D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 09I 2005 MÅNEDSOVERSIGT SEPTEMBER MÅ NEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK

Transkript

1 DA D E N E U R OPÆ I S KE C E NTR ALB ANK 9I 25 MÅNEDSOVERSIGT DEN EUROPÆ ISKE CENTRALBANK MÅ NEDSOVERSIGT SEPTEMBER

2 DEN EUROPÆI SKE CENTRALBANK MÅNEDSOVERSIGT SEPTEMBER 25 I 25 vil alle publikationer bære et motiv taget fra en 5 euro pengeseddel

3 Den Europæiske Centralbank, 25 Adresse Kaiserstraße 29 D-6311 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D-666 Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Telex ecb d s direktion er ansvarshavende for denne månedsoversigt. De nationale centralbanker står for udarbejdelse og offentliggørelse af oversættelserne. Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikkekommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Skæringsdato for statistik i denne var den 31. august 25. ISSN ISSN (online)

4 INDHOLD LEDER 5 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING 7 Forhold uden for euroområdet 7 Den monetære og finansielle udvikling 12 Priser og omkostninger 45 Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 52 Udviklingen i de offentlige finanser 63 Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen 67 Bokse: 1. Effekten af securitisation af MFI-lån på den monetære analyse i euroområdet Likviditetsforhold og pengepolitiske operationer fra 11. maj til 9. august Den seneste udvikling i statsobligationsrentespændene i eurolandene Omkostninger ved at udstede aktier i euroområdet og USA Hvad skyldes forskellene i lønvækst mellem markedsrelaterede og ikkemarkedsrelaterede tjenesteydelser? Udviklingen i euroområdets byggesektor Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af s stab Reform af valutakursordningen for renminbi 69 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET S1 BILAG Kronologisk oversigt over eurosystemets pengepolitiske tiltag Target-systemet (Trans-European Automated Real-Time Gross settlement Express Transfer) Den Europæiske Centralbanks publikationer siden 24 Ordliste I V IX XV 3

5 FORKORTELSER LANDE BE CZ DK DE EE GR ES FR IE IT CY LV LT LU Belgien Tjekkiet Danmark Tyskland Estland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Cypern Letland Litauen Luxembourg HU MT NL AT PL PT SI SK FI SE UK JP US Ungarn Malta Holland Østrig Polen Portugal Slovenien Slovakiet Finland Sverige Storbritannien Japan USA ANDRE FORKORTELSER BIS Den Internationale Betalingsbank BPM5 IMFs 5. betalingsbalancemanual CD Indskudsbeviser c.i.f Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse CPI Forbrugerprisindeks Den Europæiske Centralbank EER Effektiv valutakurs EMI Det Europæiske Monetære Institut ENS95 Det europæiske nationalregnskabssystem 1995 ESCB Det Europæiske System af Centralbanker EU Den Europæiske Union EUR Euro f.o.b. Frit ombord ved eksportørens grænse BNP Bruttonationalprodukt HICP Harmoniseret forbrugerprisindeks HWWA Hamburg Institute of International Economics ILO Den Internationale Arbejdsorganisation IMF Den Internationale Valutafond MFIer Monetære finansielle institutioner NACE Rev. 1 Generel nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab NCBer Nationale centralbanker PPI Producentprisindeks SITC Rev. 3 International varefortegnelse for udenrigshandel (3. reviderede udgave) ULCM Enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren ULCT Enhedslønomkostninger i den samlede økonomi ØMU Den Økonomiske og Monetære Union I overensstemmelse med Fællesskabets praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. 4

6 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 1. september 25 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2, pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten blev også fastholdt på henholdsvis 3, pct. og 1, pct. På grundlag af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse nåede Styrelsesrådet til den konklusion, at den pengepolitiske stilling fortsat er passende set i lyset af de nuværende udsigter for inflationen på mellemlangt sigt. Over hele løbetidsspektret befinder både de gældende nominelle renter og realrenterne sig på et usædvanligt lavt niveau, som understøtter den økonomiske aktivitet i euroområdet i betydelig grad. På nuværende tidspunkt ser Styrelsesrådet trods en række opadrettede risikofaktorer for prisstabiliteten fortsat ingen tydelige tegn på, at der er et underliggende inflationspres under opbygning i euroområdet. Styrelsesrådet følger dog stadig udviklingen i inflationsforventningerne meget nøje, ikke mindst på grund af risikoen for anden runde-effekter fra de vedvarende olieprisstigninger. Der er på nuværende tidspunkt grund til at være særlig årvågen med hensyn til faktorer, der udgør en opadrettet risiko for prisstabiliteten. Gennemgås den økonomiske analyse først, viser de seneste data fra Eurostat en vækst kvartal-tilkvartal i realt BNP på,3 pct. i 2. kvartal 25 mod,4 pct. i 1. kvartal. Der er således fortsat en moderat vækst i den økonomiske aktivitet i euroområdet. Samlet set peger de seneste konjunkturbarometre i retning af øget økonomisk vækst i 2. halvår 25, selv om de højere oliepriser fortsætter med at påvirke efterspørgsel og tillid negativt. Uden for euroområdet skulle den fortsatte vækst i den globale efterspørgsel og forbedringerne i euroområdets priskonkurrenceevne understøtte euroområdets eksport. I euroområdet skulle investeringsaktiviteten nyde godt af de meget gunstige finansieringsvilkår, den robuste vækst i virksomhedernes indtjening og den igangværende forbedring af virksomhedernes effektivitet. Væksten i forbruget skulle stige gradvis og stort set i takt med den forventede udvikling i den disponible indkomst. Denne vurdering stemmer i store træk overens med de fremskrivninger, som s stab lige har offentliggjort. Heraf fremgår det, at væksten i euroområdets reale BNP forventes at blive mellem 1, pct. og 1,6 pct. i 25 og mellem 1,3 pct. og 2,3 pct. i 26 (nærmere oplysninger findes i boks 7 "Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af s stab"). Nyligt offentliggjorte prognoser fra internationale organisationer og private institutioner tegner et tilsvarende billede. De intervaller, som væksten i realt BNP forventes at befinde sig inden for i 25 og 26, er blevet nedjusteret en anelse i forhold til eurosystemets fremskrivninger i juni, hvilket afspejler både nedjusteringen af væksttallene for 1. kvartal 25 og effekterne af de højere oliepriser. I forbindelse med fremskrivningen af den økonomiske vækst er der, samlet set, stadig en række nedadrettede risikofaktorer, som kan tilskrives de højere oliepriser, den lave forbrugertillid og de bekymringer, som de globale balanceproblemer giver anledning til. For så vidt angår prisudviklingen, var den årlige HICP-inflation ifølge Eurostats foreløbige skøn 2,1 pct. i august mod 2,2 pct. i juli. I løbet af de kommende måneder forventes den årlige HICPinflation, især på grund af den seneste olieprisudvikling, at ville svinge omkring det nuværende niveau. På længere sigt bliver den gennemsnitlige årlige HICP-inflation i henhold til de seneste fremskrivninger udarbejdet af s stab mellem 2,1 pct. og 2,3 pct. i 25 og mellem 1,4 pct. og 2,4 pct. i 26. Fremskrivningerne indeholder en betragtelig opjustering i forhold til de fremskrivninger af inflationen, som eurosystemets stab offentliggjorde i juni, og afspejler den kendsgerning, at oliepriserne endnu en gang er steget mere end tidligere antydet i terminskurserne. I de seneste kvartaler er lønstigningerne samtidig forblevet beherskede, og fremskrivningerne bygger på antagelsen om, at denne tendens vil fortsætte endnu et stykke tid fremover på grund af den aktuelle arbejdsmarkedssituation. Alt i alt 5

7 ser Styrelsesrådet stadig ingen tydelige tegn på, at et underliggende indenlandsk inflationspres er under opbygning i euroområdet. Risikofaktorerne i forbindelse med dette nye basisscenario for inflationsudviklingen er opadrettede og vedrører muligheden for yderligere stigninger i oliepriser, administrativt fastsatte priser og afgifter. Grundlæggende udgør potentielle anden runde-effekter i løn- og prisdannelsen fra de vedvarende olieprisstigninger den største risiko for inflationsudsigterne. Det er derfor helt afgørende, at arbejdsmarkedets parter fortsætter med at leve op til deres ansvar. På denne baggrund vil lønudviklingen og inflationsforventningerne fortsat blive overvåget meget nøje. Det er fortsat nødvendigt at udvise årvågenhed, for at sikre at inflationsforventningerne i euroområdet forbliver solidt forankrede på længere sigt. For så vidt angår den monetære analyse, bekræfter de seneste data den kraftige penge- og kreditvækst, som har fundet sted siden midten af 24. Udviklingen i pengemængden er drevet af det lave renteniveau, hvilket afspejles i den robuste vækst i de mere likvide komponenter i M3. Det lave renteniveau medvirker også til at øge kreditvæksten, og den øgede efterspørgsel efter lån er bredt funderet på tværs af den private sektor. Der er fortsat en meget kraftig vækst i boliglån. I den forbindelse er det nødvendigt at holde nøje øje med prisdynamikken på boligmarkedet. Der er stadig i alle henseender rigelig likviditet i euroområdet, hvilket tyder på en vis risiko for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Sammenfattende har den seneste udvikling i oliepriserne betydet, at inflationsfremskrivningerne for det kommende år har fået et skub opad, selv om det indenlandske inflationspres på mellemlangt sigt stadig er behersket i euroområdet. Når de forskellige faktorer, der udgør en risiko for basisscenariet for inflationsudviklingen, vejes op mod hinanden, er tendensen imidlertid opadgående. Et krydstjek mellem den økonomiske analyse og den monetære analyse bekræfter, at det er nødvendigt at udvise særlig årvågenhed for at holde inflationsforventningerne på mellemlangt sigt solidt forankret på et niveau, der er foreneligt med prisstabilitet. Ved at nå dette mål yder pengepolitikken et væsentligt bidrag til det økonomiske opsving. Finanspolitikken kan bedst bidrage til stabilitet, vækst og tillid, hvis de eksisterende balanceproblemer løses som led i gennemførelsen af et målrettet og velplanlagt reformprogram. En konsekvent gennemførelse af den reviderede stabilitets- og vækstpagt vil styrke reformplanernes troværdighed og øge forventningerne til sunde budget- og vækstforhold. I denne sammenhæng er det beklageligt, at budgetkonsolideringen fortsat sker for langsomt. I nogle lande er der fare for, at de opstillede mål for korrigeringen af uforholdsmæssigt store underskud ikke bliver opfyldt. Dertil kommer, at lande, der først for nylig har overskredet underskudsgrænsen på 3 pct., har fået lov til at korrigere dette forhold over en relativt lang periode på grund af den meget generøse anvendelse af de nye bestemmelser i pagten. Styrelsesrådet opfordrer derfor medlemslandene til at forstærke konsolideringsindsatsen, hvor det er nødvendigt, og til at implementere de ændrede regler på en måde, der understøtter disse bestræbelser og hindrer skred i budgettet fremover. Hvad angår strukturreformerne, har Europa- Kommissionen for nylig fremlagt "Fællesskabets Lissabon-program" og en liste over tiltag på EU-plan for at genlancere Lissabon-strategien. Programmet sætter fokus på øget viden og innovation for at styrke væksten, på Europa som et mere attraktivt sted at investere og arbejde og på at skabe flere og bedre arbejdspladser. Programmet omfatter bl.a. tiltag til at åbne markederne i EU yderligere og til at forenkle de lovgivningsrammer, der gælder for virksomheder. Fællesskabets Lissabon-program vil blive suppleret af nationale handlingsplaner, der skal skabe vækst og arbejdspladser, og som vil blive fremlagt af medlemslandene her i efteråret. Fremskridt på både EU- og nationalt niveau er afgørende for at løfte de økonomiske udfordringer, som EU står over for. 6

8 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet 1 FORHOLD UDEN FOR EUROOMRÅDET Den globale økonomiske vækst er fortsat relativ robust. Svagheden i den globale fremstillingssektor i 1. halvår var med stadig større sandsynlighed et forbigående fænomen. Trods den fortsatte stigning i oliepriserne er det globale inflationspres stadig forholdsvis afdæmpet. Udsigterne for den globale økonomi er fortsat relativt gunstige med oliepriserne som den største negative risikofaktor for væksten. 1.1 VERDENSØKONOMIENS UDVIKLING Den globale økonomiske vækst er stadig forholdsvis robust. I en række lande er industriproduktionen steget på det seneste. Desuden tyder konjunkturbarometrene på en kraftig forbedring i fremstillingssektoren i mange lande i juli, mens den robuste vækst i servicesektoren vedblev. Samtidig fortsatte det robuste opsving i flere asiatiske økonomier, navnlig Kina, mere eller mindre uændret. Selv om oliepriserne stadig stiger, er afdæmpningen i den årlige stigning i forbrugerpriserne generelt fortsat. I juni faldt den årlige vækst i forbrugerprisindekset ekskl. fødevarer og energi til 1,8 pct. i gennemsnit for OECD-landene, hvorved den gradvise nedgang er intakt. USA I USA fortsatte den robuste økonomiske vækst, som blev understøttet af ret kraftig vækst i arbejdskraftsproduktiviteten og en gradvis forbedring af beskæftigelsen. Ifølge foreløbige skøn steg realt BNP med 3,3 pct. kvartal-til-kvartal på årsbasis i 2. kvartal 25. Det er en lille nedgang i forhold til det foregående kvartal, der bl.a. kan tilskrives et kraftigt fald i lagerinvesteringerne. Væksten i den endelige indenlandske efterspørgsel var fortsat kraftig, mens nettohandelsbidraget til BNP blev positivt. Forbedringen i nettohandlen kunne navnlig tilskrives en nedgang i importen, der sandsynligvis til en vis grad afspejlede justeringen af lagerbeholdningerne. De seneste nøgletal tyder på fortsat relativ kraftig økonomisk vækst i de seneste måneder. De høje olieprisers afdæmpende effekt på aktiviteten er tilsyneladende stadig begrænset. De lange renter er stadig forholdsvis lave trods stigningen i de korte renter. Sammen med stigningerne i huspriserne har dette understøttet boliginvesteringerne og andre komponenter i husholdningernes og virksomhedernes forbrug. Produktions- Figur 1. Væsentligste udviklingstendenser i de største industrialiserede økonomier Euroområdet USA Japan Storbritannien Produktionsvækst 1) (Ændring i pct. år/år; kvartalsvise observationer) Inflation 2) (Forbrugerpriser; ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Kilder: Nationale observationer, BIS, Eurostat og s beregninger. 1) For euroområdet og Storbritannien anvendes observationer fra Eurostat; for USA og Japan anvendes nationale observationer. BNP-tallene er sæsonkorrigerede. 2) HICP for euroområdet og Storbritannien; CPI for USA og Japan

9 væksten i fremstillingssektoren er blevet styrket i de seneste måneder efter en vis svækkelse, der tilsyneladende skyldtes nedbringelse af lagerbeholdningerne i nogle sektorer, navnlig bilsektoren. Den gradvise forbedring af arbejdsmarkedsforholdene er fortsat. I juli steg beskæftigelsen i byerhvervene med 27. og er således steget med 191. i gennemsnit pr. måned i de første syv måneder af 25. Arbejdsløsheden faldt til 5, pct. i juli. Stigningen i arbejdskraftsproduktiviteten er fortsat relativ kraftig, idet stigningen i byerhvervene kvartal-til-kvartal på årsbasis var 2,2 pct. i 2. kvartal 25, hvilket var lidt mindre end i 1. kvartal. Udsigterne for den samlede økonomiske aktivitet i den nærmeste fremtid er stadig ret gunstige. Der forventes fortsat stigende vækst i virksomhedernes anlægsinvesteringer på baggrund af høj indtjening i virksomhederne og forholdsvis gunstige finansieringsforhold. Væksten i husholdningernes forbrug forventes stadig at være rimelig robust, understøttet af en gunstig udvikling i beskæftigelsen. Selv om det høje energiprisniveau indtil videre tilsyneladende kun har en begrænset effekt på den økonomiske aktivitet, udgør udviklingen i energipriserne fortsat en risikofaktor for væksten. Stigningerne i forbrugerpriserne ekskl. energi har været forholdsvis begrænsede trods de høje oliepriser og sidste års stigning i enhedslønomkostningerne. Den årlige stigning i forbrugerpriserne ekskl. fødevarer og energi tiltog til 2,1 pct. i juli. Med hensyn til pengepolitikken besluttede Federal Open Market Committee på mødet 9. august 25 at forhøje målet for federal funds-renten med 25 basispoint for 1. gang i træk til 3,5 pct. FOMC gentog sin udtalelse om, at "den akkommoderende pengepolitik vil blive bragt til ophør i et afmålt tempo". JAPAN I Japan er den økonomiske aktivitet igen tiltagende efter en betydelig nedgang i løbet af sidste år. Ifølge det første skøn over nationalregnskabet var den kvartalsvise vækst i realt BNP,3 pct. i 2. kvartal 25, hvilket svarer til en vækst på 1,1 pct. på årsbasis. Dette tal er betydeligt mindre end i 1. kvartal, men det var forventet i lyset af den usædvanligt kraftige kvartalsvise vækst i 1. kvartal 25 (5,4 pct. på årsbasis). Ændringen i BNP-væksten i forhold til kvartalet før er hovedsagelig udtryk for et betydeligt negativt bidrag fra lagerbeholdningerne. Derimod var bidraget fra den indenlandske efterspørgsel og nettohandlen positivt. De seneste BNP-tal bekræftede tidligere indikationer af solid vækst i den indenlandske efterspørgsel og tydede på et begyndende opsving i eksporten. Opsvinget i den japanske økonomi forventes at fortsætte i samme tempo resten af året, understøttet af den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet samt virksomhedernes robuste investeringer. Hvad angår prisudviklingen, fortsatte nedgangen i både det samlede forbrugerprisindeks og forbrugerprisindekset ekskl. ferske fødevarer. Den årlige ændring i forbrugerprisindekset var -,3 pct. i juli, mens den i forbrugerprisindekset ekskl. ferske fødevarer var -,2 pct. Derimod steg producentpriserne målt ved det indenlandske indeks for virksomhedernes priser på varer med 1,5 pct. på årsbasis i juli, hvilket afspejler de høje priser på olieprodukter og råvarer. På mødet 9. august 25 besluttede Bank of Japan at fastholde målet for saldoen på anfordringskonti på omkring 3-35 billioner yen. Samtidig gentog Bank of Japan i den pågældende pressemeddelelse, at saldoen kan få lov til at falde til under målets nedre grænse, hvis efterspørgslen efter likviditet af tekniske grunde er exceptionelt svag. 8

10 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet STORBRITANNIEN Den seneste udvikling i Storbritannien tyder på svag økonomisk vækst og en gradvis stigning i inflationen. Væksten i realt BNP kvartal-til-kvartal var,5 pct. i 2. kvartal 25, hvilket var en lille stigning i forhold til 1. kvartal. Husholdningernes forbrug og investeringerne var fortsat svage, mens eksporten steg kraftigt i 2. kvartal. Importen steg også, men stigningen var svagere i 2. kvartal, hvilket bidrog til et fald i handelsunderskuddet. I lyset af de seneste nationalregnskabstal er prognoserne for den økonomiske vækst i 25 blevet nedjusteret. Den årlige HICP-inflation steg yderligere i juli til 2,3 pct. fra 2, pct. i juni. Det skyldtes hovedsagelig transportpriserne, navnlig de højere benzinpriser. Energipriserne påvirkede også stadig producentpriserne, hvor den årlige stigning var 1,4 pct. Boligpriserne var forholdsvis konstante i 2. kvartal 25. Den 4. august 25 nedsatte Bank of Englands Monetary Policy Committee reporenten med,25 procentpoint til 4,5 pct. som følge af afdæmpede økonomiske resultater og mindre optimistiske udsigter for produktionsvæksten. ANDRE EUROPÆISKE LANDE De økonomiske udsigter for de andre EU-lande uden for euroområdet er stadig forholdsvis gunstige, selv om de fleste lande sandsynligvis vil opleve en svagere produktionsvækst i 25 som helhed end sidste år. Samtidig viser tal for HICP-inflationen i juli, at den nedadgående tendens i inflationen i nogle lande er ophørt. I Sverige tyder foreløbige tal på, at den kvartalsvise vækst i realt BNP steg til,6 pct. i 2. kvartal 25. Den økonomiske aktivitet blev understøttet af det private forbrug og de private investeringer, eftersom nettoeksporten ikke bidrog til BNP-væksten. I Danmark forventes produktionsvæksten også at stige efter at have været forholdsvis afdæmpet i 1. kvartal 25 (,1 pct. kvartal-til-kvartal). Den årlige HICP-inflation synes i stigende grad at være påvirket af udviklingen i energipriserne, især i Danmark, hvor den årlige inflation steg til 1,9 pct. i juli. I Sverige forblev inflationen imidlertid ret afdæmpet på,7 pct. i juli, idet den var gunstigt påvirket af kraftig konkurrence og stærk produktivitetsvækst. Produktionsvæksten forventes fortsat at være forholdsvis robust i 25 i begge lande, hovedsagelig understøttet af den indenlandske efterspørgsel. I de tre største nye EU-lande var væksten i realt BNP stadig forholdsvis robust i 1. kvartal 25, selv om den generelt er lavere end før. Indikatorer for aktiviteten i 2. kvartal tyder på fortsat forholdsvis robust vækst i Tjekkiet og Ungarn. I Tjekkiet forventes produktionsvæksten at være positivt påvirket af udviklingen i nettoeksporten. I Ungarn tyder detailsalget og fremgangen i byggeriet på tiltagende vækst i realt BNP i 2. kvartal 25. I Polen peger de foreløbige skøn for væksten i realt BNP i retning af svagere økonomisk aktivitet end i de to andre lande. På sigt vil de lavere renter sandsynligvis stimulere den indenlandske efterspørgsel i alle tre lande. Tendenserne i HICP-inflationen har været forskellig landene imellem. Inflationen er aftaget betydeligt i Polen siden årets begyndelse (1,5 pct. i juli), men er trods en generelt aftagende tendens forblevet forholdsvis kraftig i Ungarn (3,6 pct. i juli). Inflationen er fortsat lav i Tjekkiet (1,4 pct. i juli). I alle disse lande synes en gunstig udvikling i fødevarepriserne og valutaernes seneste appreciering at udligne det opadrettede pres fra de højere energipriser. På baggrund af yderligere forbedrede inflationsudsigter nedsatte Magyar Nemzeti Bank den pengepolitiske rente med,5 procentpoint til 6,25 pct. den 22. august. Den 31. august nedsatte Narodowy Bank Polski også sin pengepolitiske rente med,25 procentpoint til 4,5 pct. I de fleste andre EU-lande uden for euroområdet er vækstudsigterne stadig forholdsvis gunstige, navnlig i de baltiske lande og Slovakiet. I de lande, for hvilke der foreligger tal, var den årlige vækst i realt BNP fortsat robust i 2. kvartal 25 med 5,1 pct. i Slovakiet og 6,7 pct. i Litauen. Selv om 9

11 HICP-inflationen er aftaget i de fleste lande siden årets begyndelse, er den forblevet særlig høj i Letland (6,3 pct. i juli). I Schweiz var den økonomiske aktivitet svag i begyndelsen af 25, men økonomien har på det seneste vist tegn på forbedring. Eksporten styrkedes betydeligt i maj og juni, og konjunkturbarometrene indikerer, at den svage vækst sandsynligvis vil ophøre i 3. kvartal. Den årlige stigning i forbrugerprisindekset var 1,2 pct. i juli i forhold til,7 pct. i juni. I Rusland fortsætter den økonomiske vækst med at aftage i forhold til 24. År-til-år væksten i industriproduktionen var 4,1 pct. i 2. kvartal i forhold til 7,3 pct. i 24. Nedgangen var særlig kraftig i sektoren minedrift og stenbrud, og væksten i fremstillingssektoren aftog fra 9,2 pct. i 24 til 6, pct. i 2. kvartal 25. Samtidig er inflationen trods en vis nedgang stadig forholdsvis høj. Den årlige stigning i forbrugerprisindekset faldt til 13,2 pct. i juli fra 13,7 pct. i juni. ASIEN EKSKL. JAPAN I Asien ekskl. Japan fortsatte den robuste økonomiske vækst generelt i 2. kvartal 25. Eksporten har på det seneste vist en stabil vækst efter en nedgang i en række kvartaler, mens den ret kraftige vækst i den indenlandske efterspørgsel er fortsat i de fleste af de største lande i regionen. Samtidig er inflationspresset generelt stadig moderat, men det er tiltaget i visse sydøstasiatiske lande på grund af en nedsættelse af offentlige brændselstilskud. I Kina fortsatte den kraftige økonomiske vækst i 2. kvartal 25. Både stigende eksport og en robust indenlandsk efterspørgsel bidrog til fremgangen. Kombinationen af vedvarende stærk eksportvækst og aftagende importvækst medførte en brat stigning i handelsbalancen og et større bidrag til BNPvæksten fra nettohandlen. Den kraftige eksportvækst fortsatte, med 28,6 pct. år-til-år i juli 25, mens importvæksten var mere beskeden på 12,7 pct. Samtidig bidrog den robuste indenlandske efterspørgsel stadig i høj grad til den økonomiske aktivitet, eftersom år-til-år væksten i industriproduktionen og detailsalget, der dog aftog en smule i juni, fortsat var kraftig i juli, nemlig henholdsvis 16,1 pct. og 12,7 pct. Hvad angår prisudviklingen, tiltog den årlige stigning i forbrugerprisindekset en smule fra 1,6 pct. i juni til 1,8 pct. i juli. I Sydkorea sås robust økonomisk aktivitet i 2. kvartal 25. År-til-år væksten i realt BNP var 3,3 pct. i forhold til 2,7 pct. i 1. kvartal 25. År-til-år væksten i industriproduktionen tiltog til 4,1 pct. i juni. Den økonomiske fremgang kan tilskrives en forbedring af den indenlandske efterspørgsel og eksporten. De økonomiske udsigter for Asien ekskl. Japan er stadig forholdsvis gunstige, understøttet af den løbende forbedring af den indenlandske efterspørgsel, navnlig det private forbrug, selv om de høje oliepriser stadig udgør en væsentlig risikofaktor for regionen. Kinas økonomiske vækst forventes dog at aftage gradvis som følge af en sandsynlig aftagende vækst i eksport og investeringer. LATINAMERIKA De seneste indikatorer for Latinamerika bekræfter, at den relativt kraftige økonomiske vækst fortsætter. Den væsentligste drivkraft er stadig eksporten, men den indenlandske efterspørgsel bidrager også. År-til-år væksten i realt BNP var i 2. kvartal 3,9 pct. i Brasilien og 3,1 pct. i Mexico. I Argentina sås en meget kraftig år-til-år vækst i industriproduktionen på 8,4 pct. i samme periode. Inflationspresset viste ikke noget ensartet mønster i regionen, men er i gennemsnit aftaget noget i de seneste måneder. I øjeblikket er de økonomiske udsigter for regionen gunstige. Understøttet af lavere renter forventes den indenlandske efterspørgsel at tiltage noget i den resterende del af året. Det kan bidrage til at opveje den forventede nedgang i eksportvæksten til et mere holdbart niveau. 1

12 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Forhold uden for euroområdet 1.2 RÅVAREMARKEDER Oliepriserne steg drastisk fra medio juli til ultimo august, hvor prisen på Brent-råolie den 31. august nåede op på 66,9 dollar, hvilket var ny rekord. På baggrund af allerede stramme nøgletal for oliemarkedet fik driftsafbrydelser på raffinaderier, stigende geopolitisk bekymring med hensyn til olieforsyningssikkerheden samt afbrydelser af forsyningen som følge af vejrforhold priserne til at stige. Ifølge Det Internationale Energiagenturs seneste vurdering af oliemarkedsforholdene er der udsigt til en yderligere stramning af balancen mellem udbud og efterspørgsel, idet efterspørgslen efter olie fortsat forventes at være forholdsvis robust trods rekordhøje priser, mens vækstprognoserne for produktion uden for OPEC ikke opfylder tidligere forventninger. Dermed fortsætter stigningen i efterspørgslen efter OPECs olie og således også afhængigheden af nogle af verdens mest volatile producenter. Det er begrænset, hvor meget OPECs produktion kan øges, da den allerede er tæt på kapacitetsgrænsen. Desuden er størstedelen af OPECs reservekapacitet af en kvalitet, som der i øjeblikket kun er behersket efterspørgsel efter på grund af begrænset global raffinaderikapacitet. I den nærmeste fremtid forventes oliepriserne at forblive både høje og volatile i lyset af den begrænsede kapacitetsbuffer i hele olieforsyningskæden og dermed den øgede følsomhed over for uventede ændringer i balancen mellem udbud og efterspørgsel. Ifølge markedet for oliefutures forventes oliepriserne at holde sig tæt på det nuværende niveau i de kommende år. Efter at være aftaget fra toppunktet i marts 25 har priserne på råvarer ekskl. energi hovedsagelig bevæget sig sidelæns i de seneste fire måneder, hvor en stigning i priserne på industrielle råvarer blev opvejet af faldende fødevarepriser. Ikke desto mindre var priserne på råvarer ekskl. energi, udtrykt i dollar, i august ca. 13 pct. højere end året før. 1.3 UDSIGTERNE FOR FORHOLDENE UDEN FOR EUROOMRÅDET Figur 2. Væsentligste udviklingstendenser på råvaremarkederne Udsigterne for forholdene uden for euroområdet og for den udenlandske efterspørgsel i euroområdet er stadig ret gunstige. Især tyder forbedringen i fremstillingssektoren i en række lande på, at den seneste tids svækkelse i denne sektor til en vis grad har været et forbigående fænomen, der hovedsagelig afspejlede justering af lagerbeholdninger. Et tilsvarende mønster ses i 6-måneders ændringen i OECDs sammensatte ledende indikator, der stadig er lav, men steg betydeligt i juni i fortsættelse af den forbedring, som begyndte i maj. Stigningen i den ledende indikator har været bredt funderet med særlig robuste stigninger i USA, Canada og Schweiz. Udsigterne for de vigtigste vækstmarkedsøkonomier i Asien og Latinamerika er også stadig ret gunstige, især understøttet af den indenlandske efterspørgsel. Fortsat attraktive finansieringsvilkår samt robust indtjeningsvækst forventes stadig at bidrage til den globale vækst fremover. Oliepriserne udgør den største nedadrettede risiko for disse rimeligt gode udsigter Brent-råolie (USD/tønde; venstre akse) Råvarer ekskl. energi (USD; indeks: 2 = 1; højre akse) 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt Kilder: Bloomberg og HWWA

13 2 DEN MONETÆRE OG FINANSIELLE UDVIKLING 2.1 PENGEMÆNGDEN OG MFIernes KREDITGIVNING De seneste måneders monetære udvikling bekræfter M3-vækstens styrkelse siden medio 24. Udviklingen i M3 kan fortsat hovedsagelig tilskrives de lave renters stimulerende effekt, mens den afdæmpende virkning af porteføljeadfærdens normalisering er aftaget. De lave renters effekt afspejles i udviklingen i de mest likvide instrumenter i M3, der indgår i M1 på komponentsiden, og i den øgede styrkelse af væksten i kreditgivning på modpostsiden. Alt i alt tyder de foreliggende oplysninger på, at der stadig er rigelig likviditet i euroområdet, hvilket fortsat er tegn på opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. DET BREDE PENGEMÆNGDEMÅL, M3 Styrkelsen af den årlige vækst i M3 siden medio 24 er fortsat i de seneste måneder. I juli 25 var den årlige vækst i M3 7,9 pct. i forhold til 7, pct. i 2. kvartal og 6,6 pct. i 1. kvartal. Det 3-måneders glidende gennemsnit af den årlige vækst i M3 i perioden maj-juli 25 steg til 7,6 pct. fra 7,2 pct. i perioden april-juni 25 (se figur 3). Den yderligere styrkelse af den årlige vækst i M3 medio 25 afspejler en kraftig kortsigtsdynamik, der fx viste sig som en stigning i 6-måneders væksten i M3 på årsbasis til 8,7 pct. i juli (i forhold til 7,1 pct. i januar 25). Pengemængdevæksten kan fortsat hovedsagelig tilskrives den stimulerende effekt af det aktuelle lave renteniveau, som indebærer lave alternativomkostninger ved at besidde penge. Det afspejles i den kraftige vækst i M3s mest likvide komponenter, der indgår i det snævre pengemængdemål M1. Samtidig synes fordelingen af nye investeringer nu igen at følge mere normale mønstre, og faktoren "normalisering af euroområdets økonomiske aktørers porteføljeadfærd", som lagde en dæmper på pengemængdevæksten i tiden efter den usædvanlig store præference for likviditet mellem 21 og medio 23, har tilsyneladende mistet sin tidligere styrke. Det bekræftes fx af, at forskellen mellem den kraftige vækst i MFIernes langfristede finansielle passiver og den afdæmpede vækst i sikre andele i pengemarkedsforeninger ikke er øget i de seneste måneder. Da faktoren "normalisering af euroområdets økonomiske aktørers porteføljeadfærd" spillede en mindre rolle, gjorde forskellen mellem den årlige vækst i det officielle M3 og den årlige vækst i M3 korrigeret for den anslåede effekt af porteføljeomlægninger sig ikke længere gældende i 2. kvartal 25. I juli var den årlige vækst i det korrigerede mål 7,7 pct. (se figur 4). 1 Det bør dog Figur 3. Vækst i M3 og referenceværdien (Ændring i pct. år/år; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Kilde:. M3 (3-måneders centreret glidende gennemsnit af årlig vækstrate) M3 (årlig vækstrate) M3 (6-måneders vækstrate på årsbasis) Referenceværdi (4½ pct.) Se artiklen "Monetary analysis in real time" i for oktober

14 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 4. M3 og M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt Figur 5. Bidrag til årlig vækst i M3 (Ændring i pct. år/år; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) (Bidrag i procentpoint; årlig ændring i M3-vækst i pct.; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Officielt M3 M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt 1) Referenceværdi (4½ pct.) M1 Andre kortfristede indskud Omsættelige instrumenter M Kilde:. 1) Skøn over omfang af porteføljeomlægningerne til M3 er udarbejdet ved hjælp af metoden i afsnit 4 i artiklen "Monetary analysis in real time" i en for oktober Kilde: bemærkes, at det korrigerede mål og dets seneste tilnærmelse til den officielle serie skal fortolkes med en vis forsigtighed, da skøn af porteføljeomlægningernes omfang uvægerligt er forbundet med usikkerhed. M3s HOVEDKOMPONENTER I den betragtede periode kunne væksten i M3 fortsat hovedsagelig tilskrives den kraftige årlige vækst i M1 (se figur 5). Den årlige vækst i M1 tiltog til 9,8 pct. i 2. kvartal 25 fra 9,6 pct. i 1. kvartal (se tabel 1). I juli steg den årlige vækst i M1 yderligere til 11,1 pct. fra 1,9 pct. måneden før. Stigningen i den årlige vækst i M1 i 1. halvår 25 dækker over forskellige udviklingstendenser i dets to komponenter. Den årlige vækst i seddel- og møntomløbet aftog en del (til 17,3 pct. i 2. kvartal fra 18, pct. i 1. kvartal), mens den årlige vækst i indlån på anfordring steg til 8,5 pct. i 2. kvartal fra 8,2 pct. kvartalet før. Kortfristede indskud ekskl. indlån på anfordring har siden medio 24 spillet en stigende rolle i forbindelse med den monetære udvikling. Den årlige vækst i disse indskud steg yderligere til 5, pct. i 2. kvartal fra 4,5 pct. i 1. kvartal. Tendensen fortsatte i juli med en stigning til 5,3 pct. fra 5,1 pct. i juni. Stigningen afspejlede en kraftigere efterspørgsel efter indskud med en løbetid på til og med 2 år (tidsindskud), mens væksten i indlån med et opsigelsesvarsel på til og med 3 måneder (opsparingsindskud) fortsat var robust. 13

15 Tabel 1. Oversigt over monetære variabler (Gennemsnitlige kvartalsvise observationer; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) Udestående i pct. af M3 1) kvt kvt. Årlig vækst kvt kvt. M1 48, 9,6 9,3 9,6 9,8 1,9 11,1 Seddel- og møntomløb 7,2 2,3 19,1 18, 17,3 17,2 16, Indlån på anfordring 4,8 7,9 7,7 8,2 8,5 9,8 1,2 M2-M1 (= andre kortfristede indskud) 37,5 2, 3,5 4,5 5, 5,1 5,3 Tidsindskud med en løbetid på op til og med 2 år 15,2-5,8-2,4,5 2,6 3,4 4,1 Indskud med et opsigelsesvarsel på op til til og med 3 måneder 22,2 7,6 7,4 7,1 6,6 6,1 6, M2 85,5 5,8 6,4 7,1 7,5 8,1 8,3 M3-M2 (= omsættelige instrumenter) 14,5 4, 3,9 3,9 4,3 5, 5,9 M3 1, 5,6 6,1 6,6 7, 7,6 7,9 Kreditgivning til residenter i euroområdet 6,2 6, 6,4 6,5 6,6 6,8 Kreditgivning til den offentlige sektor 6,3 3,7 3,4 2,1 1,1 1, Udlån til den offentlige sektor 2,2,6 -,4 -,9-1,1-1,8 Kreditgivning til den private sektor 6,2 6,7 7,3 7,7 8,1 8,4 Udlån til den private sektor 6,2 6,9 7,3 7,5 8, 8,2 Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) 8,5 8,9 9,5 9,6 1,4 9,8 Kilde:. 1) Pr. udgangen af seneste foreliggende måned. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 25 Juni 25 Juli Den årlige vækst i omsættelige instrumenter var 5,9 pct. i juli efter at være steget til 4,3 pct. i 2. kvartal 25 fra 3,9 pct. i 1. kvartal. På den ene side steg den årlige vækst i andele i pengemarkedsforeninger fra 2,2 pct. i juni til 3,9 pct. i juli. Væksten i disse aktiver, der benyttes af husholdninger og virksomheder til parkering af likviditet i perioder med øget usikkerhed, har været forholdsvis afdæmpet, men er ikke når man ser bort fra kortvarige udsving aftaget yderligere i de foregående måneder. På den anden side er efterspørgslen efter gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år øget i de seneste måneder. Sektorfordelingen af kortfristede indskud og genkøbsforretninger tyder på, at husholdningerne fortsat yder det største bidrag til den kraftige udvikling i disse instrumenter. I 1. halvår 25 bidrog de ikke-finansielle selskaber dog betydeligt mere til den samlede vækst i kortfristede indskud end i 4. kvartal 24. De ikke-finansielle selskabers beholdninger er typisk koncentreret om de mest likvide indlånstyper, hvilket tyder på, at de generelt skal anvendes til transaktionsformål i forbindelse med kortfristet finansiering og driftskapital. Set over en lidt længere periode, siden medio 24, har stigningen i den årlige vækst i beholdninger af kortfristede indskud og genkøbsforretninger været bredt funderet på tværs af alle pengeholdende sektorer, men var mest udpræget i forbindelse med finansielle formidlere. M3s VIGTIGSTE MODPOSTER På modpostsiden var den årlige vækst i MFIernes samlede kreditgivning til euroområdets residenter 6,5 pct. i 2. kvartal 25 i forhold til 6,4 pct. kvartalet før. Udviklingen dækkede over en fortsat stigende tendens i væksten i kreditgivning til den private sektor, mens væksten i kreditgivning til den offentlige sektor aftog yderligere (se tabel 1). Den fortsatte styrkelse af væksten i kreditgivning til den private sektor i 2. kvartal 25 (til 7,7 pct. på årsbasis fra 7,3 pct. kvartalet før) afspejler både det aktuelle lave renteniveau og de forbedrede vilkår for kreditgivning i det seneste år (som anført i eurosystemets undersøgelser af bankernes udlån). 14

16 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Styrkelsen fortsatte i juli, hvor den årlige vækst i kreditgivning til den private sektor steg til 8,4 pct. fra 8,1 pct. i juni. Den årlige vækst i MFIernes udlån til den private sektor var 8,2 pct. i juli i forhold til 8, pct. i juni (se afsnit 2.6 og 2.7 om sektorfordelingen af udlån til den private sektor). De seneste års vækst i det samlede udlån til den private sektor er dog muligvis større, end væksten i MFIernes udlån i de seneste år giver anledning til at tro, som følge af den stigende betydning af securitisation af lån (se boks 1, "Effekten af securitisation af MFI-lån på den monetære analyse i euroområdet"). Den årlige vækst i kreditgivning til den offentlige sektor aftog til 2,1 pct. i 2. kvartal 25 fra 3,4 pct. i 1. kvartal. Faldet kunne hovedsagelig tilskrives en nedgang i den årlige vækst i udlån til den offentlige sektor, der fortsatte den aftagende tendens siden 4. kvartal 24. Samtidig faldt den årlige vækst i MFIernes køb af værdipapirer udstedt af den offentlige sektor også en del. Blandt M3s andre modposter styrkedes væksten i MFIernes langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) yderligere i 2. kvartal 25 og fortsatte dermed tendensen siden 23 (se figur 6). Den årlige vækst i den pengeholdende sektors beholdninger af MFIernes langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) var 9,8 pct. i juli i forhold til 9,6 pct. i 2. kvartal og 9,5 pct. i 1. kvartal 25. Euroområdets investorers robuste efterspørgsel efter disse langfristede instrumenter er tegn på en aktuel tilbøjelighed til at investere i langfristede og mere risikobetonede finansielle instrumenter, mens udviklingen peger i retning af en afdæmpning i de seneste måneder. MFIernes årlige strøm af nettofordringer på udlandet steg yderligere i juli til 163 mia. euro og lå dermed igen på niveauet primo 25 (se figur 7). Den aktuelle positive tilstrømning til MFIernes nettofordringer på udlandet og oplysninger fra den monetære opstilling af betalingsbalancedata tyder på, Figur 6. M3 og MFIernes langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) Figur 7. M3s modposter (6-måneders ændringer i pct. på årsbasis; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) (Årlige strømme; milliarder euro; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter) 12 1 M3 Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) Kreditgivning til den private sektor (1) Kreditgivning til den offentlige sektor (2) Nettofordringer på udlandet (3) Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) (4) Andre modposter (inkl. kapital og reserver) (5) M Kilde: Kilde:. Anm.: M3 vises kun til orientering (M3 = ) Langfristede finansielle passiver (ekskl. kapital og reserver) vises med omvendt fortegn, da de er passiver for MFI-sektoren. 15

17 at euroområdets pengeholdende sektor fortsat var tilbageholdende med at investere i udenlandske aktiver. Det har været en hindring for en betydelig yderligere omgørelse af tidligere porteføljeomlægninger. Alt i alt har udviklingen i M3s modposter i 1. halvår 25 stort set været i overensstemmelse med den hidtidige tendens. Den øgede vækst i kreditgivning til den private sektor som følge af de lave renter har fortsat stimuleret pengemængdevæksten. Samtidig har den pengeholdende sektor købt mere risikobetonede og mere langfristede aktiver. Den afdæmpende virkning, som dette alt andet lige har på M3-væksten, har dog ikke været tilstrækkelig til at opveje den stimulerende virkning af den kraftige vækst i kreditgivningen. Boks 1 EFFEKTEN AF SECURITISATION AF MFI-LÅN PÅ DEN MONETÆRE ANALYSE I EUROOMRÅDET I de seneste år er MFIernes securitisation af lån steget kraftigt. 1 I det omfang securitisation indebærer, at lån fjernes fra MFI-balancen, opstår der en forskel mellem den faktiske vækst i det samlede udlån til den private sektor og væksten udledt af MFI-balancen. Generelt omfatter securitisation af MFI-lån brug af separate juridiske enheder, der er klassificeret som kreditformidlende selskaber og tilhører sektoren andre finansielle formidlere. De seneste skøn tyder på, at de kreditformidlende selskaber ved udgangen af 23 tegnede sig for ca. 7 pct. af de samlede aktiver fra andre finansielle formidlere og er en hurtigt voksende komponent i denne sektor. I lyset heraf indeholder denne boks en gennemgang af de vigtigste begreber i forbindelse med securitisation af MFI-lån og en beskrivelse af processens effekt på den monetære analyse. Begreber Begrebet "securitisation af lån" betegner en proces, hvor ikke-omsættelige aktiver såsom realkreditlån og erhvervslån samles og udbydes som omsættelige værdipapirer, der kan sælges til investorerne. Der findes to hovedtyper af securitisation: securitisation, der medfører et egentligt salg (truesale), og syntetisk securitisation. Mens securitisation, der medfører et egentligt salg, indebærer, at selve lånet fjernes fra MFI-balancen, overføres ved syntetisk securitisation kun den dermed forbundne kreditrisiko, mens lånene forbliver på ophavsselskabets balance. Securitisation af MFI-lån omfatter typisk brug af et kreditformidlende selskab som modpart i transaktionen. Ved securitisation, der medfører et egentligt salg, finansierer det kreditformidlende selskab købet af securitiserede lån ved at udstede asset-backed securities, hvor betaling af renter og afdrag finansieres med pengestrømmene fra de securitiserede lån. Som følge af spredningen af den underliggende risiko er disse værdipapirer generelt forbundet med lavere risiko end de oprindelige securitiserede lån. Syntetisk securitisation har derimod en mere kompleks grundstruktur. Denne form for securitisation omfatter brug af kreditderivater, som overfører risikoen til det kreditformidlende selskab og i sidste ende til markedsinvestorerne gennem udstedelse af credit-linked notes, mens selve lånene bevares på MFI-balancen (processen er illustreret i figur A). 1 En detaljeret beskrivelse af MFIernes instrumenter og risikostyringspraksis findes i publikationen "Credit risk transfer by EU banks: activities, risks and risk management",, maj 24. Desuden indeholder boksen "Securitisation og kreditformidlende selskabers virksomhed" i en for oktober 23 yderligere oplysninger om de kreditformidlende selskaber, der er involveret i securitisation af lån. 16

18 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur A. Grundstruktur for securitisation, der medfører et egentligt salg, og syntetisk securitisation SECURITISATION, DER MEDFØRER ET EGENTLIGT SALG SYNTETISK SECURITISATION Ophavsselskab (MFI, som foretager securitisation) Kreditformidlende selskab Ophavsselskab (MFI, som foretager securitisation) Credit default swap Credit default swap Kreditformidlende selskab Creditlinked notes Super senior swap Tranche A Pulje af aktive Pulje af aktive Tranche B Udstedelse af asset-backed securities til finansiering af køb af securitiserede lån Indtægter fra udstedelse af credit-linked notes investeret på kapitalmarkedet Tranche C Kilder: Deutsche Bundesbank og. Anm.: Securitisation, der medfører et egentligt salg: Den MFI, som foretager securitisation, sælger de securitiserede lån til et kreditformidlende selskab. Sidstnævnte udsteder asset-backed securities til at finansiere købet. Syntetisk securitisation: Ved hjælp af kreditderivater overfører den MFI, der foretager securitisation, kreditrisikoen til et kreditformidlende selskab. Sidstnævnte udsteder credit-linked notes i enkeltstående trancher (A, B, C), som købes af investorer, der derefter overtager kreditrisikoen. Trancherne er vurderet i henhold til deres inddragelse i tabet. Det kreditformidlende selskab investerer indtægterne på kapitalmarkederne. Hvis den nominelle værdi af MFIens underliggende portefølje overstiger pari for credit-linked notes, kan MFIen overdrage restrisikoen til andre markedsdeltagere uden at inddrage det kreditformidlende selskab. En sådan credit default swap kaldes ofte en super senior swap, da den normalt har den laveste risiko for at blive inddraget i tabet. Se også artiklen "Credit risk transfer instruments: their use by German banks and aspects of financial stability" i Deutsche Bundesbanks Monthly Report for april 24. I lyset af disse karakteristika vil securitisation af lån sandsynligvis ændre euroområdets MFIers dominerende rolle i forbindelse med udlån til de ikke-finansielle selskaber og husholdningerne. På den ene side medfører securitisation af lån, at der introduceres nye aktører på kreditmarkedet (på samme måde som ved andre finansielle nyskabelser), hvilket kan øge virksomhedernes og husholdningernes finansieringsmuligheder. På den anden side kan det blive vanskeligere at vurdere, hvem der bærer kreditrisikoen i det finansielle system. 2 Effekten af securitisation på den monetære analyse Securitisation af lån kan påvirke den monetære analyse på forskellige måder. For det første reducerer securitisation, der medfører et egentligt salg, mængden af MFI-lån (med hensyn til både beholdninger og strømme), mens mængden af de kreditformidlende selskabers lån (og dermed mængden af lån fra andre finansielle formidlere) øges. Det betyder, at lån udledt af MFI-balancen medfører en undervurdering af det samlede udlån til den private sektor, hvilket kan forvrænge analysen af væksten i kreditgivning. For det andet får andre finansielle formidlere sandsynligvis stadig større betydning som pengeholdende sektor i forbindelse med syntetisk securitisation af lån, hvis den ka- 2 Særartiklen "Has the European collateralised debt obligations market matured?" i s Financial Stability Review for juni 25 indeholder en gennemgang af de eventuelle effekter af securitisation af lån på den finansielle stabilitet. 17

19 Figur B. De enkelte landes andel af den samlede securitisation i Europa (24; i pct. for sikkerhedsstillende land) Figur C. Effekt af securitisation-transaktioner, der medfører et egentligt salg, på den årlige vækst i udlån til den private sektor (Ændring i pct. år/år) Storbritannien 43 pct. Spanien 13 pct MFI-lån til den private sektor MFI-lån og alle securitisation-transaktioner, der medfører et egentligt salg, til den private sektor Andre 12 pct. Portugal 3 pct. Frankrig Tyskland 3 pct. 3 pct. Holland 9 pct. Italien 14 pct Kilder: Dealogic Bondware, Thomson Financial Securities Data (ESF Securitisation Data Report, vinter 25). Anm.: "Andre" omfatter Belgien, Grækenland, Irland, Letland, Luxembourg, Polen, Rusland, Schweiz, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Ukraine, Østrig og "multinationale" (dvs. tilfælde, hvor sikkerheden stilles af flere lande). Kilder: og s skøn. pital, der rejses ved salg af credit-linked notes, placeres i hvert fald midlertidigt i kortfristede indskud. Dette kan få konsekvenser for analysen af komponenterne i M3, da strukturen i de andre finansielle formidleres efterspørgsel efter penge på tværs af de monetære instrumenter kan afvige fra strukturen i de ikke-finansielle virksomheders og husholdningernes efterspørgsel. Desuden kan de andre finansielle formidleres beholdninger af indskud blive mere volatile og dermed sløre signalerne i den månedlige monetære analyse. For det tredje har securitisation en effekt på MFIernes eksterne aktiver og passiver, da transaktionerne ofte afvikles i offshorecentre. Endelig vil securitisation af lån (både syntetisk securitisation og securitisation, der medfører et egentligt salg) sandsynligvis have en positiv indvirkning på både efterspørgslen efter og udbuddet af kreditgivning til den private sektor, idet antallet af långivere til den private sektor øges, og låneomkostningerne reduceres. 3 I de senere år har securitisation, der medfører et egentligt salg, fået større betydning i euroområdet, bl.a. som reaktion på den aktuelle lave rente og den kraftige vækst i udlån til den private sektor. Der er tegn på, at mængden af sådanne transaktioner omtrent er fordoblet de seneste tre år til 25 mia. euro i Betydningen af securitisation af lån ses også i statistikken over de ikke-monetære finansielle selskabers udstedelse af gældsinstrumenter, som næsten udelukkende består af gældsinstrumenter udstedt af andre finansielle formidlere. I maj 25 udgjorde udestående gældsinstrumenter udstedt af ikke-monetære finansielle selskaber ca. 8 pct. af de samlede udestående gælds- 3 Der kan være mange fordele for MFIerne ved securitisation af dele af deres udlånsportefølje. De kan fx sælge securitiserede lån for at forbedre solvensen. Nogle MFIer anvender securitisation af lån til at opnå sikkerhed, der kan anvendes i ESCBs ugentlige markedsoperationer. En omfattende oversigt over årsagerne til securitisation af lån og de forskellige typer securitisation findes i artiklen "Growing importance of securitisation and special purpose vehicles" i De Nederlandsche Banks Statistical Bulletin for december Oplysninger om stigningen i de kreditformidlende selskabers udstedelsesaktivitet findes i boksen angivet i fodnote 1 og boksen "Credit derivatives markets continue to grow rapidly" i s Financial Stability Review for december

20 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling instrumenter og 15 pct. af gældsinstrumenter udstedt af den private sektor. Disse andele er større end de tilsvarende andele af gældsinstrumenter udstedt af de ikke-finansielle selskaber. Hvad angår situationen på nationalt plan, har flere lande fx Spanien, Italien og Holland oplevet en betydelig grad af securitisation, der medfører et egentligt salg, i 24 (se figur B). 5 Omfanget af securitisation af lån i euroområdet er dog stadig forholdsvis begrænset i sammenligning med Storbritannien, som fortsat er det førende land med hensyn til securitisation, og som tegner sig for ca. halvdelen af securitisation-transaktionerne i Europa. Overordende skøn tyder på, at andelen af den samlede årlige vækst i udlån til den private sektor (fra MFIer) i euroområdet er vurderet,5 procentpoint for lavt i den årlige vækst i MFI-lån til den private sektor (se figur C). Dette er i overensstemmelse med analysen af husholdningssektorens finansiering ifølge afsnit 2.7 i "Den monetære og finansielle udvikling" i denne. Det bør dog bemærkes, at de foreliggende skøn over securitisation, der medfører et egentligt salg, er forbundet med betydelig usikkerhed og derfor kun skal betragtes som vejledende. Selv om fænomenet endnu ikke er så udbredt, synes MFIernes securitisation af lån alt i alt at få større og større betydning, og dette vil i stigende grad påvirke den monetære analyse, som er baseret på MFI-data. I den henseende skal de forskellige aspekter af securitisation overvåges nøje. Det vil også medføre et behov for statistiske forbedringer med hensyn til oplysninger om securitisation i euroområdet fra både MFIernes og de kreditformidlende selskabers side. 5 Den seneste udvikling på landeniveau er fx beskrevet i artiklerne "Special Purpose Vehicles: einde aan de groei?" i De Nederlandsche Banks Statistical Bulletin for juni 25 og "Credit risk transfer instruments: their use by German banks and aspects of financial stability" i Deutsche Bundesbanks Monthly Report for april 24. SAMLET VURDERING AF LIKVIDITETSFORHOLDENE I EUROOMRÅDET Den fortsat kraftige vækst i M3 medio 25 medførte en yderligere stigning i de nominelle og reale pengegab, der giver skøn over den samlede likviditetssituation. Både det nominelle pengegab, der beregnes ud fra den officielle M3-serie, og det, som beregnes ud fra M3 korrigeret for porteføljeomlægninger, steg yderligere i juli 25. De to gab lå dog stadig på meget forskellige niveauer, idet det pengegab, der beregnes ud fra den korrigerede M3-serie, ligger betydeligt lavere end det andet (se figur 8). Den fortsatte, men forholdsvis stabile forskel mellem de to mål i de seneste kvartaler bekræfter den vurdering, at selv om tidligere porteføljeomlægninger ikke er blevet omgjort, følger fordelingen af den pengeholdende sektors nye investeringer igen et mere normalt mønster. De reale pengegab tager hensyn til, at en del af den opbyggede likviditet er blevet opsuget af højere priser, hvilket afspejler inflationens opadrettede afvigelse fra s definition af prisstabilitet. De reale pengegab, der beregnes ud fra både den officielle M3-serie og M3 korrigeret for den anslåede effekt af porteføljeomlægninger, er lavere end de respektive nominelle pengegab (se figur 8 og 9). Disse mekaniske mål giver dog kun usikre skøn over likviditetssituationen. Eftersom valget af referenceperiode i nogen grad er vilkårligt, er disse mål forbundet med betydelig usikkerhed og bør således fortolkes med forsigtighed. Denne usikkerhed illustreres tydeligt af de mange forskellige skøn udledt af de fire mål, som er beskrevet ovenfor. Selv om skønnene er usikre, peger det overordnede billede dog i retning af rigelig likviditet i euroområdet. På mellemlangt til langt sigt udgør rigelig 19

21 Figur 8. Skøn over det nominelle pengegab 1) Figur 9. Skøn over det reale pengegab 1) (I pct. af M3-beholdningen; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter; december 1998 = ) (I pct. af M3-beholdningen; sæsonkorrigeret og korrigeret for kalendereffekter; december 1998 = ) 14 Nominelt pengegab baseret på officielt M3 Nominelt pengegab baseret på M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt 2) Realt pengegab baseret på officielt M3 Realt pengegab baseret på M3 korrigeret for porteføljeomlægningernes anslåede effekt 2) Kilde:. 1) Det nominelle pengegab defineres som forskellen mellem det faktiske M3-niveau og det M3-niveau, som ville have været tilfældet med en konstant pengemængdevækst i overensstemmelse med referenceværdien på 4½ pct. med december 1998 som referenceperiode. 2) Skøn over omfanget af porteføljeomlægninger til M3 er udarbejdet ved hjælp af metoden i afsnit 4 i artiklen "Monetary analysis in real time" i en for oktober 24. Kilde:. 1) Det reale pengegab defineres som forskellen mellem det faktiske M3-niveau deflateret med HICP og det deflaterede M3-niveau, som ville have været tilfældet med en konstant nominel M3- vækst i overensstemmelse med referenceværdien på 4½ pct. og en HICP-inflation i overensstemmelse med s definition af prisstabilitet, med december 1998 som referenceperiode. 2) Skøn over omfanget af porteføljeomlægninger til M3 er udarbejdet ved hjælp af metoden i afsnit 4 i artiklen "Monetary analysis in real time" i en for oktober 24. likviditet en risiko for prisstabiliteten, især hvis de likvide beholdninger omdannes til transaktioner på et tidspunkt, hvor tilliden og den økonomiske aktivitet er stigende. Desuden indebærer den kraftige vækst i pengemængde og kreditgivning på baggrund af rigelig likviditet et behov for at overvåge udviklingen i aktivpriserne og deraf potentielle konsekvenser. 2.2 DEN IKKE-FINANSIELLE SEKTORS OG DE INSTITUTIONELLE INVESTORERS FINANSIELLE AKTIVER I 1. kvartal 25 (som de seneste foreliggende oplysninger vedrører) var den årlige vækst i den ikke-finansielle sektors finansielle aktiver stort set stabil. Det dækker over en yderligere styrkelse af væksten i investeringer i langfristede gældsinstrumenter og et yderligere fald i væksten i investeringer i andele i pengemarkedsforeninger, som er i overensstemmelse med den gradvise normalisering af porteføljeadfærden i begyndelsen af året. DEN IKKE-FINANSIELLE SEKTOR I 1. kvartal 25, som de seneste foreliggende oplysninger vedrører, var den årlige vækst i den ikkefinansielle sektors finansielle aktiver 4,8 pct., hvilket var næsten uændret i forhold til 4. kvartal 24, hvor den var 4,7 pct. (se tabel 2). Udviklingen afspejler en moderat stigning i den årlige vækst i langfristede finansielle aktiver, mens den årlige vækst i kortfristede finansielle aktiver var stort set uæn- 2

22 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Tabel 2. Euroområdets ikke-finansielle sektors finansielle aktiver INSTITUTIONELLE INVESTORER Den årlige ændring i værdien af investeringsforeningernes samlede aktiver var 1,5 pct. i 1. kvartal 25, dvs. uændret i forhold til 4. kvartal 24. Stigningerne i værdien af de samlede aktiver var bredt funderet på tværs af alle typer inve- Udestående i pct. af finansielle aktiverr 1) kvt kvt kvt kvt. Årlig vækst kvt kvt kvt kvt kvt. Finansielle aktiver 1 4,4 4,6 5, 4,8 4,5 4,9 4,8 4,7 4,8 Sedler og mønter samt indskud 37 6,2 6,7 6,7 5,8 5,5 5,5 5,8 6,3 6,1 Værdipapirer undtagen aktier 12, -2,3-1,8-1,2-1, 3, 3,3 2,3 4,1 heraf: kortfristede 1-4,9-1,9-7,4-2,5 1,4 2,8 18,8 5, 5,5 heraf: langfristede 11,6-1,3-1,1-1,1-1,2 1,1 1,7 2, 3,9 Andele i investeringsforeninger 12 5,5 7, 7,2 7,1 5,1 2,9 1,8 1,1 1, heraf: andele i investeringsforeninger ekskl. andele i pengemarkedsforeninger 9 4,3 5,7 6,7 6,8 5,8 3,2 2,1 1,6 1,9 heraf: andele i pengemarkedsforeninger 2 12, 13,6 9,3 8,5 2,8 1,7,5 -,8-2,3 Børsnoterede aktier 14,2,6 1,6 1,3 2,1 4, 3,3 1,9 1,6 Forsikringstekniske reserver 26 6,3 6,4 6,6 6,9 6,6 6,3 6,2 6,5 6,6 2) M3 8,2 8,6 7,6 7,1 6,2 5,3 6, 6,6 6,5 Årlig gevinst og tab på værdipapirbeholdninger i den ikke-finansielle sektor (i pct. af BNP). -16,9-6,4 1,8 4,7 8,2 3,8 3,5 2,5 3, Kilde:. Anm.: Yderligere oplysninger findes i tabel 3.1 i afsnittet "Statistik for euroområdet" i en. 1) Pr. udgangen af seneste foreliggende kvartal. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 2) Ultimo kvartalet. Pengemængdemålet M3 omfatter euroområdets ikke-mfiers (dvs. den ikke-finansielle sektor og ikke-mfier) beholdning af monetære instrumenter hos MFIer i euroområdet og staten. Figur 1. Den ikke-finansielle sektors finansielle aktiver (Ændring i pct. år/år) Kortfristede finansielle aktiver 1) Langfristede finansielle aktiver 2) Kilde:. 1) Omfatter sedler og mønter, kortfristede indskud, kortfristede gældsinstrumenter og andele i pengemarkedsforeninger. Omfatter ikke statens beholdninger. 2) Omfatter langfristede tidsindskud, langfristede gældsinstrumenter, andele i investeringsforeninger ekskl. andele i pengemarkedsforeninger, børsnoterede aktier og forsikringstekniske reserver. Omfatter ikke statens beholdninger dret (se figur 1). Disse modsatrettede bevægelser er i overensstemmelse med den gradvise normalisering af porteføljeadfærden i begyndelsen af 25. Opsvinget i den årlige vækst i langfristede investeringer kunne hovedsagelig tilskrives en stigning i den årlige vækst i investeringer i langfristede gældsinstrumenter. Samtidig aftog den årlige vækst i investeringer i børsnoterede aktier en smule, hvilket tydede på, at investorerne stadig var tilbageholdende med at øge deres investeringer i mere risikobetonede aktiver. Hvad angår kortfristede finansielle aktiver, var den årlige vækst i husholdningernes og de ikkefinansielle selskabers beholdninger af kortfristede indskud stort set stabil, mens den årlige vækst i investeringer i andele i pengemarkedsforeninger aftog yderligere til -2,3 pct. fra -,8 pct. i 4. kvartal

23 Figur 11. Årlige nettostrømme til investeringsforeninger (fordelt efter kategori) (Milliarder euro) Figur 12. Forsikringsselskabers og pensionskassers finansielle aktiver (Årlig vækst; bidrag i procentpoint) Pengemarkedsforeninger Aktieafdelinger 1) Obligationsafdelinger 1) Andele i investeringsforeninger Børsnoterede aktier Værdipapirer undtagen aktier Andet 1) I alt Kilder: og EFAMA. 1) s beregninger udarbejdet på baggrund af nationale observationer fra EFAMA. Kilde:. 1) Lån, indskud og forsikringstekniske reserver. steringsforeninger. Ændringerne i værdien af de samlede aktiver omfatter dog værdireguleringer som følge af ændringer i aktivpriserne og giver derfor kun ufuldstændig information om investeringsadfærden. Data fra European Fund and Asset Management Association (EFAMA) 2 vedrørende 1. kvartal 25 viser, at investeringsforeningernes (ekskl. pengemarkedsforeninger) årlige nettosalg steg i 1. kvartal 25 i forhold til 4. kvartal 24, eftersom efterspørgslen efter obligationsafdelingernes produkter steg yderligere og opvejede det igangværende fald i den årlige nettotilstrømning til aktieafdelingerne (se figur 11). Samtidig aftog den årlige nettotilstrømning til pengemarkedsforeningerne yderligere. Alt i alt bekræfter dette, at normaliseringen af porteføljeadfærden fortsatte i begyndelsen af 25. Udviklingen i de årlige nettostrømme dækker over investeringsforeningernes meget kraftige nettosalg i 1. kvartal 25, da aktieafdelingernes nettosalg steg yderligere, og obligationsafdelingerne oplevede den kraftigste tilstrømning siden begyndelsen af 21. Den årlige vækst i euroområdets forsikringsselskabers og pensionskassers samlede finansielle aktiver var stort set uændret på 6, pct. i 1. kvartal 25 i forhold til 5,9 pct. kvartalet før (se figur 12). Det dækker over en lille nedgang i investeringerne i værdipapirer undtagen aktier, der dog fortsat viste en robust årlig vækst på 1 pct. Samtidig var forsikringsselskaberne og pensionskasserne stadig tilbageholdende med at investere i aktier, selv om aktieafkastet forbedredes i begyndelsen af 25. Den årlige vækst i investeringer i børsnoterede aktier blev positiv igen, men var fortsat afdæmpet. 2 EFAMA, den europæiske sammenslutning af investeringsforeninger, giver information om åbne aktie- og obligationsafdelingers nettosalg (eller nettotilstrømning) for Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Østrig, Portugal og Finland. Se boksen "Den seneste udvikling i nettotilstrømningen til aktie- og obligationsafdelinger i euroområdet" i en for juni

24 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Værdistigningerne på de samlede værdipapirbeholdninger var stort set uændrede i 1. kvartal 25 i forhold til 4. kvartal PENGEMARKEDSRENTERNE I slutningen af august lå de lange pengemarkedsrenter på et niveau noget over niveauet primo juni. Da de korte renter var stort set stabile, er pengemarkedsrentekurven blevet lidt stejlere i løbet af de seneste tre måneder. Efter faldet i juni 25 steg de lange pengemarkedsrenter mellem juli og medio august, hvorefter de faldt indtil slutningen af måneden til niveauet medio juli. De korte pengemarkedsrenter har derimod været stort set stabile i de seneste tre måneder. Siden begyndelsen af juni er pengemarkedsrentekurven således blevet en smule stejlere. Spændet mellem 12-måneders og 1-måneds Euribor udvidedes fra 4 basispoint den 1. juni til 1 basispoint den 31. august (se figur 13). Siden begyndelsen af juni har markedsdeltagerne opjusteret deres forventninger til udviklingen i den korte rente i resten af 25 og begyndelsen af 26. Markederne forventer dog generelt stadig ikke en stigning i den korte rente før 2. kvartal 26, som det fremgår af udviklingen i 3-måneders Euribor-futureskontrakter. Renten implicit i 3-måneders Euribor-futureskontrakter med termin i december 25, marts 26 og juni 26 var 31. august henholdsvis 2,16 pct., 2,18 pct. og 2,25 pct., dvs. 14, 14 og 11 basispoint højere end i begyndelsen af juni (se figur 14). Figur 13. Korte pengemarkedsrenter Figur måneders renter og futuresrenter i euroområdet (I pct. p.a.; procentpoint; daglige observationer) (I pct. p.a.; daglige observationer) 1-måneds Euribor (venstre akse) 3-måneders Euribor (venstre akse) 12-måneders Euribor (venstre akse) Spænd mellem 12-måneders og 1-måneds Euribor (højre akse) 2,4 3-måneders Euribor Futuresrenter pr. 3. august 25 Futuresrenter pr. 1. juni 25 2,4 3, 2,3 2,3 2,7 2,4 2,2 2,2 2,1 2,1 2,1 1,8 2, 2, 1,5 Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug ,6,4,2, -,2 1,9 1,8 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt ,9 1,8 Kilde: Reuters. Kilde: Reuters. Anm.: 3-måneders futureskontrakter med termin ved udgangen af indeværende og de næste tre kvartaler som noteret hos Liffe. 23

25 Den implicitte volatilitet udledt af optioner på 3-måneders Euribor-futureskontrakter faldt mellem juli og august efter at have nået et højere niveau i juni. Ved udgangen af august var den implicitte volatilitet historisk lav (se figur 15). Det tyder på en forholdsvis lav usikkerhed blandt markedsdeltagerne med hensyn til udviklingen i den korte rente i de kommende måneder. I størstedelen af perioden 1. juni-31. august 25 var renteforholdene i pengemarkedet forholdsvis stabile (se figur 16). Den marginale og den vægtede gennemsnitsrente i eurosystemets primære markedsoperationer var 2,5 pct. det meste af perioden. Eonia lå stabilt på 2,8-2,9 pct. i størstedelen af perioden med nogle få undtagelser som følge af de sædvanlige måneds- og kvartalsafslutningseffekter og de normale udsving i slutningen af reservekravsperioderne. På reservekravsperiodens sidste dag i alle de foregående tre måneder faldt Eonia under 2 pct., hvilket afspejlede den aktuelle rigelige likviditet (se boks 2). I eurosystemets to langfristede markedsoperationer, som blev afviklet 3. juni og 28. juli, var den marginale rente 5 basispoint under den gældende 3-måneders Euribor. Figur 15. Implicit volatilitet udledt af optioner på 3-måneders Euribor-futureskontrakter med termin i marts 26 (I pct. p.a.; basispoint; daglige observationer) Figur 16. -renter og dag-til-dag renten (I pct. p.a.; daglige observationer) 28 Pct. p.a. (venstre akse) Basispoint (højre akse) 7 3,5 Minimumsbudrente for de primære markedsoperationer Marginal udlånsrente Indlånsrente Dag-til-dag rente (Eonia) Marginal rente for de primære markedsoperationer 3, , 3, ,5 2, , 2, ,5 1,5 8 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug , 1, Kilder: Bloomberg og s beregninger. Anm.: Basispoint måles som produktet af den implicitte volatilitet i pct. og den tilsvarende rente (se også boksen "Mål for implicit volatilitet afledt af optioner på korte rentefutures" i en for maj 22).,5,5 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt Kilder: og Reuters. 24

26 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Boks 2 LIKVIDITETSFORHOLD OG PENGEPOLITISKE OPERATIONER FRA 11. MAJ TIL 9. AUGUST 25 I denne boks belyses s likviditetsstyring i de tre reservekravsperioder, der sluttede 7. juni, 12. juli og 9. august 25. Banksektorens likviditetsbehov Bankernes likviditetsbehov steg yderligere i den betragtede periode, hovedsagelig som følge af stigningen i sedler i omløb (se figur A). Sedler i omløb, der er den største "autonome faktor" (dvs. en faktor, der normalt ikke vedrører brugen af pengepolitiske instrumenter), nåede et historisk toppunkt på 537,5 mia. euro 5. august. I gennemsnit bidrog de autonome faktorer med 235,7 mia. euro til eurosystemets likviditetsunderskud i den betragtede periode. Reservekravene, der er den anden hovedkilde til likviditetsbehov, steg til 147, mia. euro. Det daglige gennemsnitlige reserveoverskud (dvs. det daglige gennemsnit af den del af indskud på anfordringskonti, der overstiger reservekravene) var forholdsvis højt i den reservekravsperiode, som sluttede 7. juni (,86 mia. euro), men faldt derefter til,7 mia. euro i den periode, som sluttede 12. juli, for at ende på,63 mia. euro i den periode, der sluttede 9. august (se figur B). Den høje værdi for perioden, der sluttede 7. juni, kunne til dels tilskrives det forholdsvis store reserveoverskud omkring helligdage. Likviditetstilførsel og renter Ligesom likviditetsefterspørgslen steg også antallet af markedsoperationer (se figur A). Tildelingsbeløbet i den primære markedsoperation, som blev afviklet 27. juli, var 317, mia. euro, dvs. det højeste siden euroens indførelse. Ikke desto mindre steg forholdet mellem afgivne og tilgodesete bud (budkvotienten) til et gennemsnitligt niveau på omkring 1,28 i den betragtede periode. Figur A. Banksektorens likviditetsbehov og likviditetstilførsel (Milliarder euro; daglige gennemsnit for hele perioden vises ud for hver post) maj 25 Kilde:. Primære markedsoperationer: 293,73 mia. euro Langfristede markedsoperationer: 9, mia. euro Indskud på anfordringskonti: 147,73 mia. euro Reservekravsniveau (reservekrav: 147, mia. euro; reserveoverskud:,73 mia. euro) Autonome faktorer: 235,73 mia. euro 8. juni 25 Figur B. Reserveoverskud 1) 13. juli 25 I de tre betragtede reservekravsperioder tildelte benchmarkbeløb i alle de primære markedsoperationer. Forskellen mellem den margi- 39 Likviditetstilførsel Likviditetsbehov aug. 25 (Milliarder euro; gennemsnitsniveau i hver reservekravsperiode),95,9,85,8,75,7,65,6,55, ,95,9,85,8,75,7,65,6,55,5 Kilde:. 1) Den del af bankernes indskud på anfordringskonti, der overstiger reservekravet. 25

27 nale og den vægtede gennemsnitsrente i alle de ugentlige auktioner var enten eller 1 basispoint, og den marginale rente var 2,5 pct. Generelt var Eonia forholdsvis stabil i størstedelen af den betragtede periode, og spændet over for minimumsbudrenten var på 7-8 basispoint de fleste dage (se figur C). Som sædvanlig steg Eonia ved månedens udgang og var også mere volatil ved reservekravsperiodernes slutning. Efter tildelingen i den sidste primære markedsoperation i den reservekravsperiode, der sluttede 7. juni, faldt Eonia først en smule og kom under minimumsbudrenten på 2 pct. på den næstsidste dag i reservekravsperioden, da markedsdeltagerne opfattede likviditeten som rigelig. Den 7. juni, som var reservekravsperiodens sidste dag, udførte en finjusterende operation for at opsuge et forventet likviditetsoverskud på 7,5 mia. euro. Da modparterne udbød mindre likviditet end forventet i operationen, blev der kun opsuget 3,7 mia. euro fra markedet. Perioden sluttede med en nettoanvendelse af indlånsfaciliteten på 3,5 mia. euro, og Eonia faldt til 1,78 pct. I den efterfølgende reservekravsperiode var likviditetsforholdene også rigelige efter tildelingen i den sidste primære markedsoperation 5. juli. Eonia faldt til 2,3 pct. 8. juli og til 1,97 pct., dvs. en smule under minimumsbudrenten, 11. juli. Den 12. juli, som var reservekravsperiodens sidste dag, tydede eurosystemets opdaterede likviditetsprognoser på et likviditetsoverskud på 1 mia. euro. Der blev udført en finjusterende operation, som opsugede 9,6 mia. euro. Nettoanvendelsen af indlånsfaciliteten på den sidste dag i reservekravsperioden beløb sig til 1,4 mia. euro, og Eonia endte på 2,6 pct. I dagene efter den sidste primære markedsoperation i den reservekravsperiode, der sluttede 9. august, var Eonia stabil på ca. 2,8 pct. trods mere og mere rigelige likviditetsforhold. Den 9. Figur C. Eonia og -renterne (Daglige rentesatser i pct.) Kilde:. Marginal rente i de primære markedsoperationer Minimumsbudrenten i de primære markedsoperationer Eonia Korridor mellem renten for den marginale udlånsfacilitet og renten for indlånsfaciliteten august annoncerede en likviditetsopsugende finjusterende operation til 6,5 mia. euro. Der blev dog kun opsuget,5 mia. euro. Ved dagens udgang udgjorde nettoanvendelsen af indlånsfaciliteten i alt 5,4 mia. euro, og Eonia lå på 1,63 pct. 3,25 3, 2,75 2,5 2,25 2, 1,75 1,5 1,25, maj juni juli 25 3,25 3, 2,75 2,5 2,25 2, 1,75 1,5 1,25 1, 1,,75 9. aug

28 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling 2.4 OBLIGATIONSMARKEDERNE De lange renter på de vigtigste obligationsmarkeder har oplevet betydelige udsving i de seneste tre måneder. Navnlig blev stigningen siden ultimo maj afløst af en nedgang omkring medio august, sandsynligvis som følge af investorernes bekymring over olieprisstigningernes effekt på den økonomiske aktivitet. Alt i alt faldt de lange statsobligationsrenter i euroområdet betydeligt mellem ultimo maj og ultimo august, og faldet kunne næsten udelukkende tilskrives den lavere lange realrente. "Break-even"-inflationen på langt sigt var stort set uændret for alle tidshorisonter. I USA var de lange obligationsrenter derimod stort set uændret ultimo august i forhold til ultimo maj. Volatiliteten på obligationsmarkedet udledt af optionskurser var lav på alle vigtige markeder. I de seneste tre måneder har udviklingen i euroområdets og USAs lange renter gennemgået to forskellige faser (se figur 17). I begyndelsen af den betragtede periode sås visse stigninger i den 1- årige statsobligationsrente på baggrund af mere positive makroøkonomiske nøgletal, især for USA. I de seneste uger har investorernes bekymring over den mulige effekt af de seneste olieprisstigninger på den globale økonomiske aktivitet dog udløst et fald i obligationsrenterne. Som følge heraf faldt den 1-årige statsobligationsrente i euroområdet med ca. 2 basispoint mellem ultimo maj og 31. august, hvor den var ca. 3,2 pct. Den 1-årige obligationsrente i USA var derimod alt i alt stort set uændret i samme periode og lå på 4,1 pct. den 31. august. Spændet mellem USAs og euroområdets Figur 17. Lange statsobligationsrenter Figur 18. Implicit volatilitet på obligationsmarkederne (I pct. p.a.; daglige observationer) (I pct. p.a.; 1 dages glidende gennemsnit af daglige observationer) 4,9 Euroområdet (venstre akse) USA (venstre akse) Japan (højre akse) 8, Tyskland USA Japan Tyskland gennemsnit siden 1999 USA gennemsnit siden 1999 Japan gennemsnit siden , 4,7 4,5 4,3 7, 7, 4,1 3,9 6, 6, 3,7 3,5 5, 5, 3,3 3,1 4, 4, 1,6 1,4 3, 3, 1,2 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt , 2, 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt , Kilder: Bloomberg og Reuters. Anm.: De lange statsobligationsrenter vedrører renten for 1-årige obligationer eller den nærmeste tilsvarende løbetid. Kilde: Bloomberg. Anm.: Tallene for den implicitte volatilitet angiver den implicitte volatilitet i den nærmeste generiske futureskontrakt, som udskiftes 2 dage inden udløb i henhold til Bloombergs definition. Det betyder, at valget af den kontrakt, som anvendes til at opnå den implicitte volatilitet, ændres fra den kontrakt, der ligger tættest på, til den efterfølgende kontrakt, 2 dage inden kontrakterne udløber. 27

29 1-årige statsobligationsrente udvidedes følgelig i den betragtede periode og lå 31. august på ca. 9 basispoint. Den japanske 1-årige statsobligationsrente steg med ca. 1 basispoint mellem ultimo maj og 31. august, hvor den var ca. 1,4 pct. Stigningen afspejler tilsyneladende hovedsagelig forbedrede udsigter for den japanske økonomi. Trods de seneste udsving i den lange rente har markedsdeltagernes usikkerhed om udviklingen i obligationsmarkedet på kort sigt som indikeret ved den implicitte volatilitet på obligationsmarkedet været forholdsvis lav på de vigtigste obligationsmarkeder (se figur 18). I USA rettede de lange statsobligationsrenter sig gradvis fra det ret lave niveau på under 4 pct. ultimo maj. På baggrund af positive makroøkonomiske nøgletal, som overbeviste investorerne om, at den økonomiske aktivitet var stigende mod slutningen af 2. kvartal, begyndte en stigning i de lange obligationsrenter, der varede i størstedelen af den betragtede periode. Omkring medio august blev den tidligere stigning i de lange obligationsrenter imidlertid afløst af en nedgang som følge af fornyet bekymring blandt investorerne over effekten af de højere oliepriser på inflationen og den økonomiske aktivitet. På baggrund af Federal Reserve Systems fortsatte den kontrollerede stramning, hvor federal funds-renten blev forhøjet med 25 basispoint to gange, nemlig 3. juni og 9. august, medførte denne udvikling, at den amerikanske rentekurve blev endnu fladere, og mod slutningen af den betragtede periode nåede spændet mellem den 1-årige og den 2-årige rente årets hidtil laveste niveau. I overensstemmelse med markedsdeltagernes skiftende opfattelse af udsigterne for den økonomiske aktivitet i USA, der er hoveddrivkraften bag udviklingen i obligationsrenterne, var de markante udsving i de nominelle lange renter ledsaget af tilsvarende bevægelser i de lange indeksobligationsrenter i den betragtede periode. Samtidig var inflationsforventningerne på langt sigt, som indikeret af den tilsvarende "break-even"-inflation, afdæmpet trods en betydelig stigning i producentpris- og forbrugerprisindekset i sidste del af den betragtede periode og Federal Reserve Systems meddelelser om øget inflationspres, der kom til udtryk i en noget højere "break-even"-inflation på kort sigt. I euroområdet afspejlede de bredere bevægelser i de lange obligationsrenter udviklingen i USA. De lange obligationsrenter i euroområdet har siden begyndelsen af juli oplevet en gradvis stigning, der sandsynligvis skyldes forbedringen af de makroøkonomiske nøgletal for den amerikanske økonomi og, siden juli, af de fleste nøgletal for euroområdet. I de seneste uger er bekymringen over udviklingen i oliepriserne tilsyneladende tiltaget i en sådan grad hos investorerne, at de opvejer de positive nyheder om den økonomiske aktivitet i euroområdet, og de lange obligationsrenter i euroområdet er faldet parallelt med de amerikanske. Den implicitte dag-til-dag forwardrentekurve blev noget fladere for de mellemlange til lange løbetider i den betragtede periode (se figur 19). Den samlede nedgang i de nominelle lange obligationsrenter i euroområdet kan næsten udelukkende tilskrives den lavere lange realrente (se figur 2), hvilket tyder på, at bekymringen over vækstudsigterne for euroområdet er tiltaget en del blandt markedsdeltagerne. Renten for indeksobligationer med udløb i 215 faldt til ca. 1 pct., hvilket er omkring 2 basispoint lavere end ultimo maj. "Break-even"-inflationen på langt sigt der beregnes som renteforskellen mellem nominelle statsobligationer og indeksstatsobligationer med udløb i 215 faldt kortvarigt under 2 pct. i begyndelsen af den betragtede periode, hvilket var det laveste niveau siden medio 23. Den har dog ligget lige over det niveau siden primo juli (se figur 2) og var 31. august 2 pct., dvs. stort set uændret i forhold til ultimo maj. Sammen med det forhold, at "break-even"-inflationen på kort sigt har svinget omkring 2 pct. i størstedelen af den betragtede periode, tyder dette på, at markedsdeltagernes bekym- 28

30 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Figur 19. Implicitte dag-til-dag forwardrenter i euroområdet Figur 2. Real obligationsrente og "break-even"- inflation i euroområdet (I pct. p.a.; daglige observationer) (I pct. p.a.; ekskl. gebyrer; daglige observationer) 215 "Break-even"-inflation 212 "Break-even"-inflation 5, 31. august maj december 24 5, 2,5 215 Real obligationsrente 212 Real obligationsrente 2,5 4,5 4,5 2,2 2,2 4, 4, 1,9 1,9 3,5 3,5 1,6 1,6 3, 3, 2,5 2,5 1,3 1,3 2, 2, 1, 1, 1, ,5,7 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt ,7 Kilde: s skøn. Anm.: Den implicitte forwardrentekurve, som er udledt af den markedsobserverede rentestruktur, afspejler markedets forventninger til fremtidige niveauer for korte renter. Beregningen af disse implicitte forwardrentekurver er beskrevet i boks 4 i en for januar Observationer brugt i skønnet er udledt af swapkontrakter. Kilde: Reuters og s beregninger. Anm.: De reale obligationsrenter er udledt af markedskursen på franske statsobligationer, som indeksreguleres i forhold til euroområdets HICP (ekskl. tobak). Beregning af "break even"-inflationen er beskrevet i boks 2 i en for februar 22. ring over risiciene for prisstabiliteten i euroområdet har været afdæmpet trods den kraftige stigning i oliepriserne og den samlede inflation i de seneste måneder. Den faste beskrivelse af udviklingen i dette afsnit bygger på tal for hele euroområdet. Det er dog vigtigt at huske, at disse tal er udledt af en aggregering af statsobligationsrenterne i de enkelte eurolande, og at disse kan være påvirket af meget forskellige faktorer. I boks 3 nedenfor gennemgås den seneste udvikling i statsobligationsspændene i eurolandene. Boks 3 DEN SENESTE UDVIKLING I STATSOBLIGATIONSRENTESPÆNDENE I EUROLANDENE Siden euroens indførelse i januar 1999 og den deraf følgende eliminering af valutakursrisikoen har rentespændene mellem de forskellige eurolandes langfristede statsobligationer været forholdsvis snævre. Der eksisterer dog fortsat renteforskelle i et vist omfang, hvilket tyder på, at investorerne generelt ikke betragter de enkelte eurolandes statsobligationer som perfekte substitutter. Investorerne skelner især mellem obligationer med hensyn til likviditet og til en vis grad kreditrisiko. I for- 29

31 Figur A. Samlede ændringer i udvalgte landes statsobligationsrentespænd over for Tyskland siden maj 24 (I basispoint; daglige observationer) May Maj Grækenland Italien Portugal Juli Sep. Nov. Jan. Mar. Maj Juli Frankrig Spanien Holland Juli Sep. Nov. Jan. Mar. Maj Juli Kilder: Reuters og s beregninger. Anm.: Samlede ændringer i spændene ekskl. dage med ændringer i den underliggende benchmarkobligation, da benchmarkændringer normalt fører til hop i de målte spænd bindelse med kreditrisiko gælder det fx, at hvis investorerne er bekymrede over et lands budgetstilling, stiger renten for dette lands langfristede statsobligationer i forhold til renten i andre lande. Investorerne kræver således en højere præmie som kompensation for den øgede risiko for, at udstederen ikke kan overholde sine forpligtelser. Denne kreditrisikopræmie repræsenterer således normalt markedsdeltagernes holdning til, hvorvidt landet har en sund budgetstilling. I 24 og 25 til dato har nogle få eurolande oplevet en ændring af deres statsobligationers rating som følge af udviklingen i deres budgetstilling. I denne boks undersøges det, om disse ændringer samt nylige politiske begivenheder, som efter markedsdeltagernes opfattelse kan påvirke finanspolitikken, har medført tilsvarende ændringer i spændene mellem de berørte landes langfristede statsobligationer og en benchmarkobligation. Hidtil har renten for tyske 1-årige statsobligationer generelt været lavere end den tilsvarende rente i de andre eurolande, hovedsagelig på grund af de tyske statsobligationers større likviditet og tilsvarende benchmarkstatus, men også fordi de har været forbundet med mindre bekymring for de offentlige finansers holdbarhed inden for løbetiden. Figur A viser de samlede ændringer i rentespændene over for tyske obligationer, korrigeret for ændringer i benchmarkobligationens underliggende instrument, for nogle få lande fra maj 24 til august 25. Det giver anledning til flere observationer. Spændet mellem franske og tyske obligationer har været meget stabilt i perioden. Spændene for Grækenland, Italien, Holland, Portugal og Spanien indsnævredes derimod først indtil medio marts 25, hvorefter de alt i alt udvidedes igen. De lande, hvis rentespænd over for Tyskland udvidedes mest mellem marts og august 25, var Grækenland, Italien og Portugal. Disse lande har senest rapporteret om stigende budgetproblemer, og de er senest blevet genstand for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Spændene for Grækenland, Italien og Portugal var størst umiddelbart efter folkeafstemningen i Frankrig og Holland om en forfatning for Europa og er derefter indsnævret en del igen. Spændene for Frankrig og Holland viste ingen betydelig reaktion på resultatet af disse folkeafstemninger. 3

32 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling Kreditvurdering af eurolandene Standard & Poor's Moody's Maj 24 Aug. 25 Maj 24 Aug. 25 Belgien AA+ AA+ Aa1 Aa1 Tyskland AAA AAA Aaa Aaa Grækenland A+ A (Nov. 24) A1 A1 Spanien AA+ AAA (Dec. 24) Aaa Aaa Frankrig AAA AAA Aaa Aaa Irland AAA AAA Aaa Aaa Italien AA AA-(July 24) Aa2 Aa2 Holland AAA AAA Aaa Aaa Østrig AAA AAA Aaa Aaa Portugal AA AA-(June 25) Aa2 Aa2 Finland AAA AAA Aaa Aaa Kilde: Bloomberg. Anm.: Ratings vedrører langfristet gæld i lokal valuta. Datoerne i parentes betegner den seneste ændring i ratings. Siden maj 24 er landenes kreditvurdering også blevet ændret, hvilket afspejler de finansielle investorers bekymring over forværringen af visse landes budgetstilling. Tabellen viser kreditvurderingen fra to kreditvurderingsbureauer, Standard & Poor's og Moody's. Ifølge Standard & Poor's har otte ud af de 12 eurolande ratingen AAA, mens Belgiens rating er AA+, Italiens og Portugals er AA-, og kun Grækenlands er A. Mellem maj 24 og august 25 fik Grækenland, Italien og Portugal en lavere rating, mens Standard & Poor's gav Spanien en højere rating. Nedjusteringen af Grækenlands og Italiens kreditvurdering vedrørende langfristede statsobligationer og opjusteringen af Spaniens faldt tilsyneladende sammen med henholdsvis den samlede stigning og det samlede fald i landenes obligationsrentespænd i perioden, selv om der ikke umiddelbart sås nogen mærkbar reaktion på obligationsmarkedet på meddelelsen om ændringerne. Figur B. 1-årige CDS-spænd Udviklingen i spændene for "credit default swaps" (CDS) mellem landene bekræfter også den seneste udvidelse af rentespændet for statsobligationer (se figur B). 1 CDS-spændene mellem landene kan således også betragtes som mål for den kreditrisiko, der er forbundet med at besidde tilsvarende statsobligationer. I denne forbindelse har CDS-spænd den fordel, at de ikke forvrides af ændringer i de pågældende landes benchmarkobligationer. I overensstemmelse med ovenstående analyse af rentespænd begyndte de tre nævnte landes CDS-spænd også at stige i foråret 25. (I basispoint) Italien Grækenland Spanien Portugal I en credit default swap-kontrakt (CDS-kontrakt) lover sælger at købe referenceobligationen til pari, når en på forhånd defineret begivenhed indtræffer. Til gengæld betaler køber regelmæssige beløb til sælger, indtil CDS-kontrakten udløber, eller en kreditbegivenhed indtræffer. De regelmæssige betalinger defineres som en vis procentdel af den underliggende kontrakts hovedstol. Betalingen, målt på årsbasis og i basispoint, kaldes CDS-spændet. I teorien svarer CDS-spændet omtrent til rentespændet mellem en referenceobligation og en risikofri obligation. 5 Maj Juli Sep. Nov. Jan. Mar. Maj Juli Kilde: Bloomberg. 5 31

33 2.5 AKTIEMARKEDERNE De samlede aktieindeks for de vigtigste aktiemarkeder er steget i de seneste tre måneder og fortsætter dermed den generelle opadgående tendens siden medio august 24. Udviklingen understøttes fortsat i høj grad af den robuste faktiske og forventede vækst i virksomhedernes indtjening. De brede aktieindeks for euroområdet og Japan har klaret sig bedre end det amerikanske i den betragtede periode. Trods de seneste ugers nedgang er aktiekurserne som helhed fortsat steget på de vigtigste aktiemarkeder i de sidste tre måneder (se figur 21), hvilket hovedsagelig kan tilskrives den kraftige virksomhedsindtjening. Stigningerne var betydeligt større i euroområdet end i USA, hvilket i nogen grad skyldes forskellige mønstre i renteudviklingen. I USA har aktiemarkedet rettet sig yderligere i de seneste tre måneder efter lavpunktet medio april 25. Robuste indtjeningsforventninger for børsnoterede virksomheder har tilsyneladende opvejet investorernes bekymring over de højere olieprisers indvirkning på den økonomiske aktivitet i USA og på verdensøkonomien generelt. Mellem ultimo maj og 31. august steg aktiekurserne, målt ved Standard & Poor's 5-indekset, med ca. 2 pct. Stigningen var desuden forholdsvis bredt funderet, da der var tale om en stigning i de fleste sektorindeks. Langt de største kursstigninger sås i de sektorer, som normalt drager fordel af højere oliepriser, dvs. energirelaterede sektorer og i mindre grad offent- Figur 21. Aktieindeks Figur 22. Implicit volatilitet på aktiemarkederne (Indeks: 1. september 24 = 1; daglige observationer) (I pct. p.a.; 1 dages glidende gennemsnit af daglige observationer) 13 Euroområdet USA Japan 13 25, Euroområdet USA Japan 25, , 2, , 15, , 1, kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt Kilde: Reuters og Thomson Financial Datastream. Anm.: Dow Jones Euro Stoxx bredt indeks for euroområdet, Standard & Poor's 5 for USA og Nikkei 225 for Japan , 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt Kilde: Bloomberg. Anm.: Tallene for den implicitte volatilitet afspejler den forventede standardafvigelse for de procentvise aktiekursændringer over en periode på op til tre måneder som indikeret i priserne på optioner på aktieindeks. De aktieindeks, som den implicitte volatilitet vedrører, er Dow Jones Euro Stoxx 5 for euroområdet, Standard & Poor's 5 for USA og Nikkei 225 for Japan. 5, 32

34 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling lige værker. Hvad angår det japanske aktiemarked, steg Nikkei 225-indekset med hele 1 pct. i den betragtede periode, hvilket bl.a. skyldes de forbedrede udsigter for den japanske økonomi. Usikkerheden på de globale markeder, målt som den implicitte volatilitet udledt af aktieoptioner, steg en smule i den betragtede periode. Den implicitte volatilitet på disse markeder har dog alt i alt været forholdsvis stabil siden begyndelsen af 25 (se figur 22) og lå et godt stykke under gennemsnittet siden I euroområdet fulgte aktiekurserne den globale stigende tendens og har i de seneste tre måneder klaret sig bedre end de brede amerikanske indeks. Mellem ultimo maj og 31. august steg Dow Jones Euro Stoxx-indekset med 7 pct. De seneste måneders forholdsvis kraftige stigning synes at være i modstrid med investorernes bekymring over udsigterne for den økonomiske aktivitet i euroområdet, der snarere er i overensstemmelse med det samtidige fald i den reale obligationsrente. Ved en fortolkning af denne udvikling i aktiekurserne i euroområdet skal der dog tages hensyn til en række forskellige forhold. For det første har den lavere realrente ført til en lavere diskonteringssats for det forventede fremtidige aktieudbytte og dermed, alt andet lige, bidraget til de observerede stigninger i aktiekurserne. For det andet understøttedes aktiekurserne fortsat af euroområdets virksomheders relativt kraftige indtjening, der til dels kan tilskrives omkostningsbesparelser. Analytikernes kortsigtede forventninger til indtjeningsvæksten for virksomhederne i Dow Jones Euro Stoxx-indekset var noget lavere end for amerikanske virksomheder og for det foregående år, men er dog steget støt i de seneste tre kvartaler, og de seneste data tyder på en vækst på over 1 pct. i løbet af de kom- Figur 23. Vækst i forventet indtjening pr. aktie i euroområdet og USA (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Figur 24. Oliepriserne, detailsalget i euroområdet og den tilsvarende udvikling på aktiemarkedet i udvalgte sektorer (Daglige observationer) Euroområdet, kort sigt 1) Euroområdet, langt sigt 2) USA, kort sigt 1) USA, langt sigt 2) 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt Aktiemarkedet for olie- og gassektoren (forskel i pct.; venstre akse 1) Aktiemarkedet for detailsektoren (forskel i pct.; venstre akse1) Detailsalg (ændring i pct. år/år; venstre akse) 2) Oliepriser USD/tønde; højre akse 1) 1 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Forventet vækst i indtjening i Dow Jones Euro Stoxx-indekset for euroområdet og Standard & Poor's 5-indekset for USA. 1) Kort sigt svarer til analytikernes forventninger til indtjeningen 12 måneder frem (vækst år/år). 2) Langt sigt svarer til analytikernes forventninger til indtjeningen 3-5 år frem (vækst år/år). Kilder: Stoxx, Reuters og s beregninger. 1) Serierne med aktiekurser for olie- og gassektoren samt detailsektoren repræsenterer den samlede forskel i pct. mellem det respektive sektorindeks og det brede Dow Jones Euro Stoxx-indeks. 2) Månedlige observationer. 33

35 Tabel 3. Kursændringer og historisk volatilitet i de økonomiske sektorindeks i Dow Jones Euro Stoxx-indekset (Kursændringer i pct. i forhold til kurser ultimo perioden; historisk volatilitet i pct. p.a.) Råvarer Forbrugstjeneste ydelser Olie og gas Finans Forbrugsgoder Sundhed Industri Teknologi Telekommunikation Offentlige værker Euro Stoxx Sektors andel af den samlede kursværdi (ultimo perioden) 4,9 7,1 11,7 8,9 31,5 4,1 1,2 5,4 8,2 8,1 1, Kursændring (ultimo perioden) 2. kvt. 24 6,7 2,4 5,1 5,2 1,5 4,2 2,5-13,6 -,6 5,1 1,7 3. kvt. 24 1,5-6,4-9, 3,3 -,8 6,,1-13, -1,4,8-2,1 4. kvt. 24 9,9 6,3 5, 1,6 11,2 1,8 6,6 6,6 17, 11,1 8,3 1. kvt. 25 6, 7,5 6,3 9,7 4,7,1 5,3-1,2-4, 3,7 4,3 2. kvt. 25 -,8 1,8 2,6 11,4 2,8 5,6 5,2 1,1 -,3 8,2 4,4 Juni 1, 2,6 2,6 9,4 3,2-4,4 4,4 3,5 2,5 4, 3,5 Juli 6,1 2,2 7,2 3,6 5,3 4,9 4,3,7 4,1 1,2 4,4 Ultimo maj august 25 5,8 3, 9, 17,3 6,8-1, 8,1,1 3,3 6,5 6,9 Volatilitet (periodegennemsnit) 2. kvt ,1 14,7 14,4 14,5 15,6 15,8 15,8 3,3 15, 13,4 14,1 3. kvt ,1 13,6 12,7 12,8 11,6 12,4 11,7 25,3 11,7 8,6 11,2 4. kvt ,8 1,4 11,5 1,9 1,1 15,5 9,8 19,2 12,9 9,8 1,1 1. kvt. 25 1,6 8,4 8,5 11,6 8,8 16,5 9,3 14,7 9,9 13, 8,2 2. kvt ,1 1,1 11, 13,8 1,7 14,9 11,8 17,1 12,1 12,3 1,3 Juni 11,8 8,8 11,5 13,8 9,3 15,6 1,2 16,4 12,7 12,4 9,5 Juli 13, 8,6 13, 19,3 1,5 1,9 9,6 24,7 1,9 11,1 9,7 Ultimo maj august 25 11,8 8,4 11,3 16,2 1, 13,5 9,5 18,4 11,5 12,1 9,6 Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Historisk volatilitet beregnes som den årlige standardafvigelse i de daglige indeksændringer i perioden. Sektorindeks vises i afsnittet "Statistik for euroområdet" i denne. mende 12 måneder. De tilsvarende langsigtede forventninger til indtjeningsvæksten i euroområdet er også steget i de sidste par måneder (se figur 23). I den forbindelse afspejler de brede aktieindeks for euroområdet formentlig forventningerne til virksomheder, der ikke kun opererer i euroområdet, men også i andre økonomiske områder med kraftigere vækst. Endelig bidrog virksomheder i energisektoren, som er den fjerdestørste sektor i indekset, hvad angår samlet kursværdi, og som normalt drager fordel af højere oliepriser, meget kraftigt til stigningen i det brede Dow Jones Euro Stoxx-indeks, selv om aktiekursstigningerne tilsyneladende var bredt funderet på tværs af de økonomiske sektorer. Derimod klarede virksomheder i detailsektoren sig dårligere end indekset som følge af den forholdsvis svage udvikling i den indenlandske efterspørgsel i euroområdet (se figur 24). En sektoropdelt analyse af udviklingen i aktiekurserne kan således give et mere nøjagtigt billede, når udviklingen i de brede aktieindeks fortolkes på baggrund af markedsdeltagernes forventninger til udsigterne for økonomien som helhed (se tabel 3). 3 3 Se boks 4, "Hvordan reagerer aktiemarkederne på ændringer i oliepriserne?" i en for september

36 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling 2.6 DE IKKE-FINANSIELLE SELSKABERS FINANSIELLE PASSIVER OG FINANSIELLE STILLING I 2. kvartal var de ikke-finansielle selskabers samlede omkostninger ved gældsstiftelse fortsat lave. I samme periode forbedredes vilkårene for adgang til banklån yderligere, hvilket bidrog til de gunstige finansieringsvilkår for euroområdets ikke-finansielle selskaber. De lave omkostninger ved gældsstiftelse og lempelsen af bankernes kreditstandarder bidrog til en betydelig stigning i bankernes udlån til ikke-finansielle selskaber i 2. kvartal, mens egenkapitalfinansieringen var afdæmpet. Euroområdets virksomheders gældskvote steg således i perioden. FINANSIERINGSOMKOSTNINGER Beregnet ved vægtning af omkostningerne ved forskellige former for finansiering på grundlag af udeståender var de marginale reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering beskedne i 2. kvartal 25 (se figur 25) 4. De lave realomkostninger ved ekstern finansiering dækker over, at realomkostningerne ved MFI-lån faldt, mens realomkostningerne ved markedsbaseret gæld stort set var uændrede, og realomkostningerne ved egenkapitalfinansiering steg en del. Denne stigning medførte en lille stigning i de samlede realomkostninger ved ekstern finansiering mod slutningen af 2. kvartal. Figur 25. Reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering (I pct. p.a.) Figur 26. Rentespænd for erhvervsobligationer udstedt af ikke-finansielle selskaber (I basispoint; månedlige gennemsnit) 11 Samlede finansieringsomkostninger Reale korte MFI-udlånsrenter Reale lange MFI-udlånsrenter Reale omkostninger ved markedsbaseret gæld Reale omkostninger ved børsnoterede aktier AA-ratede ikke-finansielle obligationer i euro (venstre akse) A-ratede ikke-finansielle obligationer i euro (venstre akse) BBB-ratede ikke-finansielle obligationer i euro (venstre akse) High-yield i euro (højre akse) Kilder:, Thomson Financial Datastream, Merrill Lynch og Consensus Economics forecast. Anm.: De reale omkostninger ved de ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering beregnes som et vægtet gennemsnit af omkostningerne ved banklån, omkostningerne ved at udstede gældsinstrumenter og omkostningerne ved at udstede aktier på basis af de respektive udeståender og deflateret med inflationsforventningerne (se boks 4 i en for marts 25). Indførelsen af harmoniserede MFI-udlånsrenter i begyndelsen af 23 medførte et statistisk brud i serien Kilder:, Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Rentespænd for obligationer udstedt af ikke-finansielle selskaber beregnes over for renterne for AAA-statsobligationer. 4 En nærmere beskrive af målet for de reale omkostninger ved euroområdets ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering findes i boks 4 i en for marts

37 Tabel 4. MFI-renter for nyudlån til ikke-finansielle selskaber (I pct. p.a.; basispoint; vægtkorrigeret) 1) Ændring i basispoint indtil juni kv kv kv kv. MFI-udlånsrenter Kassekredit til ikke-finansielle selskaber Udlån på op til 1 mio. euro til ikke-finansielle selskaber med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år med en initial rentebindingsperiode på over 5 år Udlån på over 1 mio. euro til ikke-finansielle selskaber med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år med en initial rentebindingsperiode på over 5 år Memoposter 3-måneders pengemarkedsrente årig statsobligationsrente årig statsobligationsrente Kilde:. 1) For perioden fra og med december 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra et 12-måneders glidende gennemsnit af mængderne af nye forretninger. For den foregående periode januar-november 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra gennemsnittet af mængderne af nye forretninger i 23. Se også boksen "Analysing MFI interest rates at the euro area level" i en for august Maj 25 Juni 24 Juni 25 Mar. 25 Maj De reale omkostninger ved nye banklån faldt fortsat lidt i 2. kvartal og nåede et historisk lavt niveau (se tabel 4). En fordeling efter løbetid viser, at de fleste MFI-renter for kortfristede lån faldt en smule i de tre måneder frem til juni 25, hvilket hovedsagelig afspejlede udviklingen i pengemarkedsrenten for tilsvarende løbetider. MFI-renterne for lån på både op til og over 1 mio. euro med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år og renterne for kassekreditter til ikke-finansielle selskaber faldt alle med omkring 5-1 basispoint. Det skal sammenlignes med en nedgang på 3 basispoint i 3-måneders Euribor i 2. kvartal. I samme periode var faldet i de lange MFI-renter for nye lån til ikke-finansielle selskaber mere udpræget end faldet i de korte udlånsrenter. De lange renter med en initial rentebindingsperiode på over 5 år for lån til ikke-finansielle selskaber på både op til og over 1 mio. euro faldt med ca. 15 basispoint. Til sammenligning faldt den 5-årige statsobligationsrente med 5 basispoint i de tre måneder frem til juni. Den svagere nedgang i de lange MFI-udlånsrenter i forhold til de tilsvarende markedsrenter er generelt udtryk for renternes langsomme tilpasning. I den forbindelse fortsatte nedgangen i de lange MFI-renter den faldende tendens siden juni 24, hvor statsobligationsrenterne toppede. Alt i alt steg bankrentemarginerne for langfristede lån til ikkefinansielle selskaber en smule, mens marginerne for kortfristede lån var stort set uændrede. De reale omkostninger ved markedsbaseret gæld udstedt af ikke-finansielle selskaber var lave i 2. kvartal 25. Selv om de reale omkostninger ved markedsbaseret gæld steg i april og maj, faldt de til et historisk lavt niveau i juni. Udviklingen svarede stort set til udviklingen i erhvervsobligationsspændene (se figur 26). Spændene for BBB-ratede erhvervsobligationer udvidedes fx i april og maj, hovedsagelig som følge af en række generelt virksomhedsspecifikke hændelser, der især berørte bilindustrien. Når disse virksomheder tages ud af BBB-indekset, er udvidelsen af spændet betydeligt mindre. Generelt udvidedes erhvervsobligationsspændene for de lavere ratede virksomheder i april og maj, hvorefter de indsnævredes igen. Til sammenligning ændrede erhvervsobligationsspændene i de højere ratede segmenter (A og AA) sig meget mindre i 2. kvartal og var historisk meget snævre. Alt i alt underbygger de nuværende snævre erhvervsobligationsspænd fortsat en forholdsvis gunstig 36

38 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling vurdering af de opfattede kreditrisici for de ikke-finansielle selskaber i euroområdet. Samtidig synes andre faktorer, fx "jagt efter afkast", at have bidraget til indsnævringen af erhvervsobligationsspændene, især på baggrund af de lave statsobligationsrenter. Trods den forholdsvis gunstige udvikling på euroområdets aktiemarkeder steg de reale omkostninger ved børsnoterede aktier noget i 2. kvartal 25. Stigningen skyldtes tilsyneladende til dels den politik om højere aktieudbytte, der blev ført i denne periode. Generelt lå de reale omkostninger ved børsnoterede aktier en smule over gennemsnittet for perioden Boks 4 indeholder en nærmere analyse af udviklingen i omkostningerne ved at udstede aktier i euroområdet og en sammenligning med USA baseret på to forskellige indikatorer. Boks 4 OMKOSTNINGER VED AT UDSTEDE AKTIER I EUROOMRÅDET OG USA I denne boks undersøges udviklingen i omkostningerne ved at udstede aktier i euroområdet og USA i et langsigtet perspektiv ved hjælp af to indikatorer. Den første er indtjeningsafkastet set over de sidste 3 år. Den anden er afledt af den tilbagediskonterede dividendemodel i tre trin og foreligger fra 199. Omkostningerne ved at udstede aktier kan defineres som det afkast, investorerne kræver for at besidde aktien. I standardmetoder til værdiansættelse svarer dette afkast også til den tilbagediskonteringssats, der bruges til beregning af nutidsværdien af forventet fremtidig dividende. Estimering af omkostningerne ved at udstede aktier er således uløseligt forbundet med estimering af aktierisikopræmien. Denne variabel kan ikke måles på nogen pålidelig måde, hvilket bekræftes af den omfattende litteratur om aktierisikopræmiens gåde. 1 Der er imidlertid mindst to almindelige metoder til vurdering af de reale omkostninger ved at udstede aktier uden brug af udtryk for risikopræmien. Den ene metode er baseret på indtjeningsafkastet, dvs. forholdet mellem den aktuelle indtjening og de aktuelle aktiekurser. Den anden er baseret på den tilbagediskonterede dividendemodel. Figur A viser det månedlige indtjeningsafkast for brede aktieindeks i euroområdet og USA siden januar Indikatoren lå i gennemsnit på 7,8 pct. for euroområdet og 7,3 pct. for USA. Efter at have nået toppunktet på over 14 pct. på årsbasis i den første af de lavkonjunkturperioder i USA, som vises i figuren (januar-juli 198), begyndte indikatoren at falde og nåede den historisk laveste værdi tæt på 4 pct. i begyndelsen af 2. Siden da er den begyndt at stige igen og var ultimo juli 25 5,3 pct. i USA og 6,9 pct. i euroområdet. I USA er det aktuelle niveau betydeligt lavere end gennemsnittet siden 1973, mens det i euroområdet kun er lidt lavere end gennemsnittet. Ud over at være på forskellige niveauer har omkostningerne ved at udstede aktier i de to økonomiske områder også vist forskellige mønstre i de seneste år. I USA er indikatoren steget støt siden foråret 22, mens den i euroområdet først viste en stejlere stigning (mellem januar 2 og marts 23), som blev afløst af et hurtigt fald og en stabil periode. Den simple beregning af omkostningerne ved at udstede aktier, der bygger på indtjeningsafkastet, tager måske ikke tilstrækkeligt højde for konjunktureffekterne på de vigtigste økonomiske bestem- 1 I forenklet form skyldes gåden, at et bredt aktieindeks i de sidste 1 år, især i USA, har givet et langt højere realt afkast end obligationer, og at kløften mellem de to afkast kun kan elimineres ved en urealistisk relativ risikoaversionskoefficient. 37

39 Figur A. Indtjeningsafkast i euroområdet og USA (I pct. p.a.; månedlige observationer) Figur B. Omkostninger ved at udstede aktier i euroområdet og USA (I pct. p.a.; månedlige observationer) Euroområdet Gennemsnit for euroområdet USA Gennemsnit for USA Euroområdet USA Kilde: Thomson Financial Datastream. Anm.: For hvert økonomisk område beregnes indtjeningsafkastet som 1 gange den inverse værdi af kurs/indtjeningsforholdet for Datastream Global Equity Index. De mørke områder angiver lavkonjunkturer i USA ifølge NBER. Kilder: Thomson Financial Datastream og s beregninger. Anm.: Omkostningerne ved at udstede aktier er baseret på den tilbagediskonterede dividendemodel i tre trin. mende faktorer i forbindelse med aktiekurserne, navnlig markedsdeltagernes forventninger om stigende dividende. De kan nemt medtages i analysen ved hjælp af Gordons tilbagediskonterede dividendemodel. Som omtalt i tidligere er kan denne model give et mere nøjagtigt skøn over omkostningerne ved at udstede aktier, idet den oprindelige formel i ét trin udskiftes med en i tre trin. 2 En sådan modifikation giver mulighed for kraftigere dividendevækst i den første periode, hvorefter væksten nærmer sig vækstraten på langt sigt i løbet af en på forhånd defineret periode, normalt otte år. Estimering af den forventede dividendevækst forudsætter indtjeningsprognoser med en tidshorisont på 3-5 år. Disse prognoser leveres af markedsdeltagerne og indsamles af Institutional Broker's Estimate System (IBES). Figur B viser månedsserien for omkostningerne ved at udstede aktier i euroområdet og USA, beregnet ved hjælp af den tilbagediskonterede dividendemodel i tre trin, fra januar 199, hvor IBESprognoserne første gang forelå, til juli 25. I beregningerne er den nominelle forventede indtjeningsvækst konverteret til reale tal ved fradrag af den forventede inflation indhentet fra Consensus Economics. Den reale indtjeningsvækst på langt sigt er fastsat til 2,25 pct. for euroområdet og 3, pct. for USA. Alt i alt viser resultaterne for indtjeningsafkastet, især for euroområdet, overensstemmelse med resultaterne af den tilbagediskonterede dividendemodel i tre trin, i det mindste for den pågældende serie. Sådanne skøn over omkostningerne ved at udstede aktier skal anvendes med en vis forsigtighed, da de er baseret på markedsdeltagernes oplysninger om forventet indtjening, der tidligere har vist sig at indebære en betydelig skævhed. Hvorvidt de estimerede omkostninger ved at udstede aktier er plausible, kan dog til en vis grad belyses ved at sætte skønnet i forhold til variabler, som findes blandt dets vigtigste bestemmende faktorer. Figur C viser omkostningerne ved at udstede ak- 2 Se boks 2 i en for november 24 og boks 4 i en for marts

40 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling tier i euroområdet, beregnet ved hjælp af den tilbagediskonterede dividendemodel, sammen med den implicitte volatilitet i Dow Jones Euro Stoxx 5-indekset og en indikator for risikovillighed. 3 De estimerede omkostninger ved at udstede aktier følger nøje bevægelserne i indekset for risikovillighed og aktiemarkedets volatilitet. Disse resultater gør indikationerne beregnet med Gordon-modellen mere plausible. Gordonmodellens resultater kan også understøttes yderligere ved regression af omkostningerne ved at udstede aktier på de to variabler i figur C samt på afkastet på aktiemarkedet. R-kvadratet af regressionen er 75 pct., idet den implicitte volatilitet og indekset for risikovillighed har omtrent samme vægt ved bestemmelse af udviklingen i omkostningerne ved at udstede aktier. Alle forklarende variabler har det forventede fortegn, dvs. omkostningerne ved at udstede aktier stiger, når volatiliteten stiger, og falder, når risikovilligheden stiger, og afkastet på aktiemarkedet er positivt. Tilsvarende indikationer er beregnet for USA, men her falder R-kvadratet til 5 pct. Figur C. Omkostninger ved at udstede aktier i euroområdet samt bestemmende faktorer (I pct. p.a.; månedlige observationer) 8, 7,5 7, 6,5 6, 5,5 Omkostninger ved at udstede aktier (venstre akse) Implicit volatilitet (højre akse) Indeks for risikovillighed (højre akse) 5, Kilder: Thomson Financial Datastream, Merrill Lynch og s beregninger. Anm.: Omkostningerne ved at udstede aktier er afledt af den tilbagediskonterede dividendemodel i tre trin. Den implicitte volatilitet er udledt af prisen på optioner i Dow Jones Euro Stoxx 5-indekset. Indekset for risikovillighed refererer til et nettotal for respondenternes besvarelse af Merrill Lynch Global Fund Manager Survey Sammenfattende viser analysen, at omkostningerne ved at udstede aktier, beregnet ved hjælp af indtjeningsafkastet, i euroområdet og USA ultimo juli 25 var lavere end gennemsnittet siden 1973, selv om indikatorerne for de to økonomiske områder på det seneste har vist ret forskellige mønstre. Generelt bekræfter resultaterne af den tilbagediskonterede dividendemodel i tre trin resultaterne beregnet på grundlag af indtjeningsafkastet, og de estimerede omkostninger ved at udstede aktier har tilsyneladende udviklet sig i overensstemmelse med brede risikomål, fx volatiliteten på aktiemarkedet og et indeks for risikovillighed. 3 Denne figur begynder i 21, hvor Merrill Lynch-indekset for risikovillighed starter. FINANSIERINGSSTRØMME Finansieringsstrømmene til de ikke-finansielle selskaber i form af banklån og gældsinstrumenter udstedt af erhvervssektoren steg fortsat i 2. kvartal 25 (se figur 27). De ikke-finansielle selskaber har således øget deres relative gæld en smule, hvilket bekræfter den tendens, som startede i 1. kvartal. Samtidig var de ikke-finansielle selskabers interne finansieringskapacitet fortsat stor, hvilket fremgik af indtjeningstallene for børsnoterede virksomheder. Den faktiske indtjeningsvækst for større virksomheder i Dow Jones Euro Stoxx-indekset var fx stadig forholdsvis kraftig i 2. kvartal. De ikkefinansielle selskabers øgede anvendelse af ekstern finansiering kan til dels være forbundet med et ønske om at sikre finansiering til fremtidige investeringer, især på baggrund af de lave MFI-udlånsrenter og bankernes mere gunstige kreditstandarder. Det bekræftes af de ikke-finansielle selskabers 39

41 forholdsvis store kontantbeholdninger i form af store beholdninger af indskud og andre pengemarkedsinstrumenter, der indgår i M3 (se afsnit 2.1). Selv om den nuværende statistik for euroområdet ikke giver mulighed for en nøjagtig analyse af de ikke-finansielle selskabers finansielle aktiver (se afsnit 2.2), er en sådan stigning i de ikke-finansielle selskabers finansielle aktiver i overensstemmelse med den kraftige vækst i de finansielle aktiver i den ikke-finansielle sektor som helhed i 1. kvartal. Desuden kan et vist opsving i kontantfinansierede transaktioner vedrørende fusioner og virksomhedsovertagelser i 25 også have bidraget til stigningen i efterspørgslen efter gældsstiftelse. Hvad angår finansieringsinstrumenter, kan stigningen i de ikke-finansielle selskabers eksterne finansiering i 2. kvartal hovedsagelig tilskrives øget efterspørgsel efter MFI-lån (se tabel 5). Den årlige vækst i MFIernes udlån til ikke-finansielle selskaber tiltog til 6,3 pct. i 2. kvartal fra 5,9 pct. i 1. kvartal. Nyere data viser en stigning i den årlige vækst i MFIernes udlån til ikke-finansielle selskaber, der var 6,9 pct. i juli. En fordeling efter løbetid viser, at efterspørgslen efter langfristede lån fortsatte med at stige omtrent lige så kraftigt som i 1. kvartal, mens efterspørgslen efter kortfristede lån steg stærkere end kvartalet før. Den betydelige stigning i efterspørgslen efter banklån blev understøttet af de lave MFI-renter og euroområdets MFIers mere gunstige kreditbetingelser. I den forbindelse angav bankerne i undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i juli 25 (se boks 1 i en for august 25) en yderligere nettolempelse af kreditstandarderne for udlån til virksomheder, idet de påpegede en markant forbedring af bankernes vilkår for kreditgivning i 2. kvartal. Ifølge de deltagende banker kan udviklingen hovedsagelig tilskrives konkurrencen fra andre banker. Med hensyn til gældsinstrumenter tiltog den årlige vækst i gældsinstrumenter udstedt af ikke-finansielle selskaber til 4,9 pct. i 2. kvartal 25 fra 3,1 pct. i 1. kvartal. Navnlig lå de ikke-finansielle sel- Tabel 5. De ikke-finansielle selskabers finansielle passiver Udestående pr. udgangen af seneste foreliggende kvartal (milliarder euro) kvt. Årlig vækst (ændring i pct.) kvt kvt kvt kvt. MFI-udlån , 4,5 5,4 5,9 6,3 op til 1 år ,1 -,6 2,5 3,9 4,7 over 1 og op til 5 år 566 6,5 6,1 6, 6,6 6,5 over 5 år ,2 7,2 7, 6,9 7,3 Udstedte gældsinstrumenter 615 2,2 3,6 3, 3,1 4,9 kortfristede 13 2,1 4, -1, 3,1 1,6 langfristede, heraf: 1) 512 2,2 3,4 3,8 3, 5,7 med fast rente 416 2,5 1,1,7 -,9 1,9 med variabel rente 83-2,4 18,3 29,1 28, 26,6 Udstedte børsnoterede aktier 3.253,8,7,8,8,8 Memoposter 2) Samlede finansielle passiver ,8 1,8 2,2 3,1 3 Udlån til ikke-finansielle selskaber ,2 1,9 3,3 4,3 4 Ikke-finansielle selskabers pensionskassereserver 32 4,7 4,7 4,5 4,4 4¼ Kilde:. Anm.: Observationer i denne tabel (undtagen memoposter) stammer fra penge- og bankstatistikken og værdipapirstatistikken. Der kan være små afvigelser i forhold til observationer i statistikken over finansielle konti, hovedsagelig som følge af forskellige værdiansættelsesmetoder. 1) Summen af gældsinstrumenter med fast og variabel rente kan afvige fra tallet for samlede langfristede gældsinstrumenter, da langfristede gældsinstrumenter med nulkuponrente, der omfatter værdireguleringer, ikke vises separat i tabellen. 2) Observationer stammer fra statistikken over finansielle konti. De ikke-finansielle selskabers samlede finansielle passiver omfatter lån, udstedte gældsinstrumenter, udstedte børsnoterede aktier og pensionskassereserver. Udlån til ikke-finansielle selskaber omfatter lån fra MFIer og andre finansielle institutioner. De seneste kvartal er skønnet på grundlag af observationer fra penge- og bankstatistikken samt værdipapirstatistikken. 4

42 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling skabers bruttoudstedelse på et meget højt niveau i maj og juni, som var tæt på det historiske toppunkt i juni 24. Den årlige vækst i langfristede gældsinstrumenter udstedt af ikke-finansielle selskaber, der tegnede sig for ca. 83 pct. af sektorens samlede udeståender, steg til 5,7 pct. i 2. kvartal 25 fra 3, pct. kvartalet før. Samtidig aftog den årlige vækst i kortfristede gældsinstrumenter udstedt af ikke-finansielle selskaber til 1,6 pct. i 2. kvartal fra 3,1 pct. i 1. kvartal. Den øgede efterspørgsel efter instrumenter med længere løbetid afspejler i nogen grad mange investorers ønske om højere forrentning på baggrund af de lave renter for de fleste gældsinstrumenter med kortere løbetid trods de større risici, som er forbundet med langfristet gæld. Alt i alt bevirkede efterspørgslen efter længere løbetider, at den lange rente faldt til et niveau nær det historiske lavpunkt i juni og støttede udstedelsen af langfristede gældsinstrumenter. Den årlige vækst i gældsinstrumenter udstedt af ikke-monetære finansielle selskaber som bl.a. anvendes af ikke-finansielle selskaber til at opnå eksterne midler indirekte via special-purpose vehicles tiltog yderligere i 2. kvartal 25. Trods ovennævnte udvidelser af erhvervsobligationsspændene var virksomhedernes udstedelse forholdsvis robust, da investorerne fortsat efterspurgte erhvervsobligationer. Desuden kan den kraftige udstedelsesaktivitet formentlig til dels tilskrives indførelsen af EUs nye prospektdirektiv, som trådte i kraft 1. juli. Gennemførelsen af dette direktiv har været forbundet med en vis usikkerhed, især vedrørende juridiske spørgsmål, og en række udstedere kan have foretrukket at undgå problemer ved at udstede værdipapirer i 2. kvartal. I modsætning til gældsstiftelse var egenkapitalfinansieringen fortsat afdæmpet og lå på de seneste to års meget lave niveau. Således lå den årlige vækst i børsnoterede aktier udstedt af ikke-finansielle selskaber uændret på,8 pct. i 2. kvartal 25, selv om indfrielser af børsnoterede aktier steg betydeligt i perioden. Den beherskede anvendelse af egenkapitalfinansiering er tilsyneladende en følge af Figur 27. Fordeling af den årlige realvækst i de ikke-finansielle selskabers finansielle passiver 1) (Ændring i pct.) Figur 28. De ikke-finansielle selskabers gældskvoter (I pct.) 5, Børsnoterede aktier Gældsinstrumenter MFI-lån 5, 17 Gæld som andel af bruttooverskud af produktionen (venstre akse) Gæld som andel af BNP (højre akse) 65 4, 3, 4, 3, , 2, 15 1,, 1,, , -1, Kilde:. 1) Den årlige realvækst defineres som forskellen mellem den faktiske årlige vækst og væksten i BNP-deflatoren. Kilder: og Eurostat. Anm.: Bruttooverskud af produktionen vedrører bruttooverskud af produktionen plus blandet indkomst for hele økonomien. Observationer vedrørende gæld stammer fra statistikken over finansielle konti og omfatter lån, udstedte gældsinstrumenter og pensionskassereserver. 41

43 Figur 29. De ikke-finansielle selskabers nettorentebetalinger (I pct. af BNP) 1,8 1,75 1,7 1,8 1,75 1,7 de meget lave omkostninger ved andre former for ekstern finansiering og tilgængeligheden af interne kilder. Endvidere kan de relativt lave investeringer også have spillet en rolle, da udstedelse af aktier ofte er forbundet med efterspørgsel efter langfristede kapitalinvesteringer. Alt i alt skønnes den årlige vækst i de ikke-finansielle selskabers samlede finansiering at have været 3 pct. i 2. kvartal 25, dvs. stort set uændret i forhold til kvartalet før, hvor den var 3,1 pct. (se tabel 5). 1,65 1,6 1,55 1,5 1.kv. 2.kv. 3.kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv ,65 1,6 1,55 1,5 Kilder: og Eurostat. Anm.: Nettorentebetalinger vedrører renter betalt på MFI-lån i euro minus renter modtaget på MFI-indlån i euro. FINANSIEL STILLING I 2. kvartal 25 sås en konsolidering af den stigende tendens i virksomhedernes gældskvoter siden 1. kvartal (se figur 28). Som det fremgår af ovenstående, skyldtes denne udvikling øget gældsstiftelse, hvilket til dels kunne tilskrives de høje omkostninger ved aktieudstedelse i forhold til omkostningerne ved gældsstiftelse. Som følge af de lave omkostninger ved gældsstiftelse var de ikke-finansielle selskabers nettorentebetalinger fortsat lave (se figur 29), hvilket understøttede efterspørgslen efter ny gæld. Øget gæld kan dog øge de ikke-finansielle selskabers risikoeksponering, især på baggrund af de relativt lave renter. I den forbindelse bør det bemærkes, at andelen af nye lån og gældsinstrumenter med variabel rente eller med en kort initial rentebindingsperiode er steget i de seneste kvartaler HUSHOLDNINGSSEKTORENS FINANSIELLE PASSIVER OG FINANSIELLE STILLING Husholdningernes låntagning styrkedes fortsat i 2. kvartal 25, hvilket hovedsagelig afspejlede robust vækst i udlån til boligkøb, men også et opsving i væksten i forbrugerkredit. Låneefterspørgslen var fortsat understøttet af gunstige finansieringsvilkår og en robust udvikling på boligmarkedet i adskillige eurolande. Som følge af en stærk udvikling i låntagningen steg euroområdets husholdningers gældsætning, målt som andel af BNP, yderligere. FINANSIERINGSVILKÅR I 1. halvår 25 var finansieringsvilkårene for euroområdets husholdningssektor fortsat overvejende gunstige. Forbedringen af finansieringsvilkårene kunne bl.a. tilskrives det moderate fald i MFIernes udlånsrenter for både lån til boligkøb og forbrugerkredit i 2. kvartal 25. Hvad angår udlånsrenterne til boligkøb, fortsatte den tidligere faldende tendens. Renterne for lån til boligkøb med længere løbetider faldt noget kraftigere end renterne for tilsvarende lån med kortere løbetider. Spændet mellem 5 Se boks 4, "Interest rate sensitivity of debt raised by non-financial corporations in the euro area", i s Financial Stability Review for juni

44 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Den monetære og finansielle udvikling udlånsrenterne for længere løbetider og renterne for kortere løbetider indsnævredes i samme grad som i begyndelsen af 23 (se figur 3). Samtidig var der også tegn på en let forringelse af de overordnede finansieringsvilkår. I undersøgelsen af bankernes udlån i juli 25 angav bankerne en let stramning af kreditstandarderne for godkendelse af lån til boligkøb og en noget mindre nettolempelse i forbindelse med forbrugerkredit og andre former for udlån. FINANSIERINGSSTRØMME I 1. kvartal 25 tiltog den årlige vækst i det samlede udlån til husholdningssektoren ifølge de kvartalsvise finansielle konti til 8,2 pct. fra 8, pct. i 4. kvartal 24. Det bekræftede den tidligere stigende tendens i MFIernes udlån. MFI-lån udgør ca. 9 pct. af de samlede udestående lån til husholdninger, og de seneste data peger i retning af fortsat kraftig vækst i det samlede udlån til husholdninger i 2. kvartal 25. Siden medio 23 er den årlige vækst i udlån til husholdninger fra andre finansielle formidlere faldet betydeligt til omkring samme vækstniveau som det samlede udlån til husholdninger. Den årlige vækst i det samlede udlån til husholdninger har følgelig nærmet sig den årlige vækst i MFI-lån (se figur 31). En af forklaringerne på den faldende vækst i udlån til husholdninger fra andre finansielle formidlere er, at mængden af låneoverførsler fra MFIer til andre finansielle formidlere i forbindelse med securitisation af lån er faldet noget siden medio 23 (en nærmere beskrivelse af securitisation af MFI-lån findes i boks 1). Figur 3. MFI-renter for udlån til husholdninger (I pct. p.a.; ekskl. gebyrer; renter for nyudlån; vægtkorrigeret 1) ) 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, Med variabel rente og en initial rentebindingsperiode på op til 1 år Med en initial rentebindingsperiode på over 1 og op til 5 år Med en initial rentebindingsperiode på over 5 og op til 1 år Med en initial rentebindingsperiode på over 1 år Kilde:. 1) For perioden fra og med december 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra et 12-måneders glidende gennemsnit af mængderne af nye forretninger. For den foregående periode januar-november 23 beregnes de vægtkorrigerede MFI-renter ved hjælp af landevægte konstrueret ud fra gennemsnittet af mængderne af nye forretninger i 23. Se desuden boksen "Analysing MFI interest rates at the euro area level" i for august 24. 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, Den overordnede udvikling i udlån kunne fortsat hovedsagelig tilskrives MFIernes kraftige udstedelse af lån til boligkøb. Den årlige vækst i denne komponent var 1,5 pct. i juli efter et gennemsnit på 1,1 pct. i 1. og 2. kvartal 25. Ifølge undersøgelsen af bankernes udlån i juli 25 understøttede husholdningernes gunstige opfattelse af udsigterne for boligmarkedet fortsat deres efterspørgsel efter realkreditlån. Den årlige vækst i forbrugerkredit var 6,8 pct. i juli i forhold til 6,4 pct. og 6,8 pct. i henholdsvis 1. og 2. kvartal. Udviklingen er i overensstemmelse med resultaterne af undersøgelsen af bankernes udlån i juli 25, hvor bankerne angav en lidt større nettoefterspørgsel efter forbrugerkredit begrundet i udgifter til varige forbrugsgoder og understøttet af en lille forbedring af forbrugertilliden. Den årlige vækst i andet udlån til husholdningerne var 2,1 pct. i juli i forhold til 2,2 pct. og 2,1 pct. i henholdsvis 1. og 2. kvartal. 43

45 Figur 31. Samlet udlån til husholdninger (Årlig vækst i pct.; bidrag i procentpoint; ultimo kvartalet) Figur 32. Husholdningernes gæld som andel af BNP (I pct.) MFI-lån til forbrugerkredit MFI-lån til boligkøb Andre MFI-lån Samlet MFI-udlån Samlet udlån (MFIer + andre finansielle institutioner) Kilder:. Anm.: Samlet udlån (MFIer + andre finansielle institutioner) i 1. kvartal 25 er skønnet på grundlag af transaktioner fra penge- og bankstatistikken Kilder:. Anm.: Ifølge disse observationer, der er udarbejdet på baggrund af kvartalsvise finansielle konti, er husholdningernes gæld som andel af BNP noget lavere, end hvis de var baseret på årlige finansielle konti, hvilket hovedsagelig skyldes, at lån fra de ikke-finansielle sektorer og banker uden for euroområdet ikke er medtaget. Observationer for det sidste viste kvartal er delvis baseret på skøn. 42 FINANSIEL STILLING Som følge af den kraftige vækst i husholdningernes låntagning steg husholdningernes gæld som andel af BNP yderligere til ca. 56 pct. i 2. kvartal 25 (se figur 32). Stigningen afspejlede hovedsagelig en stigning i langfristet gæld. Andelen af kortfristet gæld har derimod været stort set uændret i de seneste år. Husholdningssektorens samlede gældsbetjeningsbyrde (renter + afdrag) i pct. af den disponible indkomst har været forholdsvis stabil i de seneste år på grund af det lave renteniveau. 44

46 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger 3 PRISER OG OMKOSTNINGER Den årlige HICP-inflation i euroområdet afspejler hovedsagelig udviklingen i oliepriserne og er steget en smule siden maj til 2,2 pct. i juli 25. Ifølge Eurostats foreløbige skøn faldt den en smule til 2,1 pct. i august. I de seneste måneder er stigningen i energipriserne kun delvis blevet opvejet af en moderat udvikling i de fleste andre komponenter i den samlede HICP-inflation. Det opadrettede pres fra olieprisstigningerne afspejledes også i et mindre opsving i den årlige vækst i producentpriserne i juni, selv om der kun er få tegn på, at de er slået betydeligt igennem på senere stadier i produktionskæden. Trods modstridende data fra forskellige indikatorer vurderes væksten i arbejdskraftsomkostningerne at have været moderat i 1. halvår 25. Navnlig aftog den årlige stigning i aftalt løn en smule til 2,1 pct. i 2. kvartal 25. I de kommende måneder forventes den årlige HICP-inflation fortsat at være over 2 pct. med en vis volatilitet afhængigt af olieprisudviklingen. På længere sigt forventes det underliggende inflationspres stadig at være behersket i euroområdet, trods en række opadrettede risici for prisstabiliteten. 3.1 FORBRUGERPRISERNE FORELØBIGT SKØN FOR AUGUST 25 Ifølge Eurostats foreløbige skøn aftog den årlige HICP-inflation en smule til 2,1 pct. i august. Selv om der endnu ikke foreligger en detaljeret opgørelse over de forskellige komponenter, kan en gunstig basiseffekt fra sidste års udvikling have dæmpet den opadrettede effekt af en yderligere stigning i energipriserne i august. Skønnet er dog forbundet med betydelig usikkerhed, da der er tale om tidlige data. HICP-INFLATIONEN INDTIL JULI 25 Siden maj er den samlede HICP-inflation i euroområdet steget en smule til 2,2 pct. i juli 25 (se tabel 6). Denne mindre stigning afspejler hovedsagelig den seneste tids kraftige opsving i de eurodenominerede oliepriser, der har udøvet et stærkt opadrettet pres på energipriserne. Den blev kun delvis opvejet af faldende årlig vækst i de fleste andre HICP-komponenter, især priserne på uforarbejdede fødevarer og industrivarer ekskl. energi. Tabel 6. Prisudviklingen (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført) Mar. HICP og dets komponenter Samlet indeks 1) 2,1 2,1 2,1 2,1 2, 2,1 2,2 2,1 Energi 3, 4,5 8,8 1,2 6,9 9,4 11,8. Uforarbejdede fødevarer 2,1,6 1,3,8 1,,6,3. Forarbejdede fødevarer 3,3 3,4 1,6 1,7 1,5 1,5 1,6. Industrivarer ekskl. energi,8,8,4,3,4,3,. Tjenesteydelser 2,5 2,6 2,5 2,2 2,5 2,2 2,3. Andre prisindikatorer Producentpriser i industrien 1,4 2,3 4,2 4,3 3,5 4,.. Oliepriser (EUR pr. tønde) 25,1 3,5 4,4 41,4 39,4 45,7 48,3 51,9 Råvarepriser ekskl. energi -4,5 1,8 -,4-1,9 1,2 7,6 9,6 11,9 Kilder: Eurostat, Thomson Financial Datastream og HWWA. 1) HICP-inflationen i maj 25 er Eurostats foreløbige skøn. 25 Apr. 25 Maj 25 Juni 25 Juli 25 Aug. 45

47 Figur 33. De vigtigste komponenter i HICPinflationen (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Kilde: Eurostat. Samlet HICP (venstre akse) Uforarbejdede fødevarer (højre akse) Energi (højre akse) Samlet HICP ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer Forarbejdede fødevarer Industrivarer ekskl. energi Tjenesteydelser Den årlige vækst i energipriserne steg igen fra 9,4 pct. i juni til 11,8 pct. i juli. De kraftigt stigende oliepriser mere end opvejede det yderligere fald i den årlige vækst i priserne på uforarbejdede fødevarer, som faldt til,3 pct. i juli. Trods bekymring for, at tørkesituationen i nogle dele af euroområdet ville udløse betydelige prisstigninger, har sommerens stigning i priserne på uforarbejdede fødevarer indtil nu været mere moderat end den normale prisstigning på dette tidspunkt af året. I modsætning til den samlede inflation var den årlige vækst i HICP ekskl. de mest volatile komponenter (dvs. priserne på energi og uforarbejdede fødevarer) fortsat uændret på 1,4 pct. i juli trods en mindre stigning i komponenterne forarbejdede fødevarer og tjenesteydelser (se figur 33). Der er stadig kun ganske få tegn på indirekte effekter af stigningen i energipriserne. Den årlige vækst i industrivarer ekskl. energi er faldet betragteligt fra et gennemsnit på,3-,4 pct. i 1. halvår 25 til, pct. i juli. Det markante fald kan især tilskrives endnu større rabatter i forbindelse med sommerudsalg i størstedelen af eurolandene, som lagde en dæmper på delkomponenten beklædning og sko i priserne på industrivarer ekskl. energi. Det historisk meget lave bidrag fra priserne på industrivarer ekskl. energi til den samlede inflation i euroområdet kan også afspejle en nedadrettet virkning på priserne som følge af stærk ekstern konkurrence og den tidligere appreciering af euroen, som begge fortsat muligvis udøver et nedadrettet pres på disse priser. Det lille fald i den årlige vækst i priserne på tjenesteydelser er forbundet med udviklingen i nogle volatile delkomponenter såsom charterrejser og transportydelser. 3.2 PRODUCENTPRISERNE Siden en for august er der ikke offentliggjort yderligere data vedrørende producentpriserne. Efter et fald til 3,5 pct. i maj steg den årlige vækst i de samlede producentpriser (ekskl. byggeri) til 4, pct. i juni. Siden årets begyndelse har udviklingen i producentpriserne hovedsagelig afspejlet virkningen af højere energipriser, der dog indtil nu ikke har vist tegn på at være slået betydeligt igennem på de senere stadier i produktionskæden (se figur 34). Den årlige vækst i priserne på halvfabrikata og kapitalgoder aftog i 1. halvår 25. Desuden aftog væksten i priserne på forbrugsgoder noget, hvilket dog hovedsagelig skyldes basiseffekter fra tidligere stigninger i tobaksafgifterne. De højere energiomkostninger synes derfor delvis at være blevet absorberet af fremstillings- 46

48 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger Figur 34. De enkelte komponenter i producentpriser i industrien (Ændring i pct. år/år; månedlige observationer) Figur 35. Indikatorer for producenternes inputog outputpriser (Diffusionsindeks; månedlige observationer) Industri ekskl. byggeri (venstre akse) Halvfabrikata (venstre akse) Kapitalgoder (venstre akse) Forbrugsgoder (venstre akse) Energi (højre akse) Fremstillingssektoren; inputpriser Fremstillingssektoren; outputpriser Servicesektoren; inputpriser Servicesektoren; outputpriser Kilder: Eurostat og s beregninger. -1 Kilde: NTC Research. Anm.: En værdi over 5 indikerer en stigning i priserne, mens en værdi under 5 indikerer et fald i priserne. virksomhedernes avancer. Det bekræftes af de seneste Eurozone Purchasing Managers' Surveys, hvoraf det fremgår, at faktorer såsom forbrugernes svage efterspørgsel og øget ekstern konkurrence lægger en dæmper på det opadrettede pres som følge af de indirekte effekter af tidligere olieprisstigninger. Konjunkturindikatorerne for juli peger i retning af, at prispresset i fremstillingssektoren er øget en smule efter at være faldet flere måneder i træk (se figur 35). Eurozone Input Price Index (EPI) for fremstillingssektoren fra Purchasing Managers' Surveys steg en smule i juli, hvilket signalerede en stigning i inputpriserne for første gang siden november 24. Det afspejlede hovedsagelig den kraftige stigning i oliepriserne i juni og juli. Samtidig steg indekset for outputpriserne betydeligt, men blev liggende lige under 5, hvormed det stadig indikerede et prisfald. Respondenterne rapporterede dog fortsat, at øget ekstern konkurrence havde forhindret dem i at lade stigningerne i produktionsomkostningerne slå helt igennem på deres egne priser. Det generelle opsving i prispresset på producentleddet afspejledes også i Europa-Kommissionens konjunkturbarometre for juli, som viste, at alle dele af industrien forventer øgede salgspriser. 3.3 INDIKATORER FOR ARBEJDSKRAFTSOMKOSTNINGERNE Trods modstridende data fra forskellige indikatorer vurderes væksten i arbejdskraftsomkostningerne i euroområdet at have været moderat i 1. halvår 25. Den årlige stigning i aftalt løn aftog fra 2,3 pct. i 1. kvartal 25 til 2,1 pct. i 2. kvartal 25 (se tabel 7). Denne nedgang fandt sted i størstedelen af eurolandene. 47

49 Tabel 7. Indikatorer for arbejdskraftsomkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført) kvt kvt kvt kvt kvt. Aftalt løn 2,4 2,2 2,3 2,1 2,2 2,3 2,1 Samlede timelønomkostninger 2,8 2,6 2,5 2,5 2,5 3,1. Lønsum pr. ansat 2,3 2,1 2,5 1,8 1,8 2,2. Memopost: Arbejdskraftsproduktivitet,5 1,2 1,7 1,2,7,5. Enhedslønomkostninger 1,8,9,8,6 1,1 1,7. Kilder: Eurostat, nationale observationer og s beregninger. Der foreligger kun data for andre indikatorer for arbejdskraftsomkostningerne frem til 1. kvartal 25, hvor den årlige vækst i lønsum pr. ansat og samlede timelønomkostninger steg (se figur 36). Begge indikatorer kan dog være påvirket af statistiske effekter i forbindelse med korrektion for antal arbejdsdage. De samlede timelønomkostninger kan også have været volatile som følge af indførelsen af det nye indeks for arbejdskraftsomkostninger. Indikatoren for aftalt løn er en forholdsvis unuanceret indikator for lønudviklingen (på grund af forskellene i dækning og institutioner fra land til land samt manglende lønglidning), men den har hidtil haft samme overordnede mønster som andre indikatorer for arbejdskraftomkostningerne uden at være underlagt lige så mange statistiske og idiosynkratiske effekter. Generelt tyder det derfor på, at faldet i væksten i euroområdets arbejdskraftsomkostninger er ved at stabilisere sig på et moderat niveau. Hvis der tages højde for stigningen i den årlige vækst i lønsum pr. ansat til 2,2 pct. i 1. kvartal 25 og den mindre afmatning i produktivitetsvæksten, steg den årlige ændring i enhedslønomkostninger til 1,7 pct. i samme periode. På længere sigt forventes den årlige vækst i enhedslønomkostninger at blive dæmpet af et gradvist produktivitetsopsving. I boks 5 gennemgås forskellen i lønvækst mellem markedsrelaterede og ikke-markedsrelaterede tjenesteydelser, som øgedes en del i 24 i forhold til de foregående år. Den viser især den betydelige påvirkning fra strukturudviklingen, fx vækst i deltidsbeskæftigelsen. Figur 36. Udvalgte indikatorer for arbejdskraftsomkostninger (Ændring i pct. år/år) 5, 4,5 4, 3,5 Lønsum pr. ansat Aftalt løn Timelønomkostninger 5, 4,5 4, 3,5 3.4 INFLATIONSUDSIGTERNE I lyset af den seneste olieprisudvikling er inflationsudsigterne på kort sigt forværret, og den årlige vækst i HICP-inflationen vil sandsynligvis fortsat være over 2 pct. i de kommende måneder. På længere sigt er der hidtil ingen betydelige tegn på, at et underliggende inflationspres er under opbygning i euroområdet. Lønstigningerne for- 3, 3, 2,5 2,5 2, 2, 1,5 1,5 1, 1, Kilder: Eurostat, nationale observationer og s beregninger. 48

50 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger ventes fortsat at være beherskede på baggrund af øget ekstern konkurrence, den fortsatte træghed på arbejdsmarkedet og den kun gradvise stigning i den økonomiske aktivitet. Ifølge de seneste makroøkonomiske fremskrivninger fra s stab (se boksen "Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af s stab") forventes HICP-inflationen at ligge mellem 2,1 pct. og 2,3 pct. i 25 og mellem 1,4 pct. og 2,4 pct. i 26. Disse fremskrivninger afhænger af forskellige opadrettede risici, især udviklingen i oliepriserne. Udviklingen i afgifter og administrerede priser kan også overraske positivt. Det er desuden vigtigt at holde øje med risikoen for, at tidligere stigninger i inflationen fører til anden runde-effekter i løn- og prisfastsættelsen i økonomien. Sådanne risici kan blive mere relevante på mellemlangt sigt i forbindelse med en gradvis forbedring af arbejdsmarkedsforholdene. I den henseende bør udviklingen i inflationsforventningerne på langt sigt overvåges nøje. Boks 5 HVAD SKYLDES FORSKELLENE I LØNVÆKST MELLEM MARKEDSRELATEREDE OG IKKE-MARKEDSRELA- TEREDE TJENESTEYDELSER? Da tjenesteydelser tegner sig for en betydelig del af den samlede økonomiske aktivitet (næsten 7 pct. af euroområdets værditilvækst), er en klar forståelse af lønudviklingen i servicesektoren afgørende for bl.a. at kunne vurdere inflationspresset. I 24 var den samlede lønvækst i euroområdets servicesektor moderat med en gennemsnitlig årlig vækst i lønsum pr. ansat på 1,8 pct. Det dækkede dog over betydelige forskelle inden for servicesektoren. Navnlig var den årlige vækst i lønsum pr. ansat inden for ikke-markedsrelaterede tjenesteydelser (fx offentlig forvaltning, uddannelse, social sikring og sundhedsydelser, der udgør ca. 45 pct. af den samlede beskæftigelse inden for servicesektoren) 2,4 pct. i forhold til 1,4 pct. inden for de mere markedsrelaterede tjenesteydelser (fx handel, transport og finansielle og liberale erhverv, der udgør ca. 55 pct. af den samlede beskæftigelse inden for servicesektoren). Denne forskel synes at have været konstant i de senere år (se figur A), selv om spændet øgedes mellem medio 23 og medio 24. Siden 1997 har den årlige vækst i lønsum pr. ansat i gennemsnit været,5 procentpoint højere inden for ikke-markedsrelaterede tjenesteydelser, som ikke er underlagt et så intensivt konkurrencepres, end inden for de mere konkurrenceudsatte markedsrelaterede tjenesteydelser. Denne boks indeholder en nærmere analyse af årsagerne til forskellene i lønvækst mellem de forskellige former for tjenesteydelser. Figur A. Lønsum pr. ansat i servicesektoren (Ændring i pct. år/år) 4 3 Markedsrelaterede tjenesteydelser Ikke-markedsrelaterede tjenesteydelser 4 3 Ændringer i deltidsbeskæftigelsen kan delvis forklare de seneste mønstre i lønvæksten i dele af servicesektoren. I den samlede servicesektor steg andelen af deltidsansatte fra under 18 pct. i 1997 til over 22 pct. i 24. Desuden var væksten i deltidsbeskæftigelsen kraftigere inden for de markedsrelaterede tjenesteydelser (5,6 pct. om året i gennemsnit) end inden for de mere be Kilder: Eurostat og s beregninger. 49

51 Figur B. Lønsum pr. ansat i servicesektoren for deltidsbeskæftigelse (Ændring i pct. år/år) Markedsrelaterede tjenesteydelser Markedsrelaterede tjenesteydelser (korrigeret) Ikke-markedsrelaterede tjenesteydelser (korrigeret) Ikke-markedsrelaterede tjenesteydelser skyttede tjenesteydelser (3,1 pct. om året i gennemsnit). I 24 steg andelen af deltidsansatte fortsat inden for markedsrelaterede tjenesteydelser, men faldt ganske lidt inden for de mere beskyttede tjenesteydelser. En sådan udvikling indvirker på den samlede lønstruktur, da en højere andel af deltidsansatte automatisk medfører et lavere gennemsnitligt antal arbejdstimer og dermed reducerer den gennemsnitlige vækst i lønsum pr. ansat. Desuden har deltidsansatte ofte en lavere timeløn end fuldtidsansatte. 1 Ved at se på data vedrørende deltidsarbejde og gennemsnitligt antal arbejdsstimer fra undersøgelsen af den europæiske arbejdsstyrke kan man korrigere stigningen i lønvæksten for effekten af deltidsarbejde (se figur B) Kilder: Eurostat og s beregninger. Som det fremgår af figur B, forklarer udviklingen i deltidsarbejde i 24 mere end halvdelen af gabet i lønvækst mellem de to dele af servicesektoren. På længere sigt kan forskellene i mønstret for deltidsbeskæftigelsen dog ikke forklare hele gabet og årsagen til, at den årlige vækst i lønsum pr. ansat inden for de mere beskyttede tjenesteydelser i 199'erne konsekvent var højere end væksten inden for markedsrelaterede tjenesteydelser. Siden 1997 er gennemsnitsgabet efter korrektion for effekten af deltidsarbejde kun blevet reduceret en smule til,4 procentpoint i gennemsnit. Visse andre strukturelle faktorer kan spille ind. Det gennemsnitlige lønniveau inden for ikke-markedsrelaterede tjenesteydelser har således konstant ligget under niveauet inden for markedsrelaterede tjenesteydelser, selv om mere end en tredjedel af de ansatte inden for ikke-markedsrelaterede tjenesteydelser er klassificeret som højt kvalificerede i forhold til ca. 2 pct. inden for markedsrelaterede tjenesteydelser. 3 Den vedvarende lønvækstforskel i de senere år kan således også afspejle, at det gennemsnitlige lønniveau inden for ikke-markedsrelaterede tjenesteydelser er i gang med en indhentningsproces. Desuden kan lønfastsættelsesprocessen i en konkurrenceudsat sektor afvige fra processen i mere beskyttede sektorer. Fx kan efterspørgslen efter og udbuddet af tjenesteydelser såsom sundhed, uddannelse og andre offentlige ydelser, og dermed efterspørgslen efter og udbuddet af arbejdskraft, delvis fastsættes ved politiske processer, som ikke nødvendigvis påvirkes af konjunkturudviklingen i økonomien. Desuden kan arbejdsløshedens afdæmpende indvirkning på lønkrav være mindre inden for mindre konkurrenceudsatte servicesektorer. Beskæftigelsesvæksten inden for de beskyttede tjenesteydelser er således langt mindre volatil end inden for de mere konkurrenceudsatte tjenesteydelser. 1 Se fx OECD Employment Outlook, juni Antallet af deltidsansatte kan omregnes til fuldtidsansatte ved multiplikation med forholdet mellem deltidsansattes gennemsnitlige antal arbejdstimer og fuldtidsansattes gennemsnitlige antal arbejdstimer. Antallet lægges derefter oven i antallet af fuldtidsansatte for at få det samlede antal fuldtidsansatte. Samlet lønsum divideres derefter med sidstnævnte for at opnå lønsum pr. "fuldtidsansat". 3 Se Genre, Momferatou og Mourre (25), "Wage diversity in the euro area: an overview of labour cost differentials across industries", Occasional Paper nr. 24, februar. 5

52 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Priser og omkostninger Uanset de ovenfor nævnte årsager til forskelle i lønvækst inden for servicesektoren kan spændet i lønvæksten også være tegn på manglende effektivitet eller stivheder inden for visse ikke-markedsrelaterede tjenesteydelser, som kan afhjælpes ved politiske foranstaltninger. Fremme af den nødvendige reformproces i euroområdet kan således betragtes som afgørende for den kommende udvikling i lønvækst inden for ikke-markedsrelaterede tjenesteydelser og således i økonomien som helhed. 51

53 4 PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED Ifølge Eurostats første skøn steg realt BNP i euroområdet med,3 pct. i 2. kvartal 25 i forhold til det foregående kvartal efter en lidt højere vækst på,4 pct. i 1. kvartal. Komponenterne i den indenlandske efterspørgsel viste, at væksten i det private forbrug var en smule negativ, og at investeringsvæksten var svag i 2. kvartal. Samtidig udgjorde lagerændringer det største bidrag til den samlede vækst, mens bidraget fra nettoeksporten var næsten nul. Konjunkturindikatorerne tyder på en lille forbedring af tilliden i både fremstillings- og servicesektoren ved begyndelsen til 3. kvartal. Indikatorerne for husholdningernes forbrug tyder på en noget afdæmpet vækst i det private forbrug i 2. kvartal, hvilket er i overensstemmelse med skøn over BNP-væksten. Tilsyneladende har arbejdsmarkedsforholdene fortsat været stort set uændrede i 1. halvår 25. Der er generelle forventninger om en gradvis forbedring i den økonomiske aktivitet i euroområdet. Imidlertid udgør navnlig den stærke stigning i oliepriserne en nedadrettet risiko for væksten. 4.1 UDVIKLINGEN I PRODUKTION OG EFTERSPØRGSEL Figur 37. Vækst i realt BNP og vækstbidrag (Kvartalsvis vækst og kvartalsvise bidrag i procentpoint; sæsonkorrigeret) 1,2,8,4, -,4 -,8 Indenlandsk efterspørgsel (ekskl. lagerbeholdninger) Lagerændringer Nettoeksport Samlet BNP-vækst (i pct.) 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt Kilder: Eurostat og s beregninger. 1,2,8,4, -,4 -,8 REALT BNP OG UDGIFTSKOMPONENTERNE Væksten i realt BNP i euroområdet aftog i 2. kvartal 25. Ifølge Eurostats første skøn steg realt BNP med,3 pct. kvartal-til-kvartal efter korrektion for antal arbejdsdage og sæson (se figur 37). I forhold til den foregående periodes BNP-vækst på,4 pct. er væksten i den realøkonomiske aktivitet tilsyneladende aftaget lidt i 2. kvartal. Det er dog sandsynligt, at den højere BNP-vækst i 1. kvartal til en vis grad bunder i statistiske effekter, idet korrektioner for antal arbejdsdage har forårsaget en forvridning. Når kvartal-til-kvartal vækstraterne på,3 pct. og,2 pct. i de sidste to kvartaler af 24 tages i betragtning, har den økonomiske vækst, været moderat i de seneste fire kvartaler. Den seneste opgørelse af nationalregnskabet for euroområdet viste en nedjustering af væksten i realt BNP fra,5 pct. til,4 pct. i 1. kvartal 25. Samtidig blev udgiftssammensætningen revideret, hvorved bidraget fra den indenlandske efterspørgsel øgedes en smule, mens nettohandlens bidrag faldt til,3 procentpoint. Yderligere informationer vedrørende de enkelte udgiftskomponenter i 2. kvartal 25 viser, at den indenlandske efterspørgsel bidrog mest til væksten i 2. kvartal i forhold til det foregående kvartal. Dette skyldtes dog fortrinsvis lagerændringer i 2. kvartal, som medførte, at væksten kvartal-til-kvartal i realt BNP steg med,2 procentpoint. I 2. kvartal voksede investeringerne med,2 pct. efter at være faldet med,2 pct. i 1. kvartal 25. Dette mønster kan delvis tilskrives vejrforholdene, som 52

54 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Tabel 8. Beskæftigelsesvækst (Ændring i pct. i forhold til den foregående periode; sæsonkorrigeret) Årlig vækst kvt kvt. Kvartalsvis vækst kvt kvt kvt. Hele økonomien,3,6,2,2,2,2,1 heraf: Landbrug og fiskeri -1,9 -,9 -,3 -,2, -,4-1, Industri -1, -,9 -,4,2 -,1, -,6 Ekskl. byggeri -1,5-1,6 -,6,1 -,5,2 -,9 Byggeri,1 1,,,6 1,1 -,5,1 Tjenesteydelser,9 1,2,4,3,3,3,4 Handel og transport,3,9,1,3,4,2,1 Liberale erhverv 1,3 2,5 1,1,4,6,5,8 Offentlig administration 1,2,8,3,1,2,3,5 Kilder: Eurostat og s beregninger. havde en markant negativ indvirkning på byggeinvesteringerne i 1. kvartal (især i Tyskland). Byggeinvesteringerne udgør næsten halvdelen af alle investeringer i euroområdet (se boksen "Udviklingen i euroområdets byggesektor"). Denne udvikling i de faste bruttoinvesteringer lå til grund for,1 procentpoint af BNP-væksten i 2. kvartal. Forbruget viste negativ vækst i 2. kvartal, sandsynligvis som følge af den negative påvirkning fra de seneste olieprisstigninger. Den stigende eksportvækst i 2. kvartal som afspejlede de generelt gunstige globale økonomiske forhold blev opvejet af en betydelig stigning i importvæksten. Derfor var nettoeksportens bidrag til væksten næsten nul i perioden april-juni. Samlet set afspejler komponenterne for væksten i realt BNP i 2. kvartal en stort set uændret og moderat vækst. Der er imidlertid endnu ikke nogen klare tegn på, at opsvinget er ved at være selvbærende. Boks 6 UDVIKLINGEN I EUROOMRÅDETS BYGGESEKTOR Produktionen i byggeriet udgør ca. 17 pct. af den samlede industriproduktion i euroområdet. I 24 stod denne sektor desuden for godt 28 pct. af den samlede beskæftigelse i industrien og omkring 19 pct. af værditilvæksten (i faste priser) i industrisektoren. I samme år udgjorde byggeinvesteringerne knap halvdelen af de samlede investeringer i euroområdet og som følge heraf omkring 1 pct. af realt BNP. Tallene viser klart, at byggeriet udgør en vigtig sektor, når der foretages en vurdering af konjunkturbevægelser i den samlede økonomi. Der er dog flere årsager til, at byggeriet normalt holdes ude af industriproduktionen og analyseres for sig selv. Sektoren udviser langt større volatilitet, som gør det vanskeligt at vurdere kortsigtede udsving i aktiviteten. Dette fremgår af venstre del i figur A, som viser den årlige ændring i produktionen i byggesektoren sammen med industriproduktionen ekskl. byggeriet, beregnet ud fra månedlige observationer. Desuden offentliggøres tallene for produktionen i euroområdets byggesektor på nuværende tidspunkt kun hvert kvartal, selv om de beregnes på månedsbasis. Efter ændringen af 53

55 Figur A. Industriproduktion og produktion i byggeriet i euroområdet (Ændring i pct. år/år) Månedlige observationer Kvartalsvise observationer Produktion i byggesektoren Produktion ekskl. byggeriet Produktion i byggesektoren Produktion ekskl. byggeriet Kilde: Eurostat. Rådets forordning om konjunkturstatistik, der trådte i kraft i august 25, vil Eurostat dog sandsynligvis offentliggøre denne serie månedligt fra 26. En anden fordel ved at betragte produktionen i byggeriet separat er, at data om den kortsigtede udvikling i euroområdet ofte påvirkes betydeligt af landespecifikke faktorer. I modsætning til industriproduktionen ekskl. byggeriet, hvor bevægelserne i høj grad følger det samme mønster i de forskellige eurolande, er produktionen i byggeriet præget af væsentlige forskelle mellem landene. En af de måder, man kan fjerne noget af volatiliteten i væksten i byggeriet på, er ved at beregne den årlige ændring ved hjælp af kvartalsvise observationer (se højre del i figur A). Selv om der er forskelle mellem produktionsvæksten i byggeriet og i industrien ekskl. byggeriet, udviser de nogenlunde ens konjunkturbevægelser i euroområdet med både top- og lavpunkter, der falder omtrent samtidigt. Siden begyndelsen af 199'erne har den årlige gennemsnitsvækst ligget omkring 1,5 pct. for både produktionen i byggeriet og industriproduktionen ekskl. byggeriet. Korrelationen mellem de to serier er imidlertid faldet i de seneste år og ligger på nuværende tidspunkt omkring,4. Der kan således ses en bemærkelsesværdig forskel i de seneste par år, hvor der har været en gradvis stigning i den årlige vækst i industriproduktionen ekskl. byggeriet mellem 21 og slutningen af 24, mens produktionen i byggesektoren udviste et langt svagere vækstmønster. En afdæmpet udvikling i en række lande er en del af forklaringen på denne svaghed. Det er også med til at forklare den manglende styrkelse af byggeinvesteringerne, samt hvorfor den samlede investeringsvækst i euroområdet har været svagere, end man kunne have forventet på det seneste, hvor der har været muligheder for finansiering til lav rente, og hvor virksomhedernes indtjening har været forholdsvis stor (se figur B). Mens den stærke vækst i byggesektoren fortsatte i Østrig og Finland, aftog væksten noget i Spanien og Italien. Endvidere dalede produktionen i byggeriet betyde- 54

56 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked ligt i Belgien, Tyskland og Holland. I Tyskland led både bolig- og erhvervsbyggeriet fortsat under et alt for stort udbud, mens det offentlige byggeri fortsat var svækket. Industriproduktionen ekskl. byggeriet steg imidlertid i alle lande undtagen Italien, idet produktionen af eksportvarer nød godt af de gunstige forhold uden for euroområdet. Selv om udsvingene i produktionen i byggeriet og i industrien ekskl. byggeriet på længere sigt bevæger sig forholdsvis parallelt, er der en række faktorer, som har særlig betydning for udviklingen i byggeriets produktion. For det første spiller vejrforholdene en afgørende rolle, idet ekstreme og ugunstige vejrforhold forsinker eller standser igangværende byggeri. Dette er en af årsagerne til den volatile produktionsvækst i byggeriet. For det andet kan byggesektoren påvirkes af finanspolitiske foranstaltninger. Fx kunne produktionsvæksten i euroområdets byggesektor sidst i 198'erne og i starten af 199'erne i stor udstrækning tilskrives den tyske byggesektor, der var under stærk indflydelse af offentlige incitamenter, som blev indført efter Tysklands genforening. For det tredje er udviklingstendenser på det finansielle marked også vigtige bestemmende faktorer for produktionen i byggesektoren. Renteændringer påvirker fx boligefterspørgslen, og hermed også byggeinvesteringer, på grund af ændrede finansieringsomkostninger. Endelig kan demografiske ændringer også have en indvirkning på efterspørgslen efter boliger på langt sigt og som følge heraf på produktionen i byggesektoren. Ovennævnte faktorer kan være med til at forklare de relativt store forskelle i udviklingen i byggesektoren i de enkelte eurolande. De opinionsundersøgelser for erhvervslivet, som hver måned offentliggøres af Europa-Kommissionen, kan give oplysninger om udviklingstendenser på kort sigt i byggesektoren. Tillidsindikatoren for byggeriet, der er baseret på spørgsmål vedrørende vurdering af ordrebøger og beskæftigelsesforventninger i byggeindustrien tre måneder frem, har i det store og hele stemt overens med udviklingen i byggeaktiviteten siden begyndelsen af 199'erne (se figur C). Tillidsindikatoren fanger Figur B. Investeringer i euroområdet Figur C. Produktion i og tillidsindikator for byggesektoren i euroområdet (Ændring i pct. år/år; kvartalsvise observationer) (Ændring i pct. år/år; nettotal, kvartalsvise observationer) Investeringer i alt Investeringer i byggeriet Investeringer i alt ekskl. byggeriet Produktion i byggeriet (højre akse) Konjunkturindikator for byggeriet (venstre akse) Kilde: Eurostat. Kilder: Eurostat og Europa-Kommissionens konjunkturbarometre. 55

57 imidlertid ikke de mere kortsigtede og hyppigere udsving i den faktiske produktion i byggesektoren og indeholder tilsyneladende ikke mange ledende informationer. På det seneste har tillidsindikatoren vedvarende sendt signaler om øget aktivitet i byggesektoren, selv om dette ikke stemmer helt overens med den seneste udvikling i den faktiske produktion i byggeriet. Tillidsindikatoren i byggeriet forbedredes for nylig i alle eurolandene undtagen Italien og Grækenland. For Grækenlands vedkommende afspejler den forværrede tillidsindikator siden slutningen af 23 tilsyneladende, at stimuleringen af byggeriet i tiden op til De Olympiske Lege ikke længere gør sig gældende. I byggesektoren er der således forholdsvis store forskelle landene imellem med hensyn til udbudsog efterspørgselsforhold. Det har været med til at skabe heterogene væksttendenser i euroområdet de seneste år. Hvor nogle lande har haft positive vækstrater for produktionen i byggeriet og byggeinvesteringerne, har andre lande oplevet en nedgang, hvilket har gjort det vanskeligt at foretage en klar vurdering af de underliggende tendenser i den samlede industriproduktion og investeringerne. På trods af disse forskelle mellem landene udgør byggesektoren en vigtig del af den samlede økonomi i euroområdet og spiller derfor en vigtig rolle i vurderingen af den samlede aktivitetsudvikling. PRODUKTION PR. SEKTOR OG INDUSTRIPRODUKTION Sektorfordelingen viser, at i både industri- og servicesektoren bidrog til den økonomiske vækst i 2. kvartal 25. Værditilvæksten i industrisektoren styrkedes en del i forhold til det foregående kvartal, mens værditilvæksten i servicesektoren holdt sig på samme niveau som i 1. kvartal 25. Industriproduktionen i euroområdet (ekskl. byggeriet) steg med,4 pct. kvartal-til-kvartal i årets 2. kvartal i forhold til 1. kvartal, hvor den stagnerede. Den samlede stigning i industriproduktionen dækkede over heterogene udviklingstendenser i industrihovedgrupperne (se figur 38). Dataene for 2. kvartal viste en stigning i produktionen af kapital- og forbrugsgoder samt en nedgang i sektoren for halvfabrikata og energiproduktionssektoren. Det markante fald i sidstnævnte sektor skyldes sandsynligvis det usædvanligt kolde vejr i nogle regioner i euroområdet i starten af året, som medførte en temmelig høj energiproduktion. Set over en længere periode har industriproduktionen efter en stærk stigning i perioden fra midten af 23 til midten af 24 holdt sig nogenlunde konstant de seneste måneder. Nye ordrer i fremstillingssektoren steg kvartal-til-kvartal i 2. kvartal efter et markant fald i 1. kvartal og viser som følge heraf positive signaler med hensyn til 3. kvartal. Figur 38. Vækst i industriproduktionen og vækstbidrag (Vækst og bidrag i procentpoint; sæsonkorrigeret) 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, -2,5 Kapitalgoder Forbrugsgoder Halvfabrikata I alt ekskl. byggeri og energi (i pct.) ,5 -,5-1, -1,5-2, -2,5 Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: De viste observationer er beregnet som 3-måneders centrerede glidende gennemsnit i forhold til de tilsvarende gennemsnit 3 måneder tidligere. 2, 1,5 1,,5, 56

58 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Figur 39. Industriproduktion, konjunkturbarometer for industrien og PMI (Månedlige observationer; sæsonkorrigeret) Industriproduktion 1) (venstre akse) Konjunkturbarometer for industrien 2) (højre akse) PMI 3) (højre akse) Kilder: Eurostat, Europa Kommissionens konjunkturbarometre, NTC Research og s beregninger. 1) Fremstilling; ændring i pct. for 3-måneders perioder. 2) Nettotal; afvigelser i forhold til 3 måneder tidligere. 3) Purchasing Managers Index; afvigelser fra indeksværdien Figur 4. Detailsalg, konjunkturbarometer for detailsektoren og forbrugertillidsindikator (Månedlige observationer) 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, Detailsalg i alt 1) (venstre akse) Forbrugertillidsindikator 2) (højre akse) Konjunkturbarometer for detailsektoren 2) (højre akse) Kilder: Europa-Kommissionens konjunkturbarometre og Eurostat. 1) Ændringer i pct. år/år; 3-måneders centrerede glidende gennemsnit; korrigeret for antal arbejdsdage. 2) Nettotal; sæsonkorrigeret og korrigeret for middelværdi. Hvad angår euroområdets forbrugertillidsindikator, er resultaterne fra januar 24 og frem ikke fuldt sammenlignelige med tidligere tal som følge af ændringer i spørgeskemaerne i den franske undersøgelse KONJUNKTURBAROMETRE FOR FREMSTILLINGS- OG SERVICESEKTOREN Konjunkturbarometrene for juli tyder på en styrket tillid i både fremstillings- og servicesektoren. Dataene for juli giver derfor positive signaler med hensyn til starten af 3. kvartal, idet de endnu en gang bekræfter forventningerne om moderat og stabil vækst i industri- og servicesektoren. For så vidt angår fremstillingssektoren peger data fra både Europa-Kommissionens tillidsindikator for industrien og Eurozone Manufacturing Purchasing Managers' Index (PMI) på en vis fremgang i den seneste tid (se figur 39). Begge indikatorer steg i juni og juli efter markante fald i de foregående måneder. De ligger dog begge på et niveau, som kun tyder på moderat vækst i industrisektoren, idet PMI kun ligger lidt over 5, og Europa-Kommissionens tillidsindikator for industrien stadig ligger lidt under det langsigtede gennemsnit. Hvad angår servicesektoren, viste både PMI og Europa-Kommissionens tillidsindikator for servicesektoren en forbedring i juli efter at have været stort set uændret eller lidt faldende i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal. PMI for servicesektoren ligger en anelse over grænseværdien 5 og indikerer hermed en gradvis forbedring af erhvervsforholdene i denne sektor. INDIKATORER FOR HUSHOLDNINGERNES FORBRUG Selv om de seneste data har været positive, tyder de samlede indikatorer for husholdningernes forbrug i gennemsnit på en temmelig afdæmpet vækst i det private forbrug i 2. kvartal (se figur 4). Detailsalget steg mængdemæssigt måned-til-måned i både maj og juni, men kvartal-til-kvartal faldt 57

59 detailsalget i euroområdet mængdemæssigt med,2 pct. i 2. kvartal efter en stigning på,8 pct. i 1. kvartal. Samtidig steg antallet af nyregistrerede personbiler med 1,9 pct. kvartal-til-kvartal, selv om det var meget volatilt måned-til-måned. Nedgangen i detailsalget i euroområdet og stigningen i antallet af nyregistrerede personbiler betød, at de månedlige indikatorer for husholdningers forbrug ikke bidrog til væksten i det private forbrug i 2. kvartal. Endelig har Europa-Kommissionens forbrugertillidsindikator været stort set stabil på et forholdsvis lavt niveau i de seneste tre måneder. Forbrugertilliden er dog faldet siden årets start. Endvidere synes den ellers temmelig stærke sammenhæng mellem udviklingen i arbejdsløshed og forbrugertillid på det seneste at være blevet svækket, hvilket muligvis afspejler den negative påvirkning fra de kraftige olieprisstigninger. Det skal dog også tages i betragtning, at der er sket metodeændringer i opgørelsen af arbejdsløshedsdata. 4.2 ARBEJDSMARKEDET De foreliggende data indikerer stort set uændrede arbejdsmarkedsforhold i 1. halvår 25. Undersøgelsesdata tyder på overvejende stabile eller svagt forbedrede beskæftigelsesforventninger ved begyndelsen af 3. kvartal. ARBEJDSLØSHED Den standardiserede arbejdsløshedsprocent i euroområdet var 8,7 pct. i juni, hvilket var uændret i forhold til maj (se figur 41). Arbejdsløshedsprocenten lå på 8,8 pct. i 2. kvartal og var således uændret for tredje kvartal i træk. Hvad angår aldersfordelingen, steg arbejdsløsheden for gruppen under 25 år med,3 procentpoint til 17,9 pct. i juni, mens arbejdsløshedsprocenten for gruppen over 25 år forblev uændret på 7,5 pct. Antallet af arbejdsløse faldt med ca. 4. i juni efter et fald på ca. 17. i maj. De seneste data bør dog fortolkes med en vis forsigtighed, da ændrede metoder til opgørelse af beskæftigelsesdata i Tyskland på det seneste har medført en markant øget volatilitet af tallene for euroområdet. BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsen i euroområdet steg med,1 pct. kvartal-til-kvartal i 1. kvartal 25 (nedjusteret med,1 procentpoint) i forhold til en vækstrate på,2 pct. i hvert kvartal sidste år. Denne overordnede udvikling dækker over forskellige tendenser i beskæftigelsesvæksten i service- og industrisektoren (ekskl. byggeriet). I førstnævnte sektor fortsatte beskæftigelsen med at vokse i 1. kvartal, mens den faldt i den sidstnævnte. Figur 41. Arbejdsløshed (Månedlige observationer; sæsonkorrigeret) Kilde: Eurostat. Månedlig ændring i tusinder (venstre akse) Pct. af arbejdsstyrken (højre akse) , 9,5 9, 8,5 8, 7,5 58

60 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked Figur 42. Beskæftigelsesvækst og beskæftigelsesforventninger (Ændring i pct. år/år; nettotal; sæsonkorrigeret) 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, -2, Beskæftigelsesvækst i industrisektoren (venstre akse) Beskæftigelsesforventninger i fremstillingssektoren (højre akse) Beskæftigelsesforventninger i byggeriet Beskæftigelsesforventninger i detailhandlen Beskæftigelsesforventninger i servicesektoren Kilder: Eurostat og Europa-Kommissionens konjunkturbarometre. Anm.: Nettotallene er korrigeret for middelværdi Konjunkturbarometrene fra Europa-Kommissionen og PMI tyder på stort set uændrede beskæftigelsesforventninger i servicesektoren mellem 1. og 2. kvartal 25, og en svag nedgang i fremstillingssektoren (se figur 42). Generelt viser beskæftigelsesforventningerne i juli svage forbedringer i servicesektoren og stort set stabile forhold i fremstillingssektoren. 4.3 UDSIGTERNE FOR DEN ØKONOMISKE AKTIVITET I forhold til 1. kvartal 25 aftog væksten i realt BNP i euroområdet i 2. kvartal. Når der er taget højde for den forvridning, som skyldes korrektion for antal arbejdsdage, tegner der sig imidlertid et billede af moderat vækst i realt BNP i 1. halvår 25 stort set svarende til væksten i 2. halvår 24. Fremover forventes generelt en gradvis styrkelse af den økonomiske aktivitet i euroområdet (se boksen "Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af s stab"). Dette billede understøttes af de seneste forbedringer i konjunkturbarometrene. Ydermere ventes økonomien i euroområdet i den kommende periode at drage mere synligt fordel af de positive grundlæggende forhold, forudsat at virkningerne af tidligere negative stød fortsat er begrænsede. Der er dog stadig nedadrettede risici for den økonomiske vækst, som især skyldes de fortsat høje oliepriser. I den forbindelse påvirker den lave forbrugertillid forbrugsvæksten. Endelig udgør globale balanceproblemer en vigtig udfordring og en kilde til bekymring. Boks 7 MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF s STAB s stab har på grundlag af de informationer, der var tilgængelige pr. 19. august 25, udarbejdet fremskrivninger af den makroøkonomiske udvikling i euroområdet. 1 1 Fremskrivningerne udarbejdet af s stab udgør et supplement til de makroøkonomiske fremskrivninger, som to gange om året udarbejdes af eurosystemets stab i et samarbejde mellem eksperter i og i de nationale centralbanker i euroområdet. De anvendte metoder svarer til dem, der anvendes til eurosystemets fremskrivninger, og som beskrives i "A guide to Eurosystem staff macroeconomic projection exercises",, juni

61 Fremskrivningerne bygger på antagelser om rentesatser, valutakurser, oliepriser, verdenshandlen uden for euroområdet og finanspolitikken. Der er især gjort den tekniske antagelse, at de korte markedsrenter og de bilaterale valutakurser forbliver uændrede i fremskrivningsperioden, nærmere bestemt på det niveau de befandt sig på i første halvdel af august. De tekniske antagelser om de lange renter, oliepriser og råvarepriser ekskl. energi bygger på markedets forventninger medio august. 2 De finanspolitiske antagelser bygger på nationale budgetplaner i de enkelte eurolande. De omfatter alle foranstaltninger, der allerede er vedtaget på parlamentsniveau, eller hvor der foreligger detaljerede planer, der med stor sandsynlighed vil blive vedtaget efter at have været igennem lovgivningsprocessen. For at udtrykke den usikkerhed, der er forbundet med fremskrivningerne, er der anvendt intervaller til at angive resultatet for de enkelte variabler. Intervallerne er baserede på forskellen mellem den egentlige udvikling og tidligere fremskrivninger, der er blevet udarbejdet i en årrække. Intervallernes bredde er to gange den gennemsnitlige absolutte værdi af denne forskel. Internationale forhold Forholdene uden for euroområdet forventes fortsat at blive gunstige i 25 og 26. I USA skulle væksten i realt BNP forblive robust, selv om vækstraterne bliver noget lavere end i 24. Væksten i realt BNP i Asien ekskl. Japan ventes fortsat at ligge et godt stykke over det globale gennemsnit, om end på et lavere niveau end de senere år. Fremskrivningerne viser, at væksten i de øvrige store økonomier fortsat skulle blive dynamisk. Det estimeres, at den årlige vækst i realt BNP på verdensplan ekskl. euroområdet i gennemsnit bliver ca. 4,8 pct. i 25 og 4,6 pct. i 26. Væksten på euroområdets eksterne eksportmarkeder bliver ifølge fremskrivningerne ca. 7,1 pct. i 25 og 7,2 i 26. Fremskrivninger af væksten i realt BNP Eurostats foreløbige skøn for realt BNP i euroområdet i 2. kvartal 25 viser en vækst kvartal-tilkvartal på,3 pct. Ifølge fremskrivningerne vil væksten tiltage en smule fra og med 2. halvår 25. Den gennemsnitlige årlige BNP-vækst er således beregnet til at blive mellem 1, pct. og 1,6 pct. i 25 og mellem 1,3 pct. og 2,3 pct. i 26. I sammenhæng med antagelsen om en fortsat kraftig udenlandsk efterspørgsel forventes eksportvæksten at fortsætte med at understøtte den økonomiske aktivitet i løbet af fremskrivningsperioden, mens den indenlandske efterspørgsel gradvis skulle blive styrket. Ifølge fremskrivningerne skulle det private forbrug stige i takt med udviklingen i den disponible realindkomst, som skulle blive understøttet af stigende beskæftigelse. Væksten i forbruget ventes imidlertid at blive afdæmpet, hvilket fortrinsvis skyldes stigningen i oliepriserne og opsparing af forsigtighedshensyn, som kan tilskrives fortsat bekymring over udviklingen i de offentlige finanser 2 De korte renter, målt ved 3-måneders Euribor, antages derfor at forblive konstante i fremskrivningsperioden på 2,12 pct. Den tekniske antagelse om konstante valutakurser implicerer, at EUR/USD-kursen forbliver på 1,22 i fremskrivningsperioden, og at den effektive eurokurs i 25 og 26 bliver henholdsvis,1 pct. højere og,8 pct. lavere end gennemsnittet for 24. Markedet forventer en svagt stigende profil i den nominelle 1-årige statsobligationsrente i euroområdet fra gennemsnitlig 3,5 pct. i 25 til gennemsnitlig 3,7 pct. i 26. Udtrykt i amerikanske dollar antages den gennemsnitlige stigning i råvarepriser ekskl. energi at blive 6,4 pct. i 25 og 2,4 pct. i 26. På grundlag af udviklingen på futuresmarkederne antages den gennemsnitlige årlige oliepris at blive 55,3 dollar pr. i 25 og 62,8 dollar pr. tønde i 26. 6

62 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked og de langsigtede udsigter for de offentlige sundheds- og pensionssystemer. De samlede faste investeringer ventes samtidig at stige efter den seneste tids svækkelse, da erhvervsinvesteringerne skulle nyde godt af den kraftige udenlandske efterspørgsel og efterhånden også af de gunstige kreditforhold og den robuste indtjening i virksomhederne. Fremskrivningen af de private boliginvesteringer viser fortsat en moderat stigning i perioden. Eftersom den indenlandske efterspørgsel sandsynligvis vil stimulere importvæksten, ventes nettohandlen kun at yde et mindre bidrag til BNPvæksten i fremskrivningsperioden. Fremskrivninger af priser og omkostninger Fremskrivningen viser en gennemsnitlig stigningstakt i det samlede harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) på mellem 2,1 pct. og 2,3 pct. i 25 og mellem 1,4 pct. og 2,4 pct. i 26. Det lille fald i HICP-inflationen i 26 skyldes hovedsagelig den statistiske effekt af en planlagt sundhedsreform i Holland, som estimeres at bidrage med -,2 procentpoint. Det afspejler også antagelsen om lavere prisstigninger på energi og en lavere ændringstakt i importpriserne i 26. Væksten i den nominelle lønsum pr. ansat antages at forblive moderat i fremskrivningsperioden. På dette område tager fremskrivningerne ikke blot højde for allerede indgåede lønaftaler og den beskedne forbedring af arbejdsmarkedsforholdene, der fremgår af fremskrivningen, men de bygger også på den antagelse, at den nominelle lønsum ikke i nævneværdig grad bliver påvirket af anden runde-effekter fra de store olieprisstigninger. Fremskrivningerne af væksten i realt BNP og beskæftigelsen indebærer, at væksten i arbejdsproduktiviteten langsomt vil begynde at stige. Som følge af løn- og produktivitetsudviklingen forventes væksten i enhedslønomkostninger at forblive relativt afdæmpet i både 25 og 26. Tabel A. Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet (Gennemsnitlig ændring i pct. år/år) HICP 2,1 2,1 2,3 1,4 2,4 Realt BNP 1,8 1, 1,6 1,3 2,3 Privat forbrug 1,3 1,1 1,5,7 1,9 Offentligt forbrug 1,4,6 1,6 1,1 2,1 Faste bruttoinvesteringer 1,4,4 2, 1,3 4,5 Eksport (varer og tjenester) 5,9 2,4 5,2 4,6 7,8 Import (varer og tjenester) 6,1 2,2 5,2 4,3 7,7 1) Intervallerne for de enkelte variabler og tidshorisonter er baserede på den gennemsnitlige absolutte afvigelse mellem de realiserede værdier og tidligere fremskrivninger udarbejdet af centralbankerne i euroområdet. Fremskrivningen af realt BNP og de komponenter, der indgår i BNP, bygger på data, der er korrigeret for antal arbejdsdage. Sammenligning med fremskrivningerne fra juni 25 I forhold til de makroøkonomiske fremskrivninger, som Eurosystemets stab offentliggjorde i juni 25, er intervallerne for væksten i realt BNP for 25 og 26 blevet nedjusteret en anelse. For 25 afspejler det fortrinsvis en mindre nedjustering af tidligere data, og for 26 hovedsagelig den indvirkning, som antagelsen om stigende oliepriser får på den disponible realindkomst. 61

63 Intervallerne for den årlige stigningstakt i det samlede HICP for 25 og 26 er blevet opjusteret i forhold til junifremskrivningerne. Dette afspejler hovedsagelig førnævnte antagelse om stigende oliepriser i både 25 og 26. Disse indebærer et større bidrag fra energikomponenten til HICPinflationen i 25, hvorimod fremskrivningerne af komponenten ekskl. energi er stort set uændret i forhold til junifremskrivningerne. Tabel B. Sammenligning af makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet (Gennemsnitlig ændring i pct. år/år) HICP juni 25 2,1 1,8 2,2,9 2,1 HICP september 25 2,1 2,1 2,3 1,4 2,4 Realt BNP juni 25 1,8 1,1 1,7 1,5 2,5 Realt BNP september 25 1,8 1, 1,6 1,3 2,3 62

64 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i de offentlige finanser 5 UDVIKLINGEN I DE OFFENTLIGE FINANSER Observationer inden for året for de enkelte lande bekræfter stort set Europa-Kommissionens prognoser for de offentlige finanser for 25, idet det offentlige underskud i euroområdet forventes at være stort set uændret i forhold til året før. Ifølge vurderingen er der tale om en lille finanspolitisk stramning. Mindre gunstige økonomiske forhold end forventet er kun en del af forklaringen på den skuffende udvikling i mange landes offentlige finanser. En anden medvirkende faktor er en utilstrækkelig indsats for at opfylde konsolideringsmålene. Finanspolitiske balanceproblemer er især en kilde til bekymring i de fem lande, for hvilke proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er iværksat. De aktuelle budgetudsigter tyder på, at underskudskvotienterne i euroområdet som helhed og i mange eurolande også i 26 vil ligge tæt på eller over 3 pct. af BNP og et godt stykke over stabilitetsprogrammernes mål. Budgetkonsolideringen bør intensiveres i budgetterne for 26 med henblik på at rette op på eksisterende balanceproblemer inden for et rimeligt tidsrum. I den forbindelse er det vigtigt at gentage, at der er behov for streng og konsekvent håndhævelse af den reviderede stabilitets- og vækstpagt, som fremmer budgetdisciplin og de offentlige finansers holdbarhed. BUDGETUDSIGTERNE FOR 25 De forskellige landes seneste oplysninger vedrørende budgetudviklingen og politiktiltag er ikke harmoniserede, da der er forskelle mellem landene med hensyn til dækning og definitioner. Derfor kan en vurdering af udsigterne for eurolandenes offentlige finanser på kort sigt kun være tentativ. De seneste harmoniserede observationer vedrørende de offentlige finanser i euroområdet er Europa- Kommissionens forårsprognoser 25 (der er omtalt i en for juni 25) samt de kvartalsvise statistiske indikatorer for 1. kvartal 25 (offentliggjort i afsnittet "Statistik for euroområdet" i denne ). De observationer inden for året, som foreligger for de enkelte lande, bekræfter stort set prognoserne for de offentlige finanser for 25. Navnlig fremgår det nu klart, at de fleste lande ikke kan opfylde budgetmålene ifølge deres opdaterede stabilitetsprogrammer fra slutningen af 24. Nogle lande vil ligge langt fra målene. I mange lande forventes et underskud, og i fem lande (Tyskland, Grækenland, Frankrig, Italien og Portugal) forventes underskuddet at komme meget tæt på eller at overskride grænsen på 3 pct. af BNP. Den offentlige underskudskvotient i euroområdet forventes at være stort set stabil i 25 i forhold til 24, nemlig 2,7 pct. af BNP, og den forventes ikke at falde som oprindeligt antaget på basis af eurolandenes budgetplaner. Det vurderes, at der vil være tale om en lille finanspolitisk stramning i 25 i modsætning til den samlede konsolidering, der oprindeligt var planlagt. Den offentlige gældskvote for euroområdet forventes fortsat at stige for tredje år i træk. Som det eneste af de syv lande, hvis gældskvote ligger over referenceværdien på 6 pct., vil Belgien vise en betydelig reduktion. Italiens gældskvote vil stige efter at have vist en gradvis faldende tendens. Portugals gældskvote vil også stige, endda i betydeligt omfang (se boksen "Den seneste udvikling i statsobligationsrentespændene i eurolandene" i denne ). En negativ budgetudvikling er især en kilde til bekymring i lande med et uforholdsmæssigt stort underskud. Efter Rådets afgørelse i slutningen af juli om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Italien, samt Kommissionens henstilling i juli om at iværksætte proceduren for Portugal er antallet af lande, for hvilke proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud er iværksat, steget til fem (de øvrige er Tyskland, Frankrig og Grækenland). Alle disse lande oplever et budgetpres, der driver deres underskud op over de mål, der blev fastsat indledningsvis. Den mang- 63

65 lende opfyldelse af budgetmålene skyldes bl.a. et skuffende økonomisk klima, men også en utilstrækkelig indsats for at opfylde konsolideringsmålene. I Tyskland, hvis konsolideringsstrategi i høj grad bygger på udgiftsbegrænsninger på alle forvaltningsniveauer, kan der blive tale om en eventuel afvigelse fra underskudsmålet hovedsagelig på grund af utilstrækkelige indtægter som følge af en mindre gunstig makroøkonomisk udvikling end forventet. Desuden er der risiko for, at udbetalinger af sociale ydelser vil overskride budgetmålet. Usikkerheden om budgetresultaterne forstærkes af, at landet venter på en afgørelse fra Eurostat vedrørende midlertidige finanspolitiske tiltag. Eftersom Tysklands budgetmål for 25 næsten ikke havde nogen sikkerhedsmargin, er der alvorlig risiko for, at disse faktorer vil stå i vejen for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 25. Den græske regerings overordnede finanspolitiske strategi der består af en finanslov og en yderligere pakke, der blev vedtaget i marts for at imødekomme Rådets henstillinger sigter mod en reduktion af underskuddet til under 3 pct. af BNP i 26 hovedsagelig ved udgiftsstyring af både kapitaludgifter og det offentlige forbrug. Der er imidlertid tegn på afvigelse fra budgetmålene som følge af for optimistiske indledende vækstprognoser, budgetoverskridelser (især vedrørende lønninger i den offentlige sektor) samt utilstrækkelige indtægter (hovedsagelig usikre indtægter som følge af skatteundtagelser). Desuden optræder strukturelle tiltag for at imødegå udfordringerne i forbindelse med en aldrende befolkning ikke på den politiske dagsorden. Frankrigs minimalistiske strategi for de offentlige finanser bygger hovedsagelig på engangsindtægter fra integration af forskellige pensionsforpligtelser i det samlede pensionssystem. Skuffende vækst og manglende indtægter betyder, at det er tvivlsomt, om Frankrig kan opfylde underskudsmålet på 3 pct. i 25. Den aktuelle udgiftsudvikling udgør også en potentiel risiko for budgettet. Det gælder især lønninger og sociale ydelser, da det før har vist sig vanskeligt at kontrollere disse udgifter effektivt. I foråret nedskrev Italien sine budgetprognoser drastisk, hvilket indikerede, at underskudskvotienten ville overskride referenceværdien på 3 pct. i 25. Nedskrivningen fulgte efter en kraftig nedjustering af de makroøkonomiske fremskrivninger fra vækst tæt på trendvæksten til nulvækst. Desuden har det vist sig, at den underliggende finanspolitiske strategi, der hovedsagelig var baseret på udgiftsbegrænsninger, ikke er tilstrækkeligt effektiv, og overskridelser vil muligvis forekomme, særligt på sundhedsområdet. En hurtig afvikling af virkningerne af midlertidige tiltag vedtaget i tidligere år bidrog til at fremskynde forværringen af budgetstillingen. En kronisk divergens mellem kasseunderskuddet og det periodiserede underskud, som også kommer til udtryk i uoverensstemmelser mellem det nominelle underskud og det stigende gældsniveau, er en kilde til bekymring. Hvad angår proceduren i forbindelse med et uforholdsmæssigt stort underskud, har den italienske stat forpligtet sig til streng gennemførelse af budgettet i resten af 25 og sigter mod korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 27. I Portugal fokuserer den finanspolitiske strategi, der blev vedtaget af regeringen i finansloven for 25 og i den supplerende pakke fra juni, hovedsagelig på udgiftsbegrænsninger, bl.a. med hensyn til lønninger til embedsmænd, og stigninger i visse indtægter. Den nye regering iværksatte i foråret en større opskrivning af underskudsmålet for 25 i forhold til det indledende stabilitetsprogram. Revideringen skyldes dels en langt mindre gunstig vækst, dels at den nye regering besluttede, at den ikke længere ville forlade sig på de engangstiltag, der bidrog til at begrænse underskuddet i tidligere år. Målet er at reducere underskuddet til under 3 pct. af BNP i 28. Der er imidlertid betydelig usik- 64

66 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i de offentlige finanser kerhed forbundet med resultaterne af pakken med indtægts- og udgiftstiltag samt med udgiftsstyringen, der tidligere har vist sig at være utilstrækkelig. I alle de nævnte lande er der som følge af finanspolitiske balanceproblemer stærkt brug for en forsigtig budgetgennemførelse i resten af året. Nogle af landene (Grækenland og Portugal) har allerede gennemført yderligere budgettiltag. Frankrig har meddelt, at landet vil gennemføre yderligere tiltag, hvis der er behov for det, eventuelt med engangstiltag eller fastfrysning af udgifter. Regeringerne bør være parate til at tage yderligere skridt til at korrigere tendenser i budgetudviklingen, der giver anledning til bekymring. Navnlig i lande, der skal afholde valg i den nærmeste fremtid, bør politiske hensyn ikke få regeringen til at afvige fra den hensigtsmæssige finanspolitiske kurs. BUDGETPLANER FOR 26 De fleste medlemslande er nu i gang med at udarbejde deres budgetter for 26. For euroområdet som helhed tyder de aktuelle budgetudsigter kun på begrænset forbedring af de offentlige finanser. Udviklingen tyder indtil nu på, at underskudskvotienten i euroområdet og mange lande vil være tæt på eller over 3 pct. af BNP også i 26. Disse udsigter afspejler, at flere landes konsolideringsstrategier stadig ikke er ambitiøse nok, men strategierne går generelt i den rigtige retning. Det er positivt, at en række lande har meddelt, at de har til hensigt at indføre strukturelle justeringer på udgiftssiden frem for at forhøje skatterne. Endvidere agter lande, der tidligere i betydelig grad har benyttet sig af engangstiltag, at gennemføre strukturelle og permanente tiltag i stedet. I den forbindelse er det vigtigt at gentage, at der er behov for streng og konsekvent håndhævelse af den reviderede stabilitets- og vækstpagt, som fremmer budgetdisciplin og de offentlige finansers holdbarhed. Det er afgørende, at landene tager de nødvendige skridt til at korrigere uforholdsmæssigt store underskud i overensstemmelse med deres forpligtelser og til at opnå de nødvendige fremskridt mod en sund budgetstilling på mellemlangt sigt. Rettidig og fuld overholdelse af landenes konsolideringsforpligtelser samt stabilitets- og vækstpagtens procedurer fører til en troværdig forbedring af de offentlige finansers holdbarhed og styrker tilliden hos investorer og forbrugere i økonomien (se artiklen "The reform of the Stability and Growth Pact" i en for august 25). Hvad angår de igangværende procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er Tyskland og Frankrig forpligtet til at korrigere deres uforholdsmæssigt store underskud i 25 og Grækenland i 26, i overensstemmelse med Rådets henstillinger og afgørelser vedrørende disse lande. Regeringerne skal være parat til at tage alle de nødvendige skridt for at korrigere deres uforholdsmæssigt store underskud inden for deres respektive tidsfrister. Hvis det ikke lykkes dem, kræver stabilitets- og vækstpagten en vurdering af, hvorvidt proceduren skal gå videre til næste trin. Italien skal korrigere sit uforholdsmæssigt store underskud senest i 27 og Portugal senest i 28, og disse tidsfrister, navnlig Portugals, afspejler en meget generøs anvendelse af den reviderede stabilitets- og vækstpagt. Tidsfristerne blev forlænget med henholdsvis et og to år fra "identifikationsåret" på grund af "særlige omstændigheder". Det er nu afgørende, at de to lande indfører en troværdig reformstrategi med strukturelle tiltag, så de i det mindste opnår konsolidering i det lovede tempo. Stabilitets- og vækstpagten giver udtrykkeligt mulighed for at forlænge tidsfristerne for korrektion af uforholdsmæssigt store underskud, men det kan give anledning til bekymring vedrørende "moral hazard". For det første kan muligheden for en forlængelse af tidsfristen få nogle lande til at gennemføre midlertidige frem for strukturelle tiltag, hvis ophævelse af midlertidige tiltag på et senere tidspunkt er en gyldig grund til at opnå længere tid til at korrigere et uforholdsmæssigt stort underskud. For det andet kan en forlængelse af tidsfristerne mindske chancen for en positiv udvikling i de offentlige finanser og tilliden ved indførelse af en fornuftig og omfattende reformpakke. Det kan ske, når 65

67 forlængelsen er for generøs i forhold til situationens alvor, eller når den ikke skaber tillid til, at der vil blive gennemført tilstrækkelige reformer. Konsolideringen bør indebære finanspolitiske strukturreformer frem for midlertidige tiltag, og konsolideringen bør indgå i en bredt funderet og omfattende dagsorden, som fremmer tillid og vækst. Det gælder især for lande, der oplever en lav trendvækst samtidig med et lavt investeringsniveau og ringe beskæftigelsesudsigter samt negative budgeteffekter som følge af befolkningens aldring. Sådanne politikker og reformer er nøglen til opfyldelse af Lissabon-strategiens mål for vækst og beskæftigelse, hvorved gældskvoten igen bliver aftagende, og budgetbyrden som følge af den aldrende befolkning begrænses. 66

68 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING 6 UDVIKLINGEN I VALUTAKURSER OG BETALINGSBALANCEN 6.1 VALUTAKURSER Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen Efter en gradvis appreciering fra begyndelsen af juli deprecierede den effektive eurokurs medio august og rettede sig en smule mod månedens udgang. I forhold til niveauet ultimo juli var euroen stort set stabil i august, hvor den svækkedes over for det britiske pund, schweizerfrancen og den canadiske dollar, mens den styrkedes over for den amerikanske dollar og en række asiatiske valutaer. DEN AMERIKANSKE DOLLAR/EUROEN Som følge af en periode med positiv markedsstemning apprecierede euroen betydeligt over for den amerikanske dollar fra ca. USD 1,19 primo juli til ca. USD 1,25 medio august. I anden halvdel af august steg dollaren dog delvis over for euroen. Dollarens styrkelse kan afspejle, at markedets bekymringer over de vedvarende eksterne ubalancer er aftaget efter offentliggørelsen af amerikanske tal om strømmen af porteføljeinvesteringer i juni, som viste en betydelig tilstrømning til USA. Samtidig understøttedes dollaren stadig af et voksende rentespænd mellem USA og euroområdet. Den 31. august lå euroen således på USD 1,22, dvs.,9 pct. over niveauet ultimo juli og 1,9 pct. under gennemsnittet i 24. DEN JAPANSKE YEN/EUROEN Efter at være apprecieret betragteligt i juli og begyndelsen af august til næsten JPY 139, viste euroen derefter en betydelig tilpasning nedad over for den japanske yen. Styrkelsen af den japanske yen var forholdsvis bredt funderet og afspejlede i høj grad de forbedrede udsigter for den japanske økonomi. Yennen blev også understøttet af tegn på kraftig grænseoverskridende tilstrømning af porteføljeinvesteringer i japanske aktier. Mod slutningen af august deprecierede yennen en smule over for euroen, da valutamarkederne synes at flytte opmærksomheden over på den japanske økonomis forholdsvis større olieafhængighed. Den 31. august 25 lå euroen på JPY 136, dvs. stort set uændret i forhold til niveauet ultimo juli og 1,2 pct. over gennemsnittet i 24. Figur 43. Valutakursbevægelser (Daglige observationer) 1, ,71,7,69,68,67 USD/EUR Juni Juli August 25 JPY/EUR (venstre akse) JPY/USD (højre akse) Juni Juli 25 GBP/EUR (venstre akse) GBP/USD (højre akse) August 1,26 1,24 1,22 1,2 1, ,58,57,56,55,54,66 Juni Juli August 25,53 Kilde:. 67

69 Figur 44. Valutakursbevægelser i ERM2 (Daglige observationer; afvigelse fra centralkurs i procentpoint) 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, -2,5 1,,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, CYP/EUR LVL/EUR EEK/EUR DKK/EUR Juni Juli August 25 LTL/EUR SIT/EUR MTL/EUR Juni Juli August 25 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, -1,5-2, -2,5 1,,8,6,4,2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, Kilde:. Anm.: En positiv/negativ afvigelse fra centralkursen over for euroen indebærer, at valutaen ligger på den svage/stærke side af udsvingsbåndet. For den danske krone er udsvingsbåndet +/- 2,25 pct.; for alle andre valutaer gælder standardbåndet på +/- 15 pct. EU-LANDENES VALUTAER I ERM2 var udsvingene meget små i august. Euroen deprecierede en smule over for det cypriotiske pund (-,2 pct.), som nu ligger ca. 2,1 pct. over centralkursen. Hvad angår de andre EU-landes valutaer, deprecierede euroen over for det britiske pund, hvilket udlignede en del af den foregående måneds appreciering. Efter offentliggørelsen af referatet fra mødet 3. og 4. august i Bank of Englands Monetary Policy Committee syntes markedsanalytikerne at revurdere forventningerne til den korte rente. Den 31. august lå euroen på GBP,68, dvs.,9 pct. under niveauet ultimo juli og,6 pct. over gennemsnittet i 24. I referenceperioden deprecierede euroen også over for den tjekkiske koruna (-1,9 pct.), den polske zloty (-1, pct.) og den svenske krone (-,7 pct.), mens den fortsat var stort set stabil over for den slovakiske koruna. I første del af august apprecierede den ungarske forint gradvist over for euroen. Denne udvikling vendte dog efter Magyar Nemzeti Banks beslutning om at nedsætte den pengepolitiske rente med 5 basispoint 22. august. Den 31. august lå den ungarske forint på HUF/EUR 244,5, dvs. ca. 1,8 pct. svagere end den stærke side af det eurobaserede udsvingsbånd på ±15 pct. ANDRE VALUTAER Hvad angår de andre valutaer, var euroen pr. 31. august deprecieret med,8 pct. over for schweizerfrancen i forhold til niveauet ultimo juli. Øvrige udviklingstendenser i den betragtede periode omfatter euroens depreciering (med 2, pct.) over for den canadiske dollar og appreciering over for den australske dollar (2,8 pct.) og en række asiatiske valutaer, navnlig Singapore-dollaren (2,4 pct.) og den koreanske won (2, pct.). Siden den nye valutakursordnings indførelse har den kinesiske renminbi kun svinget en smule over for den amerikanske dollar. Boksen "Reform af valutakursordningen for renminbi" indeholder en detaljeret beskrivelse af de kinesiske myndigheders valutakursforanstaltninger. DEN EFFEKTIVE EUROKURS Den 31. august 25 var den nominelle effektive eurokurs målt over for euroområdets 23 vigtigste handelspartneres valutaer stort set uændret i forhold til niveauet ultimo juli og 1,8 pct. under gennemsnittet i 24 (se figur 45). Den effektive eurokurs' generelle stabilitet skyldtes hovedsagelig, at deprecieringen over for det britiske pund, schweizerfrancen og den canadiske dollar blev opvejet af apprecieringen over for den amerikanske dollar og en række asiatiske valutaer. 68

70 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen Figur 45. Den effektive eurokurs og dens sammensætning 1) Figur 46. Nominelle og reale effektive eurokurser 1) (Daglige observationer) Indeks: 1. kvt = 1 13,5 13, 12,5 12, 11,5 11, 13,5 13, 12,5 12, 11,5 11, (Månedlige/kvartalsvise observationer; indeks: 1. kvt. 1999=1) Nominel Real, CPI Real, PPI Real, ULM ,5 1, , Juni Juli August 25 1, Bidrag til ændringer i den effektive eurokurs 2) 29. juli august 25 (I procentpoint) ,4,4,2, -,2 -,4,2, -,2 -,4 Kilde:. 1) En stigning i EER-23-indekset indikerer en appreciering af euroen. De seneste observationer for månedlige data vedrører august 25. For ULM-baserede reale EER-23 vedrører de seneste observationer 1. kvt. 25 og er delvis baseret på skøn. -,6 USD JPY CHF NMS EER-23 GBP CNY SEK Andre -,6 Kilde:. 1) En stigning i indekset indikerer en appreciering af euroen over for euroområdets vigtigste handelspartneres valutaer og valutaerne i alle EU-lande uden for euroområdet. 2) Bidrag til ændringer i EER-23 vises kun for euroområdets seks vigtigste handelspartneres valutaer. Kategorien "NMS" henviser til det samlede bidrag fra valutaerne for de 1 nye medlemslande, som tiltrådte EU 1. maj 24. Kategorien "Andre" henviser til det samlede bidrag fra euroområdets øvrige syv handelspartnere i EER-23-indekset. Ændringer beregnes ud fra de tilsvarende samlede handelsvægte i EER-23-indekset. De reale effektive eurokurser baseret på forskellige omkostnings- og prisindeks har nøje fulgt udviklingen i det nominelle indeks (se figur 46). I august 25 var det reale effektive valutakursindeks baseret på udviklingen i forbrugerpriserne 1,3 pct. under gennemsnittet i 24, mens indekset baseret på udviklingen i producentpriserne var 1,9 pct. under gennemsnittet. Boks 8 REFORM AF VALUTAKURSORDNINGEN FOR RENMINBI Den 21. juli 25 værdiregulerede Kina sin valuta med 2 pct. over for den amerikanske dollar fra 8,2765 til 8,11, og People's Bank of China (PBC) annoncerede en overgang til en "valutakursordning med styret flydning baseret på markedets udbud og efterspørgsel med henvisning til en valutakurv". PBC understregede, at en styring af valutakursen "med henvisning til" en valutakurv ikke betød, at renminbien ville blive knyttet fast til en valutakurv. Valutaernes vægt i referencekurven blev ikke oplyst, men valutaerne var især udvalgt på baggrund af Kinas partneres relative andele af 69

71 Figur A. Renminbiens kurs inden for dagen Figur B. RMB/USD terminskontrakter uden levering af underliggende aktiver (Indeks: 21. juli 25=1) 1,4 1,3 1,2 1,1 1 99,9 99,8 99,7 USD/RMB 99,6 99,6 21. juli 28. juli 5. aug. 11. aug. 19. aug. 29. aug. 31. aug. 25 Kilde: Bloomberg. RMB appreciering 1,4 1,3 1,2 1,1 1 99,9 99,8 99,7 7,7 7,8 7,9 8 8,1 8,2 8,3 Tre måneder Seks måneder Renminbi spot 12 måneder 8,4 8,4 3. jan. 12. feb. 24. mar. 3. maj 12. juni 22. juli 31. aug. 25 Kilde: Bloomberg. 7,7 7,8 7,9 8 8,1 8,2 8,3 handlen med varer og tjenesteydelser (de andre variabler omfatter kilder til udenlandske direkte investeringer i Kina og den kinesiske gælds valutasammensætning). Den amerikanske dollar, euroen, den japanske yen og den koreanske won har størst vægt i kurven. De andre valutaer i kurven omfatter Singapore-dollaren, det britiske pund, den malaysiske ringgit, den russiske rubel, den australske dollar, den thailandske baht og den canadiske dollar. hilser Kinas valutakursreform velkommen og forventer, at den nye valutakursordning med styret flydning vil bidrage til den globale finansielle stabilitet. G7-finansministrene og centralbankcheferne bifaldt dette træk. Det internationale samfund vurderede, at et sådant træk mod større fleksibilitet var ønskværdigt, så den globale økonomi kan fungere bedre. I henhold til den nye ordning meddeler PBC ved udgangen af hver arbejdsdag slutkursen på de udenlandske valutaer, der handles over for renminbi på interbankmarkedet. Denne slutkurs fungerer således som centralkurs over for renminbien den følgende dag. Som tidligere må den daglige kurs på den amerikanske dollar over for renminbien flyde inden for et bånd på +/-,3 pct. omkring den centralkurs, som PBC meddeler hver dag. De andre valutaer kan bevæge sig inden for et bånd på +/-1,5 pct. i daglig handel over for renminbien, hvilket er en mindre udvidelse i forhold til det tidligere bånd på +/-1 pct. Siden 21. juli har renminbiens faktiske bevægelser over for den amerikanske dollar (se figur A) holdt sig pænt inden for det fastsatte bånd. Reformen har indtil nu hovedsagelig medført en enkelt regulering over for den amerikanske dollar, og derudover har valutakursen været styret stramt. På sigt kan den nye ordning skabe luft til yderligere markedsbestemte udsving. Markedsdeltagerne forventer stadig, at renminbien apprecierer yderligere i løbet af en 12-måneders periode, hvilket bekræftes af tendenser på offshoremarkedet, hvor forventningerne om ændring af renminbien handles i form af terminskontrakter uden levering af underliggende aktiver (se figur B). 7

72 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen Med hensyn til de to andre store asiatiske valutaer, som var formelt knyttet til den amerikanske dollar den malaysiske ringgit og Hongkong-dollaren gik Malaysia ligeledes den 21. juli væk fra den officielle tilknytning til dollaren. Malaysia skiftede til en ordning med styret flydning, hvor centralbanken overvåger valutakursen over for en uoplyst handelsvægtet valutakurv. Centralbanken præciserede dog, at valutakursstabilitet fortsat er Malaysias primære politiske mål, og at ringgittens aktuelle vurdering stemmer overens med de grundlæggende makroøkonomiske forhold. Den malaysiske ringgit, som var knyttet til den amerikanske dollar til en kurs på 3,8 før ændringen, har fået lov til at appreciere en smule siden da. Valutakursordningen i Hongkong har været uændret efter PBCs valutakursreform. Hongkongs monetære myndighed styrkede 18. maj 25 den 21 år gamle currency board-ordning med en række foranstaltninger til imødegåelse af et eventuelt markedspres for regulering af Hongkong-dollaren. Denne fremgangsmåde synes at fungere godt, da forventningerne om appreciering, som kommer til udtryk i Hongkong-dollarens 6-måneders terminskurs, nu ligger inden for båndets grænser. 6.2 BETALINGSBALANCEN Betalingsbalancetal indtil juni 25 viste fortsat vækst i eksportværdien af varer og tjenesteydelser i 2. kvartal og et forholdsvis kraftigt opsving i importen, som tilsyneladende skyldes en kombination af stigende importpriser (som følge af højere oliepriser) og voksende importmængder (især kapitalgoder). Set over en længere periode faldt det 12-måneders akkumulerede overskud på euroområdets løbende poster til 15,5 mia. euro i forhold til 47,3 mia. euro et år tidligere. De finansielle poster viste et betydeligt skift i retning af kapitalbevægelser. Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer viste samlet set en nettotilstrømning på 76,4 mia. euro i 12-måneders perioden indtil juni 25 i forhold til en næsten tilsvarende nettoudstrømning et år tidligere. LØBENDE POSTER OG HANDEL Den samlede eksportværdi af varer og tjenesteydelser fortsatte den opadgående tendens i 2. kvartal 25, hvor den steg med 1,2 pct. i forhold til 1. kvartal. Det skyldes et kraftigt opsving i vareeksporten som steg med 3,6 pct. efter svag vækst på ca. 1 pct. i det foregående kvartal der blev delvis opvejet af en nedgang i eksporten af tjenesteydelser (se tabel 9). Samtidig forekom der også et vendepunkt i importen af varer og tjenesteydelser, som steg med 3,4 pct. i 2. kvartal efter et lille fald i 1. kvartal. Det kunne også tilskrives en kraftig stigning i varer (på 5 pct.) ledsaget af et fald i tjenesteydelser (se figur 47). Figur 47. Euroområdets løbende poster og handelsbalance (Milliarder euro; månedlige observationer; sæsonkorrigeret) Kilde:. Betalingsbalancens løbende poster (12-måneders akkumulerede tal; venstre akse) Handelsbalance (12-måneders akkumulerede tal; venstre akse) Eksport af varer og tjenesteydelser (højre akse) Import af varer og tjenesteydelser (højre akse)

73 Tabel 9. De vigtigste poster på euroområdets betalingsbalance (Milliarder euro, sæsonkorrigeret, medmindre andet er anført) kvt kvt kvt kvt. 12-måneders akkumulerede tal indtil Løbende poster 3,9 8,5 3,,1 1,9-2,5 47,3 15,5 Varebalancen 17,6 17,7 22,6 19,5 7,5 6,2 123,1 77,5 Eksport 282, 285,9 288,4 298,7 11, 1,1 1.77, ,1 Import 264,4 268,2 265,8 279,2 93,5 93,9 954,4 1,77,6 Tjenestebalancen 7,8 6,8 7,9 3,6 1,4,5 22,8 26, Eksport 89,7 89,5 92,9 87,2 28,8 3, 339,8 359,4 Import 82, 82,8 85, 83,6 27,4 29,5 317, 333,4 Løn- og formueindkomst -6,2-2,1-8,6-11,3-2,7-4,7-41,5-28,2 Løbende overførsler -15,3-13,8-19, -11,7-4,3-4,5-57,2-59,8 Finansielle poster 1) 3,1-25,4 34,4 36,9 36,3 18,4 1,3 49, Samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer netto 8,3-16,9-21,5 16,4 25,9 96,3-72,8 76,4 Direkte investeringer 1,1-44,1-24,1-1,5 3,3-8,9-63,8-77,6 Porteføljeinvesteringer 7,2 27,3 2,6 116,8 22,7 15,1-9, 153,9 Aktier 32,1 47,3-12,4 44,7 21,6 61,5-1,8 111,7 Gældsinstrumenter -24,9-2, 15, 72,2 1, 43,6-7,2 42,3 Kilde:. Anm.: Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme som følge af afrunding. 1) Ikke sæsonkorrigeret. Et positivt (negativt) tal betyder nettotilstrømning (-udstrømning). 24 Maj 24 Juni 24 Juni 24 Juni Ifølge Eurostats foreløbige fordeling af handlen efter mængde og pris skyldes den robuste vækst i eksportværdien af varer i 2. kvartal både større eksportmængder og højere eksportpriser, hvor sidstnævnte delvis kunne tilskrives yderligere stigninger i omkostninger, som er forbundet med den kraftige olieprisstigning i denne periode. Efter at være aftaget i begyndelsen af året tiltog væksten i den udenlandske efterspørgsel i 2. kvartal især fra visse europæiske markeder uden for euroområdet og dette synes stort set at forklare opsvinget i eksportmængderne af varer. Desuden kan euroens depreciering have bidraget til at øge euroområdets konkurrenceevne og eksport i 2. kvartal og medvirket til de mere optimistiske eksportudsigter, som tal fra eksportordrebøger for juli tyder på. Hvad angår importen, skyldes en betydelig del af den kraftige vækst i importværdien af varer i 2. kvartal stigende importpriser, hovedsagelig som følge af betydelige olieprisstigninger udtrykt i amerikanske dollar, idet importprisstigningerne blev forstærket af euroens depreciering over for den amerikanske dollar i perioden. Importmængderne har tilsyneladende også rettet sig efter det mindre fald i 1. kvartal. Faldet kunne især tilskrives den betydelige nedgang i importmængderne af kapitalgoder, hvilket hovedsagelig skyldes faldet i euroområdets kapitaludgifter (som er en yderst importintensiv efterspørgselskomponent) i denne periode. Ifølge foreløbige observationer kan importstigningen i 2. kvartal til dels tilskrives øgede importmængder af kapitalgoder. I figur 48 vises importværdierne efter sektor, da der foreligger nyere observationer for værdier end for mængder, men begge serier bør vise samme mønster. Hvad angår den geografiske fordeling, synes euroområdets stigende import fra Asien og de nye EU-lande at tegne sig for en betydelig andel af importopsvinget ifølge tallene for de første to måneder af 2. kvartal. Euroområdets overskud på vare- og tjenestebalancen afspejler ovennævnte udvikling og faldt i 2. kvartal 25 (til 23,1 mia. euro fra 3,5 mia. euro i 1. kvartal) som følge af kraftigere importvækst. 72

74 DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UDVIKLING Udviklingen i valutakurser og betalingsbalancen Figur 48. Importværdier for udvalgte varer fra lande uden for euroområdet Figur 49. Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer netto (Indeks: Januar 24=1; sæsonkorrigeret; 3-måneders glidende gennemsnit) Varer i alt Kapitalgoder Halvfabrikata Forbrugsgoder (Milliarder euro; 12-måneders akkumulerede tal) Samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer netto Direkte investeringer netto Porteføljeinvesteringer netto Kilder: Eurostat og s beregninger. Anm.: De seneste observationer er fra juni 25. Kilde:. Anm.: Et positivt (negativt) tal betyder nettotilstrømning til (-udstrømning fra) euroområdet Det kom delvis til udtryk i overskuddet på de løbende poster i euroområdet, som faldt fra 3 mia. euro til balance i 2. kvartal. Set over en længere periode faldt det 12-måneders akkumulerede overskud på varebalancen med 45,6 mia. euro i juni 25 i forhold til et år tidligere, hvilket primært skyldes højere importværdier, som delvis kunne tilskrives stigende oliepriser. Faldet i overskuddet på varebalancen blev kun delvis opvejet af et fald i underskuddet på løn- og formueindkomst (på 13,3 mia. euro) svarende til en større stigning på kreditsiden end på debitsiden af løn- og formueindkomst mens den akkumulerede balance for tjenesteydelser og løbende overførsler stadig var stort set uændret (overskuddet på tjenestebalancen steg marginalt med 3,2 mia. euro og underskuddet på løbende overførsler steg med 2,6 mia. euro). Denne udvikling medførte et fald i det 12-måneders akkumulerede overskud på de løbende poster i euroområdet til 15,5 mia. euro, dvs. ca.,2 pct. af BNP, i forhold til 47,3 mia. euro et år tidligere. DE FINANSIELLE POSTER I 2. kvartal 25 og i modsætning til de to foregående kvartaler viste de direkte investeringer og porteføljeinvesteringerne samlet set en stor nettotilstrømning på 16 mia. euro (se tabel 9). Dette skyldes en kraftig stigning i nettotilstrømningen af porteføljeinvesteringer, som kan forklares ved en stigning i (netto)investeringerne i både gældsinstrumenter (57 mia. euro) primært obligationer og statsgældsbeviser og aktier i forhold til det foregående kvartal. Store nettokøb af aktier udstedt i euroområdet foretaget af residenter uden for euroområdet (126 mia. euro) i juni 25 påvirkede i høj grad udviklingen i porteføljeinvesteringerne i 2. kvartal. Euroområdet viste imidlertid stadig en nettoudstrømning af direkte investeringer, selv om den er aftaget en smule siden årets begyndelse. Øget 73

75 indtjening hos virksomhederne i euroområdet, især i 2. kvartal 25, kan have tiltrukket udenlandske investeringer i aktier udstedt i euroområdet og understøttet euroområdets direkte investeringer i udlandet. Et tilsvarende billede tegner sig for euroområdets samlede direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i 12-måneders perioden indtil juni 25. Den betydelige nettotilstrømning af porteføljeinvesteringer i 2. kvartal 25 bidrog i høj grad til et skift i retning af kapitalbevægelser fra en akkumuleret nettoudstrømning på 73 mia. euro i juni 24 til en nettotilstrømning på 76 mia. euro et år senere (se figur 49 og tabel 9). Dette skift kan i høj grad tilskrives den kraftige stigning i nettokøb af aktier udstedt i euroområdet foretaget af residenter uden for euroområdet i denne længere periode. Samtidig udgjorde de direkte investeringer en nettoudstrømning, som kun delvis opvejede udviklingen i porteføljeinvesteringerne. Direkte investeringer i egenkapital i udlandet foretaget af residenter i euroområdet var fortsat den væsentligste årsag til nettoudstrømningen af direkte investeringer. 74

76 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET STATISTIK FOR EUROOMRÅDET S 1

77

78 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET INDHOLD I OVERSIGTSTABEL FOR EUROOMRÅDET Oversigtstabel for økonomiske indikatorer for euroområdet S5 1 PENGEPOLITISK STATISTIK 1.1 Eurosystemets konsoliderede balance S6 1.2 s officielle rentesatser S7 1.3 Eurosystemets pengepolitiske operationer via auktioner S8 1.4 Reservekravs- og likviditetsstatistik S9 2 PENGE, BANKVIRKSOMHED OG INVESTERINGSFORENINGER 2.1 Aggregeret balance for MFIer i euroområdet S1 2.2 Konsolideret balance for MFIer i euroområdet S Monetær statistik S MFI-udlån, fordeling S Indlån hos MFIer, fordeling S MFIernes værdipapirbeholdninger, fordeling S2 2.7 Revaluering af udvalgte poster på MFIernes balance S Valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance S Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet S Aktiver hos investeringsforeninger i euroområdet fordelt efter investeringsformål og investortype S25 3 FINANSIELLE OG IKKE-FINANSIELLE KONTI 3.1 De ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle aktiver S De ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle passiver S Forsikringsselskabers og pensionskassers vigtigste finansielle aktiver og passiver S Årlig opsparing, investeringer og finansiering S29 4 FINANSIELLE MARKEDER 4.1 Værdipapirudstedelser undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og valuta S3 4.2 Værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter udstedersektor og instrumenttype S Årlige vækstrater for værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet S Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet S MFI-renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet S Pengemarkedsrenter S Statsobligationsrenter S4 4.8 Aktieindeks S41 5 PRISER, PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED 5.1 HICP, andre priser og omkostninger S Produktion og efterspørgsel S Arbejdsmarkeder S49 6 OFFENTLIGE FINANSER 6.1 Indtægter, udgifter og underskud/overskud S5 6.2 Gæld S Ændring i gælden S Kvartalsvise indtægter, udgifter og underskud/overskud S53 1 Yderligere oplysninger fås ved at kontakte os på statistics@ecb.int. Se længere forløb og mere detaljerede observationer på s websted ( S 3

79 7 EKSTERNE TRANSAKTIONER OG POSITIONER 7.1 Betalingsbalance S Monetær opstilling af euroområdets betalingsbalance S Geografisk fordeling af betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet S6 7.4 Kapitalbalancen over for resten af verden (inkl. internationale reserver) S Varehandel S64 8 VALUTAKURSER 8.1 Effektive valutakurser S Bilaterale valutakurser S67 9 UDVIKLING UDEN FOR EUOOMRÅDET 9.1 I andre EU-lande S I USA og Japan S69 OVERSIGT OVER FIGURER TEKNISKE NOTER GENERELLE BEMÆRKNINGER S71 S73 S77 Tegnforklaringer i tabellerne "-" Foreligger ikke/ikke anvendelig "." Foreligger endnu ikke " " Nul eller ubetydelig "milliard" 1 9 (p) Foreløbig s.a. Sæsonkorrigeret n.s.a. Ikke-sæsonkorrigeret S 4

80 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET OVERSIGTSTABEL FOR EUROOMRÅDET Oversigtstabel for økonomiske indikatorer for euroområdet (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Den monetære udvikling og renterne M1 1) M2 1) M3 1)2) M3 1)2) 3-måneders glidende gennemsnit (centreret) MFI-lån til residenter i euroområdet, undtagen MFIer og offentlig forvaltning og service 1) Værdipapirer undtagen aktier i euro udstedt af ikke-finansielle og ikke-monetære finansielle selskaber 1) 3-måneders rente (Euribor, pct. p.a., periodegennemsnit) ,9 8, 8,1-4,9 19,2 2,33 4, , 6,3 5,8-6,1 9,9 2,11 4, kvt. 9,6 5,8 5,6-6,2 8,8 2,12 4, ,3 6,4 6,1-6,9 7,7 2,16 3, kvt 9,6 7,1 6,6-7,3 9, 2,14 3, ,8 7,5 7, - 7,5 13,7 2,12 3,41 25 Mar. 9,3 7,1 6,5 6,6 7,5 11,7 2,14 3,76 Apr. 9,2 7,4 6,8 6,9 7,4 13,3 2,14 3,57 Maj 1,1 7,6 7,3 7,2 7,5 14,6 2,13 3,41 Juni 1,9 8,1 7,6 7,6 8, 14,6 2,11 3,25 Juli 11,1 8,3 7,9. 8,2. 2,12 3,32 August ,13 3,32 Realt BNP 1-årig statsobligationsrente (pct. p.a., periodegennemsnit) 2. Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked HICP Producentpriser i industrien Timelønomkostninger Industriproduktion ekskl. byggeriet Kapacitetsudnyttelse i fremstillingssektoren (pct.) Beskæftigelse Arbejdsløshed (pct. af arbejdsstyrken) ,1 1,4 2,8,7,3 81,1,3 8,7 24 2,1 2,3 2,6 2,1 2, 81,7,6 8, kvt. 2,2 3,1 2,5 1,8 2,8 82,1,6 8, ,3 3,8 2,5 1,5 1,1 82,,8 8, kvt 2, 4,1 3,1 1,3,8 81,6,8 8, , 3,9. 1,1,5 81,2. 8,8 25 Mar. 2,1 4,2 - -, ,8 Apr. 2,1 4, ,2 81,2-8,8 Maj 2, 3,5 - -, - - 8,7 Juni 2,1 4, - -, ,7 Juli 2, ,2 -. August 2, Betalingsbalance, reserveaktiver og valutakurser (Milliarder euro, medmindre andet er angivet) Betalingsbalance (nettostrømme) Løbende poster og kapitalposter Reserveaktiver (positioner ultimo perioden) Effektiv eurokurs; EER-23 3) (indeks 1. kvt = 1) Direkte Porteføljeinvesteringer Varer investeringer Nominel Real (CPI) USD/EUR ,5 12,7 5,4 43,4 36,5 99,9 11, ,2 12,7-78,1 72,8 28,6 13,8 15, kvt. 15,5 23,5 1,1 7,2 298,5 12,8 14, ,7 2,1-44,1 27,3 28,6 15,7 17, kvt 2, 14,5-24,1 2,6 284,9 15,7 17, ,2 19,4-1,5 116,8 32,2 13,4 15, Mar. 3,8 7,9-15,1-2,5 284,9 16, 18, Apr. -9,8 4,2-4,8-11, 288,9 15,1 17, Maj -1,3 6,9 3,3 22,7 291,7 14, 16, Juni -,2 8,2-8,9 15,1 32,2 11,2 13, Juli ,2 11,7 13, August ,3 14, Kilder:, Europa-Kommissionen (Eurostat og generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender) og Reuters. Anm.: For flere oplysninger om dataene se de relevante tabeller senere i dette afsnit. 1) Ændringer i pct. år/år for månedlige observationer er opgjort ultimo måneden, mens de kvartalsvise og årlige observationer vedrører den årlige ændring i periodegennemsnittet for serien. Se også de tekniske noter. 2) M3 og dets komponenter er eksklusive beholdninger af andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år, hos residenter uden for euroområdet. 3) Se "Generelle bemærkninger" vedrørende definitionen af grupperne af handelspartnere samt anden information. S 5

81 1.1 Eurosystemets konsoliderede balance (Millioner euro) PENGEPOLITISK STATISTIK 1. Aktiver 5. august august august august 25 Guld og tilgodehavender i guld Tilgodehavender i udenlandsk valuta hos residenter uden for euroområdet Tilgodehavender i udenlandsk valuta hos residenter i euroområdet Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet Primære markedsoperationer Langfristede markedsoperationer Finjusterende markedsoperationer Strukturelle markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Udlån i forbindelse med marginbetalinger Andre udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet Den offentlige forvaltning og servicesektors gæld i euro Andre aktiver Aktiver i alt Passiver 5. august august august august 25 Sedler i omløb Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i eurområdet Løbende konti (herunder reservekravsordninger) Indlånsfacilitet Tidsindskud Finjusterende markedsoperationer Indlån i forbindelse med marginbetalinger 1 Andre passiver i euro over for kreditinstitutter i euroområdet Udstedte gældsbeviser Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet Forpligtelser i udenlandsk valuta over for residenter i euroområdet Forpligtelser i udenlandsk valuta over for residenter uden for euroområdet Tildelte særlige trækningsrettigheder (SDR) i IMF Andre passiver Opskrivningskonti Kapital og reserver Passiver i alt Kilde: S 6

82 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Pengepolitisk statistik 1.2 s officielle rentesatser (Niveauer i pct. p.a., ændringer i procentpoint) Ikrafttrædelsesdato 1) Indlånsfacilitet Primære markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Auktioner til fast rente Fast rente Auktioner til variabel rente Minimumsbudrente Niveau Ændring Niveau Niveau Ændring Niveau Ændring jan. 2, - 3, - - 4, ) 2,75,75 3, ,25-1, , -,75 3, ,5 1,25 9. apr. 1,5 -,5 2,5 - -,5 3,5-1, 5. nov. 2,,5 3, -,5 4,, feb. 2,25,25 3,25 -,25 4,25, mar. 2,5,25 3,5 -,25 4,5, apr. 2,75,25 3,75 -,25 4,75,25 9. juni 3,25,5 4,25 -,5 5,25, ) 3, , , sep. 3,5,25-4,5,25 5,5,25 6. okt. 3,75,25-4,75,25 5,75, maj 3,5 -,25-4,5 -,25 5,5 -, aug. 3,25 -,25-4,25 -,25 5,25 -, sep. 2,75 -,5-3,75 -,5 4,75 -,5 9. nov. 2,25 -,5-3,25 -,5 4,25 -, dec. 1,75 -,5-2,75 -,5 3,75 -, mar. 1,5 -,25-2,5 -,25 3,5 -,25 6. juni 1, -,5-2, -,5 3, -,5 Kilde:. 1) Fra 1. januar 1999 til 9. marts 24 henviser datoen til indlånsfaciliteten og den marginale udlånsfacilitet. Hvad angår de primære markedsoperationer, træder renteændringerne i kraft fra og med den første operation efter den angivne dato. Ændringen 18. september 21 trådte i kraft samme dag. Fra og med 1. marts 24 henviser datoen til indlånsfaciliteten og den marginale udlånsfacilitet samt de primære markedsoperationer (ændringer træder i kraft fra og med den første primære markedsoperation efter Styrelsesrådets møde), medmindre andet er angivet. 2) Den 22. december 1998 meddelte, at der undtagelsesvis mellem den 4. og 21. januar 1999 indførtes en smal korridor på 5 basispoint mellem renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten. Formålet var at smidiggøre overgangen til det nye system for markedsdeltagerne. 3) Den 8. juni 2 meddelte, at de primære markedsoperationer i Eurosystemet fra operationen med afvikling den 28. juni 2 skulle gennemføres som auktioner til variabel rente. Minimumsbudrenten er den minimumsrente, til hvilken modparterne kan fremsætte bud. S 7

83 1) 2) 1.3 Eurosystemets pengepolitiske operationer via auktioner (Millioner euro, rentesatser i pct. p.a.) 1. Primære og langfristede markedsoperationer 3) Afviklingsdato Bud (beløb) Antal deltagere Tildeling (beløb) Auktioner til variabel rente Løbetid [ ] dage Minimumsbudrente Marginal rente 4) Vægtet gennemsnitsrente Primære markedsoperationer apr , 2,5 2, maj , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2, juni , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2, juli , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2, aug , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2, , 2,5 2,6 7 Langfristede markedsoperationer aug ,6 2, sep ,6 2, okt ,1 2, nov ,13 2, dec ,12 2, jan ,9 2, feb ,8 2, mar ,9 2, apr ,8 2, maj ,8 2, juni ,6 2, juli ,7 2, sep ,8 2,9 91 Bud (beløb) Antal deltagere 2. Andre markedsoperationer Afviklingsdato Operationstype Tildeling Auktioner til fast rente Auktioner til variabel rente Løbetid (beløb) [ ] dage Fast rente Minimumsbudrente rente 4) Marginal Vægtet gennemsnitsrente sep. Genkøbstransaktion , Genkøbstransaktion , nov. Genkøbstransaktion ,25 3,28 3, jan. Genkøbstransaktion ,25 3,3 3, Genkøbstransaktion ,25 3,28 3, dec. Genkøbstransaktion ,75 2,8 2, maj Indsamling af tidsindskud , maj Indsamling af tidsindskud , nov. Genkøbstransaktion , 2,6 2, dec. Indsamling af tidsindskud , jan. Genkøbstransaktion , 2,5 2, feb. Genkøbstransaktion , 2,5 2, mar. Indsamling af tidsindskud , juni Indsamling af tidsindskud , juli Indsamling af tidsindskud , aug. Indsamling af tidsindskud , Kilde:. 1) De viste beløb kan være lidt forskellige fra beløbene i afsnit 1.1 på grund af tildelte, men ikke afviklede operationer. 2) Delte auktioner, dvs. markedsoperationer med en uges løbetid, der udføres som standardauktioner parallelt med en primær markedsoperation, klassificeres som primære markedsoperationer med virkning fra april 22. Se tabel 2, afsnit 1.3 vedrørende delte auktioner udført før april 22. 3) Den 8. juni 2 meddelte, at Eurosystemets primære markedsoperationer fra og med den operation, der blev afviklet den 28. juni 2, skulle gennemføres som auktioner til variabel rente. Minimumsbudrenten er den laveste rente, til hvilken modparterne afgiver bud. 4) I de likviditetstilførende (-opsugende) markedsoperationer er den marginale rente den laveste (højeste) rente, til hvilken bud accepteres. S 8

84 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Pengepolitisk statistik 1.4 Reservekravs- og likviditetsstatistik (Milliarder euro; periodegennemsnit af daglige positioner, medmindre andet er angivet; renter i pct. p.a.) 1. Reservegrundlag for kreditinstitutter underlagt reservekrav Reservegrundlag pr. 1) : I alt Passiver underlagt en reservekravskoefficient på 2 pct. Passiver underlagt en reservekravskoefficient på pct. Indskud (på anfordring, med løbetid på op til 2 år og opsigelsesvarsel) Gældsinstrumenter med løbetid på op til 2 år Indskud (løbetid på over 2 år og opsigelsesvarsel) Repoer Gældsinstrumenter med løbetid på over 2 år , ,8 412, ,1 759, , , ,7 458, ,2 913, , kvt , ,2 472, ,3 1.1,8 3.1,1 25 Apr , ,4 496,7 1.67,3 1.67,3 3.22,1 Maj , ,9 494, ,4 1.69,5 3.55,3 Juni ,1 7.21,1 488, , 1.27, ,9 2. Reservekrav Reservekravsperiode, der udløber Reservekrav Kreditinstitutternes foliokonti Overskydende reserver Underskud Forrentning af reservekrav ,8 132,6,8, 2, ,9 138,5,6, 2, kvt. 14,5 141,3,8, 2, ,6 145,5,9, 2, juli 147,2 147,9,7, 2,5 9. aug. 149,2 149,8,6, 2,5 6. sep. 149, Likviditet Reservekravsperiode, der udløber Pengebasen Eurosystemets nettofordringer i guld og udenlandsk valuta Likviditetstilførende faktorer Eurosystemets pengepolitiske operationer Likviditetsopsugende faktorer Kreditinstitutternes foliokonti Primære markedsoperationer Langfristede markedsoperationer Marginal udlånsfacilitet Andre likviditetstilførende operationer Indlånsfacilitet Andre likviditetsopsugende operationer Sedler i omløb Offentlige indskud i Eurosystemet Andre faktorer (netto) ,1 235,5 45,,6,,1, 416,1 57, -4,5 132,6 548, , 265,7 75,,1,,1,5 475,4 6,2-36, 138,5 614, kvt. 28,2 277,8 82,2,1,,1,1 489,5 68,5-59,2 141,3 63, apr. 282,1 278,2 86,9,2,,1, 498,6 67,4-62,1 143,3 642, 1. maj 287, 276,5 9,,1,,1, 55,5 62,9-58,9 144, 649,7 7. juni 286,8 273,1 9,,1,,2,1 512,8 53,5-62, 145,5 658,5 12. juli 293,3 297,6 9,,1,,2,3 522,6 67,4-57,3 147,9 67,6 9. aug. 35,5 39,5 9,,,,3, 532,6 67,4-45, 149,8 682,7 Kilde:. 1) Ultimo perioden. S 9

85 PENGE, BANKVIRKSOMHED OG INVESTERINGSFORENINGER 2.1 Aggregeret balance for MFIer i euroområdet (Milliarder euro; udeståender ultimo) 1. Aktiver: I alt Udlån til residenter i euroområdet Værdipapirbeholdninger undt. aktier udstedt af residenter i euroområdet I alt Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet MFIer I alt Offentlig forvaltning og sevice MFIer Andele i Aktier og penge- andre markeds- ejerforeninger 1) beviser andels- udstedt af residenter i euroområdet Fordringer på udlandet Eurosystemet ,8 471,3 22,6,6 448, 133,6 121,5 1,3 1,8-12,8 317,9 12,4 138, ,3 546,5 21,5,6 524,3 154,8 14, 1,7 13,1-14,2 291,6 14, 176, kvt ,5 599,9 21,5,6 577,8 167,8 151,9 1,6 14,4-14, 296,6 12,5 183,7 25 Apr ,4 62,9 21,5,6 58,8 169,3 153,1 1,6 14,7-13,7 3,8 13,1 186,7 Maj 1.275,5 581, 21,5,6 558,9 173,6 156,3 1,8 15,4-13,9 34,1 13,1 189,8 Juni 1.353,6 638,4 21,2,6 616,6 176,9 158,8 2, 16,1-14,1 315,2 13,3 195,8 Juli. (p) 1.353,4 642,4 21,2,6 62,6 176,8 159,6 1,8 15,5-14,4 39,2 13,3 197,2 MFIer ekskl. Eurosystemet , ,1 817,5 7.11, , , 1.242,6 427, ,6 67,3 894, ,8 161,8 1.46, , ,4 812, , , , ,9 465, ,6 72,5 943, ,8 159, , kvt , 13.51,3 86, , , , ,5 481, ,5 73,1 97, ,3 156, ,3 25 Apr , ,4 811,3 7.72, , 3.34, ,3 491, ,7 76,3 1.43, ,3 156,5 1.34,2 Maj 22.7, ,6 89, , , , ,2 497, ,7 75,7 1.45, ,6 157, ,7 Juni , ,8 88, , ,6 3.39, 1.382,5 56,4 1.51,1 75,3 1., ,3 163, ,3 Juli. (p) , ,3 88, , , , ,8 54, , 75,3 1.26, ,6 164, ,2 2. Passiver: I alt Andre residenter i euroområdet Seddelog møntomløb Indlån fra residenter i euroområdet I alt Offentlig forvaltning og service Andre dele af den offentlige sektor/andre residenter i euroområdet MFIer Andele i pengemarkedsforeninger 2) Udstedte gældsinstrumenter 3) Kapital og reserver Eksterne passiver Anlægsaktiver Resterende aktiver Resterende passiver Eurosystemet ,8 45,5 324, 21,3 16,9 285,8-1,6 143,8 27,5 139, ,3 517,3 346,6 24,7 15, 36,8 -,5 138,4 27,2 167, kvt ,5 516,4 411,5 61,1 17,6 332,7 -,5 149,9 24,9 171,3 25 Apr ,4 523,3 41,6 59,3 15,8 335,5 -,5 152,5 26, 173,5 Maj 1.275,5 529, 386, 46,3 17,2 322,5 -,5 16, 24,7 175,2 Juni 1.353,6 54,8 433,6 76,4 18,7 338,5 -,6 173,6 24,4 18,5 Juli. (p) 1.353,4 55,6 426,2 68,5 13,8 344, -,6 17, 23,9 182, MFIer ekskl. Eurosystemet ,4, 1.774,8 134, , ,9 648, , , 2.66, , ,9, ,5 137, ,8 4.78, 677, , , , 1.675, kvt ,, ,8 126,3 6.76,7 4.82,7 687, , ,5 3.85, ,7 25 Apr ,9, 11.84,1 121, , ,8 74, , , , ,5 Maj 22.7,7, ,7 127,2 6.88, 4.958,5 71, , , , ,3 Juni ,9, , 134, , , 696, , , , ,6 Juli. (p) ,8, ,7 144, ,7 4.8,9 71, ,3 1.32, , ,9 Kilde:. 1) Beholdninger hos residenter i euroområdet. Beholdninger udstedt af residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. 2) Beholdninger hos residenter i euroområdet. 3) Beholdninger udstedt med en løbetid på op til 2 år hos residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. S 1

86 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET 2.2 Konsolideret balance for MFIer i euroområdet Milliarder euro; udeståender ultimo; transaktioner i hele periooden) 1. Aktiver I alt Udlån til residenter i euroområdet I alt Offentlig Andre forvaltning og service residenter i euroområdet Værdipapirbeholdninger undt. aktier udstedt af residenter i euroområdet I alt Offentlig Andre forvaltning og service residenter i euroområdet Fordringer på udlandet Aktier og andre ejerandelsbeviser udstedt af residenter i euroområdet Anlægsaktiver Resterende aktiver Udeståender , ,6 84,1 7.12, , ,1 429, 623, ,7 174, , , , 833, , 1.96, ,9 466,9 666, ,5 173, , kvt , ,1 828,1 7.67, 1.993,2 1.51,4 482,8 683, ,9 169, 1.437,3 25 Apr , ,5 832,8 7.72,7 2.18, ,4 493,4 74, , 169, ,7 Maj , ,5 83, ,9 2.24, ,6 499,1 739, ,7 17, ,3 Juni 17.5, ,9 829, ,2 2.49, ,4 58,3 715, ,4 176, ,8 Juli. (p) ,1 8.85,2 83, 7.975,2 2.44, ,4 56,5 719,1 3.75,8 177, ,2 Transaktioner ,6 384,3 12,1 372,2 17,4 116,3 54,1 19,3 224,8-3,6-28, ,9 5, -5,9 56, 92, 58,1 33,9 34,5 435, 2,7 22, kvt. 447,8 15,6-6,5 112,2 82,5 66,1 16,4 15,5 185,3-4,1 62,9 25 Apr. 29,5 56,1 4,6 51,4 21,6 11,9 9,7 58,2 19,5,1 45, Maj 16, 56,9-2,4 59,3 1, -3,8 4,7-4,1-6,9,7 58,5 Juni 141,9 88,9-1,2 9,1 15,2 6,4 8,8-26,9 17,4,5 46,7 Juli. (p) 9,8 61,1,3 6,7-3,5-1,3-2,2 2,5 48,1 1,1-18,6 2. Passiver I alt Seddel- og møntomløb Indlån fra staten Indlån fra andre dele af den offentlige sektor/andre residenter i euroområdet Andele i pengemarkedsforeninger 1) Udstedte gældsinstrumenter 2) Kapital og reserver Eksterne passiver Resterende passiver Overskud af inter-mfipassiver Udeståender ,8 397,9 155, ,3 581, ,5 1.4, , 1.598,3 8, ,4 468,4 162, ,8 64,9 2.61,7 1.47, 2.842, , 34, kvt ,4 471,8 187, ,4 614, ,5 1.62,9 3.11, ,,4 25 Apr ,9 481,1 18, ,5 627, ,8 1.63, ,7 2.19,1 15,5 Maj ,9 485,8 173, ,2 634,8 2.23,7 1.76,1 3.31,2 2.54,5-12, Juni 17.5,3 496,6 211, ,8 621, ,8 1.14,5 3.25, ,1-12,7 Juli. (p) ,1 56,4 212, ,5 635, , , , , -13,6 Transaktioner ,6 79, 15,1 313,7 56,7 133,5 39, 13,8-6,8 59, ,9 7,5 6,1 377,2 22,3 197,1 5,4 276,8 229,1 37, kvt. 447,8 3,4 25, 57, 9,9 65,3 13,1 211,7 17,3-44,8 25 Apr. 29,5 9,3-6,5 5,2 13,7 29,2-2,9 17,7 75,8 14, Maj 16, 4,8-7,4 42,6 7,5 14,7 4,7 32,1 48,6-41,6 Juni 141,9 1,7 37,8 74,9-14,8 39,5 32,2-8,5 45,4-3,3 Juli. (p) 9,8 9,9 1,2 25,4 14, 3,9 14,2 41,4-2,6 1,4 Kilde:. 1) Beholdninger hos residenter i euroområdet. 2) Beholdninger udstedt med en løbetid på op til 2 år hos residenter uden for euroområdet indgår i eksterne passiver. S 11

87 2.3 Monetær statistik (Milliarder euro og årlige vækstrater; sæsonkorrigeret; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 1. Pengemængdemål 1) og modposter M3 M3 3 måneders Langfristede finansielle Kreditgivning til Kreditgivning til andre residenter i euroområdet Nettofordringer M2 M3-M2 glidende passiver den offentlige sektor Udlån udlandet 2) på gennemsnit M1 M2-M Udeståender , , ,9 97, , , , , 7.97,8 23, , , 5.573,6 961, , , , , ,9 373, kvt. 3.7, , ,7 945, 6.627, , , ,5 7.67,2 383,3 25 Apr. 3.24, 2.694, ,8 956, , , , , 7.74,4 46,2 Maj 3.5,4 2.72, ,7 972, , , 2.338, , ,5 367,2 Juni 3.258, , ,9 98, ,8-4.87, ,4 9.18, , 461, Juli. (p) 3.3, , ,7 996,5 6.87, , , , , 468,5 Transaktioner ,4 113,4 372,9 32,2 45,1-236,5 131,9 445,9 372,3 96, 24 24,4 111,8 352,2 55,7 47,9-34,7 54,5 574,3 55,5 16, kvt. 91,8 8,2 1, -21,3 78,7-17,2 25,3 133,9 117,6 7,3 25 Apr. 16,4 18,9 35,3 11,7 47,1-26, 21, 85, 34,9 19,9 Maj 23,6 4,4 28, 15,9 43,9-23,9-18,1 56,5 59,2-51,1 Juni 46,7 15,3 61,9 8,7 7,6-81, 4,2 85,7 8,5 75,6 Juli. (p) 42,9 14,9 57,7 16,2 73,9-16,9 13,9 88,3 74,7 11,7 Vækstrater 23 1,6 4,6 7,6 3,8 7,1 7, 6, 6,3 5,8 5,5 96, 24 9, 4,4 6,7 6,2 6,6 6,5 8,2 2,4 7,1 7,1 16,4 25 Mar. 9,3 4,8 7,1 2,7 6,5 6,6 8,7 2,4 7,4 7,5 94,1 25 Apr. 9,2 5,3 7,4 3,3 6,8 6,9 8,4 2,9 7,7 7,4 88,9 Maj 1,1 4,9 7,6 5,7 7,3 7,2 8,4 1,5 7,8 7,5 7,8 Juni 1,9 5,1 8,1 5, 7,6 7,6 9,7 1,1 8,1 8, 155,4 Juli. (p) 11,1 5,3 8,3 5,9 7,9. 9,5 1, 8,4 8,2 163,2 1. Pengemængdemål (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 2. Modposter (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 16 M1 M Langfristede finansielle passiver Kreditgivning til den offentlige sektor Udlån til andre residenter i euroområdet Kilde:. 1) Pengemængdemål omfatter MFIernes og statens (postvæsenet, Finansministeriet) monetære passiver over for ikke-mfi-residenter i euroområdet ekskl. staten. (M1, M2, M3; se ordlisten). 2) Værdierne under "Vækstrater" er summen af transaktioner i de 12 måneder, der slutter i den angivne periode. S 12

88 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.3 Monetær statistik (Milliarder euro og årlige vækstrater; sæsonkorrigeret; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 2. Komponenter i pengemængdemål og langfristede finansielle passiver Seddel- og møntomløb Indlån på anfordring Tidsindskud Indlån med med en et opsigelsesvarsel løbetid på op til 2 år på op til 3 måneder Repoer Andele i pengemarkedsforeninger Gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver Udeståender , ,7 1.31, 1.522,3 218,4 596,1 92, ,6 9,7 1.25, 1.3, ,7 2.46, 1.26, ,5 24,3 618,9 12, ,6 89, ,3 1.44, kvt. 477, ,7 1.19, ,1 225,8 613,2 16,1 2.38,7 9, ,1 1.62,8 25 Apr. 481, ,5 1.3, ,3 215,7 619,8 121, 2.56,7 91, ,2 1.67,9 Maj 487, 2.563,5 1.23, ,3 231,3 627,4 113,5 2.85,9 91, ,1 1.82,6 Juni 493, ,5 1.4, ,5 239,5 622,7 118, ,2 91, , ,7 Juli. (p) 494,7 2.86, 1.46, ,9 243,1 632,5 12, ,4 9, ,3 1.15,6 Transaktioner 23 77,5 181,9-29,7 143,1-1,3 57,6-15,1 149,2-13,2 61,9 38, ,7 174,7 -,8 112,6 22,8 21,7 11,2 185,2-1,1 16,6 5, kvt. 24,9 66,9-13,2 21,4-14,7-5,6-1, 62,4,8 28,9 15,1 25 Apr. 4, 12,4 1,8 8,1-1,1 7,2 14,7 16,1,5 8, 1,5 Maj 5,4 18,2-9,4 13,8 15,5 8, -7,6 17,2, -,1 6,9 Juni 6,8 39,9 13, 2,3 8,2-5,8 6,4 35,7 -,5 18,9 26,9 Juli. (p) 1, 41,9 6,4 8,4 3,6 9,6 2,9-1,4 -,8 6,6 12,5 Vækstrater 23 24,9 8,6-2,8 1,4-4,6 11, -14,9 8,9-12,7 5,2 3, , 7,6 -,1 7,4 1,5 3,6 12,3 1,3-1,2 8,5 5, 25 Mar. 17,8 7,8 1,7 6,8 3,7 1,8 6,5 1,6,5 9,1 5,4 25 Apr. 17,5 7,8 3,3 6,6 -,1 2,6 14,6 1,4 1,2 8,7 4,9 Maj 17, 8,9 1,9 6,7 8, 4,2 1, 1,6 1,7 8,2 5, Juni 17,2 9,8 3,4 6,1 9,8 2,2 1,8 11,8 1,4 8,8 7,6 Juli. (p) 16, 1,2 4,1 6, 6,7 3,9 16, 11,,3 8,6 8,4 3. Komponenter i pengemængdemål (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 4. Komponenter i langfristede finansielle passiver (Årlige vækstrater; sæsonkorrigeret) 6 Seddel- og møntomløb Indlån på anfordring Indlån med et opsigelsesvarsel på op til 3 måneder 6 2 Gældsinstrumenter med en løbetid på over 2 år Tidsindskud med en løbetid på over 2 år Kapital og reserver Kilde:. S 13

89 2.4 MFI-udlån, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 1. Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber Forsikringsselskaber Andre finansielle formidlere 2) og pensionskasser I alt I alt I alt Op til Op til Op til 1 år 1 år 1 år Ikke-finansielle selskaber Over 1 og op til 5 år Over 5 år Udeståender 23 35,4 22,1 511,4 325, 3.34,3 961,5 524, , ,6 31,4 546,7 334, ,7 974,7 547, , kvt. 58,2 39,7 56,1 35, 3.19,7 985, 554,7 1.65,9 25 Apr. 59,3 4,6 556,7 343, ,3 993, 559, ,6 Maj 62,1 42,9 567,7 351, ,1 994,4 564, ,4 Juni 63,9 44,2 579,5 36, , 1.25,1 565, ,3 Juli. (p) 63,9 43,7 581, 356,5 3.38,7 1.23,1 574, ,1 Transaktioner 23 4,2 2,2 53,4 26,2 12,9-7,9 15,9 94, ,1 9,1 5,5 26,2 163,9 24,2 31,2 18, kvt. 8,6 7,9 1,2 13,7 37,2 7,9 7,8 21,5 25 Apr. 1,1 1, -3,1-6,2 27,1 8,2 6,2 12,7 Maj 2,7 2,2 8,7 7, 17,1,6 4,7 11,8 Juni 1,8 1,3 1,8 8,3 32,4 16,3 1,1 14,9 Juli. (p), -,5 2,1-3,8 27,5-1,1 8,8 19,8 Vækstrater 23 11,8 11,6 11,6 8,8 3,5 -,8 3,1 6, ,9 41,5 1,1 8,5 5,4 2,5 6, 7, 25 Mar. 23,7 21,8 12,3 17, 5,9 3,9 6,6 6,9 25 Apr. 14,3 7,8 9,7 1,7 6, 4,3 6,6 6,9 Maj 8,8,6 1,2 11,4 6,2 4,9 6,4 7, Juni 17,7 1,6 13,6 18, 6,3 4,7 6,5 7,3 Juli. (p) 11,6 3,9 15, 18,3 6,9 4,9 7,4 7,9 5. Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber (Årlige vækstrater) 3 Andre finansielle formidlere Ikke-finansielle selskaber Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Denne kategori omfatter bl.a. investeringsforeninger. S 14

90 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.4 MFI-udlån, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 2. Lån til husholdninger 2) I alt Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og Over 5 år op til 5 år Udeståender ,6 484,5 112, 181, 191,5 2.36,5 14,4 63, ,7 675,6 145, 95,5 435, ,4 515,4 12,3 189,5 25, ,5 14,6 65, ,1 71,5 144, 99,3 458, kvt. 3.86,4 519,3 12,2 191,1 28, 2.64,2 14,3 67, ,9 7,8 144,4 98,7 457,8 25 Apr ,7 522,9 119,8 192,6 21, ,2 14,3 65, 2.582,9 72,7 142,5 1,2 46, Maj 3.919,4 527,5 121,2 194,5 211, ,1 14,3 65, 2.66,9 75,8 142,6 1,8 462,4 Juni 3.991,1 537,7 125,2 196,9 215, ,4 14,5 65, ,2 717, 149,7 11,1 466,2 Juli. (p) 4.21,1 538,3 122,4 198,4 217, ,6 14,6 66, ,7 713,2 145,1 11,2 466,8 Transaktioner ,7 13, 8,4 6,1-1,4 177,3-5,9 1,7 181,4 21,4-6,2-4,7 32, ,5 29, 7,1 8,6 13,3 236,9,9 2,9 233,1 12,6 -,9 2, 11, kvt. 56,1 4,4 -,3 1,6 3, 49,5 -,2 1,3 48,4 2,2 1,3 -,5 1,3 25 Apr. 26,3 4,2 -,3 1,6 2,8 21,5, -,8 22,3,6-1,7,1 2,2 Maj 3,8 4,8 1,5 2, 1,3 23,1,,2 22,9 3,,,7 2,3 Juni 45,2 8,4 4,1 2, 2,3 28,6,3,8 27,5 8,3 6,9 -,2 1,6 Juli. (p) 31,2 1,2-2,5 1,6 2,1 33,3,,5 32,8-3,4-4,4,2,8 Vækstrater 23 6,4 2,8 8, 3,4 -,2 8,1-26,3 2,6 8,6 3,4-4,1-4,8 8,5 24 7,9 6, 6,3 4,8 7, 1, 6, 4,6 1,2 1,9 -,6 2,1 2,6 25 Mar. 8, 6,4 7,7 4,6 7,4 1,1 5, 8,1 1,1 2, 2, 1,1 2,2 25 Apr. 8, 6,4 6,6 4,7 8, 1,1 5,4 6,2 1,2 1,9 1,2,5 2,5 Maj 8,2 7,2 8,4 5,7 8, 1,1 5, 5,9 1,3 2,3 2,2 1,2 2,6 Juni 8,4 7, 7,7 5,6 7,9 1,4 2,4 4, 1,6 2,4 3,5,7 2,5 Juli. (p) 8,4 6,8 6,7 5,6 8, 1,5 3,7 4,1 1,7 2,1 2,9 1, 2,1 6. Lån til husholdninger (Årlige vækstrater) Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Omfatter husholdninger (non-profit institutioner rettet mod husholdninger). S 15

91 2.4 MFI-udlån, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo, transaktioner i hele perioden) 3. Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet Offentlig forvaltning og service Residenter uden for euroområdet I alt Staten Andre dele af den offentlige sektor I alt Banker 2) Ikke-banker Delstater Amter og kommuner Sociale kasser og fonde I alt Offentlig forvaltning og service Andet Udeståender ,5 128,4 265,1 388,9 35, 1.757, ,2 575,7 59,3 516, ,4 13,6 252,3 45,6 23, , ,2 632,4 61,3 571, kvt. 86,6 129,3 248,1 46,6 22, , ,8 672,7 61,9 61, (p) 88,6 125,3 247,8 412,3 23, , ,6 712,2 63,5 648,7 Transaktioner 23 13,7-5,9-12,2 16,6 15,3 159,4 19,2 5,1-5, 55, 24-4,8 3,1-13,9 17,2-11,2 275,5 194,9 8,4 1,8 78, kvt. -6,6-1,6-4,2,5-1,3 124,8 98,6 26,2,6 25, (p) 1,4-4,4 -,5 5,5,7 93,2 78,3 14,9 1,6 13,3 Vækstrater 23 Dec. 1,7-4,4-4,4 4,4 77,5 9,3 9,6 8,8-7,7 11, 24 Dec. -,6 2,4-5,2 4,4-32, 15,6 16,4 13,9 3, 15,2 24 Mar. -2, -2,8-5,5 4,6-42,1 12,4 14,6 8, 1,1 8,8 Juni (p) -1, -1,4-2,5 5,2-46,8 17, 19,7 11,3 4,4 12,1 7. Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet (Årlige vækstrater) Offentlig forvaltning og service Banker, der er residenter uden for euroområdet Ikke-banker, der er residenter uden for euroområdet Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) "Banker" i denne tabel betyder institutioner svarende til MFIer, som er residenter uden for euroområdet. -2 S 16

92 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.5 Indlån hos MFIer, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 1. Indlån fra finansielle formidlere I alt Dag-tildag Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle formidlere 2) Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer I alt Dag-tildag Op til Over Op til Over 2 år 2 år 3 mdr. 3 mdr. Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer Udeståender ,4 58,9 41,7 42,5 1,3,8 19,1 565,6 18,9 13,8 143,3 6,1,1 14, ,2 59,2 51,4 449,4 1,2 1,3 2,8 637,5 18,3 139, 187,3 1,1,1 12, kvt. 597, 65,7 48,5 46,3 1,3 1,3 19,8 692,9 213,3 134,2 25,2 11,5,1 128,7 25 Apr. 62,6 65,7 5,6 462,5 1,3 1,3 21,1 73,4 28,5 143,9 21,7 13,1,1 127,1 Maj 62,1 65,1 5,4 461,9 1,6 1,3 21,8 728,8 216,5 144,7 215,2 12,7,1 139,6 Juni 596,1 61,6 48,5 462,9 1,1 1,6 2,5 79,1 225,5 148,5 264,5 11,1,1 14,4 Juli. (p) 64,1 64,3 52, 465,1 1,1 1,6 2,1 795,7 221,6 155,2 266,8 11,6,1 14,3 Transaktioner 23 19, 1,6 3,9 11,8,3,4 1,1 82,8 25,3 -,2 38,5 3,2,1 16, 24 39,9,7 1,3 27,7 -,1 -,1 1,5 71,9,9 5,8 43,7 4,1, 17, kvt. 12,5 6,4-3,1 1,,1, -1, 47,9 32,1-9,4 16, 1,3, 7,8 25 Apr. 5,6 -,1 2,1 2,3,, 1,3 1,1-4,9 9,6 5,4 1,6, -1,5 Maj -,8 -,8 -,4 -,7,3,,7 23,2 7,1,3 4, -,6, 12,4 Juni -6,4-4,1-2, 1,,, -1,2 23,3 7,3,4 15, -,2,,8 Juli. (p) 8,1 2,7 3,6 2,2 -,1, -,4 8,8-3,7 6,9 5,2,5, -,2 Vækstrater 23 3,6 2,8 9,9 2,9 41,3 58,8 6, 17, 16,3 -,2 36,4 7,4-17,1 24 7,4 1,2 24,6 6,6-8, -43,1 7,9 12,7,5 4,3 3,4 67,6-16,7 25 Mar. 6,8 2,3 16,4 7,5 1,7-51,5-1,4 17,4 8,5 9,3 4,1 5, - 1,7 25 Apr. 6,7 6,1 22,9 6,8-9,4-52,2-16,2 16,7 7,2 8,7 41,2 6,1-7,4 Maj 6,4 14,4 11,2 5,5 11,2-53,8-3,9 21,1 12,4 9, 44,2 6,3-17,1 Juni 5,1 2,5 15,7 4,8 18,3 31,3-3, 25, 15,9 13,8 48,2 5,1-19,9 Juli. (p) 6,2 15, 13,6 5, 13,9 32,3-8,3 26,7 18,7 18,3 47, 56,5-18,3 8. Indlån fra finansielle formidlere (Årlige vækstrater Op til 2 år Over 2 år Op til 3 mdr. Over 3 mdr. 3 Forsikringsselskaber og pensionskasser Andre finansielle formidlere Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Denne kategori omfatter investeringsforeninger. S 17

93 2.5 Indlån hos MFIer, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 2. Indlån fra ikke-finansielle selskaber og husholdninger Ikke-finansielle selskaber Husholdninger 2) I alt Dag-tildag Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer I alt Dag-tildag Op til Over Op til Over 2 år 2 år 3 mdr. 3 mdr. Med aftalt løbetid Med opsigelsesvarsel Repoer Op til 2 år Over 2 år Op til 3 mdr. Over 3 mdr Udeståender ,1 633,3 28,2 67,6 38,1 1, 3, 3.978, ,8 544, 6, ,2 89,9 52, ,6 674,7 291,1 73,8 44,2 1,1 29, , 1.43,1 515, 634, ,1 88, 55, kvt. 1.96,3 675,3 28,2 72,1 44, 1,1 23, , 1.49,1 513,2 632, ,9 88,7 51,2 25 Apr. 1.12,1 678,7 284,9 69,2 44,7 1,1 23,5 4.26, ,8 514,7 633, ,1 88,2 5,8 Maj 1.112,7 692,4 282,8 69,3 45,5 1,1 21, ,9 1.44, 514,6 63, ,7 87,8 52,1 Juni 1.136,2 723,3 275,9 71,6 41,6 1,5 22, , ,3 51,9 63, ,1 87,2 51,2 Juli. (p) 1.135,9 72,1 28,1 7,6 42,2 1,4 21, , 1.642,3 513,1 629, ,3 86,4 53,6 Transaktioner 23 7,4 4,9 2,3 3,3 1,2, -4,2 141,9 95,3-45,4 1, 117,4-13,7-21,8 24 8,8 48,5 17,1 6,7 8,,7 -,2 178,1 9,5-29,6 31,1 85,2-1,9 2, kvt. -2, -,5-12,1-1,1 -,2, -6,1 14,8 5,4-2, -,1 15,8,2-4,5 25 Apr. 5,5 3,2 4,6-2,9,7, -,1 29, 24,7 1,4,6 3,2 -,4 -,4 Maj 7,9 12,2-3,1 -,2,7, -1,8 7,2 5,9-1,1-2,9 4,4 -,5 1,3 Juni 22,7 27, -7,4 3, -,4 -,1,6 29,7 32,2-4,1 -,1 3,3 -,5-1, Juli. (p),1-3, 4,3-1,,6 -,2 -,8 18,9 13,1 2,3-1,3 3,2 -,8 2,5 Vækstrater 23 7,2 6,7 7,7 5,3 41,5-3,9-12,4 3,7 7,9-7,7 1,7 9,3-13,2-29,2 24 7,8 7,7 6,2 9,9 21,2 72,2 -,8 4,5 6,9-5,4 5,2 6,2-2,1 5,2 25 Mar. 7,4 9,3 3,7 4,4 15,2 68, -8,3 4,4 6,6-2,7 3,8 5,6,1-1,3 25 Apr. 7,7 9,3 7, -1,4 15,3 66,5-11,2 4,7 7,2-1,6 3,7 5,5,9-2,9 Maj 7, 1,3 2,9-2,8 16, 69,5-16,7 4,5 6,6-1,1 3, 5,4 1,3 3,2 Juni 8,4 1,8 5, 2,9 14,9-5,8-12,9 4,6 7,8-1,4 2,8 4,8 1,2 1,5 Juli. (p) 8,5 11,8 4,6,9 14,9-17,5-19, 4,7 8,2 -,8 2,5 4,6,1 2, 9. Indlån fra ikke-finansielle selskaber og husholdninger (Årlige vækstrater) 12 Ikke-finansielle selskaber Husholdninger Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Omfatter non-profit institutioner rettet mod husholdninger. S 18

94 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.5 Indlån hos MFIer, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) 3. Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet Offentlig forvaltning og service Residenter uden for euroområdet I alt Statslig forvaltning og service Andre dele af den offentlige sektor I alt 2) Banker Ikke-banker Delstater Amter og kommuner Sociale kasser og fonde I alt Offentlig forvaltning og service Andet Udeståender ,3 134,4 31,1 66,9 4, ,1 1.58,8 664,3 96,1 568, ,2 137,7 3,5 69,6 44, , , 68,9 13,4 577, kvt. 269,9 126,3 33,4 67,5 42, , ,7 733,4 15,4 628, 2. - (p) 288,4 134,9 35,3 69,8 48, , 2.39, 744, 117,2 626,9 Transaktioner 23 21,5 23,3 -,5-2,3 1, 138,6 117,5 21,1-1,3 22, , 2,7 1,8 2,8 3,8 247,1 214,8 32, 6,9 25, kvt. -12,2-11,4 2,8-2, -1,6 188,2 147,1 41, 2, 39, (p 18,5 8,6 1,9 2,2 5,7 4,3 47,6-7,2 11,8-19, Vækstrater 23 Dec. 8,6 21,3-1,5-3,4 2,6 6,2 7,6 3, -1,3 3,7 24 Dec. 4, 2,1 5,6 4,1 9,2 11, 13,5 4,8 7,2 4,4 25 Mar. -,3-1,5 19,6 8,3 8,6 11,8 13,7 7, 4,1 7,5 Juni (p) -1,1-13,9 2,1 8,3 16,9 12,5 13,8 9,1 14,4 8,1 1. Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet (Årlige vækstrater) 25 Offentlig forvaltning og service Banker, der er residenter uden for euroområdet Ikke-banker, der er residenter uden for euroområdet Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) "Banker" i denne tabel betyder institutioner svarende til MFIer, som er residenter uden for euroområdet. S 19

95 2.6 MFIernes værdipapirbeholdninger, fordeling 1) (Milliarder euro og årlige vækstrater; udeståender og vækstrater ultimo; transaktioner i hele perioden) Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser I alt MFIer Offentlig forvaltning og service Andre residenter i euroområdet Residenter uden for I alt MFIer Ikke- MFIer Residenter uden for Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer Euro Andre euroområdet valutaer euroområdet Udeståender , ,2 57, ,1 15,6 49,1 18,6 632,3 1.71,4 279,7 615,3 176, , ,7 59, ,1 15,8 449, 16,3 751, ,3 286,5 656,6 215, kvt. 4.93, ,9 66, ,7 15,8 464,9 16,3 797, , 296,1 674,4 246,5 25 Apr. 4.16, 1.411,7 65, 1.354,4 17,9 474,2 17,7 819, ,7 312,3 731,1 238,3 Maj 4.198,8 1.49,6 67, ,1 18,1 478, 19,3 855, , 315,9 729,9 237,2 Juni 4.26, ,1 66, 1.366,8 15,8 486, 2,4 871, 1.234,7 294,8 75,9 234, Juli (p) 4.267, ,2 66, ,7 16,1 485, 19,7 872, ,9 317,2 79,1 24,5 Transaktioner ,6 9,8 4,1 79,,8 52,3 1,7 95,9 18,8 7,2 19,3-7, ,5 148,1 4,9 4,3 1,3 34,9-1,3 14,4 67,4 2,2 34,4 3, kvt. 137,7 29,1 4,7 55,3 -,5 17, -,5 32,6 56,9 9,4 16, 31,6 25 Apr. 6,5 23, -2,1 9,5 1,9 8,5 1,2 18,5 67,3 16,6 58,2-7,4 Maj 16,6-2,,5-6,2 -,4 3,5 1, 2,2-6,6 2,7-4,2-5,2 Juni 43,6 24,6-1,9 7,1-2,6 7,9,8 7,8-46,5-15,1-26,9-4,5 Juli (p) 7,9 7,5 1,3-3,1,6-1,5 -,5 3,6 25,9 18, 2,6 5,3 Vækstrater 23 9,9 8,1 8,7 6,9 5, 14,8 8,2 17,2 1,9 2,7 3,4-4,2 24 1,2 12,2 8,4 3,3 7,7 8,5-7,3 22, 6,3,8 5,6 17,2 25 Mar. 9,3 9,1 14,1 3,9-4,1 11,2-4,6 19,2 7,3 1,9 4, 26,4 25 Apr. 9,7 1,1 8,6 4, 1,3 12, -,2 18,7 1,4 5,5 9,3 21,4 Maj 8,9 9, 1,6 1,3 7,3 11,5 1,8 21,4 9,2 5,1 8,7 17,4 Juni 1, 11,3 5,3 1,3-1, 12,2 12,7 23,6 6,1 1,1 6,8 1,9 Juli (p) 9, 1,4 8,5 1,4-5,5 11,7 15,9 19,2 8,4 8,1 8,6 8,4 11. MFIernes værdipapirbeholdninger (Årlige vækstrater) Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. S 2

96 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.7 Revaluering af udvalgte poster på MFIernes balance 1) (Milliarder euro) 1. Af- og nedskrivninger på lån til husholdninger 2) Forbrugerkredit Lån til boligkøb Udlån i øvrigt I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år ,7-1,1 -,5-1,1-3,2 -,3 -,1-2,8-7,4-2,8 -,3-4,3 24-3,2-1,3 -,7-1,3-3,4 -,3 -,1-3, -6,6-2,3 -,3-4, kvt. -1,3 -,6 -,2 -,5-1,2 -,1, -1,1-2,7-1,1 -,1-1,6 25 Apr. -,3 -,1 -,1 -,1 -,1,, -,1 -,3 -,1, -,2 Maj -,2 -,1, -,1 -,1,, -,1 -,4 -,2, -,2 Juni -,3 -,1 -,1 -,1 -,5,, -,5 -,9 -,4, -,4 Juli (p) -,4 -,2, -,1 -,2,, -,2 -,4 -,2, -,1 2. Af- og nedskrivninger på lån til ikke-finansielle selskaber og residenter uden for euroområdet Ikke-finansielle selskaber Residenter uden for euroområdet I alt Op til 1 år Over 1 og op til 5 år Over 5 år I alt Op til 1 år Over 1 år ,7-8,8-1,3-7,6-1,1 -,3 -, ,1-8,8 -,8-6,4-1,6 -,5-1, kvt. -5,1-2,5 -,7-1,9 -,3 -,1 -,3 25 Apr. -,8 -,5, -,3,,, Maj -1,1 -,5, -,6 -,2, -,2 Juni -1,8-1, -,1 -,8 -,1, -,1 Juli (p) -1,1 -,6 -,1 -,4 -,1, -,1 3. Revaluering af MFIernes værdipapirbeholdninger Værdipapirer undtagen aktier I alt MFIer Offentlig forvaltning og service Euro Andre valutaer Euro Andre valutaer Andre residenter i euroområdet Euro Andre valutaer Residenter uden for euroområdet Aktier og andre ejerandelsbeviser I alt MFIer Ikke- Residenter MFIer uden for euroområdet ,2 -,8 -,3 3,, -1,1 -,1-1,9 19,4 8, 5, 6, ,4 1,5 -,1 1,8 -,2,8 -,1,6 8,4 1,3 3,6 3, kvt. 5,9 1,,1 3,8,1 -,7,1 1,6 4,6,5 2,7 1,4 25 Apr. 3,8,4, 2,2,,8,,4-3,1 -,8-1,5 -,8 Maj 6,,5,1 2,9,1,3,1 2,2 7,8,8 3, 4,1 Juni 7,7 2,,1 2,8,1,6, 2,1 5,3 1,1 2,8 1,4 Juli (p) 1, 1,2, -1, -,1,5,,6 4,9 1,5 2,2 1,2 Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Omfatter og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. S 21

97 2.8 Valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance 1) (I pct. af total; udeståender i milliarder euro; ultimo) 1. Indlån MFIer 2) Ikke-MFIer Alle valutaer, udeståender Euro 3) Andre valutaer end euro Alle valutaer, Euro 3) Andre valutaer end euro I alt udeståender I alt USD JPY CHF GBP USD JPY CHF GBP Fra residenter i euroområdet ,9 91,3 8,7 5,4,5 1,5,9 6.49,9 97,3 2,7 1,7,3,1, , 91,4 8,6 5,,5 1,5 1, ,5 97,2 2,8 1,7,3,1, kvt. 4.82,7 91, 9, 5,4,5 1,4 1, , 97, 3, 1,9,3,1, (p) 4.791, 9,8 9,2 5,5,5 1,4 1,1 7.56, 96,9 3,1 1,9,3,1,4 Fra residenter uden for euroområdet ,8 46,9 53,1 35,6 1,8 3,6 9,4 664,3 51, 49, 32,1 2,1 2,2 9, , 46,7 53,3 35,8 2,1 3,2 9,5 68,9 55,4 44,6 28,9 1,5 2,2 9, kvt ,7 46,9 53,1 35,2 2,4 2,9 9,7 733,4 54,6 45,4 29,4 1,5 2, 9, (p) 2.39, 45,8 54,2 35,9 2,3 3, 9,8 744, 52,3 47,7 3,9 1,5 2,2 9,9 2. Gældsinstrumenter udstedt af MFIer i euroområdet Alle Euro 3) valutaer, udeståender I alt Andre valutaer end euro USD JPY CHF GBP , 85,4 14,6 7,9 1,5 1,7 2, ,9 84,6 15,4 7,6 1,7 1,9 2, kvt ,9 83,4 16,6 8,2 1,7 1,9 2, (p) 3.943,5 82,4 17,6 9, 1,8 1,9 3, Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosystemet; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Hvad angår residenter uden for euroområdet, betyder "MFIer" institutter svarende til MFIer i euroområdet. 3) Herunder poster i nationale denominationer. S 22

98 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.8 Valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance 1) (I pct. af total; udeståender i milliarder euro; ultimo) 3. Lån MFIer 2) Ikke-MFIer Alle valutaer, udeståender Euro 3) Andre valutaer end euro Alle valutaer, Euro 3) Andre valutaer end euro I alt udeståender I alt USD JPY CHF GBP USD JPY CHF GBP Til residenter i euroområdet , ,3 96,5 3,5 1,6,3 1,2, , ,8 96,6 3,4 1,4,2 1,3, kvt , , 96,5 3,5 1,5,2 1,3, (p) 4.525, ,1 96,4 3,6 1,7,2 1,3,4 Til residenter uden for euroområdet ,2 5,2 49,8 29,3 4,7 2,5 9,2 575,7 38,8 61,2 43,6 2,4 4,6 7, ,2 51,4 48,6 29,9 3,7 2,2 8,7 632,4 42,2 57,8 4,1 2,6 4,5 7, kvt ,8 51,8 48,2 29,2 3,4 2,1 9,2 672,7 41,8 58,2 42,1 1,4 4,3 7, (p) 1.579,6 49,5 5,5 31,1 3,8 2,2 8,8 712,2 4,5 59,5 43,3 1,1 4,4 7,3 4. Værdipapirbeholdninger undtagen aktier Udstedt af MFIer 2) Udstedt af ikke-mfier Alle valutaer, udeståender Euro 3) Andre valutaer end euro Alle valutaer, Euro 3) Andre valutaer end euro I alt udeståender I alt USD JPY CHF GBP USD JPY CHF GBP Udstedt af residenter i euroområdet ,6 95,5 4,5 1,7,3,9 1,3 1.67,3 98, 2, 1,,5,3, ,6 95,8 4,2 1,8,3,5 1, ,1 98,2 1,8,9,5,1, kvt ,5 95,4 4,6 2,1,4,4 1, ,7 98,3 1,7,9,4,1, (p) 1.51,1 95,6 4,4 2,,3,4 1, ,9 98,1 1,9 1,,4,1,3 Udstedt af residenter uden for euroområdet ,9 45,1 54,9 3,6 1,2 4,9 15,4 355,5 45,8 54,2 31,1 5,8 5,8 6, ,3 5,3 49,7 28,6 1,,5 17, 41,4 44,8 55,2 3,5 8,6,7 9, kvt. 359,8 48,9 51,1 3,3 1,,5 16,5 438, 43,7 56,3 32,7 7,2,8 9, (p) 395,6 47, 53, 3,9,9,5 17,9 475,4 41,4 58,6 34, 7,4,8 1, Kilde:. 1) MFI-sektoren ekskl. Eurosysteme; sektorklassifikationen er baseret på ENS95. 2) Hvad angår residenter uden for euroområdet, betyder "MFIer" institutter svarende til MFIer i euroområdet. 3) Herunder poster i nationale denominationer. S 23

99 2.9 Aggregeret balance for investeringsforeninger i euroområdet 1) (Milliarder euro; udeståender ultimo) 1. Aktiver I alt Indskud Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre Investeringsforeningsandele I alt Op til Over ejerandelsbeviser 1 år 1 år Anlægsaktiver Andre aktiver kvt ,3 235, , 67, ,6 1.33,6 243,9 133,7 139, kvt ,2 266, ,5 7, ,1 1.13,9 263,2 136,9 151, ,2 244,9 1.43,8 69, , ,1 278,5 14,3 157, ,8 246, ,8 72,1 1.4,6 1.95,3 281, 144,4 152, , 24, ,6 71, , ,8 293,7 146,9 172, kvt. (p) 3.78,7 265,5 1.56,5 72, , ,8 315,9 151,1 193, 2. Passiver I alt Indskud og optagne lån Udstedte investeringsforeningsandele Andre passiver kvt ,3 44,2 3.11, 119, kvt ,2 49, ,8 132, ,2 5, ,2 126, ,8 49, ,6 126, , 48, ,4 138, kvt. (p) 3.78,7 56, 3.478,4 174,4 3. Samlede aktiver/passiver fordelt efter investeringsformål og investortype I alt Afdelinger fordelt efter type Afdelinger fordelt efter investortype Blandede afdelinger Andre afdelinger Almindelige afdelinger Aktieafdelinger Obligationsafdelinger Ejendomsafdelinger Specialafdelinger kvt ,3 697,8 1.86,3 783, 171,7 435, ,7 856, kvt ,2 75, ,3 82,6 176,2 492, ,8 886, ,2 756,5 1.94,2 83, 179,7 512, ,5 893, ,8 74, , 825,8 182,4 525, ,4 897, , 772,4 1.14,9 844,4 182,3 568, ,3 92, kvt. (p) 3.78,7 797, ,4 879,5 186,2 666, ,1 95,6 12. Investeringsforeningernes samlede aktiver (Milliarder euro) Aktieafdelinger Obligationsafdelinger Blandede afdelinger Ejendomsafdelinger Kilde: 1) Ekskl. pengemarkedsforeninger. Data omfatter eurolandene ekskl. Irland. Se "Generelle bemærkninger". S 24

100 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Penge, bankvirksomhed og investeringsforeninger 2.1 Aktiver hos investeringsforeninger i euroområdet fordelt efter investeringsformål og investortype (Milliarder euro; udeståender ultimo) 1. Investeringsforeninger fordelt efter investeringsformål I alt Indskud Beholdninger af værdipapirer undtagen aktier I alt Op til 1 år Over 1 år Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Anlægsaktiver Andre aktiver Aktieafdelinger kvt. 697,8 29,3 31,3 2,9 28,4 593,6 21,1-22, kvt. 75,4 32,8 32,2 3, 29,2 635,6 23,4-26, ,5 31,5 31,6 3,2 28,3 642,8 25,3-25, ,1 31,5 33, 3,7 29,3 625,3 25,1-25, ,4 28,5 33,9 3,7 3,2 653,4 28, - 28, kvt. (p) 797,1 31,2 33,9 3,7 3,3 674,9 28,9-28,2 Obligationsafdelinger kvt. 1.86,3 82,5 95,7 31,6 874,1 31, 21,6-45, kvt ,3 97,3 918,4 35,3 883,1 32,6 21,4-46, ,2 79,1 91, 36,3 873,7 33, 21,8-5, , 8,8 932,4 38,8 893,6 31,9 23,4-5, ,9 77,5 943,6 39,9 93,7 36,9 23,4-59, kvt. (p) 1.179,4 9,3 964, 41,3 922,7 36,4 26, - 62,6 Blandede afdelinger kvt. 783, 49,4 323,8 22,1 31,7 272,3 1,5,3 36, kvt. 82,6 52,9 333,7 21,2 312,5 286,6 17,2,3 39, , 52,3 34,1 22,3 317,7 278,9 114,9,3 43, ,8 52,3 347,8 22, 325,9 27,5 115,6,3 39, ,4 5,4 347, 2,1 326,8 281,6 121,3,2 43, kvt. (p) 879,5 55,9 358,5 2,8 337,7 29,3 124,1,1 5,6 Ejendomsafdelinger kvt. 171,7 13,2 9,3,6 8,7,8 8,5 132,7 7, kvt. 176,2 14,7 9,1,6 8,5,7 7,7 135,9 8, ,7 15, 8,6,6 7,9,7 7,7 139,2 8, ,4 14,4 8,5,6 7,9,7 7,5 143,1 8, ,3 14,6 7,1,7 6,4,9 6,9 144,8 8, kvt. (p) 186,2 13,3 7,8,7 7,1 1, 6,9 148,9 8,3 2. Investeringsforeninger fordelt efter investortype I alt Indskud Værdipapirer undtagen aktier Aktier og andre ejerandelsbeviser Investeringsforeningsandele Anlægsaktiver Andre aktiver Almindelige afdelinger kvt ,7 191,6 913,2 815,7 183,8 115,5 98, kvt ,8 219,2 948,7 877,3 198,8 117,8 17, ,5 22,1 945,8 89,2 211, 12,5 19, ,4 25,7 974,3 872,6 213,2 124, 15, ,3 21,2 992,9 926, 221,4 127,4 119, kvt. (p) 2.758,1 223,5 1.45, 979,2 24,2 13,7 139,5 Specialafdelinger kvt. 856,6 43,4 475,8 217,9 6, 18,3 41, kvt. 886,4 47,3 485,8 226,5 64,4 19,1 43, ,7 42,8 485, 23,8 67,5 19,8 47, ,4 41, 498,4 222,7 67,7 2,4 47, ,7 38,9 54,7 231,8 72,3 19,5 53, kvt. (p) 95,6 42,1 515,5 243,6 75,7 2,4 53,5 Kilde:. S 25

101 FINANSIELLE OG IKKE-FINANSIELLE KONTI 3.1 De ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle aktiver (Milliarder euro og årlig vækst; udeståender ultimo; transaktioner i hele perioden) I alt Sedler og mønt samt indskud Memo: Indlån fra I alt Sedler og Indlån fra ikke-finansielle sektorer Indlån fra Indlån ikke-banker mønt undtagen statslig forvaltning og service hos MFIer i euroområdet statslig hos ikkehos banker forvaltning MFIer I alt På anfordring Tidsindskud Med Repoer 1) uden for og service opsigelsesvarsel euroområdet hos MFIer i euroområdet Udeståender kvt , ,4 397, ,2 2.27, , ,4 85,2 155,7 192,6 348, kvt , ,4 399,6 5.18,6 2.2, , 1.533,9 81,2 183,8 199,4 397, ,2 6.12,8 423, 5.263,9 2.11, , ,9 79,4 223,7 192,2 398, ,9 6.13,8 438, 5.284,3 2.14, , ,1 82,8 24,1 24,4 395, , ,8 468, , , ,9 1.63,7 88,2 162,4 224, 385, kvt , ,7 471, , ,8 1.56, 1.62, 78,5 187,4 222,2 - Transaktioner kvt. 166,2 13,9 33,1 118, 79, 7,9 36,3-5,2-28,1 8, 1, kvt. 151,8 31,6 1,7-5, -7,6-15,8 22,4-3,9 28,1 6,8 44, ,1 141,7 23,4 86,1 82, -14,7 2,7-1,9 39,4-7,2 -, ,9 32,4 15,1 24,8 4,6 5,5 11,3 3,4-19,7 12,2 1, ,7 167,7 3,4 159,4 65,2 49,9 38,9 5,4-41,7 19,6 1, kvt. 177, 24,4 3,4-3,5 7,9-17,4 15,7-9,7 25, -,5 - Vækstrater kvt. 4,8 5,8 23,2 4,3 7,6-1, 8,1-23,4 11, 9, 24, kvt. 4,5 5,5 22,3 4,3 8,8-1,3 6,5-23, 5,9 7,5 25, ,9 5,5 2,7 4,2 8,3-1,7 6,3-15,7 12,8 4,8 21, ,8 5,8 2,1 4,4 8,1-1,1 6,2-8,5 1,7 1,7 16, ,7 6,3 17,7 5,1 7,1 1,6 6,2 3,6 3,9 16,3 13, kvt. 4,8 6,1 18,1 5,2 7,9 1,5 5,6-3,3 1,7 12,1 - Værdipapirer undtagen aktier Aktier 2) Forsikringstekniske reserver I alt Kortfristede Langfristede I alt Børsnoterede aktier Andele i pengemarkedsforeninger I alt Andele i investeringsforeninger Husholdningernes nettoformue i livsforsikrings- og pensionskassereserver Præmie- og erstatningsreserver Udeståender kvt. 1.94,9 191, 1.713, ,1 2.36, ,8 46, , ,1 375, kvt ,8 198, , 4.2,8 2.7,1 1.95,7 42,9 4.9, ,7 385, ,2 215, ,7 4.68, , ,6 424,2 4.76, ,5 389, ,6 214, ,8 4.34,8 2.97, ,7 424, , ,5 393, ,5 22, 1.765, , ,1 1.95,3 47, , ,9 397, kvt. 2.6,4 212, , ,4 2.36, , 415, , 3.916,3 44,7 Transaktioner kvt. 1,3 11,5-1,2-17,6-17,8,1-1,2 51,7 51,1, kvt. 1,7 7,6 3,1 37,2 7,1 3,1 15,1 72,4 62,5 9, ,4 16, 21,4 58,3 58,,3 -,5 55,8 51,4 4, ,3 -,2 15,5 13,5 1,6 2,9-2,2 62,7 59,1 3, ,9-13,8-5,1-49,6-37,4-12,2-15,8 66,5 62,5 4, kvt. 44,9 8,9 36, 29,7 1,5 28,2 8,9 78,1 69,7 8,5 Vækstrater kvt. -1,2-2,5-1,1 4,2 1,3 7,1 8,5 6,9 7,1 4, kvt. -1, 1,4-1,2 3,7 2,1 5,1 2,8 6,6 6,8 5, , 2,8 1,1 3,4 4, 2,9 1,7 6,3 6,4 5, ,3 18,8 1,7 2,5 3,3 1,8,5 6,2 6,4 4, ,3 5, 2, 1,5 1,9 1,1 -,8 6,5 6,6 5, kvt. 4,1 5,5 3,9 1,3 1,6 1, -2,3 6,6 6,7 5,3 Kilde:. 1) Omfatter indlån hos statslig forvaltning og service (S.1311 i ENS95) i euroområdet, andre finansielle formidlere (S.123 i ENS95) samt forsikringsselskaber og pensionskasser (S.125 i ENS95). 2) Ekskl. ikke-børsnoterede aktier. S 26

102 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle og ikke-finansielle konti 3.2 De ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle passiver (Milliarder euro og årlig vækst; udeståender ultimo; transaktioner i hele perioden) I alt Lån udstedt af MFIer i euroområdet og andre finansielle selskaber til Memo: Lån udstedt af I alt Offentlig forvaltning og service Ikke-finansielle selskaber Husholdninger 1) banker uden for euroområdet I alt I alt I alt til ikke-banker Udeståender kvt , , ,7 965,1 82,3 882, , , , ,8 284, ,2 266, kvt. 17.1, , ,5 978,8 86,3 892, , , , ,5 278, ,8 38, , , ,2 979,9 91,7 888, , 1.172, ,1 4.24,3 29, ,6 38, , , ,9 976,4 9,4 885, , , ,8 4.15,8 288, 3.817,8 285, ,9 8.96, ,6 974, 8,9 893, , , , ,7 293, ,4 29, kvt , , ,8 968,9 77,4 891, ,4 1.18, , 4.245,8 293, ,6 - Transaktioner kvt. 134,1 117,5 118,4 23,2 9,8 13,5 15,4-17,2 32,7 78,8 3,8 75, -1, kvt. 211,2 56,4 75,9 15,2 4, 11,2-12,8-3,8-9, 54,1-4,4 58,5 36, ,7 161,3 134,4 -,5 5,3-5,9 69,5 16,3 53,2 92,4 8,7 83,6 -, , 79,4 86,1-3,2-1,3-1,8-1,4-16,9 15,6 84, -2,3 86,2-19, ,5 141,5 14, -2,4-9,5 7,2 63,9 25,5 38,4 8, 6,6 73,4 14, kvt. 233,6 83,9 86,8-5,9-3,5-2,4 25,6 5,1 2,5 64,3,8 63,4 - Vækstrater kvt. 4,9 5, 4,6 2, 35,5 -,5 3,4,1 5, 7,4-1,9 8,2 12, kvt. 4,6 4,5 4,7 3,6 25,9 1,7 1,8-1,7 3,5 7,4 -,7 8,1 23, ,7 5,1 5,3 4,7 28,3 2,6 2,2-2,5 4,5 7,9,9 8,5 22, ,8 5, 5,7 3,9 24,5 2,1 1,9-1,8 3,7 8,1 2,1 8,6 5, ,6 5,2 5,9,9-1,8 1,2 3,3 1,8 3,9 8, 3, 8,4 11, kvt. 4,6 5,5 6, -1,2-1,4 -,3 4,3 2,6 5,1 8,2 5, 8,4 - Udstedt af MFIer i euroområdet Kortfristede Langfristede Kortfristede Langfristede Kortfristede Langfristede Værdipapirer undtagen aktier udstedt af I alt Offentlig forvaltning og service Ikke-finansielle selskaber I alt Kortfristede Langfristede I alt Kortfristede Langfristede Børsnoterede aktier udstedt af ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltnings og services indskudsforpligtelser Ikkefinansielle selskabers pensionskassereserver Udeståender kvt , ,1 551, ,6 617,7 196,7 421, 2.726,3 181,7 292, kvt , ,1 594, ,7 615,7 29, 46, ,1 189, 296, , , 619, , 631,3 219, 412, ,8 181,9 3, , ,1 617,5 4.33,6 639,7 217,4 422, ,5 194, 35, , ,4 585, 4.76,4 635,8 213,2 422,6 2.98,1 213,5 299, kvt 5.42, ,3 594, ,9 654,5 231,3 423, ,3 212, 32,3 Transaktioner kvt. 4,5-4,2-14,2 1, 8,7,8 7,9,2 7,4 4, kvt. 142,5 149,3 42,7 16,6-6,8 12,4-19,2 2,1 7,3 2, ,5 1,8 25,4 75,4 17,7 1,7 7,1 1,8-7,1 3, ,3 41, -1,1 42,1 1,3-1, 11,2 5,9 12,1 3, ,6-45, -32,9-12,1-4,6-4,2 -,5 2,4 19,4 3, kvt. 143,1 12,5 7,7 112,8 22,6 19,2 3,4 3,9 -,2 2,8 Vækstrater kvt. 6,5 5,8 13,8 4,8 11,6 22,2 7,2,8 8,9 4, kvt. 6,1 6,3 11,1 5,7 4,7 14,,6 1, 7,5 4, ,1 6,5 8,2 6,2 3,4 15,8-2,,3 4,8 4, ,3 6,5 9,4 6,1 4,9 11,9 1,7,4 11,3 4, ,3 5,7 6,2 5,6 2,7 9,1 -,3,4 17,5 4, kvt. 5,1 4,8 -,1 5,5 7,5 11,8 5,2,5 12,8 4,4 Kilde:. 1) Inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. S 27

103 3.3 Forsikringsselskabers og pensionskassers vigtigste finansielle aktiver og passiver (Milliarder euro og årlig vækst; udeståender ultimo; transaktioner i hele perioden) I alt Vigtigste finansielle aktiver Aktier 1) Børsnoterede aktier Andele i pengemarkedsforeninger I alt Lån udstedt af MFIer i euroområdet og andre finansielle selskaber I alt Udstedt af MFIer i euroområdet Vigtigste passiver Vigtigste finansielle aktiver I alt Indlån hos MFIer i euroområdet Udlån Værdipapirer undtagen aktier I alt På Tidsindskud Med opsigelsesvarsel Repoer I alt Kortfristede Langfristede I alt Kortfristede Langfristede anfordring Udeståender kvt , 542,4 58,9 462,3 2,1 19,1 349, 6, 289, 1.476,3 59, , kvt ,9 557,3 64,7 468,3 2,3 22, 349,3 6,8 288, , 62, 1.479, ,7 565,4 59,9 482, 2,3 21,2 342,6 59, 283, ,3 63,4 1.48, ,2 573,6 61,5 489,8 2,3 2, 348,7 62,2 286, ,8 63, , ,1 583,2 59,2 5,8 2,5 2,8 329, 56, 273, 1.644,5 61, , kvt. 4.43,8 597, 65,7 58,8 2,7 19,8 332,6 58,7 273, ,7 62, ,3 Transaktioner kvt. 71,2 1,2 1,5 7,9,3,5-3,7 1,2-4,9 5,2-1,4 51, kvt. 81,5 14,6 5,7 5,9,2 2,8,,6 -,6 47, 2,3 44, ,1 7,2-4,9 13,7 -,6 -,9-6,7-1,6-5, 24,4,9 23, ,3 8,2 1,6 7,8 -,1-1,1 5,6 2,6 3, 29,4 -,6 3, ,1 9,9-1,7 1,6,2,7-19,4-5,9-13,5 51,5 -,5 52, kvt. 91,4 12,5 6,4 6,9,2-1, 3,7 2,8,9 48,6,3 48,2 Vækstrater kvt. 6,7 3,6 2,9 3,5 17,9 6,1,2-13,1 3,5 11,3 14,7 11, kvt. 6,9 3,9 5, 3, 38,5 18,7 -,1,4 -,2 1,5 11,7 1, ,1 4,8-6,4 6,9 6,5-6,3-3, -2,4-3,1 1,6 8,4 1, ,6 7,5 6,8 7,7-12,8 6,7-1,3 4,8-2,6 1,5 1,9 1, ,9 7,4 1,2 8,2-12, 7,8-5,8-7,1-5,6 1,3 3,4 1, kvt. 6, 6,8 2,2 8,3-11,6-1,5-4,8-3,5-5,1 1,,1 1,4 Præmieog erstatningsreserver Værdipapirer undtagen aktier Børsnoterede aktier Forsikringstekniske reserver I alt Andele i investeringsforeninger Husholdningernes nettoformue i livsforsikringsog pensionskassereserver Præmie- og erstatningsreserver Udeståender kvt ,5 526,5 631, 64,1 17, ,3 54,9 35,4 23, 189, , ,5 534, kvt. 1.2,8 539,6 661,2 63,4 111,5 4.9,4 64,7 46,3 23,7 19,9 3.73, ,9 547, ,9 538,6 671,2 63,6 112,6 4.79,2 71,1 53,7 24,2 193,3 3.79, ,3 552, ,5 531,2 679,4 63,1 114, ,5 68,8 52,5 22,6 185, ,3 3.3,6 557, ,6 553,3 692,3 68,4 115, ,2 65,5 48,6 23,6 27, , 3.364,5 561, kvt ,2 61,4 697,8 68,5 119, ,3 74,2 58,2 24,4 219,5 4.14, ,2 573, Transaktioner kvt. 21,8 6,7 15,1 4,1-7,2 42,6-9,6-8,9 2,5 5, 44,7 43,4 1, kvt. 16,2-1,1 17,3 -,8 3,6 81,3 9,6 1,8,4,8 7,5 57,3 13,2 2. -, -7,5 7,5 -,1 1,1 58,2 6,1 7,,6,1 51,5 46,5 5, , 3,2 5,7 -,5 2,1 58,1-2,3-1,1-1,3 2,1 59,5 54,1 5, ,7,9 7,8 5,4 1,4 53,6-3, -3,6,7,1 55,9 52,2 3, kvt. 23,4 5,5 17,9,2 3,2 84,7 7,8 8,6,7,1 76, 63,5 12,5 Vækstrater kvt. 5,3 2,6 7,5 11,3-1,1 7,1 16,7 12,7 26,4 6,2 6,9 7,3 4, kvt. 6,6 3,6 8,8 5,9 -,1 6,9 7,5 8,5 25,4 8,3 6,7 6,9 5, ,5,7 7,5-1,7 -,9 6,4 12,3 18,8 23,7 3,5 6,3 6,6 4, ,3,3 7,5 4,6 -,4 6,2 6, 17,5 1,9 4,8 6,3 6,5 4, ,9 -,8 6,1 6,3 7,6 6,4 19, 36,9 1,7 1,6 6,5 6,7 5, kvt. 3,4,4 5,9 8, 7, 6,3 13,3 23,7 2,8 1,2 6,5 6,8 4,9 Kilde:. 1) Ekskl. ikke-børsnoterede aktier. S 28

104 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle og ikke-finansielle konti 3.4 Årlig opsparing, investeringer og finansiering (Milliarder euro; medmindre andet er angivet) 1. Alle sektorer i euroområdet I alt Nettoanskaffelse af ikke-finansielle aktiver Faste bruttoinvesteringer Forbrug af fast realkapital (-) Lagerændringer 1) Ikkeproducerede aktiver I alt Monetært guld og SDR Nettoanskaffelse af finansielle aktiver Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier 2) Lån Aktier og Forsikringstekniske andre ejerandelsbeviser reserver Andre investeringer (netto) 3) , ,1-797,1 -,9, 1.951,2 -,2 39,9 33,7 464,6 491,4 224,1 49, ,8 1.21,3-823,6 27,, ,2 11, 419,6 36,1 515,3 845, 213,7 54, ,5 1.29,9-863,7 17,1, ,8 1,3 559,2 429,1 878,8 942,2 259,2 47, , ,2-913,1 22,2-16,7 2.91,7 1,3 35,9 264,6 829, ,1 251,3 23, , ,6-973,6-11,8 2, 2.59,6 -,5 579, 449,1 731,2 62,3 248,8-19, , ,3-1.5,4-21,3 1, ,7,9 656,6 279,7 632,8 468,4 22,8 33, , ,8-1.34,5 2,4,5 2.43, 1,7 678,6 426,8 578,8 456,6 24,7 19,8 I alt Ændringer i nettoformue 4) Bruttoopsparing Forbrug af fast realkapital (-) Modtagne kapitaloverførsler I alt Sedler og mønt samt indskud Ændringer i finansielle passiver Værdipapirer Lån Aktier og undtagen andre ejerandelsbeviser aktier 2) Forsikringstekniske reserver , ,8-797,1 11, 1.833,7 59,7 318, 393,1 382,5 23, , ,1-823,6 11, ,4 648,8 323,2 484,6 659,8 221, , 1.352, -863,7 9,7 3.64,3 934,9 53,4 765,2 597,1 263, , ,4-913,1 8, ,2 539,5 416,9 882,9 788,7 254, , 1.449,4-973,6 1,2 2.57,8 668,9 489,9 634,3 521,6 256, , ,2-1.5,4 9, ,7 572,9 442, 618, 376,2 224, , ,8-1.34,5 5, ,7 676,2 514, 539,3 42,3 242,8 2. Ikke-finansielle selskaber Nettoanskaffelse af Nettoanskaffelse af finansielle aktiver Ændringer i Ændringer i finansielle passiver ikke-finansielle aktiver nettoformue 4) I alt I alt I alt I alt Sedler og mønt samt indskud Faste Forbrug af brutto- fast investe- ringer realkapital (-) Værdipapirer undtagen aktier 2) Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser Bruttoopsparing Værdipapirer undtagen aktier 2) Lån Aktier og andre ejerandelsbeviser ,3 591,9-453,2 272,3 26, -12,1 65,8 1,8 14,8 521,3 317,8 12,1 175,9 12, ,7 635,1-47,6 439,8 45,7-11,5 11,9 24,5 147,6 569,1 485,9 22,8 257,2 194, , 683,1-49,7 654, 24,5 93,6 186, 336,3 16,7 547,6 759,3 47,5 434,1 261,1 2 36,1 751,6-522,4 921, 74,2 87,4 23,4 511,4 79,9 554, ,2 61, 597,1 48, ,7 778,9-558,8 638,2 11,6 44,6 169,2 232,1 91,3 59,5 762,6 99,7 355,5 295, ,9 757,6-581, 515,7 31,8-55,7 174,2 253,1 18,6 633,2 579, 21, 352, 19, ,7 746,4-597,9 36,9 69,3-57,9 17,6 191,3 8,5 647, 437,1 55, 174,1 194,9 3. Husholdninger 5) Nettoanskaffelse af ikke-finansielle aktiver Nettoanskaffelse af finansielle aktiver Ændringer i nettoformue 4) Ændringer i finansielle passiver Memopost: I alt I alt I alt I alt Disponibel Brutto- Faste Forbrug af Sedler og Værdipapirer andre rings- opsparing kvote 6) Aktier og Forsik- Brutto- Lån indkomst opsparings- brutto- fast mønt samt investe- ringer realkapital (-) indskud undtagen aktier 2) ejerandelsbevisetekniske reserver ,1 374,7-21,3 441,3 69,3-2,8 192,5 217,6 425,7 615,5 169,7 168, ,4 16, ,4 387,8-215,1 453, 92,9-119, 287,4 29,3 49,7 593,4 214,6 213, ,9 15, ,5 418,2-23,2 478,8 122,6-28,5 195,8 245,2 395,9 58,1 268,4 266,9 4.15,3 14,1 2 2,4 442,2-239,5 433,8 66,2 35,3 122,6 245,9 47,7 67,5 226,4 224, ,8 14, ,1 452,6-256,5 414,1 18,7 82,7 45,4 229,1 43, 65,1 176,2 174, ,4 14, ,9 463,8-26,6 469,7 22,6 83,1-1, 211,3 443,3 661,2 213,2 211, ,8 13, ,3 485, -268,7 515,9 224,2 16,6 83,6 229,8 465, 697,9 26,2 257,9 4.94,2 14,2 Kilde:. 1) Inkl. nettoanskaffelse af værdigenstande. 2) Ekskl. finansielle derivater. 3) Finansielle derivater, andre forfaldne ikke-betalte mellemværender og statistiske uoverensstemmelser. 4) Beregnet som opsparing og modtagne nettokapitaloverførsler minus forbrug af fast realkapital (-). 5) Inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger. 6) Bruttoopsparing i pct. af disponibel indkomst. S 29

105 FINANSIELLE MARKEDER 4.1 Værdipapirer undtagen aktier, fordelt efter oprindelig løbetid, udstederens hjemsted og valuta (Milliarder euro, medmindre andet er angivet, transaktioner i løbet af måneden og udeståender ultimo; nominelle værdier) I alt i euro 1) Residenter i euroområdet I alt Heraf i euro Udeståender Indfrielser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Udeståender Indfrielser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Udeståender (pct.) Bruttoudstedelser (pct.) Indfrielser (pct.) Nettoudstedelser I alt 24 Juni 9.738,8 711,2 62,1 19, ,3 664,7 598, 66,8 9,8 94,3 94,7 6,3 Juli 9.761,5 77,8 686,3 21, ,3 695,2 653,9 41,3 9,8 94,1 94,6 35,5 Aug ,2 619,8 59,5 29,3 9.39,8 63,7 59,2 13,5 9,8 94,7 94,8 12,8 Sep. 9.97, 725,1 616,5 18, ,6 661,2 621,5 39,6 91, 94,9 94,5 4,2 Okt ,8 712,2 69,2 22, 9.379,6 696,7 656, 4,7 91, 93,7 94,9 3,4 Nov. 1.23,4 73,7 618,7 85, 9.435,5 673,9 615,1 58,8 91,1 94,3 94,3 55,9 Dec. 1.26,7 76,5 72, 4,5 9.47,6 68,3 73,1-22,8 91,1 95,3 95,2-21,6 25 Jan. 1.92,3 763,3 71,2 53, ,6 759,5 676,5 83, 9,8 93,8 95,6 65,4 Feb ,8 792,9 675,5 117, ,8 769,2 654,2 115,1 9,9 94,5 95,1 14,5 Mar. 1.32,3 797,2 69,1 17,1 9.74,1 749,5 694,5 55, 9,7 93,9 94,9 44,5 Apr ,3 833,1 775,6 57,4 9.82,7 833,6 729,1 14,5 9,6 94,4 95,9 88,2 Maj 1.444,2 869,6 86,3 63,4 9.91,7 855,3 79,3 65, 9,3 95,4 95,6 6,6 Juni 1.632,5 987,9 82,6 185,3 1.48,2 916, 785,8 13,1 9,3 94,6 95, 12,1 Langfristede 24 Juni 8.88,8 24,2 12,3 83,9 8.39, 181,2 112,6 68,6 91,2 92,9 92,2 64,4 Juli 8.848,1 19,3 153,1 37, ,5 173,4 139,1 34,4 91,1 91,8 93,7 28,8 Aug ,5 87,2 61,9 25, ,1 75,3 59,8 15,5 91,1 86,9 91,6 1,6 Sep ,9 191,4 12, 89, ,7 156,7 14,6 52,1 91,2 91,6 89, 5,4 Okt. 9.6,8 174, 14, 34, , 158,1 131,9 26,2 91,2 88, 93,7 15,6 Nov. 9.82, 168,7 98,3 7, ,6 155,1 95,3 59,7 91,2 89,1 92,2 5,3 Dec. 9.16,4 148,4 123,9 24, ,5 135,9 12, 15,9 91,4 91,6 9,5 15,9 25 Jan ,3 198,5 138,3 6, ,4 195, 131,3 63,7 91,1 89,7 93,9 51,6 Feb ,4 22,7 17, 113, ,9 199,4 95,5 13,9 91,2 9,4 89,5 94,8 Mar ,1 22,7 127,6 75, ,5 184, 125,1 59, 91, 88,9 9,1 5,9 Apr ,7 18,6 124,6 56, 8.841,6 18,5 15, 75,5 9,9 9,1 94, 63,9 Maj 9.493,7 178,1 111,6 66, ,2 164,9 99,6 65,3 9,7 9,9 91, 59,2 Juni 9.673,2 294,6 118,3 176,3 9.92,3 251,8 99,1 152,8 9,7 91,1 87,8 142,3 13. Samlede udeståender og bruttoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier fra residenter i euroområdet (Milliarder euro) 12 Bruttoudstedelser i alt (højre akse) Udestående i alt (venstre akse) Udestående i euro (venstre akse) Kilder: og BIS (for udstedelser fra residenter uden for euroområdet). 1) Samlet udstedelse af eurodenominerede værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i og uden for euroområdet. 1 S 3

106 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.2 Værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter udstedersektor og instrumenttype (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; nominelle værdier) 1. Udeståender (Ultimo) I alt MFIer (inkl. eurosystemet) I alt Ikke-MFIer Offentlig forvaltning I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor Heraf i euro (pct.) Ikke-MFIer Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor I alt ,4 85, 87,5 88,3 97,7 95, ,1 84,1 9,4 87,6 97,8 95, kvt , 84, 89, 87,3 97,6 95, ,1 84,1 9,4 87,6 97,8 95, kvt ,7 83,2 9,7 87,7 97,6 95, ,3 82,6 91, 87,1 97,4 95,9 25 Mar ,7 83,2 9,7 87,7 97,6 95,7 Apr ,6 83, 9,7 87,6 97,6 95,7 Maj ,3 82,6 9,7 87,6 97,4 95,9 Juin ,3 82,6 91, 87,1 97,4 95,9 Kortfristede ,3 78,4 1, 94,1 99,6 88, ,7 78,5 94,1 95,5 99,5 87, kvt ,9 77,8 96,2 95,5 98,5 85, ,7 78,5 94,1 95,5 99,5 87, kvt ,5 76,2 96,7 96,7 98,6 86, ,1 75,7 97,7 96,8 98,4 76,6 25 Mar ,5 76,2 96,7 96,7 98,6 86,4 Apr ,4 76,5 97,5 96,7 98,5 81,2 Maj ,1 75,7 97,6 97,2 98,4 81,8 Juin ,1 75,7 97,7 96,8 98,4 76,6 Langfristede i alt 1) ,6 85,9 87,4 87,2 97,5 95, ,4 84,9 9,4 86,2 97,6 95, kvt ,2 84,8 89, 85,7 97,5 95, ,4 84,9 9,4 86,2 97,6 95, kvt , 84,2 9,6 85,8 97,5 95, ,7 83,5 9,9 85,2 97,3 96,3 25 Mar , 84,2 9,6 85,8 97,5 95,9 Apr ,9 83,9 9,6 85,6 97,5 96, Maj ,7 83,5 9,7 85,4 97,3 96,2 Juin ,7 83,5 9,9 85,2 97,3 96,3 Heraf langfristede til fast rente ,8 85,4 8,4 86,7 97,4 95, ,7 84, 83,9 85,5 97,5 95, kvt ,6 84,1 82,2 85,2 97,5 95, ,7 84, 83,9 85,5 97,5 95, kvt ,5 83,3 84,4 85, 97,4 95, ,1 82,6 84,2 84,4 97,2 96,1 25 Mar ,5 83,3 84,4 85, 97,4 95,8 Apr ,4 82,9 84,1 84,9 97,4 95,9 Maj ,2 82,7 83,9 84,6 97,3 95,9 Juin ,1 82,6 84,2 84,4 97,2 96,1 Heraf langfristede til variabel rente ,3 87,5 98,7 89,5 97,5 95, ,9 86,9 99, 88,9 97,7 96, kvt ,6 86,7 98,9 87,6 97,5 96, ,9 86,9 99, 88,9 97,7 96, kvt ,5 86,3 98,9 89,1 98, 96, ,4 86, 98,7 88,5 98, 97,2 25 Mar ,5 86,3 98,9 89,1 98, 96,3 Apr ,4 86,1 98,9 88,4 98, 96,3 Maj ,3 85,8 98,8 88,4 98, 97,2 Juin ,4 86, 98,7 88,5 98, 97,2 Kilde: 1) Restforskellen mellem langfristede gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter til fast og variabel rente består af nulkuponobligationer og værdiændringer. S 31

107 4.2 Værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet, fordelt efter udstedersektor og instrumenttype (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; nominelle værdier) 2. Bruttoudstedelser (Transaktioner i løbet af perioden) I alt MFIer (inkl. eurosystemet) I alt Langfristede 1) Ikke-MFIer Offentlig forvaltning I alt MFIer Ikke-MFIer og service (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alt Langfristede til fast rente , ,6 244,7 99, ,8 87, ,7 414,2 113,7 89, 626,4 41, , ,8 222,1 1.27, ,6 82, , 45,7 69,2 6,4 619,8 35, kvt. 1.96, ,3 4,7 255,5 334,2 16,3 248,1 86,6 9,2 14,3 131,9 6, , 1.434,1 84,2 228,4 283,9 2,4 258,7 92,7 25,6 14,7 117,1 8, kvt , ,6 49,9 248,3 412,5 25, 386,6 136,5 21,1 15,1 198,9 14, , ,6 15,9 277,6 399, 22,7 344,2 12,9 27,6 14,9 187,1 11,8 25 Mar. 749,5 512,2 24,9 84,9 12,5 7, 117,1 4,9 12, 8,2 52,5 3,4 Apr. 833,6 569,9 3,8 84,9 14, 8, 15, 29,9 7,1 3,5 6,8 3,8 Maj 855,3 599,7 28, 97,2 126,3 4,1 97,4 24,3 5,6 2,9 63,4 1,1 Juin 916, 63, 47,1 95,6 132,7 1,6 141,8 48,6 15, 8,5 62,8 6,9 Heraf kortfristede Langfristede til variabel rente , ,2 41,3 796,1 767,6 29,4 57,8 336,8 89,5 11,7 53,3 16, , ,4 43,9 93,9 755,6 33,4 618,1 43,5 18,9 31,7 6,5 13, kvt , ,9 1,8 23,4 185,9 8,7 136, 95,2 2,7 1, 8,6 1, , ,9 12, 24,7 154,7 7,5 175, 15, 46,6 7,4 11,7 4, kvt , ,3 12,4 229,1 188,4 8,6 167,6 129,5 16,3 3,4 16,9 1, , ,5 9,1 254,7 178, 8,4 229,6 123,8 68,8 6,8 27,7 2,5 25 Mar. 565,5 423,6 3,5 75, 6,2 3,2 57,7 41,9 9,2 1,4 4,9,3 Apr. 653,1 51,8 4,2 79,2 65,2 2,8 67,8 33,4 19,5 1,6 11,8 1,5 Maj 69,4 537,3 2,4 91,8 56, 2,8 6,9 34, 19,8 2,1 4,8,2 Juin 664,2 518,4 2,5 83,7 56,8 2,8 1,9 56,4 29,5 3, 11,1,8 14. Bruttoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier, fordelt efter sektor (Milliarder euro, transaktioner i løbet af måneden; nominelle værdier) 7 Offentlig forvaltning og service MFIer (inkl. Eurosystemet) Ikke-MFIer Kilde:. 1) Restforskellen mellem langfristede gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter til fast og variabel rente består af nulkuponobligationer og værdiændringer. S 32

108 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.3 Årlige vækstrater for værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (Ændring i pct.) I alt MFIer (inkl. eurosystemet) I alt Ikke-MFIer Offentlig forvaltning I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Statslig forvaltning og service Øvrig offentlig sektor Kortfristede Ikke-MFIer Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig forvaltning offentlig Øvrig og service sektor I alle valutaer tilsammen 23 6,7 5,1 25,1 8,6 4,5 26, 14, 12,2 1,1 5,7 19,2-2,2 24 6,9 7,8 13,4 3,7 5, 17,6 3,2 2,2-9,6,9 4,9 29, kvt. 7,1 8,5 11,4 3,6 5,4 16,4 3,9 4,6-1,7 4, 3,1 32, ,8 8,8 9,9 3, 4,8 14,6 3,7 7,4 8,9-1,,5 66, kvt. 7,2 9, 11,6 3,1 5,1 13,7 2,6 8,3 34,1 3,1-4,3 35, ,4 8,8 17,8 4,9 4,5 12, 1,5 8,8 46,1 1,6-6,8 16,2 25 Jan. 7, 8,7 1,9 2,9 5,1 15,1 1,7 6,6 23,3 1,5-4,1 32,7 Feb. 7,4 9,3 11,1 3,2 5,3 13, 3,3 8,9 45,7 8,3-4,6 31,6 Mar. 7,1 8,7 14,5 4,7 4,6 12,,8 6,9 47,6 3, -7, 36,4 Apr. 7,5 8,9 16,5 5,8 4,7 12,8 2, 1, 46,3 1,9-7,1 16,3 Maj. 7,2 8,4 19,2 5,1 4,2 11,7 2,2 9,6 43,7 3,9-6,6 11,9 Juni 7,8 9,6 2,9 3,1 4,6 11,1, 6,5 49,2-5, -6,2 7,8 I euro 23 6,4 3,8 3,6 9,4 4,4 25, 15,6 15,8,9 4,8 19,3-8,2 24 6,6 6,6 16,8 2,8 5,1 17,3 3,1 1,7-11,1,9 4,8 29, kvt. 6,7 7, 15,1 2,4 5,5 16,3 3, 2,5-13,3 4,4 3, 28, ,4 7,6 13,1 1,8 4,8 14,6 3,6 7,7 3,9,,6 72, kvt. 6,7 7,7 14,9 2,3 5, 13,9 2,8 9,7 28,5 5,1-4,2 33, ,1 7,6 21,6 4,7 4,5 12,3 1,7 1,4 42,3 3,7-6,6 1, 25 Jan. 6,6 7,3 14,1 2,2 5, 15,2 1,8 7,8 17,4 3,3-4, 28,6 Feb. 6,8 7,8 14,3 2,6 5,2 13,1 3,5 1,3 41,2 1,5-4,5 28,8 Mar. 6,7 7,3 18,1 4,5 4,6 12,2,8 7,9 42,8 5,1-6,8 39,4 Apr. 7,2 7,6 2,1 5,5 4,8 13, 2, 11,4 42,6 3,9-6,9 1,3 Maj. 6,9 7,3 23,1 5, 4,2 12,1 2,4 11,8 4,2 6,3-6,6 3,4 Juni 7,6 8,7 24,6 2,9 4,5 11,5,3 8,4 45,8-3,4-6, -1,2 15. Årlige vækstrater for kortfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen (Ændring i pct.) 6 Offentlig forvaltning og service MFIer (inkl. Eurosystemet) Ikke-MFIer Kilde:. 1) Se de tekniske noter for beregning af vækstrater. -2 S 33

109 4.3 Årlige vækstrater for værdipapirer undtagen aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (forts.) (Ændring i pct.) Langfristede til fast rente Langfristede til variabel rente I alt MFIer (inkl. eurosystemet) Ikke-MFIer MFIer (inkl. eurosystemet) Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alt Ikke-MFIer Ikkemonetære finansielle selskaber Ikkefinansielle selskaber Offentlig forvaltning og service Statslig Øvrig forvaltning offentlig og service sektor I alle valutaer tilsammen 23 5,2 2,1 15,3 11,9 4,4 22,6 8,5 8,3 51,2-13,4-9,2 43,4 24 5, 3, 6,4 3,1 5,8 14,7 16,2 18,4 27,2 8,2,6 26, kvt. 4,9 3, 3,5 1,1 6,2 13,5 17,5 19,1 27,1 18,3 3,3 25, ,3 2,3 2,6,7 5,7 12,3 17,7 2,2 22,6 29,1 2,3 18, kvt. 4,7 2,7 3,9 -,9 6,3 13,7 18,3 19,4 23,7 28, 7,7 12, ,8 2,5 6,1 1,9 5,8 14,8 19,7 19,1 36,4 26,6 8,5 3,2 25 Jan. 4,8 2,9 3,6 -,7 6,2 14,9 17,9 18,5 22,6 28,3 9,4 14,4 Feb. 4,9 2,8 3,6-1,8 6,8 12,9 18,3 2,3 22,5 26,3 6,5 11,9 Mar. 4,5 2,3 5,8 1,1 5,6 13,7 19, 19,6 28,2 27,8 9,3 5,1 Apr. 5,1 2,4 5,5 2,8 6,3 15,1 19,1 18,8 34,4 27, 7,8 5,4 Maj. 4,6 2,2 6,2 1,5 5,6 15,1 19,2 17,9 39,8 25,6 7,7 1,7 Juni 4,9 3,3 7,5 1,4 5,5 14,7 22,2 21,3 41,1 26,7 1,8,2 I euro 23 4,6,1 2,5 12,2 4,2 21,3 8,6 7,7 51,2-8,9-9,3 43,8 24 4,8 1,3 1,4 1,8 5,9 14,7 15,6 17,7 27,3 8,5,5 25, kvt. 4,7 1,2 7,5 -,5 6,4 13,8 16,9 18,2 27,3 15,9 3,3 24, ,,3 6,3 -,9 5,8 12,5 17,1 19,5 22,9 26,6 2,3 18, kvt. 4,3,5 7,9-2,4 6,2 13,8 17,5 18,2 24, 27,1 7,8 13, ,5,3 1,1 1,1 5,8 15,1 19,2 18,1 36,5 24,9 8,9 3,9 25 Jan. 4,3,7 7,5-2,3 6,1 14,9 17,3 17,5 22,9 27,3 9,5 15,1 Feb. 4,5,4 7,5-3,5 6,7 13, 17,4 18,9 22,7 25,4 6,6 12,4 Mar. 4,2,2 1,2, 5,6 13,9 18,1 18, 28,5 27,2 9,7 5,3 Apr. 4,8,2 9,2 2, 6,4 15,4 18,5 17,7 34,7 25,1 8,2 5,6 Maj. 4,3, 1,3,8 5,6 15,5 19, 17,1 4, 23,6 8,1 2,8 Juni 4,6 1,2 11,5,9 5,4 15,2 22,1 2,9 41, 24,9 11,4 1,2 16. Årlige vækstrater for langfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen (Ændring i pct.) 35 Offentlig forvaltning og service MFIer (inkl. Eurosystemet) Ikke-MFIer Kilde:. 1) Se tekniske noter for beregning af vækstrater. S 34

110 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.4 Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; kursværdi) 1. Udeståender og årlige vækstrater (Udeståender ultimo) I alt MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber I alt Indeks dec. 1 = 1 Årlige vækstrater (pct.) I alt Årlige vækstrater (pct.) I alt Årlige vækstrater (pct.) I alt Årlige vækstrater (pct.) Juni 3.256,2 1,9,9 54,2,2 3,6 1, ,4 1, Juli 3.366,5 11,1 1,1 528,,9 33,9 2,2 2.57,6 1, Aug ,4 11,1 1,1 56,5 1, 325,5 2, ,5,9 Sep ,7 11,1 1, 494,8 1, 37,1 1, ,7,9 Okt , 11,2 1, 535,2 1, 333,2 2, 2.615,6,9 Nov ,9 11,3 1, 549,5 1,6 337,9 3, 2.659,6,6 Dec ,4 11,4 1,1 569,5 1,7 348,6 2, ,3,7 24 Jan ,6 11,4 1,1 584,1 1,7 372,3 3, 2.832,2,8 Feb ,1 11,5 1,2 587,9 2, 374,3 3, ,9,8 Mar ,5 11,8 1,5 571,9 2,1 355, 3, ,6 1,2 Apr ,5 11,9 1, 579,4 2,3 361,1 1,3 2.88,,7 Maj 3.687,9 11,9 1, 568,1 2,4 35,6 1, ,2,7 Juni 3.79,1 12, 1, 582,5 2,7 362, 1, ,7,7 Juli 3.679,8 12,,9 562,3 1,8 354, 1, ,5,6 Aug ,2 12,,9 562,5 1,4 353,1 1,6 2.75,6,7 Sep. 3.77,9 12,1,9 579,6 1,3 362,3 2, ,1,7 Okt ,6 12,2 1, 598, 1,2 372,6 2, 2.817,1,8 Nov. 3.96,5 12,5 1,2 623,9 2,8 386,5, ,2,9 Dec. 4.33,8 12,6 1,2 643,7 2,9 45,6 1, ,5,8 25 Jan , 12,6 1,1 662,6 2,9 412,2,9 3.63,3,8 Feb ,5 12,7 1,1 681,1 2,5 431,8, ,5,9 Mar ,4 12,7,9 677,7 2,3 421,8 1, 3.142,9,7 Apr. 4.94,2 12,9 1, 655,5 2,1 4,6,9 3.38,1,7 Maj 4.279,1 13, 1, 684,6 2, 414,,8 3.18,5,8 Juni 4.382,2 13,2 1,2 698, 2,3 431,1 1, ,,8 17. Årlige vækstrater for børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet (Ændring i pct. år/år) 5, MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber 5, 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, -1, , Kilde:. 1) Se de tekniske noter for beregning af indeksværdier og vækstrater. S 35

111 4.4 Børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet 1) (Milliarder euro; kursværdi) 2. Transaktioner i løbet af måneden I alt MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Ikke-finansielle selskaber Indfrielser Indfrielser Indfrielser Indfrielser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Bruttoudstedelser Nettoudstedelser Juni 6,1 5,2,9,4 2,8-2,3,,, 5,7 2,4 3,2 Juli 8,6 2, 6,6 4,7,2 4,5,2,,2 3,6 1,8 1,8 Aug. 1,8 1,4,4,1,,1 1,1,1 1,,6 1,3 -,7 Sep. 2,3 2,1,3,1,1,,1 1,6-1,5 2,2,4 1,8 Okt. 5,4 3,9 1,6,4,,4,2,,1 4,9 3,8 1,1 Nov. 7,5 5,5 2,1 2,7, 2,7 4,2,3 3,9,6 5,1-4,5 Dec. 5,7 1,6 4,,8,1,8,4,9 -,5 4,4,6 3,8 24 Jan. 2,9 1, 1,9,1,,1,9,,9 1,8 1,,8 Feb. 3,5,7 2,8 2,, 2,,,2 -,2 1,4,5 1, Mar. 12, 1,3 1,7 1,5, 1,5,,1 -,1 1,5 1,1 9,3 Apr. 6,5,6 5,8 3,1,1 3,1,6,1,5 2,8,5 2,3 Maj 3,3 3,6 -,4,3,,3,,, 2,9 3,6 -,6 Juni 3,8 2,2 1,6,7 1,6-1,,3,,2 2,9,5 2,4 Juli 6,4 3,6 2,8,4,,4 2,2, 2,2 3,8 3,6,2 Aug. 2, 2,9 -,9,1 2,2-2,2,,, 1,9,7 1,2 Sep. 4,9 2,2 2,7,1,9 -,8,,, 4,8 1,3 3,5 Okt. 3,2,5 2,7,1,,1,,, 3,1,5 2,7 Nov. 15,2 3,3 11,9 12,8,3 12,4,1,,1 2,4 3, -,6 Dec. 5,5 2,2 3,2 1,2, 1,2,4,1,3 3,9 2,1 1,8 25 Jan. 1,1 1,2 -,1,1,,1,2,,2,8 1,1 -,3 Feb. 3,9,6 3,3,1,,1,2,1,1 3,7,5 3,2 Mar. 5, 1,8 3,2,9,9,,1,1, 3,9,8 3,1 Apr. 1,6 2,4 8,2 2,5, 2,5,2,1,1 7,8 2,3 5,6 Maj 3,6 2,4 1,2,,,,,3 -,3 3,6 2,1 1,5 Juni 12, 4,5 7,6 1,9 1,,9 4,1,4 3,7 6,1 3,1 3, 18. Bruttoudstedelser af børsnoterede aktier, fordelt efter udstederens sektor (Milliarder euro; transaktioner i løbet af måneden; kursværdi) 4 Ikke-finansielle selskaber MFIer Ikke-monetære finansielle selskaber Kilde:. 1) Se de tekniske noter for beregning af indeksværdier og vækstrater. S 36

112 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.5 MFI-renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet (I pct. p.a.; udeståender er ultimotal, nye forretninger er periodegennemsnit, medmindre andet er angivet) 1. Indlånsrenter (nyindlån) Indlån fra husholdninger Indlån fra ikke-finansielle selskaber Repoer På På anfordring Tidsindskud med en løbetid på Med 1) 1) 2) opsigelsesvarsel Op til 1 år Over 1 år og op til 2 år Over 2 år Op til 3 måneder Over 3 måneder anfordring 1) Tidsindskud med en løbetid på Op til 1 år Over 1 år og op til 2 år Over 2 år Juli,7 1,9 2,21 2,54 1,94 2,55,86 1,99 2,6 4, 1,98 Aug.,72 1,91 2,18 2,67 1,95 2,53,87 1,98 2,37 3,99 1,98 Sep.,72 1,9 2,2 2,48 2, 2,52,9 2, 2,32 3,68 1,99 Okt.,72 1,92 2,29 2,48 2, 2,52,89 2,4 2,34 3,56 2, Nov.,73 1,94 2,2 2,5 2,1 2,51,9 2,4 2,23 3,39 2,2 Dec.,73 1,95 2,19 2,31 2, 2,52,9 2,8 2,7 3,51 2,2 25 Jan.,74 1,95 2,29 2,54 1,98 2,49,93 2,4 2,25 3,26 2,5 Feb.,74 1,95 2,19 2,33 1,97 2,49,93 2,3 2,25 3,47 2,3 Mar.,74 1,93 2,16 2,4 1,96 2,47,94 2, 2,35 3,15 1,99 Apr.,74 2,1 2,9 2,32 1,95 2,45,95 2,1 2,23 2,92 2, Maj,75 1,94 2,1 2,2 1,97 2,43,95 2,1 2,12 3,31 2, Juni,7 1,95 2,21 2,2 2,15 2,38,91 2,1 2,5 3,58 2, 2. Renter for udlån til husholdninger (nyudlån) Kassekredit 1) med rentebindingsperiode Forbrugerkredit Udlån til boligkøb Andet udlån Med rentebindingsperiode Årligt Variabel rente og op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Med rentebindingsperiode Årligt Over 5 år gebyr gebyr i pct. 3) Variabel Over 1 år Over 5 år Over 1 år rente og og op og op i pct. 3) op til 1 år til 5 år til 1 år Variabel rente og op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Juli 9,79 6,64 6,86 8,52 7,97 3,47 4,16 4,81 4,69 4,2 4,4 4,94 5,1 Aug. 9,86 7,8 6,89 8,58 8,15 3,5 4,19 4,87 4,65 4,29 3,91 5,7 5,2 Sep. 9,6 6,92 6,96 8,45 8,7 3,49 4,14 4,82 4,66 4,24 3,9 4,98 5, Okt. 9,53 6,8 6,87 8,34 7,87 3,5 4,12 4,77 4,64 4,18 4,8 4,87 4,92 Nov. 9,48 6,89 6,84 8,23 7,85 3,45 4,7 4,66 4,58 4,9 3,96 4,89 4,82 Dec. 9,53 6,73 6,6 7,67 7,59 3,43 3,95 4,49 4,41 4,7 3,82 4,59 4,65 25 Jan. 9,6 6,97 6,81 8,32 8,1 3,44 3,97 4,43 4,45 4,7 3,96 4,64 4,62 Feb. 9,65 6,2 6,83 8,18 7,77 3,4 3,94 4,39 4,33 3,98 3,99 4,73 4,49 Mar. 9,62 6,62 6,72 8,12 7,83 3,4 3,89 4,35 4,27 3,97 3,84 4,6 4,57 Apr. 9,62 6,6 6,64 8,19 7,81 3,4 3,89 4,36 4,28 3,95 3,97 4,71 4,62 Maj 9,64 6,96 6,56 8, 7,82 3,38 3,85 4,28 4,2 3,93 3,86 4,68 4,61 Juni 9,61 6,62 6,49 7,9 7,72 3,32 3,76 4,13 4,9 3,89 3,84 4,6 4,5 3. Renter for udlån til ikke-finansielle selskaber (nyudlån) Kassekredit 1) Variabel rente og op til 1 år Andet udlån op til 1 mio. euro med rentebindingsperiode Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Variabel rente og op til 1 år Andet udlån over 1 mio. euro med rentebindingsperiode Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Juli 5,42 4,2 4,85 4,65 3,2 3,29 4,27 Aug. 5,44 4,6 4,89 4,73 2,98 3,12 4,3 Sep. 5,37 4, 4,85 4,68 2,99 3,41 4,46 Okt. 5,39 4,2 4,87 4,64 2,99 3,3 4,27 Nov. 5,37 4,2 4,79 4,55 2,95 3,41 4,31 Dec. 5,26 3,97 4,67 4,46 3,5 3,55 4,1 25 Jan. 5,38 3,97 4,69 4,47 3,2 3,3 4,1 Feb. 5,3 3,91 4,76 4,36 3,2 3,34 3,81 Mar. 5,28 3,89 4,51 4,32 3,2 3,48 4,11 Apr. 5,22 3,88 4,51 4,34 3, 3,54 3,99 Maj 5,14 3,91 4,45 4,24 2,99 3,61 3,8 Juni 5,12 3,87 4,45 4,14 2,92 3,44 3,88 Kilde:. 1) Nye forretninger og udeståender er sammenfaldende for denne kategori. Ultimo perioden. 2) Husholdninger og ikke-finansielle selskaber er sammenlagt og anført under husholdninger, idet det udeståender for ikke-finansielle selskaber er ubetydelige i forhold til udeståender for husholdninger i alle eurolande under ét. 3) Årligt gebyr i pct. dækker de samlede låneomkostninger. De samlede låneomkostninger består af en rentekomponent og en gebyrkomponent, der dækker fx gebyrer for forespørgsler, administration, udarbejdelse af dokumenter eller garantier. S 37

113 4.5 MFI-renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet (I pct. p.a.; udeståender er ultimotal, nye forretninger er periodegennemsnit, medmindre andet er angivet) 4. Indlånsrenter (udeståender) Indlån fra husholdninger Indlån fra ikke-finansielle selskaber Repoer På Tidsindskud med en løbetid på Med opsigelsesvarsel 1)2) På anfordring 1) anfordring 1) Op til 2 år Over 2 år Op til Over 3 måneder 3 måneder Tidsindskud med en løbetid på Op til 2 år Over 2 år Juli,7 1,89 3,26 1,94 2,55,86 2,9 4,3 1,97 Aug.,72 1,9 3,24 1,95 2,53,87 2,1 3,99 1,98 Sep.,72 1,9 3,22 2, 2,52,9 2,12 3,97 1,97 Okt.,72 1,9 3,27 2, 2,52,89 2,1 3,89 1,98 Nov.,73 1,9 3,26 2,1 2,51,9 2,12 3,86 2, Dec.,73 1,92 3,24 2, 2,52,9 2,16 3,77 2,2 25 Jan.,74 1,91 3,23 1,98 2,49,93 2,12 3,73 2,1 Feb.,74 1,92 3,26 1,97 2,49,93 2,11 3,7 2, Mar.,74 1,92 3,22 1,96 2,47,94 2,9 3,7 1,99 Apr.,74 1,93 3,22 1,95 2,45,95 2,1 3,57 1,99 Maj,75 1,92 3,19 1,97 2,43,95 2,1 3,5 2, Juni,7 1,92 3,23 2,15 2,38,91 2,1 3,5 2,1 5. Udlånsrenter (udeståender) Udlån til husholdninger Udlån til ikke-finansielle selskaber Udlån til boligkøb, med løbetid Forbrugerkredit og andet udlån, med løbetid Andet udlån, med løbetid Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Juli 4,84 4,64 4,94 8,16 7,1 5,85 4,43 4, 4,52 Aug. 4,81 4,61 4,91 8,17 7,6 5,86 4,42 3,97 4,51 Sep. 4,82 4,58 4,9 8,6 7,13 5,85 4,45 3,99 4,52 Okt. 4,69 4,54 4,88 8,5 7,7 5,8 4,41 3,97 4,48 Nov. 4,67 4,52 4,86 7,94 6,98 5,82 4,4 3,96 4,48 Dec. 4,78 4,5 4,83 7,94 7, 5,8 4,34 3,97 4,44 25 Jan. 4,78 4,45 4,79 8,7 6,97 5,77 4,41 3,9 4,41 Feb. 4,74 4,45 4,76 8,7 7,3 5,76 4,39 3,92 4,46 Mar. 4,75 4,41 4,78 8,8 6,97 5,77 4,38 3,91 4,4 Apr. 4,69 4,38 4,74 8,2 6,94 5,76 4,34 3,86 4,37 Maj 4,63 4,36 4,71 8, 6,87 5,74 4,33 3,85 4,35 Juni 4,6 4,33 4,67 7,87 6,93 5,72 4,31 3,85 4, Nye tidsindskud (I pct. p.a. ekskl. gebyr; periodegennemsnit) 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 Kilde:. Til husholdninger, op til 1 år Til ikke-finansielle selskaber, op til 1 år Til husholdninger, over 2 år Til ikke-finansielle selskaber, over 2 år ,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 2. Nyudlån til variabel rente og 1 års rentebindingsperiode (I pct. p.a. ekskl. gebyr; periodegennemsnit) 7,5 7, 6,5 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 Til husholdninger til forbrug Til husholdninger til boligkøb Til ikke-finansielle selskaber, op til 1 mio. euro Til ikke-finansielle selskaber, over 1 mio. euro ,5 7, 6,5 6, 5,5 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 S 38

114 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.6 Pengemarkedsrenter (Pct. p.a. periodegennemsnit) Euroområdet 1) USA Japan Dag-til-dag (Eonia) 1-måned (Euribor) 3-måneder (Euribor) 6-måneder (Euribor) 12-måneder (Euribor) 3-måneder (Libor) 3-måneder (Libor) ,29 3,3 3,32 3,35 3,49 1,8,8 23 2,32 2,35 2,33 2,31 2,34 1,22,6 24 2,5 2,8 2,11 2,15 2,27 1,62, kvt. 2,4 2,6 2,8 2,13 2,29 1,3, ,5 2,8 2,12 2,19 2,35 1,75, ,8 2,12 2,16 2,2 2,32 2,3, kvt. 2,6 2,11 2,14 2,19 2,32 2,84, ,7 2,1 2,12 2,14 2,19 3,28,5 24 Aug. 2,4 2,8 2,11 2,17 2,3 1,73,5 Sep. 2,5 2,8 2,12 2,2 2,38 1,9,5 Okt. 2,11 2,9 2,15 2,19 2,32 2,8,5 Nov. 2,9 2,11 2,17 2,22 2,33 2,31,5 Dec. 2,5 2,17 2,17 2,21 2,3 2,5,5 25 Jan. 2,8 2,11 2,15 2,19 2,31 2,66,5 Feb. 2,6 2,1 2,14 2,18 2,31 2,82,5 Mar. 2,6 2,1 2,14 2,19 2,34 3,3,5 Apr. 2,8 2,1 2,14 2,17 2,27 3,15,5 Maj 2,7 2,1 2,13 2,14 2,19 3,27,5 Juni 2,6 2,1 2,11 2,11 2,1 3,43,5 Juli 2,7 2,11 2,12 2,13 2,17 3,61,6 Aug. 2,6 2,11 2,13 2,16 2,22 3,8,6 21. Pengemarkedsrenter i euroområdet (Måned/måned; i pct. p.a.) måneders pengemarkedsrenter (Måned/måned; i pct. p.a.) 9, 1 måneds rente 12 måneders rente 3 måneders rente 9, 9, Euroområdet Japan USA 9, 8, 8, 8, 8, 7, 7, 7, 7, 6, 6, 6, 6, 5, 5, 5, 5, 4, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,, ,, , Kilde:. 1) Før januar 1999 blev syntetiske renter for euroområdet beregnet på grundlag af BNP-vægtede nationale kurser. Se også "Generelle bemærkninger". S 39

115 4.7 Statsobligationsrenter (Pct. p.a.; periodegennemsnit) Euroområdet 1) USA Japan 2 år 3 år 5 år 7 år 1 år 1 år 1 år ,67 3,94 4,35 4,69 4,92 4,6 1, ,49 2,74 3,32 3,74 4,16 4,, ,47 2,77 3,29 3,7 4,14 4,26 1, kvt. 2,56 2,92 3,47 3,84 4,36 4,58 1, ,61 2,89 3,39 3,8 4,21 4,29 1, ,41 2,62 3,6 3,51 3,84 4,17 1, kvt. 2,45 2,66 2,99 3,36 3,67 4,3 1, ,21 2,4 2,73 3,7 3,41 4,16 1,28 24 Aug. 2,53 2,83 3,33 3,82 4,17 4,27 1,63 Sep. 2,6 2,87 3,35 3,79 4,11 4,13 1,5 Okt. 2,47 2,71 3,18 3,66 3,98 4,8 1,49 Nov. 2,41 2,62 3,8 3,53 3,87 4,19 1,46 Dec. 2,36 2,53 2,93 3,35 3,69 4,23 1,4 25 Jan. 2,39 2,57 2,92 3,31 3,63 4,21 1,37 Feb. 2,45 2,67 2,97 3,32 3,62 4,16 1,4 Mar. 2,49 2,74 3,8 3,44 3,76 4,49 1,45 Apr. 2,34 2,55 2,89 3,25 3,57 4,34 1,32 Maj 2,22 2,41 2,74 3,5 3,41 4,14 1,27 Juni 2,7 2,24 2,58 2,93 3,25 4, 1,24 Juli 2,19 2,34 2,66 2,99 3,32 4,16 1,26 Aug. 2,24 2,4 2,7 2,99 3,32 4,26 1, Statsobligationsrenter i euroområdet (Måned/måned; pct. p.a.) års statsobligationsrente (Måned/måned; pct. p.a.) 1, 2 års rente 5 års rente 7 års rente 1, 1, Euroområdet USA Japan 1, 9, 9, 9, 9, 8, 8, 8, 8, 7, 7, 7, 7, 6, 6, 6, 6, 5, 5, 5, 5, 4, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,,,,, Kilde:. 1) Indtil december 1998 er renten for euroområdet beregnet på grundlag af harmoniserede nationale BNP-vægtede statsobligationsrenter. Derefter er vægtene de nominelle udestående statsobligationer for hver løbetid. S 4

116 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Finansielle markeder 4.8 Aktieindeks (Indeksniveauer i point; periodegennemsnit) Dow Jones Euro Stoxx-indeks USA Japan Benchmark Vigtigste industrisektorer i økonomien Broad 5 Råvarer Tjenesteydelser til forbrugere Forbrugsgoder Olie og gas Finansiel Industri Teknologi Offentlige værker Telekommunikation Sundhed Standard & Poor's 5 Nikkei , 3.52,5 267,5 194,8 239, 39, 243,4 252,4 345,2 255,5 349,2 411,9 995, , , ,7 212,5 144,9 193,8 259,5 199,3 213,5 275,2 21,7 337,5 34,5 964, , ,1 2.84,8 251,4 163,4 219,9 3,5 238,2 258,6 298,3 266,3 399,2 395, , , kvt. 249, ,7 244,7 164,7 226,3 3,9 234,6 256,1 299,4 262,1 388,3 394, , , , 2.78,7 246,8 159,3 216,4 35, 228,7 253,1 259,9 266,8 379,8 42,6 1.14, , , ,7 268,9 162,7 215, 315,7 249,1 268, 281,8 287,3 423,5 419, , , kvt. 276,2 3.25,3 29,4 177, 227,9 335,8 269, 29,9 274,8 39,6 446,5 427, 1.191, , ,1 3.63,7 291,1 177,7 232,4 354,5 271,2 291,7 284,8 321,7 423, 455, , ,4 24 Aug. 238, ,9 243,7 155,7 212,5 3,2 223,9 248,1 245,3 262,6 372,8 396,4 1.88, ,3 Sep. 248, 2.748,6 251,1 16, 215,1 311,8 234,6 259,9 261,9 27,1 384,4 413, , ,8 Okt. 252, ,4 259,1 157,4 211,5 315,5 24,4 262,5 273,3 278,8 41,2 415, , ,9 Nov. 26, 2.882,7 269,5 163,8 215,6 317,3 249,4 267,7 29,3 287,4 421,1 422, , ,5 Dec. 264, , 277,2 166,5 217,7 314,4 256,8 273,2 281,3 295, 446,2 419, , ,3 25 Jan. 269, , 277, 172, 221,6 318,1 262,8 284,2 27,4 32,9 45,6 423, , ,1 Feb. 279, 3.5,4 294,2 179,5 23, 338,5 27,1 295,1 277,4 317,5 453,8 428, , ,7 Mar. 279,8 3.65,8 299,4 179,3 232, 349,5 273,7 293,5 276,5 38,7 436,3 428, , ,4 Apr. 275,9 3.13,7 29, 176,7 227,9 345,5 269, 287,6 268,5 314,2 426,1 443, , ,2 Maj 276,1 3.23,5 285,7 175,4 228,7 344,1 267,1 285,2 283,8 319,4 421,3 46, , ,4 Juni 288, ,7 297,7 181, 24,4 373,4 277,4 32, 31,5 331,2 421,7 462,8 1.22, ,7 Juli 298, ,1 32, 184,9 249,5 398,3 288,2 313,8 38,6 336,8 437,5 463,4 1.22, ,9 Aug. 33,1 3.33,3 311,5 185,7 257,1 45,8 293,4 318,9 297,6 343,9 444,7 473, 1.224, , 25. Dow Jones Euro Stoxx Broad, Standard & Poor's 5 og Nikkei 225 (Januar 1994=1; månedsgennemsnit) 35 Dow Jones Euro STOXX (Gesamtindex) Standard & Poor s 5 Nikkei Kilde: S 41

117 5.1 HICP, andre priser og omkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) PRISER, PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED 1. Harmoniseret forbrugerprisindeks I alt I alt (s.a., ændring i pct. i forhold til perioden før) Indeks 1996 = 1 I alt Forarbejdede fødevarer I alt I alt ekskl. Varer Tjenesteydelser uforarbejde fødevarer og energi Uforarbejdede fødevarer Industrivarer ekskl. energi Energi (n.s.a.) Tjenesteydelser I pct. af det samlede 1) 1, 1, 83,8 59, 41, 1, 12, 7,6 3,8 8,6 41, ,5 2,3 1,9 2,3 2, ,9 2,3 2,5 1,7 3, ,2 2,1 2, 1,8 2, ,7 2,1 2,1 1,8 2, kvt. 115,8 2,3 2,1 2,1 2,6,7 1,1 -,1,2 3,3, ,9 2,2 2,1 2, 2,6,5,3 -,2,1 1,9, ,6 2,3 2, 2,1 2,7,5,3,1,1 1,8, kvt. 116,7 2, 1,6 1,8 2,4,3,6,7 -,1,3, ,1 2, 1,5 1,8 2,3,7,3,3,1 4,5,5 25 Mar. 117,4 2,1 1,6 1,9 2,5,4,1,5,1 2,4,3 Apr. 117,9 2,1 1,4 2,1 2,2,2,2 -,4, 2,3 -,1 Maj 118,2 2, 1,6 1,6 2,5,2,,3,1 -,6,5 Juni. 118,3 2,1 1,4 1,9 2,2,1,2 -,2, 1,6, Juli 118,2 2,2 1,4 2,1 2,3,3,2 -,4 -,2 2,8,3 Aug. 2). 2, Varer Tjenesteydelser Fødevarer (inkl. alkohol og tobak) Industriprodukter Bolig Transport Kommunikation I alt Forarbejdedarbejdedprodukter Ufor- I alt Industri- Energi Husleje fødevarer fødevarer ekskl. energi Fritid Diverse I pct. af det 19,6 12, 7,6 39,4 3,8 8,6 1,4 6,4 6,4 2,8 14,8 6,6 samlede 1) ,5 2,9 7, 1,2,9 2,2 1,8 1,4 3,6-4,1 3,6 2,7 22 3,1 3,1 3,1 1, 1,5 -,6 2,4 2, 3,2 -,3 4,2 3,4 23 2,8 3,3 2,1 1,2,8 3, 2,3 2, 2,9 -,6 2,7 3,4 24 2,3 3,4,6 1,6,8 4,5 2,4 1,9 2,8-2, 2,4 5, kvt. 2,9 3,9 1,5 1,7,9 4,8 2,3 1,8 3, -1,9 2,4 4, , 3,6 -,3 2,,8 6,3 2,5 2, 2,8-2,6 2,5 5, ,4 2,8 -,7 2,4,8 8,5 2,6 2,1 3, -2,6 2,4 5, kvt. 1,6 2,4,5 1,9,3 7,6 2,6 2,1 3,1-1,9 2,4 3, ,3 1,6,8 2,1,3 8,8 2,7 2,1 2,4-2, 2,3 3,4 25 Mar. 1,5 1,6 1,3 2,2,4 8,8 2,6 2,1 3,1-1,5 2,6 3,4 Apr. 1,3 1,7,8 2,4,3 1,2 2,6 2,1 2,3-1,7 1,9 3,5 Maj 1,3 1,5 1, 1,8,4 6,9 2,7 2,2 2,5-2,2 2,8 3,5 Juni. 1,2 1,5,6 2,2,3 9,4 2,7 2,2 2,5-2,1 2,2 3,2 Juli 1,1 1,6,3 2,6, 11,8 2,5 2,1 2,7-2,1 2,4 3, Aug Kilder: Eurostat og s beregninger. 1) I 25. 2) Estimatet er baseret på de første tal offentliggjort af Tyrkland, Spanien og Italien (og eventuelt andre medlemslande) samt på tidligt foreliggende oplysninger om energipriserne. S 42

118 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.1 HICP, andre priser og omkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 2. Industri-, byggeri-, bolig- og råvarepriser I alt (indeks 2 = 1) Industri ekskl. byggeri Byggeri 1) Boligpriser Verdensmarkedspriser på råvarer 3) I alt Industri ekskl. byggeri og energi Energi I alt I alt Fremstillingsindustri Halvfabrikata Kapitalgoder Forbrugsgoder I alt Varige Ikkevarige I alt ekskl. energi Oliepriser 4) (EUR pr. tønde) I pct. af det samlede 5) 1, 1, 89,5 82,5 31,6 21,3 29,5 4, 25,5 17,5 1, 32, , 2, 1,2 1,7 1,2,9 3, 1,9 3,1 2,6 2,8 6, -8,3-8,1 27, ,9 -,1,3,5 -,3,9 1, 1,3 1, -2,3 2,7 6,8-4,1 -,9 26, ,4 1,4,9,8,8,3 1,1,6 1,2 3,8 2,1 7,1-4, -4,5 25, ,7 2,3 2,5 2, 3,5,7 1,3,7 1,4 3,9 2,6 7,4 18,4 1,8 3, kvt. 15,3 2, 2,5 1,7 2,8,6 1,5,6 1,7 3,7 2,2 6,8 6) 28,8 2,9 29, ,4 3,1 3,5 2,5 4,7,9 1,4,8 1,5 6,1 3, - 26,9 11,9 33, ,2 3,8 4, 2,8 5,5 1,2 1,2 1,1 1,2 8,5 3,6 7,5 6) 22,9 1,3 34, kvt. 18,2 4,1 3,8 2,8 5,1 1,6 1,2 1,4 1,1 1, 3,5-22,9 1,9 36, ,4 3,9 3,1 1,9 3,1 1,5,9 1,4,8 12,2.. 22,4 2,2 42,2 25 Mar. 18,9 4,2 3,9 2,5 4,5 1,7,9 1,4,8 11, ,1 -,4 4,4 Apr. 19,4 4,3 3,5 2,1 3,6 1,5,9 1,4,8 13, ,2-1,9 41,4 Maj 19,2 3,5 2,6 1,9 3, 1,5,9 1,4,8 9, ,2 1,2 39,4 Juni. 19,7 4, 3,1 1,7 2,6 1,4,8 1,4,7 13, ,9 7,6 45,7 Juli ,1 9,6 48,3 Aug ,8 11,9 51,9 3. Timelønomkostninger 7) Indeks (s.a.) 2 =1 I alt Efter komponent Efter udvalgt økonomisk aktivitet Memopost: Indikator for forhandlet løn Lønninger Arbejdsgivernes sociale bidrag Minedrift, fremstilling og energi Byggeri Tjenesteydelser I pct. af det samlede 5) 1, 1, 73,3 26,7 36,8 8,9 54, ,9 3,9 4,1 3,3 3,8 4,2 4, 2, ,7 3,7 3,5 4,3 3,3 4,4 3,9 2, ,8 2,8 2,7 3,4 2,8 3,3 2,8 2, ,7 2,6 2,5 3, 2,8 2,7 2,4 2, kvt. 113,3 2,5 2,4 2,6 2,5 2,4 2,4 2, , 2,5 2,3 3, 2,4 2,6 2,3 2, ,9 2,5 2,2 3,4 2,9 2,5 2,1 2, kvt. 115,8 3,1 2,8 4,3 3,5 1,3 2,9 2, ,1 Kilder: Eurostat, HWWA (kolonne 13 og 14), Thomson Financial Data Stream (kolonne 15), s beregninger baseret på Eurostat-observationer (kolonne 6 i tabel 2 i afsnit 5.1 og kolonne 7 i tabel 3 i afsnit 5.1) og s beregninger (kolonne 12 i tabel 2 i afsnit 5.1 og kolonne 8 i tabel 3 i afsnit 5.1). 1) Beboelsesejendomme, baseret på ikke-harmoniserede data. 2) Indikator for boligpriserne i euroområdet baseret på ikke-harmoniserede kilder. 3) Vedrører priser udtrykt i euro. 4) Brent Blend (for en måneds terminslevering). 5) I 2. 6) De kvartalsvise observationer for 2. (4.) kvartal vedrører halvårlige gennemsnit for henholdsvis 1. (2.) halvår. Da nogle nationale observationer kun foreligger årligt, er det halvårlige skøn delvis udledt af de årlige resultater. Derfor er de halvårlige observationer mindre nøjagtige end de halvårlige observationer. 7) Timelønomkostninger for hele økonomien ekskl. landbrug, offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser ikke andetsteds nævnt. Uoverenstemmelse mellem komponenterne og totalen skyldes forskelle i dækning. S 43

119 5.1 HICP, andre priser og omkostninger (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 4. Enhedslønomkostninger, lønsum pr. ansat og arbejdskraftsproduktivitet (Sæsonkorrigeret) I alt (indeks 2=1) I alt Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Minedrift fremstilling, og energi Byggeri Efter økonomisk aktivitet Handel, reparation, hotelog restaurantvirksomhed, transport og kommunikation Finansielle ydelser, ejendomsydelser, udlejningsydelser og forretningsydelser Offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser Enhedslønomkostninger 1) 21 12,2 2,2 1,4 1,5 3,2 1,4 2,4 2, ,6 2,4 1, 1,1 3,5 1,8 3,4 2, ,5 1,8 3,2,7 2,1 1,8 1,9 2, ,5,9-7,7 -,3 2,5,8 2, 1, kvt 17, 1,2-8,3,8 1, 1,4 1,9 2, ,5,8-8,3-1,5 1,5,1 1,6 2, ,6,6-6,4-1,4 4,6 1,2 2,5, , 1,1-7,9,8 3,,4 1,9 1, kvt 18,8 1,7. -,3 6,,6 3,2 2,1 Lønsum pr. ansat 21 12,5 2,5,6 2,8 3,5 2,6,9 2, ,1 2,5 2,6 2,7 3,4 2,5 2,2 2, ,5 2,3 1, 2,7 2,5 1,9 1,9 2, ,8 2,1,4 3, 2,7 1,5 1,2 2, kvt 19,1 2,4-2,4 4, 2,8 1,5 1,1 3, ,8 2,5,1 3,2 2,3 1,2 1,1 3, ,9 1,8 3,6 2,5 3,2 1,7 1,6 1, ,4 1,8,3 2,4 2,5 1,6 1, 2, kvt 111,6 2,2. 1,9 3,7 2,4 2,8 1,6 Arbejdskraftsproduktivitet 2) 21 1,3,3 -,8 1,4,3 1,2-1,4,4 22 1,5,2 1,6 1,5 -,2,7-1,2, 23 1,9,5-2,2 2,,3,1, -, ,1 1,2 8,8 3,4,2,7 -,8, kvt 12, 1,3 6,4 3,2 1,7,2 -,8, ,2 1,7 9,1 4,8,8 1,1 -,5 1, ,2 1,2 1,7 4, -1,3,5 -,8, ,2,7 9, 1,7 -,5 1,2 -,9, kvt 12,5,5 2,5 2,2-2,2 1,8 -,4 -,4 5. BNP-deflatorer I alt (s.a. indeks, 2 = 1) I alt Indenlandsk efterspørgsel Eksport 3) Import 3) I alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer ,4 2,4 2,3 2,4 2,6 1,8,8, , 2,6 2,2 2,1 2,7 1,8 -,6-1, ,3 2,2 1,9 1,9 2,4 1,3 -,6-1, ,3 1,9 2, 2, 2,2 2,7 1,3 1, kvt. 19,3 2,2 2,4 2,2 3,1 2,7 1,3 1, ,6 1,8 2,1 2,2 1, 3,1 2,1 3, , 1,6 2,1 1,9 1,9 3,2 2,4 3, kvt. 11,5 1,8 2,2 1,8 1,9 3,6 2,6 3, ,9 1,3 1,6 1,6 1,4 2,7 1,9 3,1 Kilder: s beregninger baseret på Eurostat-data. 1) Lønsum pr. ansat (i løbende priser) divideret med værditilvækst pr. ansat (i faste priser). 2) Værditilvækst pr. ansat (i faste priser). 3) Deflatorer for eksport og import vedrører varer og tjenesteydelser og omfatter grænseoverskridende handel inden for euroområdet. S 44

120 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.2 Produktion og efterspørgsel 1. BNP og udgiftskomponenter BNP I alt Indenlandsk efterspørgsel Ekstern balance 1) I alt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Lagerændringer I alt Eksport 1) Import 1) 2) Løbende priser (milliarder euro, sæsonkorrigeret) , , , , ,3-19,6 15, , , , ,8 4.89, , ,7-29,1 174, , , , 7.181, ,3 1.5, ,2-2,9 145, , , , , , , ,5 15,6 147, ,2 2.64, kvt , 1.855,4 1.84, 388,5 381,6 1,4 42,6 694,3 651, , 1.874, 1.91,8 388,9 386,9 6,5 35, 79,6 674, , , 1.14,1 389,7 39,8 7,4 26,3 714,7 688, kvt ,3 1.93,5 1.19,9 394,3 391,4 7,9 3,7 711,5 68, ,8 1.92, ,5 399,9 393,8 12,2 27,4 728, 7,6 I pct. af BNP 24 1, 98,1 57,3 2,4 2,2,2 1,9 - - Faste priser (milliarder ECU i 1995-priser, sæsonkorrigeret) Ændring i pct. kvartal/kvartal kvt.,5,4,1,3, ,5 2,6 3. -,3,7,2,4, ,3 2,5 4. -,2,5,8 -,3,4 - -,5 1, kvt.,4,1,2,5 -, ,7-1,4 2. -,3,3 -,1,3, ,1 2,1 Ændring i pct. år/år 21 1,7,9 1,8 2,2, - - 4, 2,1 22,9,2,9 2,6-2, ,9,3 23,7 1,4 1, 1,5,8 - -,7 2,7 24 2,1 2, 1,5 1,1 1, ,4 6, kvt. 2,1 1,4 1,3 1,4 1, ,9 6, ,8 2,3 1, 1,1 1, ,4 7, ,5 1,9 1,9,6 1, ,1 7, kvt. 1,3 1,8 1,3,9, ,7 5, ,1 1,6 1,1,9 1, - - 3,2 4,6 Bidrag i procentpoint til procentvis årlig ændring i BNP 21 1,7,9 1,,4, -,5, ,9,2,5,5 -,5 -,3, ,7 1,4,6,3,2,3 -, ,1 1,9,9,2,4,4, kvt. 2,1 1,4,7,3,3,1, ,8 2,2,6,2,3 1,1 -, ,5 1,9 1,1,1,2,5 -, kvt. 1,3 1,7,7,2,2,6 -, ,1 1,6,6,2,2,5 -,4 - - Kilde: Eurostat. 1) Eksport og import omfatter varer og tjenester samt grænseoverskridende handel inden for euroområdet. Dataene er ikke i fuld overensstemmelse med tabel 1 i afsnit ) Inkl. anskaffelser minus afhændelse af værdier. S 45

121 5.2 Produktion og efterspørgsel 2. Værditilvækst efter aktivitet I alt Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Minedrift, fremstilling og energi Bruttotilvækst (grundpriser) Byggeri Handel, reparation, hotel- og restaurantionsvirksomhed, transport og kommunikation Finansiel virksomhed, ejendoms-, udlejnings- og erhvervsvirksomhed Offentlig forvaltning, uddannelse, sundhed og andre ydelser Forbrug i produktionen, Fisim 1) Skat fratrukket produktstøtte Løbende priser (milliarder euro, sæsonkorrigeret) ,7 16, ,9 36, , ,2 1.43,4 215,7 716, ,3 155, ,1 374, 1.397,5 1.89, ,4 23,9 74, ,5 155, ,9 391,6 1.43, , ,4 238,6 76, ,4 157, ,7 414, , , ,8 242,5 791, kvt ,7 39,4 365,6 13,2 369,2 485,5 4,7 61,2 195, ,5 39, 367,3 13,8 371, 49,6 398,9 6, 198, ,2 39,6 366,5 15,8 371,9 493, 41,4 61,3 21, kvt ,4 38,9 371,7 16,2 375,3 497,8 45,4 62,1 21, ,8 39,1 374,5 18,8 373,9 53,3 41,1 63,1 21,1 I pct. af værditilvækst 24 1, 2,2 2,7 5,9 2,9 27,6 22,6 - - Faste priser (milliarder ECU i 1995-priser, sæsonkorrigeret) Ændring i pct. kvartal/kvartal kvt.,7 1,,9,1,8,7,3 1,8-1,1 3. -,2,2,1 -,4,4,3,1 -,3,8 4. -,2 1,2 -,5,5,5,3,2,8, kvt.,4-1,6,5-1,1 1,2,6, -,1 -,5 2. -,4,4,6 1,7 -,1,4,4,3 -,8 Ændring i pct. år/år 21 1,9-1,8 1,3,7 2,7 2,6 1,9 5,4,7 22 1, -,1 -,2 -,3 1,2 1,4 2, 2,5,2 23,6-3,9,2,5,3 1,4 1, 1,5 1,5 24 2,2 8, 2,5 1,7 2,1 2,1 1,6 4,4 1, kvt. 2,3 7,8 3, 1,2 2, 2, 2, 5,6 1, ,9 9,6 2,2,5 1,4 1,7 1,6 4,3 2, ,6 8,,8,7 2,3 1,6 1,4 4,5 1, kvt. 1,5,8 1,1 -,9 2,9 1,8,6 2,1 -, ,2,2,8,6 2, 1,6,6,6,1 Bidrag i procentpoint til procentvis årlig ændring i værditilvækst 21 1,9,,3,,6,7, ,,,,,3,4, ,6 -,1,1,,1,4, ,2,2,6,1,5,5, kvt. 2,3,2,7,1,4,5, ,9,2,5,,3,4, ,6,2,2,,5,4, kvt. 1,5,,2,,6,5, ,2,,2,,4,4,1 - - Kilde: Eurostat. 1) Anvendelsen af finansiel formidling målt indirekte (Fisim) behandles som ikke-sektorfordelt forbrug i produktionen. S 46

122 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.2 Produktion og efterspørgsel (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 3. Industriproduktion I alt Industri ekskl. byggeri Byggeri I alt (s.a. indeks 2 = 1) I alt Industri ekskl. byggeri og energi Energi I alt Forbrugsgoder Fremstilling Halvfabrikata Kapitalgoder I alt Varige Ikke varige I pct. af det 1, 82,9 82,9 75, 74, 3, 22,4 21,5 3,6 17,9 8,9 17,1 samlede 1) ,3 99,9 -,5 -,8 -,7 -,1-1,7 -,3-5,5,7 1,1,8 23,2 1,2,3,,,4 -,2 -,5-4,6,2 3,, 24 2,1 12,1 2, 2, 1,9 1,8 3,,5 -,1,7 2,5, kvt. 2,9 12,6 2,8 3, 2,8 2,9 5,,4 -,6,5 2,6 -, ,2 12,3 1,1,8,5 1,1 1,7 -,2-3,6,4 2,7 -, kvt. -,1 12,4,8,6,4 1, 2, -,4-3,5,1 1,4-3, ,7,5,6,1 -,4 1,8,5-1,8 1, 1,2. 24 Jan.. 2,9 12,8 2, 2,6 2,5 3,3 2,8 1,3-2,7 2,, 1,4 Feb.. -,8 12,2,5,1 -,1,2 1,4 -,6-3,7 -,1 2,2-4,5 Mar. -2, 12,1,1 -,8-1, -,5 1,9-1,8-3,9-1,4 2, -7,2 Apr... 12,9 1,2 2,1 1,8,4 3,,9 -,5 1,1,2. Maj. 12,5, -,4 -,9 -,6,4,7-4,1 1,5 1,1. Juni. 12,8,4,2 -,4 -,9 2,,1 -,7,3 2,4. Ændring i pct. måned/måned 24 Jan..,3 -,3,6,8,9 1,2,1,7, -2,5,8 Feb.. -1,5 - -,6-1,1-1,1-1,5 -,5 -,9 -,1-1, 3,8-3,6 Mar. -,9 - -,1 -,4 -,4 -,9 1,3 -,4 -,4 -,4 1, -3,3 Apr... -,8 1,9 1,8 1,1, 1,5 2,2 1,4-5,1. Maj. - -,4-1,1-1,3 -,6 -,2 -,3-2,, 2,2. Juni. -,3,4,3 -,1 1, -,3 1,2 -,5 1,5. 4. Nye ordrer og omsætning i industrien, detailsalg og nyregistrerede personbiler Nye ordrer i industrien Omsætning i industrien Detailsalg Nyregistrerede personbiler Fremstillling 2) (løbende priser) Fremstillling (løbende priser) Løbende priser Faste priser I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt Næringsog Ikke-fødevarer I alt (s.a.) I alt nydel- Tekstiler, Hushold- tusinder 3) (indeks (indeks (indeks 2 = 2 = 2 = sesmidler beklædning, fodtøj nings- apparater 1) 1) 1) I pct. af det samlede 1) 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 43,7 56,3 1,6 14, ,2 -,4 11,4 -,6 1,9 11,7,3 1,2 -,4-1,9-1, , ,2,1 11, -,3 1,8 12,1,3 1,1 -,4-2,8, , , 8,2 15,9 4,9 1,6 12,8,8,7,8,3 2, , kvt. 14,6 7,2 16,5 5,6 1,4 12,8,7,3,9 1,2 2,1 94-3, ,7 9,9 17,2 5,1 1,6 13,1,9 1,,7,7 1, , kvt. 15,9 3,1 16,7 2,5 1,9 13,9 1, 1, 1,1,6,4 921, ,3 1,1.. 1,7 13,7,8,2,9., , 24 Jan.. 17,9 6,9 16,2 5,4 1,2 14,1,7,,8-1,1, ,5 Feb.. 15,1 3,3 16,8 3,3 2, 13,7 1, 1,4,8 -,9,4 91-2,3 Mar. 14,7 -,3 17,1 -,4 2,4 13,8 1,4 1,5 1,6 3,9, ,7 Apr.. 17,2 1,8 111, 4,3,3 12,7 -,9-2,2 -,1,8 -, , Maj 17,1-3,6 17,8 5, 3, 14, 2, 1,7 2,1 1,9 2, ,2 Juni 11,5 5,.. 1,9 14,4 1,1 1,3,8., ,1 Ændring i pct. måned/måned 24 Jan ,6 - -2,2,7-1,,7,8 1,2,3 - -,3 Feb ,6 -,5 -,1 - -,4 -,2 -,3-1,2 -,4 - -1,4 Mar. - -,3 -,3 -,1 -,1 -,1,4 1,8,3-2,3 Apr.. - 2,4-3,7 -,1 - -1, -2, -,5,5,1 -,9 Maj - -,1 - -2,9,9-1,2 2,2,6-1,7,7 - -4,8 Juni - 3,1 -.,4 -,4,2,4.,2-9,7 Kilder: Eurostat, undtagen kolonne 12 og 13 i tabel 4 i afsnit 5.2 (s beregninger baseret på data fra ACEA, Europæiske Automobilfabrikanters Forening). 1) I 2. 2) Inkl. primært ordrebaserede fremstillingssektorer, som udgør 62,6 pct. af den samlede fremstilling i 2. 3) Års- og kvartalstal er gennemsnit af månedstotaler i den pågældende periode. S 47

123 5.2 Produktion og efterspørgsel (Nettotal 1), medmindre andet er angivet; sæsonkorrigeret) 5. Konjunkturbarometre Økonomisk tillidsindikator 2) (gennemsnit på langt sigt =1) I alt 5) Fremstillingssektor Forbrugertillidsindikator 3) Tillidsindikator Ordrebøger Lagerbeholdninger af færdigvarer Produktionsforventninger Kapacitetsudnyttelse I alt 5) Finansiel situation i de næste 12 mdr. Økonomien i de næste 12 mdr. Arbejdsløshed i de næste 12 mdr. Opsparing i de næste 12 mdr , , , , , , , , kvt. 99, , , , , , kvt. 99, , , , Feb. 98, Mar. 97, Apr. 96, , Maj 96, Juni 96, Juli 97, , Tillidsindikator for byggeriet Tillidsindikator for detailhandlen Tillidsindikator for servicesektoren I alt 5) Ordrebøger Beskæftigelsesforventninger I alt 5) Nuværende forretningssituation Lagerbeholdninger I alt 5) Forventet forretningssituation Erhvervsklima Efterspørgsel i de seneste mdr. Efterspørgsel i de kommende mdr kvt kvt Feb Mar Apr Maj Juni Juli Kilde: Europa-Kommissionen(GD for Økonomiske og finansielle Anliggender). 1) Forskellen i pct. mellem respondenter, der svarede henholdsvis positivt og negativt. 2) Den økonomiske tillidsindikator består af tillidsindikatorerne for industrien, servicesektoren, byggeriet, detailhandlen samt forbrugertillidsindikatoren. Tillidsindikatoren for industrien er vægtet med 4 pct., tillidsindikatoren for servicesektoren med 2 pct., forbrugertillidsindikatoren med 2 pct. og de to andre indikatorer med 5 pct. hver. Værdier af den økonomiske tillidsindikator over (under) 1 indikerer, at den økonomiske tillid ligger over (under) gennemsnittet, beregnet for perioden siden ) På grund af ændringer i spørgeskemaet i den franske undersøgelse er resultaterne for euroområdet fra og med januar 24 ikke fuldt sammenlignelige med tidligere resultater. 4) Data indsamles i januar, april, juli og oktober hvert år. De viste kvartalstal er gennemsnittet af to undersøgelser i træk. De årlige data er afledt af kvartalsgennemsnit. 5) Tillidsindikatorerne beregnes som simple gennemsnit af de viste komponenter. Vurderingen af lagerbeholdninger (kolonne 4 og 17) og arbejdsløshed (kolonne 1) benyttes med omvendt fortegn til beregning af tillidsindikatorer. S 48

124 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Priser, produktion, efterspørgsel og arbejdsmarked 5.3 Arbejdsmarkeder 1) (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Beskæftigelse Hele økonomien Efter beskæftigelsesstatus Efter økonomisk aktivitet Millioner (s.a.) Lønmodtagere Selvstændige Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Minedrift fremstilling og energi Byggeri Handel, reparation, hotel- og restaurationsvirksomhed, transport og kommunikation Finansiel virksomhed, ejendoms-, forvaltning, Offentlig udlejnings- og erhvervsvirksomhed og andre uddannelse, sundhed ydelser I pct. af det 1, 1, 84,4 15,6 4,5 18,2 7,3 25, 15,1 29,9 samlede 2) ,496 1,5 1,7,2 -,6,1,7 1,7 4,2 1, ,457,7,8,1-1,5-1,6,1,5 2,6 2, ,811,3,3,3-1,9-1,5,1,3 1,3 1, ,576,6,4 1,3 -,9-1,6 1,,9 2,5, kvt. 135,985,3,2,7-1,4-2,2 -,1,8 2,5, ,33,5,4 1,2-1,1-1,7,6,9 2,7, ,614,6,4 1,7 -,4-1,8 2,,8 2,3, ,868,8,7 1,4 -,7 -,8 1,6 1,1 2,5, kvt. 136,989,8,8 1,2-1,2-1,1 2,1 1, 2,4 1,1 Ændring i pct. kvartal/kvartal (s.a.) kvt.,224,2,3 -,5 -,3 -,6,,1 1,1,3 2. -,318,2,1,7 -,2,1,6,3,4,1 3. -,311,2, 1,3, -,5 1,1,4,6,2 4. -,254,2,2,1 -,4,2 -,5,2,5, kvt.,121,1,2 -,8-1, -,9,1,1,8,5 2. Arbejdsløshed (Sæsonkorrigeret) I alt Efter alder 3) Efter køn 4) Millioner Pct. af arbejdsstyrken Millioner Voksne Unge Mænd Kvinder Pct. af arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken Millioner Pct. af arbejdsstyrken I pct. af det samlede 2) 1, 75,6 24,4 47,9 52, ,18 7,9 8,92 6,6 2,925 16,1 5,37 6,3 5,981 9, ,737 8,3 8,721 7, 3,17 16,8 5,59 6,9 6,228 1, ,515 8,7 9,397 7,5 3,117 17,6 5,963 7,4 6,552 1, ,867 8,9 9,731 7,6 3,136 17,9 6,166 7,6 6,71 1, kvt. 12,887 8,9 9,71 7,6 3,177 18,1 6,152 7,6 6,735 1, ,91 8,9 9,756 7,6 3,145 18, 6,155 7,5 6,746 1, ,861 8,8 9,762 7,6 3,1 17,9 6,261 7,7 6,6 1, kvt. 12,864 8,8 9,61 7,5 3,263 18,6 6,29 7,6 6,654 1, ,769 8,8 9,638 7,5 3,13 18, 6,183 7,5 6,586 1,3 24 Jan. 12,836 8,8 9,571 7,5 3,265 18,6 6,233 7,6 6,63 1,3 Feb. 12,869 8,8 9,639 7,5 3,23 18,4 6,154 7,5 6,715 1,5 Mar. 12,886 8,8 9,593 7,5 3,293 18,8 6,24 7,6 6,645 1,4 Apr.. 12,896 8,8 9,678 7,5 3,217 18,4 6,239 7,6 6,656 1,4 Maj 12,725 8,7 9,671 7,5 3,54 17,6 6,176 7,5 6,549 1,2 Juni 12,685 8,7 9,565 7,5 3,12 17,9 6,133 7,5 6,553 1,3 Kilder: s beregninger baseret på Eurostat-tal (i tabel 1 i afsnit 5.3) og Eurostat (i tabel 2 i afsnit 5.3). 1) Tal for beskæftigelsen vedrører personer og er baseret på ENS95. Tal for arbejdsløsheden vedrører personer og følger ILOs anbefalinger. 2) I 24. 3) Voksne: 25 år og derover; unge: under 25 år; procentdel af arbejdsstyrken for den relevante aldersgruppe. 4) Procentdel af arbejdsstyrken for det relevante køn. S 49

125 OFFENTLIGE FINANSER 6.1 Indtægter, udgifter og underskud/overskud 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet indtægter I alt Løbende indtægter Kapitalindtægter Memo: Skatter Afgifter Sociale Salg Kapitalskattebyrden Skatte- bidrag 2) Husholdninger Virksomheder Lønmodtagere ,3 46,9 11,8 9,1 2,3 13,3,8 17,4 8,6 5,5 2,4,4,3 42, ,6 47,1 12, 9,1 2,6 13,5,7 17,4 8,6 5,5 2,4,5,4 43, ,1 46,8 12,3 9,6 2,3 14,1,7 16,3 8,4 4,9 2,3,3,3 43, ,6 47,3 12,7 9,8 2,6 14,3,6 16,3 8,4 4,9 2,3,3,3 43,6 2 47,2 46,9 12,9 9,9 2,7 14,1,6 16, 8,3 4,9 2,3,3,3 43, ,4 46,2 12,5 9,7 2,5 13,7,6 15,9 8,3 4,7 2,2,3,3 42, ,8 45,5 12, 9,5 2,2 13,7,4 15,8 8,3 4,7 2,2,3,3 41, ,9 45,2 11,7 9,3 2,1 13,7,4 16, 8,4 4,7 2,3,7,6 41, ,4 44,9 11,6 9, 2,3 13,8,4 15,9 8,3 4,7 2,2,5,4 41,6 Modtaget af EU-institutioner Arbejdsgivere 2. Euroområdet udgifter I alt Løbende udgifter Kapitaludgifter Memo: I alt Lønninger Mellemforbrug overførsler overførsler udgifter Rente Løbende Investeringer Kapital- Primære til ansatte 3) Sociale ydelser Tilskud Udbetalt af EU-institutioner Udbetalt af EU-institutioner ,6 47,8 11,1 4,8 5,7 26,1 23, 2,2,6 3,8 2,6 1,3, 45, ,2 46,6 11, 4,8 5,1 25,8 22,9 2,1,6 3,6 2,4 1,2,1 45, ,3 45,6 1,7 4,7 4,7 25,5 22,5 2,1,5 3,8 2,4 1,3,1 44, ,9 45, 1,6 4,8 4,1 25,4 22,4 2,,5 3,9 2,5 1,4,1 44,7 2 48,1 44,3 1,5 4,8 4, 25, 22, 1,9,5 3,8 2,5 1,3,1 44, ,2 44,2 1,4 4,8 3,9 25,1 22,1 1,9,5 4, 2,6 1,4, 44, ,3 44,4 1,6 4,9 3,6 25,4 22,5 1,9,5 3,9 2,5 1,4, 44, ,8 44,8 1,6 4,9 3,4 25,8 22,9 1,8,5 4, 2,6 1,4,1 45, ,2 44,2 1,5 4,9 3,3 25,5 22,8 1,8,5 3,9 2,5 1,4, 44,9 3. Euroområdet underskud/overskud, primært underskud/overskud og offentligt forbrug Underskud (-)/overskud (+) Primært Offentligt forbrug 4) I alt Staten Delstater Kommuner Sociale underskud (-)/ I alt fonde Lønninger Mellemforbrug overskud til ansatte (+) Overførsler i naturalier via markedets producenter Forbrug af faste bruttoinvesteringer Salg (minus) Den offentlige sektors samlede forbrug Den offentlige sektors individuelle forbrug ,3-3,7 -,4, -,1 1,4 2,4 11,1 4,8 5, 1,9 2,4 8,6 11, ,6-2,4 -,4,1,1 2,4 2,2 11, 4,8 5, 1,8 2,4 8,5 11, ,3-2,2 -,2,1,1 2,4 19,9 1,7 4,7 5, 1,8 2,3 8,3 11, ,3-1,7 -,1,1,4 2,8 19,9 1,6 4,8 5, 1,8 2,3 8,3 11,6 2 -,9-1,4 -,1,1,5 3, 19,8 1,5 4,8 5, 1,8 2,3 8,2 11,6 21-1,8-1,6 -,4,,3 2,1 2, 1,4 4,8 5,1 1,8 2,2 8,2 11,7 22-2,5-2, -,5 -,2,2 1,1 2,3 1,6 4,9 5,2 1,8 2,2 8,3 12, 23-2,8-2,3 -,4 -,1,,6 2,6 1,6 4,9 5,3 1,8 2,3 8,4 12,2 24-2,7-2,4 -,4 -,2,2,5 2,4 1,5 4,9 5,3 1,8 2,2 8,3 12,2 4. Eurolandene underskud (-)/overskud (+) 5) BE DE GR ES FR IE IT LU NL AT PT FI ,6-2,8-3,6 -,5-1,5,9-3,2 6,2 -,1,3-4,4 5,2 22,1-3,7-4,1 -,3-3,2 -,4-2,7 2,3-1,9 -,2-2,7 4,3 23,4-3,8-5,2,3-4,2,2-3,2,5-3,2-1,1-2,9 2,5 24,1-3,7-6,1 -,3-3,6 1,3-3,2-1,1-2,5-1,3-2,9 2,1 Kilder: vedrørende aggregater for euroområdet; Europa-Kommissionen vedrørende landenes underskud/overskud. 1) Indtægter, udgifter og underskud /overskud er baseret på ENS95, men tallene omfatter ikke udbytte fra salg af UMTS-tilladelser i 2 (euroområdets underskud/overskud inkl. dette udbytte svarer til,1 pct. af BNP). Transaktioner, der involverer EUs budget, er inkluderet og konsolideret. Transaktioner mellem landene er ikke konsolideret. 2) Skattebyrden omfatter skatter og sociale bidrag. 3) Omfatter udgifter i alt minus renteudgifter. 4) Svarer til offentlig forvaltning og services endelige forbrugsudgifter (P.3) i ENS95. 5) Tallene er beregnet ved hjælp af BNP ekskl. FISIM (Financial Intermediation Services Indirectly Measured). Inkl. udbytte fra salg af UMTS-tilladelser og afviklinger af swaps og Forward Rate Agreements. S 5

126 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Offentlige finanser 6.2 Gæld 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet fordelt efter finansielt instrument og indehaverens sektor I alt Finansielle instrumenter Indehavere Mønter og indlån Udlån Kortfristede værdipapirer Langfristede værdipapirer Indenlandske kreditorer 2) I alt MFIer Andre finansielle selskaber Andre sektorer Andre kreditorer 3) ,5 2,8 17,7 8, 46, 58,9 3,9 1,8 17,2 15, ,8 2,8 17,2 8, 47,8 59,4 3,6 12,6 16,2 16, ,9 2,8 16,2 6,6 49,4 57,1 28,9 14,1 14,1 17, ,4 2,7 15, 5,7 49,9 53,5 26,9 15, 11,5 19, ,5 2,9 14,2 4,3 51,2 49,5 26,4 11,4 11,7 23,1 2 7, 2,7 13,1 3,7 5,5 44,8 23,3 1,3 11,2 25, ,9 2,7 12,4 3,9 49,9 42,8 21,9 9,7 11,2 26, ,8 2,7 11,8 4,6 49,8 4,2 2,4 8,6 11,2 28,6 23 7,1 2, 12,4 4,9 5,9 39,7 2,9 9,3 9,6 3,4 24 7,6 2,1 11,9 4,8 51,7 39,2 2,1 9,6 9,5 31,4 2. Euroområdet fordelt efter udsteder, løbetid og valuta I alt Udstedt af 4) Oprindelig løbetid Restløbetid Valutaer Staten Delstater Kommuner Sociale fonde Op til 1 år Over 1 år Variabel rente Op til 1 år Over 1 år og op til 5 år Over 5 år Euro eller deltagende valutaer 5) Andre valutaer ,5 62,2 5,6 5,9,8 13, 61,5 6,2 18,7 26,8 28,9 72,2 2, ,8 63,5 5,9 5,8,5 12,4 63,4 5,9 2,2 26,2 29,4 73,6 2, ,9 62,8 6,1 5,4,6 11,1 63,9 5,5 19,5 26, 29,4 72,7 2, ,4 61,6 6,1 5,3,4 9,3 64,1 5,8 16,8 27,1 29,5 71,3 2, ,5 61, 6,1 5,2,3 9,1 63,4 4, 15,2 28, 29,4 7,6 2, 2 7, 58,8 6, 5,,3 8,1 61,9 3,4 15, 28,5 26,5 68,3 1, ,9 57,6 6,2 4,8,3 8,6 6,3 2,1 15,6 26,6 26,7 67,4 1, ,8 57,3 6,4 4,8,3 8,9 6, 1,9 16,5 25,4 27, 67,5 1,3 23 7,1 57,7 6,7 5,2,6 8,9 61,2 1,8 15,3 26,5 28,3 69,1 1, 24 7,6 58,1 6,8 5,2,4 9,8 6,8,8 15,5 27,1 28, 69,6 1, 3. Eurolandene 6) BE DE GR ES FR IE IT LU NL AT PT FI , 59,1 114,8 56,3 56,8 35,8 11,9 7,2 52,9 67, 55,9 43, ,4 6,6 112,2 53,2 58,8 32,6 18,3 7,5 52,6 66,8 58,5 42,5 23 1, 64, 19,3 49,4 63,2 32, 16,8 7,1 54,3 65,2 6,1 45, ,6 66,1 11,5 46,9 65, 29,9 16,6 7,5 55,7 64,4 61,9 45,3 Kilder: vedrørende aggregater for euroområdet; Europa-Kommissionen vedrørende landenes gæld. 1) Offentlig bruttogæld til nominel værdi, konsolideret med delsektorerne. Beholdninger hos myndigheder uden for euroområdet er ikke konsoliderede. Observationerne er delvis estimater. 2) Indehavere, som er residenter i det land, hvis stat har udstedt gælden. 3) Omfatter residenter i eurolandene undtagen det land, hvis stat har udstedt gælden. 4) Omfatter ikke gældsbeholdninger hos den offentlige sektor i det land, hvis stat har udstedt gælden. 5) Før 1999 gæld i ECU, i indenlandsk valuta og i andre eurolandes valutaer. 6) Tallene er beregnet ved hjælp af BNP ekskl. FISIM (Financial Intermediation Services Indirectly Measured). S 51

127 6.3 Ændring i gælden 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet fordelt efter kilde, finansielt instrument og indehaverens sektor I alt Ændringskilde Finansielle instrumenter Indehavere Lånebehov 2) ansættelses- Værdieffekter 3) Andre mængdemæssige ændringer 4) Aggregeringseffekt 5) Mønter og indlån Udlån Kortfristede værdipapirer Langfristede værdilandske Indenpapirer kreditorer 6) MFIer Andre finansielle selskaber Andre kreditorer 7) ,9 4,4 -,2, -,4,1,1,2 3,4 2,5,7 2,1 1, , 2,4,2 -,4 -,2, -,3-1,1 3,4 -,1 -,6 1,9 2, ,7 2, -,2, -,1,1 -,5 -,6 2,7-1,1 -,7 1,6 2, ,9 1,5,4, -,1,2 -,3-1,2 3,2-2,,5-3,1 3,9 2 1,1 1,,1,,, -,3 -,4 1,9-2,2-1,8 -,5 3,3 21 1,8 1,7,,1,,1 -,1,4 1,4 -,2 -,5 -,2 2, 22 2,2 2,5 -,4,1,,1 -,2,8 1,6-1,1 -,8 -,7 3,3 23 3, 3,2 -,1,, -,6,9,5 2,3,5 1,,9 2,5 24 3,1 3,3, -,1,,3,,1 2,8,9,,7 2,2 2. Euroområdet gælds-/underskudsjustering Gældssanering Underskud (-)/ overskud (+) 8) Gælds-/underskudjustering 9) I alt Transaktioner i den offentlige sektors vigtigste finansielle aktiver Værdiansættel- I alt Sedler og mønter og indlån Valutakurseffekter Værdipapirer Udlån Aktier og andre ejerandelsbeviser Privatiseringer Tilførsel af egenkapital ses- effekter Andre mængdemæssige ændringer Andet 1) ,9-4,3 -,4 -,1,, -,1 -,1 -,2,2 -,2 -,2, -, , -2,6 -,6 -,5,1 -,1, -,5 -,7,2,2,2 -,4, ,7-2,3 -,6 -,5,1, -,1 -,6 -,8,3 -,2,,, ,9-1,3,6 -,1,5,,1 -,7 -,8,1,4,3,,3 2 1,1,1 1,2 1,,7,1,2, -,4,2,1,1,, 21 1,8-1,7, -,5 -,6,1,1 -,1 -,3,2,,,1,4 22 2,2-2,5 -,3,,,,, -,4,2 -,4,,1, 23 3, -2,8,2,1,1,,,1 -,4,1 -,1 -,1,,2 24 3,1-2,7,4,2,2,1, -,1 -,2,1,, -,1,4 Kilde:. 1) Dataene er delvis estimater. Årlig ændring i konsolideret nominel bruttogæld i pct. af BNP [gæld(t) - gæld(t-1)] BNP(t). 2) Lånebehovet svarer pr. definition til transaktionerne i gælden. 3) Omfatter ud over valutakursbevægelsernes virkninger effekter som følge af måling til nominel værdi (over- eller underkurs på de udstedte værdipapirer). 4) Omfatter især virkningerne af omklassifikation af enheder og visse typer gæld. 5) Forskellen mellem ændringer i aggregeret gæld som følge af aggregeringen af landenes gæld og aggregeringen af ændringen i landenes gæld, der skyldes de kurser, der anvendtes til aggregering før ) Indehavere, som er residenter i det land, hvis stat har udstedt gældsbeviserne. 7) Omfatter residenter i eurolandene undtagen det land, hvis stat har udstedt gældsbeviserne. 8) Inkl. udbytte fra salg af UMTS-tilladelser. 9) Forskellen mellem den årlige ændring i konsolideret nominel bruttogæld og underskud i pct. af BNP. 1) Omfatter hovedsagelig transaktioner i andre aktiver og passiver (handelskreditter, andre tilgodehavender/udeståender og afledte finansielle instrumenter). 11) Omfatter ikke afledte finansielle instrumenter. S 52

128 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Offentlige finanser 6.4 Kvartalsvise indtægter, udgifter og underskud/overskud 1) (I pct. af BNP) 1. Euroområdet kvartalsvise indtægter I alt Løbende indtægter Kapitalindtægter Memopost: Skatter Afgifter Sociale bidrag Salg Formueindkomst Kapitalafgifter Skattetryk 2) kvt. 44,3 43,7 1,8 13,4 16, 2,,7,6,2 4, ,3 47,7 13,5 13,6 16,2 2,1 1,4,6,3 43, ,3 44,8 11,9 13,1 16,1 2,,8,5,3 41, ,5 5,7 14,4 14,7 16,9 2,9,9,7,3 46, kvt. 44,1 43,5 11,2 13,3 15,6 1,9,7,6,3 4, ,2 47,6 14, 13,5 15,9 2,1 1,2,6,3 43, , 44,5 12,1 12,8 15,9 2,,8,5,3 41, ,7 5,1 14,1 14,3 16,8 3,,9,6,3 45, kvt. 43, 42,5 1,6 12,9 15,5 1,8,9,5,2 39, ,7 47,2 13,7 13,2 15,8 2, 1,7,5,2 42, ,5 44, 11,9 12,6 15,8 1,9,9,5,3 4, , 49,5 13,8 14,1 16,6 3, 1,1,6,3 44, kvt. 42,8 42,2 1,3 13, 15,7 1,7,8,5,2 39, ,5 45,9 12,8 12,9 15,7 2, 1,6,6,3 41, ,5 43,9 11,4 13, 15,7 2,,8,5,3 4, , 49,4 13,7 14,4 16,5 3,,9,7,3 44, kvt. 42,7 42,1 1, 13,1 15,8 1,7,7,5,2 39, , 45,4 12,3 12,9 16, 2, 1,3 1,6 1,3 42, ,7 43,2 11, 12,9 15,8 1,9,7,6,3 4, ,2 49,1 13,3 14,5 16,5 2,9,8 1,1,3 44, kvt. 42,2 41,6 9,7 13,1 15,6 1,6,6,6,3 38, ,7 44,7 12,3 13,2 15,6 2,,9,9,7 41, ,5 42,9 1,9 12,9 15,7 1,9,7,6,3 39, ,4 49,4 13,3 14,7 16,6 2,9,8 1,,4 45, kvt. 42,8 42,2 1,2 13,3 15,6 1,5,6,6,3 39,3 2. Euroområdet kvartalsvise udgifter og underskud/overskud I alt Løbende udgifter Kapitaludgifter Underskud(-) /overskud (+) I alt Lønninger Råvareforbrug i produktionen Rente Løbende overførsler Primært underskud (-)/ overskud (+) kvt. 47,8 44,5 1,5 4,4 4,5 25,1 21,7 1,3 3,3 2, 1,4-3,6 1, ,8 44,2 1,6 4,6 4,2 24,8 21,5 1,5 3,6 2,4 1,2,4 4, ,8 44,1 1,4 4,6 4, 25,2 21,5 1,6 3,7 2,5 1,2-2,5 1, ,1 46,4 11,1 5,3 3,7 26,2 22,5 1,7 4,8 3,1 1,7,3 4, kvt. 46,6 43,2 1,3 4,5 4,1 24,3 21,1 1,2 3,4 2, 1,4-2,5 1, , 43,5 1,4 4,6 3,9 24,5 21,1 1,4 3,5 2,4 1,2 1,2 5, ,8 43,4 1,2 4,6 4, 24,6 21,2 1,5,4 2,5 1,2 1,2 5, ,4 46,4 11,1 5,3 3,8 26,2 22,2 1,7 3,9 3,1 1,6,3 4, kvt. 46,2 42,7 1,2 4,1 4,1 24,3 21,1 1,2 3,5 2, 1,6-3,1, ,2 43,6 1,5 4,7 4, 24,5 21,1 1,4 3,6 2,4 1,2,5 4, ,2 43,4 1,2 4,6 3,9 24,6 21,3 1,5 3,9 2,5 1,3-2,8 1, ,9 46,8 11,1 5,6 3,7 26,3 22,4 1,6 5,1 3,2 1,9-1,9 1, kvt. 46,7 43,2 1,4 4,2 3,8 24,8 21,5 1,2 3,5 2, 1,6-3,9 -, ,6 44, 1,5 4,9 3,7 24,9 21,5 1,4 3,5 2,4 1,2-1,1 2, ,8 44, 1,2 4,7 3,6 25,4 21,7 1,5 3,8 2,5 1,3-3,3, ,7 47,1 11,2 5,7 3,4 26,8 23, 1,6 4,6 2,8 1,7-1,7 1, kvt. 47,2 43,6 1,4 4,3 3,6 25,2 21,8 1,2 3,6 2, 1,6-4,5 -, ,3 44,7 1,6 4,8 3,5 25,8 22,1 1,4 3,6 2,4 1,2-1,3 2, ,9 44,1 1,4 4,8 3,4 25,6 22, 1,4 3,8 2,6 1,2-4,1 -, , 47,1 11,2 5,7 3,2 27, 23,1 1,5 4,9 3,3 1,7-1,8 1, kvt. 46,9 43,4 1,4 4,4 3,3 25,3 21,8 1,1 3,5 2, 1,5-4,7-1, ,3 43,9 1,6 4,8 3,2 25,3 21,8 1,3 3,5 2,4 1,1-1,7 1, , 43,5 1,1 4,6 3,3 25,5 21,9 1,3 3,5 2,5 1, -3,5 -, ,8 46,6 11,1 5,7 3,1 26,7 23, 1,4 5,2 3,1 1,9-1,4 1, kvt. 46,9 43,4 1,4 4,4 3,3 25,3 21,7 1, 3,5 1,9 1,6-4,1 -,8 Kilder: s beregninger baseret på Eurostat og nationale observationer. 1) Indtægter, udgifter og underskud/overskud er baseret på ENS95. Transaktioner mellem lande og EUs budget er ikke inkluderet, da dette i gennemsnit ville øge både indtægter og udgifter med ca.,2 pct. af BNP. Når der tages højde for forskellige frister for dataoverførsel, er de kvartalsvise observationer i overensstemmelse med de årlige observationer. Tallene er ikke sæsonkorrigerede. 2) Skattetrykket omfatter skatter og sociale bidrag. Sociale ydelser Subsidier Investeringer Kapitaloverførsler S 53

129 7.1 Betalingsbalance (Milliarder euro; nettotransaktioner) 1. Sammendrag af betalingsbalancen Løbende poster I alt Varer Tjenesteydelser Løn- og formue- indkomst Løbende overførsler Kapitalpostelån til/ Nettoud- indlån fra resten af verden (kolonne 1+6) I alt Direkte investeringer Finansielle poster Porteføljeinvesteringer Afledte finansielle instrumenter Andre investeringer Reserveaktiver Fejl og udeladelser ,5 128,5 16,4-31,9-48,6 1,2 74,6-43,9,6 127,8-11, -159,1-2,3-3,7 23 2,4 12,7 19,7-45,8-56,1 13,1 33,5-5,9 5,4 43,4-12,2-72,5 3, -27, ,8 12,7 27,7-28, -55,7 17,4 64,2-5,5-78,1 72,8-1,7-1,8 12,3-58, kvt. 3,4 31,4 1,4-21,7-16,7 4, 7,4 11,3-12,1 27, -1,2,4-2,8-18, ,4 23,5 8,8-3, -18, 4,1 15,5 3,1 1,1 7,2-1, -7,7 3,5-18, ,8 2,1 6,7 3,1-14, 5,9 21,7-25,4-44,1 27,3-4,8-6,1 2,4 3, kvt.,8 14,5 2,8-4,4-12,2 1,2 2, 34,4-24,1 2,6-7,4 58,5 4,8-36, ,1 19,4 7,5-26,2-15,8 3,9-11,2 36,9-1,5 116,8 4,9-77,1 2,7-25,6 24 Juni 4,7 11,5 3,9-4,2-6,6,9 5,5 11,1-1,1 31,6 1,8-11,3 -,8-16,7 Juli 8,3 13,5 3,7-2,5-6,4 1,3 9,6-17,6-7,2-4,6,6 29,4,2 8, Aug. 3,3 5,2 2,6,8-5,3 1,6 4,9 6,3 5,1 2,5-4,2 -,9 3,8-11,2 Sep. -,1 4,9 2,5-1,2-6,3 1,1 1, 14,4 3,3 45,3 2,5-36,2 -,5-15,4 Okt. 3,4 8,4 4,1-3,5-5,6,6 4,1-3,4-13,4-1,5-4, -12,4,9 26,3 Nov. 4,7 4,5 1,2 3,5-4,4 1, 5,7 28,4-5,8-1,1 1,5 42,8 -,1-34,1 Dec. 7,6 7,2 1,4 3,1-4, 4,3 12, -23,4-24,9 38,8-2,2-36,6 1,5 11,4 25 Jan. -6,6,8,3-4, -3,6 -,7-7,3 24,4-9,3-15,7-3,5 54,5-1,6-17,2 Feb. 4,4 5,9 1,1, -2,7 1,1 5,5 28,6,2 2,9 1,2 1,4 4,9-34,1 Mar. 2,9 7,9 1,3 -,4-5,9,9 3,8-18,6-15,1-2,5-5,1 2,7 1,5 14,8 Apr, -1,1 4,2 2,3-12,5-4,2,3-9,8-17,8-4,8-11, -,6 -,6 -,8 27,6 Maj -3, 6,9 2,8-7,4-5,3 1,7-1,3 36,3 3,3 22,7,4 7,3 2,6-34,9 Juni -2,1 8,2 2,3-6,3-6,3 1,9 -,2 18,4-8,9 15,1 5,1-83,8,9-18,3 12-måneders akkumulerede transaktioner 25 Juni 12,8 77,5 25,7-3,5-6, 15,1 27,9 49, -77,6 153,9-8,4-32,4 13,4-77, 26. Betalingsbalancens løbende poster (Milliarder euro) EKSTERNE TRANSAKTIONER OG POSITIONER 27. Betalingsbalancen: Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer, netto (Milliarder euro) 8 Transaktioner pr. kvartal 12-måneders akkumulerede transaktioner 8 2 Direkte investeringer (transaktioner pr. kvartal) Porteføljeinvesteringer (transaktioner pr. kvartal) Direkte investeringer (12-måneders akkumulerede transaktioner) Porteføljeinvesteringer (12-måneders akkumulerede transaktioner) Kilde: S 54

130 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.1 Betalingsbalance (Milliarder euro; transaktioner) 2. Løbende poster og kapitalposter Løbende poster Kapitalposter I alt Varer Tjenesteydelser Løn- og formueindkomst Løbende overførsler Kredit Debet Netto Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet , ,4 64,5 1.62,1 933,6 332,1 315,7 247,3 279,2 85,4 133,9 19,2 9, , , 2,4 1.39,7 937, 329,3 39,6 225,6 271,5 8,8 137, 23,3 1, , 1.772,3 46, ,6 1.26,9 355,5 327,8 254, 281,9 8, 135,7 23,5 6, kvt. 455,9 452,5 3,4 285, 253,6 89,8 79,4 66, 87,7 15, 31,7 5,3 1, ,7 44,3 11,4 279,6 256,1 96,4 87,5 6,3 63,3 15,4 33,4 5,6 1, ,4 464,7 15,8 298,8 278,8 92,1 85,5 71,4 68,4 18, 32, 7,6 1, kvt. 457, 456,3,8 278,3 263,8 83, 8,2 63,4 67,8 32,4 44,5 4,7 3, ,7 54,8-15,1 36,8 287,4 89,4 81,9 77,1 13,3 16,5 32,2 5,4 1,5 25 Apr. 16,1 17,2-1,1 99,2 95, 28,4 26,1 26,9 39,4 5,5 9,7,9,6 Maj 159,5 162,4-3, 1,9 94, 28,9 26,1 24,2 31,6 5,5 1,8 2,1,4 Juni 17,1 172,2-2,1 16,7 98,4 32, 29,7 26, 32,3 5,4 11,8 2,4,4 Sæsonkorrigeret kvt. 452,4 435,7 16,7 281,9 25,3 89,1 81,8 61,4 71,2 2, 32, ,6 45,7 3,9 282, 264,4 89,7 82, 63,3 69,5 19,6 34, ,1 455,6 8,5 285,9 268,2 89,5 82,8 68,9 71,1 19,8 33, kvt. 469,3 466,3 3, 288,4 265,8 92,9 85, 67,2 75,8 2,7 39, ,6 479,5,1 298,7 279,2 87,2 83,6 72, 83,3 21,8 33, Okt. 155,1 151,5 3,7 95,6 89,9 3,8 27,4 22,2 23,5 6,6 1,6.. Nov. 156, 154,1 1,9 95,9 91,1 29,4 27,6 24,2 24,4 6,5 11,.. Dec. 153, 15,1 2,9 94,5 87,2 29,3 27,7 22,6 23,1 6,7 12,.. 25 Jan. 156,2 157, -,8 95,5 88,3 3,9 28,2 22,9 25,9 6,9 14,7.. Feb. 152,7 151,2 1,5 94,9 88,3 31, 28,1 2, 23,6 6,7 11,2.. Mar. 16,4 158,1 2,3 98, 89,3 31,1 28,7 24,2 26,3 7,1 13,8.. Apr. 159,2 158,5,8 97,6 91,7 28,4 26,7 25,7 29,6 7,6 1,5.. Maj 161,1 159,2 1,9 11, 93,5 28,8 27,4 24, 26,7 7,3 11,6.. Juni 159,3 161,8-2,5 1,1 93,9 3, 29,5 22,2 27, 6,9 11, Betalingsbalancen: Varer (Milliarder euro; sæsonkorrigerede; 3-måneders glidende gennemsnit) 29. Betalingsbalancen: Tjenesteydelser (Milliarder euro; sæsonkorrigerede; 3-måneders glidende gennemsnit) 11 Eksport (Kredit) Import (Kredit) Eksport (Kredit) Import (Kredit) Kilde: S 55

131 7.1 Betalingsbalance (Milliarder euro; transaktioner) 3. Løn- og formueindkomst (Transaktioner) Lønninger til ansatte Kapitalindkomst I alt Direkte investeringer Portoføljeinvesteringer Andre investeringer Aktier Gældsinstrumenter Aktier Gældsinstrumenter Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet Kredit Debet ,9 6,2 232,4 273, 56,4 51,8 7,6 7,1 19,8 52,3 65,6 71, 83, 9, ,5 6,3 211,1 265,2 47,9 53,7 1,3 9,6 19, 5, 64,6 76,7 69,3 75, ,1 6,3 238,9 275,6 66,7 56,8 11,8 11,2 23,9 56,6 73,9 79,3 62,7 71, kvt. 3,7 1,3 52,5 61,2 11,7 13,3 3,2 2,5 4,6 9,3 17,8 18,7 15,1 17, ,7 1,6 62,4 86,1 18,2 17, 3, 2,7 8,1 26, 17,6 22,8 15,4 17, ,8 1,8 56,6 61,5 14, 13,8 2,4 2,6 5,7 11,1 19, 16,5 15,4 17, , 1,6 67,5 66,8 22,7 12,7 3,1 3,4 5,4 1,2 19,4 21,3 16,8 19, kvt. 3,7 1,5 59,8 66,3 13,8 12,9 2,8 2,8 6,1 11,2 19,2 19, 18, 2,4 4. Direkte investeringer (Nettotransaktioner) Fordelt efter residente enheder i udlandet Fordelt efter ikke-residente enheder i eurosystemet I alt Egenkapital og reinvesteret indtjening Anden kapital (hovedsagelig interne lån) I alt Egenkapital og reinvesteret indtjening Anden kapital (hovedsagelig interne lån) I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer ,9-179,3-22,3-157, -,6, -,7 18,6 124,9 1,9 123, 55,6,5 55, , -112,7-1,7-111, -23,3 -,1-23,3 141,4 124,2 3, 121,2 17,2,1 17, ,4-163,8-18, -145,8 8,4,1 8,3 77,3 75,3 3,2 72,1 2,1,8 1, kvt. -27,9-24,8-3,6-21,2-3,1, -3,1 15,8 1,6,6 1, 5,2,8 4, ,4-27,5-1,1-26,4 11,1, 11,1 17,6 17,7 1,5 16,3 -,1,4 -, ,7-89, -8,4-8,5 6,3,1 6,2 38,5 33,5 1,8 31,7 5,1 -,1 5, kvt. -36,4-2,1-2,8-17,3-16,3,1-16,4 12,3 12,,5 11,5,3,3, ,5-22,5-2,6-19,9-5,9, -6, 18, 4,9,7 4,2 13,1,2 12,9 24 Juni -9,7-11,6-3,2-8,5 2,, 2, -,5-1,1, -1,2,7,4,3 Juli -18,7-16,4,1-16,4-2,3, -2,3 11,4 11,4,2 11,2, -,1,1 Aug. 9,1-7,3,2-7,5 16,4, 16,4-4, -1,9,3-2,3-2,1, -2, Sep. -6,8-3,9-1,3-2,5-3,, -3, 1,2 8,3,9 7,3 1,9,5 1,4 Okt. -31,9-25,, -25, -6,9, -6,9 18,4 1,8,5 1,3 7,6, 7,6 Nov. -25,4-24,4-13,2-11,2-1,,1-1,1 19,6 11,6,6 11, 8,, 8, Dec. -25,4-39,5 4,8-44,3 14,1, 14,1,5 11,,7 1,3-1,5, -1,5 25 Jan. -11,8-7,6 -,5-7,1-4,2, -4,2 2,5 4,6,1 4,5-2,1,1-2,1 Feb. -2,9 -,6-1,5,9-2,3, -2,3 3,1 3,,4 2,6,1,1,1 Mar. -21,8-11,9 -,8-11,1-9,9,1-1, 6,7 4,4, 4,4 2,2,2 2,1 Apr. -12,3 2,1-1,3 3,4-14,4, -14,4 7,4 8,5,3 8,2-1,1,1-1,2 Maj 5, -5,7 -,6-5,1 1,8, 1,8-1,8-1,8,2-2,,,, Juni -21,2-18,9 -,7-18,2-2,3, -2,3 12,4-1,8,2-2, 14,1, 14,1 Kilde:. S 56

132 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.1 Betalingsbalance (Milliarder euro; nettotransaktioner) 5. Porteføljeinvesteringer fordelt efter instrument og indehaverens sektor Aktier Gældsinstrumenter Obligationer Pengemarkedsinstrumenter Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Eurosystemet Ikke MFIer Offentlig forvaltning MFIer ekskl. eurosystemet Eurosystemet Ikke MFIer Offentlig forvaltning MFIer ekskl. eurosystemet Eurosystemet MFIer ekskl. eurosystemet Ikke MFIer Offentlig forvaltning ,4-7,4-31, -4,4 86,2 -,7-17,4-7,6 -,9 157,9 2, -31,9-18,8-1,1 59,8 23 -,3-12,8-53,8-2,6 117,2-2,4-45,1-134,8 -,2 17,4,2-41,3 13,7,6 32,4 24, -21,9-52,3-2,4 123,1 1,2-8,8-72,3-1,3 211,4 -,1-42,9-14,6,2 21, kvt., -12,4-3,8 -,7-4,1,3-1,7-17,6 -,1 85,4,1-5, -3,5-2,4-1,7 3. -, -2,5-3,9 -,6 38,5,7-23, -15, -,1 39,9, -14,7-5,8 -,7-6,9 4. -, -,9-19,9 -,2 68,1,6-2,7-22,2 -,5 32, -,1-12,6 4,8 4,3-1, kvt., -27,6-2,8 -,9 36, -,1-35,6-39,2 -,3 45,6,3 5,7-6,2-3,6 44, ,1 22,4-14,4. 36,6 -,7-32,6-42,9. 163,6 -,4-11,6-2,6. -,7 24 Juni, -9,7-6,8-14,5, -,5-5, - 29,1,3 7,6 -,3-2,4 Juli, -8,9 -,5-1,2 -,3-12,9,7 - -9,1,3-19,1 1,4 - -2,4 Aug., -4,2-7,5-15,8,4-12, -,7-9,8 -,1-3,5-2,2-6,8 Sep., 1,6 4, - 12,6,6 1,9-15, - 39,2 -,1 7,9-5, - -11,3 Okt., -3,7-1,6-14,6,3-13,7-5,1-11,7 -,1,6,2-4,3 Nov., -9,1-5,6-23,5,4-5,9-1,4-8,4,2-14,5 5, - -2, Dec., 11,9-3,6-3, -,1-1,1-6,7-11,9 -,1 1,3 -,4 - -4,2 25 Jan., -9,2-7,5-12,3 -,1-27,1-2,1-4,7,2-4,1-5,8-23, Feb., -16,5-3,7-6,8 -,2-3,9-16,3-37,6,1 17,1-1,8-1,8 Mar., -1,8-9,5-16,9,2-4,6-2,8-3,3, -7,3 1,4-19,7 Apr., 11,3-3, - -46,7 -,9-8,3-15,1-57, -,3-12,9 3,2-4,8 Maj, 6,7-1,9-25,9 -,1-15,6-6,7-29,7, -2,6-6,8-3,2 Juni, 4,4 -,4-57,5,3-8,7-21, - 76,9 -,1 4, 1, - -8,7 6. Andre investeringer fordelt efter sektor I alt Eurosystemet Off. forvaltning MFIer (ekskl. Eurosystemet) Andre sektorer I alt Langsigtede Kortfristede Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Sedler og indskud Sedler og indskud ,1 66, -,9 19,3,1 - -8,3-168, 25,8-35, 52,1-133, -26,3-56,3-29, ,1 167,6 -,8 1, -,6 - -3,9-154,7 136,2-59,9 64,4-94,9 71,8-84, - 25, ,7 277,9,1 7,3-1,8-1,9-2,7-259,6 246,5-19,9,5-239,7 246, -27,4-5,4 26, kvt. -18,6 19,,9 1,7-4,9-4,9 3,1-5,3 22,2-2,3 6,7-3, 15,5-9,3 1,1-7, ,9 1,2-1,5 3,2,2 -,2 2,2-24,2 6,5-7,8-5,7-16,5 12,2 7,6-7,4-1, ,3 67,1 1,4 3,7 3,4 3,7-1,7-74, 59,3,7 -,8-74,7 6,1-4,1 7,8 5, kvt. -172,2 23,7,5 4,7 4,4 3,2,3-127,6 194,8-22, 9, -15,6 185,8-49,5-19,1 3, ,5 81,4-1,2,6-8,9-1, -2,4-97,6 42,2-2,9 24, -76,7 18,2-5,9 11,6 41, 24 Juni 2,3-31,6,5 1,3-3,3-3,6 2,9 27,4-42,4,4 2,7 27,1-45,2-4,4-1,2 6,7 Juli 57,3-27,8 -,3 1,5 -,3 -,5 -,4 46,1-12,7 3,1-7,8 43, -4,9 11,8 2,7-16,2 Aug. -31,8 3,9 -,2,2 -,2 -,3,1-31,3 18,8-5,7 2,3-25,5 16,5 -,1-1,2 11,8 Sep. -43,4 7,2-1, 1,5,7,7 2,6-39,,4-5,2 -,2-33,9,6-4, -8,9 2,7 Okt. -15,6 3,2 -,2 1,3 2, 2,2,2-9,7 -,3 8,3 5,3-18, -5,6-7,7 -,6 2, Nov. -66,6 19,5,5 2, -,4 -,8 1, -6, 97,3 -,4 3,3-59,6 94,1-6,8-1,5 9,1 Dec. 8,9-45,5 1,1,4 1,8 2,2-2,9-4,3-37,8-7,3-9,4 2,9-28,4 1,4 9,9-5,3 25 Jan. -51,4 15,9,7 3,9,4-1,1 2,6-34,1 94,1-9,1 11,5-25, 82,6-18,4-16,1 5,3 Feb. -65,3 66,7,1-3,5-1,6,4-4,3-61,1 62, -8,4 4,7-52,7 57,3-2,7 5,1 12,5 Mar. -55,4 58,1 -,2 4,3 5,7 3,9 2, -32,4 38,8-4,5-7,1-27,9 45,9-28,5-8,1 13, Apr. -119,2 118,6,1, -5,7-5,7-2,1-97,7 92,2-1,4,2-87,3 92, -16, 9,8 28,5 Maj -11, 18,3 -,8 -,2 -,1 1,8,4 18,8 19,1-4,6 1,8 23,4 8,3-28,8-4,7-1, Juni -28,4-55,4 -,5,9-3, -6,1 -,6-18,7-69,1-5,9 13, -12,8-82,1-6,1 6,5 13,4 Kilde:. S 57

133 7.1 Betalingsbalance (Milliarder euro; transaktioner) 7. Andre investeringer fordelt efter sektor og instrument Eurosystemet Offentlig forvaltning Aktiver Passiver Aktiver Passiver Udlån/ sedler og indskud Andre aktiver Udlån/ sedler og indskud Andre passiver Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver I alt Udlån Sedler og indskud Varekredit Udlån Andre passiver ,9, 19,3, 1,5 -, ,, -8, -,3 23 -,8, 1,, -,1, ,9, -4,2,3 24,4 -,3 7,1,2,,1 2, -1,9-1,9, -2,7, kvt. -,6, -1,3,,,2,7 -,5 -,8, -6, -,3 2. -,9, 1,5,2, -4,5,4-4,9 -,4, 2,8, ,5, 3,3 -,1,,5,7 -,2 -,3, 2,1, ,7 -,3 3,5,2, 3,9,2 3,7 -,4, -1,6 -, kvt.,5, 4,7,, 5, 1,8 3,2 -,5,,6 -,2 MFIer (ekskl. Eurosystemet Andre sektorer Aktiver Passiver Aktiver Passiver Udlån/ sedler og indskud Andre aktiver Udlån/ sedler og indskud Andre passiver Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver I alt Udlån Sedler og indskud Varekredit Udlån Andre passiver , -5, 27,9-2,1-1,9-5, ,7-3,7 26,2 6, ,2 -,5 136,3 -,1,2-81, , 3,4 22,7 -, ,5-3,1 243,6 2,9-4,2-18, -12,6-5,4-5,2 8,3 18,, kvt. -153,5-2,6 156,8 1,6-2,8-17,2-1,2-16, -1,6 4,8 25,3, ,7 -,6 22,2, -3,2-5,1-15,3 1,1-1, 1,6-7,4-2, ,5-1,7 5, 1,5 1,9 6,6 14, -7,4 -,9 -,2-4,1 2, ,8 1,8 59,6 -,3, -2,3-1,1 7,8-1,8 2,2 4,2 -, kvt. -125,7-1,9 192, 2,8-3, -43,7-24,6-19,1-2,9 3,2 23,2 4,5 8. Reserveaktiver I alt Monetært guld Særlige Reservestilling i IMF trækningsrettigheder Valuta I alt Sedler og indskud Værdipapirer Afledte finansielle Hos Aktier Obligationer instrumenter banker Hos monetære myndigheder og BIS Pengemarkedsinstrumenter Andre fordringer ,3,7,2-2, -1,2-2,3-15,3, 8,1 8,5 -,2, 23 3, 1,7, -1,6 29,9-1,8 1,6, 23,2 6,9,1, 24 12,3 1,2,5 4, 6,7-3,8 3,7,3 17,8-11,3 -,1, kvt. 9,3 -,1 -,1,7 8,7,8 1,8,5 8,1-2,4 -,1, ,8,5,1,6-4, -3,3 2,2, 5,4-8,4,1, ,5, -,1 1,5 2,1 2,6-3,6, 1, 2,1,, ,4,8,5 1,1, -3,9 3,4 -,1 3,3-2,6 -,1, kvt. 4,8,8, 1,6 2,4 5,2-1,1, 1,3-2,9,, Kilde:. S 58

134 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.2 Monetær opstilling af euroområdets betalingsbalance (Milliarder euro; transaktioner) Løbende poster og kapitalposter Poster på betalingsbalancen, der udligner transaktioner i M3s eksterne modpost Memopost: Transaktioner Direkte investeringer Porteføljeinvesteringer Andre investeringer Afledte Fejl og I alt, finansielle udeladelser kolonne i M3s instrumenter eksterne Aktiver Passiver Aktiver Passiver 1-1 modpost Fordelt efter residente enheder i udlandet (ikke- MFIer) Fordelt efter ikkeresidente enheder i euroområdet Ikke- MFIer Ejerandelsbeviser 1) Gældsinstrumenter 2) ,6-157,7 18,1-12,5 49,9 28, -56,2 2,9-11, -3,7 157,5 17, ,5-134,2 141,3-174,9 121,5 23,1-84,6 21,5-12,2-27,6 87,4 94, ,2-137,4 76,5-139,1 113,1 213,3-29,2 24,1-1,7-58,7 124,9 158, kvt. 7,4-24,3 15, -24,9-4,3 72,7-14,2-4,9-1,2-18,6 2,8, ,5-15,4 17,2-24,8 37,6 44,6 7,9,5-1, -18,6 63,4 64, ,7-74,3 38,6-37,4 75,5 16,8 -,7 4,1-4,8 3,7 43,3 57, kvt. 2, -33,7 12, -66,2 28,9 71, -45,1 31,2-7,4-36,4-43,8-26, ,2-25,8 17,8-59,9 1,7 168,4-59,8 38,6 4,9-25,6 58, 6,8 24 Juni 5,5-6,5 -,8-12,1 13,9 3,4-7,7 9,6 1,8-16,7 17,5 14,3 Juli 9,6-18,8 11,5 1,6 5,9-1,3 11,4-16,6,6 8, 3, -,6 Aug. 4,9 8,9-4, -1,3 15,5 17,9 -,3 11,9-4,2-11,2 29,1 3,3 Sep. 1, -5,5 9,7-16, 16,1 37, -3,3 5,3 2,5-15,4 31,3 34,9 Okt. 4,1-31,9 18,5-15,5 13,3 13,2-5,7 2,2-4, 26,3 2,4 2,3 Nov. 5,7-12,3 19,6-11, 27,3 4,2-7,1 1,1 1,5-34,1 3,9 1,5 Dec. 12, -3,2,5-1,8 34,9 -,6 12,2-8,2-2,2 11,4 19, 26,3 25 Jan. -7,3-11,2 2,4-15,4 9,2 22,6-18, 7,9-3,5-17,2-3,5-17,4 Feb. 5,5-1,4 3, -21,8 13,9 35,9-4,3 8,2 1,2-34,1 6,1 13,6 Mar. 3,8-21,1 6,5-29, 5,8 12,6-22,8 15, -5,1 14,8-19,4-22,6 Apr. -9,8-11, 7,3-14,9-57,2 59, -21,6 26,4 -,6 27,6 5,1 1,8 Maj -1,3 5,6-1,8-24,4 14,2 3,8-29, -,6,4-34,9-41,1-39, Juni -,2-2,5 12,3-2,5 53,8 78,6-9,2 12,8 5,1-18,3 94, 98, 12-måneders akkumulerede transaktioner 25 Juni 27,9-149,2 85,5-188,2 152,7 3,7-97,7 74,4-8,4-77, 12,9 156,2 3. Vigtigste betalingsbalancetransaktioner, der ligger til grund for udviklingen i MFIernes nettofordringer på udlandet (Milliarder euro; 12-måneders akkumulerede transaktioner) Ikke- MFIer Ikke- MFIer MFIernes nettofordringer på udlandet Løbende poster og kapitalposter Ikke-MFIers direkte investeringer og porteføljeinvesteringer i aktier i udlandet Porteføljeinvesteringspassiver i form af gældsinstrumenter (ekskl. gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år udstedt af MFIer i euroområdet) Kilde:. 1) Ekskl. andele i pengemarkedsforeninger. 2) Ekskl. gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år udstedt af MFIer i euroområdet. -8 S 59

135 7.3 Geografisk fordeling af betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet (Milliarder euro) 1. Betalingsbalance: Løbende poster og kapitalposter (Akkumulerede transaktioner) I alt EU (uden for euroområdet) Canada Japan Schweiz USA Andre Andre EU-lande I alt Danmark Sverige Storbritannien EUinstitutioner 1. kvt. 24 til 4. kvt Kredit Løbende poster 1.845,1 679,8 37,6 6,1 368,4 155,8 58, 24,6 48,7 126,6 312,7 652,7 Varer 1.141,8 399,9 25,7 42,4 24,4 127,2,3 14,7 32,9 66,5 172,4 455,5 Tjenesteydelser 361,2 127,4 6,8 9,6 89,7 17,1 4,2 4,8 1,5 35,5 73,6 19,4 Løn- og formueindkomst 261,3 93,2 4,7 7,6 65,4 1,1 5,3 4,5 5, 18,4 6,1 8,1 heraf: Kapitalindkomst 246,2 88,3 4,6 7,5 63,9 1, 2,4 4,4 5, 12,2 58,4 77,9 Løbende overførsler 8,8 59,4,4,5 9, 1,3 48,2,6,3 6,2 6,6 7,7 Kapitalposter 23,2 2,8,,,6,1 2,1,,,3 1,2,9 Debet Løbende poster 1.813,7 62,4 34,1 57,5 291,1 131,6 88, 19, 83,8 12,8 267,3 72,6 Varer 1.52,2 312,7 24,3 38,9 143,9 15,7, 8,6 51,7 52,5 112,8 513,9 Tjenesteydelser 332,6 98,8 5,8 7,3 65,4 2,1,2 4,9 7,1 3,2 73,7 117,9 Løn- og formueindkomst 287,2 96,5 3,8 1,5 74, 4,3 4, 3,8 24,6 32,8 71,6 57,9 heraf: Kapitalindkomst 28,7 93,3 3,7 1,4 73,1 2,2 4, 3,7 24,5 32,3 7,7 56,2 Løbende overførsler 141,7 94,4,3,9 7,7 1,6 83,9 1,7,3 5,2 9,2 3,9 Kapitalposter 8,,9,,,4,2,3,1,,2,4 6,4 Netto Løbende poster 31,3 77,5 3,5 2,5 77,3 24,1-3, 5,6-35,1 5,8 45,4-67,9 Varer 89,5 87,2 1,4 3,5 6,4 21,6,2 6,1-18,8 14, 59,5-58,4 Tjenesteydelser 28,6 28,7 1,1 2,2 24,3-2,9 4, -,1 3,4 5,3 -,1-8,6 Løn- og formueindkomst -26, -3,4,9-2,9-8,6 5,8 1,4,7-19,6-14,5-11,5 22,3 heraf: Kapitalindkomst -34,6-5,,9-2,9-9,2 7,8-1,6,7-19,5-2,1-12,3 21,7 Løbende overførsler -6,9-35,,1 -,3 1,3 -,3-35,7-1,1, 1, -2,5-23,1 Kapitalposter 15,2 19,9,,,3 -,1 19,8,,,,8-5,5 2. Betalingsbalance: Direkte investeringer (Akkumulerede transaktioner) I alt EU (uden for euroområdet) Canada Japan Schweiz USA Offshore- Andre EU-lande I alt Danmark Sverige Storbritannien EUinstitutioner finans- centre Andre 1. kvt. 24 til 4. kvt Direkte investeringer -79,2-26,9 5,3-1,3-26,4-4,5, -4,9-6,1 12, 12,6-43,5-22,5 I udlandet -163,4-7,2 2, -6,6-55,1-1,5,,6-1,3 3,4-3,6-52,1-31,2 Aktier/reinvesteret indtjening -161,4-63,1 -,8-2,3-44,8-15,2, 1,2-8,4,4-18,9-51,5-21,2 Anden kapital -2, -7,1 2,9-4,3-1,3 4,6, -,6-1,9 3, 15,3 -,7-1, I euroområdet 84,2 43,3 3,3 5,3 28,7 6,, -5,5 4,2 8,5 16,2 8,7 8,8 Aktier/reinvesteret indtjening 73,7 38,6,6 4,2 32,8 1,, -6,5 1,2 7,4 18,8 12, 2,3 Anden kapital 1,5 4,7 2,7 1,1-4,1 5,, 1, 3, 1,2-2,6-3,3 6,5 Kilde:. S 6

136 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner Andre EU-lande I alt Danmark Sverige Storbritannien EUinstitutioner 7.3 Geografisk fordeling af betalingsbalancen og kapitalbalancen over for udlandet (Milliarder euro) 3. Betalingsbalance: Porteføljeinvesteringsaktiver fordelt efter instrument (Akkumulerede transaktioner) I alt EU (uden for euroområdet) Canada Japan Schweiz USA Offshorefinans- centre Andre 1. kvt. 24 til 4. kvt Porteføljeinvesteringsaktiver -311,5-126,1-2,9-5,1-95, -15,6-7,5-4,8-41,8-4,9-43,3-5,6-4, Aktier -91,9-22,4 3, -1,3-21,9-2, -,1-1,7-18,8-4,3-18,4-16,3-1, Gældsinstrumenter -219,6-13,6-5,8-3,8-73,1-13,6-7,3-3,1-23, -,7-24,9-34,3-3, Obligationer -182,6-84,4-4,2-4,2-55,4-13,3-7,3-3,2-9,7 -,1-42,6-1,9-31,7 Pengemarkedsinstruménter -37, -19,2-1,6,4-17,7 -,3,,1-13,3 -,6 17,7-23,4 1,8 4. Betalingsbalance: Andre investeringer fordelt efter sektor (Akkumulerede transaktioner) I alt EU (uden for euroområdet) Canada Japan Schweiz USA Offshore- I alt Danmark Sverige Storbritannien Andre EUlande EUinstitutioner finans- centre Internationale organisationer Andre 1. kvt. 24 til 4. kvt Andre investeringer 45,1-23,6 -,2-8,7-19,7-3,4 8,4 1,7 22,7 6,2 24,8-3,1 -,8 17,2 Aktier -281,9-234,2-4,2-16,8-194,9-17,9 -,4 -,3 17,8-22,7-12,8-15,4-2,9-11,3 Offentlig forvaltning 3,2 1,5 -,3,1 2,,2 -,6,,,,4 -,3-1,6 3,3 MFIer -229,9-18,3-4,7-13,9-144,4-17,6,3,3 17,8-24,9-18,3-1,3-1,2-21,9 Andre sektorer -55,3-55,4,7-3, -52,5 -,6, -,6, 2,2 5,1-13,8 -,1 7,3 Passiver 327,1 21,6 4, 8, 175,2 14,5 8,9 2,1 4,9 28,9 37,6 12,4 2,1 28,5 Offentlig forvaltning 3,9 1,3,, -1,, 2,2, -,7 3, -,4, -,3 1, MFIer 296,2 191,8 4,2 6,5 164,2 12,8 4, 1,1 4,2 15,8 26, 11,8 2,6 43, Andre sektorer 27, 17,5 -,2 1,5 12, 1,7 2,6,9 1,3 1,1 12,,6 -,1-15,4 5. Kapitalbalancen over for resten af verden (Udeståender ultimo) I alt EU (uden for euroområdet) Canada Japan Schweiz USA Offshore- I alt Danmark Sverige Storbritannien Andre EUlande EUinstitutioner finans- centre Internationale organisationer Andre Direkte investeringer 79,7-25,1 1,8-11,1-346,3 15,6 -,1 33, 5, 71,2-3,3-4,2 -,1 264,2 I udlandet 2.11,4 683,3 25,9 63,5 485, 18,8, 73, 53,6 231,6 492,8 218,5, 357,6 Egenkapital/ reinvesteret indtjening 1.647,3 524,9 22,6 4,3 377, 85,, 59,5 45,4 171,4 35,5 26,, 289,5 Anden kapital 463,1 158,3 3,4 23,2 17,9 23,8, 13,5 8,2 6,1 142,3 12,5, 68, I euroområdet 2.3,7 933,4 24,2 74,6 831,2 3,2,1 39,9 48,7 16,4 496,2 258,7,1 93,4 Egenkapital/ reinvesteret indtjening 1.474,4 732,2 18,9 6,2 65,8 2,3, 37,5 38,4 19,7 347, 135,1,1 74,2 Anden kapital 556,4 21,1 5,2 14,4 18,5 1,,1 2,4 1,2 5,7 149,1 123,6, 19,1 Porteføljeinvesteringsaktiver 2.67,4 799,4 48,3 91,7 568,3 45, 46,1 57, 117,5 84,7 96,3 284,5 27,8 276,2 Aktier 1.54,6 267,4 8,3 26, 223,5 9,6, 6,8 8,7 75,7 441,6 74,9,5 17, Gældsinstrumenter 1.552,8 532, 4, 65,7 344,8 35,5 46,1 5,2 36,8 9, 518,7 29,6 27,3 169,2 Obligationer 1.317, 433,8 37,5 53,6 262,3 34,9 45,5 49, 35,2 7,9 423,6 197, 26,2 144,2 Pengemarkedsinstruménter 235,8 98,2 2,5 12, 82,4,6,6 1,2 1,6 1,2 95, 12,5 1,1 25, Andre investeringer -314,8-76,5 33,5 18,1 23,4 12,2-163,8 2,1 14,1-52,5-71,8-239,6-6,8 116,1 Aktier 2.587,3 1.24,7 49,9 49,1 1.64,8 72,5 4,5 14,2 86,4 17,6 368,4 229,7 38,9 438,4 Offentlig forvaltning 92,7 9,4,, 4,2 2,4 2,8,,3,1 2,8 1,1 33,2 45,8 MFIer 1.768,1 961,8 42,2 33,1 834,2 51,7,7 6,8 7,3 19, 233,9 153, 5,1 228,1 Andre sektorer 726,4 269,5 7,7 16, 226,4 18,4 1, 7,3 15,8 61,5 131,7 75,6,5 164,5 Passiver 2.92, ,2 16,3 31, 1.41,4 6,3 168,2 12,1 72,3 223,1 44,1 469,3 45,6 322,3 Offentlig forvaltning 43,5 25,6,,1 4,1,2 21,1, 1,6,3 5,2,3 3, 7,6 MFIer 2.333,1 1.12,1 13,2 15,5 816,6 48,3 118,5 6,7 5,6 192, 35,7 436,2 41,3 243,5 Andre sektorer 525,5 279,5 3,2 15,3 22,7 11,8 28,6 5,4 2,1 3,8 84,3 32,8 1,4 71,2 Kilde:. S 61

137 l 7.4 Kapitalbalancen over for resten af verden (inkl. internationale reserver) (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; udestående ultimo) 1. Oversigt over kapitalbalancen over for resten af verden I alt I alt pct. af BNP Direkte investeringer Afledte finansielle instrumenter Andre investeringer Porteføljeinvesteringer Reserveaktiver Nettokapitalbalancen over for resten af verden ,8-5,8 41,2-82,8 2,5-383,4 392, , -8,7 24,2-879, -12, -297,2 366, ,6-1,4 79,7-823,5-7,5-314,8 36, kvt. -76,4-9,3 134,4-842,3-1,2-29,5 32, ,1-9,4 112,1-865,8-6,5-252,4 298, ,1-11,5 58,1-959,5-14,4-239, 28, kvt. -931,4-11,8 18,6-1.28,4-2,8-275,7 285, Udestående aktiver ,1 11, , , 129, ,2 392, ,6 12, 1.877,4 2.32,6 135, ,6 366, ,2 16,1 2.11,4 2.67,4 156, ,3 36, kvt ,6 19, , ,9 15, ,2 32, ,8 11,7 2.22, 2.869,5 167, , 298, ,7 112, 2.252, ,8 164, ,9 28, kvt. 9.28,6 114, , 3.82,5 175, ,7 285, Udestående passiver ,9 116, , ,8 127,4 3.22, ,6 11, , ,6 147, , ,8 116,5 2.3,7 3.43,9 164,1 2.92, kvt. 9.24, 118,5 2.54, ,2 16, , ,9 12,1 2.9, 3.735,3 174, , ,8 123, , ,2 179, , kvt. 9.96, 126,5 2.21, , 196, ,4-2. Direkte investeringer Fordelt efter residente enheder i udlandet Fordelt efter ikke-residenter i euroområdet S 62 Egenkapital og reinvesteret indtjening I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer Anden kapital (hovedsagelig interne lån) I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer Egenkapital og reinvesteret indtjening I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer Anden kapital (hovedsagelig interne lån) ,8 124, ,2 395,6,8 394, ,1 32, ,6 366,1 2,8 363, ,1 127, ,4 333,3,3 333, 1.264,6 37, ,5 48,6 2,9 45, ,3 114, ,5 463,1,4 462, ,4 47, ,8 556,4 2,9 553, kvt. 1.79,1 124, ,1 479,6 1,5 478, ,5 38, ,3 559,8 3,6 556, ,4 124, ,1 444,6 1,5 443, ,4 42, ,2 574,6 4, 57, ,8 129,3 1.68,5 442,6 1,7 44, ,8 46, ,4 576,5 4,3 572, kvt ,2 132,9 1.72,2 465,8 1,1 464, ,5 43, ,7 58,9 4,5 576,4 3. Porteføljeinvesteringsaktiver fordelt efter instrument og indehavers sektor Aktier Gældsinstrumenter Obligationer Pengemarkedsinstrumenter Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Eurosystemet Ikke-MFIer Off. forvaltning og service Andre sektorer MFIer ekskl. eurosystemet Eurosystemet Ikke-MFIer Off. forvaltning Andre sektorer MFIer ekskl. eurosystemet Eurosystemet MFIer ekskl. eurosystemet Ikke-MFIer Off. forvaltning og service Andre sektorer ,6 38,5 6,7 1.7,9 1.64,5 2, 424,8 8,2 783, ,8 2,8 135,1,2 41,6 18,5 22,7 43,8 8,3 8, ,1 6,4 44,8 8, 787, ,8 1,2 193,8 1,3 46,7 186,7 23 1,8 52,6 11,5 988, ,2 8,3 463,7 8, 837,1 1.71,3 1,1 184,8,6 49,2 213, kvt. 1,8 73,7 14,1 1.75,5 1.62, 6,9 515,8 8,5 866, ,2 1,1 198,4 4, 55,7 225, ,8 75,3 14,4 1.63, ,3 6,5 539,6 8,6 884, ,1,9 212, 4,7 57,8 211, ,7 76,3 15,9 1.17, ,3 6,1 546,2 1,1 895,1 1.92,5 1, 219,3,5 53,8 28, kvt. 1,7 16, 15, , ,1 5,9 588,1 9,3 934, ,6,5 214, 4,1 58, 252,2 Kilde:. I alt MFIer ekskl. eurosystemet Ikke- MFIer

138 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.4 Kapitalbalancen over for resten af verden (inkl. internationale reserver) (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; udestående ultimo) 4. Andre investeringer fordelt efter instrument Udlån/ sedler og indskud Eurosystemet Offentlig forvaltning og service Aktiver Passiver Aktiver Passiver Andre aktiver Udlån/ sedler og indskud Andre passiver Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver I alt Udlån Sedler og indskud Varekredit Udlån Andre passiver ,,1 4,5,2 3,1 68, ,8,2 44,8 12,3 22 3,4,1 57,2,2 1,3 58, ,4,1 42,8 13,5 23 4,2,6 65,3,2 1,4 53,2 49,1 4,1 38,1, 39,7 3, kvt. 4,3,6 66,,2 1,4 6,6 5,2 1,5 39,5, 39, 3, ,6,6 69,5,2 1,4 6,1 49,4 1,7 38,9, 4,8 3, ,6 2,2 71,8,2 1,4 58,5 51,3 7,2 38,9, 41, 3, kvt. 4, 2,2 77,5,2 1,4 55,6 49,4 6,2 39,6, 42,6 2,8 Udlån/ sedler og indskud MFIer (ekskl. eurosystemet) Andre sektorer Aktiver Passiver Aktiver Passiver Andre aktiver Udlån/ sedler og indskud Andre passiver Varekredit Udlån/sedler og indskud Andre aktiver I alt Udlån Sedler og indskud Varekredit Udlån Andre passiver ,6 48, ,6 49,3 176,3 515, ,2 19,6 36,2 4, ,3 55, ,7 42,9 183,6 496, ,9 12,6 369,3 49, ,1 32, ,8 28,8 176,4 47,4 148,7 321,6 79,6 13, 377,6 44, kvt ,5 25, ,8 32,8 169,9 59, 189,2 319,8 1,4 111, 385,7 47, ,2 29, ,5 38,3 169,7 538,3 198,9 339,4 12,1 111,4 393,4 5, ,2 45, ,9 44,2 155,8 527,4 199,1 328,3 14,5 16,4 392,3 47, kvt ,3 58, ,1 6,4 163,9 611,5 256,9 354,6 11,8 115,4 412,3 55,1 5. Internationale reserver Reserveaktiver Memo Aktiver Passiver I alt Monetært guld Særlige Reservestilling I mia. Fine troy træknings- i IMF euro ounces rettig- heder (mio.) I alt Sedler og indskud Hos monetære myndigheder og BIS Hos banker Valuta Værdipapirer I alt Aktier Obligationemarkeds- Pengeinstrumenter Afledte finansielle instrumenter Andre fordringer Fordringer vedr. residenter i euroområdet denomineret i udenlandsk valuta Forudbestemt nettotræk i udenlandsk valuta Eurosystemet ,1 13,4 399,22 4,8 25, 25,8 1,3 35,3 159,8 1, 12,2 38,5,4, 22,4-26, ,5 13, 393,543 4,4 23,3 148,9 1, 3,4 17,8,9 8,5 26,5,7, 2,3-16, kvt. 28,7 125,4 389,998 3,9 18,6 132,8 12,5 25,5 94,6,5 58,2 35,9,1, 19,1-12, kvt. 285, 127,7 387,359 4, 17,4 135,8 7,7 27,8 1,4,5 59, 4,9 -,1, 21,4-15,1 25 Maj 291,7 129,3 384,622 4,2 17,3 141, 9,9 29,5 12, ,4, 23,3-17,3 Juni 32,2 138,2 382,323 4,2 16,5 143,3 12,4 28,3 12, ,3, 23,4-17,7 Juli 296,2 135,2 381,223 4,2 14,7 142, 8,3 29,2 14, ,3, 23,4-16,3 Heraf andel i pct. hos Den Europæiske Centralbank 22 45,5 8,1 24,656,2, 37,3 1,2 9,9 26,1, 19,5 6,7,, 3, -5, ,9 8,1 24,656,2, 28,6 1,4 5, 22,2, 14,9 7,3,, 2,8-1, kvt. 35,1 7,9 24,656,2, 27, 2,7 3,3 21,1, 9,7 11,3,, 2,6-1, kvt. 36,2 8,1 24,656,2, 27,9 1,1 4,2 22,6, 7,7 14,9,, 2,7 -,9 25 Maj 37,8 7,8 23,145,2, 29,9 1,8 5,4 22, ,, 2,4 -,4 Juni 39,7 8,4 23,145,2, 31,2 3,8 5,1 22, ,, 2,6-1,4 Juli 39,7 8,2 23,145,2, 31,4 2,1 6,5 22, ,, 2, -1,1 Kilde:. S 63

139 7.5 Varehandel (Sæsonkorrigeret, medmindre andet er angivet) 1. Varefordeling af værdier, mængder og enhedsværdier I alt (n.s.a.) Eksport (f.o.b.) Import (c.i.f.) I alt Memo: Færdigvarer I alt Memo: Eksport Import Halvfabrikata Kapitalgoder Forbrugsgoder Halvfabrikata Kapitalgoder Forbrugsgoder Færdigvarer Olie Værdier (milliarder euro; ændring i pct. år/år for kolonne 1 og 2) 21 6,1 -,7 1.62,7 56, 235,2 289,2 932,4 1.14,4 579,1 178,9 228,5 741,1 17,7 22 2, -3, 1.84,1 512,4 227,9 39,5 949,2 984,7 559,5 163,2 234,3 717,8 15,2 23-2,3,5 1.59,1 5,8 222,9 3,4 925,3 988,8 553,9 164,3 241, 716, 19, 24 8,6 8, ,5 54,7 242,4 31,3 988,3 1.73,4 596,8 179, 252,4 76,2 128, kvt. 4,8, 278,2 131, 59,1 75,9 241,4 252,5 138,3 42, 62,4 183,1 26, ,9 9,3 286,7 134,8 6, 78,7 245,7 263,6 145,8 45,2 62,2 186, 29, ,9 14,5 288,9 137, 61, 78,4 249,6 277,1 156,1 45,1 63,9 193,7 36, ,9 12,3 291,7 137,9 62,3 77,3 251,6 28,1 156,7 46,7 63,9 197,4 36, kvt. 3,5 8,8 291,5 137,4 61,7 77,2 255, 277,3 154,6 44,6 63,1 196,8 36, ,2 1,9 3,9 142,1 62,6 8, 256,9 288,8 161,5 48,3 64,6 2,4 38,1 25 Jan. 6,7 1,7 97,2 45,9 2,6 25,8 85,9 92, 5,5 15, 2,9 65,4 11,3 Feb. 3,9 8,4 96,7 45,6 2,3 25,4 83,4 91,5 5,3 14,5 2,9 65,1 11, Mar.,7 7,6 97,6 45,9 2,7 26, 85,7 93,8 53,7 15,1 21,4 66,3 13,7 Apr. 4,9 1,6 99,4 47,2 2,9 26,2 85,4 95, 53,3 16,2 21, 66, 13,3 Maj 7,1 12,9 11, 47,3 2,7 26,4 86,4 96,7 54,5 15,4 21,3 67,5 12,9 Juni 6,7 9,3 1,5 47,6 21,1 27,5 85,2 97,1 53,7 16,7 22,3 66,9 11,9 Mængdeindeks (2=1; ændring i pct. år/år for kolonne 1 og 2) 21 5,1 -,8 14,9 12,1 18,6 17,9 15,4 98,8 99,3 96,3 1,6 97,8 99,3 22 2,9 -,7 18, 15, 16,2 115,1 18,2 98,3 98,8 89,5 14,1 96,4 11,4 23 1, 3,7 19, 15,9 18, 114,9 19,3 11,8 1,5 95,2 11,4 1, 14,9 24 8,5 6,2 117,8 113,9 118,7 118,7 117,1 17,8 12,5 15,5 116,8 16, 14, kvt. 7,7 4,9 115,9 112,3 116,3 117,2 115,6 15,6 11,5 99,4 116,5 13,7 11, ,4 6,1 117,8 113,8 117,2 119,9 116,4 16,5 11,5 15,8 115,3 13,9 99, ,5 8,2 118, 114,5 118,6 119,5 117,6 19, 14,2 15,3 117,2 17, 113, ,5 5,8 119,6 115, 122,6 118,3 118,9 11, 12,8 111,5 118,1 19,5 13, kvt. 1,4 2,6 119, 113,5 121,7 117,7 12, 19,4 12,2 18,2 116,4 19,2 16, Jan. 5, 6,1 119,5 114,5 121,8 118,4 121,4 11,5 13,4 11,3 115,7 19,3 19,6 Feb. 1,5 2,2 118,6 112,9 12, 116,5 117,9 18,3 99,5 15,5 115,7 18,3 97,4 Mar. -1,5 -,1 118,9 113,1 123,2 118,3 12,6 19,3 13,9 18,7 117,9 11, 112,4 Apr. 2,9 3,7 12,9 115,8 123,3 119,4 12,1 19,6 11,5 117,7 116,2 11, 12,7 Maj 5,9 8,2 122,9 116,9 122,8 12,3 121,9 112,5 15,2 111,5 118,3 112,4 14,9 Juni Enhedsværdiindeks (2=1; ændring i pct. år/år for kolonne 1 og 2) 21 1,1,3 11, 1,7 1,1 12,1 1,9 1,2 98,7 11,4 12,9 11,7 88,6 22 -,9-2,3 1,1 99,1 99,2 12,4 1,1 97,8 95,8 99,6 11,9 1, 84,6 23-3,2-3,1 96,9 96,1 95,4 99,5 96,6 94,8 93,3 94,2 98,8 96,1 85, 24,1 2,5 97, 96,4 94,4 99,5 96,2 97,2 98,5 92,6 97,9 96,2 99, kvt. -2,7-4,6 95,7 94,8 93,9 98,7 95,3 93,4 92,2 92,3 97, 94,8 84,3 2. -,4 3, 97,1 96,2 94,6 99,9 96,3 96,7 97,2 93,3 97,8 96,1 95, ,3 5,8 97,7 97,2 95, 99,9 96,8 99,3 11,4 93,5 98,7 97,2 14, ,2 6,1 97,3 97,5 94, 99,6 96,6 99,5 13,1 91,5 98,1 96,8 114, kvt. 2,1 6, 97,7 98,3 93,7 99,9 97, 99, 12,3 9, 98,2 96,7 11, Jan. 1,6 4,3 97,4 97,6 93,9 99,6 96,8 97,5 99,3 89,1 98,2 96,4 1,6 Feb. 2,4 6,1 97,6 98,4 93,8 99,7 96,9 99, 12,6 9,1 98, 96,8 11,7 Mar. 2,2 7,7 98,2 99, 93,3 1,4 97,3 1,5 15, 9,8 98,4 97, 119,3 Apr. 1,9 6,6 98,4 99,3 94, 1,2 97,3 11,5 16,6 9,3 98, 96,7 126,9 Maj 1,1 4,3 98,3 98,8 93,4 1,2 96,9 1,7 15,2 9,3 98,1 96,7 119,9 Juni Kilder: Eurostat og s beregninger på basis af Eurostats data (mængdeberegninger og sæsonkorrigering af enhedsværdiindeks). S 64

140 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Eksterne transaktioner og positioner 7.5 Varehandel (Milliarder euro, medmindre andet er angivet; sæsonkorrigeret) 2. Geografisk fordeling I alt EU (uden for euroområdet) Rusland Schweiz Tyrkiet USA Asien Afrika Latinamerika Danmark Sverige Storbrittanien Andre Kina Japan Andre EU-lande asiatiske lande Andre lande Eksport (f.o.b.) ,7 24,4 37, 22,5 15,8 24,7 66,4 17,9 18,2 25,2 34,5 14,3 6,5 49,9 93, ,1 25,3 37,1 25,8 112,1 27,1 64, 21,4 184,1 29,9 33,1 14,5 59,5 43,4 1, ,1 24,9 38,7 194,8 117,6 29,2 63,4 24,9 166,3 35,3 31,3 135,4 59,6 37,9 99, ,5 25,5 41,8 23,2 126,8 35,6 66,1 31,8 173,5 4,3 33,1 149,6 63,6 4,2 114, kvt. 278,2 6,1 1, 49,6 31,3 8,1 15,5 7,9 42,5 9,7 8,4 36,8 15,1 9,6 27, ,7 6,3 1,4 5,6 31,5 9, 16,3 8,2 43,9 1,6 8, 36,7 15,8 9,9 29, ,9 6,5 1,5 51,7 31,2 9,3 17,2 8, 43,3 1, 8,4 38,7 16,8 1,3 27, ,7 6,6 1,8 51,3 32,8 9,2 17,1 7,7 43,7 1, 8,2 37,4 15,9 1,5 3, kvt. 291,5 6,6 1,9 49,9 33, 9,7 17,4 7,9 43,5 1,1 8,5 39,1 17, 11, 26, ,9 6,9 1,9 5,1 33,8 1,4 16,9 7,9 45,6 9,5 8,4 4,1 17, 11, 32,4 25 Jan. 97,2 2,2 3,6 16,6 11,3 3,2 5,9 2,7 14,6 3,4 2,8 13,7 5,6 3,7 7,9 Feb. 96,7 2,2 3,6 16,7 1,9 3,2 5,6 2,5 14,4 3,3 2,8 12,5 5,4 3,7 9,9 Mar. 97,6 2,2 3,7 16,6 1,9 3,3 5,9 2,7 14,5 3,5 2,9 12,9 6, 3,6 9, Apr. 99,4 2,3 3,7 16,5 11,3 3,4 5,6 2,7 14,9 3,2 2,9 13,8 5,5 3,9 9,6 Maj 11, 2,3 3,7 16,8 11,2 3,5 5,7 2,7 15,2 3,2 2,7 13,2 6, 3,7 11,1 Juni 1,5 2,3 3,6 16,8 11,4 3,5 5,6 2,5 15,4 3,1 2,8 13, 5,4 3,5 11,6 Andel i pct. af samlet eksport 24 1, 2,2 3,6 17,7 11,1 3,1 5,8 2,8 15,1 3,5 2,9 13,1 5,6 3,5 1, Import (c.i.f.) ,4 22, 35,6 154,6 88,8 42,8 52,9 16,7 138,7 57,5 58,6 15,5 74, 41, 8, ,7 23, 35,6 149,7 93,5 42, 52,1 17,7 125,6 61,8 52,7 142,7 67,9 39,4 81, ,8 23,7 36,9 138,9 12,1 47,4 5,4 19,3 11,3 74,3 52,2 141,4 68,9 39,8 83, ,4 24,4 39,4 141,9 17,5 56,2 53,4 22,8 113,5 92, 53,6 163, 72,2 44,9 88, kvt. 252,5 6, 9,4 33,9 27, 12,3 12,8 5, 26,4 2,6 13,5 36,2 16,5 1,6 22, ,6 5,8 9,8 34,6 26,3 13,5 13,2 5,7 29,6 22,4 12,9 4,8 17,1 1,9 21, ,1 6,2 1,1 37,4 26,6 14,6 13,7 6, 28,8 23,8 13,7 42,9 19, 11,6 22, ,1 6,3 1,1 36, 27,5 15,9 13,8 6,1 28,7 25,2 13,4 43,2 19,6 11,7 22, kvt. 277,3 6,1 1, 35,4 26,9 16,7 13,5 6,2 29, 26,2 13, 4,5 2, 12, 21, ,8 6,5 1, 36,8 28,6 17,3 14,3 5,8 29,9 26,8 12,6 45,6 21,5 11,6 21,5 25 Jan. 92, 2, 3,3 11,8 9,2 5, 4,5 2,1 9,6 8,5 4,3 12,9 6,4 4, 8,4 Feb. 91,5 2, 3,3 11,7 9, 5,8 4,4 2, 9,6 8,6 4,2 13,9 6,4 4, 6,6 Mar. 93,8 2,1 3,3 11,9 8,7 5,9 4,5 2,1 9,8 9, 4,5 13,7 7,3 4, 6,9 Apr. 95, 2,1 3,4 12,4 9,3 5,7 4,6 2, 9,9 8,7 4,1 14,8 7, 3,9 7,2 Maj 96,7 2,3 3,4 11,9 9,7 5,9 4,8 2,1 1, 9,2 4,2 15, 7,4 3,9 7, Juni 97,1 2,2 3,3 12,5 9,6 5,7 4,9 1,8 1, 8,9 4,3 15,8 7, 3,8 7,3 Andel i pct. af samlet import 24 1, 2,3 3,7 13,2 1, 5,2 5, 2,1 1,6 8,6 5, 15,2 6,7 4,2 8,2 Saldo 21 48,4 2,3 1,4 47,9 17, -18,1 13,5 1,2 41,5-32,3-24, -1,2-13,6 8,9 12, ,4 2,3 1,5 56,1 18,6-14,9 12, 3,8 58,4-31,9-19,7-2,3-8,3 4, 19,7 23 7,4 1,1 1,7 56, 15,5-18,2 12,9 5,6 56, -39,1-2,9-6, -9,4-1,8 16, ,1 1,2 2,4 61,3 19,3-2,7 12,7 9, 59,9-51,8-2,5-13,4-8,6-4,7 26, kvt. 25,7,1,6 15,7 4,2-4,2 2,7 2,9 16,1-11, -5,1,6-1,4-1, 5, ,2,5,6 16, 5,2-4,4 3,1 2,6 14,3-11,8-4,9-4, -1,3-1, 8, ,7,2,4 14,2 4,6-5,3 3,6 2, 14,5-13,9-5,3-4,2-2,2-1,3 4, ,6,3,7 15,3 5,3-6,7 3,3 1,6 15, -15,1-5,3-5,8-3,7-1,2 7, kvt. 14,2,5 1, 14,5 6,1-7, 4, 1,7 14,5-16,1-4,5-1,4-3,1-1, 5, ,,4,9 13,3 5,3-6,9 2,6 2,1 15,7-17,3-4,2-5,5-4,5 -,6 1,9 25 Jan. 5,2,1,3 4,8 2,1-1,8 1,4,6 5,1-5,2-1,5,8 -,8 -,2 -,5 Feb. 5,2,3,3 5, 1,8-2,6 1,2,5 4,8-5,3-1,4-1,4 -,9 -,3 3,3 Mar. 3,8,1,4 4,7 2,2-2,6 1,4,6 4,7-5,6-1,6 -,8-1,3 -,4 2,1 Apr. 4,4,2,3 4,1 2, -2,3 1,,8 5, -5,5-1,2 -,9-1,4, 2,4 Maj 4,2,,3 4,8 1,4-2,3,9,6 5,2-6, -1,6-1,8-1,4 -,2 4,1 Juni 3,4,1,3 4,4 1,8-2,3,7,7 5,5-5,8-1,5-2,8-1,6 -,4 4,4 Kilder: Eurostat og s beregninger på basis af Eurostats data (saldo samt kolonne 5, 12 og 15). S 65

141 8.1 Effektive valutakurser 1) (Periodegennemsnit; indeks 1. kvt = 1) VALUTAKURSER EER-23 EER-42 Nominel Real CPI Real PPI Real BNP-deflator Real ULCM Realt ULCT Nominel Real CPI ,2 9,4 91,9 9,3 88,6 88,4 94,8 9, ,9 11,7 12,2 11,6 1,2 99,6 16,6 11, ,8 15,9 15,3 15,5 14,4 14, 111, 15, kvt. 12,1 14,1 13,7 14,1 12,7 12,4 19,2 13, ,8 14,9 14,4 14,4 12,6 13,1 11,1 14, ,7 17,7 16,7 17, 16,5 15,5 113, 17, kvt. 15,7 17,9 17,1 17,2 15,9 15,3 112,6 16, ,4 15,7 14, ,1 14,1 24 Aug. 12,7 14,8 14, ,9 14,5 Sep. 13, 15,1 14, ,3 14,7 Okt. 14,2 16,3 15, ,5 15,8 Nov. 15,6 17,6 16, ,1 17, Dec. 17,1 19,2 18, ,4 18,4 25 Jan. 15,8 18, 17, ,9 16,9 Feb. 15,1 17,2 16, ,9 15,9 Mar. 16, 18,3 17, ,9 16,9 Ap. 15,1 17,3 16, ,9 15,9 Maj 14, 16,3 14, ,6 14,7 Juni 11,2 13,4 12, ,6 11,8 Juli 11,7 13,9 12, , 12, Aug. 12,3 14,5 13, ,7 12,7 Pct. ændr. mod mdr. før 25 Aug.,6,6, ,7,6 Pct. ændr. mod året før 25 Aug. -,4 -,3-1, ,1-1,7 31. Effektive valutakurser (Månedsgennemsnit, indeks 1. kvt = 1) 32. Bilaterale valutakurser (Månedsgennemsnit; indeks 1. kvt = 1) 12 Nominel effektiv valutakurs, EER-23 Effektiv valutakurs deflateret med CPI, EER USD/EUR JPY/EUR GBP/EUR Kilde:. 1) Se "Generelle bemærkninger" vedrørende definitionen af grupperne af handelspartnere samt anden information. S 66

142 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Valutakurser 8.2 Bilaterale valutakurser (Periodegennemsnit; enheder af national valuta pr. euro) Danske kroner Svenske kroner Britiske pund Amerikanske dollar Japanske yen Schweizerfranc Sydkoreanske won Hongkong dollar Singapore dollar Canadiske dollar Norske kroner Australske dollar ,435 9,1611,62883, ,6 1, ,5 7,375 1,6912 1,4838 7,586 1, ,437 9,1242, , ,97 1, ,9 8,879 1,973 1,5817 8,33 1, ,4399 9,1243, , ,44 1, ,62 9,6881 2,116 1,6167 8,3697 1, kvt. 7,4343 9,128,6957 1, ,11 1, ,11 1,964 2,1481 1,5835 8,1987 1, kvt. 7,4433 9,736, , ,1 1, ,74 1,2257 2,1452 1,683 8,2388 1, ,4463 9,283, , ,42 1, ,53 9,89 2,885 1,5677 8,483 1, Feb. 7,4427 9,852, , ,55 1, ,26 1,157 2,1327 1,6128 8,3199 1,667 Mar. 7,4466 9,884, , ,83 1, ,44 1,296 2,1522 1,664 8,188 1,686 Apr. 7,4499 9,167, , ,84 1, ,82 1,899 2,1375 1,5991 8,1763 1,6738 Maj 7,4443 9,1931, , ,37 1, ,34 9,89 2,962 1,5942 8,814 1,6571 Juni 7,4448 9,2628, , ,22 1, ,12 9,4597 2,342 1,5111 7,8932 1,5875 Juli 7,4584 9,4276, , ,75 1, ,53 9,359 2,257 1,473 7,92 1,62 Aug. 7,4596 9,3398, , ,98 1, ,33 9,5529 2,439 1,4819 7,9165 1,6144 Pct. ændr. mod mdr. før 25 Aug., -,9 -,3 2,1,9 -,3,5 2,1,9,6,,9 Pct. ændr. mod året før 25 Aug.,3 1,7 2,4 1, 1,1,9-1,9,6-2,1-7,4-5, -5,8 Tjekkiske koruna Estiske kroon Cypriotiske pund Lettiske lat Litauiske litas Ungarske forint Maltesiske lire Polske zloty Slovenske tolar Slovakiske koruna Bulgarske lev Nye rumænske leu 1) ,84 15,6466,5753,581 3, ,96,489 3, ,98 42,694 1, ,846 15,6466,5849,647 3, ,62,4261 4, ,85 41,489 1, ,891 15,6466,58185,6652 3, ,66,428 4, ,9 4,22 1, kvt. 31,125 15,6466,57769,681 3, ,94,4314 4, ,83 39,454 1, kvt. 3,12 15,6466,58267,6962 3, ,1,4316 4, ,74 38,294 1, ,129 15,6466,57824,696 3, ,75,4295 4, ,54 38,919 1, Feb. 29,957 15,6466,58315,6961 3, ,69,439 3, ,74 38,44 1, Mar. 29,771 15,6466,58319,6961 3, ,81,4317 4, ,7 38,253 1, Apr. 3,134 15,6466,58282,6961 3, ,19,4299 4, ,65 39,232 1, Maj 3,22 15,6466,5786,696 3, ,95,4293 4, ,51 39,4 1, Juni 3,34 15,6466,5745,696 3, ,4,4293 4,66 239,47 38,535 1, Juli 3,18 15,6466,57367,6961 3, ,47,4293 4, ,48 38,886 1,9558 3,5647 Aug. 29,594 15,6466,57321,696 3, ,49,4293 4, ,51 38,681 1,9557 3,534 Pct. ændr. mod mdr. før 25 Aug. -1,9, -,1,, -,8, -1,3, -,5, -1,7 Pct. ændr. mod året før 25 Aug. -6,4, -,9 5,7, -1,8,7-8,7 -,2-3,6, - Kinesiske yuan renminbi 2) Kroatiske kuna 2) Islandske kroner Indonesiske rupiah 2) Malaysiske ringgit 2) Newzealandske dollar Filippinske peso 2) Russiske rubler 2) Sydafrikanske rand Thailandske baht 2) Nye tyrkiske lire 3) ,8265 7,413 86, ,12 3,5933 2,366 48,837 29,728 9,972 4, ,3626 7, , ,54 4,2983 1, ,336 34,6699 8, , ,2967 7, , ,34 4,7273 1, ,727 35,8192 8,92 5, kvt. 1,7423 7, , ,69 4,9324 1, ,35 36,9618 7, , kvt. 1,8536 7,581 8, ,35 4,9835 1, ,84 36,5154 7,8793 5,622 1, ,4232 7,3443 8, ,61 4,7858 1, ,847 35,3733 8,799 5,497 1, Feb. 1,7719 7,5176 8, ,68 4,9458 1, ,35 36,391 7,8337 5,78 1,714 Mar. 1,9262 7, , ,13 5,167 1,881 71,842 36,4789 7,9635 5,98 1,7333 Apr. 1,78 7,398 8, ,94 4,9163 1,7967 7,435 35,9794 7, ,165 1,7645 Maj 1,562 7, , ,61 4,8237 1, ,966 35,473 8,5 5,562 1,7396 Juni 1,683 7, , ,31 4,6234 1, ,214 34,6951 8, ,793 1,656 Juli 9,8954 7,39 78, ,89 4,559 1, ,394 34,5513 8,79 5,199 1,6133 Aug. 9,9589 7, , ,8 4,6216 1, ,768 35,119 7,958 5,64 1,6534 Pct. ændr. mod mdr. før 25 Aug.,6,8, 4,1 1,4 -,3 2, 1,3-1,6,8 2,5 Pct. ændr. mod året før 25 Aug. -1,2, -1, 9, -,1-5, 1,1-1,6 1,2,1 - Kilde:. 1) Observationer fra før juli 25 vedrører rumænske leu. 1 ny rumænsk leu svarer til 1. gamle rumænske lei. 2) For disse valutaer beregner og offentliggør referencekurser fra 1.april 25. Tidligere observationer er indikative. 3) Observationer fra før januar 25 vedrører tyrkiske lire. 1.. tyrkiske lire svarer til 1 ny tyrkisk lire. S 67

143 UDVIKLING UDEN FOR EUROOMRÅDET 9.1 I andre EU-lande (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Økonomisk og finansiel udvikling Tjekkiet Danmark Estland Cypern Letland Litauen Ungarn Malta Polen Slovenien Slovakiet Sverige Storbritannien HICP 23 -,1 2, 1,4 4, 2,9-1,1 4,7 1,9,7 5,7 8,5 2,3 1,4 24 2,6,9 3, 1,9 6,2 1,1 6,8 2,7 3,6 3,6 7,4 1, 1, kvt. 2,7 1,2 4,4 2,8 7,2 3, 5,9 2,2 4,5 3,5 6, 1,1 1, kvt. 1,4 1, 4,5 2,5 6,7 3,1 3,5 2,3 3,6 2,8 2,6,7 1, ,2 1,6 3,6 2,1 6,7 2,4 3,6 2,2 2,2 2,2 2,4,5 1,9 24 Mar.. 1,2 1,3 4,8 2,4 6,6 3,3 3,3 2,6 3,4 3,3 2,3,5 1,9 Apr. 1,4 1,7 4,7 2,8 7,1 3,2 3,8 2, 3,1 2,7 2,5,4 1,9 Maj,9 1,3 2,9 2, 6,5 1,9 3,5 2,4 2,2 2,1 2,3,2 1,9 Juni 1,3 1,7 3,2 1,5 6,6 2, 3,7 2,1 1,4 1,7 2,5,8 2, Juli 1,4 1,9 3,9 1,3 6,3 1,9 3,6 1,7 1,5 2, 2,,7 2,3 Offentligt underskud(-)/overskud(+) i pct. af BNP 1) 22-6,8 1,7 1,4-4,5-2,7-1,4-8,5-5,9-3,6-2,4-5,7 -,3-1, ,7 1,2 3, -6,3-1,5-1,2-6,2-1,5-4,5-2, -3,7,2-3,4 24-3, 2,8 1,7-4,2 -,5-1,4-4,5-5,2-4,8-1,9-3,3 1,4-3,2 Offentlig bruttogæld i pct. af BNP 1) 22 3,7 47,2 5,3 65,2 14,1 22,4 55,5 62,7 41,2 29,5 43,3 52,4 38, ,3 44,7 5,3 69,8 14,4 21,4 56,9 71,8 45,4 29,4 42,6 52, 39, ,4 42,7 4,8 71,9 14,3 19,7 57,6 75, 43,6 29,4 43,6 51,2 41,6 Lang statsobligationsrente i pct. p.a.; periodegennemsnit 25 Feb. 3,55 3,64-6,6 4,3 3,8 6,84 4,72 5,73 3,92 3,8 3,76 4,66 Mar. 3,62 3,82-5,89 3,94 3,73 6,83 4,72 5,55 3,89 3,6 3,86 4,87 Apr. 3,55 3,58-5,87 3,87 3,82 6,91 4,71 5,49 3,95 3,76 3,58 4,67 Maj 3,49 3,39-5,84 3,87 3,87 7, 4,66 5,35 3,92 3,54 3,34 4,45 Juni 3,31 3,16-5,13 3,87 3,78 6,59 4,56 4,91 3,9 3,36 3,11 4,31 Juli 3,35 3,21-4,84 3,87 3,61 6,13 4,55 4,72 3,78 3,22 3,6 4,31 3 måneders rente i pct. p.a.; periodegennemsnit 25 Feb. 2,25 2,19 2,4 5,13 3,97 2,59 8,45 2,97 6,54 4,5 2,9 2,12 4,89 Mar. 2,8 2,19 2,4 4,96 3,26 2,49-2,98 6,15 4,5 2,29 2,11 4,99 Apr. 2,3 2,18 2,4 4,89 2,92 2,44 7,43 3,24 5,78 4,5 2,56 2,11 4,94 Maj 1,78 2,18 2,39 4,67 2,85 2,42 7,52 3,25 5,48 4,5 2,75 2,5 4,89 Juni 1,75 2,16 2,34 4,11 2,81 2,36-3,27 5,22 4,5 2,88 1,82 4,84 Juli 1,78 2,16 2,33 3,92 2,71 2,32 6,5 3,28 4,68 4,4 2,89 1,64 4,66 Realt BNP 23 3,2,7 6,7 2, 7,5 9,7 2,9-1,9 3,8 2,5 4,5 1,5 2,5 24 4,4 2,4 7,8 3,8 8,5 6,7 4,2 1, 5,4 4,6 5,5 3,6 3, kvt. 4,6 3, 6,8 3,1 8,6 6,3 4, 1,4 3,7 3,4 5,8 2,6 2, kvt. 4,4 1,9 6,9 3,9 7,4 6,5 3,6 -,1 3,8 2,7 5,1 2,1 2, , ,1 2, 1,7 Løbende poster og kapitalposter i pct. af BNP 23-6,3 3,3-12,6-3,3-7,6-6,5-8,8-5,6-2,2-1, -,5 7, -1,4 24-5,7 2,4-12,5-5, -11,3-5,9-8,4-8,6-1,1-1,6-3,4 8,2-1, kvt. -7,4 2,5-4,4 5,1-11,6-5, -8,1-7,2 -,7 -,7-3,4 8,5-2, ,8,5-16,3-12,6-7,1-2,5-7,1-17,6,5-2,6-3,6 7,3 -, kvt. 2,3 3,2-8,5-13,6-9,2-3,7-6,7-9,9 1,5 -,2-1,9 9, -1,4 Enhedslønomkostninger 23 7,6 2, 4,9-5,2 1,5 7,4 -. 4,8 3,5,6 3,2 24 1,2,9 3, - 8, ,1. 2, kvt. 1,4 1,1 3, ,5-1,2,7 4. -,7,3 2, ,1 -,4 1, kvt. -,2 1,9 3, ,7 2,8 4,6 Standardiseret arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken (s.a.) 23 7,8 5,6 1,2 4,5 1,4 12,7 5,7 8, 19,2 6,5 17,5 5,6 5, 24 8,3 5,4 9,2 5, 9,8 1,7 5,9 7,3 18,8 6, 18, 6,4 4, kvt. 8,2 5,2 8,4 5,3 9,7 9,6 6,1 7, 18,4 5,8 17,1 6,4 4, ,1 5, 8, 5,4 9,5 8,8 6,3 6,9 18, 5,8 16,1 6,3 4, kvt. 7,8 4,9 7,9 5, 9,1 8,2 6,3 6,7 17,8 5,9 15, Mar.. 8, 4,9 7,9 5,1 9,4 8,6 6,3 6,9 18, 5,8 15,8 6,3 4,6 Apr. 7,9 4,9 7,9 4,8 9,2 8,4 6,3 6,9 17,9 5,8 15,6. 4,7 Maj 7,8 4,9 7,9 5, 9,1 8,2 6,3 6,7 17,8 5,9 15,5. 4,7 Juni 7,8 4,8 7,8 5,3 9, 7,9 6,3 6,6 17,7 5,9 15,4.. Juli 7,7. 7,6 5,3 8,8 7,8 6,4 6,5 17,6 5,9 15,2.. Kilder: Europa-Komissionen (Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender og Eurostat); nationale observationer, Reuters og s beregninger. 1) Tallene er beregnet ved hjælp af BNP ekskl. FISIM (Financial Intermediation Services Indirectly Measured). S 68

144 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Udvikling uden for euroområdet 9.2 I USA og Japan (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er angivet) 1. Økonomisk og finansiel udvikling Forbrugerprisindeks Enhedslønomkostninger (fremstillingsvirksomhed) 1) Realt BNP Indeks for industriproduktion (fremstillingsvirksomhed) Arbejdsløshed i pct. af arbejdsstyrken (s.a.) Bredt pengemængdemål 2) 3-måneders rente for pengemarkedsindskud 3) i pct. p.a. 1-årig statsobligationsrente 3) i pct. p.a. Valutakurs 4) i national valuta pr. euro Offentligt underskud (-)/overskud(+) i pct. af BNP Offentlig bruttogæld 5) i pct. af BNP USA 21 2,8,2,8-4,1 4,8 11,4 3,78 5,1,8956 -,4 42,9 22 1,6 -,2 1,6 -,1 5,8 8, 1,8 4,6,9456-3,8 45,3 23 2,3 2,9 2,7, 6, 6,4 1,22 4, 1,1312-5, 47,9 24 2,7-2,9 4,2 4,9 5,5 5,2 1,62 4,26 1,2439-4,7 48, kvt. 2,9-4,6 4,6 5,6 5,6 5,7 1,3 4,58 1,246-4,8 48, ,7-2,2 3,8 5,5 5,4 4,8 1,75 4,29 1,222-4,8 48, ,3-1,5 3,8 5,1 5,4 5,8 2,3 4,17 1,2977-4,3 48, kvt. 3, 2,5 3,6 4,5 5,3 5,8 2,84 4,3 1,3113-3,7 49, ,9 3,7 3,6 3,3 5,1 4,7 3,28 4,16 1, Apr. 3, ,2 5,2 5, 3,15 4,34 1, Maj 2, , 5,1 4,4 3,27 4,14 1, Juni 2, ,6 5, 4,8 3,43 4, 1, Juli 3, ,9 5, 5, 3,61 4,16 1, Aug ,8 4,26 1, Japan 21 -,7 4,4,2-6,8 5, 2,8,15 1,34 18,68-6,1 134,7 22 -,9-3,2 -,3-1,2 5,4 3,3,8 1,27 118,6-7,9 141,5 23 -,3-3,8 1,4 3,2 5,2 1,7,6,99 13,97-7,7 149,2 24, -5,2 2,7 5,5 4,7 1,9,5 1,5 134, kvt. -,3-6,7 3,2 7,2 4,6 1,9,5 1,59 132, ,1-5,7 2,4 6,4 4,8 1,8,5 1,64 134, ,5-1,5,9 1,8 4,6 2,,5 1,45 137, kvt. -,2-1,,8 1,4 4,6 2,,5 1,41 137, ,1..,3 4,4 1,7,5 1,28 135, Apr.,,8 -,3 4,4 1,9,5 1,32 138, Maj,2 1,1 -,3 4,4 1,5,5 1,27 135, Juni -,5. -,2 4,2 1,6,5 1,24 132, Juli -, ,2. 1,7,6 1,26 134, Aug ,6 1,43 135, Realt BNP (Ændring i pct. p.a.; kvartalsvis) 34. Forbrugerprisindeks (Ændring i pct. p.a.; månedlig) 5 Euroområdet USA Japan 5 4 Euroområdet USA Japan Kilder: Nationale data (kolonne 1, 2 (USA) 3, 4, 5 (USA), 6, 9 og 1); OECD (kolonne 2 (Japan)); Eurostat (kolonne 5 (Japan), (figurdata for euroområdet); Reuters (kolonne 7 og 8); s beregninger (kolonne 11). 1) Data for USA er sæsonkorrigeret. 2) Gennemsnit for perioden. M3 for USA, M2 + indskudsbeviser for Japan. 3) Se afsnit 4.6 og 4.7 for yderligere oplysninger. 4) Se afsnit 8 for yderligere oplysninger. 5) Konsolideret offentlig bruttogæld (ultimo). S 69

145 9.2 I USA og Japan (I pct. af BNP) Nettoudlån til resten af verden Ikke-finansielle selskabers investeringer og finansiering Husholdningers investeringer og finansiering 1) 2. Opsparing, investeringer og finansiering National opsparing og investeringer Bruttoopsparing Bruttoinvesteringer Bruttoinvesteringer Nettotilgang af finansielle aktiver Faste bruttoinvesteringer Værdipapirer og aktier Bruttoopsparing Nettogældserhvervelse Kapitaludgifter 2) Nettotilgang af finansielle aktiver Bruttoopsparing 3) Nettogældserhvervelse USA 21 16,4 19,1-3,7 7,9 8,3 1,8 7,5,9 1,7 12,8 5,1 1,8 5, ,2 18,4-4,4 7,3 7,3 1,2 7,9,8 -,1 12,9 3,6 11,1 6, ,5 18,4-4,7 7, 7,1 3,3 8,3 1,3,8 13,2 7,1 1,6 8, , 19,7-5,4 7,7 7,4 5,1 8,5 3,2,6 13,4 6,1 1,5 9, kvt. 13,2 18,1-4,8 6,8 7, 3,5 8,3 1,9 2, 13,1 1,3 1,5 11, ,7 18,6-4,6 7, 7,1 2,4 8,5,4,3 13,4 9,3 11,2 7, ,4 18,8-4,3 7,2 7,2 3,5 8,9 1,1, 13,4 4,1 1,7 4, kvt. 13,7 19,1-4,9 7,4 7,2 6,1 8,7 4, 1, 13,1 6, 1,2 1, ,9 19,8-5,4 7,7 7,3 4,9 8,6 2,9 -,6 13,4 6,5 1,3 9, ,8 19,7-5,4 7,6 7,4 4,1 8,9 2,5,2 13,5 6,9 1,4 9, ,5 2,1-6, 7,9 7,6 5,4 8, 3,3 1,8 13,5 4,9 11,2 9, kvt. 14,6 2,3-6,2 8,1 7,6 5,5 8,4 4,4 1,3 13,5 4,6 1,1 8, Japan 21 26,6 25,8 2, 15,3 15,3-2,8 14,4-6,4,2 4,9 2,8 8,6, ,7 24,2 2,8 13,8 14,1-1,7 15,4-7,4 -,8 4,8 -,2 9,1-2, ,4 23,9 3,1 14,3 14,4 2,3 16,1-5,3 -,1 4,6,3 9,2 -, ,9... 4,6.,8,6. 1,9. -, kvt. 23,7 23,3 2, ,1. -2,6 -,9. 4,2. -5, ,9 24, 3,7.. 9,2. -5,6 -,6. -3,7. 1, ,9 24,8 2,9.. 1,5. 5,5 1,1. 9,5. -1, kvt. 31, 24, 3,9.. 12,5. -1,9 -,3. -7,2. 2, , ,7. -11,2 1,3. 8,. -6, ,8... 7,1.,7 -,5. -2,1. 1, , ,1. 14,6 1,9. 8,3. -, kvt.. 24, ,5.,7-1,1. -11,5. 4,1 35. Ikke-finansielle selskabers nettoudlån (I pct. af BNP) 36. Husholdningers nettoudlån 1) (I pct. af BNP) 5 Euroområdet USA Japan 5 8 Euroområdet USA Japan Kilder:, Federal Reserve Board, Bank of Japan og Social Research Institute. 1) Husholdninger inkluderer non-profit institutioner rettet mod husholdninger. 2) Bruttoinvesteringer i Japan. Kapitaludgifter i USA omfatter køb af varige forbrugsgoder. 3) Bruttoopsparing i USA øges med udgifterne til varige forbrugsgoder. S

146 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Oversigt over figurer OVERSIGT OVER FIGURER 1 Pengemængdemål S12 2 Modposter S12 3 Komponenter i pengemængdemål S13 4 Komponenter i langfristede finansielle passiver S13 5 Lån til finansielle formidlere og ikke-finansielle selskaber S14 6 Lån til husholdninger S15 7 Lån til offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet S16 8 Indlån fra finansielle formidlere S17 9 Indlån fra ikke-finansielle selskaber og husholdninger S18 1 Indlån fra offentlig forvaltning og residenter uden for euroområdet S19 11 MFIernes værdipapirbeholdninger S2 12 Investeringsforeningernes samlede aktiver S24 13 Samlede udeståender og bruttoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier fra residenter i euroområdet S3 14 Bruttoudstedelser af værdipapirer undtagen aktier, fordelt efter sektor S32 15 Årlige vækstrater for kortfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen S33 16 Årlige vækstrater for langfristede gældsinstrumenter fordelt efter udstederens sektor i alle valutaer tilsammen S34 17 Årlige vækstrater for børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet S35 18 Bruttoudstedelser af børsnoterede aktier, fordelt efter udstederens sektor S36 19 Nye tidsindskud S38 2 Nyudlån til variabel rente og 1 års rentebindingsperiode S38 21 Pengemarkedsrenter i euroområdet S måneders pengemarkedsrenter S39 23 Statsobligationsrenter i euroområdet S års statsobligationsrente S4 25 Dow Jones EURO STOXX Broad, Standard & Poor's 5 og Nikkei 225 S41 26 Betalingsbalancens løbende poster S54 27 Betalingsbalancen: Direkte investeringer og porteføljeinvesteringer, netto S54 28 Betalingsbalancen: Varer S55 29 Betalingsbalancen: Tjenesteydelser S55 3 Vigtigste betalingsbalancetransaktioner, der ligger til grund for udviklingen i MFIernes nettofordringer på udlandet S59 31 Effektive valutakurser S66 32 Bilaterale valutakurser S66 33 Realt BNP S69 34 Forbrugerprisindeks S69 35 Ikke-finansielle selskabers nettoudlån S7 36 Husholdningers nettoudlån S7 S 71

147

148 TEKNISKE NOTER VEDRØRENDE OVERSIGTSTABEL FOR EUROOMRÅDET Beregning af vækstrater for den monetære udvikling Den gennemsnitlige vækstrate for kvartalet til og med måned t beregnes som følger:.5i t + I t i +.5I t 3 a) i= I + I +.5I t 12 i= 1 t i 12 hvor I t er indekset for justerede udeståender pr. måned t (se også nedenfor). For året til og med måned t beregnes den gennemsnitlige vækstrate tilsvarende som følger: VEDRØRENDE TABEL BEREGNING AF TRANSAKTIONER 2 t 15.5 It + I t i +.5I t 12 b) i= I + I +.5I t i= 1 t i 12 t 24 Månedlige transaktioner beregnes ud fra månedlige forskelle i udeståender korrigeret for omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Hvis L t er udeståendet ultimo måned t, C M t er M omklassifikationen i måned t, E t er valutakurskorrektionen og V t er andre værdiændringer, M M defineres transaktionerne F t i måned t som: F t M M M M c) = ( L L ) C E V t t 1 På tilsvarende måde defineres de til kvartalsvise Q transaktioner, F t, for kvartalet til og med måned t som: Q Q Q F ( L L ) C E V Q t d) = t t 3 t t t t t t hvor L t-3 er udeståendet ultimo måned t-3 (slutningen af det foregående kvartal), og fx C t er Q omklassifikationen i kvartalet til og med måned t. For de kvartalsserier, for hvilke der nu foreligger månedlige observationer (se nedenfor) kan de kvartalsvise transaktioner udledes som summen af kvartalets tre månedlige transaktioner. BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR MÅNEDSSERIER Vækstrater kan beregnes på basis af transaktioner eller indekset for justerede udeståender. Hvis M F t og L t er defineret som nævnt ovenfor, defineres indekset I t for justerede udeståender i måned t som: F e) t It = It 1 1+ L t 1 Basen for indekset (for ikke-sæsonkorrigerede serier) er i øjeblikket december 21=1. Tidsserier for indekset for justerede udeståender findes på s websted ( under "Statistics", "Money, banking and financial statistics. Den årlige vækstrate, a t, for måned t dvs. ændringen i de 12 måneder til og med måned t kan beregnes ved hjælp af en af følgende formler: 11 f) F a 1 t i t = L i= M t 1 i g) a It t = 1 1 I t-12 Medmindre andet er angivet, er de årlige vækstrater beregnet ultimo perioden. Fx beregnes ændringen i pct. år/år for 22 i g) ved at dividere indekset for december 22 med indekset for december 21. S 73

149 Vækstraten inden for året kan også beregnes ved hjælp af formel g). Fx kan væksten måned/ M måned, a, beregnes som: t M I h) a t t = 1 1 I Endelig beregnes det 3-måneders (centrerede) glidende gennemsnit for den årlige vækst i M3 som (a t+1 + a t + a t-1 )/3, hvor a t er defineret som i f) eller g) ovenfor. BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR KVARTALSSERIER Q Hvis F t og L t-3 er defineret som ovenfor, defineres indekset I t for justerede udeståender for kvartalet til og med måned t som: Den årlige vækst i de fire kvartaler til og med måned t, dvs. a t, kan beregnes ved hjælp af formel g). SÆSONKORRIGERING AF MONETÆR STATSTIK FOR EUROOMRÅDET 1 Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12- ARIMA. 2 Sæsonkorrigering kan omfatte en ugedagsjustering og udføres for visse serier indirekte ved lineær kombination af komponenter. Det gælder især M3, der udledes ved at aggregere de sæsonkorrigerede serier for M1, M2 minus M1 og M3 minus M2. Sæsonkorrigering udføres først for indekset for justerede udeståender. 3 De deraf følgende skønnede sæsonfaktorer anvendes dernæst på niveauerne og de justeringer, der foretages som følge af omklassifikationer og andre værdiændringer. På den måde fremkommer sæsonkorrigerede transaktioner. Sæsonfaktorerne (og bankdagsfaktorerne) revideres årligt eller efter behov. t-1 Ft i) It = It-3 1+ L Q t-3 VEDRØRENDE AFSNIT BEREGNING AF VÆKSTRATER Vækstrater beregnes på grundlag af finansielle transaktioner og omfatter derfor ikke omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Hvis T t repræsenterer transaktionerne i kvartal t, og L t repræsenterer udeståendet ultimo kvartal t, beregnes vækstraten for kvartal t som: j) i= 1 VEDRØRENDE AFSNIT 4.3 OG BEREGNING AF VÆKSTRATER FOR GÆLDS- INSTRUMENTER OG BØRSNOTEREDE AKTIER L T t-4 t-i Vækstrater beregnes på grundlag af finansielle transaktioner og omfatter derfor ikke omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. De kan beregnes på basis af transaktioner eller indekset for justerede udeståender. M Hvis N t er transaktionen (nettoudstedelser) i måned t, og L t er det udestående niveau ultimo måned t, defineres indekset I t for justerede udeståender i måned t som: N k) It = It-1 1+ L 1 Yderligere oplysninger findes i "Seasonal adjustment of monetary aggregates and HICP for the euro area", (august 2) og under "Money, banking and financial markets" på s websted ( 2 Yderligere oplysninger fås i Findley, D., Monsell, B., Bell, W., Otto, M., og Chen, B. C. (1998), "New Capabilities and Methods of the X-12- ARIMA Seasonal Adjustment Program", Journal of Business and Economic Statistics, 16, 2, , eller "X-12- ARIMA Reference Manual, Time Series Staff, Bureau of the Census, Washington, D.C., USA. Internt anvendes den modelbaseredde fremgangsmåde med TRAMO-SEATS også. Yderligere oplysninger om TRAMO- SEATS fås i Gomez, V. og Maravall, A. (1996), "Programs TRAMO and SEATS: Instructions for the User", Banco de España, Working Paper nr. 9628, Madrid. 3 For de sæsonkorrigerede serier er indekset for basisperioden, dvs. december 21, således ofte forskelligt fra 1, idet det afspejler den pågældende måneds sæsonudsving. t t-1 S 74

150 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Tekniske noter Som base sættes indekset lig 1 i december 21. Vækstraten, a t, for måned t dvs. ændringen i de 12 måneder til og med måned t kan beregnes ved hjælp af en af følgende formler: l) 11 M N a 1 t-i t = L i= t 1 i I m) a t t = 1 1 I t 12 Vækstraterne i forbindelse med værdipapirer undtagen aktier beregnes på samme måde som vækstraterne for pengemængdemål bortset fra, at "N" anvendes i stedet for "F". Hensigten er at skelne mellem beregningsmetoden for henholdsvis "transaktioner" i forbindelse med pengemængdemål og "nettoudstedelser" i forbindelse med statistik vedrørende værdipapirudstedelser, hvor indsamler data om bruttoudstedelser og indfrielser separat. Den gennemsnitlige vækstrate for kvartalet til og med måned t beregnes som følger:.5i t + I t i +.5I t 3 n) i= I + I +.5I t 12 2 i= 1 t i 12 t 15 hvor I t er indekset for justerede udeståender pr. måned t (se også nedenfor). For året til og med måned t beregnes den gennemsnitlige vækstrate tilsvarende som følger:.5 It + I t i +.5I t 12 o) i= I + I +.5I t i= 1 t i 12 t 24 Formlen til afsnit 4.3 anvendes også til afsnit 4.4 og er også baseret på formlen til beregning af pengemængdemål. Afsnit 4.4 er baseret på kursværdi, og beregningen udføres på grundlag af finansielle transaktioner, der ikke omfatter omklassifikationer, andre værdiændringer og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Valutakursudsving indgår ikke, da alle de omfattede børsnoterede aktier er denomineret i euro. VEDRØRENDE TABEL I 1 AFSNIT 5.1 SÆSONKORRIGERING AF HICP 4 Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12-ARIMA (se fodnote 2 på S74). Sæsonkorrigering af det samlede HICP for euroområdet udføres indirekte ved at aggregere de sæsonkorrigerede serier for euroområdet for forarbejdede fødevarer, uforarbejdede fødevarer, industrivarer ekskl. energi og tjenesteydelser. Energi tilføjes ukorrigeret, da der ikke er statistisk dokumentation for sæsonudsving. Sæsonfaktorerne (og handelsdagsfaktorerne) revideres årligt eller efter behov. VEDRØRENDE TABEL 2 I AFSNIT 7.1 SÆSONKORRIGERING AF BETALINGSBALANCENS LØBENDE POSTER Den anvendte fremgangsmåde er baseret på multiplikativ dekomponering gennem X-12-ARIMA (se fodnote 2 på S74). Rådata for varer og tjenesteydelser, løn- og formueindkomst samt løbende overførsler justeres først for antal arbejdsdage. For varer, tjenesteydelser og løbende overførsler korrigeres antal arbejdsdage for nationale helligdage. Data for tjenesteydelser på kreditsiden forhåndsjusteres for påske. Sæsonkorrigering af disse poster udføres derefter med de justerede serier. Debetsiden af løbende overførsler forhåndsjusteres ikke. Sæsonkorrigering af de løbende poster i alt udføres ved aggregering af de sæsonkorrigerede serier for euroområdet for varer, tjenesteydelser, løn- og formueindkomst samt løbende overførsler. Sæsonfaktorerne revideres halvårligt eller efter behov. 4 Yderligere oplysninger findes i "Seasonal adjustment of monetary aggregates and HICP for the euro area," (august 2) og under "Money, banking and financial markets" på s websted ( S 75

151

152 GENERELLE BEMÆRKNINGER Afsnittet "Statistik for euroområdet" i en vedrører euroområdet som helhed. Mere detaljerede data med længere forløb samt forklarende noter findes under "Statistics" på s websted ( Under "Data services" findes bl.a. en browser med søgefunktioner, og der kan tegnes abonnement på forskellige datasæt. Desuden kan filer downloades direkte som komprimerede csv-filer (comma separated value-filer). Yderligere oplysninger fås ved at kontakte os på statistics@ecb.int. Skæringsdatoen for statistikken i en er som hovedregel dagen før Styrelsesrådets første møde hver måned, dvs. 31. august 25 for denne udgave. Alle data vedrører Euro 12, medmindre andet er angivet. Hvad angår monetære data, det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) og data for investeringsforeninger og de finansielle markeder, omfatter statistikserier for euroområdet de EU-lande, som havde indført euroen på det tidspunkt, som statistikken vedrører. Hvor det er relevant, angives dette i tabellerne med en fodnote. I figurerne vises grænsen med en stiplet linje. Absolutte ændringer i pct. for 21 beregnet ud fra et datagrundlag i 2 anvender, hvor der foreligger underliggende data, en serie, der tager højde for Grækenlands indtræden i euroområdet. ECUens sammensætning er ikke sammenfaldende med eurolandenes tidligere valutaer, så beløb for før 1999 omregnet fra de deltagende valutaer til ECU til de gældende valutakurser påvirkes af udsving i valutaerne for EU-lande uden for euroområdet. For at undgå denne effekt i de monetære statistikker er data for før 1999 i afsnit udtrykt i enheder omregnet fra national valuta ved hjælp af de uigenkaldelige eurokurser, der blev fastsat den 31. december Medmindre andet er angivet, er pris- og omkostningsstatistik for før 1999 baseret på data i national valuta. Aggregerings- og/eller konsolideringsmetoder (herunder konsolidering på tværs af lande) er anvendt, hvor dette er relevant. De seneste tal er ofte foreløbige og kan blive revideret. Uoverensstemmelser mellem de samlede tal og disses komponenter kan forekomme som følge af afrunding. Gruppen "Andre EU-lande" omfatter Danmark, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet og Ungarn. I de fleste tilfælde følger den terminologi, som anvendes i tabellerne, internationale standarder i henhold til fx det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS95) og IMFs betalingsbalancemanual. Transaktioner vedrører frivillig udveksling (målt direkte eller udledt), mens strømme også omfatter ændringer i udeståender som følge af ændringer i priser og valutakurser, afskrivninger og andre ændringer. I tabellen betyder "op til (x) år" "op til og med (x) år". OVERSIGT Udviklingen i de vigtigste indikatorer for euroområdet er samlet i en oversigtstabel. PENGEPOLITISK STATISTIK Afsnit 1.4 viser statistik vedrørende reservekrav og likviditetsfaktorer. Årlige og kvartalsvise observationer er gennemsnit fra årets/kvartalets sidste reservekravsperiode. Indtil december 23 startede reservekravsperioderne den 24. i en måned og sluttede den 23. i den efterfølgende måned. Den 23. januar 23 meddelte sin beslutning om at gennemføre ændringer i de operationelle rammer med virkning fra 1. marts 24. Som følge af disse ændringer starter reservekravsperioderne på afviklingsdagen for den første primære markedsoperation efter det møde i Styrelsesrådet, hvor den månedlige drøftelse af pengepolitikken er på dagsordenen. Der var defineret en overgangsreservekravsperiode for perioden 24. januar-9. marts 24. S 77

153 Tabel 1 i afsnit 1.4 viser komponenterne i reservekravsgrundlaget for de kreditinstitutter, der er underlagt reservekrav. Passiver over for andre kreditinstitutter, der er underlagt ESCBs reservekravssystem, samt passiver over for og de deltagende nationale centralbanker medtages ikke i reservekravsgrundlaget. Når et kreditinstitut ikke kan dokumentere størrelsen af udstedte gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år, som holdes af ovennævnte institutioner, kan der for disse passiver foretages et fradrag i reservekravsgrundlaget på en fast procentsats. Denne procentsats var indtil november pct. og derefter 3 pct. Tabel 2 i afsnit 1.4 indeholder gennemsnitsdata for afsluttede reservekravsperioder. Reservekravet for det enkelte kreditinstitut beregnes ved at anvende reservekravskoefficienterne for de enkelte passivkategorier på de respektive passiver, idet der anvendes balancedata fra ultimo hver kalendermåned. Derefter fratrækkes et standardfradrag på 1. euro. Det beregnede reservekrav aggregeres derefter for hele euroområdet (kolonne 1). Kreditinstitutternes foliokonti (kolonne 2) er kreditinstitutternes aggregerede, daglige gennemsnitlige indeståender på foliokonti, inkl. indeståender, som anvendes til opfyldelse af reservekrav. Overskydende reserver (kolonne 3) er den del, hvormed indeståender på foliokonti i gennemsnit lå over de obligatoriske reserver i reservekravsperioden. Underskud (kolonne 4) er defineret som den del, hvormed indeståender på foliokonti i gennemsnit lå under de obligatoriske reserver i reservekravsperioden beregnet på grundlag af de kreditinstitutter, som ikke har opfyldt reservekravet. Forrentning af reservekrav (kolonne 5) svarer til s gennemsnitlige rente (vægtet i henhold til antal kalenderdage) for eurosystemets primære markedsoperationer i reservekravsperioden (se afsnit 1.3). Tabel 3 i afsnit 1.4 viser banksektorens likviditetsstilling, der er defineret som euroområdets kreditinstitutters indeståender i euro på foliokonti i eurosystemet. Alle tal stammer fra eurosystemets konsoliderede regnskab. Andre likviditetsopsugende operationer (kolonne 7) omfatter ikke udstedelse af gældsinstrumenter iværksat af de nationale centralbanker i anden fase af ØMU. Andre faktorer (netto) (kolonne 1) er de resterende nettoposter i eurosystemets konsoliderede regnskab. Kreditinstitutternes foliokonti (kolonne 11) viser forskellen mellem summen af likviditetstilførende faktorer (kolonne 1-5) og summen af likviditetsopsugende faktorer (kolonne 6-1). Pengebasen (kolonne 12) beregnes som summen af indlånsfaciliteten (kolonne 6), sedler i omløb (kolonne 8) og kreditinstitutternes foliokonti (kolonne 11). PENGE, BANKVIRKSOMHED OG INVESTERINGSFORENINGER Afsnit 2.1 viser den aggregerede balance for MFI-sektoren, dvs. summen af de harmoniserede balancer for alle MFIer, der er residenter i euroområdet. MFIer er centralbanker, kreditinstitutter som defineret i fællesskabslovgivningen, pengemarkedsforeninger og andre institutioner, som modtager indskud og/eller nære substitutter for indskud fra andre enheder end MFIer, og som for egen regning (i det mindste økonomisk set) yder kredit og/eller investerer i værdipapirer. s websted indeholder en fuldstændig liste over MFIer. Afsnit 2.2 viser den konsoliderede balance for MFI- sektoren efter netting af de aggregerede balancer mellem MFIer i euroområdet. Eftersom registreringspraksis ikke er helt ensartet, er summen af intermfi-positionerne ikke nødvendigvis nul. Saldoen vises i kolonne 1 på passivsiden i afsnit 2.2. Afsnit 2.3 viser pengemængdemål og modposter for euroområdet. De beregnes på grundlag af den konsoliderede MFI-balance og omfatter residente ikke-mfiers positioner hos MFIer, som er residenter i euroområdet. De tager også højde for visse af statens monetære aktiver/ passiver. Statistik om pengemængdemål og modposter er sæsonkorrigeret og korrigeret for handelsdagseffekter. De eksterne passiver i afsnit 2.1 og 2.2 viser beholdninger hos residenter uden for euroområdet af i) andele i pengemarkedsforeninger i euroområdet og ii) gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år udstedt af MFIer i euroområdet. I afsnit 2.3 medtages disse behold- S 78

154 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger ninger ikke i pengemængdemålene, men bidrager til posten "nettofordringer på udlandet". Afsnit 2.4 viser en analyse efter sektor, type og oprindelig løbetid af udlån fra MFIer ekskl. eurosystemet (banksektoren), der er residenter i euroområdet. Afsnit 2.5 viser en sektor- og instrumentfordelt analyse af indlån hos euroområdets banksektor. Afsnit 2.6 viser værdipapirbeholdningerne hos euroområdets banksektor fordelt efter udsteder. Afsnit omfatter transaktioner udledt som forskelle i udeståender justeret for omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. Afsnit 2.7 viser visse værdiændringer, der bruges ved udledning af transaktioner. Afsnit viser endvidere vækstrater som ændringer i pct. år/ år baseret på transaktionerne. Afsnit 2.8 viser en kvartalsvis valutafordeling af udvalgte poster på MFIernes balance. Sektordefinitionerne er yderligere beskrevet i "Money and Banking Statistics Sector Manual Guidance for the statistical classification of customers" (, november 1999). I "Guidance Notes to the Regulation /21/13 on the MFI Balance Sheet Statistics" (, november 22) beskrives den anbefalede NCB-praksis. Fra 1. januar 1999 indsamles og udarbejdes statistik på grundlag af forordning /1998/16 af 1. december 1998 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren 1, senest ændret ved forordning /23/1 2. I henhold til denne forordning er balanceposten "pengemarkedsinstrumenter" lagt sammen med posten "gældsinstrumenter" på både aktiv- og passivsiden i MFIernes balance. Afsnit 2.9 viser udestående beholdninger ultimo kvartalet på balancen for investeringsforeninger (ekskl. pengemarkedsforeninger) i euroområdet. Balancen er aggregeret, og passiverne omfatter således investeringsforeningers andele i andre investeringsforeninger. De samlede aktiver/passiver er også fordelt efter investeringsformål (aktieafdelinger, obligationsafdelinger, blandede afdelinger, ejendomsafdelinger og andre afdelinger) samt efter investortype (almindelige afdelinger og specialafdelinger). Afsnit 2.1 viser den aggregerede balance for hver afdelingstype fordelt efter investeringsformål og investortype. FINANSIELLE OG IKKE-FINANSIELLE KONTI Afsnit 3.1 og 3.2 viser kvartalsdata for euroområdets ikke-finansielle sektorers finansielle sektorkonti og omfatter offentlig forvaltning og service (S13 i ENS95), ikke-finansielle selskaber (S11 i ENS95) og husholdninger (S14 i ENS95) inkl. non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S15 i ENS95). Dataene omfatter ikkesæsonkorrigerede udeståender og finansielle transaktioner klassificeret i henhold til ENS95 og viser de ikke-finansielle sektorers vigtigste finansielle investeringer og finansieringsaktiviteter. På finansieringssiden (passiver) præsenteres dataene efter ENS95-sektor og oprindelig løbetid ("kortfristet" betyder en oprindelig løbetid på op til 1 år; "langfristet" betyder en oprindelig løbetid på over 1 år). Hvor det er muligt, vises MFI-lån separat. Dataene om finansielle investeringer (aktiver) er i øjeblikket mindre detaljerede end finansieringsdataene, navnlig fordi en fordeling efter sektor ikke er mulig. Afsnit 3.3 viser kvartalstal for finansielle sektorkonti for forsikringsselskaber og pensionskasser (S125 i ENS95) i euroområdet. Som i afsnit 3.1 og 3.2 omfatter tallene ikke-sæsonkorrigerede udeståender og finansielle transaktioner og viser denne sektors vigtigste aktiviteter inden for finansiel investering og finansiering. Kvartalsdataene i disse tre afsnit er baseret på kvartalsvise nationale finansielle sektorkonti, statistik over MFIernes balance samt statistik over værdipapirudstedelse. Afsnit 3.1 og 3.2 viser også tal fra BIS internationale bankstatistik. Alle eurolandene bidrager til statistikken over MFIernes balance samt statistikken over værdipapirudstedelse, men Irland og Luxembourg le- 1 EFT L 356 af , side 7. 2 EUT L 25 af 2.1.3, side 19. S 79

155 verer endnu ikke kvartalsdata for de nationale finansielle sektorkonti. Afsnit 3.4 viser årsdata for opsparing, (finansielle og ikke-finansielle) investeringer og finansiering for euroområdet som helhed samt for henholdsvis ikke-finansielle selskaber og husholdninger. Disse årsdata giver især mere udførlig sektorinformation om anskaffelse af finansielle aktiver og er i overensstemmelse med kvartalsdataene i de to foregående afsnit. FINANSIELLE MARKEDER Statistikserierne vedrørende de finansielle markeder i euroområdet dækker de EU-lande, der havde indført euroen på det tidspunkt, som statistikken vedrører. Statistik vedrørende værdipapirer undtagen aktier og børsnoterede aktier (afsnit ) udarbejdes af på grundlag af data fra ESCB og BIS. Afsnit 4.5 viser MFIernes renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til residenter i euroområdet. Statistik vedrørende pengemarkedsrenter, renter på lange statsobligationer og aktieindeks (afsnit ) udarbejdes af på grundlag af oplysninger fra elektroniske nyhedstjenester. Statistik vedrørende værdipapirudstedelser gælder værdipapirer undtagen aktier (gældsinstrumenter), som vises i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3, samt børsnoterede aktier, som vises i afsnit 4.4. Gældsinstrumenter er opdelt i kortfristede og langfristede værdipapirer. "Kortfristede" betyder værdipapirer med en oprindelig løbetid på højst 1 år (i undtagelsestilfælde højst 2 år). Værdipapirer med en længere løbetid, med valgfri løbetid inden for højst 1 år eller med ubestemt løbetid klassificeres som "langfristede". Langfristede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet fordeles igen efter udstedelser til fast og variabel rente. Udstedelser til fast rente består af udstedelser, hvor kuponrenten ikke ændrer sig i udstedelsens løbetid. Udstedelser til variabel rente består af udstedelser, hvor kuponrenten fastsættes periodisk efter en uafhængig rente eller et uafhængigt indeks. Statistikken for gældsinstrumenter skønnes at dække ca. 95 pct. af de samlede udstedelser fra residenter i euroområdet. Eurodenominerede værdipapirer i afsnit 4.1, 4.2 og 4.3 omfatter også poster udtrykt i nationale denominationer af euroen. I afsnit 4.1 vises værdipapirudstedelser, indfrielser, nettoudstedelser og udeståender for alle løbetider med en underinddeling af lange løbetider. Nettoudstedelser afviger fra ændringerne i udeståender som følge af ændringer i værdiansættelse, omklassifikationer og andre justeringer. Kolonne 1-4 viser udeståender, bruttoudstedelser, indfrielser og nettoudstedelser for alle eurodenominerede udstedelser. Kolonne 5-8 viser udeståender, bruttoudstedelser, indfrielser og nettoudstedelser for alle værdipapirer undtagen aktier (dvs. gældsinstrumenter) udstedt af residenter i euroområdet. Kolonne 9-11 viser den procentdel af udeståender, bruttoudstedelser og nettoudstedelser, som udgøres af værdipapirer udstedt i euro af residenter i euroområdet. Kolonne 12 viser eurodenominerede nettoudstedelser fra residenter i euroområdet. I afsnit 4.2 vises en sektorfordeling af udeståender og bruttoudstedelser efter udstedere i euroområdet, der er i overensstemmelse med ENS95. 3 er en del af eurosystemet. Udeståender i alt vedrørende gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter i kolonne 1 i tabel 1, afsnit 4.2, er identiske med tallene for udeståender vedrørende gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet i afsnit 4.1, kolonne 5. 3 Sektoranalysen er i overensstemmelse med ENS95. Sektorerne har følgende koder: MFIer (herunder eurosystemet), som omfatter og NCBerne i eurolandene (S121) og andre monetære finansielle institutioner (S122); ikke-monetære finansielle selskaber, som omfatter andre finansielle formidlere (S123), finansielle hjælpeenheder (S124) og forsikringsselskaber og pensionskasser (S125); ikke-finansielle selskaber (S11); statslig forvaltning og service (S1311); og øvrig offentlig sektor, som omfatter offentlig forvaltning og service på delstatsniveau (S1312), kommunal forvaltning og service (S1313) og sociale kasser og fonde (S1314). S 8

156 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger Udestående gældsinstrumenter i alt og langfristede gældsinstrumenter udstedt af MFIer i tabel 4.2, kolonne 2, er stort set sammenlignelige med tal for gældsinstrumenter udstedt som angivet på passivsiden i den aggregerede balance for MFIsektoren i tabel 2 i afsnit 2.1, kolonne 8. Bruttoudstedelser i alt vedrørende gældsinstrumenter i alt i kolonne 1 i tabel 2, afsnit 4.2, svarer til bruttoudstedelser i alt fra residenter i euroområdet i afsnit 4.1, kolonne 6. Restforskellen mellem langfristede gældsinstrumenter i afsnit 4.1, kolonne 6, og det samlede tal for langfristede gældsinstrumenter til fast og variabel rente i tabel 2, afsnit 4.2, kolonne 7, kan tilskrives nulkuponobligationer og værdiændringer. Afsnit 4.3 viser årlige vækstrater for gældsinstrumenter udstedt af residenter i euroområdet (fordelt efter løbetid, instrumenttype, udstedersektor og valuta). Statistikken er baseret på finansielle transaktioner i forbindelse med institutionelle enheders tilgang eller afgang af finansielle passiver. De årlige vækstrater omfatter således ikke omklassifikationer, andre værdiændringer, valutakursudsving og andre ikketransaktionsrelaterede ændringer. Ændringer i pct. år/år er beregnet ultimo måneden for månedlige observationer, mens de for kvartalsvise og årlige observationer er beregnet som den årlige ændring i periodegennemsnittet. Se også Tekniske noter. Afsnit 4.4, kolonne 1, 4, 6 og 8, viser udestående børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet fordelt efter udstedersektor. De månedlige data for børsnoterede aktier udstedt af ikkefinansielle selskaber svarer til kvartalsserien i afsnit 3.2 (vigtigste passiver, kolonne 21). Afsnit 4.4, kolonne 3, 5, 7 og 9, viser årlige vækstrater for børsnoterede aktier udstedt af residenter i euroområdet (fordelt efter udstedersektor). Statistikken er baseret på finansielle transaktioner i forbindelse med udstederes salg eller indfrielse af aktier mod kontanter ekskl. investeringer i udstedernes egne aktier. Transaktionerne omfatter en udsteders første børsnotering og oprettelse eller sletning af nye instrumenter. Beregningen af årlige vækstrater omfatter ikke omklassifikationer, andre værdiændringer og andre ikke-transaktionsrelaterede ændringer. I afsnit 4.5 vises statistik vedrørende euroområdets MFIers renter for eurodenomineret indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber i euroområdet. Euroområdets MFIers renter beregnes som et vægtet gennemsnit (efter forretningsvolumen) af eurolandenes renter i hver kategori. Statistikken er opdelt efter forretningstype, sektor, instrumentets kategori og løbetid, opsigelsesvarsel eller rentebindingsperiode. Den nye MFI-rentestatistik erstatter de 1 overgangsserier vedrørende euroområdets bankrenter, der har været offentliggjort i siden januar Afsnit 4.6 viser pengemarkedsrenterne for euroområdet, USA og Japan. For euroområdet vises en bred vifte af pengemarkedsrenter fra renten for indlån på anfordring til renten for 12-måneders indskud. Inden januar 1999 beregnede man en række kunstige renter for euroområdet på basis af de nationale BNP-vægtede renter. Med undtagelse af dag-til-dag renten indtil december 1998 udgør de månedlige, kvartalsvise og årlige værdier periodegennemsnit. Indlån på anfordring er repræsenteret af budrenten for pengemarkedsindskud indtil december Fra januar 1999 viser kolonne 1 i afsnit 4.6 Eonia. Indtil december 1998 er der tale om ultimorenter, derefter periodegennemsnit. Fra januar 1999 er renten for 1-, 3-, 6- og 12-måneders indskud euro interbank offered rate (Euribor), indtil december 1998 viser kolonnen London interbank offered rate (Libor), hvor denne foreligger. For USA og Japan er renten for 3-måneders indskud repræsenteret af Libor. I afsnit 4.7 vises statsobligationsrenterne for euroområdet, USA og Japan. Indtil december 1998 er 2-, 3-, 5- og 7-års renterne for euroområdet ultimoværdier, og 1-års renten er periodegennemsnit. Derefter er alle renter periodegennemsnit. Indtil december 1998 er renterne for S 81

157 euroområdet beregnet på grundlag af harmoniserede nationale BNP-vægtede statsobligationsrenter. Derefter er vægtene de nominelle udestående statsobligationer for hver løbetid. For USA og Japan er 1-års renten periodegennemsnit. Afsnit 4.8 viser aktieindeks for euroområdet, USA og Japan. PRISER, PRODUKTION, EFTERSPØRGSEL OG ARBEJDSMARKED Med få undtagelser stammer de fleste data i dette afsnit fra Europa-Kommissionen (hovedsagelig Eurostat) samt de nationale statistikmyndigheder. Størrelserne for euroområdet opnås ved at aggregere data for de enkelte lande. Harmonisering og sammenlignelighed tilstræbes så vidt muligt. Statistik vedrørende timelønomkostninger, BNP og udgifter, værditilvækst efter aktivitet, industriproduktion, detailsalg og nyregistrerede personbiler er korrigeret for variationer i antal arbejdsdage. Det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet (afsnit 5.1) foreligger fra og med Indekset er baseret på de nationale harmoniserede forbrugerprisindeks, der er udarbejdet efter de samme metoder i alle eurolandene. Fordelingen af varer og tjenesteydelser efter komponenter er baseret på Coicop/HICPklassifikationen. HICP omfatter monetære udgifter til husholdningernes endelige forbrug inden for euroområdets økonomiske territorium. Tabellen omfatter sæsonkorrigerede HICP-data beregnet af. Producentpriserne i industrien (tabel 2 i afsnit 5.1), industriproduktion, nye ordrer og omsætning i industrien samt detailsalg (afsnit 5.2) er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 af 19. maj 1998 om konjunkturstatik. 4 Produktfordelingen af producentpriser i industrien og industriproduktion efter produkternes anvendelsesformål er en harmoniseret underinddeling af industrien ekskl. byggeriet (NACE afsnit C-E) i industrihovedgrupper som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 586/21 af 26. marts Producentpriserne i industrien afspejler producenternes fabrikspriser og omfatter afgifter ekskl. moms og andre fradragsberettigede afgifter. Industriproduktionen afspejler de pågældende industriers værditilvækst. Verdensmarkedspriserne på råvarer (tabel 2 i afsnit 5.1) viser prisændringer i euroområdets import i euro i forhold til referenceperioden. Indeksene for arbejdskraftsomkostninger (tabel 3 i afsnit 5.1) viser ændringerne i arbejdskraftsomkostninger pr. arbejdstime i industrien (ekskl. byggeriet) og markedsrelaterede tjenesteydelser. Beregningsmetoderne er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/23 af 27. februar 23 om lønomkostningsindekset 6 samt Kommissionens forordning om gennemførelse heraf (EF) nr. 1216/23 af 7. juli Timelønomkostningerne for euroområdet er fordelt efter komponent (lønninger, arbejdsgivernes sociale bidrag plus de arbejdskraftsrelaterede skatter, som arbejdsgiveren har betalt, minus de tilskud, arbejdsgiveren har modtaget) samt efter økonomisk aktivitet. beregner indikatoren for forhandlet løn (memopost i tabel 3 i afsnit 5.1) på grundlag af ikke-harmoniserede nationale definitionsdata. Enhedslønomkostningernes komponenter (tabel 4 i afsnit 5.1), BNP og dets komponenter (tabel 1 og 2 i afsnit 5.2), BNP-deflatorerne (tabel 5 i afsnit 5.1) og beskæftigelsesstatistikken (tabel 1 i afsnit 5.3) stammer fra de kvartalsvise ENS95- nationalregnskaber. Nye ordrer i industrien (tabel 4 i afsnit 5.2) måler ordrer modtaget i referenceperioden og omfatter de primært ordrebaserede sektorer især tekstilindustrien, papirindustrien, den kemiske industri, metalindustrien samt kapitalgoder og varige forbrugsgoder. Tallene er beregnet på grundlag af løbende priser. Indeks for omsætning i industrien og for detailhandlen (tabel 4 i afsnit 5.2) viser omsætning 4 EFT L 162 af , s EFT L 86 af , s EUT L 69, , s EUT L 69, , s.37. S 82

158 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger inkl. alle skatter og afgifter undtagen moms, som er faktureret i løbet af referenceperioden. Omsætning i detailhandlen dækker alle former for detailhandel ekskl. salg af motorkøretøjer og motorcykler, med undtagelse af reparationer. Nyregistrerede personbiler omfatter registrering af både private personbiler og personbiler til erhvervsmæssig brug. De kvalitative konjunkturbarometre (tabel 5 i afsnit 5.2) trækker på Europa-Kommissionens konjunkturbarometre. Arbejdsløsheden (tabel 2 i afsnit 5.3) er opgjort efter ILOs (Den Internationale Arbejdsorganisations) retningslinjer. Tallet viser andelen af personer, der er aktivt arbejdssøgende, i forhold til arbejdsstyrken og er baseret på harmoniserede kriterier og definitioner. Skønnene over arbejdsstyrken, der ligger til grund for opgørelsen af arbejdsløsheden, afviger fra summen af beskæftigelse og arbejdsløshed i afsnit 5.3. OFFENTLIGE FINANSER Afsnit viser den offentlige budgetstilling i euroområdet. De fleste data er konsolideret og baseret på ENS95. har beregnet de årlige aggregater for euroområdet ud fra harmoniserede data fra NCBerne, som regelmæssigt opdateres. Data om eurolandenes underskud og gæld kan være forskellige fra de data, der anvendes af Europa-Kommissionen i forbindelse med proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud. De kvartalsvise aggregater for euroområdet i afsnit 6.4 beregnes af på grundlag af data fra Eurostat samt nationale data. Afsnit 6.1 viser de årlige offentlige indtægter og udgifter på grundlag af definitionerne i Kommissionens forordning nr. 15/2/EF af 1. juli 2 8 om ændring af ENS95. Afsnit 6.2 viser detaljerede oplysninger om den offentlige nominelle konsoliderede bruttogæld i overensstemmelse med traktatens bestemmelser om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Afsnit 6.1 og 6.2 omfatter oversigtsdata for de enkelte eurolande efter deres betydning inden for stabilitets- og vækstpagten. Underskud/overskud for de enkelte eurolande svarer til EDP B.9 som defineret i Kommissionens forordning (EF) nr. 35/22 af 25. februar 22 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 365/93 for så vidt angår henvisninger til EN595. I afsnit 6.3 vises ændringerne i den offentlige gæld. Forskellene mellem ændringen i den offentlige gæld og det offentlige underskud, gælds-/underskudsjusteringen, tilskrives hovedsagelig offentlige transaktioner i finansielle aktiver og værdiansættelseseffekter vedrørende valutakurser. I afsnit 6.4 vises kvartalstal for de offentlige indtægter og udgifter på grundlag af definitionerne i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/22 af 1. juni 22 9 om ikke-finansielle kvartalsregnskaber for den offentlige forvaltning og service. EKSTERNE TRANSAKTIONER OG POSITIONER De begreber og definitioner, der anvendes i betalingsbalancestatistikken og statistikken for kapitalbalancen over for resten af verden (afsnit ), er i overensstemmelse med IMFs betalingsbalancemanual (5. udgave, oktober 1993) og s retningslinje af 16. juli 24 (/ 24/ 15) 1 om s statistiske rapporteringskrav samt Eurostats dokumentation. Yderligere oplysninger om de metoder og kilder, som anvendes i betalingsbalancestatistikken og statistikken for kapitalbalancen over for resten af verden, findes i s publikation "European Union balance of payments/international investment position statistical methods" (november 24), samt i følgende arbejdsgrupperapporter: "Portfolio investment collection systems" (juni 22), "Portfolio investment income" (august 23) og "Foreign direct investment" (marts 24), som kan hentes på s webside. Desuden findes rapporten fra den fælles arbejdsgruppe under og Kommissionen (Eurostat) om kvaliteten af betalingsbalancestatistik og statistik for kapitalbalancen over for resten af verden (juni 24) på Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Beta- 8 EFT L 172 af 12.7., s EFT L 179, , s EUT L 354, , s. 34. S 83

159 lingsbalancestatistiks webside ( Den første årsrapport om kvaliteten af euroområdets betalingsbalance og kapitalbalance over for resten af verden (januar 25), baseret på arbejdsgruppens anbefalinger, findes på s websted. Nettotransaktionerne i de finansielle statuskonti følger fortegnskonventionen i IMFs betalingsbalancemanual, dvs. en stigning i aktiverne vises med et minus, mens en stigning i passiverne vises med et plus. I de løbende poster og kapitalposterne vises både kredit- og debettransaktioner med et plus. Betalingsbalancen for euroområdet beregnes af. De seneste månedlige tal er foreløbige. Data revideres, når tallene for den følgende måned og/eller detaljerede kvartalsvise betalingsbalancedata offentliggøres. Tidligere data revideres regelmæssigt eller som følge af metodeændringer i opgørelsen af kildedata. Tabel 2 i afsnit 7.1 indeholder sæsonkorrigerede data for de løbende poster. Hvor det er relevant, omfatter korrektionen også arbejdsdags-, skudårs- og/eller påskeeffekter. Tabel 5 viser en sektorfordeling af investorer i euroområdet, som har investeret i værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet. Det er endnu ikke muligt at vise en sektorfordeling af udstedere i euroområdet af værdipapirer anskaffet af residenter uden for euroområdet. I tabel 6 og 7 er fordelingen mellem "udlån" og "sedler og indskud" baseret på sektoren for ikke-residente modparter, dvs. aktiver over for ikke-residente banker klassificeres som indskud, hvorimod aktiver over for andre ikke-residente sektorer klassificeres som udlån. Denne fordeling er i overensstemmelse med anden statistik, fx den konsoliderede balance for MFI-sektoren, samt med IMFs betalingsbalancemanual. Afsnit 7.2 indeholder en monetær opstilling af betalingsbalancen, dvs. de betalingsbalancetransaktioner, der svarer til transaktionerne i M3s eksterne modpost. Dataene følger fortegnskonventionerne i betalingsbalancen, med undtagelse af transaktioner i M3s eksterne modpost, som stammer fra penge- og bankstatistikken, (kolonne 12), hvor et plus angiver en stigning i aktiver eller et fald i passiver. Betalingsbalancetransaktionerne under porteføljeinvesteringspassiver (kolonne 5 og 6) omfatter salg og køb af ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter udstedt af MFIer i euroområdet, ekskl. andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på op til 2 år. En nærmere beskrivelse af de metoder, der er anvendt i forbindelse med den monetære opstilling af euroområdets betalingsbalance, findes under "Statistics" på s websted. Se også boks 1 på s. 14 i en for juni 23. Afsnit 7.3 viser en geografisk fordeling af euroområdets betalingsbalance (tabel 1-4) og kapitalbalance over for resten af verden (tabel 5) over for de vigtigste handelspartnere enkeltvis eller gruppevis. Der skelnes mellem EU-lande uden for euroområdet og lande eller områder uden for EU. Fordelingen viser også transaktioner og positioner over for EU-institutioner (som med undtagelse af falder inden for kategorien uden for euroområdet uanset deres fysiske beliggenhed) samt i visse tilfælde også offshorecentre og internationale organisationer. Tabel 1-4 viser de samlede betalingsbalancetransaktioner i de seneste fire kvartaler. Tabel 5 viser en geografisk fordeling af kapitalbalancen over for resten af verden ultimo det seneste år. Fordelingen omfatter ikke transaktioner eller positioner på passivsiden i porteføljeinvesteringer, afledte finansielle instrumenter og internationale reserver. Den geografiske fordeling præsenteres i artiklen "Euro area balance of payments and international investment position vis-à-vis main counterparts" i en for februar 25. Dataene om euroområdets kapitalbalance over for resten af verden i afsnit 7.4 er baseret på eurolandenes positioner over for residenter uden for euroområdet, dvs. for euroområdet som helhed, (se også boks 9 på s. 68 i en for december 22). Kapitalbalancen over for resten af verden værdiansættes i løbende markedspriser, undtagen de direkte investeringer, hvor de bogførte værdier i høj grad anvendes. Den kvartalsvise kapitalbalance over for resten af verden S 84

160 STATISTIK FOR EUROOMRÅDET Generelle bemærkninger opgøres med den samme metologi som den årlige kapitalbalance. Da nogle datakilder ikke foreligger kvartalsvis (eller foreligger med forsinkelse), er den kvartalsvise kapitalbalance over for resten af verden delvis baseret på skøn på grundlag af finansielle transaktioner og aktivposter samt valutakursudviklingen. Eurosystemets udestående internationale reserver og beslægtede aktiver og passiver fremgår af afsnit 7.4, tabel 5, sammen med den andel, der holdes af. Disse tal er ikke fuldt sammenlignelige med tallene for eurosystemets ugentlige balance som følge af forskelle i dækning og værdiansættelse. Dataene i tabel 5 er i overensstemmelse med anbefalingerne i forbindelse med IMF/BIS' skabelon for internationale reserver og valutalikviditet. Ændringer i eurosystemets guldbeholdning (kolonne 3) skyldes transaktioner i guld i henhold til Central Bank Gold Agreement af 26. september 1999, opdateret 8. marts 24. Yderligere oplysninger om behandling af eurosystemets internationale reserver findes i publikationen "Statistical treatment of the eurosystem s international reserves" (oktober 2), der kan hentes fra s websted. Webstedet indeholder også mere omfattende data i overensstemmelse med skabelonen for internationale reserver og valutalikviditet. Afsnit 7.5 viser data for euroområdets udenrigsvarehandel med Eurostat som den vigtigste datakilde. beregner mængdeindeks ud fra Eurostats værdi- og enhedsværdiindeks og sæsonkorrigerer enhedsværdiindeks, mens værdidata sæsonkorrigeres og korrigeres for antal arbejdsdage af Eurostat. Fordelingen efter produktgruppe i kolonne 4-6 og 9-11 i tabel er i overensstemmelse med klassifikationen i Broad Economic Categories. Færdigvarer (kolonne 7 og 12) og olie (kolonne 13) er i overensstemmelse med SITC Rev. 3-definitionen. Den geografiske fordeling (tabel 2 i afsnit 7.5) viser de vigtigste handelspartnere enkeltvis eller i regionale grupper. Fastlands-Kina omfatter ikke Hongkong. På grund af forskelle i definition, klassifikation, dækning og registreringstidspunkt er dataene for udenrigshandel, især på importsiden, ikke fuldt sammenlignelige med varehandlen i betalingsbalancestatistikken (afsnit ). Forskellen vedrørende import har i de seneste år udgjort ca. 5 pct. (s skøn). En betydelig del heraf skyldes, at forsikring og fragt indgår i opgørelsen af udenrigshandlen (på c.i.f.-basis). VALUTAKURSER Afsnit 8.1 viser s beregninger af nominelle og reale effektive eurokursindeks baseret på vægtede gennemsnit af bilaterale eurokurser over for euroområdets handelspartneres valutaer. En positiv ændring angiver en appreciering af euroen. Vægtene er baseret på handlen med færdigvarer med handelspartnerne i og og omfatter tredjemarkedseffekter. Indeksene for de effektive kurser er resultatet af, at indeksene baseret på vægtene vedrørende i begyndelsen af 1999 blev knyttet til indeksene baseret på vægtene vedrørende EER-23- gruppen af handelspartnere består af de 13 EUlande uden for euroområdet, Australien, Canada, Hongkong, Japan, Kina, Norge, Schweiz, Singapore, Sydkorea og USA. EER-42 består af EER- 23 og følgende lande: Algeriet, Argentina, Brasilien, Bulgarien, Filippinerne, Indien, Indonesien, Israel, Kroatien, Malaysia, Marokko, Mexico, New Zealand, Rumænien, Rusland, Sydafrika, Taiwan, Thailand og Tyrkiet. De reale effektive kurser beregnes ved hjælp af forbrugerprisindeks, producentprisindeks, deflatorer for bruttonationalproduktet, enhedslønomkostninger i fremstillingssektoren samt enhedslønomkostninger i den samlede økonomi. Mere detaljerede oplysninger om beregning af de effektive valutakurser findes i boks 1, "Opdatering af de samlede handelsvægte for de effektive eurokurser og beregning af et nyt sæt indikatorer for euroen", i en for september 24 samt i s Occasional Paper nr. 2 "The effective exchange rates of the euro" af Luca Buldorini, Stelios Makrydakis og Christian Thi- S 85

161 mann (februar 22), som kan hentes på s websted. De bilaterale kurser i afsnit 8.2 er månedsgennemsnit af de referencekurser, der offentliggøres dagligt for disse valutaer. UDVIKLINGEN UDEN FOR EUROOMRÅDET Statistik for andre EU-lande (afsnit 9.1) udarbejdes efter de samme principper som for euroområdet. Data for USA og Japan i afsnit 9.2 stammer fra nationale kilder. S 86

162 KRONOLOGISK OVERSIGT OVER EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE TILTAG 1 9. JANUAR 23 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten på henholdsvis 2,75 pct., 3,75 pct. og 1,75 pct. 23. JANUAR 23 s styrelsesråd beslutter at indføre følgende to foranstaltninger til forbedring af pengepolitikkens operationelle rammer: For det første ændres tidsplanen for reservekravsperioden, så reservekravsperioden altid begynder på afviklingsdagen for den første primære markedsoperation efter det møde i Styrelsesrådet, hvor en drøftelse af pengepolitikken er på dagsordenen. Desuden træder ændringer af renten for de stående faciliteter som udgangspunkt først i kraft på startdatoen for den nye reservekravsperiode. For det andet afkortes løbetiden for de primære markedsoperationer fra to uger til en uge. Foranstaltningerne træder efter planen i kraft i løbet af 1. kvartal 24. I fortsættelse af pressemeddelelsen af 1. juli 22 beslutter Styrelsesrådet at fastholde tildelingsbeløbet på 15 mia. euro for hver af de langfristede markedsoperationer, der gennemføres i 23. Beløbet tager højde for banksektorens forventede likviditetsbehov i euroområdet i 23 og afspejler Eurosystemets ønske om fortsat at tilvejebringe størstedelen af likviditeten via de primære markedsoperationer. 6. FEBRUAR 23 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten på henholdsvis 2,75 pct., 3,75 pct. og 1,75 pct. 6. MARTS 23 s styrelsesråd beslutter at sænke minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med,25 procentpoint til 2,5 pct. med virkning fra den operation, der afvikles 12. marts 23. Styrelsesrådet beslutter endvidere at sænke renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med,25 procentpoint til henholdsvis 3,5 pct. og 1,5 pct. med virkning fra 7. marts APRIL 23 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og rentesatsen for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2,5 pct., 3,5 pct. og 1,5 pct. 8. MAJ 23 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten på henholdsvis 2,5 pct., 3,5 pct. og 1,5 pct. Styrelsesrådet meddeler desuden resultatet af vurderingen af s pengepolitiske strategi. Strategien, der blev annonceret 13. oktober 1998, består af tre hovedelementer: en kvantitativ definition af prisstabilitet, en fremtrædende rolle for pengemængden ved vurderingen af risici for prisstabilitet og en bredt funderet vurdering af udsigterne for prisudviklingen. 1 Den kronologiske oversigt over Eurosystemets pengepolitiske tiltag i perioden findes i henholdsvis Årsberetning 1999, s , Årsberetning 2, s , Årsberetning 21, s og Årsberetning 22, s I

163 Styrelsesrådet bekræfter definitionen af prisstabilitet formuleret i oktober 1998, nemlig "prisstabilitet defineres som en år-til-år stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet på under 2 pct. Prisstabilitet skal fastholdes på mellemlangt sigt." Styrelsesrådet har samtidig vedtaget, at man i bestræbelserne på at opfylde målsætningen om prisstabilitet vil sigte mod at fastholde inflationen på tæt ved 2 pct. på mellemlangt sigt. Styrelsesrådet bekræfter, at de pengepolitiske beslutninger fortsat vil blive truffet på baggrund af en omfattende analyse af risici for prisstabilitet. Styrelsesrådet beslutter samtidig i formidlingen at tydeliggøre de respektive roller, som den økonomiske analyse og den monetære analyse spiller i processen forud for Styrelsesrådets samlede vurdering af risiciene for prisstabilitet. For at understrege at referenceværdien for væksten i pengemængden, der anvendes som benchmark ved vurderingen af den monetære udvikling, har en mere langsigtet karakter, har Styrelsesrådet også besluttet ikke længere at tage referenceværdien op til overvejelse en gang om året. Styrelsesrådet vil dog fortsat vurdere de underliggende forhold og antagelser. 5. JUNI 23 s styrelsesråd beslutter at sænke minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer med,5 procentpoint til 2, pct. med virkning fra den operation, der afvikles 9. juni 23. Desuden beslutter Styrelsesrådet at sænke renten for både den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten med,5 procentpoint til henholdsvis 3, pct. og 1, pct. med virkning fra 6. juni JULI, 31. JULI, 4. SEPTEMBER, 2. OKTOBER, 6. NOVEMBER, 4. DECEMBER 23 OG 8. JANUAR 24 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2, pct., 3, pct. og 1, pct. 12. JANUAR 24 s styrelsesråd beslutter at forhøje tildelingsbeløbet for hver af de langfristede markedsoperationer, der gennemføres i 24, fra 15 mia. euro til 25 mia. euro. Sidstnævnte beløb tager højde for det forventede øgede likviditetsbehov i euroområdets banksektor i 24. Eurosystemet vil dog fortsat tilvejebringe størstedelen af likviditeten via de primære markedsoperationer. Styrelsesrådet kan beslutte at justere tildelingsbeløbet igen i begyndelsen af FEBRUAR, 4. MARTS 24 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2, pct., 3, pct. og 1, pct. 1. MARTS 24 I overensstemmelse med Styrelsesrådets beslutning af 23. januar 23 nedsættes løbetiden for eurosystemets primære markedsoperationer fra to uger til en uge, og eurosystemets reservekravsperiode korrigeres til at begynde på afviklingsdagen for den første primære markedsoperation efter det møde i Styrelsesrådet, hvor den månedlige vurdering af pengepolitikkens stramhedsgrad er på dagsordenen, i stedet for den 24. i måneden. 1. APRIL, 6. MAJ, 3. JUNI, 1. JULI, 5. AUGUST, 2. SEPTEMBER, 7. OKTOBER, 4. NOVEMBER, 2. DECEMBER 24 OG 13. JANUAR 25 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet II

164 KRONOLOGISK OVERSIGT OVER EUROSYSTEMETS PENGEPOLITISKE TILTAG og indlånsfaciliteten på henholdsvis 2, pct., 3, pct. og 1, pct. 14. JANUAR 25 s styrelsesråd beslutter at forhøje tildelingsbeløbet for hver af de langfristede markedsoperationer, der gennemføres i 25, fra 25 mia. euro til 3 mia. euro. Sidstnævnte beløb tager højde for det forventede øgede likviditetsbehov i euroområdets banksektor i 25. Eurosystemet vil dog fortsat tilvejebringe størstedelen af likviditeten via de primære markedsoperationer. Styrelsesrådet kan beslutte at justere tildelingsbeløbet igen i begyndelsen af FEBRUAR, 3. MARTS, 7. APRIL, 4. MAJ, 2. JUNI, 7. JULI, 4. AUGUST OG 1. SEPTEMBER 25 s styrelsesråd beslutter at fastholde minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten uændret på henholdsvis 2, pct., 3, pct. og 1, pct. III

165

166 TARGET-SYSTEMET (TRANS-EUROPEAN AUTOMATED REAL-TIME GROSS SETTLEMENT EXPRESS TRANSFER) BETALINGSSTRØMME I TARGET I 2. kvartal 25 behandlede Target et dagligt gennemsnit på betalinger til en værdi af mia. euro. Begge tal repræsenterer det højeste gennemsnit siden Targets start i januar Sammenlignet med det foregående kvartal er det en stigning på 5 pct. antalsmæssigt og 2 pct. værdimæssigt. Targets samlede markedsandel lå på det samme høje niveau både værdimæssigt (89 pct.) og antalsmæssigt (58 pct.) I forhold til samme periode året før er markedsandelen steget med 2 pct. værdimæssigt hovedsagelig på grund af en stigning på 18 pct. i grænseoverskridende kundebetalinger. INDENLANDSKE TARGET-BETALINGER Target behandlede et dagligt gennemsnit på indenlandske betalinger til en værdi af mia. euro pr. bankdag i 2. kvartal 25. Det er en stigning på 6 pct. antalsmæssigt og 2 pct. værdimæssigt i forhold til kvartalet før. Sammenlignet med den tilsvarende periode i 24 er det en stigning på 6 pct. antalsmæssigt og 9 pct. værdimæssigt. Indenlandske Targetbetalinger tegnede sig antalsmæssigt for 76,2 pct. og værdimæssigt for 66,4 pct. af de samlede Target-betalinger. Den gennemsnitlige værdi af en indenlandsk betaling faldt fra 5,9 mio. euro i 1. kvartal 25 til 5,7 mio. euro i 2. kvartal. 67 pct. af alle indenlandske Target-betalinger havde en værdi på under 5. euro, mens 1 pct. lå på over 1 mio. euro. Et dagligt gennemsnit på 148 indenlandske Target-betalinger havde en værdi på over 1 mia. euro. Indenlandske betalinger nåede toppunktet den 3. juni, dvs. halvårets sidste dag, hvor i alt betalinger til en værdi af mia. euro blev behandlet. GRÆNSEOVERSKRIDENDE TARGET-BETALINGER Target behandlede et dagligt gennemsnit på grænseoverskridende betalinger til en værdi af i alt 644 mia. euro i 2. kvartal 25. I forhold til 1. kvartal er det en stigning på 3 pct. antalsmæssigt og 2 pct. værdimæssigt. Interbankbetalinger steg antalsmæssigt kun lidt med under 1 pct., men steg med 2 pct. værdimæssigt i forhold til kvartalet før. Kundebetalinger viste en stigning på 6 pct. både antals- og værdimæssigt. Antalsmæssigt udgjorde interbankbetalinger 48 pct. af de gennemsnitlige daglige grænseoverskridende Target-betalinger, mens den værdimæssige andel var 95 pct. Den gennemsnitlige værdi af interbankbetalingerne steg fra 18 mio. euro til 18,3 mio. euro, og den gennemsnitlige værdi af kundebetalingerne steg fra 895. euro til 92. euro i forhold til 1. kvartal. Af de grænseoverskridende betalinger havde 64 pct. en værdi på højst 5. euro, mens 15 pct. havde en værdi på over 1 mio. euro. Et dagligt gennemsnit på 48 grænseoverskridende Target-betalinger havde en værdi på over 1 mia. euro. De grænseoverskridende Target-betalinger nåede toppunktet den 3. juni, dvs. halvårets sidste dag, hvor i alt betalinger til en værdi af i alt 9 mia. euro blev behandlet. TARGETS TILGÆNGELIGHED OG PERFORMANCE I 2. kvartal 25 havde Target en samlet tilgængelighed på 99,81 pct. i forhold til 99,73 pct. i 1. kvartal. Antallet af hændelser med en effekt på Targets tilgængelighed var 19, dvs. 12 færre end i det foregående kvartal. De hændelser, der indgår i beregningen af Targets tilgængelighed, har forhindret behandlingen af betalinger i mindst 1 minutter. I 2. kvartal 25 var der en enkelt hændelse, som varede mere end to timer. Tabel 3 viser Targets tilgængelighed for hver national Target-komponent og s betalingsmekanisme (EPM). I 2. kvartal blev 95,62 pct. af de grænseoverskridende Target-betalinger behandlet på under 5 minutter, 3,78 pct. blev behandlet på 5-15 minutter, og,3 pct. på 15-3 minutter. Dagligt havde 29 af grænseoverskridende betalinger en behandlingstid på over 3 minutter. TARGET PÅ SIBOS I KØBENHAVN Siden 2 har eurosystemet præsenteret Target på den årlige Sibos-messe, der arrangeres af V

167 Tabel 1. Betalingsinstruktioner behandlet i Target og andre udvalgte interbankoverførselssystemer: Transaktionsmængde (Antal betalinger) kvt kvt kvt kvt kvt. Target Alle Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Grænseoverskridende Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Indenlandske Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Andre systemer Euro 1 (EBA) I alt Dagligt gennemsnit Paris Net Settlement (PNS) I alt Dagligt gennemsnit Pankkien On-line Pikasiirrot ja Sekit-järjestelmä(POPS) I alt Dagligt gennemsnit Servicio Español de Pagos Interbancarios (SPI) I alt Dagligt gennemsnit Tabel 2. Betalingsinstruktioner behandlet i Target og andre udvalgte interbankoverførselssystemer: Transaktionsværdi (Milliarder euro) kvt kvt kvt kvt kvt. Target Alle Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Grænseoverskridende Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Indenlandske Target-betalinger I alt Dagligt gennemsnit Andre systemer Euro 1 (EBA) I alt Dagligt gennemsnit Paris Net Settlement (PNS) I alt Dagligt gennemsnit Pankkien On-line Pikasiirrot ja Sekit-järjestelmä(POPS) ((POPS) I alt Dagligt gennemsnit Servicio Español de Pagos Interbancarios (SPI) I alt Dagligt gennemsnit VI

168 SWIFT. I år vil eurosystemet igen være at finde på Sibos-messen i København den september 25. Det giver Sibos-deltagerne en glimrende mulighed for at lære mere om euroen, finansielle tjenesteydelser i euroområdet samt Target-systemet og dets anden generation, Target2. Eurosystemets stand kan give de seneste oplysninger til alle slags medier. Eurosystemets repræsentanter står parat til at besvare de besøgendes spørgsmål. Desuden arrangeres et særligt møde om Target2 tirsdag den 6. september fra kl. 16 til Tabel 3. Targets tilgængelighed for hver national komponent og s betalingsmekanisme (EPM) National Target-komponent Tilgængelighed 1. kvt. 25 Belgien Danmark Tyskland Gækenland Spanien Frankrig Irland Italien Luxembourg Holland Østrig Polen Portugal Finland Sverige Storbritannien s betalingsmekanisme Samlet Target-tilgængelighed 99,77 pct. 99,9 pct. 98,92 pct. 99,7 pct. 99,96 pct. 99,71 pct. 1, pct. 1, pct. 99,64 pct. 1, pct. 1, pct. 1, pct. 1, pct. 1, pct. 99,56 pct. 1, pct. 99,83 pct. 99,81 pct. VII

169

170 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS PUBLIKATIONER SIDEN 24 Formålet med denne publikationsoversigt er at informere læserne om udvalgte publikationer fra Den Europæiske Centralbank siden januar 24. Hvad angår Working Papers, viser oversigten kun publikationer udgivet mellem juni og august 25. Interesserede kan bestille publikationerne gratis i s Presse- og Informationsafdeling. Indsend venligst en skriftlig bestilling til postadressen på omslagets inderside. En komplet oversigt over Den Europæiske Centralbanks og Det Europæiske Monetære Instituts publikationer findes på s websted ( ÅRSBERETNING "Årsberetning 23", april 24. "Årsberetning 24", april 25. KONVERGENSRAPPORT "Konvergensrapport 24", oktober 24. ARTIKLER I MÅNEDSOVERSIGTEN "ØMU og finanspolitikken", januar 24. "Opinionsundersøgelser vedrørende arbejdsmarkedsudviklingen i euroområdet: karakteristika og anvendelse", januar 24. "Måling og analyse af udviklingen i euroområdets indtjening", januar 24. "De tiltrædende landes økonomi på tærsklen til den europæiske union", februar 24. "Balanceudviklingen i den private sektor i euroområdet og USA", februar 24. "Dagsværdiprincippets indvirkning på den europæiske banksektor med finansiel stabilitet for øje", februar 24. "Fiscal policy influences on macroeconomic stability and prices", april 24. "Future developments in the TARGET system", april 24. "The Barcelona partner countries and their relations with the euro area", april 24. "The EU economy following the accession of the new member states", maj 24. "The natural real interest rate in the euro area", maj 24. "Risk mitigation methods in Eurosystem credit operations", maj 24. "Labour productivity developments in the euro area: aggregate trends and sectoral patterns", juli 24. "Accounting for the resilience of the EU banking sector since 2", juli 24. "The European Constitution and the ", august 24. "Properties and use of general government quaterly accounts", august 24. "Euro banknotes: first years of experience", august 24. "Monetary analysis in real time", oktober 24. "Economic integration in selected regions outside the European Union", oktober 24. "Oil prices and the euro area economy", november 24. "Extracting information from financial asset prices", november 24. "Developments in the EU framework for financial regulation, supervision and stability", november 24. "The new Basel Capital Accord: main features and implications", januar 25. "Financial flows to emerging market economies: changing patterns and recent developments", januar 25. "Bank market descipline", februar 25. IX

171 "Initial experience with the changes to the eurosystem's operational framework for monetary policy implementation", februar 25. "Euro area balance of payments and international investment position vis-à-vis main counterparts", februar 25. "Asset price bubbles and monetary policy", april 25. "Comparability of statistics for the euro area, the United States and Japan", april 25. "The ESCB-CESR standards for securities clearing and settlements in the European Union", april 25. "Monetary policy and inflation differentials in a heterogeneous currency area", maj 25 "Consolidation and diversification in the euro area banking sector, maj 25. "The evolving framework for corporate governance", maj 25. "The Harmonised Index of Consumer Prices: concept, properties and experience to date", juli 25. "The Lisbon strategy five years on", juli 25. "The use of harmonised MFI interest rate statistics", juli 25. "The reform of the Stability and Growth Pact", august 25. "The role of 'Emerging Asia' in global economy", august 25. "The euro banknotes: developments and future challenges", august 25. STATISTICS POCKET BOOK. Tilgængelig hver måned siden august 23. OCCASIONAL PAPERS 9 "Fiscal adjustment in : stylised facts and policy implications" af M. G. Briotti," februar "The acceding countries' strategies towards ERM II and adoption of the euro: an analytical review" by a staff team led by P. Backé and C. Thimann and including O. Arratibel, O. Calvo- Gonzales, A. Mehl og C. Nerlich, februar "Official dollarisation/euroisation: motives, features and policy implations of current cases" af A. Winckler, F. Mazzaferro, C. Nerlich og C. Thimann, februar "Understanding the impact of the external dimension on the euro area: trade, capital flows and other international macroeconomic linkages" af R. Anderton, F. di Mauro og F. Moneta, april "Fair value accounting and financial stability" af en gruppe bestående af L. Cappiello, F. Dierick, S. Grittine, A. Maddaloni, P. Molitor, F. Pires og P. Poloni. Gruppen er ledet af A. Enria, april "Measuring financial integration in the euro area", af L. Baele, A. Ferrando, P. Hördahl, E. Krylova og C. Monnet, april "Quality adjustment of European price statistics and the role for hedonics" af H. Ahnert og G. Kenny, maj "Market dynamics associated with credit ratings: a literature review" af F. Gonzalez, F. Haas, R. Johannes, M. Persson, L. Toledo, R. Violi, M. Wieland og C. Zins, juni "Corporate 'excesses' and financial market dynamics" af A. Maddaloni og D. Pain, juli "The international role of the euro: evidence from bonds issued by non-euro area residents" af A. Geis, A. Mehl og S. Wredenborg, juli "Sectoral specialisation in the EU: a macroeconomic perspective" by MPC task force of the ESCB, juli "The supervision of mixed financial services groups in Europe", af F. Dierick, august 24. X

172 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS PUBLIKATIONER SIDEN "Governance of securities clearing and settlement systems" af D. Russo, T. Hart, M. C. Malaguti og C. Papathanassiou, oktober "Assessing potential output growth in the auro area a growth accounting perspective" af A. Musso og T. Westermann, januar "The bank lending survey for the euro area" af J. Berg, A. Van Rixtel, A. Ferrando, G. de Bondt og S. Scopel, februar "Wage diversity in the euro area an overview of labour cost differentials across industries" af V. Genre, D. Momferatou og G. Mourre, februar "Government debt management in the auro area: recent theoretical developments and changes in practices" af G. Wolswijh og J. de Haan, marts "Analysing banking sector conditions: how to use macro-prudential indicators" af L. Mörttinen, P. Poloni, P. Sandars og J. Vesala, april "The EU budget: how much scope for institutional reform?" af H. Enderlein, J. Lindner, O. Calvo-Gonzalez og R. Ritter, april "Regulatory reforms in selected EU network industries" af R. Martin, M. Roma og J. Vansteenkiste, april "Wealth and asset price effects on economic activity" af F. Altissimo, E. Georgiou, T. Sastre, M.T. Valderrama, G. Sterne, M. Stocker, M. Weth, K, Whelan og A. Willman, juni "Competitiveness and the export performance of the euro area" by a task force of the Monetary Policy Committee of the European System of Central Banks, juni "Regional monetary integration in the member states of the Gulf Cooperation Council" af M. Sturm og N. Siegfried, juni "Managing financial crisis in emerging market economies experience with the involvement of private sector creditors" by an International Relations Committee Task Force, juni "Integration of securities market infrastructures in the euro area" af H. Schmiedel og A. Schönneberger, juli "Hedge funds and their implications for financial stability" af T. Garbaravisius og F. Dierik, august 25. WORKING PAPERS 49 "Unions, wage-setting and monetary policy uncertainty" af H. P. Grüner, B. Hayo og C. Hefeker, juni "On the fit and forecasting performance of New-Keynesian models" af M. Del Negro, F. Schorfheide, F. Smets og R. Wouters, juni "Experimental evidence on the persistence of output and inflation" af K. Adam, juni "Optimal research in financial markets with heterogeneous private information: a rational expectations model" af K. Tinn, juni "Cross-country efficiency of secondary education provision: a semi-parametric analysis with non-discretionary inputs" af A. Afonso og M. St. Aubyn, juni "Measuring inflation persistence: a structural time series approach" af M. Dossche og G. Everaert, juni "Estimates of the open economy New-Keynesian Phillips curve for euro area countries" af F. Rumler, juni "Early-warning tools to forecast general government deficit in the euro area: the role of intraannual fiscal indicators" af J.J. Pérez, juni "Financial integration and entrepreneurial activity: evidence from foreign bank entry in emerging markets" af M. Giannetti og Ongena, juni "A trend-cycle(-season) filter" af M. Mohr, juli 25. XI

173 5 "Fleshing out the monetary transmission mechanism: output composition and the role of financial frictions" af A. Meier og G. J. Müller, juli "Measuring comovements by regression quantities" af L. Cappiello, B. Gérard og S. Manganelli, juli "Fiscal and monetary rules for a currency union" af A. Ferrero, juli "World trade and global integration in production processes: a re-assessment of import demand equations" af R. Barrell og S. Dées, juli "Monetary policy predictability in the euro area: an international comparison" af B.-R. Wilhelmsen og A. Zaghini. juli "Public good issues in TARGET: natural monopoly, scale economies, network effects and cost allocation" af W. Bolt og D. Humphrey, juli "Settlement finality as a public good in large-value payment systems" af H. Pagès og D. Humphrey, juli "Incorporating a "public good favtor" into the pricing of large-value payments systems" af C. Holthausen og J.-C. Rochet, juli "Systemic risk in alternative payment system designs" af P. Galos og K. Soramäki, juli "Productivity shocks, budget deficits and the current account" af M. Bussière, M. Fratzscher og G.. J. Müller, august "Factor analysis in a New-Keynesian model" af A. Beyer, R.E.A Farmer, J. Henry og M. Varcellino, august "Time or state-dependent price-setting rules? Evidence from Portuguese micro data" af D. A. Dias, C. R. Marques og J. M. Santos Silva, august "Counterfeiting and inflation" af C. Monnet, august "Does government spending crowd in private consumption? Theory and empirical evidence for the euro area" af G. Coenen og R. Straub, august "Gains from international monetary policy coordination: does it pay to be different?" af Z. Liu og E. Pappa, august "An international analysis of earnings, stock prices and bond yields" af A. Durré og P. Giot, august "The European Monetary Union as a commitment device for new EU Member States" af F. Ravenna, august "Credit ratings and the standardised approach to credit risk in Basel II" af P. Van Roy, august 25. ANDRE PUBLIKATIONER "Assessment of accession countries' securities settlement systems against the standards for the use of EU securities settlement systems in Eurosystem credit operations", januar 24. "The monetary policy of the ", januar 24. "Gennemførelsen af pengepolitikken i euroområdet: Dokumentationsgrundlag for Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurers" februar 24. "Guidance notes on the MFI balance sheet statistics relating to EU enlargement as laid down in Regulation /23/1", februar 24. "Comments on the communication from the Commission to the Council and the European Parliament concerning a new legal framework for payments in the internal market (consultative document)", februar 24. "Foreign direct investment trade force report", marts 24. "External evaluation of the economic research activities of the European Central Bank", april 24. XII

174 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS PUBLIKATIONER SIDEN 24 "Payment and securities settlement systems in the accesion countries Addendum incorporating 22 figures" ("Blue Book"), april 24. "Payment and securities settlement systems in the European Union Addendum incorporating 22 figures" ("Blue Book"), april 24. "TARGET compensation claim form", april 24. "Letter from the President to the President of the Council of the European Union: negotiations on the draft Treaty establishing a Constitution for Europe", april 24. "The use of central bank money for settling securities transactions", maj 24. "TARGET Annual Report 23", maj 24. "Assessment of euro large-value payment systems against the Core Principles", maj 24. "Credit risk transfer by EU banks: activities, risks and risk management", maj 24. "Risk management for central bank foreign reserves", maj 24. "Comparison of household saving ratios, euro area/united States/Japan", juni 24. "The development of statistics for Economic and Monetary Union" af P. Bull, juli 24. " staff macroeconomic projections for the euro area", september 24. "Letter from the President to the Chairman of International Accounting Standards Board of 6 September 24: Exposure draft of proposed amendments to IAS 39 the fair value option", september 24. "Institutional provisions: Statute of the ESCB and the ; Rules of Procedure", oktober 24. "Standards for securities clearing and settlement in the European Union", oktober 24. "The European Central Bank History, role and functions", oktober 24. "E-payments without frontiers", oktober 24. "European Union balance of payments/international investment position statistical methods", november 24. "Bond markets and long-term interest rates in non-euro area Member States of the European Union and in accession countries", november 24. "Report on EU banking structure 24", november 24. "Eu banking sector stability 24", november 24. "Letter from the President to the President of the European Parliament", november 24. "Letter from the President to Mr Paolo Cirino Pomicino, Member of the Committee on Economic and Monetary Affairs", november 24. "Eurosystem staff macroeconomic projections for the euro area", december 24. "Towards a single euro payments area third progress report", december 24. "The euro bond market study 24", december 24. "Financial Stability Review", december 24. "Review of the requirements in the field of general economics statistics", december 24. "Research network on capital markets and financial integration in Europe results and experience after two years", december 24. "Recycling of euro banknotes: framework for the detection of counterfeits and fitness sorting by credit institutions and other professional cash handlers" januar 25. "Review of the international role of the euro", januar 25. "Euro area balance of payments and international investment position statistics Annual quality report", januar 25. "Banking structures in the new EU Member States", januar 25. "Progress report on TARGET2" februar 25. "The implementation of monetary policy in the euro area: General documentation on Eurosystem monetary policy instruments and procedures", februar 25. "Review of the application of the Lamfalussy framework to EU securities markets legislation", februar 25. XIII

175 "Payment and securities settlement systems in the European Union Addendum incorporating 23 figures", februar 25. "Statistics and their use for monetary and economic policy-making", marts 25. "Letter from the President to the Chairman of the International Accounting Standards Board of 13 April 25: in support of the current proposal to amendments to IAS 39 The fair value option", april 25. "Euro money market study 24", maj 25. "Correspondent central banking model (CCBM) procedure for Eurosystem counterparties", maj 25. "Regional economic integration in a global framework proceedings of the G2 Workshop held in Beijing, September 24", maj 25. "TARGET Annual Report 24", maj 25. "The New EU Member States: Convergence and Stability", maj 25. "Financial stability review", june 25. "Letter from the President to Mr Nikolaos Vakalis, Member of the European Parliament", juni 25. "Guide to consultation of the European Central Bank by national authorities regarding draft legislative provisions", june 25. "Assessment of SORBNET-EURO and BIREL against the Core Principles: connection of SORB- NET-EURO to TARGET via the Banca d'italia and its national RTGS system BIREL", juni 25. "Information guide for credit institusions using TARGET", juni 25. "Statistical classification of financial markets instruments", juni 25. "Reply of the to the public consultation by the CEBS on the consolidated financial reporting framework for credit institutions" juli 25. "Payment and securities settlement systems in the European Union Addendum incorporating 23 figures (Blue Book, August)", august 25. "Eurosystem contribution to the public consultation by the European Commission on the Green Paper on Finansiel Services Policy (25-21)", august 25. "Central banks' provision of retail payment services in euro to credit institutions policy statement", august 25. " statistics: a brief overview", august 25. "Result of oversight assessment of retail payment systems in euro", august 25. INFORMATIONSBROCHURER "TARGET2 the future TARGET system", september 24. "TARGET the current system", september 24. "TARGET the current system" (update 25), august 25. "TARGET2 the future TARGET system" (update 25), august 25. XIV

176 ORDLISTE Denne ordliste indeholder udvalgte begreber, der ofte anvendes i en. En mere udførlig og detaljeret ordliste findes på s websted ( Arbejdskraftsproduktivitet: Den produktion, der kan opnås med en given arbejdskraft. Arbejdskraftsproduktiviteten kan måles på flere måder, men måles ofte som BNP i faste priser divideret med enten den samlede beskæftigelse eller det samlede antal arbejdstimer. Arbejdsstyrken: Summen af antallet af beskæftigede og antallet af arbejdsløse. Auktion til fast rente: En auktionsprocedure, hvor renten er fastsat af centralbanken på forhånd, og de deltagende modparter afgiver bud på det ønskede beløb til den faste rente. Auktion til variabel rente: En auktionsprocedure, hvor modparterne afgiver bud både på det beløb, de ønsker at handle med centralbanken, og den rentesats, til hvilken de ønsker at indgå transaktionen. Autonome likviditetsfaktorer: Likviditetsfaktorer, der normalt ikke stammer fra anvendelsen af pengepolitiske instrumenter. De omfatter fx seddelomløbet, statslige indskud i centralbanken og centralbankens nettofordringer på udlandet. Bruttonationalprodukt (BNP): Værdien af en økonomis produktion af varer og tjenesteydelser minus forbrug i produktionen plus nettoafgifter på produkter og import. BNP kan fordeles efter produktions-, udgifts- eller indtægtskomponenter. De vigtigste udgiftskomponenter, der udgør BNP, er husholdningernes endelige forbrug, den offentlige sektors endelige forbrug, faste bruttoinvesteringer, lagerændringer samt import og eksport af varer og tjenesteydelser (inkl. handel mellem eurolandene). Centralkurs: Det enkelte ERM2-medlemslands fastsatte kurs over for euroen, omkring hvilken udsvingsbåndene i ERM2 er defineret. Direkte investeringer: Grænseoverskridende investeringer med det formål at opnå en varig kapitalinteresse i en virksomhed i en anden økonomi (i praksis en andel svarende til mindst 1 pct. af de ordinære aktier eller stemmerettighederne). Omfatter aktiekapital, geninvesteret fortjeneste og anden kapital i forbindelse med koncerninterne operationer. Posten direkte investeringer viser euroområdets residenters nettotransaktioner i og/eller nettobeholdning af aktiver udstedt af residenter uden for euroområdet ("direkte investeringer i udlandet") og disses nettotransaktioner i og/eller nettobeholdning af aktiver udstedt af residenter i euroområdet ("direkte investeringer i euroområdet"). Effektive eurokurser (EER) (nominelle/reale): Vægtede gennemsnit af bilaterale eurokurser over for euroområdets vigtige handelspartneres valutaer. offentliggør nominelle effektive eurokursindeks over for to grupper handelspartnere, nemlig EER-23 (der omfatter de 13 EU-lande uden for euroområdet og 1 vigtige handelspartnere uden for EU) og EER-42 (som består af EER-23 og 19 andre lande). De anvendte vægte afspejler den enkelte handelspartners andel af euroområdets handel og konkurrencen på tredjemarkeder. Reale effektive eurokurser er nominelle effektive eurokurser deflateret med et vægtet gennemsnit af udenlandske priser eller omkostninger i forhold til de indenlandske. De er således udtryk for pris- og omkostningsmæssig konkurrenceevne. Ejerandelsbeviser: Værdipapirer, der repræsenterer ejerskab af en interesse i en virksomhed. Omfatter aktier, der handles på børsen (børsnoterede aktier), unoterede aktier og andre former for ejerandelsbeviser. Ejerandelsbeviser giver normalt en indtægt i form af udbytte. XV

177 Enhedslønomkostninger: Et mål for de samlede arbejdskraftsomkostninger pr. produceret enhed. Beregnes for euroområdet som den samlede aflønning af ansatte i forhold til BNP i faste priser pr. ansat. Eonia (euro overnight index average): Et mål for den effektive rente på dag-til-dag eurointerbankmarkedet. Eonia beregnes som et vægtet gennemsnit af renterne for usikrede dag-til-dag udlån i euro, som et panel af deltagende banker har indberettet. ERM2 (exchange rate mechanism II): Valutakursmekanisme, som fastlægger rammerne for det valutakurspolitiske samarbejde mellem eurolandene og de EU-lande, som ikke deltager i tredje fase af ØMU. Euribor (euro interbank offered rate): Den rente, hvortil en bank er villig til at låne euro til en anden bank. Euribor beregnes dagligt for interbankindskud med forskellige løbetider på op til 12 måneder. Europa-Kommissionens konjunkturbarometre: Harmoniserede undersøgelser af erhvervslivets og/eller forbrugernes tillid, som udføres for Europa-Kommissionen i hvert EU-land. Der stilles spørgsmål i form af spørgeskemaer til ledere i fremstillingsindustrien, byggeriet, detailhandlen og servicesektoren og til forbrugerne. Ud fra hver månedlig undersøgelse beregnes sammensatte indikatorer, som samler svarene på en række forskellige spørgsmål i en enkelt indikator (tillidsindikatorer). Eurozone Purchasing Managers' Surveys: I en række eurolande gennemføres undersøgelser af erhvervsklimaet i fremstillings- og servicesektoren, og der udarbejdes indeks. Eurozone Manufacturing Purchasing Managers' Index (PMI) er en vægtet indikator beregnet ud fra indeks for produktion, nye ordrer, beskæftigelse, leverandørernes leveringstider og lagerbeholdninger. I undersøgelsen for servicesektoren stilles spørgsmål om forretningsaktivitet, forventninger til fremtidig forretningsaktivitet, udestående transaktioner, nye transaktioner, beskæftigelse, inputpriser og afsætningspriser. Det sammensatte PMI (Eurozone Composite Index) opnås ved at kombinere resultaterne af undersøgelserne for fremstillings- og servicesektoren. Forhandlet løn, indeks for: Et mål for det direkte resultat af overenskomstforhandlinger som afspejlet i grundlønnen (dvs. ekskl. bonus) på euroområdeniveau. Indekset viser den implicitte gennemsnitlige ændring i månedslønningerne. Gæld (den offentlige sektors): Den samlede bruttogæld til pålydende værdi, der er udestående ved årets afslutning, og som er konsolideret mellem og inden for sektorerne i den offentlige sektor. Gæld (finansielle konti): Ikke-finansielle selskabers lån, indlånspassiver, udstedte gældsinstrumenter og pensionskassereserver (hidrørende fra arbejdsgivernes direkte pensionsforpligtelser i forbindelse med de ansatte) værdisat til kursværdi ved periodens udløb. På grund af datamæssige begrænsninger omfatter gælden i de kvartalsvise finansielle konti ikke lån udstedt af ikke-finansielle sektorer (fx interne lån) eller banker uden for euroområdet, mens disse komponenter indgår i de årlige finansielle konti. Gældsinstrument: Udsteders (dvs. låntagers) tilsagn om at foretage en eller flere udbetalinger til ihændehaver (långiver) på et eller flere givne tidspunkter i fremtiden. De forrentes normalt til en be- XVI

178 ORDLISTE stemt sats (kuponrente) og/eller sælges til et lavere beløb end det, som tilbagebetales ved forfald (underkurs). Gældsinstrumenter med en oprindelig løbetid på over 1 år er klassificeret som langfristede. Gældskvote (den offentlige sektors): Den procentdel, som den offentlige gæld udgør af BNP i markedspriser. Gældskvoten er et af de fiskale kriterier, som er fastlagt i artikel 14, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab for at definere, hvornår der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Harmoniserede forbrugerprisindeks, det (HICP): Et mål for forbrugerpriserne, som udarbejdes af Eurostat og harmoniseres for alle EU-lande. Implicit volatilitet: Et mål for den forventede volatilitet (standardafvigelse udtrykt som ændring i pct. på årsbasis) i fx obligations- eller aktiekurserne (eller priserne på tilsvarende futureskontrakter), der kan uddrages af optionspriserne. Indeksstatsobligationer: Gældsinstrumenter udstedt af den offentlige sektor, hvis kuponrente og hovedstol er knyttet til et bestemt forbrugerprisindeks. Indlånsfaciliteten: En stående facilitet i eurosystemet, som modparter kan anvende til indlån på anfordring i en national centralbank til en på forhånd fastsat rentesats. Industriproduktion: Bruttoværditilvækst skabt af industrien i faste priser. Kapitalbalancen over for resten af verden: Værdien og sammensætningen af en økonomis finansielle nettofordringer på (eller finansielle passiver over for) resten af verden. Konsoliderede balance, MFI-sektorens: Balance, der fås ved at modregne inter-mfi-positioner (fx ud- og indlån mellem MFIer) på den aggregerede MFI-balance. Den giver statistisk information om MFI-sektorens aktiver og passiver over for residenter i euroområdet, som ikke hører til denne sektor (dvs. den offentlige sektor og andre residenter i euroområdet) og over for residenter uden for euroområdet. Balancen er den vigtigste statistikkilde til beregning af pengemængdemål, og den danner grundlag for den regelmæssige analyse af M3s modposter. Langfristet markedsoperation: En regelmæssig markedsoperation, der udføres af eurosystemet som en tilbageførselsforretning. Langfristede markedsoperationer udføres som månedlige standardauktioner, normalt med en løbetid på 3 måneder. Ledige job: Samlet begreb for nyoprettede, ubesatte eller snart ledige job, som arbejdsgiverne inden for den seneste tid har gjort en aktiv indsats for at besætte med egnede kandidater. Lønsum pr. ansat: Det samlede vederlag, i form af kontanter eller naturalier, som arbejdsgivere betaler de ansatte, dvs. bruttoløn samt bonus, overtidsbetaling og arbejdsgivernes sociale bidrag divideret med det samlede antal ansatte. M1: Det snævre pengemængdemål, som omfatter seddel- og møntomløbet plus indlån på anfordring hos MFIerne og staten (fx postvæsenet eller finansministeriet). XVII

179 M2: Det mellembrede pengemængdemål, som omfatter M1 plus indlån med et opsigelsesvarsel på til og med 3 måneder (dvs. kortfristede opsparingsindskud) samt tidsindskud med en løbetid på til og med 2 år (dvs. kortfristede tidsindskud) hos MFIerne og staten. M3: Det brede pengemængdemål, som omfatter M2 plus omsættelige instrumenter, især genkøbsforretninger, andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på til og med 2 år udstedt af MFIer. Marginale udlånsfacilitet, den: En stående facilitet i eurosystemet, som modparterne kan anvende til at opnå dag-til-dag kredit fra en national centralbank til en på forhånd fastsat rentesats mod belånbare aktiver. MFIer (monetære finansielle institutioner): De finansielle institutioner, som udgør euroområdets pengeudstedende sektor. De omfatter eurosystemet, residente kreditinstitutter (som defineret i fællesskabslovgivningen) samt alle øvrige residente finansielle institutioner, som modtager indskud og/ eller nære substitutter for indskud fra enheder undtagen MFIer, og som for egen regning (i det mindste økonomisk set) yder kredit og/eller investerer i værdipapirer. Sidstnævnte gruppe består hovedsagelig af pengemarkedsforeninger. MFIernes kreditgivning til residenter i euroområdet: MFIernes udlån til ikke-mfier i euroområdet (herunder den offentlige sektor og den private sektor) og MFIernes beholdninger af værdipapirer (aktier, andre ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter) udstedt af residenter i euroområdet. MFIernes langfristede finansielle passiver: Tidsindskud med en løbetid på over 2 år, indlån med et opsigelsesvarsel på over 3 måneder, gældsinstrumenter med en oprindelig løbetid på over 2 år udstedt af MFIer i euroområdet samt euroområdets MFI-sektors kapital og reserver. MFIernes nettofordringer på udlandet: Euroområdets MFIers fordringer på udlandet (fx guld, beholdninger af pengesedler og mønter i fremmed valuta, beholdninger af værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet og udlån til residenter uden for euroområdet) minus euroområdets MFI-sektors eksterne passiver (fx indskud fra residenter uden for euroområdet, deres genkøbsforretninger samt deres andele i pengemarkedsforeninger og gældsinstrumenter med en løbetid på til og med 2 år udstedt af MFIer). MFIernes rentesatser: De rentesatser, som residente MFIer, ekskl. centralbanker og pengemarkedsforeninger, anvender for eurodenominerede indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber, der er residenter i euroområdet. Månedlig bruttoindkomst: De ansattes bruttomånedsløn, inkl. egne sociale bidrag. Offentlige sektor, den (offentlig forvaltning og service): En sektor, der er defineret i det europæiske nationalregnskabssystem 1995 (ENS95), og omfatter residente enheder, der hovedsagelig beskæftiger sig med produktion af ikke-markedsmæssige varer og tjenester bestemt for individuelt og kollektivt konsum og/eller omfordeling af nationalindkomst og -formue. Sektoren består af statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde. Offentligt ejede enheder, der driver erhvervsvirksomhed, fx offentlige virksomheder, indgår ikke i den offentlige sektor. XVIII

180 ORDLISTE Officielle renter, s: De renter, der afspejler s pengepolitik, og som fastsættes af Styrelsesrådet. s officielle renter er minimumsbudrenten for de primære markedsoperationer, renten for den marginale udlånsfacilitet og renten for indlånsfaciliteten. Porteføljeinvesteringer: Euroområdets residenters nettotransaktioner i og/eller nettobeholdning af værdipapirer udstedt af residenter uden for euroområdet ("aktiver") og disses nettotransaktioner i og/ eller nettobeholdning af værdipapirer udstedt af residenter i euroområdet ("passiver"). Omfatter ejerandelsbeviser og gældsinstrumenter (obligationer og pengemarkedsinstrumenter). Transaktionerne bogføres til den effektive betalte eller modtagne pris minus provision og udgifter. En investering i en virksomhed betragtes kun som et porteføljeaktiv, hvis den er forbundet med under 1 pct. af de ordinære aktier eller stemmerettighederne. Primær markedsoperation: En regelmæssig markedsoperation, der udføres af eurosystemet som en tilbageførselsforretning. Primære markedsoperationer udføres som ugentlige standardauktioner, normalt med en løbetid på en uge. Prisstabilitet: Eurosystemets hovedmål er at fastholde prisstabilitet. Styrelsesrådet definerer prisstabilitet som en år-til-år stigning i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) for euroområdet på under 2 pct. Styrelsesrådet har også meddelt, at det med henblik på prisstabilitet agter at fastholde en inflation på under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. Producentpriser i industrien: Fabrikspriserne (transportomkostninger er ikke medtaget) på alle produkter, som sælges af industrien ekskl. byggeriet på eurolandenes indenlandske markeder, ekskl. import. Referenceværdi for M3-vækst: Den årlige vækst i M3 på mellemlangt sigt, der er i overensstemmelse med fastholdelse af prisstabilitet. Referenceværdien for den årlige M3-vækst er p.t. 4½ pct. Rentekurve: En kurve, der viser sammenhængen på et givet tidspunkt mellem rente og løbetid for gældsinstrumenter med samme kreditrisiko, men forskellig indløsningsdag. Rentekurvens hældning kan måles som forskellen mellem renterne for to udvalgte løbetider. Reservekrav: De mindstereserver, som et kreditinstitut skal holde på konti hos eurosystemet. Opfyldelse af reservekravet vurderes på grundlag af den gennemsnitlige daglige saldo i løbet af en reservekravsperiode på ca. en måned. Survey of Professional Forecasters (SPF): En kvartalsvis undersøgelse, som har gennemført siden 1999 med henblik på at samle makroøkonomiske prognoser for inflationen, væksten i realt BNP og arbejdsløsheden i euroområdet udarbejdet af en gruppe eksperter, som er knyttet til finansielle og ikke-finansielle organisationer i EU. Timelønomkostninger, indeks for: Et mål for arbejdskraftsomkostninger, der omfatter bruttoløn (samt alle former for bonus), arbejdsgivernes sociale bidrag og andre arbejdskraftsomkostninger (fx udgifter til erhvervsuddannelse, rekrutteringsudgifter og beskæftigelsesrelaterede skatter), men ikke tilskud, pr. faktisk arbejdstime. Timelønomkostninger beregnes ved at dividere de samlede omkostninger for alle ansatte med det samlede antal timer, de har arbejdet (inkl. overtid). Udenrigshandel (varer): Eksport af varer til og import af varer fra lande uden for euroområdet, målt som værdier samt mængde- og enhedsværdiindeks. Udenrigshandelsstatistikken er ikke sammenlig- XIX

181 nelig med eksport- og importposterne i nationalregnskaberne, da disse poster omfatter både transaktioner inden for euroområdet og transaktioner mellem eurolandene og lande uden for euroområdet og desuden samler varer og tjenesteydelser under ét. Den er heller ikke fuldt sammenlignelig med vareposten i betalingsbalancestatistikken. Foruden metodologiske afvigelser er den væsentligste forskel, at udenrigshandelsstatistikkens importposter er inkl. forsikring og fragt, mens vareposten i betalingsbalancestatistikken er opgjort frit ombord. Underskud (den offentlige sektors): Den offentlige sektors nettolåntagning, dvs. forskellen mellem den offentlige sektors samlede indtægter og samlede udgifter. Underskudskvotient (den offentlige sektors): Den procentdel, som det offentlige underskud udgør af BNP i markedspriser. Underskudskvotienten er et af de fiskale kriterier, som er fastlagt i artikel 14, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab for at definere, hvornår der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Undersøgelse af bankernes udlån: En kvartalsvis undersøgelse af bankernes udlånspolitik, som eurosystemet har gennemført siden januar 23. Den omfatter kvalitative spørgsmål til en udvalgt gruppe banker om udviklingen i kreditstandarderne, lånevilkår samt efterspørgslen efter lån blandt virksomheder og husholdninger. XX

182