Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Relaterede dokumenter
Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Daisy: et procesbaseret modelsystem

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft?

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Forsøg og Arealanvendelse 2016 Forsøgsgårdene

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000)

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning

Kvælstof både ressource og miljøproblem

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)

Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

14/01/2019. Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug. Præcisionsjordbrug som virkemiddel 10 :1

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Udbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Nyt om IT og noget andet. v/ Torben Videbæk. 3. februar 2016

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

N udnyttelseseffektivitet som miljøindikator - målrettet regulering på output frem for input

Kan vi helt undvære pesticider?

Section meeting # in R-322

MILJØ &GØDSKNING. JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus

Disposition. Grøn vækststrategi for Dk. Grøn vækst Kan vækst i jordbruget forenes med en kraftig forbedring af miljø og naturtilstanden i DK?

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Visioner for fremtidens jordbrug Jensen, Erik Steen; Vejre, Henrik; Bügel, Susanne Gjedsted; Emanuelsson, Jytte

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Bibliografiska uppgifter för Plantebestand, kvaelstoftilførsel og plantebeskyttelse

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Går jorden unde HighCrop

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen Mobil:

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Planteernæring med fokus på det praktiske

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Vurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Future Cropping - dronebilleder giver vigtige informationer i hele vækstsæsonen. Jesper Rasmussen Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)

The soil-plant systems and the carbon circle

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium

Forsøg og Arealanvendelse 2017

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Klubmesterskab i cykling Brande Motion. Hvis der er fejl og mangler modtager jeg gerne henvendelser/jan Svendsen

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Økologisk vinterraps

DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG.

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

Transkript:

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet

Målrette regulering af N baseret på balancen mellem input og optagelse Input Handelsgødning Husdyrgødning Afgrøderester Atmosfærisk dep. Biologisk N-fiksering Tipping point Optagelse Næringsstoffer Afgrødeudbytte Emission Udvaskning > vand Fordampning > luft

Det ideelle dyrkningssystem (A) Crop biomass production (D) y Resource input (irrigation or N fertiliser) x Resource uptake (water or N) (B) Resource availability (soil water or N) Porter and Christensen (2013): Deconstructing crop processes and models via identities. Plant, Cell and Environment (C)

Tipping point Udbytte kg/ha Udvaskning kg N/ha Kg N/ha Økonomisk optimal Delin S. and Stenberg M. 2014: Effect of nitrogen fertilization on nitrate leaching in relation to grain 3 yield response on loamy sand in Sweden. European Journal of Agriculture. 291-296 4...

Faktorer der bestemmer tipping point Abiotiske faktorer (klima) Temperatur-Indstråling-Nedbør Biotiske faktorer Skadedyr Sygdomme Ukrudt Konkurrence Dyrkningssystemog -teknologi Sædskifte Sortsvalg Jordbearbejdning Sådato og -dybde Plantetæthed Gødskning Plantebeskyttelse Høstdato Management Type-Profile-Tekstur-Vand-Næringsstoffer Abiotiske faktorer (jord)

Future Cropping Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Operation and results Sensing Planning Big Data Processing Decision Analyses Other data

European Space Agency Satellites Sentinels TerraBytes (TB)

Droner Fixed-wing drone Rotorcrafted drone Flapping-wing drone ebee AR.Drone 2.0 Nano Hummingbird

Jord- og afgrødesensorer Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)

Intelligente maskiner

Oversigt over Bornholm Vinterhvedemarkers vegetationsindeks Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)

Cropsat vegetations- og gødskningskort Højbakkegård 12/5 2016

Soil Web Apps Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)

Sammendrag Det ideelle dyrkningssystem er et system, hvor der er i balance mellem input, tilgængelig og optagelse af kvælstof Tipping point (ubalance) skal håndteres på markniveau Satellitter, droner og andre sensorer (big data) kan anvendes til at overvåge markens tipping point Big data og intelligente maskiner målretter anvendelsen af kvælstof

Relevante PLEN forskergrupper Applied Insect-Plant Ecology, Ass. prof., Lene Sigsgaard Agrohydrology, ass. prof. Carsten Peteresen and prof. Merete Elisabeth Styczen Climate and Food Security, prof. John R. Porter Crop Stress Physiology, Ass. prof. Fulai Liu Crop Physiology and Cropping Systems, prof. Kristian Thorup- Kristensen Environmental Chemistry, prof. Hans Chr. Bruun Hansen Environmental Microbiology, ass. prof. Kristian K. Brandt Insect Pathology and Biological Control, prof. Jørgen Eilenberg Microbial Interactions, ass. prof. Ole Nybroe Plant Ecology, prof. Jacob Weiner Plant Nutrition, prof. Jan K. Schjørring and prof. Søren Husted Plant Pathology and Microbiology, Prof. David Collinge Plant protection, ass. prof. Christian Andreasen Soil Fertility, prof. Lars Stoumann Jensen

Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kontaktoplysninger Institutleder og professor Svend Christensen mail: svc@plen.ku.dk Tlf.: xxxxxxxx LinkedIn:linkedin.com/in/svend-christensen-6a1ab57 www.plen.ku.dk Følg Institut for Plante- og Miljøvidenskab på