernes sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende aspekter på individ- og samfundsniveau essentiel. Der er behov for at undersøge sundhedsmæssige aspekter ved fremstilling af fødevarer, der kan bruges af veldefinerede segmenter af befolkningen. Her vil nye funktionelle fødevarer, herunder genetisk modificerede komponenter med særlige, veldokumenterede egenskaber, indgå som et naturligt led i overvejelserne: Karakterisering af fødevarebehov hos specielle befolkningsgrupper, fx gravide, børn i perioden efter fravænning fra amning, ældre mennesker med lav fysisk aktivitet og personer på institutioner som sygehuse, plejehjem og skoler Undersøgelser af den kemiske/biokemiske betydning af at kombinere specifikke ingredienser og råvarer. Dette omfatter både bevarelse af teknisk og sundhedsmæssig funktionalitet og modellering af aktive stoffers effektivitet under forskellige betingelser Forståelse af og dokumentation for, hvorledes funktionelle fødevarer har forbedrede kvalitets- og ernæringsegenskaber uanset, om produkterne er udviklet og fremstillet ved hjælp af traditionelle, bioteknologiske eller genteknologiske metoder. For det tredje er fødevarernes bæredygtighed en nøgleudfordring, og i den forbindelse er der betydelige muligheder for at udnytte højteknologi. Eksempelvis kan nævnes: Brugen af sensorer i alle led af produktionen. Teknologien åbner op for en langt mere præcis måling af miljøtrykket og målrettede doseringer af foder, medicin mv. Udvikling og optimering af konventionelle og økologiske produktionsformer kan gøre dansk landbrug til pioner i overvågning af næringsstofkredsløb. Og dermed skabe grundlag for en ny støtteindustri, som har forudsætningerne for international ekspansion i takt med den sandsynlige vækst i dette marked Det Strategiske Forskningsråd 33

I behandling af dyr kan landbruget ved brug af eksempelvis bioinformatik opnå en dybere forståelse og eksempelvis langt oftere forebygge og behandle med programmer tilpasset det enkelte dyr. For det fjerde vil en dedikeret indsats for at udnytte nano-, bio- og informationsteknologi inden for fødevareindustrien kunne løfte konkurrenceevnen: It kan bidrage til fødevaresikkerhed, herunder at følge fødevaren i alle led af produktionsprocessen Nanoteknologi kan bidrage til dokumentation og modellering af fødevarernes biologiske data Udviklings- og afprøvningsomkostninger kan nedbringes med brug af nanomodeller Bioteknologiske metoder til forbedring af fødevarernes ernæringsmæssige sammensætning og risikovurdering. Disse fire dimensioner kræver en facetteret forskningsindsats. Der skal forskes i sociale og adfærdsmæssige årsager til usund levevis. Tilsvarende er der brug for forskning i og produktion af differentierede fødevarer, der på samme tid formår at tilfredsstille forbrugernes sundhedsmæssige, smagsmæssige, sociale og praktiske behov. Endelig er der behov for en målrettet indarbejdelse af højteknologi i alle led af fødevaresektorens produktion. Resultatet kan blive øget livskvalitet for den enkelte, færre sundhedsudgifter for samfundet, bedre produkter fra virksomhederne og en markant forstærkning af de eksisterende danske erhvervsklynger inden for sundhed og fødevarer. Energi og Miljø Danmark har stærke traditioner inden for såvel energi som miljø med unikke traditioner i krydsfeltet mellem energi og miljø. Den folkelige og politiske fokus på energi- og miljøsektorerne kapitaliserer Danmark i dag på i form af en række forskningsmæssige og erhvervsmæssige styrkepositioner. 34

På miljøområdet har Danmark således styrker inden for så forskelligartede områder som vand, miljøsoftware og procesteknologier. Rent vand er det vigtigste ressourceproblem i verden - og også på sigt i Danmark. Det er et område af afgørende politisk betydning og et område, som over de kommende årtier vil indeholde en markant økonomisk dynamik. Der er penge, jobs og samfundsnytte i viden om vand, og der er mange i Danmark, som har den viden. Vi har stærke forskningsmiljøer, flere af de store ingeniørvirksomheder har opbygget ekspertise, og inden for software leverer danske virksomheder systemer i verdensklasse inden for kortlægning af vandstrømmenes miljøpåvirkning. Danske virksomheder er blandt de mest avancerede brugere af miljørigtige processer i produktionen. Tilsvarende er de store danske industrivirksomheder langt fremme i fra vugge til grav-tænkningen, hvor produkters miljøbelastning og energiforbrug over en livscyklus kortlægges og minimeres. På energiområdet har Danmark spidskompetencer inden for områder som vindkraft, solceller, bioenergi, brændselsceller og energibesparende teknologier. Det danske energisystem studeres internationalt, og evnen til at håndtere fleksible energisystemer med decentrale kraftkilder i stor skala ses som en af nøglerne til opbygning af energisystemer, der kan håndtere skiftet væk fra nutidens kul- og olieøkonomier. Verden efterspørger mere og renere energi. Denne efterspørgsel vil vokse i fremtiden, og her har Danmark meget at byde på forskningsmæssigt og industrielt. Miljøbelastningen fra traditionel energiproduktion gør det helt essentielt at styrke forskningen inden for alternative energikilder. Traditionel produktion af energi i kraftværker, oliefyr og motorer foregår ved forbrænding af fossile brændstoffer såsom olie, kul og naturgas. Denne form for energiproduktion belaster miljøet med udslip af kuldioxid, svovldioxid, kvælstofilte, tungmetaller o.a. I de senere år er de vestlige landes udslip af kuldioxid faldet en smule, men samtidig er bidraget fra vækstøkonomierne i Asien steget. Samlet set viser de seneste målinger af kuldioxid de største mængder nogensinde. Det Strategiske Forskningsråd 35

Udsigterne til stigende oliepriser aktualiserer den alternative energis strategiske sigte. Med stigende priser vil der være en bedre økonomi i at udnytte energien bedre og til at opdyrke nye energikilder. Samtidig ligger Danmarks udgifter til offentlig forskning i energi lavt i forhold til de lande, vi plejer at sammenligne os med. Målt i andel af BNP ligger den offentlige energiforskning i Danmark under Sveriges og Norges, og lande som Finland og Holland bruger det dobbelte eller mere. Handling Det Strategiske Forskningsråd vil satse på miljø og bæredygtig udvikling, energi, processer og produktion. Der er oplagte erhvervsmæssige og samfundsmæssige interesser i satsninger inden for hvert af felterne, og her vil Eksempel: Brændselsceller og brint Motorer baseret på brændselsceller regnes af mange som den kommende afløser for benzin- og dieseldrevne eksplosionsmotorer. De mest almindelige brændselsceller bruger brint som brændstof. Det er noget, mange taler om, men der er ikke mange, der kan lave brændselsceller. Det kan Danmark. Adskillige danske virksomheder og videncentre står således særdeles stærkt internationalt inden for forskning og innovation omkring brændselsceller. Endnu er teknologien så ung, at vi her snarere taler potentiale end om et udkrystalliseret erhverv. Men potentialet er der - og stærkere i Danmark end de fleste steder. Grebet rigtigt an kan politikere med forskningsbevillinger og offentlig efterspørgsel opsøge den samme type af muligheder, som forløstes inden for vindenergien. Lykkes Danmark med at bringe sig afgørende foran inden for brændselsceller, har vi fået en aktie i en endnu stærkere udvikling. Brændselsceller udgør en delkomponent inden for brintenergi, som der satses meget kraftigt på internationalt. USA, EU og Japan har iværksæt omfattende forskningsprogrammer inden for brintenergi, og der tales sågar om "brintsamfundet" som afløser for vore dages oliebaserede samfundsøkonomi. Det Strategiske Forskningsråd vurderer, at Danmark inden for hele spektret af brintenergi generelt ikke har den nødvendige kritiske masse i forskning og erhvervsliv. Men på et delelement som brændselsceller har vi muligheden for at være med i front på et strategisk vigtigt felt. 36

Rådet opsøge de mest lovende. Samtidig vil man i særlig grad interessere sig for samspillet mellem områderne, for i dette felt er der mange eksempler på dansk viden i verdensklasse. Danmark har eksempelvis stærke videnmiljøer og toneangivende virksomheder inden for en række alternative energiområder. På vindenergiområdet har Danmark evnet at tiltrække store internationale virksomheder til landet på baggrund af et interessant kompetencemiljø. Det er derfor oplagt at støtte og styrke videngrundlaget yderligere inden for disse områder. Særligt på felter, hvor der på en gang er tyngde inden for forskning, erhvervsliv og politisk bevågenhed. Det Strategiske Forskningsråd vil fokusere på områder, hvor det er oplagt, at Danmark kan spille en særlig rolle. I dag står Danmark især stærkt inden for vindkraft, bioenergi og brændselsceller. Samtidig findes der en stor underskov af privat forskning inden for mange andre former for alternativ energiproduktion. I mange tilfælde vil man kunne opnå synergi og intensivere videnudviklingen på disse områder gennem et tættere samarbejde mellem parterne. Vindkraft er i dag vokset til en nøgleindustri med en omsætning på 22 milliarder kroner, hvoraf 88 procent går til eksport. Vindenergi dækkede i 2003 godt 16 procent af den indenlandske elforsyning. Ifølge energihandlingsplanen, Energi21, skal halvdelen af Danmarks elforbrug i 2030 dækkes af vindkraft. Dette er i høj grad realistisk ikke mindst på grund af den fortløbende produktudvikling på området. Fra 1989 til 1999 voksede energiproduktionen pr. kvadratmeter rotorareal således med 44 procent. Nanoteknologi vil gøre det muligt at fremstille større, stærkere og lettere vinger i fremtiden. Udviklingen af vindmølleindustrien er et skoleeksempel på, hvor langt Danmark kan nå med strategisk forskning, hvis vi besinder os på vores styrker. Danmark satsede tidligt på forskning i vindenergi, og det var en nødvendig, men langt fra tilstrækkelig forklaring på det industrieventyr, som står fuldt udfoldet i dag. For målt på forskningsmidler brugte USA over 100 Det Strategiske Forskningsråd 37

gange så meget. Alligevel var det i Danmark, at virksomhederne kom, og det er danskerne, som i dag sidder på 40 procent af verdensmarkedet. Det er der formentlig to grunde til. Den ene er, at det politiske system aktivt understøttede efterspørgslen på vindmøller. Politikerne skabte et marked, og ud af det voksede virksomhederne. Den anden er, at der var en særlig folkelig grobund for vindenergi. Opgøret om atomkraft havde skabt en folkestemning, hvor vindenergi generelt oplevedes som positivt, og hvor græsrodsmiljøer engagerede sig aktivt. Kombinationen af forskning, en rigtigt set politisk satsning på at stimulere efterspørgslen, en generel folkelig accept og så en gruppe ildsjæle, som bar den tidlige erhvervsudvikling, skabte den platform, som i dag er en nøgleindustri herhjemme. Denne forståelse af dynamikken mellem forskning, erhvervsliv, politisk skabt efterspørgsel og folkeligt engagement er vigtig i udviklingen af fremtidens milliardindustrier. For Det Strategiske Forskningsråd standser opgaven ikke ved at identificere de teknologier, som er lovende, og hvor Danmark på én gang har erhvervs- og forskningsmæssige spidskompetencer. Den folkelige dimension må tænkes ind, ligesom Rådet vil pege på politiske tiltag, som kan virke som katalysator for nye industrier. I dag har Danmark i Forskningscenter Risø, DTU og Aalborg Universitet videnmiljøer i verdensklasse på vindkraftområdet. Men selvom Danmark med sin markedsandel på 40 procent dominerer verdensmarkedet for vindmøller, så er det faktisk en tilbagegang i forhold til tidligere år, hvor Danmark har stået for omkring halvdelen. Og heri ligger endnu en lektion. Verdensklasse er nemmere at forsvare end at bygge op fra bunden, men forsvares skal den. Inden for de seneste tre år er gigantkoncerner som General Electric og Mitsubishi gået massivt ind i vindenergien, og Danmark blev forbigået, da virksomhederne lokaliserede deres udviklingsafdelinger i bl.a. Shanghai, München, Indien og USA. Mens Danmark har beskåret sin forskning i vindenergi, forstærker de store koncerner deres. Strategiske satsninger for fremtiden er ikke noget, der er gjort, men noget der skal gøres hvert eneste år og hver eneste dag. 38

NABIIT Nano-, bio- og informationsteknologi er alle teknologier med enorme forskningsmæssige potentialer både hver for sig i samspil og som grundlag for forskning og innovation inden for en lang række andre forskningsområder. Der er tale om teknologier, hvis anvendelsesmuligheder har meget stor indflydelse på fremtidens vækst og velfærd, og mange lande satser på en ledende position på disse områder. USA, England, Frankrig, Tyskland og Japan er blandt de lande i verden, der har satset mest på nanoteknologi og -videnskab. Men også i EU's 6. rammeprogram er der afsat betydelige summer. Finlands strategiske forskningsråd, Tekes, har udpeget it, bioteknologi og nanoteknologi som de drivende teknologier i udviklingen, mens et land som Taiwan har investeret 10 milliarder kroner i opbygning af forskning inden for nanoteknologi. Her er med andre ord tale om felter, hvor satsningerne globalt er så store, at det ikke giver mening at forestille sig Danmark som ledende inden for alle tre felter - eller dominere bare et enkelt af dem. Derfor er der fundamentalt to strategisk meget forskellige grunde til at satse på nano-, bio- og informationsteknologi. Den ene type af satsninger udspringer af en ambition om at nå verdensklasse, og på udvalgte områder er miljøerne til det. Den anden type af satsninger handler derimod om at være på omgangshøjde. Dansk forskning skal være med, så der er et system til at gribe og bringe teknologiens fremskridt med tilbage til vindmølleindustriens vinger, byggeriets bærende konstruktioner eller pharmaindustriens medicinering. Forudsætningen for positionen som højteknologisk samfund er, at Danmark besidder den nyeste viden på disse områder. Handling Det Strategiske Forskningsråd har sat fokus på de muligheder, der ligger inden for de tre teknologier og i samspillet mellem dem. Det er forskning, som tager udgangspunkt i samfundets behov, der er Rådets ærinde. Det Strategiske Forskningsråd 39

Hvad handler det om? Informationsteknologi har i årtier haft grundlæggende indflydelse på vores samfund, erhvervsliv og hverdag. Computerchips bliver til stadighed mindre, hurtigere og billigere og dermed anvendelige i stadigt flere sammenhænge. Det danner udgangspunktet for forventningen om it i alting eller "pervasive computing". Det giver også helt nye muligheder for at integrere teknologien i andre forskningsfelter. Moderne bioteknologi kan deles i tre områder: Health care (Rød bioteknologi); GM-planter (grøn bioteknologi); og biologiske løsninger til industrielle processer (hvid bioteknologi). Der er store uudnyttede potentialer inden for alle tre segmenter, hvorved der kan skabes værdi for både mennesker og miljø i form af miljøvenlig produktion, højere fødevarekvalitet og forøget sundhed og velfærd. Nanoteknologi kan beskrives som en molekylær videnskab på grænsen mellem fysik, kemi og biologi. Med nanoteknologi bliver det muligt at manipulere med materialers egenskaber. Det handler om al teknologi, der har skala i nanometerstørrelse (1 nm = 1 milliardendedel meter), dvs. på molekylær målestok. Man kan groft skelne mellem tre typer af nanoteknologi: Nanomaterialer: Kunstige materialer med strukturer i nanoskala Nanoelektronik: Elektroniske kredsløb med komponenter i nanoskala Nanomaskiner: Bittesmå multifunktionelle systemer I takt med at nanoteknologien gøres billigere, er der meget store forventninger til dens udbredelse og anvendelighed forskningsmæssigt og industrielt. Det gør den til en af fremtidens teknologiske drivkræfter og som sådan til et område, Danmark strategisk må satse på. Informationsteknologiens evne til at håndtere meget omfattende informationsmængder sammenholdt med bioteknologiens stigende kompleksitet gør, at kombinationen af de to teknologier bliver stadigt mere nødvendig. Nanoteknologien kan vise sig at være bindeleddet mellem bioteknologi og informationsteknologi, fordi den ligesom biokemi opererer på molekylær skala. Med nanoteknologi er det muligt at udvikle materiale, der ikke bliver udstødt af den menneskelige krop. Det skaber helt nye muligheder for bioteknologien eksempelvis bedre muligheder for at kombinere elektronik og mekanismer med menneskeligt væv. 40

Samtidig er det muligt, at vejen til funktionelle nanomaskiner skal gå gennem bioteknologi. Flere forskere anser det for langt enklere at modificere eksisterende, mikroskopiske organismer til at udføre forskellige opgaver i menneskekroppen, end det vil være at opbygge nanomaskiner fra grunden. Nanomedicin er et eksempel på mulighederne i samspillet. Fysikeren Eric Drexler, der opfandt begrebet nanoteknologi, forestiller sig, at man i fremtiden vil kunne lave mikroskopiske robotter, der er i stand til at bygge kopier af sig selv. Visionen er, at nanomaskiner skal kunne løse forskellige specialiserede opgaver, fx at rense menneskers blodårer for forkalkning og cancerceller eller på anden måde forbedre kroppens ydeevne. Denne funktion kaldes ofte nanomedicin, og National Institutes of Health (NIH) i USA vurderer, at nanomedicin kan få praktisk anvendelse allerede om ti år. Internationalt forskes der meget i udviklingen af nanomaterialer, som ikke vil afstødes af det menneskelige immunforsvar. Eksempelvis udvikler man materialer, der kan virke som støtteskelet for regenerering af knoglevæv, hud, muskler m.m. Der forskes også i materialer, der kan virke som interface mellem biologisk væv og kunstige materialer som plastic og metal. Eksempel: Danske styrker inden for bioteknologi Betydningen af politiske og folkelige holdninger kan aflæses direkte af den danske bioteksektor. I 1980'erne og først i 1990'erne var Danmark således førende inden for plantebiotek. Politikerne gennemførte i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne to bioteknologiske programmer, som skabte den kernegruppe af forskere, der i dag er hovedforklaringen på de over 150 bioteknologiske virksomheder i Danmark. Motivet bag disse programmer var akkurat, at Danmark var ved at komme bagud i forhold til biotek, og her kan man konstatere, at den strategiske forskningsindsats lykkedes. Paradoksalt nok er grundlaget for den danske styrke inden for biotek - den store strøm af nye højt kvalificerede kandidater - nu ved at tynde ud. Hvor biotek for få år siden var det hedeste emne i forskningen, er nanoteknologien nu det nyeste. Derfor er ressourcer flyttet hertil med det resultat, at de særlige programmer til at uddanne ph.d.er inden for bioteknologi er blevet reducerede. Den strategisk vellykkede forskningspolitiske satsning på bioteknologi er således afgørende svækket midt i succesen. Det Strategiske Forskningsråd 41

Strategisk forskning inden for nanobiosystemer er et meget vigtigt felt, hvor potentialet i Danmark er tilstede. Danmark er allerede forskningsmæssigt blandt de førende i verden på visse dele af dette område. Derfor mener det Strategiske Forskningsråd, at forskningen inden for nanobioteknologi skal styrkes med betydelige forskningsmidler, for at førerpositionen kan fastholdes, og at satsningen bør ske, mens Danmark endnu er på frontlinjen. Ved at fastholde fokus på koblingen med bioteknologi har Danmark mulighed for at opnå en væsentlig position i en betydningsfuld niche. Eksempel: Danske styrker inden for it Inden for it-området ser Det Strategiske Forskningsråd tre aktuelle danske styrkepositioner: Softwareprodukter. Microsofts største udviklingsafdeling uden for USA ligger i Vedbæk, nord for København. Det er ikke noget tilfælde. Danmark har en styrke inden for softwareprodukter, dvs. programmer, der virker over hele verden og i alle typer af systemer i modsætning til individuelle softwareløsninger. Opbygning af softwareprodukter som det oprindelige Navisions regnskabssystem er krævende, og en række mellemstore itvirksomheder som CCI i Århus, der laver softwareprodukter til trykkerier, og Danware, som laver netopkobling, bekræfter den danske styrke. En øget satsning på softwareprodukter kan bane vej for mange nye virksomheder. It-i-alting, eller pervasive computing er en kraftfuld udvikling, hvor det er lykkedes itbyen Katrinebjerg i Århus at positionere sig som et af de førende centre i Europa. Feltet er så nyt, at vi endnu ikke har meget store virksomheder, men pervasive computing lander nu eksempelvis i produkter fra Lego og B&O. For Danmark vil det være naturligt at bygge videre på ekspertisen i Katrinebjerg og Alexandra Instituttet, herunder satse midler som kan gøre centret virkeligt landsdækkende, og dermed et stærkere grundlag for hovedparten af it-industrien, som er lokaliseret i hovedstadsregionen. It-kommunikation. Danmark har styrker inden for områder som trådløs kommunikation og optisk kommunikation. Det var feltet, bla. Giga voksede ud af. Hertil kommer tre områder, som har kvaliteter til at blive udviklet til egentlige styrkepositioner. Disse er computerspil, sikkerhed og miljøsoftware. 42

Det Strategiske Forskningsråd Bestyrelsen Direktør Peter Elvekjær (formand) Grundfos Management A/S Forskningschef Lene Lange (næstformand) Novozymes A/S Professor Poul Rind Christensen Syddansk Universitet Dekan Mogens Hørder Syddansk Universitet Direktør Greta Jakobsen Højmarklaboratoriet A/S Direktør Bjørn Lykke Jensen Teknologisk Institut Forskningsdirektør Sine Larsen The European Synchrotron Radiation Facility Vicedirektør Jon Wulff Petersen Forskningscenter Risø Forskningschef Jørgen Staunstrup IT-Universitetet i København Det Strategiske Forskningsråd 43