Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2. - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

Relaterede dokumenter
GrundRisk Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger, der er kortlagt på V1 og V2

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Hvad mener regionerne?

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

GEOFYSISK KORTLÆGNING I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF AFVANDINGSSTRATEGI INDENFOR UDVIKLINGSOMRÅDER

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

1 Introduktion til den generelle funktionalitet

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Miljøstyrelsens udstilling af data fra grundvandskortlægningen

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

KARAKTERISERING AF MORÆNELER

KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

COLAS Danmark Fabriksparken Glostrup

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

Administrationsgrundlag - GKO

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER GEUS

STRUKTUREL SÅRBARHEDSKORTLÆGNING - VURDERING AF LERTYKKELSE I BORINGER

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved SYDVESTSJÆLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-165 OG I-275

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Regionernes anvendelse af kortlægningen. Hanne Møller Jensen Region Sjælland

Potentialekortlægning

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Side 3. Indledning. 1. Baggrund 2. Case fra Thyborøn - Sætningskortlægning 3. Case fra Frederiksberg GeoSmart Cities

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

ATV 28. MAJ 2015 BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND IDAG OG I FREMTIDEN BESKYTTELSE OG FORVALTNING AF GRUNDVAND I DAG OG I FREMTIDEN

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Geofysik og geologisk kortlægning.

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

Indledning Temadag 16. dec Procedurer og anbefalinger ved udarbejdelse af potentialekort udarbejdelse af potentialekort - Ny Geovejledning

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

3D Sårbarhedszonering

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Nærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

NEDSIVNING AF SALT VEJVAND GRUNDVANDSBEKYMRING?

Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Råstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

KATRINEDAL VAND- VÆRK

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

Grundvandskortlægning

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

Indberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

1. Status arealer ultimo 2006

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved Kommune NÆSTVED INTERESSEOMRÅDERNE I-155, I-167 OG I-182

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Fejl, faldgruber og datavask

Orø kortlægningsområde

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Transkript:

Metode til at estimere lertykkelse under jordforureninger kortlagt på V1 og V2 - Anvendelse af geologiske data i GrundRisk

Projektramme mål og forudsætninger Mål Udvikling af en metode/applikation, der ud fra boringsdata og anden relevant geologisk viden er i stand til at estimere lertykkelse under kortlagte (V1 og V2) jordforureninger Metoden udvikles så en landdækkende kørsel kan gennemføres automatisk Anvendelse af opdateret geologisk viden Håndtering af ændringer i nuværende og kommende arealer med jordforureninger Håndtering af ændringer i plantemaer for drikkevandsinteresser - OSD og indvindingsoplande Metoden skal være robust, men også holdes simpel med en transparent dataudvælgelse og beregning Der skal udtrækkes øvrige relevante geologiske og hydrologiske data til videre anvendelse i MST s screeningsværktøj

Projektramme mål og forudsætninger Forudsætninger Bevidsthed om manglende indberetninger af miljøboringer / undersøgelsesboringer til Jupiter databasen Data for kortlagte V1 og V2 lokaliteter er dynamiske og kan ændre status. Gælder også ydre områdeafgrænsninger Der vil forekomme datatomme områder, uden boringsoplysninger i umiddelbar nærhed af nogle lokaliteter Skala Landsdækkende screening vs. matrikelniveau

Grundanalyser af fuldt datasæt - GIS analyser af V1 og V2 grunde i OSD og indvindingsoplande udenfor OSD Formålet var her at undersøge tilstedeværelse/tætheden af geologiske data omkring V1 og V2 kortlagte grunde: Vurdering af datatæthed og kvalitet Vurdering af spændviden i datadækning Afstandsberegninger til nærmeste boringer Vurdering af dybder til øverste grundvandsmagasin i DK-modellen (National Vandressourcemodel) Vurdering af områder med kompleks geologi (glacialtektonisk forstyrrede områder) Overlap med anvendelige geofysiske data Vurderinger og anbefalinger til udtrækskriterier i metodeudviklingen

Nøglekriterier Boringsudtræk skal relateres til toppen af defineret grundvandsmagasin Indberetning af B-boringer (miljø, geoteknik) til Jupiter databasen vil styrke estimater af lertykkelser yderligere Fokus på at nyeste datagrundlag indgår i beregningerne (alle datakilder skal kunne opdateres) Fuld implementering af geofysiske data (Gerda databasen) med boringsudsøgning ikke mulig på nuværende tidspunkt Ikke muligt p.t. at fastlægge en landsdækkende oversætterfunktion i relation mellem regionale lithologi og geofysiske modstande Desuden findes hovedparten af punktkilder i byområder, hvor den geofysiske datadækning generelt er lav Lokal kompleks geologi er et vigtigt element

Grundanalysen vurderinger (boringsdata) - Klassificering af datadækning ved forurenede grunde

Oversigt De indledende overvejelser Grundanalyser af landsdækkende datasæt Applikation til estimering af lertykkelser - Jupiter beregningsmotor - Udtræk af hydrologiske og geologiske parametre Resultater og anvendelse Perspektiver

Udsøgning af boringsdata ved kortlagte V1 og V2 grunde - Illustration og eksempel beskrevet boring beskrevet boring der træffer magasin Udsøgning inden for 300 m (god datadækning) Udsøgning inden for 1000 m (medium datadækning)

Beregningsmodul baseret på Jupiter databasen - Lineær vægtning af boringsdata i beregning w i = 1 afstand til rand af grund tærskel (buffer) Boringer inden for afgrænsning af grund vægtes alle 100 % Ved grunde med svag datadækning inddrages af information fra DK-modellen pseudoboring DGU nr. Udsøgning af nærmeste boring uden beskrevet ler

Beregningsmodul baseret på Jupiter databasen - Lithologigrupper, prøvebeskrivelser og beregningsintervaller Lithologigrupper: Fed ler Moræneler, sandet ler, st. siltet ler, ler (uspecificeret) Sand Grus og sten Gytje, tørv og brunkul Kalk Fyldjord Ukendt Fordeling på lithologier der er brøndborer beskrevet (code 1) og geolog beskrevet (code 2) Beregning af vægtet gennemsnit indenfor 5 m s intervaller Skærmdump fra resultattabel i applikationen

Beregningsmodul - Top og bund af beregningsinterval TOP Terrænkote på grund BUND Toppen af grundvandsmagasin i DK model (fastlagt ud fra centroide af grund)

Beregningsmodul baseret på Jupiter databasen - Afstand og retning til nærmeste aktive vandforsyningsboring Retning (grader) Vandforsyningsboring (DGU nr.)

Datakilder - Hydrologiske data og øvrige geologiske datakilder GEUS online databaser JUPITER Gerda Miljøportalen (DAI) Grunddata GEUS applikation - Udtræk af geo data DK-Modellen Digitale korttemaer Redox geomorfologi

Data fra DK-modellen (hydrologiske data) - Beregning af flowretning og hydraulisk gradient (øverste magasin) Beregnet retningsvektor i centrum af 500x500 m gridceller

Data fra DK-modellen (hydrologiske data) - Beregnet infiltration til øverste magasin Data er er beregnet gennemsnit over en 20 årig periode (1991-2010)

Øvrige vigtige parametre - Geofysiske data fra Gerda Online træk fra Gerda ved kørsel af applikation Geofysiske data ved inden for 300 m fra grund Forventet tilstrækkelig geofysik Ingen eller utilstrækkelig geofysik >= 10 geofysiske målepunkter 0-9 geofysiske målepunkter JA (1) returneres i resultattabel NEJ (0) returneres i resultattabel

Øvrige vigtige parametre - Geologisk kompleksitet geomorfologi Udsøgning af landskabselementer i digitalt geomorfologisk kort (randmoræne, dødis) Perspektiver Erfaringsopsamling om sprækker i moræneler inddragelse af mere detaljeret viden om dæklagenes sårbarhed overfor nedsivning af forurening fra punktkilder PM-koncept Sjælland, K. E. Klint

Øvrige vigtige parametre - Dybde til øvre redoxgrænse GEUS landsdækkende redoxkort (opdateret 2014) oxiderede zoner over redoxfronten i lerede sedimenter indikerer typisk mere opsprækket ler, og potentiel større nedsivning af forurening National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler, metoderapport, GEUS, 2015

Beregningsflow i applikation Automatisk datatræk fra Miljøportalen via wfs

Oversigt De indledende overvejelser Grundanalyser af landsdækkende datasæt Applikation til estimering af lertykkelser - Jupiter beregningsmotor - Udtræk af hydrologiske og geologiske parametre Resultater og anvendelse Perspektiver

Resultattabeller med dataudtræk - Hovedtabellen - Tabellerne er koblet via GRUNDID - Angivelse af alle 8 lagtyper - Angivelse af grundens kote (Elevation) top af beregningsinterval - Dybde til grundvandsmagasin (Aquiferdepth) bund af beregningsinterval - De hydrologiske parametre: flow retning, Trin gradient 1 og Placering infiltration - Lithocode: angivelse af magasintype Trin 2 Forurenings- - Sidste 3 kolonner er knyttet til nærmeste vandforsyningsboring kilde - DGU nr. - Afstand fra rand af grund til boringen - Retning i grader til fra grund til boring Trin 3 Koncentration i toppen af grundvand Trin 4 Risiko

Resultattabeller med dataudtræk - Baggrundsdata, dokumentation, ( mellemregninger ) - Angivelse af DGU nr. på boringer med lithologisk information der indgår i beregning (givtig information ved gennemgang af lokaliteter) - Opdeling i dybdeintervaller - Opdeling ift. brøndborer (1) eller geologbeskrevet (2) jordprøve

Resultater - visualisering - Fordeling af morænelerstykkelser over grundvandsmagasin - DK

Resultater - visualisering - Fordeling af morænelerstykkelser over grundvandsmagasin - regionalt

Resultater - visualisering - Fordeling af tykkelser for fed ler over grundvandsmagasin - DK

Oversigt De indledende overvejelser Grundanalyser af landsdækkende datasæt Applikation til estimering af lertykkelser - Jupiter beregningsmotor - Udtræk af geologiske og hydrologiske parametre Resultater og anvendelse Perspektiver

Perspektiver Den nuværende applikation startes manuelt, men programmeringen er udført, så applikationen kan webbaseres, automatiseres og evt. vises som WMS og WFS tjenester Jo flere prøvebeskrivelser fra miljøboringer og geotekniske boringer der indlæses i Jupiter jo mere robuste bliver estimater af ler- og dæklagstykkelser Opdatering af geologien i DK-modellen med lokalmodeller fra grundvandskortlægningen vil bidrage til en bedre afgrænsning af grundvandsmagasiner mere robuste estimater Redskab til at opnå hurtig a priori information på forurenede grunde inden mere sitespecifikke undersøgelser på detailniveau overvejes/gangsættes

Tak!