LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint til 0,05 pct. og renten på den marginale udlånsfacilitet med 10 basispoint til 0,30 pct. Renten på indlånsfaciliteten blev nedsat med 10 basispoint til -0,20 pct. Styrelsesrådet besluttede endvidere at begynde med at opkøbe aktiver udstedt i den ikkefinansielle private sektor. Eurosystemet vil opkøbe en bred portefølje af simple og gennemsigtige asset-backed securities (ABS) med underliggende aktiver bestående af aktiver udstedt af den ikke-finansielle private sektor inden for et ABSopkøbsprogram (ABSPP). Dette afspejler den rolle, som ABS-markedet spiller med hensyn til at fremme nye kreditstrømme til økonomien, og følger den intensivering af det forberedende arbejde på området, som blev besluttet af Styrelsesrådet i juni. Parallelt hermed vil Eurosystemet også opkøbe en bred portefølje af eurodenominerede covered bonds udstedt af MFI'er med hjemsted i euroområdet inden for et nyt program til opkøb af covered bonds (CBPP3). Interventioner inden for disse programmer begynder i oktober 2014. De nærmere detaljer i forbindelse med disse programmer meddeles efter Styrelsesrådets møde 2. oktober 2014. De seneste foranstaltninger vil sammen med de målrettede langfristede markedsoperationer, som vil blive gennemført inden længe, påvirke Eurosystemets balance betydeligt. Disse beslutninger udvider viften af pengepolitiske foranstaltninger, som er truffet de seneste måneder. De vil især understøtte Styrelsesrådets "forward guidance" vejledning om den fremtidige pengepolitik vedrørende 's officielle renter og afspejler betydelige forskelle i den pengepolitiske cyklus for de større økonomiers vedkommende, som bliver stadig større. Beslutningerne vil yderligere styrke den pengepolitiske transmissionsmekanisme og understøtte kreditgivningen til den brede økonomi. Styrelsesrådet tog i sin analyse højde for de generelt afdæmpede inflationsudsigter, den seneste afmatning i euroområdets vækst og den fortsat afdæmpede vækst i pengemængden og kreditgivningen. Beslutningerne den 1
4. september 2014 blev truffet for sammen med de øvrige gældende foranstaltninger at understøtte en fast forankring af inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. I takt med at tiltagene slår igennem i økonomien, vil de bidrage til, at inflationen igen når et niveau, der kommer tættere på 2 pct. Skulle det blive nødvendigt yderligere at imødegå risici i tilknytning til en for langvarig periode med lav inflation, forpligter Styrelsesrådet sig enstemmigt til at anvende yderligere utraditionelle instrumenter inden for sit mandat. For så vidt angår den økonomiske analyse, forblev væksten i realt BNP i euroområdet, efter fire kvartaler med moderat vækst, uændret i 2. kvartal 2014 i forhold til det foregående kvartal. Selv om det delvis afspejlede enkeltstående faktorer, var resultatet svagere end forventet. For 3. kvartal viser undersøgelsesdata indtil august en nedgang i den konjunkturmæssige vækst, men der vil stadig være en beskeden vækst. Den indenlandske efterspørgsel bør blive understøttet af de vedtagne pengepolitiske foranstaltninger, de løbende forbedringer af forholdene på de finansielle markeder, fremskridtene i den finanspolitiske konsolidering og de strukturelle reformer samt lavere energipriser, som understøtter den disponible realindkomst. Eksportefterspørgslen bør endvidere blive styrket af det globale opsving. Samtidig vil den økonomiske bedring sandsynligvis fortsat blive dæmpet af høj arbejdsløshed, en betydelig uudnyttet kapacitet, en fortsat negativ vækst i udlån fra MFI-sektoren til den private sektor og de nødvendige balancejusteringer i den offentlige og private sektor. Fremadrettet er det nødvendigt nøje at overvåge de vigtigste faktorer og antagelser, som former vækstudsigterne. Disse elementer er afspejlet i de makroøkonomiske fremskrivninger, som 's stab har offentliggjort i september 2014. Her ventes en årlig stigning i realt BNP på 0,9 pct. i 2014, 1,6 pct. i 2015 og 1,9 pct. i 2016. I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som Eurosystemets stab offentliggjorde i juni 2014, er fremskrivningen af væksten i realt BNP i 2014 og 2015 blevet nedjusteret, mens 2016-fremskrivningen er blevet opjusteret. 2
Styrelsesrådet anser risiciene i tilknytning til de økonomiske udsigter for euroområdet for at være nedadrettede. Navnlig den aftagende økonomiske vækst vil kunne dæmpe de private investeringer og øgede geopolitiske risici kunne påvirke konjunkturbarometrene for erhvervslivet og forbrugertillidsindikatoren yderligere i negativ retning. Utilstrækkelige strukturelle reformer i eurolandene udgør yderligere en nedadrettet risiko. Ifølge Eurostats foreløbige skøn var den årlige HICP-inflation i euroområdet 0,3 pct. i august 2014 mod 0,4 pct. i juli. Dette fald afspejler primært en lavere energiprisinflation, mens de øvrige hovedkomponenter samlet set forblev stort set uændrede. Inflationen har nu været lav i længere tid. Styrelsesrådets beslutninger den 4. september blev sammen med de øvrige gældende foranstaltninger truffet med henblik på at understøtte en fast forankring af inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. På grundlag af de foreliggende oplysninger forventes den årlige HICP-inflation at forblive lav i de kommende måneder, inden den gradvist begynder at stige i 2015 og 2016. I henhold til de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som 's stab har offentliggjort i september 2014, ventes en årlig stigning i HICPinflationen på 0,6 pct. i 2014, 1,1 pct. i 2015 og 1,4 pct. i 2016. I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som Eurosystemets stab offentliggjorde i juni 2014, er inflationsfremskrivningen for 2014 blevet nedjusteret. Fremskrivningerne for 2015 og 2016 er forblevet uændrede. Idet der tages højde for de beslutninger, som blev truffet på mødet 4. september, vil Styrelsesrådet fortsat nøje overvåge risiciene i tilknytning til udsigterne for prisudviklingen på mellemlangt sigt. Det vil i denne sammenhæng især fokusere på mulige konsekvenser af en afdæmpet vækst, den geopolitiske udvikling, valutakursudviklingen og gennemslaget af de vedtagne pengepolitiske foranstaltninger. 3
For så vidt angår den monetære analyse, peger data for juli 2014 fortsat i retning af en afdæmpet underliggende vækst i det brede pengemængdemål (M3). Den årlige vækst i M3 steg fra 1,6 pct. i juni til 1,8 pct. i juli. Væksten i det snævre pengemængdemål (M1) steg fra 5,4 pct. i juni til 5,6 pct. i juli. Stigningen i MFI'ernes nettofordringer på udlandet, som delvis afspejler internationale investorers fortsatte interesse i aktiver udstedt i euroområdet, er fortsat en vigtig medvirkende årsag til den årlige vækst i M3. Den årlige ændringstakt i udlån til ikke-finansielle selskaber (korrigeret for salg og securitisering af lån) forblev negativ i juli på -2,2 pct., hvilket var uændret i forhold til måneden før. Nettoindfrielserne var dog igen betydelige i juli. Udviklingen i udlån til ikke-finansielle selskaber afspejler fortsat den forsinkede reaktion på konjunkturudviklingen, kreditrisikoen, faktorer i tilknytning til kreditgivningen og den igangværende justering af de finansielle og de ikkefinansielle sektorers balancer. Den årlige vækst i udlån til husholdninger (korrigeret for salg og securitisering af lån) var i juli på 0,5 pct., hvilket var stort set uændret siden begyndelsen af 2013. På en baggrund af svag vækst i kreditgivningen er ved at afslutte den omfattende vurdering af bankernes balancer, som er helt afgørende for at afhjælpe begrænsningerne i kreditudbuddet. Sammenfattende førte et krydstjek mellem resultatet af den økonomiske analyse og signalerne fra den monetære analyse til, at Styrelsesrådet traf beslutning om foranstaltninger, som skal lempe pengepolitikken yderligere og understøtte långivningen til realøkonomien. For så vidt angår strukturelle reformer, er der taget vigtige skridt i flere eurolande, mens andre lande stadig mangler at lovgive om og gennemføre sådanne tiltag. Det er absolut nødvendigt, at disse bestræbelser øges nu, således at der kan opnås en højere holdbar vækst og beskæftigelse i euroområdet. Der er behov for målrettede strukturelle reformer på arbejds- og produktmarkederne samt tiltag til at forbedre erhvervsklimaet. For så vidt angår finanspolitikken, har de senere års omfattende 4
finanspolitiske konsolidering bidraget til at reducere budgetmæssige ubalancer. Eurolandene bør ikke rulle fremskridt i den finanspolitiske konsolidering tilbage, men fortsætte reformerne i henhold til stabilitets- og vækstpagten. Pagten er et anker for tilliden, og reglernes nuværende fleksibilitet giver mulighed for at tage hånd om budgetomkostningerne i forbindelse med større strukturelle reformer og at understøtte efterspørgslen. Der er også plads til at opnå en mere vækstfremmende sammensætning af finanspolitikkerne. En fuldstændig og konsekvent gennemførelse af euroområdets eksisterende rammer for finanspolitisk og makroøkonomisk overvågning er helt afgørende for at nedbringe de høje offentlige gældskvoter, øge vækstpotentialet og styrke euroområdets modstandsdygtighed over for stød. I denne måned indeholder en én artikel med titlen "Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af 's stab og offentliggjort i september 2014". 5