Rapport Maj 2014 Patentreformen - Nye danske muligheder med fælles patent Tænketanken EUROPA 2014 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk
Tænketanken EUROPA 2014 Rapporten er udarbejdet af: Direktør Bjarke Møller Telefon: 51 56 19 15 Mail: bjm@thinkeuropa.dk Analytiker Eva Maria Gram Telefon: 26 14 36 38 Mail: emg@thinkeruopa.dk Projektmedarbejder Stanislav Stanchev Telefon: 33 13 07 30 Mail: shs@thinkeruopa.dk
Indholdsfortegnelse Resume Patentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet ANALYSE: Danmark som global patentfrontløber Patenter har positiv effekt på væksten Besparelser, hurtigere og billigere Vil Danmark fortsat være attraktivt? Opbrud i det globale patentmarked KONSEKVENSER: Et dyrt nej Patenter i fremtidens Danmark Flest fordele ved et ja Patentreform vil sikre Europa bedre mod patenttrolde Fælles patent værner mod trolde Europa får ikke amerikanske tilstande Forskelle i distrikter fører til amerikansk forumshopping Fælles domstol stopper forumshopping i Europa Tunnelsyn kan blive en udfordring KONKLUSION: Patentreform gør livet svært for troldene Softwaremyte i patentafstemning holder ikke ANALYSE: Softwarepatenter bliver udstedt Situationen i dag Patentreformens betydning KONKLUSION Sundhedspatenter sikrer ikke bare velfærden, men også væksten ANALYSE: Danmarks position i Europa Patentreformens betydning KONKLUSION Grønne patenter på tværs af landegrænser Patentreformens betydning Politisk indflydelse gør en forskel Konklusion 1 3 3 5 6 7 8 9 10 11 13 13 15 15 16 17 18 20 20 22 23 25 26 26 28 29 30 31 32 33
Resume Folkeafstemningen om patentdomstolen d. 25. maj er en vigtig afstemning, der kan få stor betydning for, hvordan danske virksomheder kan sikre deres gode ideer og styrke Danmarks position som et af de mest patentaktive lande i verden. Det er en afstemning, der samtidig vil definere, hvilken placering og rolle Danmark ønsker at få i Europa. Denne rapport, der består af notater og briefs fra Tænketanken EUROPA, bidrager til at afklare, hvad afstemningen handler om, og hvad der er de videre globale perspektiver for EU, for Danmark og for danske virksomheder. Hvis Danmark stemmer ja til patentdomstolen, vil det sikre virksomhederne lige konkurrencevilkår med andre EU- landes virksomheder, der står indenfor det nye europæiske patentsamarbejde. Samtidig får Danmark mulighed for at være en del af inderkernen i EU, og vi kan få indflydelse på, hvordan EU sikres en stærkere position i den globale konkurrence mod andre økonomiske stormagter som ikke mindst USA og Kina. Et nej risikerer derimod at føre til en marginalisering af Danmark i patentkapløbet, og det vil stride imod de seneste par årtiers tendens til, at danske virksomheder søger langt flere udenlandske patenter, mens virksomhedernes interesse for danske patenter har været stagnerende. I debatten op til folkeafstemningen er der opstået en række myter og tvivl om, hvad der er fakta i sagen om patentdomstolen. I denne rapport aflives nogle af de fremherskende myter, en række nøglefakta præsenteres og desuden indeholder den en vurdering af de økonomiske konsekvenser af et ja og et nej. HOVEDKONKLUSIONER Selv om kun ca. 1.000 danske virksomheder er patentaktive, står de for over en tredjedel af den danske eksport, 15 pct. af BNP og ca. 200.000 arbejdspladser. Enhedspatentet og patentdomstolen vil derfor få betydning for Danmarks placering som et af verdens mest patentaktive lande og Danmarks innovative virksomheder. Det er en myte, at det er vigtigt for danske virksomheder at tegne et nationalt patent, for i de sidste tyve år har der været en eksplosiv stigning i antallet af udenlandske patentansøgninger fra de danske virksomheder, mens søgningen efter danske patenter stagnerer. Den danske patentaktivitet er global, og under 10 pct. af danske virksomheder tegner udelukkende et nationalt patent. Det er en myte, at de store virksomheder har mest at vinde. Rapporten her viser, at de små og mellemstore virksomheder bliver de store vindere, hvis Danmark siger ja til patentdomstolen. 88 pct. af alle patentaktive 1
virksomheder i Danmark er nemlig mikro, små og mellemstore virksomheder. Ved et nej påføres virksomheder ekstraomkostninger, når de både skal søge et dansk og europæisk enhedspatent. Tænketanken EUROPA har beregnet, at den økonomiske pris for et nej er på ca. 16,5 mil. om året for Danmark, når man kigger på ekstra omkostninger til ansøgninger og fornyelsesgebyr af patenter. Den europæiske patentdomstol og enhedspatenterne vil sænke omkostningerne for Europas innovative virksomheder og hæve kvaliteten af patentafgørelserne i Europa. Det vil styrke EU s position i det globale patentkapløb ift. andre økonomiske stormagter som USA, Kina, Japan og Korea. EU får bedre muligheder for at lægge sin egen patentlinje og sætte sit præg på de globale standarder. Det er en myte, at den europæiske patentreform er en kopi af USA s patentsystem, og at reformen vil give bedre muligheder for de såkaldte patentrolde og forumshopping. Den europæiske patentdomstol vil gøre livet sværere for patenttrolde at anlægge dyre og tidskrævende retssager imod de patentaktive virksomheder. Tænketanken EUROPA s analyse viser, at bekymringen for softwarepatenter er berettiget, men at den nye europæiske patentdomstol i praksis kan lægge en strammere linje end EPO. Domstolen vil dømme ud fra den europæiske patentkonvention, der forbyder softwarepatenter, og endvidere er der er et stort politisk flertal i Europa- Parlamentet og medlemslandene for et forbud mod softwarepatenter. Der er derfor stor sandsynlighed for, at problemerne med softwarepatenter bliver mindre efter patentreformen. Der er stadig uklarheder om, hvordan den endelige retspraksis bliver, men spørgsmålet er, om Danmark ønsker indflydelse på denne udvikling eller ikke. Ved et ja får Danmark bedre muligheder for at gøre sin indfly- delse gældende, og danske dommere kan være med til at sætte deres præg på retspraksis ved den nye europæiske patentdomstol. Det er korrekt, at der eksisterer en vis risiko for et tunnelsyn ved den nye europæiske patentdomstol, og at tekniske afgørelser vil være veje tungere bredere samfundshensyn i principielle afgørelser, da man ikke som i USA har en civil højesteret at appellere til. En del af denne kritik er begrundet, men der er civile dommere med ved patentdomstolens første instans, og der etableres en appelret i Luxembourg. Endvidere vil patentdomstolen være underlagt EU- retten, som alle medlemslandene er forpligtet af, så EU- domstolen har mulighed for at overrule afgørelser, der er i strid med EU- retten og de bredere samfundshensyn indlagt i den. 2
Patentdomstolen kan styrke Danmark i patentkapløbet RESUME Danmark er et af de mest patentaktive lande i verden 1, og de danske pa- tentvirksomheder står for over 1/3 af den danske eksport. Derfor får den europæi- ske patentreform stor betydning for Danmark og danske virksomheder. Et ja til den fælles patentdomstol vil skabe et fælles europæisk marked for patenter, der gør det nemmere og billigere for danske virksomheder at søge og forsvare patenter. Et nej vil betyde, at danske virksomheder skal beskytte deres hjemmemarked i en separat proces samt en mere uklar retsstilling, hvor domstolens afgørelser ikke vil have indvirkning på Danmark. Det kan skabe en national patentbarriere for såvel danske som udenlandske virksomheder. Tænketanken EUROPA s analyse viser, at den nye patentreform kan komme til at spille en central rolle på globalt plan, hvor vi er vidner til et geostrategisk kapløb, hvor nye økonomier som Kina gør hastige fremskridt, og hvor EU risikerer at falde tilbage uden patentreformen. HOVEDKONKLUSIONER Danmark er et af de mest patentaktive lande i verden, og det nye enheds- patent får stor økonomisk betydning for, at Danmark kan fastholde sin position som frontløber i patentkapløbet. Danske virksomheder er ikke særligt interesserede i danske patenter, men der er kraftig vækst i deres ansøgninger om patenter i udlandet. Patentaktive virksomheder har en afgørende betydning for dansk vækst og beskæftigelse. Status quo for det danske patentmarked er ikke en mulighed. Uanset om vi stemmer ja eller nej til patentdomstolen, vil det have konsekvenser for Danmark. Opbrud i det globale patentmarked kræver en højere grad af specialise- ring for Danmark. Patentreformen er især til fordel for små 2 danske virksomheder. ANALYSE: Danmark som global patentfrontløber For et innovativt land som Danmark er det nødvendigt at optage og beskytte pa- tenter, så der også i fremtiden er incitamenter til at lave nye opfindelser. Patent- beskyttelsen er en forudsætning for, at virksomhederne kan beskytte deres vi- 1 Ved begrebet patentaktivitet menes antallet patenter ansøgt det seneste år ift. indbyggertal 2 Ved små virksomheder forstås mellemstore, små og mikrovirksomheder. 3
den på både det europæiske og det globale marked. Som et lille land har Dan- mark en særlig interesse i at sikre et stærkt og velfungerende retssystem på det- te område. Den nye patentdomstol og enhedspatentet, der har været undervejs i 30 år, kan blive et vigtigt bidrag til at sikre det, viser Tænketanken EUROPA s analyse. Danmark har i det seneste år udviklet sig til at være en stærk spiller på det globale patentmarked, og Danmark er i dag det femte mest patentaktive land i verden, når det kommer til europæiske patenter. Tallene tyder på, at denne ud- vikling vil fortsætte. Der er her to forhold, som er vigtige at gøre opmærksom på. For det første er den danske patentaktivitet generelt i stærk stigning og følger derfor den globale ud- vikling, hvor antallet af patentansøgninger er mere end fordoblet siden 1995. For det andet har Danmarks patentaktivitet skiftet karakter. Hvor der tidligere var en lige fordeling mellem danske patenter og udenlandske patenter, bliver der nu søgt mere end fire gange så mange udenlandske patenter som rene danske pa- tenter. Det er faktisk under 10 pct. af de danske patentaktive virksomheder, der udelukkende søger nationale patenter, og de danske ideer er derfor spredt ud over hele verden. Den store grad af internationalisering af patentmarkedet er derfor en vigtig faktor, når Danmarks fremtid inden for patenter skal afgøres. Den tid, hvor vi kunne nøjes med en national patentbeskyttelse, er definitivt ov- re. DANSKE PATENTER MISTER BETYDNING Udviklingen i danske og internationale patenter 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 Nationale Internationale 0 Figur 1. Kilde: WIPO, totale danske patentansøgninger pr. kontor, 2014. Ovenstående figur 1 viser udviklingen i patentansøgninger i hhv. inden for og uden for Danmark fra danske virksomheder med en fremskrivning frem til 2030. 3 Hvis trenden fortsætter, vil danske virksomheder i 2026 sammenlagt an- 3 Fremskrivningen er foretaget ud fra den historiske udvikling siden 2001, hvor der er beregnet en gennemsnitlig årlig stigning på 5 pct. 4
søge om mere end 16.000 patenter om året. 4 Det er dobbelt så mange som i 2012. 5 Samtidig viser grafen, at tendensen til at vælge nationale patenter fra til fordel for internationale patenter vil blive forstærket kraftigt i de kommende år. Det er tydeligt, at Danmark i forhold til sin størrelse står enormt stærkt på det globale patentmarked, men den primære patentaktivitet skal dog fortsat findes inden for Europas grænser. Her har Danmarks rolle udviklet sig fra at være en neutral spiller til at være en af frontløberne. I 1990 fulgte Danmark således gen- nemsnittet af europæiske patenter for OECD- landene, men i dag ligger Danmark på over det dobbelte af gennemsnittet. Hvor Kina, Japan og Koreas patentmarked fortsat er domineret primært af nationale patenter, har udenlandske patenter altid spillet en stor rolle i Europa og USA, se figur 2. Når Danmark bliver målt som en stor spiller på det europæiske marked, er det således ikke kun i konkur- rence med sine nabolande, men også i konkurrence med USA, Kina og de andre store patentregioner. Og intet tyder på, at denne konkurrence bliver mindre i de kommende årtier. UDENLANDSKE PATENTER DOMINERER USA OG EUROPA Indenlandske og udenlandske patenter på verdens største patentkontorer 800.000 600.000 400.000 Non- Resident Udenlandske Resident Indenlandske 200.000 0 Kina USA Japan Sydkorea Europa Figur 2. Kilde: WIPO, 2012 Patenter har positiv effekt på væksten Danmarks høje patentaktivitet er et pejlemærke for, at dansk økonomi har en høj innovationsintensitet, hvilket er med til at sikre udviklingen af fremtidens pro- duktion samt beskæftigelse. Hvis Danmark skal bevare sin position som et af de 4 Tallene indikerer det totale antal patentansøgninger foretaget pr. år i alle patentkontorer. Samme opfindelse kan derfor være talt med flere gange, da virksomheden kan have søgt patent ved flere patentkontorer. 5 WIPO (2014) 5
mest innovative lande, kræver det, at patentaktiviteten også fremover er høj både nationalt og internationalt. Når patenter bliver brugt som et pejlemærke til at måle væksten, skal det ikke forstås som, at man kan måle, at et patent medfø- rer en bestemt stigning i væksten. I stedet skal patenter ses som et middel og endda et af de mest anvendte midler til at beskytte vores innovation. Det er netop innovation, der sikrer vækst i den danske økonomi, og det er innovation, vi fremover skal leve af. Og derfor er der en sammenhæng mellem patentaktivitet og vækst. Graden af innovation i en virksomhed kan måles på bl.a. på antallet af patenter. Og det er tydeligt, at de patentaktive virksomheder i Danmark er afgørende for væksten, da de alene står for ca. 10 pct. af den samlede beskæftigelse og 15 pct. af BNP. Samtidig har patentaktive virksomheder en stigende betydning for den danske eksport. Fra 2005 til 2011 steg de danske patentaktive virksomheders bidrag til eksporten med 45 pct. og udgør i dag ca. 360 milliarder kroner. I sam- me periode steg antallet af patentansøgninger med 41 pct., og det må derfor for- ventes, at en fremtidig stigning i patenter vil have en positiv betydning for den danske eksport. Innovative virksomheder må derfor ses som uundværlige bi- dragsydere til væksten i Danmark. Og en investering i at sikre fremtidige danske patentvirksomheder er en investering i Danmarks fremtidige vækst og velfærd. Besparelser, hurtigere og billigere Et patent på det europæiske marked giver en dansk virksomhed mulighed for at sælge sit produkt på et langt større marked uden at risikere kopiering. I dag skal et europæisk patent manuelt valideres i alle landene, og det er dyrt. At søge et europæisk patent i hele EU koster i dag ca. 240.000 kroner. Patentreformen vil reducere dette beløb til ca. 35.000 kroner, hvilket ca. svarer til, hvad det koster at tegne patent i fire EU- lande. De seneste tal for 2011 viser, at halvdelen af alle danske patenter blev valideret i mere end fire EU- lande. Der er altså tale om, at der ved det nye patentsystem med sikkerhed vil være penge at spare på godt halvdelen af alle de patenter, danske virksomheder får valideret i EU. Tænketanken EUROPA s beregninger viser, at danske virksomheder alene i 2011 ville have sparet 21 millioner kroner på patentreformen. 6 Dertil kommer udgif- terne til oversættelse og rådgivningsbistand i hvert enkelt land, hvor en virk- somhed ønsker at validere sit patent. Disse besparelser vil komme danske virk- somheder til gode, hvis Danmark tilslutter sig både enhedspatent og patentdom- stolen. Umiddelbart viser beregningerne, at danske virksomheder vil kunne dra- ge fordel af de fleste besparelser uanset, om det bliver et ja eller nej til patent- domstolen. Men her er det imidlertid nødvendigt at tage alle mellemregningerne med, for prisforskellen mellem et ja og et nej svarer ikke blot til prisen på et na- tionalt patent. Et dansk patent koster ca. 6.000 kroner at oprette, men derudover kommer fornyelsesgebyr, der sammenlagt kan løbe op i mere end 50.000 kroner. Gennemsnitligt er der tale om en årlig ekstra regning for danske virksomheder 6 Egne beregninger baseret på tal fra Patent- og Varemærkestyrelsen 6
på ca. 16,5 millioner kroner. 7 Regningen for at bevare et lukket nationalt pa- tentmarked bliver altså sendt videre til de patentaktive virksomheder, som Danmark ellers nyder godt af. Dertil kommer de mange virksomheder, der i dag undlader at ansøge om patent i hele Europa grundet de høje omkostninger og de besværlige og forskelligartede retspraksisser i de enkelte lande. Denne barriere vil helt forsvinde, hvis danske virksomheder kan gøre brug af den fælles patent- domstol, og den potentielle økonomiske besparelse kan dermed blive væsentligt højere. Kun 12 pct. af de patentaktive virksomheder er store virksomheder, og prisen for patent spiller især en betydelig rolle for de mange mindre virksomheder. For danske virksomheder med 9 eller færre ansatte 8 er 240.000 kroner pr. patentan- søgning en relativ stor udgift. Der er derfor en klar forventning om, at ikrafttræ- delsen af et enhedspatent ikke bare vil reducere omkostningerne for de allerede meget patentaktive danske virksomheder, men også generelt vil medføre en stigning i europæiske patentansøgninger fra danske virksomheder. Patentdom- stolen vil samtidig sikre økonomiske besparelser for virksomhederne ved at be- grænse antallet af retssager. I et patentaktivt land som Danmark oplever virk- somheder mange sager om krænkelser, som koster mellem en halv og 5 millio- ner kroner. I dag kan danske virksomheder risikere at skulle føre samme sag i flere EU- lande og således have udgifter på flere millioner kroner til retssager. Ved patentdomstolen skal der kun føres én retssag, der derefter har virkning i hele EU. Det er uvist, om enhedspatentet vil medføre flere europæiske patenter og såle- des øge risikoen for flere patentsager og flere omkostninger for danske virksom- heder. Det virker dog langt mere sandsynligt, at større gennemsigtighed i patent- systemet og et mere ensartet retssystem vil betyde færre patentkrænkelsessager og dermed begrænse virksomhedernes udgifter. Vil Danmark fortsat være attraktivt? USA er den største udenlandske forbruger af europæiske patenter, hvilket er til fordel for europæisk økonomi, og her har især det danske marked vist sig attrak- tivt for amerikanske virksomheder. Hvad end det er til forskningsbrug eller til salg af produkt, er det positivt for et land som Danmark med udenlandsk interes- se og investeringer. I sammenligning med resten af EU ligger Danmark på en fjerdeplads over nationale patenter søgt af USA. En del af forklaringen på dette tal skal nok findes i, at Danmark generelt vurderes at være et land, hvor det er nemt at handle og etablere sig som virksomhed 9. Det danske marked bliver altså i højere grad end f.eks. Sverige, Finland og Holland valgt til af amerikanske virk- somheder. 7 Egen beregninger baseret på tal fra Patent- og Varemærkestyrelsen 8 38 pct. af de patentaktive virksomheder er såkaldte mikrovirksomheder med 0-9 ansatte 9 Iflg. Verdensbankens Doing business-rapport er Danmark nummer 5 (højere end både Sverige, Finland og Holland). 7
En lille åben økonomi som den danske er afhængig af udenlandske investeringer for at sikre vækst og velstand. Udenlandske virksomheder bringer nye arbejds- pladser, ny teknologi og ny viden til Danmark, hvilket er med til at styrke den danske innovation og evt. kan afføde flere danske patenter. Hvis Danmark siger nej til patentdomstolen, må det forventes, at udenlandske virksomheder her- under amerikanske ikke længere vil finde det lige så attraktivt at søge om pa- tenter i Danmark, da de kan søge om patenter i andre EU- lande med stærke en- gelskkundskaber og effektive behandlingstider på patentansøgninger, hvor de i én og samme omgang kan få adgang til det europæiske enhedspatent. Mister Danmark sin position som en attraktiv patentnation, kan det på sigt smitte nega- tivt af på væksten. Vælger Danmark derimod at sige ja til enhedspatentet, vil Danmark efter alt at dømme kunne fastholde sin position som en attraktiv pa- tentnation. Opbrud i det globale patentmarked Patentmarkedet er globalt set under hastig forandring både i størrelse og i type. Målt på størrelse er der tale om en imponerende udvikling i antallet af patenter, men også introduktionen af nye lande er bemærkelsesværdig. Her er især Kinas historie imponerende. Før 2005 lå Kina bag både Europa, Korea, Japan og USA i antal patentansøgninger, men i dag har Kina overhalet alle disse lande. Det giver især nye udfordringer for det europæiske marked, der historisk set har været et stærkt patentmarked, som lå over både Korea og Kina. Europa er stadig en stærk spiller, hvis man kigger på den globale interesse i at træde ind på det europæiske marked, jf. figur 2. Men andelen af patentansøgninger globalt falder for Europa og stiger for de øvrige spillere. 8
KINA STORMER FREM PÅ DET GLOBALE PATENTMARKED Udviklingen hos verdens førende patentkontorer 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 Kina USA Japan Sydkorea Europa 100.000 0 Figur 3. Kilde: WIPO, 2013 Ser man på patentintensive brancher, er der på det europæiske marked sket et skifte, hvor den mest dominerende type i dag er medicinsk teknologi. Samtidig er computerteknologi faldet ned på en fjerdeplads på trods af, at branchen fortsat er den største på verdensplan og i høj vækst. Energi- relaterede teknologier har oplevet en stærk stigning siden 1995, og alene mellem 2010 og 2011 voksede området med 5,3 pct.. En analyse af de energirela- terede maskiner viser, at Europa sidder solidt på dette marked med Danmark helt i front på vind- teknologi. Udviklingen af energi- relaterede teknologier følger det øgede politiske fokus på klimaforandringer, og vil derfor i mange år fremover være et vigtigt erhverv at investere i. Det er derfor vigtigt for Danmark, at det europæiske patentmarked fordrer de bedste muligheder for at bevare førerposi- tionen inden for vind- teknologi. KONSEKVENSER: Et dyrt nej Hvis danskerne stemmer nej til patentdomstolen, vil enhedspatentet ikke have virkning i Danmark, og Danmark vil bevare kontrollen over eget patentmarked. Det sikrer Danmark imod at blive overstrømmet med patenter, men betyder imidlertid ikke, at et nej vil bevare status quo for det danske patentmarked. Et nej vil medføre, at internationale virksomheder, der ønsker at investere i det eu- 9
ropæiske marked, aktivt skal vælge Danmark til med de ekstra omkostninger det vil indebære. Det er usandsynligt, at den høje udenlandske interesse for at søge patent i Danmark vil forsætte, når resten af Europa i samlet flok åbner op for lettere adgang. At stå uden for enhedspatentet vil betyde, at Danmark ikke længere skal konkurrere mod Tyskland eller Sverige om de vigtige udenlandske investeringer, men i stedet mod en fælles front af 24 EU- lande, svarende til godt 390 millioner forbrugere. Et ønske om at bevare den fulde kontrol over sit eget patentmarked kommer derfor med en pris. På den ene side vil det beskytte Danmark for en stor mængde ekstra patenter og derved sikre danske opfindere samme nationale råderum, som de har i dag. På den anden side vil den selv samme beskyttelse medføre en risiko for, at internationale virksomheder vælger Danmark fra, når de nye pro- dukter skal handles. Vælger Danmark at gå enegang og bygge mur omkring det nationale patentmarked vil det efter alt at dømme få en negativ sideeffekt og på- virke det fremtidige niveau for direkte udenlandske investeringer. Patenter i fremtidens Danmark Hvis Danmark tilslutter sig patentdomstolen, har Danmark bedre muligheder for at bevare sin position som en magnet for patentansøgninger også i europæisk sammenhæng. Vælger Danmark at stå uden for patentdomstolen, er der derimod risiko for en marginalisering i forhold til vores nabolande. Samtidig kan vi kom- me til at opleve en udvikling, hvor det nationale patent vil miste betydning, og hvor især de store danske virksomheder vil accelerere de seneste års stigende internationalisering i patentaktivitet. Virksomheder som Novo Nordisk og Vestas har hele verden som deres patentmarked, og denne praksis vil ikke ændres ved et nej til patentdomstolen. Anderledes ser det ud for de små virksomheder, der udgør 90 pct. af de patent- aktive virksomheder i Danmark. Deres største marked ud over det nationale er EU s indre marked, og i den sammenhæng har de brug for et europæisk enheds- patent, der vil være en nemmere og billigere løsning end en dobbeltpatentering i både Danmark og på det europæiske niveau. Ellers stilles de små virksomheder i Danmark ikke bare dårligere end de store virksomheder, men også dårligere end deres konkurrenter i bl.a. Sverige og Finland med ekstra omkostninger og min- dre beskyttelse i retspraksis. Patentreformen vil sikre en mere effektiv retspraksis, et fald i europæiske pa- tentpriser og øge reglernes gennemsigtighed. Et nej til patentdomstolen vil bety- de, at Danmark kan bevare et lukket nationalt patentmarked, men dette er ikke uden en pris. Prisen er de beregnet ekstraomkostninger på godt 16,5 millioner kr. samt manglende indflydelse på processen og et fravær af danske dommere og mulighed for en national domstol. Og regningen vil skulle betales af de ca. 1000 danske virksomheder, som står for 1/3 af den danske eksport, 15 pct. af BNP samt 200.000 beskæftigede. 10
I fremtiden vil vi formodentlig også komme til at se en stigende grad af speciali- sering inden for de danske patentansøgninger. Ud over vindteknologi og grøn energi satser Danmark allerede på at markere sig over for udlandet på bio- og medicoteknologi samt viden på det maritime område. Som allerede beskrevet er Danmark førende på vind- teknologi, og på bio- og medicoteknologi ligger den danske patentaktivtiet 2-6 gange højere end OECD- gennemsnittet 10. Det mariti- me område står allerede i dag for godt 24 pct. af den danske eksport og 10 pct. af den samlede produktion i Danmark. Disse områder er vurderet til også i fremti- den at spille en afgørende rolle for dansk vækst. Alle disse områder er stærkt patentafhængige, og det gælder for danske virk- somheder om at være hurtig til at udvikle nye ideer og få dem patenteret. Her kan en fælles patentdomstol sikre mod lange retssager og andet administrativt bøvl. Hvis Danmark ønsker at bevare sin position som nicheland i konkurrence mod ikke bare Kina og USA, men også de europæiske naboer, er det vigtigt med et sikkert og effektivt retssystem. Flest fordele ved et ja Patentdomstolen bliver i medierne præsenteret som et tørt, teknisk og usexet emne, som ikke er en folkeafstemning værdig. Men det er ikke en uvæsentlig af- stemning. Den er vigtig, fordi den har konsekvenser for Danmarks konkurrence- evne i det globale patentkapløb. Danmark har trods sin lille størrelse en relativt stærk position på det internationale patentmarked, og det er vigtigt ikke kun for store virksomheder, men især for de små at fastholde denne position. Alle patentaktive danske virksomheder kan som del af det nye europæiske patentsy- stem spare penge, få bedre retssikkerhed med danske dommere og bidrage til en styrket europæisk position over for det buldrende kinesiske marked og det stærke amerikanske. Patentdomstolen kan på enkelte punkter kritiseres for sit institutionelle set- up, hvor en sammenligning med det amerikanske patentsystem kunne tænkes at vise muligheder for forbedringer. Det gælder f.eks. adskillelsen af sager om krænkelse og sager om gyldighed og den manglende involvering af EU- domstolen. Samlet set er patentdomstolen dog et klart fremskridt, der vil gøre hverdagen meget lettere for virksomhederne. Ikke mindst for små virksomheder, der får mulighed for at beskytte deres patenter i hele Europa uden at skulle lave dobbeltregistrering både i Danmark og ved det europæiske patentkontor. Uanset om danskerne beslutter at deltage eller stå udenfor, vil patentdomstolen og enhedspatentet blive en realitet i Europa. Politisk vil Danmark få større ind- flydelse ved at tilslutte sig patentdomstolen, da man derved får indflydelse på dens videre udvikling. Vi vil kunne stille med danske dommere, og der vil komme en national afdeling af patentdomstolen, hvor patenter kan forsvares. Beslutnin- 10 Tal for 2006-2011 11
gen om at oprette en national afdeling gør det muligt både at kombinere de stor- driftsfordele, som den europæiske patentdomstol giver, samtidig med at man giver danske virksomheder en sikker og effektiv retspraksis. Fremtiden for dansk økonomi står og falder ikke med tilslutningen til patent- domstolen. Der er ikke tale om en mirakelkur, men i stedet en klar og praktisk forbedring, der kan styrke de patentaktive virksomheder i Europa. Patentdom- stolen er en aftale om fælles retspraksis, der vil sikre bedre og mere lige vilkår for patentaktive virksomheder i EU uanset størrelsen på deres pengepung. Der er ingen tvivl om, at den fælles patentdomstol vil forbedre vilkårene for danske virksomheder og især de små, der ikke har de samme midler til at forsvare sig med på det globale marked. Et ja til patentdomstolen vil derfor hjælpe de virk- somheder, forskningsinstitutioner og enkeltpersoner, der hver dag får de nye gode ideer, der ikke bare i dag, men også i morgen er med til at sikre dansk vækst, beskæftigelse og velfærd. Patenter i tal I 2012 var der ca. 8,66 millioner aktive patenter i verden Alene i 2012 blev der ansøgt om ca. 2,35 millioner patenter Ca. 150.000 af de ansøgninger i 2012 var til det europæiske patentkon- tor. Danmark tre gange tidligere har afgivet suverænitet ved spørgsmålet om pa- tent. I 1989, og 1992 blev det vedtaget med 5/6 flertal og i 2006 stemte alle partier for suverænitetsafgivelsen. 12
Patentreform vil sikre Europa bedre mod patenttrolde RESUME: Risikoen for patenttrolde, der spekulerer i at afpresse virksomheder med retssager er et stort problem i det amerikanske patentsystem. I debatten om den europæiske patentreform har kritikere udtrykt bekymring for, om disse trolde vil komme til at spille en større rolle, hvis vi siger ja til reformen. Tænketanken EUROPA finder ikke denne bekymring berettiget på grund af flere væsentlige forskelle i det amerikanske og europæiske system, som gør, at patent- trolde ikke vil trives i Europa i samme omfang som i USA. Den europæiske patentre- form vil derimod gøre livet sværere for patenttroldene, da det vil blive dyrere for dem at sagsøge sagesløse virksomheder. Samtidig bliver muligheden for såkaldt forumshopping i høj grad elimineret med oprettelsen af den fælles patentdomstol, fordi sager afgøres en gang for alle af et korps af specialiserede dommere. Europa kan dog også lære noget af USA: Det amerikanske system har en appelmu- lighed med højesteret som øverste retsinstans, som man med fordel kunne overføre til den europæiske model. HOVEDKONKLUSIONER Patenttrolde, der spekulerer i at afpresse virksomheder med retssager, er et udbredt fænomen i USA, hvor de udgør et stort problem, men en pa- tentreform vil holde troldene i skak i Europa. Forumshopping, hvor sagsøgere udnytter den varierende retlige proces- gang fra stat til stat, foregår i USA. I dag er denne form for spekulation og- så mulig i Europa, men det vil blive væsentligt sværere under en fælles patentdomstol. Højesteret fungerer som sidste instans for patentsager i USA og sikrer dermed det samfundshensyn, der kan mangle ved specialiserede domsto- le. Samme mulighed findes ikke i det europæiske patentsystem. Der er derfor en vis risiko for, at patentdomstolen kan få tunnelsyn. Fælles patent værner mod trolde Patentsystemet benyttes ikke kun af opfindere og innovative virksomheder. Der findes en særlig gruppe af patentindehavere kaldet non- practicing entities, som køber patenter uden en hensigt om at producere eller markedsføre den pågæl- 13
dende opfindelse. 11 Disse aktører kaldes oftest for patenttrolde, og de anvender deres porteføljer af ikke- aktive patenter til at sagsøge andre virksomheder for påståede patentkrænkelser. Patenttroldenes forretningsmodel bygger i særde- leshed på truslen om dyre, besværlige og langtrukne domstolssager, hvorfor de- res ofre ofte vælger at indgå en licensaftale i stedet. Det kan medføre betydelige omkostninger for både store og små virksomheder, og i mange tilfælde sker den- ne form for afpresning, uden at en reel patentkrænkelse har fundet sted. Patenttrolde opererer i dag på alle patentmarkeder, herunder Europa, men pro- blemet er særligt udbredt i USA. Enhedspatentet vil medføre et større og mere integreret europæisk patentmarked, der derved trækker ligheder til det ameri- kanske. Det har fået flere skeptikere til at udtrykke bekymring for, om patent- troldene vil rykke med over i det nye europæiske patentmarked. Vi finder dog ikke denne bekymring berettiget på grund af flere væsentlige for- skelle i det amerikanske og europæiske system. I det amerikanske system er det relativt nemt og billigt for en patenttrold at an- lægge et søgsmål. Til gengæld er det dyrt, tidskrævende og besværligt for en produktionsvirksomhed at forsvare sig. Derfor ender de fleste retssager med, at offer - virksomheden indgår et forlig og betaler erstatning eller licens for at slippe for retssagen. Denne praksis passer patenttroldene glimrende, idet de of- test ender med at tabe de sager, der faktisk kommer for en domstol. Det ses bl.a. i det kendte eksempel om scan- to- email, hvor en patenttrold sendte en regning til alle virksomheder, der benyttede sig af denne funktion. Mange virksomheder betalte uden videre regningen, og sagen bliver derfor brugt som et skræmmeek- sempel på betydningen af patenttrolde. Da en mellemstor amerikansk virksom- hed valgte at tage kampen mod patenttrolden op, vandt den imidlertid sagen ved domstolen. 12 En af årsagerne til patenttroldenes succes i USA er, at deres forretningsmodel indeholder meget få omkostninger. I det amerikanske retssystem, er der intet krav om større dokumentation eller begrundelse for et sagsanlæg. Advokater arbejder gerne gratis mod at få del i en eventuel erstatning samt bøde. Bøden skal ses som en økonomisk straf for at have krænket et patent, og kommer oven i erstatningen, der skal gives til patenthaveren. Det er især disse bøder, der kan afskrække virksomhederne i at tage kampen op mod patenttroldene. Mislykkes afpresningstaktikken og ender sagen hos domstolene, kan en patenttrold uden videre omkostninger udeblive og kaste sig over næste offer. Hver part betaler i de fleste retssager sine egne juridiske omkostninger. 11 Non-practicing entities kan også være institutioner som universiteter, der ikke selv udvikler produkter, men patenterer opfindelser, som de ikke er opfindere af. 12 PRWEB (2012) 14
Der er derfor flere elementer i det amerikanske patentsystem, der gør det attrak- tivt for patenttrolde. I Europa ser det dog meget anderledes ud, og den europæi- ske patentreform indeholder flere strukturelle og juridiske elementer, der vil gøre livet sværere for patenttroldene. Europa får ikke amerikanske tilstande Den europæiske patentreform bygger på et regelsæt, der gør det langt mindre fordelagtigt for patenttroldene at anlægge retssag. Først og fremmest kræves der gebyrer for at anlægge en retssag, og en udeblivelse fra retssagen kan medføre tab af det pågældende patent. Sådan er det allerede i dag, men fremover vil en sag ved en domstol betyde, at patenttrolden mister sit patent i alle 25 EU- lande. Truslen om, at patenttrolden kan trække en lille virksomhed rundt ved flere domstole, er således ikke aktuel. Patenttroldene fører ofte retssager på et spin- kelt grundlag, men det vil være langt mere risikabelt, efter den fælles patent- domstol træder i kraft. For det andet opererer patentdomstolen efter et taberen- betaler - princip, hvil- ket øger patenttroldenes omkostninger ved et tab. Og da de ofte taber de sager, der kommer for retten, er det et afgørende knæk i deres forretningsmodel. For det tredje vil en fælles patentdomstol arbejde langt hurtigere end tilfældet er ved de nationale domstole i dag. En sag om krænkelse eller gyldighed kan nemt tage op til 8 år i Danmark, hvor den forventede behandlingstid ved den fælles domstol bliver 1-2 år. Det minimerer omkostninger for virksomheder ved at føre en retssag. Hurtigere og mere effektive retssager er alt andet lige en fordel for produktionsvirksomheder. Det er derimod en ulempe for patenttrolde, der især lever af truslen om omkostningerne ved retssager. Derfor vil selve strukturen i den fælles patentdomstol lægge en kraftig dæmper på patenttroldenes aktivite- ter i Europa. Forskelle i distrikter fører til amerikansk forumshopping Forumshopping er endnu et fænomen, der er udbredt i USA. Det lægger sig tæt op af problematikken om patenttrolde og vækker ligeledes bekymring i Europa. Det indebærer, at patenttrolde eller store virksomheder har mulighed for og inci- tament til at vælge bestemte afdelinger af domstolen frem for andre. I USA kan en sag om patentkrænkelse rejses i ethvert distrikt, hvor sagsøgte er aktiv kom- mercielt. Er der tale om et produkt, som distribueres nationalt, kan sagsøger der- for spekulere i, hvilket distrikt af den føderale domstol, der er mest fordelagtigt at føre sagen i. Uden en patentreformen i Europa kan der ligeledes spekuleres i domstole, hvis en virksomhed har patentet valideret i flere europæiske lande. En fælles patentdomstol vil i høj grad gøre forumshopping sværere at udøve. Det amerikanske domstolssystem er ikke stringent, når det kommer til patenter, og en række specifikke distrikter er langt mere populære blandt patenttrolde 15
end andre. Studier viser, at patenttrolde vinder 46,7 pct. af deres sager i Eastern District of Texas, mens det nationale gennemsnit er på 24,3 pct. 13 Blandt de kri- terier, som patenttrolde udvælger domstole efter, finder man både succesrate, medianerstatning og anvendelse af juryer til afgørelser. 14 Brugen af juryer gør det umuligt for USA at skabe en fælles retspraksis og komme den høje grad af uforudsigelighed, der i dag hersker, til livs. Uforudsigelighed kommer ikke de patentaktive virksomheder til gode, men tje- ner ofte patenttroldenes fordel. Og noget tyder på, at patenttrolde har nemmere ved at overbevise juryen end de sagsøgte virksomheder. I sager, som afgøres af en jury, har patenttrolde både en større succesrate og får typisk et højere erstat- ningskrav. 15 Det amerikanske patentsystem har derfor ikke kun problemer med forskellig retspraksis fra stat til stat, men selve strukturen varierer, hvor nogle domstole bruger juryer til at afgøre de komplicerede sager om patent. Fælles domstol stopper forumshopping i Europa I dag er det europæiske system udfordret af forskellige retspraksisser i de enkel- te nationalstater. Det betyder, at et patent udstedt af Det Europæiske Patentkon- tor kan erklæres gyldigt i nogen, men ugyldigt i andre. Det medfører en høj grad af uforudsigelighed for de mange virksomheder, der er afhængige af deres paten- ter. Patenthavere med store muskler om end det er patenttrolde eller store virksomheder kan true små virksomheder med at trække dem rundt i Europa fra domstol til domstol, indtil de ikke længere har råd til at forsvare sig. Samtidig kan ansøgeren ud fra succesraten udvælge de lande, sagen skal føres i. Situatio- nen i Europa inden patentreformen minder derfor meget om den amerikanske, hvor forumshopping er et stort problem. Patentdomstolen komme denne usikkerhed i møde ved at etablere ens retsprak- sis i alle de lande, der tilslutter sig patentreformen. I modsætning til USA vil det derfor ikke have nogen betydning, hvor retssagen føres. Den stringente retsprak- sis skal bl.a. sikres ved at nedsætte et korps af kompetente dommere, der er dybt inde i spørgsmålet om patent. Dette korps vil turnere rundt i Europa, hvor de gældende retssager bliver holdt. Derudover vil enhver lokal eller regional afde- ling af patentdomstolen bestå af dommere fra flere forskellige lande. I lande, hvor patentsager hører til sjældenhederne, vil en større andel af dommerpanelet bestå af udenlandske dommere, hvilket vil sikre en høj grad af erfaring og ek- spertise. Dette mobile, erfarne og multinationale dommerkorps, som får fælles træning, vil sikre et homogent retssystem. Det vil samtidig sikre en højere kvali- tet i patentafgørelserne, som bl.a. Novo Nordisk har fremhævet i debatten. 13 Patent Litigation Study (2013): s. 24 14 Patent Litigation Study (2013): s. 9 15 Patent Litigation Study (2013): s.10 16
Endelig må det nævnes, at juryer ikke kommer til at afgøre sager i en fælles pa- tentdomstol. I stedet vil fokus være på teknisk viden efter dansk eksempel, hvor Sø- og Handelsretten netop har været en specialiseret domstol, der har vist sig kompetent til at varetage de tekniske spørgsmål, som patenter er. Danske virk- somheder vil derfor sikres det samme høje juridiske niveau, uanset om en sag føres i f.eks. Tjekkiet, Cypern, Tyskland eller Danmark. Muligheden for forum- shopping forsvinder således ved, at vi samler patentsagerne hos en fælles dom- stol. Tunnelsyn kan blive en udfordring Der er imidlertid et væsentligt område, hvor en fælleseuropæisk patentdomstol vil adskille sig fra det amerikanske patentsystem på mindre positiv vis. Patent- domstolen vil nemlig fungere som en specialiseret domstol, hvor en afgørelse i første instans (eksempelvis i en dansk afdeling af domstolen) kun kan ankes til anden instans patentdomstolens ankedomstol som får sæde i Luxembourg. Den endelige afgørelse i europæiske patentsager vil derfor altid blive truffet af specialiserede jurister inden for det eksisterende patentsystem. Det amerikanske system er opbygget på lignende vis, men i USA fungerer højesteret som tredje instans, hvor dommere kan træffe afgørelser med reference til almen jura. På den ene side vil det specialiserede domstolssystem sikre meget hurtigere og mere effektive retssager, end tilfældet er i Europa i dag, hvor visse patentsager afgøres af dommere, som aldrig har beskæftiget sig med patenter før. Det er en fordel, og sikrer større retssikkerhed på tværs af kontinentet. Det vil f.eks. være et problem at anke et spørgsmål om patentets gyldighed til en almindelig dom- stol, der kan tage flere år om sin afgørelse. Som beskrevet er tid en afgørende faktor for virksomhedernes chance for at klare sig i en patentsag. Jo flere trin en domstol har, jo større risiko er der for, at en stor virksomhed kan trumfe den lille på økonomien. På den anden side er det problematisk, at der ikke er mulighed for at appellere til en generel domstol. Det kan tænkes, at visse patentsager er af så grundlæggende og principiel karakter, at der også skal tages hensyn til mere almene samfunds- spørgsmål. I USA har sådanne sager skabt vigtig præcedens. I en større patentsag angående patentering af menneskelige gener fandt førsteinstans, at gener ikke kan patenteres, men appeldomstolen omgjorde denne afgørelse og stadfæstede, at visse dele af genomet kan patenteres. Sagen endte i den amerikanske højeste- ret, hvor det med enstemmighed blev slået fast, at gener ikke kan patenteres. Også i andre patentsager med høj profil har USA s højesteret omgjort kontrover- sielle afgørelser i patentsystemets anden instans eksempelvis med hensyn til patenttrolde. Afgørelserne ved højesteret har stor betydning, da de skaber præ- cedens for lignende sager. Tænketanken EUROPA vurderer, at en fælles patentdomstol vil stå stærkere, hvis den er underlagt EU- systemet, hvor EU- domstolen har den endelige kontrol med 17
afgørelserne. Dette ekstra samfundshensyn vil være vigtigt at tage med også selv om det kunne medføre ekstra udgifter for de patentaktive virksomheder. Manglende tilslutning fra alle EU- lande gør imidlertid dette umuligt i praksis. Spørgsmålet om patent kan derfor kun afgøres inden for patentsystemet, hvilket øger risikoen for, at afgørelser træffes med tunnelsyn og uden tilstrækkelig hensyn til almene samfundsspørgsmål. Det er dog værd at bemærke, at der i oprettelsen af patentdomstolen er taget flere forholdsregler for at imødekomme risikoen for dette tunnelsyn. For det før- ste vil både de nationale, regionale og centrale afdelinger have en sammensæt- ning af juridiske og tekniske dommere. Det betyder, at samfundshensynet vil være til stede fra første instans, da der også vil sidde dommere, der har dømt i helt andre slags sager end patent. For det andet bliver der nedsat et administra- tivt udvalg, der består af en repræsentant fra hvert medlemsland, der skal over- våge udviklingen af retspraksis. Domstolen vil altså ikke bliver overladt til sig selv. KONKLUSION: Patentreform gør livet svært for troldene Med en fælles patentreform vil patenttrolde ikke nyde de samme fordele i Euro- pa, som det er tilfældet i dag. Bekymringen for patenttrolde er derfor et stærkt argument for at stemme ja til den europæiske patentreform. Modstandere af en patentreform har anført problemet med patenttrolde og fo- rumshopping i USA som et argument for at stemme nej, men markante forskelle i strukturen i det europæiske og amerikanske retssystem betyder, at både risiko- en for trolde og forumshopping vil blive væsentlig mindre i Europa under en fæl- les domstol. Det skyldes bl.a. de retlige regler om, hvordan sager kan føres og hvem der betaler, og at virksomheder sikres en stringent og kompetent retter- gang. Forumshopping har længe været en realitet i Europa. Virksomheder eller trolde med store økonomiske muskler kan trække små patenthavere gennem retssager i mange forskellige lande i Europa og udvælge lande, hvor det er mest omkost- ningsfyldt, eller hvor der er størst sandsynlighed for et bestemt udfald. Dette problem vil en fælles domstol i store træk løse, da et fast, stærkt og fagligt vel- funderet dommerkorps vil minimere muligheden for forumshopping og holde troldene ude af Europa. Det er dog værd at bemærke, at en fælles europæisk patentreform på enkelte områder bør lade sig inspirere af det amerikanske system. I USA er det muligt at appellere til højesteret, der er uden for patentsystemet, og hvor dommerne har mulighed for at anlægge brede samfundshensyn. Det er ikke muligt i den euro- pæiske patentreform. Det ville være at foretrække, at patentdomstolen var un- derlagt EU- systemet med EU- domstolen som øverste kontrolinstans, så der som i USA var en ekstra instans at appellere til i sager af principiel samfundsinteresse. 18
Tænketanken EUROPA vurderer imidlertid ikke, at det er en tungtvejende grund til at stemme nej til den europæiske patentreform. Samlet set rummer reformen en række konkrete fremskridt, herunder i indsatsen mod patenttrolde og forum- shopping, der bør veje tungere. 19
Softwaremyte i patentafstemning holder ikke RESUME Det er en myte, at den europæiske patentreform ikke vil komme til at be- røre software, som det er blevet hævdet i den offentlige debat. Flere af de patentan- søgninger, som Det Europæiske Patentkontor 16 (EPO) hvert år modtager, er allere- de møntet på forskellige typer af computerrelaterede opfindelser, hvor nogle ten- derer til software. Grænsen for, hvad der må udstedes patenter på, er dog sløret, viser Tænketanken EUROPA s analyse. På den anden side er det heller ikke korrekt, når nej- sigere hævder, at den europæi- ske patentreform og den nye europæiske patentdomstol kan åbne en glidebane. Tværtimod taler meget for, at reformen faktisk kan føre til en strammere fortolk- ning end den, der hidtil er lagt til grund i Det Europæiske Patentkontor. Både i Danmark og EU er der nemlig bred enighed blandt politikere og regeringer om, at man ikke ønsker patenter på rene softwareopfindelser, og en fælles patentdomstol kan være med til at skabe den juridiske klarhed, der alt andet lige mangler i dag. HOVEDKONKLUSIONER Risikoen for softwarepatenter i Danmark bliver hverken større eller min- dre ved et ja til patentdomstolen. Det Europæiske patentkontor har alle- rede godkendt mange computerrelaterede patenter med software i. Frygten for, at patentdomstolen kan føre til en løsere praksis i forhold til softwarepatenter er overdrevet og bygger mere på fornemmelser og fø- lelser end fakta. Der mangler i dag klarhed om fortolkningslinjen i Det Europæiske Patent- kontor mht. softwarepatenter, men meget tyder på, at den nye europæi- ske patentdomstol vil være med til at lægge en klarere linje. En tredjedel af de computerteknologiske patenter kommer fra USA og Ki- na. Europa oplever et globalt pres for at tillade flere softwarerelaterede patenter. Med en ny fælles patentdomstol får EU- landene bedre mulighe- der for at dæmme op over for den kinesiske og amerikanske linje med at acceptere softwarepatenter. ANALYSE: Softwarepatenter bliver udstedt I 2013 blev der ansøgt om ca. 9.000 patenter på computerteknologi i Europa. Nogle af disse patenter indeholder elementer af software, ligesom der er elemen- ter af software i nogle opfindelser som f.eks. pumper, turbiner, nanoteknologi og 16 Det Europæiske Patentkontor omfatter 38 lande 20
biotek. Hver gang en computerrelateret ansøgning bliver sendt af sted, skal Det Europæiske Patentkontor (EPO) afgøre, om ansøgningen overholder reglerne i den europæiske patentkonvention om, at der ikke må udstedes patent på rene software opfindelser. Denne proces ændrer patentreformen ikke på. Til gengæld tyder alt på, at den fælles patentdomstol kan være med til at skabe mere klarhed om, hvad EPO udsteder patenter på, og om grænsen for, hvad der regnes for rene softwareopfindelser, krydses. I dag er det netop klarhed, der mangler. I Europa er eksemplerne på computerre- laterede patenter, der tenderer til software, mange. Nogle af de mest kendte er patent på at oprette nyt faneblad i sin browser og på den digitale indkøbskurv, som anvendes i stort set alle webshops. Disse patenter er i dag aktive i bl.a. Tysk- land. Det er eksempler, modstandere af patentreformen bruger til at påvise, at EPO overskrider de nuværende regler, når de udsteder patenter. Andre forsvarer EPO og siger, at disse patenter er inden for de nuværende regler. Striden handler kort sagt om, hvad der defineres som rene softwareopfindelser, og om opfindel- ser med software elementer må patenteres eller ej. Disse patenter bliver i dag ikke håndhævet på et omfang, der påvirker den enkelte forbruger. Men bekym- ringen er, at der er udtryk for en glidebane, der før eller siden vil medføre ameri- kanske tilstande, hvor små virksomheder kan blive ramt af sagsanlæg om pa- tentkrænkelse. Fra politisk side er der ingen tvivl. Der må ikke tages patenter på software. Det blev senest slået fast i Europa- Parlamentet i 2005, hvor et stort flertal stemte nej til et direktivforslag, der netop ville lempe på reglerne om softwarepatenter. Og- så i flertallet af medlemslande er der modstand mod at lempe reglerne for soft- warepatenter, og derfor taler meget for, at Europa vil anlægge en anden linje end den, der er fremherskende i USA og Kina. Sager om softwarepatenter har været oppe i USA, og en række domme har under stor mediebevågenhed været med til at etablere en retspraksis, der er fjernt fra den linje, som det politiske flertal i Europa har anlagt. Samtidig findes der flere smuthuller i den amerikanske lovgivning, der bl.a. gør det muligt at tegne patent på software, så længe det kun bruges til at beskytte egne opfindelser og ikke til at retsforfølge andre. Den amerikanske lovgivning på patentområdet ligger i dag langt fra den europæiske linje. Som Tænketanken EUROPA viser på s. 9, er ikke bare USA, men også Kina blevet en dominerende patentaktør, der også er ved at gøre sig gældende på det euro- pæiske marked. Når EU- landene rykker tættere sammen gennem den europæi- ske patentreform og med en fælles patentdomstol, vil landene også få lettere ved at lægge en strammere linje over for software patenter, og som adskiller sig fra den kinesiske og amerikanske linje i patentsager. 21