PRIMO og Danske Bank seminar Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor 24. november 2010
Program Kl. 09:30 Velkomst og introduktion Kl. 09:45 Makroøkonomisk perspektiv Kl. 10:15 Juridiske rammer omkring Lånebekendtgørelsen Kl. 10:30 Effektiv anvendelse af finansielle instrumenter Kl. 10:45 Pause Kl. 11:00 Furesø Kommunes erfaringer med finansiel risikoledelse Kl. 11:30 Placering af overskudslikviditet efter udløb af Bankpakken Kl. 12:00 Afslutning og frokost 24-11-2010
Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor Juridiske rammer omkring Lånebekendtgørelsen v/michael Mortensen 24. november 2010
Indhold Hvilke finansielle instrumenter kan benyttes og under hvilke forudsætninger? - LBKG 10, stk. 3 - LBKG 10, stk. 4 - LBKG 10, stk. 5 Er Lånebekendtgørelsen tidssvarende? Det større perspektiv - Den klassiske retssag: Hazell v. Hammersmith and Fulham LBC (1991)
Hvilke finansielle instrumenter kan benyttes og under hvilke forudsætninger? LBKG 10, stk. 3 LBKG 10, stk. 3 (med mine fremhævelser): En kommune kan indgå terminsforretninger og anvende valutaoptioner og renteoptioner med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med låneoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i fremmed valuta.
Hvilke finansielle instrumenter kan benyttes og under hvilke forudsætninger? LBKG 10, stk. 3 - fortsat t Hvilke finansielle instrumenter kan benyttes?: - Terminsforretninger: En individuel kontrakt med fremtidig levering af f.eks. valuta til allerede fastsat pris og forfaldsdag. Modsat futures-kontrakter som er standardiserede børskontrakter. -Valutaoptioner: En valutaoption er en rettighed til at købe eller sælge valuta til en aftalt kurs på et aftalt tidspunkt. Denne rettighed erhverves gennem køb af en option og herfor betales en præmie.
Hvilke finansielle instrumenter kan benyttes og under hvilke forudsætninger? LBKG 10, stk. 3 - fortsat t Hvilke finansielle instrumenter kan benyttes?: - Renteoptioner (swaptioner): En option på en renteswap for hvilken, der betales en præmie. Optionen kan efter aftale enten kontantafregnes til markedsværdi eller afvikles fysisk ved betaling af de forudbestemte betalingsrækker. - Renteswap En transaktion hvorved to parter indgår en aftale om at udveksle betalinger i den samme valuta. Betalingen udregnes som rentebetalinger af samme beregningsmæssige hovedstol, men på grundlag af forskellige renteberegningsprincipper. Renteswaps kan laves mellem fast og variabel rente eller mellem to variable renteindeks.
Hvilke finansielle instrumenter kan benyttes og under hvilke forudsætninger? LBKG 10, stk. 3 - fortsat t Under hvilke forudsætninger kan de finansielle instrumenter benyttes? - 1f 1. forudsætning - Kurs- og rentesikring i forbindelse med låneoptagelse, eller - Betaling af renter og afdrag på lån - 2forudsætning 2. - Konkret forpligtelse til at betale renter eller afdrag på lån i fremmed valuta, eller - Konkret forpligtelse til at modtage eller betale et beløb i fremmed valuta
Hvilke finansielle instrumenter kan benyttes og under hvilke forudsætninger? LBKG 10, stk. 4 LBKG 10, stk. 4 (med mine fremhævelser): En kommune kan omlægge lån ved hjælp af swap-aftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i den forbindelse anvendes optioner.
Hvilke finansielle instrumenter kan benyttes og under hvilke forudsætninger? LBKG 10, stk. 4 - fortsat t Hvilke finansielle instrumenter kan benyttes?: - Swap-aftaler (til omlægning) Ikke et entydigt begreb! Der tænkes på rente- og valutaswaps, jf. Vejledningen. - Optioner (til kurs- og rentesikring) Ikke et entydigt begreb! Der tænkes på rente- og valutaoptioner, jf. Vejledningen. Under hvilke forudsætninger kan de finansielle instrumenter benyttes? Ved omlægning af lån, hvis provenu fuldt ud anvendes til indfrielse af eksisterende lån.
Hvilke finansielle instrumenter kan benyttes og under hvilke forudsætninger? LBKG 10, stk. 3 og stk. 4 - fortsat t Yderligere forudsætninger, der gælder for både finansielle instrumenter t nævnt tilbkg LBKG, stk. 3 og stk. 4 - Lånet, der afdækkes, skal være gyldigt optaget i henhold til LBKG. - Det finansielle instrument skal være omfattet af kommunens finanspolitik og behørigt bevilget i henhold til denne. - Der må ikke være tale om spekulative transaktioner. - Der skal redegøres for transaktionerne i bemærkninger til regnskabet.
Hvilke finansielle instrumenter kan benyttes og under hvilke forudsætninger? LBKG 10, stk. 5 LBKG 10, stk. 5 (med mine fremhævelser): En kommune kan indgå salgs- og tilbagekøbsaftaler vedrørende obligationer (REPO-forretninger). En kommune kan endvidere udstede certifikater med løbetid mindre end 1 år. Provenuet af de indgåede aftaler og udstedte certifikater indgår på almindelige vilkår i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder i henhold til 9.
Hvilke finansielle instrumenter kan benyttes og under hvilke forudsætninger? LBKG 10, stk. 5 - fortsat t Hvilke finansielle instrumenter kan benyttes?: - Repoaftaler Ikke et entydigt begreb! Omfatter formentlig både klassiske repoer og buy and sell-backs. Kommunen låner mod sikkerhed i obligationer. - Certifikater Ikke et entydigt begreb! Der tænkes på nul-kuponobligationer udstedt til underkurs med indfrielse til par, jf. Vejledningen. Under hvilke forudsætninger kan de finansielle instrumenter benyttes? Betragtes som kassekredit og skal derfor overholde de kommunale kassekreditmuligheder. Der skal redegøres for transaktionerne i bemærkninger til regnskabet.
Er Lånebekendtgørelsen tidssvarende? Nej! - Behov for en præcisering af hvilke typer finansielle instrumenter, der er omfattet af LBKG -Behov for en præcisering af hvornår LBGKs krav om konkret låneafdækning er opfyldt, og der dermed ikke er tale om spekulation Bemærk!: Generelt behov for mere vidensdeling mellem Bemærk!: Generelt behov for mere vidensdeling mellem banker, kommuner og deres rådgivere samt ministeriet.
Det større perspektiv Den klassiske retssag : Hazell v. Hammersmith and Fulham LBC [1991] Resultat: En lang række derivatforretninger indgået mellem banker og Hammersmith and Fulham Borough blev af House of Lords erklæret ultra vires (udenfor parternes retsevne) og dermed ugyldige med store tab til følge for de implicerede banker. Betydningen af grundig due diligence må ikke undervurderes, hverken af kommunen eller banken!
Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor Effektiv anvendelse af finansielle instrumenter v/lars Kruse Brixler 24. november 2010
Indhold En kommunes overvejelser i relation til finansiel risikostyring et eksempel - Finansielle aktiver og passiver - Formue- og likviditetseffekter - Finanspolitikken Skaber rammerne for finansielle beslutninger Sikrer transperans i relation til interessenter Skaber tryghed for beslutningstagere Risikoreducerende forslag med udgangspunkt i det aktuelle marked - Ligger forslagene inden for rammerne af den finansielle politik? - Er der tale om afdækning eller spekulation Lån i Schweizerfranc har det været en god forretning? - Risikodiversifikation ved anvendelse af flere valutaer 24-11-2010
En kommunes overvejelser i relation til finansiel risikostyring et eksempel Finansielle aktiver og passiver: Finansielle aktiver på 250 mio. DKK med en varighed / rentefølsomhed på 5% (12.5 mio. DKK) Finansielle passiver på 500 mio. DKK med en varighed / rentefølsomhed på 1% (5 mio. DKK) Formue- og likviditetseffekter: Rentefald / stigning på 1% => formuegevinst / formuetab på 7.5 mio. DKK Formueneutralitet opnås, hvis: - Finansielle aktiver har en varighed på 5/12.5 = 0.4, eller - Finansielle passiver har en varighed på 12.5/5 = 2.5 Hvis renterne stiger opleves både negative likviditets og formueeffekter med den aktuelle varighedsvægtede fordeling mellem finansielle aktiver og passiver Finanspolitikken: Finanspolitikken revideres og indeholder nu blandt andet følgende formulering i relation til renterisiko: Varigheden / rentefølsomheden på nettolåneporteføljen skal ligge i intervallet 3-5% Således vil formueændringen ved en rentestigning på 1% ligger i intervallet 7.5 mio. 12.5 mio. Målsætningen implementeres ved at sørge for, at varigheden på de finansielle passiver ligger i intervallet 4-5% Ved faldende d renter opleves en negativ formueeffekt. ff Dette bør synliggøres (transperans i relation til interessenter), men kan let forsvares med udgangspunkt i finanspolitikken (tryghed for beslutningstagere) 24-11-2010
Risikoreducerende forslag med udgangspunkt i det aktuelle marked part I: En samlet varighed på de finansielle passiver på minimum 4%. (20 mio.) stiller krav om, at rentefølsomheden på en renteswap skal være på 15 mio. DKK. Dette vil for en 10-årig generisk renteswaps vedkommende være opfyldt ved en hovedstol på ca. 170 mio. DKK Renteswap Løbetid: Valuta: Kommunen modtager: Kommunen betaler: Amortisering: n år DKK n-måneders Cibor Fast rente med ønsket konvention og betalingsfrekvens. Svarende til det underliggende lån Købt henholdsvis solgt option på renteswap i forholdet 1 : 1,33 (170m/226,5m) * Udnyttelsesdato: + n år Valuta: DKK Kommunen modtager: n-måneders Cibor Kommunen har retten til at betale: Fast rente X med ønsket konvention og betalingsfrekvens Kommunen forpligtes til at betale: Fast rente X 0.25% med ønsket konvention og betalingsfrekvens Amortisering af underliggende swap: Svarende til det underliggende lån * Dette resulterer i en rentefølsomhed på 15 henholdsvis 20 mio. DKK 24-11-2010
Risikoreducerende forslag med udgangspunkt i det aktuelle marked part II: (er der tale om afdækning / spekulation?) EUR 30y-10y Spread Swap Løbetid: 5 år Valuta: EUR Kommunen modtager: 3 måneders Euribor Kommunen betaler: 1.50% Act/360, betalt kvartårligt i år 1 Max (3.5% - 7 * Max(30y 10y ; 0) ; 0) Act/360, betalt kvartårligt i år 2-5 Bemærkninger: I år 2-5 betales maksimalt 3.50%, hvis 30y 10y spændet er <= 0 I år 2-5 betales 0%, hvis 30y 10y spændet er >= 0.50% 24-11-2010
Lån i Schweizerfranc har det været en god forretning? 3 måneders renter -historisk udvikling 6.00 5.00 4.00 3.00 2.00 1.00 0.00 09/2000 02/2001 07/2001 12/2001 05/2002 10/2002 03/2003 08/2003 2004 06/2004 11/2004 04/2005 09/2005 02/2006 07/2006 12/2006 05/2007 10/2007 03/2008 08/2008 2009 06/2009 11/2009 04/2010 09/2010 DKK rente, 3 mdr. CHF rente, 3 mdr. 24-11-2010
Lån i Schweizerfranc har det været en god forretning? Rentedifference og valutakurs -historisk udvikling 6.00 5.80 5.00 5.60 5.40 4.00 5.20 5.00 3.00 480 4.80 2.00 4.60 1.00 4.40 4.20 0.00 4.00 09/2000 03/2001 09/2001 03/2002 09/2002 03/2003 09/2003 03/2004 09/2004 03/2005 09/2005 03/2006 09/2006 03/2007 09/2007 03/2008 09/2008 03/2009 09/2009 03/2010 09/2010 Rentebesparelse (v.a.) Valutakurs, DKK pr. CHF (h.a.) 24-11-2010
Lån i Schweizerfranc har det været en god forretning? Indekseret låneomkostning Startdato for indeksering: 09/2000 140.00 135.00 130.00 125.00 120.00 115.00 110.00 105.00 100.00 09/2000 02/2001 07/2001 12/2001 05/2002 10/2002 03/2003 08/2003 2004 06/2004 11/2004 04/2005 09/2005 02/2006 07/2006 12/2006 05/2007 10/2007 03/2008 08/2008 2009 06/2009 11/2009 04/2010 09/2010 DKK indeks CHF indeks 24-11-2010
Lån i Schweizerfranc har det været en god forretning? Hvis låntagning i CHF er foretaget for Så er break-even valutakursen i forhold til et lån i DKK: 10 år siden 5,97 9årsiden 6,03 8 år siden 5,95 7 år siden 5,51 6 år siden 5,39 5 år siden 5,30 4 år siden 5,10 3 år siden 4,79 2 år siden 4,93 1 år siden 4,97 hvis begge lån er rullet hver 3. måned. 24-11-2010
Risikodiversifikation ved anvendelse af flere valutaer Finansiering i CHF: Aktuel kurs: 559 5.59 Aktuel 1 års rente: 0.52% 12 måneders prognose: 5.49 Forventet effektiv låneomkostning: - 1.33% 12 måneders historisk valutakursrisiko: 8.4% Finansiering i portefølje af valutaer: Er det muligt at finde en porteføljesammensætning med en forventet effektiv låneomkostning på - 1.33%, hvor den historiske porteføljerisiko er mindre end 8.4%? Ved optimeringen tages der højde for de enkelte valutaers historiske samvariation. Bredt valutaunivers: Valutaunivers: DKK, AUD, CAD, CHF, CZK, EUR, GBP, HUF, JPY, NOK, NZD, PLN, SEK, MXN, TRY, USD, ZAR! Vægte: (DKK 73%, EUR 8%, JPY 5%, TRY 10%, ZAR 4%) Porteføljerisiko = 1.48% Snævert valutaunivers (valutaer med rente <= DKK rente): Valutaunivers: CHF, CZK, EUR, GBP, JPY, USD, DKK Vægte: (DKK 80%, USD 18%, JPY 2%) Porteføljerisiko = 2.32% 24-11-2010
Data FX v.s. DKK Interest Rates Cost over chosen horizon using FX forecast Today Min, last 12m Max, last 12m Forecast Userspec. Volatility Level Spread to DKK Unchanged DB Forecast Userspec. DKK 1.78% - 1.78% 1.78% 1.78% AUD 521.5 432.0 533.0 497.3 497.3 11.69% 5.72% 3.94% 5.72% 0.82% 0.82% CAD 556.42 464.07 596.12 497.33 497.33 11.60% 1.85% 0.07% 1.85% -8.97% -8.97% CHF 558.8 489.2 564.9 548.5 548.5 8.38% 0.52% -1.27% 0.52% -1.33% -1.33% CZK 30.00 28.0 30.2 30.8 30.8 6.22% 158% 1.58% -0.20% 020% 158% 1.58% 438% 4.38% 438% 4.38% EUR 744.9 743.1 745.7 746.0 746.0 1.09% 1.55% -0.24% 1.55% 1.70% 1.70% GBP 909.8 795.7 921.0 867.4 867.4 9.12% 1.49% -0.30% 1.49% -3.24% -3.24% HUF 266.5 257.1 284.6 276.3 276.3 11.44% 5.64% 3.86% 5.64% 9.54% 9.54% JPY 6.76 5.39 6.91 5.85 5.85 15.06% 0.63% -1.15% 0.63% -12.86% -12.86% NOK 94.0 85.6 96.6 95.6 95.6 8.04% 2.92% 1.14% 2.92% 4.76% 4.76% NZD 411.9 351.1 430.8 387.9 387.9 12.19% 4.30% 2.52% 4.30% -1.78% -1.78% PLN 186.11 173.2 194.2 182.0 182.0 10.68% 417% 4.17% 239% 2.39% 417% 4.17% 184% 1.84% 184% 1.84% SEK 78.5 70.8 79.4 81.1 81.1 7.46% 1.87% 0.09% 1.87% 5.23% 5.23% MXN 45.6 37.2 48.5 38.9 38.9 11.35% 4.67% 2.89% 4.67% -10.85% -10.85% TRY 381.9 324.1 390.5 300.8 300.8 9.22% 8.23% 6.45% 8.23% -14.76% -14.76% USD 581.0 491.5 624.2 497.3 497.3 11.66% 0.76% -1.02% 0.76% -13.75% -13.75% ZAR 79.5 63.3 80.5 62.2 62.2 12.63% 6.13% 4.35% 6.13% -17.06% -17.06% 24-11-2010
Finansiel risikoledelse i den kommunale sektor Placering af overskudslikviditet efter udløb af Bankpakken v/michael Mortensen 24. november 2010
Indhold De juridiske rammer for kommuners placering af overskudslikviditet - Styrelseslovens 44 - BKG om anbringelse og bestyrelse af fondes midler
De juridiske rammer for kommuners placering af overskudslikviditet Styrelseslovens l 44 Styrelseslovens 44 (med mine fremhævelser): Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitutt eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser,, i hvilke fondes midler kan anbringes. Bemærk: Styrelseslovens 44 er udtømmende!
De juridiske rammer for kommuners placering af overskudslikviditet Styrelseslovens l 44-fortsat t Tilladte investeringer: - Indskud (også struktureret!) i dansk eller udenlandsk (EU) pengeinstitut, dog ikke i anden valuta end DKK. Betaling af konkrete fordringer i anden valuta end DKK er dog tilladt. - Indskud på postgirokonto. - Obligationer samt investeringsbeviser i hvilket fondes midler kan anbringes. - Bemærk: Ok med lån til foreninger, selvejende institutioner eller andre for at fremme bestemte formål, hvis kommunen efter kommunalfuldmagten kan støtte aktiviteten, og forudsat der er vedtægtsmæssig hjemmel i foreningens/institutionens vedtægter. Det samme gælder deltagelse i privatretlige selskaber med henblik på at varetage kommunale opgaver.
De juridiske rammer for kommuners placering af overskudslikviditet Styrelseslovens l 44-fortsat t Ikke tilladte investeringer: - Erhvervsobligationer (kan dog opnås indirekte via investeringsforening, placeringsforening eller UCITS, se næste slide) - Strukturerede obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder (kan dog opnås indirekte via investeringsforening, placeringsforening eller UCITS, se næste slide) - Aktier, dog undtaget aktier i kommunal forsyningsvirksomhed samt aktier i selskaber, der udelukkende har til formål at forestå fremstilling og afsætning af biprodukter, som fremkommer som en utilsigtet følge af kommunal opgavevaretagelse. - Finansielle instrumenter i form af derivater! (En tanke værd)
De juridiske rammer for kommuners placering af overskudslikviditet BKG om anbringelse og bestyrelse af fondes midler Tilladte investeringer: - 6: Rentebærende obligationer udstedt i et EU/EØS land, i EU/EØS møntenhed og handlet på et reguleret marked i et EU/EØS-land eller OECDland (forudsat, at markedet er medlem af The World Federation of Exchanges) - 7: Udbyttegivende danske investeringsforeninger, placeringsforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger eller tilsvarende foreninger i henhold til EU/EØS-lovgivning som investerer i de i 6 nævnte obligationer, under forudsætning af, at foreningens vedtægter ikke indeholder bestemmelse om: 1. at foreningen kan give et årligt bidrag til humanitære eller almennyttige formål. 2. at foreningen kan udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet, eller 3. at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastsat periode.